2
MILJØMINISTERIET SKOV- OG NATURSTYRELSEN Skov- og Naturstyrelsen, der hører under Miljøministeriet, forvalter arealer over hele landet. De omfatter næsten alle danske naturtyper. Driften af statsskovene tilgodeser både fritidsformål, produktionshensyn og naturbeskyttelse. Foldere over vandreture i statsskovene kan fås i turistbureauer og på bibliotekerne. 032-0302 (1. udgave 1995, rev. 1999) Lay-out: Parabole ApS. Tegninger: Poul Andersen. Kort: Parabole ApS. Tryk: Phønix Trykkeriet A/S. Den 31. marts 1967 vedtog Folketinget en principbeslutning om at anlægge en Vestskov på ca. 1500 ha. Forud herfor lå mange års planlægning. Allerede i 1936 arbejdede man i ”Betænkning om Københavnsegnens grønne Områ- der” med planer om en Vestskov. Men først med redaktør Hakon Stephensens kronik ”Lad os plante et træ” i 1966, der skabte en kraftig folkestemning for sagen, kunne der skabes enighed om at anlægge Vestskoven. Siden 1967 har statsskovbruget opkøbt arealer til Vestskoven. I Vestsko- vens første 25 år er erhvervet 1328 ha., der tidligere hovedsageligt anvendtes til landbrug og gartneri. Hovedformålet med etableringen af Vestskoven var at skabe et rekreativt område for de hastigt voksende byområder i Københavns vestegn. Vestsko- vens planlæggere har derfor ønsket at skabe et så varieret landskab som over- hovedet muligt. Det skulle være et landskab, som rummede åben skov med store sletter, kunstige bakkelandskaber samt høje, søer og mange stier og veje. Skoven er plantet i mange mindre dele, der repræsenterer typiske danske og sydskandinaviske skovtyper. På kortet er Vestskovens arealer angivet med forskellig farve efter deres anvendelse. Der vil dog forsat ske ændringer i området i form af nye plant- ninger, landskabsformninger, opkøb m.m. En tur i Vestskoven Med udgangspunkt ved P-pladsen på Bymosevej i nordkanten af Herstedøster landsby er der afmærket en vandretur på ca. 3,5 km. Turen kan forlænges med 1,5 km, hvis man vælger at bestige Herstedhøje. Ved hjælp af kortet og vejstenene i skoven kan man tilrettelægge sin egen rute til én eller flere af de beskrevne lokaliteter. A. Vestskovudstillingen og Ole Rømer Museet. I staldlængen til gården Kroppedal er indrettet en udstilling om Vestskoven. Her kan man bl. a. se om- rådets dyr, træer, kulturhistorie og en lysbilledserie. Ved siden af Vestskovud- stillingen ligger et astronomisk museum navngivet efter astronomen Ole Rømer. Udstillingerne har åbent tirsdag til torsdag 9-16, fredag 9-15 samt lør- dag, søndag og helligdage 14-17. Fra Vestskovudstillingen udgår en Natursti på 1,3 km markeret med røde mærker. Guide til turen findes i kassen, der er opsat ved startstedet. B. Ole Rømers landobservatorium. Her fandt man i 1978 efter mange efter- søgninger i området ”Observatorium Tusculanum” fra 1704, hvor Ole Rømers to vigtigste instrumenter - meridiankredsen og jævndøgnsinstrumentet - var opstillet. Med meridiankredsen ville Ole Rømer forsøge at bevise, at jorden be- væger sig rundt om solen. C. St. Vejleådal og Porsemosen. I perioden 1950-1970 er en række mose- områder vest for København blevet fredet, og de udgør sammen med Vest- skoven værdifulde landskaber i en tæt bebygget egn. Moserne har før i tiden været lavvandede søer, men er ved tilgroning blevet omdannet til lavmoser. Mens Porsemosen i dag er helt tilgroet med birke-, pile- og ellekrat, har kvæget på engene ved St. Vejleå forhindret de smukke enge i at blive overvokset med buske og træer. D. Vikingealderlandsby. Ved parkeringspladsen vest for Risby opfører Albertslund Kommune en række kopier af grube- og langhuse fra jernalderen. Grubehusene skal anvendes af skoleklasser og give børnene mulighed for at opleve ”historiens vingesus” på deres egen krop. E. Naturskolen. I staldlængen på Petersborggård har Albertslund og Glostrup kommuner i samarbejde med Københavns Statsskovdistrikt indrettet en na- turskole for de to kommuners skoleelever. Her kommer mere end 2000 børn hvert år for ved selvoplevelse at lære om naturen, og om hvordan man kan be- nytte og beskytte naturen. Naturskolen