Vidensgrundlag i verdensklasse 16 eksempler p vrdien af forskningsbaseret myndighedsbetjening

2Indholdsfortegnelse

Kbenhavns Universitet

Fdevare- og ressourcekonomi 6

Sunde skove og god natur for alle 7

Aarhus Universitet

Ngletal om myndighedsbetjening p Aarhus Universitet 8

Frre dde smgrise 9

Hvordan undgr vi, at budskaber om sundhed drukner i mngden? 10

Bedre og renere luft 11

Adaptiv naturforvaltning 12

Mindre tab af kvlstof til vandmiljet 13

Syddansk Universitet

Sundhedsprofiler 14

Sygdomsbyrdeprojektet 15

Aalborg Universitet

Energibesparelser i bygninger 16

Nr bygningerne er giftige 17

Danmarks Tekniske Universitet

Landstrafikmodellen 19

Simulering af mund- og klovesyge epidemier i Danmark 20

Bredygtigt fiskeri og bestandsovervgning 21

Jordopmling kan belyse klimaforandringer 22

Sikre fdevarer 23

Indledning 5

Udgivet af:Danske UniversiteterFiolstrde 44, 1. th.1171 Kbenhavn Kwww.dkuni.dk

ISBN: 978-87-90470-01-2November 2015

Denne publikation kan ved tydelig kil-deangivelse frit kopieres.

Billeder:Colourbox: s. 7, 10, 17, 19, 20 og 23Jrgen Peter Kjeldsen: Forside samt s. 12Line Reeh: s. 21Aarhus Universitet: Forside samt s. 9, 11, 12 og 13Danmarks Teknisk Universitet: Forside samt s. 4 og 22

3Vi str som samfund over for store udfordringer p mange forskellige fronter. Hvis vi bruger jor-dens ressourcer forkert, kan det have negative konsekvenser for bde klimaet og miljet. Samtidig trues vores helbred ikke blot af folkesygdomme som krft og diabetes, men ogs af multiresistente bakterier og farlig kemi. Det er indlysende, at disse udfordringer krver handling, men hvordan skal man gribe problemerne an? Hvordan kan myndighederne srge for effektiv regulering, der ikke medfrer undvendigt bureaukrati eller hmmer vksten?

Solid faglig viden kan hjlpe os med at tage de rigtige beslutninger, og i Danmark har vi heldigvis tradition for, at myndighedernes indsatser bliver baseret p et veldokumenteret grundlag. Det var sektorforskningens strke forskningsmiljer, der oprindeligt varetog strstedelen af den forskningsbaserede rdgivning og myndighedsbetjening. Gennem frivillige aftaler i 2004 blev de frste forskningsmiljer fusioneret ind i universiteterne, og med reformen i 2007 kom den vrige sektorforskning med.

Fusionerne har generelt vret en succes, hvilket ministeriets tilsyn i 2013 understregede. Den forskningsbaserede myndighedsbetjening passer godt i universiteternes struktur og har medfrt mange positive synergieffekter. Eksempelvis er det blevet lettere at inddrage virkelighedsnre cases, som kan ruste de fremtidige kandidater bedre til arbejdsmarkedet. Imidlertid er myndig-hedsbetjeningen ogs forskellig fra universiteternes normale kerneaktivitet, og opgaven krver derfor en rkke srlige forudstninger for at blive lst ordentligt.

Blandt andet skal universiteterne opretholde et aktivt og internationalt milj af forskere, som passer til myndighedsbetjeningens srlige krav og har ekspertise inden for de relevante fagom-rder. De skal ogs srge for de rette faciliteter i form af eksempelvis skibe, laboratorier og for-sgscentre, som krves for at kunne varetage de opgaver, som myndighederne eftersprger. Og de skal ikke mindst have personale og ressourcer til at kunne yde hurtig rdgivning i et format, som er let at anvende.

Disse forudstninger opfyldes ikke af sig selv. Universiteterne investerer lbende tid og ressour-cer i at sikre grundlaget for solid rdgivning og myndighedsbetjening. I denne publikation har vi samlet 16 historier, som p hver deres mde viser frugten af dette arbejde, og hvordan et viden-baseret grundlag kan fre til bedre beslutninger og mere effektiv regulering.

Forord

Koncerndirektr Niels Axel NielsenFormand for Danske Universiteters Forum for Forskningsbaseret Myndighedsbetjening

4For at kunne imdeg morgendagens store samfundsudfordringer har vi brug for et solidt grundlag af viden. Vi skal ikke blot kende problemernes omfang og mulige konsekvenser vi skal ogs vide, hvilke tiltag der kan lse dem mest effektivt og med frrest omkostninger for resten af samfundet. Af denne grund har myndighederne i Danmark indget aftaler med univer-siteterne om at levere data og viden p en lang rkke forskellige omrder. Denne forskningsbaserede rdgivning og myndighedsbetjening kan skabe det fundament af viden, som vi har brug for, hvis vi skal overkomme morgendagens store udfordringer.

