Embed Size (px)
DESCRIPTION
Nyhedsbrev for december
Citation preview
12
VESTJYLLANDSSOCIALDEMOKRATBesøg Nationalpark Vadehavet
- med folketingsmedlem Kim Mortensen
Kl 9.00 Start ved Natur & Kulturcentret
Myrthuegård, Myrthuevej 37, 6710 Esbjerg V. Her vil Naturcenterleder Jens Futtrup tage os med på en travetur ud til Pynten, og vise os stedet hvor Varde å, løber ud i Ho-bugt og Vadehavet begynder. Herefter skal vi se centrets udstilling og se fi lm om Varde ådal og Ho-bugt enge, som sammen med Marbækområ- det er en væsentlig del af den nye NationalparkKl.11.15 Afgang Myrthuegård
Kl.11.45 Vi kører til Sneum sluse
og nyder udsigten over fuglesøerne (Klæggraven) Kl.12.00 Afgang igen
Kl. 12.30 Ankomst Vadehavscentret,
hvor vi nyder vores frokost
KL.13.00 Leder og naturvejleder Klaus Melbye
tager os med ud på en tur på Vaden, efterfølgende skal vi besøge udstillingen og få historien om stormfl oder i fortid, nutid og fremtid i Centrets multimedie- forestilling om stormfl oder på Vadehavskysten.Kl. 15.30 Afgang Vadehavscentret
Kl. 16.30 Ankomst Myrthuegård
Pris:
Det koster 250 kr. at deltage i denne tur. Prisen in-kluderer transport i bus, formiddagskaff e og besøg på Myrthuegård, madpakker, div. drikkevarer, ad-gang til Vadehavscentret i Ribe m.m. For dem uden bil, vil der blive arrangeret fællestransport til og fra Myrthuegård.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig denne tur ved at sende en mail til [email protected] eller ved at sende tilmel-dingskuponen her med navn, adresse og telefon nummer – gerne mobil.
Nyhedsbrev fra dit lokale folketingsmedlem Kim Mortensen
December 2009
Lørdag den 2.maj 2009 får du muligheden for en fantastisk naturoplevelse, når du sam-men med folketingsmedlem Kim Mortensen kan komme på rundtur i den nye National-park Vadehavet lige uden for bagdøren i hele Esbjerg Kommune.
TRAFIK TRYGHED MILJØ ENERGI OG OFFSHORE UDDANNELSE ESBJERG
Tema: EnergiteknologiEsbjerg Kommune kan blive Danmarks førende indenfor energiteknologi. Offshore-virksomhederne har allerede i dag gjort Esbjerg Kommune til landets førende indenfor olie- og gasteknologi. Og der venter mange nye jobs for hele den nye storkommune, hvis vi bruger vores viden og knowhow til også at satse på udvikling af vedvarende energi.
Kim Mortensen
”
Læs i dette nummer:
Esbjerg kommune kan blive
foregangskommune
Der er mange
flere muligheder i biogas
Dansk eksportpotentiale
i Bramming
Anders Fogh Rasmussen er
en statsminister med en fatal
mangel på politisk
dømmekraft
Yes we could…!
Interview med John Snedker
Side 2
Navn:
Adresse:
By:
Telefon:
Sendes til: Kim Mortensen, Folketinget, Christiansborg.
1240 Kbh. K
Kære læser
En succes skal ikke forbigås i tavshed. Og med den store interesse, der viste sig for oktobernummeret, har Vest-jyllands Socialdemokrat fået mod på at forsøge at udvide læserskaren. Det betyder, at ikke blot medlemmer af Esbjerg Bykreds, men også andre interesserede medlemmer og borgere i Vestjylland nu kan modtage bladet.
Vestjyllands Socialdemokrat kan nu læses af alle på Internet, fås tilsendt pr. mail eller som postomdelt nyhedsbrev. Så kender du nogen, der savner et blad, som kommer hele vejen rundt? Fra det kommunal-politiske felt i Esbjerg Kom-mune, over det landspoli-tiske på Christiansborg, til det europæiske og globale udsyn – så er Vestjyllands Socialdemokrat dit blad.
God fornøjelse også med dette nummer, der har taget udfordringen om fremti-dens energiteknologi op i en række temaartikler.
Redaktionen
Støt valgfonden og vind EFB sæsonkort
”Udgivet og redigeret af
folketingsmedlem Kim
Mortensen (ansv.) og
Socialdemokraterne i
Esbjerg Bykreds”
112
Esbjerg kommune kan blive
foregangskommune
I Vestjylland ved vi, der er energi i vinden. Det er der mange steder i Danmark, men langs Vesterhavet er der mest. Det blæser meget og konstant. Energiindholdet er simpelthen stort. Når vi i Danmarks Vindmøl-leforening regner på den konkrete økonomi for nye vindmøller rundt om i landet, tager vi udgangspunkt i erfaringer fra tre forskellige typer af vindgode placerin-ger: Tjæreborg, Løgstør og Fyn. Og ja: Tjæreborg er naturligvis den helt stærke placering.
Der bliver brug for energien i den solide vestjyske vind til fremtidens energiforsyning. Energiforbruget stiger i hele verden, og da ressourcerne af fossile brændsler samtidig svinder ind, kan vi forudse både forsynings-mæssig usikkerhed og kraftige prisstigninger. Umid-delbart er det fornuftige svar det størst mulige bidrag fra vedvarende energi. En udvikling som nu også kli-maproblematikken nødvendiggør. I Danmark er det de næste år vind og biomasse, der skal trække læsset. Det gode budskab er, at det teknisk kan lade sig gøre og økonomisk er en god forretning både for Danmark og for de lokalsamfund, hvor virksomhederne bliver centreret. Og her er Esbjerg Kommune selvskrevet, hvis ellers politikerne i byrådet tør gribe chancen og satse på udvikling af energiteknologi.
For det er ikke en udvikling, der kommer af sig selv. Der skal tages beslutninger både i Folketinget og lokalt. Og det er de kommuner, der først beslut-ter sig og satser stærkest, der får arbejdspladserne. I Esbjerg Kommune ligger det lige til højrebenet at
blive centrum for nye energiteknologier. Med en god kommunal langtidsplanlægning kan der opbygges en solid energiproduktion fra nye vindmøller. Og med en ejermæssigt stærk lokal tilknytning kom-mer indtægterne lokalsamfundet til gode. En stærk vindkraft-udbygning vil også være med til at trække energivirksomhederne til egnen, hvor stabil arbejds-kraft, erfaringerne med off -shorevirksomhederne og de gode eksportmuligheder i kraft af havnens nærhed er et ekstra incitament.
Også andre steder i Danmark satser man på udvikling af vedvarende energi og energiteknologi, men i Esbjerg Kommune er der med historien fra Tjæreborg Enge og meget tidlige erfaringer med vindenergi det allerbed-ste udgangspunkt. Og så har man i særlig grad den nødvendige vind!
Men det er nu, det sker. Det er nu de fremadrettede politiske beslutninger skal tages, hvis det er i Esbjerg Kommune, udviklingen skal ske.
Af Asbjørn BjerreDirektørDanmarks Vindmølleforening
Generalforsamlinger for medlemmer i det nye år
I begyndelsen af det nye år afholdes der generalforsam-ling rundt om i kredsens forskellige partiforeninger. Se nedenfor hvornår din lokale forening holder general-forsamling, og kom og gør din indfl ydelse gældende. Dagsorden udsendes særskilt til medlemmerne fra foreningerne.
Fanø Partiforening
Socialdemokraterne på Fanø holder generalforsamling torsdag d. 22. januar 2009, kl. 19.00 på biblioteket i Nordby.
Esbjerg Partiforening
Esbjerg Partiforening har generalforsamling mandag d. 26. januar 2009, kl.19.00 på Esbjerg Højskole.
Partiforeningen Esbjerg 2004
Generalforsamling afholdes torsdag d. 29. januar 2009 kl. 19.00, hos 3F Esbjerg Transport, Nyhavnsgade 25, 6700 Esbjerg.
Esbjerg Bykreds
Esbjerg Bykreds’ generalforsamling løber af stablen d. 28. februar 2009, kl. 13.00 på Esbjerg Højskole.
Røde sild på Fanø den 17. januar 2009Start året med lidt røde sild, politik og samvær.Mød Folketingsmedlem Kim Mortensen på Industrien på Fanø.lørdag den 17. januar kl. 11.00 - 13.00.
Arrangementet er åbent for alle
Tema: Energiteknologi
Hvad sker der på Christiansborg? www.kim-mortensen.dk
KonkurrenceStøt valgfonden og vind EFB sæsonkort
Støt Kim Mortensens valgfond med min. 100 kr. og vind julegaven til dig selv, din familie eller en af dine venner.
Ved at støtte Kim Mortensens valgfond kan du deltage i lodtrækningen af 1 stk. sæsonkort til alle EFBs kampe på Blue Water Arena i foråret 2009.
For at deltage i lodtrækningen skal du have indbetalt et beløb på minimum 100 kr. på konto nr. 5385 0327941 senest den 15. december.
Lodtrækningen og præmieoverrækkelse foretages af EFBs cheftræner Jess Thorup. Vinderen får direkte besked og off entliggøres på www.kim-mortensen.dk
Kim Mortensen i
krig mod pirater
Folketingsmedlem Kim Mortensen har kaldt
forsvarsminister Søren Gade i Samråd i Folke-
tingets magtfulde Europaudvalg for at høre,
hvad han vil gøre for at hjælpe de danske sø-
folk, der sejler i farvandet ud for Somalia.
