12
VELKOMMEN TIL TIDLIG SFO-START I HASSELHUSET Maj 2014 Skolefritidsordningen ved Fuglsanggårdsskolen Hasselvej 74 B 2830 Virum Tlf. Hasselhuset 45 28 41 21 Tlf. SFO kontor 45 28 41 28

Velkomstfolder maj 2014

Embed Size (px)

DESCRIPTION

sfo husavis

Citation preview

Page 1: Velkomstfolder maj 2014

VELKOMMEN TIL

TIDLIG SFO-START I HASSELHUSET

Maj 2014

Skolefritidsordningen ved

Fuglsanggårdsskolen

Hasselvej 74 B

2830 Virum

Tlf. Hasselhuset 45 28 41 21

Tlf. SFO kontor 45 28 41 28

Page 2: Velkomstfolder maj 2014

SFO HASSELVEJ 2

Kære nye forældre VELKOMMEN.

Vi har endnu en gang fået muligheden, for at starte med de kommende

børnehaveklassebørn i SFO allerede i maj måned. Vores pædagogiske holdning er helt klar - vi mener at det er en meget stor fordel, at alle

lærer hinanden at kende inden sommerferien - bare tænk på hvordan vi

voksne har det, lige inden vi skal starte i et nyt og anderledes job!

Vi er glade for at vi får mulighed for, at tage børnehavebørnene ved

hånden, og målrettet, gennem godt otte uger, føre dem langsomt frem til

starten på skolelivet.

Der er i år tilmeldt 74 børn på Fuglsanggårdsskolen til skolestart i star-

ten af august.

Når børnene starter i ”tidlig SFO”, vil de være blevet opdelt i tre grupper

af ca. 25 børn. Denne første placering vil I høre nærmere om senere. Disse tre grupper vil børnene skulle være i, de første tre uger.

Undervejs vil personalet vurdere, om alle grupperne ville blive mere

velfungerende ved evt. at rykke nogle børn rundt. I fjerde og femte uge, vil anden gruppeopdeling blive afprøvet, og der-

med danne grundlag for næste opdeling.

I sjette og syvende uge, vil en sidste gruppeopdeling blive afprøvet.

Denne sidste opdeling, danner så grundlaget for den endelige klassedannelse for de kommende børnehaveklasser, som dermed er klar

til offentliggørelse ultimo juni.

Flytningen af børn rundt mellem grupperne, har alene til formål at danne klasser med børn, der efter vores skøn, vil kunne fungere bedst

muligt sammen for resten af skoletiden.

Personalet vil undervejs gøre alt for, at eventuelle flytninger bliver så

enkle og udramatiske for børnene som muligt, og her vil jeres positive medvirken være helt central for at det lykkes.

Med venlig hilsen Bo Jansen

SFO leder

Tlf. 45 28 41 28

Page 3: Velkomstfolder maj 2014

TIDLIG SFO-START MAJ 2014 3

Faktuelle data

Hasselhusets personale pr. 1. maj:

Tine- primærpæd for Gul gruppe Irene - primærpæd. for Rød gruppe Christian - primærpæd. for Blå gruppe Morten - pædagog, souschef John - pædagog Hatice - pædagog (ca. 9 timer ugentlig) Amalie - pæd. studerende Olivia - pæd.medhj. Anders - praktikant Adresse og tilgangsveje:

Vores adresse er Hasselvej 74 B. I kan også komme til SFO via stien fra Hasselvej nr. 50 til Askevænget, og dreje ned ad brandvejen langs skolen. I kan komme til SFO via Fuglsanggårdsskolens skolegård Askevænget 10. Åbningstid:

SFO inkl. Hasselhuset har åbent dagligt fra kl. 7.00 - 17.00,

fredag dog kun til kl. 16.00.

Page 4: Velkomstfolder maj 2014

SFO HASSELVEJ 4

Mødetidspunkt:

I maj og juni måned vil vi køre et dagligt forløb med de nye børn fra kl. 9.00 til kl. 12.00. Børnene skal derfor være i

Hasselhuset senest kl. 9.00, og kan derefter afhentes i løbet

af eftermiddagen. Dagens opbygning vil se således ud:

kl.7.00-9.00 Morgenåbning og modtagelse kl.9.00-11.20 Morgensamling i gruppen samt planlagte aktiviteter kl.11.20-12.00 Frokost og oplæsning kl.12.00-14.30 SFO-tid, frivillige aktiviteter kl.14.30-15.00 Eftermiddagssamling kl.15.00-17.00 SFO-tid, frivillige aktiviteter

Primærpædagoger:

Vi arbejder med begrebet primærpædagog, som vel bedst kan

sammenlignes med en klasselærerfunktion. Når klassedan-nelsen er endelig afgjort, vil følgende 3 pædagoger være pri-mærpædagoger og følge klasserne: Christian - primærpæd. for Blå gruppe Irene - primærpæd. for Rød gruppe Tine - primærpæd. for Gul gruppe

Page 5: Velkomstfolder maj 2014

TIDLIG SFO-START MAJ 2014 5

Eventuelle spørgsmål

Hvordan vil hverdagen forløbe for vores barn?