holder hvert år åbent-hus arrange- menter med aktiviteter for besøgende. F. Harrestrup Mose. Dette område er kendt for sit rige fugleliv. Om foråret er der mulighed for her at høre sangen fra utallige sangfugle blandt andet slår nattergalen her sine triller. Selv meget sky arter lader sig se her. Der kan næv- nes grågås, gråstrubet og lille lappedykker, græshoppesanger og grønbenet rørhøne. Selv den sjældne vandrikse lader i forsommerens nattetimer sit karakteristiske ”grisehyl” lyde her. Et godt overblik over mosen får man fra fugletårnet. G. Herstedhøje er landets største kunstigt skabte bakkelandskab formet siden 1968 ved tilkørsel af godt 3 millioner kubikmeter jord og murbrokker fra udgravninger og saneringer i hele Storkøbenhavn. Fra det højeste punkt - 67 meter over havet - har man en storslået udsigt over Vestskoven. Her fra top- pen er det muligt at pejle sig ind på forskellige landskabselementer ved hjælp af den sigteskive, der er opstillet på den store sten. Mod øst ses Københavns tårne og bygninger, mod syd kan man i klart vejr se Stevns Klint, mod vest Roskilde Domkirke og mod nord Hareskovene. Mod syd anes Stensøen, der også er kunstigt skabt. Omkring Stensøen er det tilladt at færdes med løs hund. Vestskovens tilblivelse Madpakke-spisesteder. Ved Herstedhøje, Oxbjerget, Mønterne og Kridtbjer- get er opført små træhuse med borde og bænke. Her er der mulighed for at spise den medbragte mad i ly og læ. Bålpladser. Der er flere steder indrettet bålpladser til fri afbenyttelse. Kringelstien ligger i skovens nordvestlige del. Den er ca. 5 km. lang og snor sig gennem skovplantninger, hen over moser og forbi forskellige bakker. Stien er anlagt, så den er velegnet for kørestolsbrugere. Vestskovens dyr Flere steder i Vestskoven, bl.a. ved Herstedhøje, møder man indhegninger med det langhårede og charmerende skotske højlandskvæg. De store, buede horn og den lange pels leder tankerne hen på uroksen, kvægets stamfar. Høj- landskvæget er meget hårdført, og befinder sig bedst ved at være ude hele året. Selv kælvingerne sker i det fri i marts-maj måned. Omkring 100 stykker højlandskvæg sørger, sammen med skovens ca. 200 får, for at afgræsse en del af de store sletteområder. Om vinteren får dyrene til- skudsfoder i form af hø og korn dyrket på skovens marker. I dag findes alle skovens almindelige dyrearter - rådyr, ræv, hare, grævling, egern, fasan, sneppe og mange andre - i Vestskoven. Dyrene er gradvist ind- vandret til området i takt med at skoven voksede til og derved skabte gode levesteder for dem. Dog finder man i Vestskoven kun meget få af de fuglear- ter, der yngler i gamle, hule træer. Skovdistriktet forsøger at råde bod på mang- len ved i samarbejde med private at opsætte redekasser. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Københavns Statsskov- distrikt, Syvstjernen, Fægyden 1, 3500 Værløse, tlf. 44 35 00 35 H. Pæreplantagen. Ved at sætte får ud i en gammel tilgroet pæreplantage er det lykkedes at skabe et overdrev med gamle pære- og æbletræer samt selv- sået tjørn og rose. Der er adgang til arealet over stenter, og skovens gæster er velkomne til at plukke frugterne. I. Oxbjerget er som Herstedhøje en kunstig bakke. I indhegningen omkring bakken er det tilladt at færdes med løs hund, hvis den er under kontrol. I sne- vintre er Oxbjerget meget benyttet til kælkning og skiløb. J. Hvissingestenen. I forbindelse med udgravning til en hovedvandledning igennem området stødte man i 1966 på en stor sten. Ved nøjere undersøgel- ser viste det sig at være Sjællands største sten med en vægt på ca. 250 tons. Stenen skulle være sprængt i småstykker, men det lykkedes i sidste øjeblik at rejse penge til at hæve og flytte stenen. Den ligger nu nord for Hvissinge lands- by omgivet af en stenstrøning, og på toppen af den kan man stadig se de hul- ler, der skulle have været fyldt med sprængstof. V V estskoven estskoven K Kø øbenhavn benhavn Denne tryksag bærer det nordiske miljømærke Svanen. Licensnr. 541 006 Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Vandreture nr. 32