Svar p store udfordringerP de flgende sider har vi samlet 16 eksempler p forskningsbaseret rd-givning og myndighedsbetjening, som p hver deres mde viser, hvordan et videnbaseret grundlag kan fre til bedre beslutninger og vre med til at lse konkrete problemer. Og i figuren til hjre har vi beskrevet nogle af de mder, hvorp universiteternes arbejde helt konkret gr en forskel.

Som man kan se, spnder universi-teternes samarbejde med myndighe-derne meget vidt. Nogle forskere arbej-der med miljsprgsml, s vi kan f sund natur og blive fri for giftige stoffer.

Andre rdgiver myndighederne i for-hold til sundhed og sygdomme, og der er ogs forskere, der beskftiger sig med alt fra klimatilpasning til fde-varesikkerhed. Uanset emnet er den forskningsbaserede rdgivning og myndighedsbetjening kendetegnet ved at kunne levere viden, som i sidste ende kan komme borgerne til gode. Eksem-pelvis har sektorforskerne en stor del af ren for, at danske g i dag er fri for salmonella, og der arbejdes lige nu p metoder, der kan sikre os mod bakterier fra udenlandske fdevarer.

Ogs til gavn for vkstenOgs landets virksomheder kan have glde af den forskningsbaserede myn-dighedsbetjening. For det frste kan universiteterne vre med til at give svar p, hvordan man bedst forener kommercielle interesser med eksem-pelvis kologiske hensyn. Historien om de kortnbbede gs er et godt eksem-pel. Danske forskere koordinerer lige nu den frste europiske adaptive for-valtningsplan for vandfugle, som bde har til forml at minimere gssenes skader p landmndenes afgrder og p samme tid sikre artens bevaring.

For det andet kan den viden, som universiteterne opnr gennem myndighedsbetjeningen, bruges direkte af virksomhederne. Gennem

myndighedsbetjeningen opnr og ved-ligeholder universiteterne lbende ind-sigt i mange forskellige brancher de har ikke blot teknisk ekspertise, men ogs kendskab til de love og regler, som regulerer forskellige sektorer. Denne indsigt kan bruges til at levere hjt kvalificeret beslutningssttte til bde myndigheder og virksomheder samt til at udvikle nye produkter og processer.

Ikke hele historienDe 16 eksempler dkker selvsagt ikke al den rdgivning og myndighedsbe-tjening, som universiteterne yder. En sdan beskrivelse ville krve mindst et par ringbind. I stedet er fokus ind-skrnket til de omrder, hvorp uni-versiteterne har indget strre og lngerevarende aftaler med myndig-hederne om at levere rdgivning, over-vgning eller lignende.

Historierne er fordelt p fem hovedaf-snit svarende til de fem universiteter, som udfrer strstedelen af den forsk-ningsbaserede rdgivning og myn-dihedsbetjening i Danmark. Denne opdeling er lavet for at skabe overblik, men det er vigtigt at bemrke, at uni-versiteterne i den virkelige verden ofte samarbejder p tvrs i forbindelse med rdgivnings- og myndighedsbe-tjeningsopgaver.

Indledning

5Energibesparelse og klimatilpasning

Klimaudfordringerne med-frer smeltende indlandsis og

stigende have. Danske forskere hjlper myndighederne med at holde je med begge dele og er samtidig med til at sikre mere

energirigtige bygninger.

Side 16 og 22

Sund natur

Forskere ved danske universiteter hjlper myn-dighederne med at holde de

danske skove sunde og forvalte naturomrder og arter p en effek-tiv mde, der tager hensyn til alle

interesser.

Side 7 og 12

Sikre fdevarer

Landets forskere har en stor del af ren for, at dan-

ske g i dag er fri for salmo-nella, og der arbejdes lige nu p

metoder, der kan sikre os mod bak-terier fra udenlandske fdevarer.

Side 23

Bredygtigt landbrug og fiskeri

Universiteterne er med til at sikre landbrug og fiskeri, som

er bredygtigt i bde konomisk og biologisk forstand, og som samti-

dig tager hensyn til eksempelvis dyrevelfrd.

Side 6, 9, 20 og 21

Bedre infrastruktur

Danmark har de seneste r brugt omkring 15 milliarder

kroner rligt p anlg af veje og jernbaner. Universiteterne kan

hjlpe myndigheder og beslut-ningstagere med at afgre,

hvor pengene kan gre mest gavn.

Side 19

Bedre folkesundhed

Myndighederne fr hjlp af danske forskere til lave mere

mlrettede og effektfulde sund-hedskampagner, s vi kan undg eksempelvis livsstilssygdomme.

Side 10, 14 og 15

Mindreforurening

Myndighedsbetjeningen er med til at sikre renere luft og

beskytte os mod farlig kemi i byg-gematerialer og iltsvind i fjorde og

ser.