Fra kl. 7.00 og til kl. 9.00 har vi morgenåbning og modtagel-se af børnene. Der vil møde en medarbejder kl. 7.00 og atter en kl. 7.30. Mellem 7 og 8 er der mulighed for at børnene kan morgenhygge med de voksne over en kop te eller en portion havregryn. Der kan leges, tegnes, spilles spil etc. Ef-ter ca. kl. 8 kan de børn som vil, komme ud på legepladsen. Kl. 9.00 er alle medarbejdere mødt ind, og vi starter dagens program med en morgensamling af ca. ½ times varighed. Herefter vil der foregå planlagte aktiviteter, med vægt på so-cialitetsdannelse, fin- og grovmotorik, musik, tegne/skriveopgaver samt ture ud af huset. Børnene vil flere gange komme på besøg i børnehaveklasserne, for at få nogle ”skoletimer”. Fra kl. 12 og resten af dagen har børnene mulighed for fri-villige aktiviteter inden- og udendørs. Mulighed for at arbej-de i vores værksteder, samt deltage i hvad der måtte ske på legepladsen med de øvrige børn fra SFO. Eftermiddagen afbrydes af eftermiddagssamling, som er en hyggestund af ½ times varighed. Her indtager vi et stykke frugt, brød ell. andet. Om fredagen afholder vi i stedet Ca-fé, hvor der bydes på lidt ekstra lækkert. I Caféen deltager en lille gruppe af de børn, som har lyst, som Caféhjælpere.

Page 6: Velkomstfolder maj 2014

SFO HASSELVEJ 6

Vi møder tidligt/ får sent fri. Er dagen for lang for vores barn?

Vores planlagte program kører fra kl. 9-12, og vi synes det er en god idé at børnene også deltager i eftermiddagssamlin-gen, som slutter kl. 15. Hvis I møder tidligt eller får sent fri, er det jo nogle vilkår som I ikke er herre over, og derfor ikke bør have dårlig samvittighed over. Et af vores kernepunkter er netop nærvær og omsorg for børnene, og vi vil gøre vores til at dagen, uanset længde, bliver god for alle børn.

Mit barn er meget stille og genert?

Mit barn kan til tider optræde ret voldsomt?

Fra første dag er vi opmærksomme på hvordan jeres barn har det i gruppen. Vi tilstræber at børnene skal blive gode til at lytte til hinanden, og kunne formulere sig også overfor gruppen. En af Fuglsanggårdsskolens mærkesager er anti-mobning og trivsel, som en forudsætning for læring. Vi taler meget ofte med børnene om samvær med andre. Som et led i antimobning, afholdes der, når jeres barn star-ter i 0. klasse, et ugentlig klassemøde med bh.klasseleder og primærpædagog. Dette ugentlige klassemøde vil fortsætte igennem hele skoleforløbet.

Page 7: Velkomstfolder maj 2014

TIDLIG SFO-START MAJ 2014 7

Vil institutionen og området ikke føles meget stor for vores

barn?

Vi er en større SFO fordelt på 4 afdelinger, med store uden-dørsarealer (legeplads og boldbane). Det er dog vores erfa-ring, at de nye børn meget hurtigt lærer omgivelserne at kende, og lærer de fysiske grænser som både er synlige og usynlige. Hvad hvis mit barn har en skidt dag på SFO?

Det er jo ikke ualmindeligt at børn kan komme i konflikt med hinanden, og prøver hinanden og sig selv af. Her vil vi selvfølgelig være nærværende - udrede og trøste. I må stole på, at vi vil kontakte jer, hvis en episode går helt i hårdknu-de for jeres barn, såvel som at vi kontakter jer hvis jeres barn er blevet sygt. Hvis der i løbet af dagen er opstået nogle voldsomme episoder, vil vi selvfølgelig fortælle jer dette ved afhentning.

Hvordan tager jeg bedst afsked med mit barn?

Nogle børn har let ved afsked, mens andre har det svært. Til tider ser vi, at afskeden kan være sværere for forældrene end for barnet. Sørg for at være overbevisende når I siger farvel, og træk ikke afskeden i langdrag - det er aldrig godt for no-gen af parterne. Vælg evt. ét sted hvor der siges farvel. Vi vil selvfølgelig være behjælpelige hvis afskeden er svær.