I de seneste måneder har aviserne med tiltagende styrke været fulde af beretninger om kapringer af internationale skibe og tilfangetagne søfolks nødråb. Og mens verdenssamfundet ser til i tilsyneladende magtesløshed, fortsætter kapringerne ufortrødent. Det har fået EU-landene i fællesskab til at gå sammen om en fælles militær fl åde, der skal patruljere i risikozonen ud for Somalias kyst.»Danmark har et enkelt fartøj i området, men på grund af Danmarks særlige EU-forbehold overfor deltagelse i det fælles forsvarspolitiske samarbejde i EU, kan vi ikke deltage i den fælles internationale styrke. Derfor må vi efter al sandsynlighed forsøge at løse opgaven på egen hånd, uden assistance fra EU-indsatsen, når den internationale aftale – som vi er en del af, kaldet Task Force 150 – udløber i januar«, siger folketingsmedlem Kim Mortensen og fortsætter: »Også i min mailboks er der beretninger fra danske søfolk, der har haft disse grusomme oplevelser inde på livet.« F.eks. Frederik, der gerne vil være anonym. Han skriver i sin beretning, som han har sendt hjem til sin mor og far:
”Onsdag ankom vi så til Aden Golfen og derfor et højrisi-ko område, da der herfra og ca. halvvejs til Indien er stor risiko for pirateri. (...) Jeg havde knap nok sat mig ned til en hurtig frokost, før der blev kaldt over radioen at alle mand skulle på dæk med det samme. Da vi kom ud så vi med det samme 7 hurtiggående joller med kurs mod os. Herefter blev vi bedt om at tænde for brandslanger og rette dem ud mod jollerne, så de kunne se, at vi var klar, på dette tidspunkt var de stadig ca. 2 sømil fra os.”
Citat fra Frederiks beretning der kan læses i sin fulde længde på www.kim-mortensen.dk
»Jeg synes regeringen skylder et svar på, hvordan de vil beskytte Frederik og de mange andre søfolk, der sejler rundt i det farefulde farvand, hvorfor jeg nu hiver forsvarsministeren i samråd«, slutter Kim Mortensen.
10 3
På en opstillingsgeneralforsamling 22. novem-
ber blev byrådsgruppens politiske ordfører,
John Snedker, opstillet som Socialdemokrater-
nes spidskandidat ved kommunalvalget 2009.
Forleden mødte Vestjyllands Socialdemokrat den nyslå-ede borgmesterkandidat til en snak om hans ideer for udviklingen af Esbjerg Kommune.
John Snedker, tillykke med spidskandidaturet! Hvor-
for bør Esbjerg Kommune ledes af et socialdemokra-
tisk bystyre?
Der er i den grad brug for at samle kommunes borgere omkring en ny politisk dagsorden for hele Esbjerg Kommune, og den vil jeg og Socialdemokratiet stille os i spidsen for. Kommunen lider under mangel på politisk og målrettet styring. Derfor har vi gang på
gang peget på behovet for en langsigtet planlæg-
ning og en vi-
sionær vækstplan, der udnytter vores særlige styrker og kompetencer. Vi skal som landets 5. største kommune og Regionens anden største kommune være langt mere synlige på Danmarkskortet!
Hvis du skulle nævne tre politiske projekter for en so-
cialdemokratisk ledet Esbjerg Kommune, hvilke skulle
det da være?
For det første skal det være attraktivt at bo og etablere sig i Esbjerg Kommune. Derfor prioriterer vi kvalitet i dagpasning, folkeskole og kultur- og fritidstilbud. Sam-tidig skal vi sikre konsekvent og langsigtet ældrepolitik baseret på kvalitet og værdighed. Og så skal vi tilbyde et godt og varieret boligudbud i hele kommunen.
For det andet skal vi investere i og nytænke hele den kollektive trafi k. Den skal binde kommunen langt bedre sammen – og sikre hurtige forbindelser til bycen-tre, uddannelsesinstitutioner og større arbejdspladser.
For det tredje skal vi investere i mennesker. Sundheds-politikken skal prioriteres langt højere i de kommende år og den sociale ulighed i sundheden skal bekæmpes. Også arbejdsmarkedspolitikken skal opprioriteres. Vi vil udvikle kompetencer – og løfte og støtte den enkelte. Modsat Venstres tro på at tvinge, piske og straff e.
Hvilken rolle mener, du kommunen skal spille i udvik-
lingen af byens erhvervspolitik?
Vi skal samle kommunens og regionens kræfter for at understøtte kommunens vækstmuligheder. Derfor skal vi have en klar og aktiv uddannelses- og forsknings-politik. Vi har et særligt potentiale indenfor energi, miljø og turisme. Og så skal vi have en havnepolitik! Esbjerg Havn er vigtig for hele Danmark i forhold til on- og off shore og den vedvarende energi. Vi skal gøre Esbjerg Kommune til centrum for energiteknologi og grøn energi. Turistmæssigt skal vi satse på ægte og bæredygtige attraktioner. På det off entlige område skal kommunen selv lægge sig i selen for at blive en attrak-tiv arbejdsplads. Det kræver en målrettet og handlings-orienteret personalepolitik, der styrker, fastholder og tiltrækker velkvalifi cerede medarbejdere i kommunens største virksomhed.
På Universiteterne i Esbjerg forsker vi i Bioenergiens mange muligheder. Vi ønsker at understøtte erhvervs-livet lokalt og regionalt, så man kan eksportere den fremmeligste teknologi indenfor biogas, biofuels og bioraffi naderi drift i tæt samspil med konventionel teknologi indenfor olie- og gas og ikke mindst i sam-drift med off -shore vind produceret strøm. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Det er dokumenteret ved studier indenfor Energi- og Ressource planlægnings-studierne på SDUE og AAUE, at Region Syddan-mark kan forsynes med Vind- og Bioenergi for 50% vedkommende før 2025, til gavn for alle regionenes borgere og erhvervsliv.
Biogas er et meget perspektivrigt supplement til natur-gas. I Danmark produceres der i 2008 endnu kun 4 PJ biogas, men dette svarer dog trods alt til værdien af minimum 200.000 tons råolie om året. Denne mæng-de produceret biogas kan vi over de kommende 10-20 år få op på det 5-10 dobbelte. Ressourcegrundlaget er landbruges husdyrgødning på mellem 40-45 mill. tons pr år. Derforuden har landbruget afgrøderester, halm og græsafgrøder fra f.eks. naturplejearealer, der også kan indgå i en øget biogas produktion.
Kort sagt produceres biogassen i tæt samspil med den animalske produktion primært i Jylland, og vigtigst i de koncentrationer af husdyrproduktion der kendes. Omkring Esbjerg fi ndes nogle af Danmakrs mest velfungerende biogas anlæg som f.eks. Ribe Biogas A/S og Linkogas a.m.b.a ved Rødding. Her produceres der biogas på basis af områdets husdyrgødning og føde-vareaff ald fra fødevareindustrierne i Esbjerg, Danish Crown, Arovit, Essi-food m.fl ..
Biogassen bruges i Ribe og Rødding kraft/varmevær-ker, men efterhånden som der er mange nye biogas projekter på tegnebrættet, er det klart, at biogassen skal fi nde vej til de store byer f.eks. Esbjerg. I Sverige kører 15.000 busser, lastbiler og privat biler på opgra-deret biogas, der enten leveres med tankvogn til ser-vicestationerne eller – som oftest – via naturgasnettet. Det samme kan uden teknologiske problemer gøres i Danmark, så storbyernes busdrift kan gå fra dieseldrift til en kombi-drift af naturgas/biogas. Det vil Esbjergs og andre storbyers cyklister nyde godt af, at partikelbe-lastningen i bytrafi kken kan nedsættes væsentligt.
Der er mange
fl ere muligheder i biogas
Af Jens Bo Holm-Nielsen, Leder af Center for Bioenergi. Aalborg Universitet Esbjerg og Syddansk Universitet
Tema: Energiteknologi
Socialdemokraternes spidskandidat
ved kommunalvalget 2009
kim-mortensen.dk- så er du altid opdateret
94
Af Kim Mortensen, folketingsmedlem
Esbjerg er Danmarks olie- og gas-by nr. 1. Det har vi været i mange år. og det er, vi blevet af naturlige geografi ske årsager. Vi var heldige, at olien kom da fi skeriet slap op. På trods af nøleri og tøven fra Esbjerg Kommunes politiske ledelses side, har byens dygtige off shore-virksomheder bygget en fantastisk industri op. 6.000 arbejdspladser og en omsætning på 7 mia. kr. alene i Esbjerg taler sit eget tydelige sprog. Nu skal vi videre og bruge den platform, vi har, til at satse bredt på energi- og miljøteknologi. Vi skal være den kommune, der i praksis demonstrerer overgangen fra olie, gas og kul til vedvarende og grøn energi. Og det skal vi gøre ved at bygge på de virksomheder og de medarbejdere, der allerede nu besidder stor ekspertise på det energiteknologiske område.
Hvis ikke vi strategisk satser 100% på at udbygge vores position og satser på forskning og uddannelse – og hvis ikke vi formår at bruge hele den nye kommunes mange styrker og muligheder – risikerer vi, at andre løber med udviklingen. Vestjylland er i den grad underprioriteret, når det gælder forskningsinstitutioner og videregående tekniske uddannelser. Derfor har vi massive problemer med at skaff e den nødvendige kvalifi cerede arbejds-
Tema: Energiteknologi
Esbjerg er Danmarks
energiby
kraft, og derfor står byer som Ålborg, Århus, Fredericia og Kolding på spring for at manifestere sig indenfor energiområdet, såvel på land som off shore. Vi skal satse stort i Esbjerg Kommune! Socialdemo-kraterne bør sætte sig i spidsen for et projekt, der skal placere Esbjerg helt i front, når det handler om olie og gas samt udviklingen af nye teknologier indenfor vedvarende energi. Derfor er det også glædeligt, at det er Socialdemokratiets politiske ordfører, John Snedker, der har presset på for at få energiteknologien centralt placeret i Esbjerg Kommunes nye vækststrategi.