Vestskovens tilblivelse Vestskoven Københavnalbertslund.dk/media/78756/KortOverVestskoven.pdfFra Vestskovudstillingen udgår en Natursti på 1,3 km markeret med røde mærker. Guide

  • Upload
    others

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Vestskovens tilblivelse Vestskoven Københavnalbertslund.dk/media/78756/KortOverVestskoven.pdfFra Vestskovudstillingen udgår en Natursti på 1,3 km markeret med røde mærker. Guide

MILJØMINISTERIETSKOV- OG NATURSTYRELSEN

Skov- og Naturstyrelsen, der hører under Miljøministeriet, forvalter arealer overhele landet. De omfatter næsten alle danske naturtyper. Driften af statsskovenetilgodeser både fritidsformål, produktionshensyn og naturbeskyttelse. Foldereover vandreture i statsskovene kan fås i turistbureauer og på bibliotekerne.

032-

0302

(1. u

dgav

e 19

95, r

ev. 1

999)

Lay

-out

: Par

abol

e Ap

S. T

egni

nger

: Pou

l And

erse

n. K

ort:

Para

bole

ApS

. Try

k: P

høni

x Tr

ykke

riet A

/S.

Den 31. marts 1967 vedtog Folketinget en principbeslutning om at anlæggeen Vestskov på ca. 1500 ha. Forud herfor lå mange års planlægning. Alleredei 1936 arbejdede man i ”Betænkning om Københavnsegnens grønne Områ-der” med planer om en Vestskov. Men først med redaktør Hakon Stephensenskronik ”Lad os plante et træ” i 1966, der skabte en kraftig folkestemning forsagen, kunne der skabes enighed om at anlægge Vestskoven.

Siden 1967 har statsskovbruget opkøbt arealer til Vestskoven. I Vestsko-vens første 25 år er erhvervet 1328 ha., der tidligere hovedsageligt anvendtestil landbrug og gartneri.

Hovedformålet med etableringen af Vestskoven var at skabe et rekreativtområde for de hastigt voksende byområder i Københavns vestegn. Vestsko-vens planlæggere har derfor ønsket at skabe et så varieret landskab som over-hovedet muligt. Det skulle være et landskab, som rummede åben skov medstore sletter, kunstige bakkelandskaber samt høje, søer og mange stier ogveje. Skoven er plantet i mange mindre dele, der repræsenterer typiske danskeog sydskandinaviske skovtyper.

På kortet er Vestskovens arealer angivet med forskellig farve efter deresanvendelse. Der vil dog forsat ske ændringer i området i form af nye plant-ninger, landskabsformninger, opkøb m.m.

En tur i VestskovenMed udgangspunkt ved P-pladsen på Bymosevej i nordkanten af Herstedøsterlandsby er der afmærket en vandretur på ca. 3,5 km. Turen kan forlænges med1,5 km, hvis man vælger at bestige Herstedhøje.

Ved hjælp af kortet og vejstenene i skoven kan man tilrettelægge sin egenrute til én eller flere af de beskrevne lokaliteter.

A. Vestskovudstillingen og Ole Rømer Museet. I staldlængen til gårdenKroppedal er indrettet en udstilling om Vestskoven. Her kan man bl. a. se om-rådets dyr, træer, kulturhistorie og en lysbilledserie. Ved siden af Vestskovud-stillingen ligger et astronomisk museum navngivet efter astronomen OleRømer. Udstillingerne har åbent tirsdag til torsdag 9-16, fredag 9-15 samt lør-dag, søndag og helligdage 14-17.

Fra Vestskovudstillingen udgår en Natursti på 1,3 km markeret med rødemærker. Guide til turen findes i kassen, der er opsat ved startstedet.

B. Ole Rømers landobservatorium. Her fandt man i 1978 efter mange efter-søgninger i området ”Observatorium Tusculanum” fra 1704, hvor Ole Rømersto vigtigste instrumenter - meridiankredsen og jævndøgnsinstrumentet - varopstillet. Med meridiankredsen ville Ole Rømer forsøge at bevise, at jorden be-væger sig rundt om solen.

C. St. Vejleådal og Porsemosen. I perioden 1950-1970 er en række mose-områder vest for København blevet fredet, og de udgør sammen med Vest-skoven værdifulde landskaber i en tæt bebygget egn. Moserne har før i tidenværet lavvandede søer, men er ved tilgroning blevet omdannet til lavmoser.Mens Porsemosen i dag er helt tilgroet med birke-, pile- og ellekrat, har kvægetpå engene ved St. Vejleå forhindret de smukke enge i at blive overvokset medbuske og træer.