Side 11, 13 og 17

Sdan gavner den forskningsbaserede myndighedsbetjening

I Danmark har vi tradition for, at myndighederne baserer beslutninger og indsatser p et solidt fagligt fundament. Det fundament er universiteterne gennem den forskningsbaserede rdgivning og myndighedsbetjening med til at levere, s vi er bedre rustet til at hndtere en lang rkke af de vsentlige udfordringer, som vores samfund

str over for i de kommende r.

6Hvor meget koster det at udfase burg? Hvor konkurrencedygtigt er dansk landbrug? Og hvilke konsekvenser har det, nr Rusland helt boykotter danske fdevarer?

Det er blot nogle af de vsentlige sprgsml, som Institut for Fdevare- og Ressourcekonomi (IFRO) p Kben-havns Universitet hjlper politikere og myndigheder med at f svar p. Kort fortalt arbejder instituttets forskere med at beregne effekterne af nye poli-tikker og tiltag, og deres udredninger indgr hyppigt i arbejdet med at forbe-rede eller evaluere lovforslag og hand-lingsplaner.

Samarbejdet med myndighederne frer imidlertid ikke blot til bedre politiske

beslutninger. Det gavner ogs under-visningen p de uddannelser, som IFRO udbyder. I srlig grad er det en fordel, at man gennem myndighedsbetjenin-gen fr adgang til et stort udvalg af rele-vante cases, som kan bringe undervis-ningen tttere p virkeligheden. Da Rusland som flge af krisen p Krim-halven boykottede fdevarer fra EU i 2014, beregnede IFRO konsekvenserne for dansk beskftigelse og eksport ved hjlp af en avanceret konomisk model kaldet AAGE. Beregningerne var ikke kun brugbare for politikere og myn-digheder, som derved kunne danne sig et overblik over de samlede tab ved boykottet casen kunne ogs bruges i undervisningen til at give de stude-rende en virkelighedsnr indfring

i de muligheder, som de konomiske modeller giver.

Muligheden for at basere undervisnin-gen p virkelighedsnre cases er en af grundene til, at nullernes fusioner mellem sektorforskningsinstitutter og universiteter generelt er blevet en suc-ces. Samtidig har fusionerne ogs med-frt, at mange af de tidligere ansatte p sektorforskningsinstitutterne i dag underviser og derved kan give en del af deres store erfaring videre. P Insti-tut for Fdevare- og Ressourcekonomi underviser tidligere sektorforskere eksempelvis p uddannelserne i jord-brugskonomi og milj- og naturres-sourcekonomi, og de vejleder desuden speciale- og ph.d.-studerende.

Fdevare- og ressourcekonomi

Kbenhavns Universitet er Nordens strste forsknings- og uddannelsesinstitution, hvilket gr det muligt at bidrage med forskningsbase-ret rdgivning og service inden for stort set alle faglige omrder. Af egentlig myndighedsbetje-ning dkker universitetet ogs meget bredt. Fra veterinromrdet og retsmedicinske unders-gelser p Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet over forsvars- og sikkerhedspolitik p Center for Militre Studier p Det Samfundsvidenskabelige Fakultet til fdevarekonomi og skovbrug p Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultetet.

KU

22mio. kr.

451mio. kr.

Indtgter ved institutter, der er beskftiget med forskningsbaseret myndighedsbetjening i 2014

Rammeaftaler medMilj- ogFdevareministeriet

vrige indtgter

7Sunde skove og god natur for alle

Det er ikke kun mennesker, der kan blive syge. Svampesygdomme og ska-delige insekter kan true trer i skove, landskaber og byer.

Med udgangspunkt i viden om arternes biologi undersger forskere ved Skov & Landskab, hvorfor og hvordan skade-lige insekter og sygdomme udvikler sig, hvordan de kan pvises effektivt, og isr hvordan skader p trer og skove kan reduceres. Resultaterne af forsk-ningen deles med myndighederne og formidles direkte til offentligheden.

Valg af plantemateriale og dyrknings-metoder har stor betydning for trer-nes sundhed og deres robusthed over for klimandringer. Skov & Landskab arbejder derfor aktivt med at udvikle frkilder til skove og landskab, som kombinerer sundhed, kvalitet og gene-tisk diversitet. Som sekretariat for fr-kildeudvalget og kringsudvalget under NaturErhvervstyrelsen bidrager Skov & Landskab til at kvalitetssikre valget af plantemateriale til nye plantninger.

Skovenes tilstand overvges systema-tisk med metoder udviklet i samarbejde med internationale grupper p tvrs af Europa. Overvgningen gr det muligt at opdage nye skadevoldere tidligt og skaber et solidt grundlag for de natio-nale og internationale rapporterings-forpligtelser, som Milj- og Fdevare-ministeriet har p skovomrdet. Der udgives lbende publikationer, som sammenfatter centrale resultater, og skovovervgningen bidrager desuden til Danmarks rapportering i forhold til Kyoto-aftalen og FNs klimakonvention. Trer lagrer nemlig kulstof i stamme, rdder og trprodukter, og denne effekt regnes med i Danmarks klimaregnskab og i potentialer for biomasseproduktion.