Selvom mængden af olie og gas i årene fremover vil være faldende, er der ingen tvivl om, at selve aktivite-ten og teknologiudviklingen fortsat vil være i vækst. Danmarks nationale energistrategi bør være at ud-bygge vedvarende energi i takt med, at olien og gassen i Nordsøen slipper op.
Esbjerg Kommunes strategi skal være den samme. I øjeblikket kan man visuelt iagttage denne udvikling på Esbjerg Havn, hvor vindmøller fra Siemens Wind-power og Vestas efterhånden fylder mere end kulbjer-gene ved det gamle Vestkraft. Danmark vil i mange år endnu være afhængige af kul – men vi er på den rigtige vej og Esbjerg Kommune kan gøre en forskel.
samfund var i, påtvang de USA og verden Irak-krigen, Abu Graib, Guantanamo og den deraf ekstremt ulyk-kelige situation i relationerne mellem den vestlige og den mellemøstlige verden. Og var man ikke med Bush, var man imod ham. Så var man uamerikansk, terrorist-elsker og »vil du ha’ Saddam Hussein tilbage«.»Fårene og bukkene” kom det til at hedde på dansk.Denne frygtens politik udnyttede McCain også. Uden at tale om, hvilken politik han selv ville føre, kastede den republikanske kandidat sig ud i beskyldninger mod Obama om, at den demokratiske kandidat var i ledtog
med terrorister, at han var so-cialist (!), og at han var elitær og ufolkelig, fordi han var en god taler. Og, ja, at Obama ville indføre seksualundervis-ning i børnehaverne! Frygt og atter frygt. Løgnagtigt var det naturligvis også. Det blev ikke anderledes, da han fi k vicepræsidentkandidat Sarah Palin med på holdet. Det blev mere af samme skuff e, nu blot mere skingert.
Det bemærkelsesværdige var, at Obama ikke lod sig påvirke af denne negative kampagne. Han fastholdt sit rolige stemmeleje og fortalte amerikanerne, hvad han ville gøre ved den udenrigspolitiske situation og ved den fi nanskrise, der aktuelt truede. Hvordan han ville reformere såvel sundheds- som uddannelsesvæsnet, sikre beskæftigelsen og støtte det amerikanske bolig-marked, så helt almindelige mennesker ikke måtte fl ytte fra hus og hjem.
Det var befriende og opløftende, at amerikanerne valgte den kandidat, der talte reel politik frem for imaginære skrækscenarier. Og befriende at vi nu har en amerikansk præsident, som vil internationalt sam-arbejde og dialog, men som samtidig lover et stærkt amerikansk politisk lederskab i verden.
Man kan roligt ønske amerikanerne tillykke. I sandhed »the land of the free and the home of the brave«.
amerikanerne en kandidat, der talte til amerikanernes forhåbninger.
Obama formanede vælgerne om deres patriotiske pligt til alle at bidrage til at skabe et bedre samfund og dermed opfylde »løftet om USA« – »the promise of America«, som han sagde i en af sine mange gode taler. Eller som det hed i en anden af hans taler med reference til præamblen i Den Amerikanske Forfatning: Amerikanerne måtte bestræbe sig på at skabe »a more perfect union«. En evig påmindelse om, at vi kan gøre det bedre, og at i et demokratisk samfund er det noget, vi gør i fællesskab.
Frygtens politik
Netop ved at tale til forhåbningerne, »til løftet om Amerika«, adskilte Obama sig fra sin modkandi-dat. John McCain er givetvis en hæders-mand, men han var ikke moralsk stærk nok til at distancere sig fra den frygtens politik, der har været det kristne højre og Det Republikanske Partis varemærke under Bush, vicepræsident Dick Cheney og spindoctor Karl Roves ledelse.
Før 11. september 2001 appellerede de konstant til frygten for alle de frisindede demokrater inde i byerne. Demokraterne ville, sagde republikanerne og de krist-ne fundamentalister, ødelægge alle rigtige amerikanske værdier som gudfrygtighed, religionsundervisning, dødsstraf, retten til at bære våben og abortmodstan-den. Mens de fi k overbevist store dele af arbejderklas-sen i midtvesten om disse værdiers gyldighed, fl åede de den samme arbejderklasse økonomisk ved hjælp af store skattelettelser til de rigeste og afskrivninger til megaselskaber, der viste sig korrupte som fx Enron.
Efter 11. september fi k den på alle tangenter med terrorfrygt og påstanden om irakiske masseødelæggel-sesvåben. Og i ly af den choktilstand, det amerikanske
Den 4. november skrev Barack Obama historie, så vi kunne mærke det verden over. En
verden, der helt havde glemt, hvordan det er at knytte håb og forventninger til global
storpolitik. Næppe siden Murens Fald i 1989 har vi været så positivt følelsesmæssigt berørt
af politiske begivenheder. Den 11. september påvirkede os negativt ved at gøre os bange.
Terrorangrebet gjorde frygten til et slagkraftigt våben i politik. Nu håber vi igen og taler om
at løse verdens reelle problemer. Frygtens politik er blevet vraget af et modigt amerikansk
folk. Der er inspiration at hente på den anden side Atlanten.
Demokraternes slogan; “yes we can!” blev for
en lille måned siden en selvopfyldende profeti.
Barack Obama vandt valget og tændte dermed
et stærkt håb over hele verden.
Den 4. november traf det amerikanske folk et afgøren-de og historisk valg. Dels fordi de for første gang har valgt en afroamerikansk præsident, der tilmed havde et fremmedklingende navn: Barack Hussein Obama. Dels fordi amerikanerne valgte en præsident med visionære målsætninger, bl.a.:
• at tilbagetrække amerikanske tropper fra Irak inden 16 måneder• at lukke fangelejren Guantanamo• at USA skal sende fl ere soldater til Afghanistan• at Bushs skattelettelser til de mest velhavende trækkes tilbage, og omvendt at skatterne lettes for lav- og mellemindkomstgrupperne• at omstrukturere det amerikanske sundhedssystem, der på én gang er verdens dyreste målt pr indbyg- ger, men omvendt efterlader millioner af amerika- nere uden behandling, fordi de ikke har råd til sundhedsforsikringen• at USA går forrest i bestræbelserne på at begrænse CO2-udslippet• at den globale fi nanskrise tackles med fornuftige statsindgreb, frem for med den liberalistiske mar- kedslogik og grådighedstænkning, der har vist sig at være skyld i krisen
Samtlige punkter ligger i smuk forlængelse af, hvad det danske Socialdemokrati længe har ønsket af en amerikansk præsident.
Forventningerne og udfordringerne
Forventningerne til Barack Obama. er tårnhøje. Men det USA, han overtager, er udfordret, for ikke at sige presset, mere end nogensinde. På den udenrigspolitiske scene af to krige, der mildt sagt ikke er forvaltet hen-
5
Yes we could…!
8
Bramming Fjernvarme viser vejen
I Bramming ligger et af Danmarks mest veldrevne og eff ektive fj ernvarmeværker. Vestjyllands Socialdemo-krat besøgte i sidste uge Bramming Fjernvarme og driftschef Steen Th øgersen. Han og fj ernvarmeværket i Bramming er en af solstrålehistorierne i Esbjerg Kommune. Ikke bare leverer værket billig og eff ektiv fj ernvarme til borgerne i Bramming, det er også et fj ernvarmeværk, som er kendt i verden for sin høje energieff ektivitet. Steen Th øgersen er en af ildsjælene i fj ernvarmebranchen, og han brænder for at gøre fj ernvarmen til den faktor, der for alvor skal nedbringe CO2-udslippet. Ikke bare i Danmark men også gen-nem systemeksport til resten af verden.
»Den kraft-varmeteknologi, vi har udviklet i Dan-mark, er noget af det mest spændende i tidens ener-gipolitik. Det er nemlig kraft-varmen, der er hem-meligheden bag Danmarks status som verdens mest energieff ektive samfund. Og den succes kan vi eks-portere og tjene penge på, samtidig med at vi gavner verdens klima ved at nedbringe CO2-udslippet«, siger Steen Th øgersen.
Eksportmuligheder
Mulighederne for eksport er ifølge Steen Th øgersen gode. For nogle år siden havde værket i Bramming besøg af et hold ingeniører fra Japan. Efter aftale med Tjæreborg Industri fi k de lov til at fotografere både værket og tegningerne med de tekniske installationer. »Nu sælger og opfører de på samlebånd tro kopier af anlægget fra Bramming rundt om i Østen«, fortæller Steen Th øgersen med et smil.
Tjæreborg Industri
Da Vestjyllands Socialdemokrat var i Bramming, havde værket besøg af teknikker John Dam fra virksomheden Tjæreborg Industri, der sælger energiteknologi – pri-mært inden for fj ernvarme. Han var leveringsdygtig i endnu en succeshistorie fra Esbjerg Kommune.»I Estland ligger et fj ernvarmeværk«, fortæller John Dam, »som er en tro kopi af værket i Bramming«. Værket er opført af Tjæreborg Industri efter præcis samme principper og med samme indretning som
fj ernvarmeværket i Bramming. Værket i Bramming har gennem årene haft mere end 100 internationale besøg, og nu begynder lande fra nær og fj ern, over hele kloden, at efterspørge den teknologi, der er udviklet i samarbejdet mellem værket og Tjæreborg Industri.Tjæreborg Industri er med andre ord en global virk-somhed, som har skabt hundredvis af arbejdspladser til vores kommune.