D. Vikingealderlandsby. Ved parkeringspladsen vest for Risby opfører Albertslund Kommune en række kopier af grube- og langhuse fra jernalderen.Grubehusene skal anvendes af skoleklasser og give børnene mulighed for atopleve ”historiens vingesus” på deres egen krop.

E. Naturskolen. I staldlængen på Petersborggård har Albertslund og Glostrupkommuner i samarbejde med Københavns Statsskovdistrikt indrettet en na-turskole for de to kommuners skoleelever. Her kommer mere end 2000 børnhvert år for ved selvoplevelse at lære om naturen, og om hvordan man kan be-nytte og beskytte naturen. Naturskolen holder hvert år åbent-hus arrange-menter med aktiviteter for besøgende.

F. Harrestrup Mose. Dette område er kendt for sit rige fugleliv. Om foråret erder mulighed for her at høre sangen fra utallige sangfugle blandt andet slårnattergalen her sine triller. Selv meget sky arter lader sig se her. Der kan næv-nes grågås, gråstrubet og lille lappedykker, græshoppesanger og grønbenetrørhøne. Selv den sjældne vandrikse lader i forsommerens nattetimer sit karakteristiske ”grisehyl” lyde her. Et godt overblik over mosen får man frafugletårnet.

G. Herstedhøje er landets største kunstigt skabte bakkelandskab formet siden 1968 ved tilkørsel af godt 3 millioner kubikmeter jord og murbrokker fraudgravninger og saneringer i hele Storkøbenhavn. Fra det højeste punkt - 67meter over havet - har man en storslået udsigt over Vestskoven. Her fra top-pen er det muligt at pejle sig ind på forskellige landskabselementer ved hjælpaf den sigteskive, der er opstillet på den store sten.

Mod øst ses Københavns tårne og bygninger, mod syd kan man i klart vejrse Stevns Klint, mod vest Roskilde Domkirke og mod nord Hareskovene.

Mod syd anes Stensøen, der også er kunstigt skabt. Omkring Stensøen erdet tilladt at færdes med løs hund.

Vestskovens tilblivelse

Madpakke-spisesteder. Ved Herstedhøje, Oxbjerget, Mønterne og Kridtbjer-get er opført små træhuse med borde og bænke. Her er der mulighed for atspise den medbragte mad i ly og læ.

Bålpladser. Der er flere steder indrettet bålpladser til fri afbenyttelse.

Kringelstien ligger i skovens nordvestlige del. Den er ca. 5 km. lang og snor siggennem skovplantninger, hen over moser og forbi forskellige bakker. Stien eranlagt, så den er velegnet for kørestolsbrugere.

Vestskovens dyrFlere steder i Vestskoven, bl.a. ved Herstedhøje, møder man indhegningermed det langhårede og charmerende skotske højlandskvæg. De store, buedehorn og den lange pels leder tankerne hen på uroksen, kvægets stamfar. Høj-landskvæget er meget hårdført, og befinder sig bedst ved at være ude hele året.Selv kælvingerne sker i det fri i marts-maj måned.

Omkring 100 stykker højlandskvæg sørger, sammen med skovens ca. 200får, for at afgræsse en del af de store sletteområder. Om vinteren får dyrene til-skudsfoder i form af hø og korn dyrket på skovens marker.

I dag findes alle skovens almindelige dyrearter - rådyr, ræv, hare, grævling,egern, fasan, sneppe og mange andre - i Vestskoven. Dyrene er gradvist ind-vandret til området i takt med at skoven voksede til og derved skabte gode levesteder for dem. Dog finder man i Vestskoven kun meget få af de fuglear-ter, der yngler i gamle, hule træer. Skovdistriktet forsøger at råde bod på mang-len ved i samarbejde med private at opsætte redekasser.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Københavns Statsskov-distrikt, Syvstjernen, Fægyden 1, 3500 Værløse, tlf. 44 35 00 35

H. Pæreplantagen. Ved at sætte får ud i en gammel tilgroet pæreplantage erdet lykkedes at skabe et overdrev med gamle pære- og æbletræer samt selv-sået tjørn og rose. Der er adgang til arealet over stenter, og skovens gæster ervelkomne til at plukke frugterne.

I. Oxbjerget er som Herstedhøje en kunstig bakke. I indhegningen omkringbakken er det tilladt at færdes med løs hund, hvis den er under kontrol. I sne-vintre er Oxbjerget meget benyttet til kælkning og skiløb.