Befolkningens brug af skov og natur i fritiden flges ogs systematisk. Skov & Landskab undersger lbende en lang rkke forhold af relevans for udviklin-gen af befolkningens naturoplevelser. Denne viden har blandt andet bidraget til udarbejdelsen af Danmarks frste nationale friluftspolitik, som det dav-rende Miljministerium offentliggjorde i april 2015. Som et andet eksempel kan nvnes, at indsamlede data fra Skov &

Landskab indgik som en del af grund-laget for Naturstyrelsens prioriterings-arbejde med placeringen af nye skove.

Skov & Landskab bidrager ogs direkte til Naturstyrelsens planlgning og for-valtning af naturomrder ssom den nyoprettede Naturpark Amager. Denne bynre naturpark har et stort oplevel-sespotentiale, som Skov & Landskab har medvirket til at udfolde. Ideer og planer er blandt andet blevet udviklet gennem en undersgelse af nuvrende og fremtidige brugeres nsker og for-slag. Og en rkke virkelighedstro visu-aliseringer er blevet brugt til at vise de konkrete muligheder.

Fagfeltet ved Skov & Landskab inddra-ges i undervisning p alle niveauer fra Skovskolens professionsuddannelser til svel bachelor- som kandidatuddan-nelser inden for skov, landskab, park og have. Skov & Landskab driver ogs Videntjenesten, som er et selvstndigt initiativ, hvor aktuelle forskningsresul-tater formidles til fagfolk, studerende og andre, der arbejder med skov, land-skab og planlgning. Formidlingen sker blandt andet gennem nyhedsbreve, arrangementer, rdgivning og publika-tioner, som er mlrettet praksisorien-teret anvendelse.

Nr Asken drSiden 2003 er en stor del af asketrerne i Europas skove dde eller blevet svk-ket som flge af sygdom. Man undgr derfor at plante nye asketrer i skovene, og vigtige skovnaturtyper risikerer helt at forsvinde. Sygdommen skyldes svampen Hymenoscyphus fraxineus, som sandsynligvis har oprindelse i Asien. P Kbenhavns Uni-versitet undersger man asketrernes genetiske modstandskraft mod denne aggressive svampesygdom. Forskningen har afslret, at en lille andel af asketrerne har naturlig modstandskraft og derfor kan modst den alvorlige sygdom. I samarbejde med Natur-styrelsen og private skovejere arbejder Skov & Landskab p at udvikle modstandsdygtige asketrer, s arten kan forblive en del af skovene i Danmark og Europa.

Myndighedsbetjening p Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultetet

Skov & LandskabSkov & Landskab er et nationalt center for forskning inden for skov, landskab og planlg-ning. Centeret arbejder med bde grundforskning og anvendelsesorienteret forskning, og det udfrer rdgivning og myndighedsbetjening for blandt andet Milj- og Fdeva-reministeriet og kommunerne.

Institut for Fdevare- og Ressourcekonomi (IFRO)Forskningen ved IFRO udspringer af den danske landbrugs-, skovbrugs- og fdevaretra-dition, hvorfra ttte relationer til erhvervene, fagministerierne og andre forskningsinsti-tutioner er blevet til. Instituttet gennemfrer forskningsbaseret rdgivning vedrrende konomiske sprgsml i forhold til blandt andet fdevarer, jordbrug, skovbrug, fiskeri, natur og milj.

KU

8P Aarhus Universitet er det mlet at sikre uaf-hngig og inspirerende viden som grundlag for samfundets udvikling. Som led i at n dette ml leverer universitetet forskningsbaseret rdgiv-ning og myndighedsbetjening af hjeste kvalitet til bde nationale og internationale myndighe-der inden for en lang rkke faglige omrder.

Myndighedsbetjeningen omfatter forskning, overvgning, rdgivning, beredskab og formid-ling inden for en ramme p 400 millioner kro-ner rligt opnet gennem to rammeaftaler med

Milj- og Fdevareministeriet. Dertil skal lg-ges den eksterne finansiering p omkring 600 millioner kroner, som forskningsmiljerne rligt tiltrkker i konkurrence med nationale og inter-nationale forskningsinstitutioner.

En stor del af myndighedsbetjeningen ved Aar-hus Universitet foregr ved de to nationale cen-tre DCA - Nationalt Center for Fdevarer og Jord-brug og DCE - Nationalt Center for Milj og Energi, som modtager midlerne fra de to rammeaftaler.

405 mio. kr.

611mio. kr.