Pon Power
Også Esbjerg-virksomheden Pon Power agerer på ver-densmarkedet. Ligesom Tjæreborg Industri producerer Pon Power energisystemer. Virksomheden begyndte som entreprenører inden for off shore. Men ligesom mange andre virksomheder i Esbjerg har aktiviteterne bredt sig til energisektoren generelt. Pon Power satser som så mange andre også på at udvikle energisystemer indenfor vedvarende energi. Da Vestjyllands Socialde-mokrat var på besøg, var Esbjerg-virksomheden ved at give fj ernvarmeværkets hovedgenerator et eftersyn.
Tema: Energiteknologi
Dansk eksportpotentiale
i Bramming
For Steen Thøgersen er det returvarmen, der er hemmelighe-
den bag værkets succes. Vi har en tilbageløbstemperatur på
kun 32 gr. og jo lavere tilbageløbstemperaturen er, des højere
energieff ektivitet har vi og des mindre CO2 udleder vi, siger
Sten Thøgersen, der her tager temperaturen på værket.
sigtsmæssigt. På det økonomiske område af en kæmpe udlandsgæld og en fi nanskrise, der kradser hårdere i USA end andre steder.
Med de udfordringer, Obama arver efter George W. Bush, kan det blive svært at leve op til de høje forventninger. Men valgkampen antydede en profi l af en præsident med stålsat ro og vilje til at analysere tidens problemer og derefter handle med omtanke. En præsident, der tænker før han taler og dermed vil leve op til det bedste i amerikansk politisk tradition. En præsident, der viser verden, hvad det vil sige at komme fra de fries land og de modiges hjem. Som det hedder i nationalhymnen: Th e land of the free and the home of the brave.
Det højstemte, som her antydes, kendetegnede også reaktionerne på valget verden over. At valget kunne vække så stærke følelser, har mange årsager. En af dem er den banale, at vi gerne vil bevæges. En anden skyldes lettelsen over, at vi nu ser enden på det ret beset uduelige og moralsk anløbne præsidentskab, som George W. Bush skuff ede amerikanerne og verden med.
Men den højstemte reaktion er også aff ødt af noget ved selve personen Barack Obama. For det første den store glæde over at se USA’s evne til fordomsfrit at forny sig selv ved at vælge en afroamerikansk præsi-dent. I et land med en så racekonfl iktfyldt fortid var det ... ja, fantastisk at overvære. For det andet valgte
Som medlem af dommerkomiteen på EUC Vest var folketingsmedlem Kim Mortensen i begyndelsen af november måned med til at kåre Pon Power som »Årets læreplads«. En pris virksomheden var indstillet til af en af deres lærlinge.
Af Nanna Gode Hansen og Niels Wium Olesen
6 7
Det er ikke det at erkende fejl og mangler eller
sige ”undskyld, jeg tog fejl”, der kendetegner
en statsmand. Det er evnen til at træff e de rig-
tige beslutninger på de rigtige tidspunkter. Her
har Anders Fogh Rasmussen dokumenteret en
fatal mangel på politisk dømmekraft.
Anders Fogh Rasmussen gik til bekendelse på Venstres landsmøde for nylig. Om sin egen og Venstres rolle i energipolitikken de seneste årtier – og ikke mindst sin egen modvilje mod miljørigtige energiformer som f.eks. vindkraft – sagde han: »Jamen, det var måske også forkert. For hvis jeg skal være helt ærlig, der er nok mange hos os, der har været lidt forsigtige, for ikke at sige fodslæbende i alt det her.«
En ren tilståelsessag. Og vi kan jo kun give statsmini-steren ret, hvis da ikke »fodslæbende« skal karakterise-res som et alt for venligt udtryk i denne sammenhæng.
I en situation hvor alle klimaforkæmpere begejstret har omfavnet statsminister Anders Fogh Rasmussen efter hans såkaldte bekendelse til klimasagen, er der måske grund til at overveje om ikke dette spil – som så mange andre spil – er et spil efter statsministerens egne regler igen. Det er tid at overveje, om ikke de politikere, der deltager i spillet, blot er nyttige idioter for en statsminister, der er i gang med en velplanlagt afl edningsmanøvre og er ved at bygge et billede op af sig selv som den store grønne klimahelt, for at stjæle billedet fra Connie Hedegaard til klimatopmødet i København næste år.
Tidligere har han også indrømmet, at hans minimal-statsliberalisme – ja vi husker jo alle bogen – var en fejl. Han går nu ind for velfærdssamfundet – siger han – og citerer ”Danmark for Folket” i sin nytårstale. Mens han i konkret handling slider den off entlige sektor ned.
Og under folketingsvalgkampen sidste år måtte han for åben skærm, hårdt presset af vores formand Helle Th orning-Schmidt, indrømme, at det nok var uklogt at sende danske soldater i en ulovlig angrebskrig med det tyndest mulige fl ertal i Folketinget.
Ingen er i tvivl om, at statsministeren er en dygtig politisk taktiker. Det har han bevist mange gange. Det er det, der har givet ham statsministerposten, og det er det, der holder ham i embedet. Men er han også en dygtig statsmand på niveau med Stauning, H.C. Han-sen, Krag og for den sags skyld Poul Schlüter? Nej, det er han ikke. Og det er han ikke, fordi han i stort set alle afgørende situationer har udvist en fatal mangel på politisk dømmekraft og en evne til at vælge de forkerte politiske løsninger. Samt – hvad værre er – konsekvent altid har lukket øjnene for det langsigtede perspek-tiv og bekendt sig til de kortsigtede, og populistiske løsninger.
Derfor endte Danmark i en ulovlig krig i Irak. Derfor skulle det off entlige sundhedsvæsen nedslides til fordel for privathospitalerne og skattelettelser til de velstil-lede. Derfor endte Danmark som et land, hvor frem-medhadet herskede. Ja, man blev endda kendt for det
i udlandet! Derfor har vi nu spildt syv år på den miljø- og klimapolitiske front, mens VKO-fl ertallet har gjort, hvad de kunne for at tryne Miljøministeriet og tilbage-rulle Nyrup-regeringens miljømæssige fremskridt. Og derfor satte statsministeren kikkerten for Lomborgs blinde øje og satte Danmarks klimaindsats i stå.
Hvad værre er: Nu gentager statsministeren kunststyk-ket ved helt at negligere en økonomisk krise, der raser i hele verden, i Europa og desværre også lige om lidt i Danmark. Forleden kom de økonomiske vismænd med en rapport, der viser at Danmark er på vej ind i en recession. Den vil vise, at ledigheden næste år stiger til 100.000 og året efter til 120.000. Den vil vise sti-gende rente, underskud på betalingsbalancen og i det hele taget en afmatning i den danske økonomi. Præcis som i resten af Europa. Rapporten vil med stensikker sandsynlighed foreslå en omfattende skattereform og nytænkning af fi nanspolitiken. Og hvad gør statsmini-steren? Ingenting.
Han løber væk fra alle de nødvendige reformer af ar-bejdsmarked, skat, uddannelse, genrejsning af den kol-lektive trafi k samt ikke mindst fi njustering af fi nans-politikken, alt imens han rejser EU og verden tynd og lader Lars Løkke Rasmussen diskutere fi npudsning af Jelling-stenene, billigere ældremad og beskidte skole-toiletter med Dansk Folkeparti. Og mens problemerne altså tårner sig op, har statsministeren dygtigt iværksat en form for pauseunderholdning for oppositionen og pressen: En klimadebat uden form, uden indhold og uden reel vilje til forandring.
Med andre ord: Det billede, der er skabt af Anders Fogh Rasmussen som en dygtig, handlekraftig og kompetent statsleder, viser sig at være designet og iscenesat. I stedet viser der sig et billede og en historie om en mand, der blev statsminister på designerpolitik og iscenesættelse, uden evne til rettidigt at træff e de nødvendige, rigtige og langsigtede beslutninger.
Det er al ære værd at indrømme egne fejl, som statsmi-nisteren gjorde nok en gang ved Venstres landsmøde i november. Men når mønstret bliver så tydeligt, og rækken af fejltagelser så lang, så melder ét spørgsmål sig med nådesløs relevans: Frem for en statsminister der er god til at indrømme egne fejl, var det så måske ikke bedre for Danmark, om vi havde en statsminister, der var god til at træff e de rigtige beslutninger?
Anders Fogh Rasmussen er
en statsminister med en fatal
mangel på politisk dømmekraft
helt?h
ta
designerpolitikDet gamle socialdemokratiske satireblad ”Ravnen” henrykkede sine læsere fra 1870’erne til 1920’erne. Nu er ”Ravnen” genopstået som signatur på Vestjyllands Socialdemokrat med satiriske kommentarer til dagens politik.
• I Weekendavisen 15. september 2006 indrømmede Anders Fogh Rasmussen, at Socialdemokratiet havde opbygget velfærdssamfundet og at han selv havde taget fejl med sin minimalstatsliberalisme.
• I valgkampen sidste år indrømmede Fogh for åben skærm, hårdt presset af Helle Thorning-Schmidt, at det havde været forkert at deltage i Irak-krigen på et så smalt fl ertal, som tilfældet var.
• På venstres landsmøde i år sagde statsministeren om Venstres hidtidige energipolitik: »Jamen, det var måske også forkert. Mange hos os har været lidt forsigtige, for ikke at sige fodslæbende i alt det her.«
Ravnen synes det er fi nt med en statsminister, der er god til at indrømme egne fejl. Men måske skulle vi fi nde en, der ikke begik så mange.
>>
Ravnen ar
«
ge.