J. Hvissingestenen. I forbindelse med udgravning til en hovedvandledningigennem området stødte man i 1966 på en stor sten. Ved nøjere undersøgel-ser viste det sig at være Sjællands største sten med en vægt på ca. 250 tons.Stenen skulle være sprængt i småstykker, men det lykkedes i sidste øjeblik atrejse penge til at hæve og flytte stenen. Den ligger nu nord for Hvissinge lands-by omgivet af en stenstrøning, og på toppen af den kan man stadig se de hul-ler, der skulle have været fyldt med sprængstof.

VVestskovenestskovenKKøøbenhavnbenhavn

Denne tryksag bærer det nordiske miljømærke Svanen. Licensnr. 541 006

MiljøministerietSkov- og NaturstyrelsenVandreture nr. 32

Page 2: Vestskovens tilblivelse Vestskoven Københavnalbertslund.dk/media/78756/KortOverVestskoven.pdfFra Vestskovudstillingen udgår en Natursti på 1,3 km markeret med røde mærker. Guide

Balle

rup

H E R S T E D Ø S T E R

R I S B Y

Sortevej Krusegård

Hesteskoen

Vissingestenen

Isle Flemmer

Sortevej

Oxbj

ergv

ej

Lundshedevej

Skyt

test

ien

Lunds- hedevej

Oksbjerget

Slettestien

Skovsletten

Bøgeskoven

Egeskove

Nord

re R

ingve

j

Udlo

dsst

ien

Ejby Torvevej

Ejby M

osev

ej

Statenevej

Slettevej

Ejby Udlodsvej

Frederikssundmotorvej

Jyllingevej

Ejbygårdsvej

Skelvej

Hakonsøen

Harrestruphus

Floradal

Vinhuset

Bøgely

Stensletten

Stokkebrohus

HarrestrupMose

Kridtbjerg

Tinghus-bakkegård

Ny Vestergård

YdergårdsvejDamhus

Lerbækgård

Petersborggård

TrippendalSkovfogedsted

Ole Rømers Landobservatorium

Vikinge-landsby

VestskovsudstillingOle Rømer - museum

Reumerts Ege

Ting-sletten

Fugletårn

Natur-skole

Trippendal Galge

Mønterne

Lindegård

Langagergård

Risbyhus

Stuekær

Tinghøj

Dyssekilde

Kroppedal

HERSTEDHØJE

Stensø

Fæhus

Ministeregene

NordiskLund

Finlandiastenen

Bymosevej

Fabriksparken

Naverland

Smed

elan

d

Bym

oses

tien

Sletteve

j Gart

nervangen

Skol

estie

n

Hers

tedøs

terve

j Tj

ørna

ger

Sneb

ærs

tien

Hass

elve

j

Stensøvej

Vestskovvej

Rovej Rovej

Herstedhøjevej

Hejrem

osevej

Tvæ

rvej

Gamle Landevej

Gamle Landevej

Bøgeskoven

Gåsehøj

Tjør

neve

j

Ballerupstien

Rove

j

Herstedvestervej

Kroppedals AlléÅbakken

Ole Rømersvej

Dyss

ekil d

evej

Nybølle Å

Store Vejle ÅRisby M

osevej

Ledø

jeve

j

Risby Å

Stuekærvej

Bousagervej

Hede

engv

ej

Margrethevej Langkæ

rvej

Tinghøjvej

Lindevej

Orchidévej

Eges

kove

n

Blåbjergvej

Pete

rsbo

rggå

rdve

j

Ledø

je

H A R R E S T R U P

Tåstr

up

Slag

geve

j

B

A

C

D

E

F

G

H

I

J

Kærm

osevej

P

P

P

P

P

P

PP

P

PP

P

P

P

P

P

0

1 ha

1000 m500 m 2000 m

21

156

E47E45

211

Ledøje

Ballerup

Harrestrup

Ejby

Rødovre

Glostrup

Risby

Hersted-vester

Hersted-øster

Tåstrup

Vridsløse-magle

Roskildevej

Frederikssundsvej Ballerup Boulevard

3

3

4

4

0 1 2 3 4 5 km

TÆNK på brandfarenVÆRN om skoven og dens værdierKAST IKKE affald i naturenHUNDE skal føres i snor

P

SignaturforklaringOffentlig vej, åben for motorkørselSkovvej, motorkørsel ikke tilladtSkovspor, stiStendigeVandløbSkovÅbne arealerPrivatområde, hvortil der ikke er off. adgangEngSøHundeskov

Parkering

Bålplads/grill

Madpakkehus

Skovlegeplads

Udsigtstårn

Vandresti

Kringelstien

Buslinier med stop