Indtgter ved DCA og DCE i 2014

Rammeaftaler med Milj-og Fdevareministeriet

vrige indtgter

9Frre dde smgrise

Sdvanligvis fr en ko n kalv, lige-som en hoppe fr t fl og et fr to lam. Men hvor mange grise fr en so? Alt for mange vil nogen svare. I halvfemserne begyndte serne nemlig at f flere og flere grise. I frste omgang var det en ubetinget succes jo flere grise per kuld, desto bedre konomi. Men som kuldstrrelsen steg, steg antallet af dde smgrise ogs.

I begyndelsen af tierne var den gen-nemsnitlige kuldstrrelse p 16,1 gris, men fire ud af de 16 var ddfdte eller dde inden for de frste dgn. P lands-plan fik tallene hrrejsende dimensio-ner: 25.000 dde smgrise om dagen og ni millioner dde om ret.

Der er en biologisk rsag til, at nogle dyr fr mange unger brutalt sagt skal der vre noget at give af. Men nr s mange dyr dr i menneskers varetgt, opstr en etisk problemstilling. Og denne problemstilling begyndte politi-kere, medier og dyrevrnsaktivister at reagere p.

Men hvad var den rigtige lsning? Var det nye avlsml, bedre fodring, en anden indretning af farestierne, mere overvgning, kologisk produktion eller noget helt sjette? For at finde sva-ret anmodede det davrende Fdeva-reministerium forskere ved Aarhus Universitet om en fagfllebedmt redegrelse for rsagerne til pattegri-seddelighed og mulighederne for at reducere den.

Omkring 15 forskere deltog i arbejdet og bidrog med ekspertise inden for blandt andet avl og genetik, ernringsms-sige problemstillinger, management og husdyrvelfrd, for eksempel om sers moderegenskaber. I slutningen af 2010 sendte de en samlet tvrdisciplinr rapport til Fdevareministeriet, som redegjorde for rsagerne til pattegri-sedd og pegede samtidig p konkrete strategier til at reducere ddeligheden.

Rapporten klarlagde, at der ikke var n, men flere rsager til pattegrise-ddelighed. En del af lsningen l i at ndre avlsmlene og have get fokus p dyrenes sundhed og deres fodring. Samtidig pegede rapporten ogs p, at man kan reducere ddeligheden ved at indrette farestierne bedre. Eksempel-vis kan man forhindre underafkling ved at sikre varme, isolerende under-lag, og man kan reducere omfanget af ihjellgning ved at give serne bev-gelsesfrihed og mulighed for at bygge rede. Ydermere kan antallet af ddfdte grise reduceres markant gennem over-vgning og udvelse af faringshjlp.

P baggrund af rapporten indgik Fde-vareministeriet og branchen en hand-lingsplan for at reducere pattegrise-ddeligheden. Handlingsplanen har sidenhen frt til blandt andet ndrin-ger af den skaldte farestaldsmanual, som rdgiver medarbejdere i staldene.

AU

10

Nr man bner avisen eller tnder fjernsynet, er der et vld af artikler og indslag om mad og sundhed. Dygtige kokke kommer med spndende for-slag til velsmagende og sund mad, og ihrdige journalister undersger fde-varernes kvalitet og viser p egen krop, hvordan forskellige spisevaner pvirker vores sundhed.

Det kan derfor virke som et paradoks, at der er store og stigende problemer med usunde spisevaner og deraf flgende problemer med overvgt, fedme og livsstilsygdomme.

Livstilssygdomme er kostbare for sam-fundet, og overvgt kan vre et stort problem for den enkelte. Derfor gen-nemfrer fdevaremyndighederne tiltag, som skal fremme danskernes sunde spisevaner. Blandt andet er der udviklet officielle kostrd, og der gen-nemfres oplysningskampagner som eksempelvis 6 om dagen, de rlige nglehulskampagner samt ernrings-mrkning af fdevareprodukter.

Men hvordan trnger man gennem i et mediebillede, som er spkket med budskaber om fdevarer og sundhed? Hvordan virker de forskellige tiltag og hvordan kan de forbedres? I regi af DCA

- Nationalt Center for Fdevarer og Jord-brug er der de senere r gennemfrt en rkke undersgelser p vegne af fde-varemyndighederne. Blandt andet er danskernes forstelse af kostrdene blevet undersgt, og effekten af ngle-hulskampagnen er evalueret.

Tilsammen tegner der sig et billede af, at kampagner og kostrd appellerer til de forbrugere, som gennemtnker deres valg og er parate til at ndre dem, nr de bliver stillet over for informa-tion, som gr det muligt at identificere det sundere valg. DCAs undersgelser viser imidlertid ogs, at nogle grupper er meget vanskelige at n med traditio-nelle kampagner, og at der er behov for tiltag, som rettes mod disse mlgrup-per.