Af Kim Mortensen, folketingsmedlem
6 7
Det er ikke det at erkende fejl og mangler eller
sige ”undskyld, jeg tog fejl”, der kendetegner
en statsmand. Det er evnen til at træff e de rig-
tige beslutninger på de rigtige tidspunkter. Her
har Anders Fogh Rasmussen dokumenteret en
fatal mangel på politisk dømmekraft.
Anders Fogh Rasmussen gik til bekendelse på Venstres landsmøde for nylig. Om sin egen og Venstres rolle i energipolitikken de seneste årtier – og ikke mindst sin egen modvilje mod miljørigtige energiformer som f.eks. vindkraft – sagde han: »Jamen, det var måske også forkert. For hvis jeg skal være helt ærlig, der er nok mange hos os, der har været lidt forsigtige, for ikke at sige fodslæbende i alt det her.«
En ren tilståelsessag. Og vi kan jo kun give statsmini-steren ret, hvis da ikke »fodslæbende« skal karakterise-res som et alt for venligt udtryk i denne sammenhæng.
I en situation hvor alle klimaforkæmpere begejstret har omfavnet statsminister Anders Fogh Rasmussen efter hans såkaldte bekendelse til klimasagen, er der måske grund til at overveje om ikke dette spil – som så mange andre spil – er et spil efter statsministerens egne regler igen. Det er tid at overveje, om ikke de politikere, der deltager i spillet, blot er nyttige idioter for en statsminister, der er i gang med en velplanlagt afl edningsmanøvre og er ved at bygge et billede op af sig selv som den store grønne klimahelt, for at stjæle billedet fra Connie Hedegaard til klimatopmødet i København næste år.
Tidligere har han også indrømmet, at hans minimal-statsliberalisme – ja vi husker jo alle bogen – var en fejl. Han går nu ind for velfærdssamfundet – siger han – og citerer ”Danmark for Folket” i sin nytårstale. Mens han i konkret handling slider den off entlige sektor ned.
Og under folketingsvalgkampen sidste år måtte han for åben skærm, hårdt presset af vores formand Helle Th orning-Schmidt, indrømme, at det nok var uklogt at sende danske soldater i en ulovlig angrebskrig med det tyndest mulige fl ertal i Folketinget.
Ingen er i tvivl om, at statsministeren er en dygtig politisk taktiker. Det har han bevist mange gange. Det er det, der har givet ham statsministerposten, og det er det, der holder ham i embedet. Men er han også en dygtig statsmand på niveau med Stauning, H.C. Han-sen, Krag og for den sags skyld Poul Schlüter? Nej, det er han ikke. Og det er han ikke, fordi han i stort set alle afgørende situationer har udvist en fatal mangel på politisk dømmekraft og en evne til at vælge de forkerte politiske løsninger. Samt – hvad værre er – konsekvent altid har lukket øjnene for det langsigtede perspek-tiv og bekendt sig til de kortsigtede, og populistiske løsninger.
Derfor endte Danmark i en ulovlig krig i Irak. Derfor skulle det off entlige sundhedsvæsen nedslides til fordel for privathospitalerne og skattelettelser til de velstil-lede. Derfor endte Danmark som et land, hvor frem-medhadet herskede. Ja, man blev endda kendt for det
i udlandet! Derfor har vi nu spildt syv år på den miljø- og klimapolitiske front, mens VKO-fl ertallet har gjort, hvad de kunne for at tryne Miljøministeriet og tilbage-rulle Nyrup-regeringens miljømæssige fremskridt. Og derfor satte statsministeren kikkerten for Lomborgs blinde øje og satte Danmarks klimaindsats i stå.
Hvad værre er: Nu gentager statsministeren kunststyk-ket ved helt at negligere en økonomisk krise, der raser i hele verden, i Europa og desværre også lige om lidt i Danmark. Forleden kom de økonomiske vismænd med en rapport, der viser at Danmark er på vej ind i en recession. Den vil vise, at ledigheden næste år stiger til 100.000 og året efter til 120.000. Den vil vise sti-gende rente, underskud på betalingsbalancen og i det hele taget en afmatning i den danske økonomi. Præcis som i resten af Europa. Rapporten vil med stensikker sandsynlighed foreslå en omfattende skattereform og nytænkning af fi nanspolitiken. Og hvad gør statsmini-steren? Ingenting.
Han løber væk fra alle de nødvendige reformer af ar-bejdsmarked, skat, uddannelse, genrejsning af den kol-lektive trafi k samt ikke mindst fi njustering af fi nans-politikken, alt imens han rejser EU og verden tynd og lader Lars Løkke Rasmussen diskutere fi npudsning af Jelling-stenene, billigere ældremad og beskidte skole-toiletter med Dansk Folkeparti. Og mens problemerne altså tårner sig op, har statsministeren dygtigt iværksat en form for pauseunderholdning for oppositionen og pressen: En klimadebat uden form, uden indhold og uden reel vilje til forandring.
Med andre ord: Det billede, der er skabt af Anders Fogh Rasmussen som en dygtig, handlekraftig og kompetent statsleder, viser sig at være designet og iscenesat. I stedet viser der sig et billede og en historie om en mand, der blev statsminister på designerpolitik og iscenesættelse, uden evne til rettidigt at træff e de nødvendige, rigtige og langsigtede beslutninger.
Det er al ære værd at indrømme egne fejl, som statsmi-nisteren gjorde nok en gang ved Venstres landsmøde i november. Men når mønstret bliver så tydeligt, og rækken af fejltagelser så lang, så melder ét spørgsmål sig med nådesløs relevans: Frem for en statsminister der er god til at indrømme egne fejl, var det så måske ikke bedre for Danmark, om vi havde en statsminister, der var god til at træff e de rigtige beslutninger?
Anders Fogh Rasmussen er
en statsminister med en fatal
mangel på politisk dømmekraft
helt?h
ta
designerpolitikDet gamle socialdemokratiske satireblad ”Ravnen” henrykkede sine læsere fra 1870’erne til 1920’erne. Nu er ”Ravnen” genopstået som signatur på Vestjyllands Socialdemokrat med satiriske kommentarer til dagens politik.
• I Weekendavisen 15. september 2006 indrømmede Anders Fogh Rasmussen, at Socialdemokratiet havde opbygget velfærdssamfundet og at han selv havde taget fejl med sin minimalstatsliberalisme.
• I valgkampen sidste år indrømmede Fogh for åben skærm, hårdt presset af Helle Thorning-Schmidt, at det havde været forkert at deltage i Irak-krigen på et så smalt fl ertal, som tilfældet var.
• På venstres landsmøde i år sagde statsministeren om Venstres hidtidige energipolitik: »Jamen, det var måske også forkert. Mange hos os har været lidt forsigtige, for ikke at sige fodslæbende i alt det her.«
Ravnen synes det er fi nt med en statsminister, der er god til at indrømme egne fejl. Men måske skulle vi fi nde en, der ikke begik så mange.
>>
Ravnen ar
«
ge.
Af Kim Mortensen, folketingsmedlem
Demokraternes slogan; “yes we can!” blev for
en lille måned siden en selvopfyldende profeti.
Barack Obama vandt valget og tændte dermed
et stærkt håb over hele verden.
Den 4. november traf det amerikanske folk et afgøren-de og historisk valg. Dels fordi de for første gang har valgt en afroamerikansk præsident, der tilmed havde et fremmedklingende navn: Barack Hussein Obama. Dels fordi amerikanerne valgte en præsident med visionære målsætninger, bl.a.:
• at tilbagetrække amerikanske tropper fra Irak inden 16 måneder• at lukke fangelejren Guantanamo• at USA skal sende fl ere soldater til Afghanistan• at Bushs skattelettelser til de mest velhavende trækkes tilbage, og omvendt at skatterne lettes for lav- og mellemindkomstgrupperne• at omstrukturere det amerikanske sundhedssystem, der på én gang er verdens dyreste målt pr indbyg- ger, men omvendt efterlader millioner af amerika- nere uden behandling, fordi de ikke har råd til sundhedsforsikringen• at USA går forrest i bestræbelserne på at begrænse CO2-udslippet• at den globale fi nanskrise tackles med fornuftige statsindgreb, frem for med den liberalistiske mar- kedslogik og grådighedstænkning, der har vist sig at være skyld i krisen
Samtlige punkter ligger i smuk forlængelse af, hvad det danske Socialdemokrati længe har ønsket af en amerikansk præsident.
Forventningerne og udfordringerne
Forventningerne til Barack Obama. er tårnhøje. Men det USA, han overtager, er udfordret, for ikke at sige presset, mere end nogensinde. På den udenrigspolitiske scene af to krige, der mildt sagt ikke er forvaltet hen-
5
Yes we could…!
8
Bramming Fjernvarme viser vejen
I Bramming ligger et af Danmarks mest veldrevne og eff ektive fj ernvarmeværker. Vestjyllands Socialdemo-krat besøgte i sidste uge Bramming Fjernvarme og driftschef Steen Th øgersen. Han og fj ernvarmeværket i Bramming er en af solstrålehistorierne i Esbjerg Kommune. Ikke bare leverer værket billig og eff ektiv fj ernvarme til borgerne i Bramming, det er også et fj ernvarmeværk, som er kendt i verden for sin høje energieff ektivitet. Steen Th øgersen er en af ildsjælene i fj ernvarmebranchen, og han brænder for at gøre fj ernvarmen til den faktor, der for alvor skal nedbringe CO2-udslippet. Ikke bare i Danmark men også gen-nem systemeksport til resten af verden.