Page 8: Velkomstfolder maj 2014

SFO HASSELVEJ 8

Skal vores barn blive ved med at høre til i Hasselhuset?

Det vil kun være børnene som skal gå i 0. A, som forbliver i Hasselhuset. Fra primo august, skal kommende 0.B høre til Nøddehuset, og kommende 0.C høre til Egehuset.

Hvordan samarbejdes der med skolens undervisningsdel?

Når jeres barn til august starter i 0. klasse, vil klassens pri-mærpædagog fra SFO være i klassen 15 timer ugentlig. Vi har igennem mange år haft et godt og frugtbart samarbej-de med hele skolens personale.

Hvornår afholdes der forældresamtaler?

Inden for de første 14 dage når jeres barn er begyndt i 0. klasse, vil I blive inviteret til en ”omvendt” samtale med børnehaveklasseleder og primærpædagog. Det er jer som bestemmer indholdet i samtalen, og I får her mulighed for at fortælle nærmere om jeres barn. I november måned afholdes den første af to årlige skole/hjem-samtaler.

Page 9: Velkomstfolder maj 2014

TIDLIG SFO-START MAJ 2014 9

Den øvrige SFO

SFO Hasselvej består af 4 afdelinger med fælles ledelse.

Fra primo august vil opdelingen være følgende:

Hasselhuset: 0.A, 1.A og 2.A

Nøddehuset: 0.B, 1.B og 2.B

Egehuset: 0.C , 1.C og 2.C

Baghuset: 3.A, 3.B og 3.C

Afdelingerne kører dagligt særskilt, men der er ofte arrange-menter og aktiviteter som sker på tværs af afdelinger og klasser. Pr. 1. august forventer vi at det samlede børnetal i SFO vil være på omkring 275 børn.

Page 10: Velkomstfolder maj 2014

SFO HASSELVEJ 10

Information I mellemgangen i Hasselhuset er opsat en opslagstavle. Her vil vi skrive kort om dagens aktiviteter for alle 3 grupper.

På hjemmesiden www.fuglsanggaardsskolen.dk kan der ind-

hentes informationer og nyheder fra SFO samt skolens un-dervisningsdel. Informationer fra SFO er lagt på Forældre-intra/Tabulex. I vil i den forbindelse, modtage kode til Sko-leintra, samt en vejledning til Tabulex. Nyheder og information Først i hver måned vil alle børn og forældre modtage Has-selbladet, som er vores husavis.

Kære nye børn og forældre

Vi er en personalegruppe på 9, som med glæde har påtaget os opgaven, at have med de nye børn at gøre. VI GLÆDER OS TIL AT HILSE PÅ NYE DE BØRN OG FORÆLDRE, OG HÅBER PÅ ET RIGTIG GODT SAMARBEJDE!

Hilsen Amalie, Anders, Christian, Hatice, Irene, John, Morten, Olivia og Tine

Page 11: Velkomstfolder maj 2014

TIDLIG SFO-START MAJ 2014 11

Vigtige datoer

Onsdag den 9/4: Informationsmøde kl. 19-21

Torsdag den 1/5: Jeres barn starter på SFO senest kl. 9.

Lørdag den 21/6: SFO Sommerfest for alle SFO-børn,

forældre, bedsteforældre og søskende

kl. 12-16.

Fredag den 27/6: Sidste skoledag inden sommerferien.

Pølsegilde for alle SFO-børn.

Mandag den 30/6: Skolesommerferien starter.

SFO lukket i ugerne 28, 29 og 30. (med mulighed for pasning på SFO ved Lundtofte Skole. Ved tilmel-

ding til dette henv. til Morten Bresling)

(Mandag den 11/8): (Skolestart for 1-9 klasse).

Tirsdag den 12/8: Skolestart for 0. klasser kl. 9.00.

Uge 42: Skolernes efterårsferie.

SFO holder åben.

Mandag den 22/12: Skolens juleferie starter.

SFO holder lukket mellem jul og nytår.

Fredag den 2/1: Første skoledag efter juleferien.

SFO holder åben.

Herudover afholder SFO arrangementer som I vil blive orien-

teret om, så snart disse er planlagte.

Page 12: Velkomstfolder maj 2014

SFO HASSELVEJ 12

SFO Hasselvej Hasselvej 74 B

2830 Virum

Tlf. hovednummer: 45 28 41 20

Hasselhuset: 45 28 41 21 Nøddehuset: 45 28 41 22 Egehuset: 45 28 41 23 Baghuset: 45 28 41 24 SFO kontor: 45 28 41 28

Fuglsanggårdsskolen Askevænget 10

2830 Virum

Tlf. skolens kontor: 45 28 40 90

Virum april 2014