Der er samtidig en stigende erkendelse af, at kampagnerne br suppleres med andre tiltag ssom nudging-initiativer, der ved hjlp af sm krlige puf kan f folk til at trffe sundere valg, nr de kber fdevarer. Et eksempel p nudging kan vre, at dagligvarebutikker indret-ter deres frugt- og grntafdelinger, s

de virker indbydende, mens slik og sodavand bliver gemt vk i det fjerne-ste hjrne. Som grundlag for Fdeva-restyrelsens fremtidige arbejde med nudging har forskere fra DCA udarbejdet en strre rapport, som skaber overblik over den nuvrende viden p omrdet.

Hvordan undgr vi, at budskaber om sundhed drukner i mngden?

AU

11

Bedre og renere luft

Danmark er et foregangsland i bekm-pelse af luftforurening. Over en rrkke er det lykkedes at reducere niveauet af forurening uden at bremse den kono-miske vkst. Indsatsen er blevet under-stttet af forskere ved DCE - Nationalt Center for Milj og Energi, som blandt andet har bidraget ved lbende at bestemme luftens kvalitet.

Bestemmelsen af luftkvaliteten i Dan-mark er baseret p en kombination af mlinger og modellering. DCE udnytter fordele ved begge metoder og bestem-mer dermed luftens kvalitet p en omkostningseffektiv mde. Mlingerne anvendes til at studere trends i forure-nende stoffers koncentration i luften og deres nedfald i miljet, og luftkvalitets-modellering giver blandt andet infor-mation om den geografiske fordeling af de forurenende stoffer.

P kortet til hjre kan man se et eksem-pel p modellering anvendt i praksis. Ved hjlp af DCEs Danske Eulerske Hemisfriske Model (DEHM) er det rlige kvlstofnedfald i 2012 blevet beregnet p tvrs af Europa. DEHM er en state-of-the-art model, som blandt andet indgr i Milj- og Fdevaremi-nisteriets nationale program for over-vgning af vandmiljet og naturen til at beregne fordelingen af forure-nende stoffer p steder, hvor der ikke er mlinger. Modellen kan ogs bruges til at beregne transport af luftforure-ning og bliver derfor anvendt til at til at kvantificere spredningen af forurening til Arktis.

Modelleringen kan ogs anvendes til at udpege forureningskilder, beregne effekterne af miljreguleringer samt vurdere de sundhedsmssige konse-kvenser af forurening. Eksempelvis har forskere fra DCE estimeret, at luftfor-urening er skyld i cirka 3.400 for tidlige ddsfald om ret i Danmark.

AU

12

I en globaliseret verden med kliman-dringer og et stigende pres p jordens ressourcer kan det vre svrt at sikre effektiv beskyttelse af biodiversitet og kosystemer. Ofte er der modsatret-tede samfundsinteresser og usikker-hed om, hvad der styrer kosystemer-nes udvikling. Det gr det vanskeligt at identificere de rette tiltag, som kan sikre beskyttelsen af specifikke arter.

Man m derfor prve sig frem men p en systematisk mde, s man lbende foretager justeringer p baggrund af, hvordan konkrete tiltag virker. Aarhus Universitet udvikler og tester i disse r en skaldt adaptiv tilgang, som skal kunne bruges i dansk og europisk naturforvaltning. I den adaptive for-valtning formuleres problemstillinger, mlstninger og mulige tiltag i et tt samarbejde mellem beslutningstagere, interessenter og forskere. Nr forvalt-ningen sttes i vrk, justeres tiltagene lbende p basis af evaluering af deres effekt ud fra konkret overvgning, for-skernes forudsigelser og under medvir-ken af alle involverede parter.

Aarhus Universitet koordinerer den frste europiske forvaltningsplan for vandfugle og har desuden forbe-redt grundlaget for adaptiv forvaltning til beskyttelse af truede sommerfugle, til forvaltning af genindfrte arter og mere generelt i forhold til en national artsforvaltningsstrategi. Der er des-uden udviklet kurser i anvendelsen af adaptiv forvaltning, herunder efterud-dannelseskurser mlrettet forvaltere. Tilgangen er i frste omgang mlrettet forvaltning af arter, men det er planen at videreudvikle metoden til forvalt-ning af naturomrder og arealer.

Adaptiv forvaltning udgr en ny tvr-faglig forskningsretning med et ml om at optimere samfundsmssige beslut-ningsprocesser. Udvikling og koordine-ring af de frste adaptive processer har frt til en integreret forskningsmssig indsats med udvikling af nye socioko-logiske modelvrktjer, nye generatio-ner af bestandsmodeller og samfunds-mssige cost-benefit-analyser.