»Den kraft-varmeteknologi, vi har udviklet i Dan-mark, er noget af det mest spændende i tidens ener-gipolitik. Det er nemlig kraft-varmen, der er hem-meligheden bag Danmarks status som verdens mest energieff ektive samfund. Og den succes kan vi eks-portere og tjene penge på, samtidig med at vi gavner verdens klima ved at nedbringe CO2-udslippet«, siger Steen Th øgersen.
Eksportmuligheder
Mulighederne for eksport er ifølge Steen Th øgersen gode. For nogle år siden havde værket i Bramming besøg af et hold ingeniører fra Japan. Efter aftale med Tjæreborg Industri fi k de lov til at fotografere både værket og tegningerne med de tekniske installationer. »Nu sælger og opfører de på samlebånd tro kopier af anlægget fra Bramming rundt om i Østen«, fortæller Steen Th øgersen med et smil.
Tjæreborg Industri
Da Vestjyllands Socialdemokrat var i Bramming, havde værket besøg af teknikker John Dam fra virksomheden Tjæreborg Industri, der sælger energiteknologi – pri-mært inden for fj ernvarme. Han var leveringsdygtig i endnu en succeshistorie fra Esbjerg Kommune.»I Estland ligger et fj ernvarmeværk«, fortæller John Dam, »som er en tro kopi af værket i Bramming«. Værket er opført af Tjæreborg Industri efter præcis samme principper og med samme indretning som
fj ernvarmeværket i Bramming. Værket i Bramming har gennem årene haft mere end 100 internationale besøg, og nu begynder lande fra nær og fj ern, over hele kloden, at efterspørge den teknologi, der er udviklet i samarbejdet mellem værket og Tjæreborg Industri.Tjæreborg Industri er med andre ord en global virk-somhed, som har skabt hundredvis af arbejdspladser til vores kommune.
Pon Power
Også Esbjerg-virksomheden Pon Power agerer på ver-densmarkedet. Ligesom Tjæreborg Industri producerer Pon Power energisystemer. Virksomheden begyndte som entreprenører inden for off shore. Men ligesom mange andre virksomheder i Esbjerg har aktiviteterne bredt sig til energisektoren generelt. Pon Power satser som så mange andre også på at udvikle energisystemer indenfor vedvarende energi. Da Vestjyllands Socialde-mokrat var på besøg, var Esbjerg-virksomheden ved at give fj ernvarmeværkets hovedgenerator et eftersyn.
Tema: Energiteknologi
Dansk eksportpotentiale
i Bramming
For Steen Thøgersen er det returvarmen, der er hemmelighe-
den bag værkets succes. Vi har en tilbageløbstemperatur på
kun 32 gr. og jo lavere tilbageløbstemperaturen er, des højere
energieff ektivitet har vi og des mindre CO2 udleder vi, siger
Sten Thøgersen, der her tager temperaturen på værket.
sigtsmæssigt. På det økonomiske område af en kæmpe udlandsgæld og en fi nanskrise, der kradser hårdere i USA end andre steder.
Med de udfordringer, Obama arver efter George W. Bush, kan det blive svært at leve op til de høje forventninger. Men valgkampen antydede en profi l af en præsident med stålsat ro og vilje til at analysere tidens problemer og derefter handle med omtanke. En præsident, der tænker før han taler og dermed vil leve op til det bedste i amerikansk politisk tradition. En præsident, der viser verden, hvad det vil sige at komme fra de fries land og de modiges hjem. Som det hedder i nationalhymnen: Th e land of the free and the home of the brave.
Det højstemte, som her antydes, kendetegnede også reaktionerne på valget verden over. At valget kunne vække så stærke følelser, har mange årsager. En af dem er den banale, at vi gerne vil bevæges. En anden skyldes lettelsen over, at vi nu ser enden på det ret beset uduelige og moralsk anløbne præsidentskab, som George W. Bush skuff ede amerikanerne og verden med.
Men den højstemte reaktion er også aff ødt af noget ved selve personen Barack Obama. For det første den store glæde over at se USA’s evne til fordomsfrit at forny sig selv ved at vælge en afroamerikansk præsi-dent. I et land med en så racekonfl iktfyldt fortid var det ... ja, fantastisk at overvære. For det andet valgte
Som medlem af dommerkomiteen på EUC Vest var folketingsmedlem Kim Mortensen i begyndelsen af november måned med til at kåre Pon Power som »Årets læreplads«. En pris virksomheden var indstillet til af en af deres lærlinge.
Af Nanna Gode Hansen og Niels Wium Olesen
94
Af Kim Mortensen, folketingsmedlem
Esbjerg er Danmarks olie- og gas-by nr. 1. Det har vi været i mange år. og det er, vi blevet af naturlige geografi ske årsager. Vi var heldige, at olien kom da fi skeriet slap op. På trods af nøleri og tøven fra Esbjerg Kommunes politiske ledelses side, har byens dygtige off shore-virksomheder bygget en fantastisk industri op. 6.000 arbejdspladser og en omsætning på 7 mia. kr. alene i Esbjerg taler sit eget tydelige sprog. Nu skal vi videre og bruge den platform, vi har, til at satse bredt på energi- og miljøteknologi. Vi skal være den kommune, der i praksis demonstrerer overgangen fra olie, gas og kul til vedvarende og grøn energi. Og det skal vi gøre ved at bygge på de virksomheder og de medarbejdere, der allerede nu besidder stor ekspertise på det energiteknologiske område.
Hvis ikke vi strategisk satser 100% på at udbygge vores position og satser på forskning og uddannelse – og hvis ikke vi formår at bruge hele den nye kommunes mange styrker og muligheder – risikerer vi, at andre løber med udviklingen. Vestjylland er i den grad underprioriteret, når det gælder forskningsinstitutioner og videregående tekniske uddannelser. Derfor har vi massive problemer med at skaff e den nødvendige kvalifi cerede arbejds-
Tema: Energiteknologi
Esbjerg er Danmarks
energiby
kraft, og derfor står byer som Ålborg, Århus, Fredericia og Kolding på spring for at manifestere sig indenfor energiområdet, såvel på land som off shore. Vi skal satse stort i Esbjerg Kommune! Socialdemo-kraterne bør sætte sig i spidsen for et projekt, der skal placere Esbjerg helt i front, når det handler om olie og gas samt udviklingen af nye teknologier indenfor vedvarende energi. Derfor er det også glædeligt, at det er Socialdemokratiets politiske ordfører, John Snedker, der har presset på for at få energiteknologien centralt placeret i Esbjerg Kommunes nye vækststrategi.
Selvom mængden af olie og gas i årene fremover vil være faldende, er der ingen tvivl om, at selve aktivite-ten og teknologiudviklingen fortsat vil være i vækst. Danmarks nationale energistrategi bør være at ud-bygge vedvarende energi i takt med, at olien og gassen i Nordsøen slipper op.
Esbjerg Kommunes strategi skal være den samme. I øjeblikket kan man visuelt iagttage denne udvikling på Esbjerg Havn, hvor vindmøller fra Siemens Wind-power og Vestas efterhånden fylder mere end kulbjer-gene ved det gamle Vestkraft. Danmark vil i mange år endnu være afhængige af kul – men vi er på den rigtige vej og Esbjerg Kommune kan gøre en forskel.
samfund var i, påtvang de USA og verden Irak-krigen, Abu Graib, Guantanamo og den deraf ekstremt ulyk-kelige situation i relationerne mellem den vestlige og den mellemøstlige verden. Og var man ikke med Bush, var man imod ham. Så var man uamerikansk, terrorist-elsker og »vil du ha’ Saddam Hussein tilbage«.»Fårene og bukkene” kom det til at hedde på dansk.Denne frygtens politik udnyttede McCain også. Uden at tale om, hvilken politik han selv ville føre, kastede den republikanske kandidat sig ud i beskyldninger mod Obama om, at den demokratiske kandidat var i ledtog
med terrorister, at han var so-cialist (!), og at han var elitær og ufolkelig, fordi han var en god taler. Og, ja, at Obama ville indføre seksualundervis-ning i børnehaverne! Frygt og atter frygt. Løgnagtigt var det naturligvis også. Det blev ikke anderledes, da han fi k vicepræsidentkandidat Sarah Palin med på holdet. Det blev mere af samme skuff e, nu blot mere skingert.
Det bemærkelsesværdige var, at Obama ikke lod sig påvirke af denne negative kampagne. Han fastholdt sit rolige stemmeleje og fortalte amerikanerne, hvad han ville gøre ved den udenrigspolitiske situation og ved den fi nanskrise, der aktuelt truede. Hvordan han ville reformere såvel sundheds- som uddannelsesvæsnet, sikre beskæftigelsen og støtte det amerikanske bolig-marked, så helt almindelige mennesker ikke måtte fl ytte fra hus og hjem.
Det var befriende og opløftende, at amerikanerne valgte den kandidat, der talte reel politik frem for imaginære skrækscenarier. Og befriende at vi nu har en amerikansk præsident, som vil internationalt sam-arbejde og dialog, men som samtidig lover et stærkt amerikansk politisk lederskab i verden.
Man kan roligt ønske amerikanerne tillykke. I sandhed »the land of the free and the home of the brave«.
amerikanerne en kandidat, der talte til amerikanernes forhåbninger.
Obama formanede vælgerne om deres patriotiske pligt til alle at bidrage til at skabe et bedre samfund og dermed opfylde »løftet om USA« – »the promise of America«, som han sagde i en af sine mange gode taler. Eller som det hed i en anden af hans taler med reference til præamblen i Den Amerikanske Forfatning: Amerikanerne måtte bestræbe sig på at skabe »a more perfect union«. En evig påmindelse om, at vi kan gøre det bedre, og at i et demokratisk samfund er det noget, vi gør i fællesskab.