Adaptiv naturforvaltning

Sdan sikres den rette mngde gsAarhus Universitet koordinerer den frste europiske adaptive forvaltningsplan for vandfugle. P tvrs af Holland, Belgien, Danmark og Norge er man blevet enige om at stte et ml for bestanden af kortnbbet gs, og man har aftalt flles forvaltningstiltag for at n mlet. Bredygtig jagtregulering skal minimere gssenes skader p srbar natur og landmndenes afgrder og p samme tid sikre artens bevaring, som ellers kunne vre truet, hvis hvert land handlede p egen hnd. Planen fungerer i dag som model for udvikling af tilsvarende internationale initiativer, og Aarhus Universitet leder udarbejdelsen af retningslinjer for internationale adaptive processer til anvendelse i konventioner og i EU.

AU

13

Mindre tab af kvlstof til vandmiljet

Kvlstof er essentielt for at f land-mndenes afgrder til at vokse, men tab af kvlstof til havet ger vksten af mikroskopiske alger, som blandt andet giver uklart vand og iltsvind i fjorde og kystnre omrder. Bde produktions- og miljmssigt er det derfor af stor betydning, at kvlstof udnyttes med mindst mulige tab.

En reduktion af udledningen af kvl-stof til havet har vret i fokus siden den frste Vandmiljplan i 1987 og er det fortsat. De nationale centre ved Aarhus Universitet har leveret en lang rkke produkter i form af blandt andet modeller og faglige vurderinger, som har vret med til at sikre, at udlednin-gen af kvlstof over de sidste 25 r er blevet omtrent halveret.

Den forskningsbaserede rdgivning har dkket hele kvlstofkredslbet fra mark til vandmilj og har dermed sikret en sammenhng i rdgivningen. Nedenfor ses fire eksempler p, hvor-dan universitetet har bidraget til at minimere tabet af kvlstof:

Ved DCA - Nationalt Center for F-devarer og Jordbrug er der gennem-frt en betydelig forskningsindsats, som har gjort det muligt at rdgive bde myndigheder og landbruget om bedre udnyttelse af kvlstof i husdyrgdning fra stald og lager til markniveau. Sammen med et

strkt fokus p dyrkningsstrategier har det betydet, at kvlstof i bde handels- og husdyrgdning i dag udnyttes langt bedre end tidligere.

Udviklingen i udledningen af kvl-stof til havet flges i det nationale overvgningsprogram med hyp-pige mlinger, som rligt beregnes og rapporteres af DCE - Nationalt Center for Milj og Energi. DCE har udviklet statistiske modeller, som kan beregne det niveau af kvl-stofudledning til vandmiljet, som opfylder mlstningen for det p-gldende omrde. Der er herigen-nem opstillet et indsatsbehov for kvlstofreduktion for de enkelte vandomrder, som er baseret p den bedst tilgngelige viden.

DCA og DCE har udarbejdet et katalog, som beskriver anvendelse og effekt af omkring 30 forskellige virkemidler til reduktion af kvl-stofudledningen. Der er tale om virkemidler, som kan bruges bde p marken, ved siden af marken (eksempelvis vdomrder) og i det marine milj (eksempelvis opdrt af muslinger).

Sammen med andre forskningsin-stitutioner har DCE og DCA udvik-let et nyt skaldt retentionskort, som viser, hvor meget kvlstof der naturligt fjernes fra rodzonen lige under planternes rdder og ud til vandmiljet. Kortet er vigtigt for at kunne placere virkemidlerne p de arealer, hvor de har den strste effekt i havet.

AU

Udledning af kvlstof

14

Sygdomsbyrdeprojektet

Ikke alle sygdomme har lige store menneskelige konsekvenser. For den enkelte kan en forklelse oversts gan-ske hurtigt, mens andre sygdomme kan have store konsekvenser for livskvali-teten, arbejdsevnen og livslngden. Sundhedssystemet har specialiseret sig i at helbrede og dermed forbedre livet for de sygdomsramte. Men hvor-dan mler man konsekvenserne af syg-dom p samfundsniveau? Hvilke kon-sekvenser har det for samfundet, nr folk bliver syge? P Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har man udviklet en metode, der blandt andet kan beskrive de samfundsmssige omkostninger ved sygdom.

I 2006 lavede SIF en undersgelse af risikofaktorer og sundhed i Danmark. Undersgelsens resultater er blevet brugt igen og igen, nr konsekvenserne af sygdom og risikofaktorer skal vur-deres. Eksempelvis er undersgelsens resultater vedrrende konsekvenserne af danskernes rygevaner blevet brugt

meget. Figuren til hjre nederst viser, hvor meget produktion Danmark gr glip af som flge af forskellige risikofak-torer. Tabet er opgjort som bruttoln p grund af sygefravr og tidlig udtrden af arbejdsmarkedet i form af eksempel-vis frtidspension og dd.

SIFs nye sygdomsbyrdeprojekt er en viderefrelse af undersgelserne fra 2006, og det gennemfres ogs i for-lngelse af The Global Burden of Disease Study (GBD). Det danske projekt rk-ker dog udover GBD, da GBD udeluk-kende beskriver sygdomsbyrden ved hjlp af disability adjusted life years de skaldte DALYs som er antallet af r, folk mister som flge af sygdom, drligt helbred og tidlig dd.