Frygtens politik
Netop ved at tale til forhåbningerne, »til løftet om Amerika«, adskilte Obama sig fra sin modkandi-dat. John McCain er givetvis en hæders-mand, men han var ikke moralsk stærk nok til at distancere sig fra den frygtens politik, der har været det kristne højre og Det Republikanske Partis varemærke under Bush, vicepræsident Dick Cheney og spindoctor Karl Roves ledelse.
Før 11. september 2001 appellerede de konstant til frygten for alle de frisindede demokrater inde i byerne. Demokraterne ville, sagde republikanerne og de krist-ne fundamentalister, ødelægge alle rigtige amerikanske værdier som gudfrygtighed, religionsundervisning, dødsstraf, retten til at bære våben og abortmodstan-den. Mens de fi k overbevist store dele af arbejderklas-sen i midtvesten om disse værdiers gyldighed, fl åede de den samme arbejderklasse økonomisk ved hjælp af store skattelettelser til de rigeste og afskrivninger til megaselskaber, der viste sig korrupte som fx Enron.
Efter 11. september fi k den på alle tangenter med terrorfrygt og påstanden om irakiske masseødelæggel-sesvåben. Og i ly af den choktilstand, det amerikanske
Den 4. november skrev Barack Obama historie, så vi kunne mærke det verden over. En
verden, der helt havde glemt, hvordan det er at knytte håb og forventninger til global
storpolitik. Næppe siden Murens Fald i 1989 har vi været så positivt følelsesmæssigt berørt
af politiske begivenheder. Den 11. september påvirkede os negativt ved at gøre os bange.
Terrorangrebet gjorde frygten til et slagkraftigt våben i politik. Nu håber vi igen og taler om
at løse verdens reelle problemer. Frygtens politik er blevet vraget af et modigt amerikansk
folk. Der er inspiration at hente på den anden side Atlanten.
10 3
På en opstillingsgeneralforsamling 22. novem-
ber blev byrådsgruppens politiske ordfører,
John Snedker, opstillet som Socialdemokrater-
nes spidskandidat ved kommunalvalget 2009.
Forleden mødte Vestjyllands Socialdemokrat den nyslå-ede borgmesterkandidat til en snak om hans ideer for udviklingen af Esbjerg Kommune.
John Snedker, tillykke med spidskandidaturet! Hvor-
for bør Esbjerg Kommune ledes af et socialdemokra-
tisk bystyre?
Der er i den grad brug for at samle kommunes borgere omkring en ny politisk dagsorden for hele Esbjerg Kommune, og den vil jeg og Socialdemokratiet stille os i spidsen for. Kommunen lider under mangel på politisk og målrettet styring. Derfor har vi gang på
gang peget på behovet for en langsigtet planlæg-
ning og en vi-
sionær vækstplan, der udnytter vores særlige styrker og kompetencer. Vi skal som landets 5. største kommune og Regionens anden største kommune være langt mere synlige på Danmarkskortet!
Hvis du skulle nævne tre politiske projekter for en so-
cialdemokratisk ledet Esbjerg Kommune, hvilke skulle
det da være?
For det første skal det være attraktivt at bo og etablere sig i Esbjerg Kommune. Derfor prioriterer vi kvalitet i dagpasning, folkeskole og kultur- og fritidstilbud. Sam-tidig skal vi sikre konsekvent og langsigtet ældrepolitik baseret på kvalitet og værdighed. Og så skal vi tilbyde et godt og varieret boligudbud i hele kommunen.
For det andet skal vi investere i og nytænke hele den kollektive trafi k. Den skal binde kommunen langt bedre sammen – og sikre hurtige forbindelser til bycen-tre, uddannelsesinstitutioner og større arbejdspladser.
For det tredje skal vi investere i mennesker. Sundheds-politikken skal prioriteres langt højere i de kommende år og den sociale ulighed i sundheden skal bekæmpes. Også arbejdsmarkedspolitikken skal opprioriteres. Vi vil udvikle kompetencer – og løfte og støtte den enkelte. Modsat Venstres tro på at tvinge, piske og straff e.
Hvilken rolle mener, du kommunen skal spille i udvik-
lingen af byens erhvervspolitik?
Vi skal samle kommunens og regionens kræfter for at understøtte kommunens vækstmuligheder. Derfor skal vi have en klar og aktiv uddannelses- og forsknings-politik. Vi har et særligt potentiale indenfor energi, miljø og turisme. Og så skal vi have en havnepolitik! Esbjerg Havn er vigtig for hele Danmark i forhold til on- og off shore og den vedvarende energi. Vi skal gøre Esbjerg Kommune til centrum for energiteknologi og grøn energi. Turistmæssigt skal vi satse på ægte og bæredygtige attraktioner. På det off entlige område skal kommunen selv lægge sig i selen for at blive en attrak-tiv arbejdsplads. Det kræver en målrettet og handlings-orienteret personalepolitik, der styrker, fastholder og tiltrækker velkvalifi cerede medarbejdere i kommunens største virksomhed.
På Universiteterne i Esbjerg forsker vi i Bioenergiens mange muligheder. Vi ønsker at understøtte erhvervs-livet lokalt og regionalt, så man kan eksportere den fremmeligste teknologi indenfor biogas, biofuels og bioraffi naderi drift i tæt samspil med konventionel teknologi indenfor olie- og gas og ikke mindst i sam-drift med off -shore vind produceret strøm. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Det er dokumenteret ved studier indenfor Energi- og Ressource planlægnings-studierne på SDUE og AAUE, at Region Syddan-mark kan forsynes med Vind- og Bioenergi for 50% vedkommende før 2025, til gavn for alle regionenes borgere og erhvervsliv.
Biogas er et meget perspektivrigt supplement til natur-gas. I Danmark produceres der i 2008 endnu kun 4 PJ biogas, men dette svarer dog trods alt til værdien af minimum 200.000 tons råolie om året. Denne mæng-de produceret biogas kan vi over de kommende 10-20 år få op på det 5-10 dobbelte. Ressourcegrundlaget er landbruges husdyrgødning på mellem 40-45 mill. tons pr år. Derforuden har landbruget afgrøderester, halm og græsafgrøder fra f.eks. naturplejearealer, der også kan indgå i en øget biogas produktion.
Kort sagt produceres biogassen i tæt samspil med den animalske produktion primært i Jylland, og vigtigst i de koncentrationer af husdyrproduktion der kendes. Omkring Esbjerg fi ndes nogle af Danmakrs mest velfungerende biogas anlæg som f.eks. Ribe Biogas A/S og Linkogas a.m.b.a ved Rødding. Her produceres der biogas på basis af områdets husdyrgødning og føde-vareaff ald fra fødevareindustrierne i Esbjerg, Danish Crown, Arovit, Essi-food m.fl ..
Biogassen bruges i Ribe og Rødding kraft/varmevær-ker, men efterhånden som der er mange nye biogas projekter på tegnebrættet, er det klart, at biogassen skal fi nde vej til de store byer f.eks. Esbjerg. I Sverige kører 15.000 busser, lastbiler og privat biler på opgra-deret biogas, der enten leveres med tankvogn til ser-vicestationerne eller – som oftest – via naturgasnettet. Det samme kan uden teknologiske problemer gøres i Danmark, så storbyernes busdrift kan gå fra dieseldrift til en kombi-drift af naturgas/biogas. Det vil Esbjergs og andre storbyers cyklister nyde godt af, at partikelbe-lastningen i bytrafi kken kan nedsættes væsentligt.
Der er mange
fl ere muligheder i biogas
Af Jens Bo Holm-Nielsen, Leder af Center for Bioenergi. Aalborg Universitet Esbjerg og Syddansk Universitet
Tema: Energiteknologi
Socialdemokraternes spidskandidat
ved kommunalvalget 2009
kim-mortensen.dk- så er du altid opdateret
112
Esbjerg kommune kan blive
foregangskommune
I Vestjylland ved vi, der er energi i vinden. Det er der mange steder i Danmark, men langs Vesterhavet er der mest. Det blæser meget og konstant. Energiindholdet er simpelthen stort. Når vi i Danmarks Vindmøl-leforening regner på den konkrete økonomi for nye vindmøller rundt om i landet, tager vi udgangspunkt i erfaringer fra tre forskellige typer af vindgode placerin-ger: Tjæreborg, Løgstør og Fyn. Og ja: Tjæreborg er naturligvis den helt stærke placering.
Der bliver brug for energien i den solide vestjyske vind til fremtidens energiforsyning. Energiforbruget stiger i hele verden, og da ressourcerne af fossile brændsler samtidig svinder ind, kan vi forudse både forsynings-mæssig usikkerhed og kraftige prisstigninger. Umid-delbart er det fornuftige svar det størst mulige bidrag fra vedvarende energi. En udvikling som nu også kli-maproblematikken nødvendiggør. I Danmark er det de næste år vind og biomasse, der skal trække læsset. Det gode budskab er, at det teknisk kan lade sig gøre og økonomisk er en god forretning både for Danmark og for de lokalsamfund, hvor virksomhederne bliver centreret. Og her er Esbjerg Kommune selvskrevet, hvis ellers politikerne i byrådet tør gribe chancen og satse på udvikling af energiteknologi.
For det er ikke en udvikling, der kommer af sig selv. Der skal tages beslutninger både i Folketinget og lokalt. Og det er de kommuner, der først beslut-ter sig og satser stærkest, der får arbejdspladserne. I Esbjerg Kommune ligger det lige til højrebenet at
blive centrum for nye energiteknologier. Med en god kommunal langtidsplanlægning kan der opbygges en solid energiproduktion fra nye vindmøller. Og med en ejermæssigt stærk lokal tilknytning kom-mer indtægterne lokalsamfundet til gode. En stærk vindkraft-udbygning vil også være med til at trække energivirksomhederne til egnen, hvor stabil arbejds-kraft, erfaringerne med off -shorevirksomhederne og de gode eksportmuligheder i kraft af havnens nærhed er et ekstra incitament.
Også andre steder i Danmark satser man på udvikling af vedvarende energi og energiteknologi, men i Esbjerg Kommune er der med historien fra Tjæreborg Enge og meget tidlige erfaringer med vindenergi det allerbed-ste udgangspunkt. Og så har man i særlig grad den nødvendige vind!
Men det er nu, det sker. Det er nu de fremadrettede politiske beslutninger skal tages, hvis det er i Esbjerg Kommune, udviklingen skal ske.
Af Asbjørn BjerreDirektørDanmarks Vindmølleforening
Generalforsamlinger for medlemmer i det nye år
I begyndelsen af det nye år afholdes der generalforsam-ling rundt om i kredsens forskellige partiforeninger. Se nedenfor hvornår din lokale forening holder general-forsamling, og kom og gør din indfl ydelse gældende. Dagsorden udsendes særskilt til medlemmerne fra foreningerne.
Fanø Partiforening
Socialdemokraterne på Fanø holder generalforsamling torsdag d. 22. januar 2009, kl. 19.00 på biblioteket i Nordby.
Esbjerg Partiforening
Esbjerg Partiforening har generalforsamling mandag d. 26. januar 2009, kl.19.00 på Esbjerg Højskole.
Partiforeningen Esbjerg 2004
Generalforsamling afholdes torsdag d. 29. januar 2009 kl. 19.00, hos 3F Esbjerg Transport, Nyhavnsgade 25, 6700 Esbjerg.
Esbjerg Bykreds
Esbjerg Bykreds’ generalforsamling løber af stablen d. 28. februar 2009, kl. 13.00 på Esbjerg Højskole.
Røde sild på Fanø den 17. januar 2009Start året med lidt røde sild, politik og samvær.Mød Folketingsmedlem Kim Mortensen på Industrien på Fanø.lørdag den 17. januar kl. 11.00 - 13.00.
Arrangementet er åbent for alle
Tema: Energiteknologi
Hvad sker der på Christiansborg? www.kim-mortensen.dk
KonkurrenceStøt valgfonden og vind EFB sæsonkort
Støt Kim Mortensens valgfond med min. 100 kr. og vind julegaven til dig selv, din familie eller en af dine venner.
Ved at støtte Kim Mortensens valgfond kan du deltage i lodtrækningen af 1 stk. sæsonkort til alle EFBs kampe på Blue Water Arena i foråret 2009.
For at deltage i lodtrækningen skal du have indbetalt et beløb på minimum 100 kr. på konto nr. 5385 0327941 senest den 15. december.
Lodtrækningen og præmieoverrækkelse foretages af EFBs cheftræner Jess Thorup. Vinderen får direkte besked og off entliggøres på www.kim-mortensen.dk
Kim Mortensen i
krig mod pirater
Folketingsmedlem Kim Mortensen har kaldt
forsvarsminister Søren Gade i Samråd i Folke-
tingets magtfulde Europaudvalg for at høre,
hvad han vil gøre for at hjælpe de danske sø-
folk, der sejler i farvandet ud for Somalia.
I de seneste måneder har aviserne med tiltagende styrke været fulde af beretninger om kapringer af internationale skibe og tilfangetagne søfolks nødråb. Og mens verdenssamfundet ser til i tilsyneladende magtesløshed, fortsætter kapringerne ufortrødent. Det har fået EU-landene i fællesskab til at gå sammen om en fælles militær fl åde, der skal patruljere i risikozonen ud for Somalias kyst.»Danmark har et enkelt fartøj i området, men på grund af Danmarks særlige EU-forbehold overfor deltagelse i det fælles forsvarspolitiske samarbejde i EU, kan vi ikke deltage i den fælles internationale styrke. Derfor må vi efter al sandsynlighed forsøge at løse opgaven på egen hånd, uden assistance fra EU-indsatsen, når den internationale aftale – som vi er en del af, kaldet Task Force 150 – udløber i januar«, siger folketingsmedlem Kim Mortensen og fortsætter: »Også i min mailboks er der beretninger fra danske søfolk, der har haft disse grusomme oplevelser inde på livet.« F.eks. Frederik, der gerne vil være anonym. Han skriver i sin beretning, som han har sendt hjem til sin mor og far:
”Onsdag ankom vi så til Aden Golfen og derfor et højrisi-ko område, da der herfra og ca. halvvejs til Indien er stor risiko for pirateri. (...) Jeg havde knap nok sat mig ned til en hurtig frokost, før der blev kaldt over radioen at alle mand skulle på dæk med det samme. Da vi kom ud så vi med det samme 7 hurtiggående joller med kurs mod os. Herefter blev vi bedt om at tænde for brandslanger og rette dem ud mod jollerne, så de kunne se, at vi var klar, på dette tidspunkt var de stadig ca. 2 sømil fra os.”
Citat fra Frederiks beretning der kan læses i sin fulde længde på www.kim-mortensen.dk
»Jeg synes regeringen skylder et svar på, hvordan de vil beskytte Frederik og de mange andre søfolk, der sejler rundt i det farefulde farvand, hvorfor jeg nu hiver forsvarsministeren i samråd«, slutter Kim Mortensen.
12
VESTJYLLANDSSOCIALDEMOKRATBesøg Nationalpark Vadehavet
- med folketingsmedlem Kim Mortensen
Kl 9.00 Start ved Natur & Kulturcentret
Myrthuegård, Myrthuevej 37, 6710 Esbjerg V. Her vil Naturcenterleder Jens Futtrup tage os med på en travetur ud til Pynten, og vise os stedet hvor Varde å, løber ud i Ho-bugt og Vadehavet begynder. Herefter skal vi se centrets udstilling og se fi lm om Varde ådal og Ho-bugt enge, som sammen med Marbækområ- det er en væsentlig del af den nye NationalparkKl.11.15 Afgang Myrthuegård
Kl.11.45 Vi kører til Sneum sluse
og nyder udsigten over fuglesøerne (Klæggraven) Kl.12.00 Afgang igen
Kl. 12.30 Ankomst Vadehavscentret,
hvor vi nyder vores frokost
KL.13.00 Leder og naturvejleder Klaus Melbye
tager os med ud på en tur på Vaden, efterfølgende skal vi besøge udstillingen og få historien om stormfl oder i fortid, nutid og fremtid i Centrets multimedie- forestilling om stormfl oder på Vadehavskysten.Kl. 15.30 Afgang Vadehavscentret
Kl. 16.30 Ankomst Myrthuegård
Pris:
Det koster 250 kr. at deltage i denne tur. Prisen in-kluderer transport i bus, formiddagskaff e og besøg på Myrthuegård, madpakker, div. drikkevarer, ad-gang til Vadehavscentret i Ribe m.m. For dem uden bil, vil der blive arrangeret fællestransport til og fra Myrthuegård.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig denne tur ved at sende en mail til [email protected] eller ved at sende tilmel-dingskuponen her med navn, adresse og telefon nummer – gerne mobil.
Nyhedsbrev fra dit lokale folketingsmedlem Kim Mortensen
December 2009
Lørdag den 2.maj 2009 får du muligheden for en fantastisk naturoplevelse, når du sam-men med folketingsmedlem Kim Mortensen kan komme på rundtur i den nye National-park Vadehavet lige uden for bagdøren i hele Esbjerg Kommune.
TRAFIK TRYGHED MILJØ ENERGI OG OFFSHORE UDDANNELSE ESBJERG
Tema: EnergiteknologiEsbjerg Kommune kan blive Danmarks førende indenfor energiteknologi. Offshore-virksomhederne har allerede i dag gjort Esbjerg Kommune til landets førende indenfor olie- og gasteknologi. Og der venter mange nye jobs for hele den nye storkommune, hvis vi bruger vores viden og knowhow til også at satse på udvikling af vedvarende energi.
Kim Mortensen
”
Læs i dette nummer:
Esbjerg kommune kan blive
foregangskommune
Der er mange
flere muligheder i biogas
Dansk eksportpotentiale
i Bramming
Anders Fogh Rasmussen er
en statsminister med en fatal
mangel på politisk
dømmekraft
Yes we could…!
Interview med John Snedker
Side 2
Navn:
Adresse:
By:
Telefon:
Sendes til: Kim Mortensen, Folketinget, Christiansborg.
1240 Kbh. K
Kære læser
En succes skal ikke forbigås i tavshed. Og med den store interesse, der viste sig for oktobernummeret, har Vest-jyllands Socialdemokrat fået mod på at forsøge at udvide læserskaren. Det betyder, at ikke blot medlemmer af Esbjerg Bykreds, men også andre interesserede medlemmer og borgere i Vestjylland nu kan modtage bladet.
Vestjyllands Socialdemokrat kan nu læses af alle på Internet, fås tilsendt pr. mail eller som postomdelt nyhedsbrev. Så kender du nogen, der savner et blad, som kommer hele vejen rundt? Fra det kommunal-politiske felt i Esbjerg Kom-mune, over det landspoli-tiske på Christiansborg, til det europæiske og globale udsyn – så er Vestjyllands Socialdemokrat dit blad.
God fornøjelse også med dette nummer, der har taget udfordringen om fremti-dens energiteknologi op i en række temaartikler.
Redaktionen
Støt valgfonden og vind EFB sæsonkort
”Udgivet og redigeret af
folketingsmedlem Kim
Mortensen (ansv.) og
Socialdemokraterne i
Esbjerg Bykreds”