I Danmark har vi adgang til mange for-skellige indikatorer, som rkker ud over dem, man typisk bruger i international forskning. Ved hjlp af de unikke dan-ske registre er det eksempelvis muligt at basere mlet for sygdomsbyrden

p bde forekomst, ddelighed, brug af primr-, hospitals- og plejesekto-ren, fravr fra arbejdsmarkedet og de afledte sundhedskonomiske konse-kvenser. P den mde kan man skabe en bredere viden om sygdomsbyrden for de forskellige sygdomme, ulykker og risikofaktorer. Man har sledes mulig-hed for at udvide beregninger og resul-tater fra GBD-studiet.

Sygdomsbyrdeprojektet skal munde ud i tre rapporter med opgrelser og beskrivelser af sygdomsbyrden ved en lang rkke af de sygdomme, ulykker og risikofaktorer, der belaster folkesund-heden i Danmark mest.

I projektet lgges der vgt p, at resul-taterne kan sammenlignes menings-fuldt og anvendes af beslutningstagere og planlggere p alle niveauer. De tre rapporter vil derfor vre vigtige bidrag til et opdateret beslutningsgrundlag for prioritering, planlgning, forskning og uddannelse p sundhedsomrdet.

En stor del af den forskningsbaserede myndig-hedsbetjening ved Syddansk Universitet fore-gr ved Statens Institut for Folkesundhed (SIF), som blev fusioneret ind i universitetet i 2007. P SIF forskes der i, hvordan danskerne kan blive sundere, leve lngere og undg folkesygdomme ssom krft og hjertekarsygdomme. Forskere fra instituttet overvger desuden befolkningens sundhedstilstand og bistr myndigheder med forskningsbaseret rdgivning.

SDU

12mio. kr.

46mio. kr.

Indtgter ved Statens Institut for Folkesundhed i 2015

Rammeaftale medSundheds- ogldreministeriet

vrige indtgter

15

Den Nationale SundhedsprofilStatens Institut for Folkesundhed (SIF) ved Syddansk Universitet har i 1987, 1994, 2000, 2005, 2010 og 2013 gennemfrt nationalt repr-sentative sundheds- og sygelig-hedsundersgelser af den voksne befolkning i Danmark. Siden 2010 er disse undersgelser gennemfrt som en del af en strre national undersgelse af den voksne befolk-nings sundhed og sygelighed Den Nationale Sundhedsprofil. Under-sgelserne er tilrettelagt sledes, at de nye kommunalbestyrelser og regionsrd vil have dugfriske tal fra undersgelserne til rdighed, nr de tiltrder i begyndelsen af 2018 og 2022.

Mange danskere tilbringer en stor del af sommeren udenfor. Nogle tager p stranden eller holder grillhygge med naboerne, mens andre tager p festi-valer. Ved disse lejligheder bliver der ofte spist god mad eller slikket sol, og mange indtager desuden alkohol, rg samt det, der er vrre. Alt sammen noget, der kan have konsekvenser for den enkeltes sundhed, hvis det over-drives.

Nogle udstter deres krop for skade-lige ting i en sdan grad, at det gr ud over deres helbred. Det kan derfor vre i bde samfundets og den enkeltes inte-resse, at der formidles viden om risiko-faktorer og laves mlrettede indsatser for at dmme op for overforbrug.

Hvis man skal forebygge eksempelvis alkoholproblemer, er det dog ndven-digt at kende problemernes omfang og vide, hvor i landet og blandt hvilke grupper de er strst. Den Nationale Sundhedsprofil indeholder oplysninger om den voksne befolknings sundheds-tilstand, som er indsamlet via store nationale sprgeskemaundersgelser. Data anvendes til sundhedsplanlg-ning og overvgning samt til analyser af regionale og kommunale forskelle i sundhed. Sprgeskemaundersgel-serne er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med landets fem regioner, Sundhedsstyrel-sen, Sundheds- og ldreministeriet, Danske Regioner og KL.

P baggrund af de store sprgeskema-undersgelser har Sundhedsstyrelsen og regionerne udarbejdet regionale sundhedsprofiler. Disse anvendes til monitorering af befolkningens sund-hedstilstand samt til planlgning og prioritering af nationale initiativer p sundhedsomrdet. Profilerne indgr lbende i regeringens arbejde med nati-onale ml for danskernes sundhed, og de blev desuden brugt, da Sundheds-styrelsen udarbejdede sine forebyggel-sespakker.

Sundhedsprofiler

Unge og alkoholDen Nationale Sundhedsprofil fra 2013 viser blandt andet, at det i hj grad er unge under 25 r, der indtager meget alkohol og netop derfor er det Sundhedsstyrelsens ml at stte ind over for denne gruppe. Profilen viser dog ogs, at der er sket en positiv udvikling, sledes at andelen af unge, der overskrider den skaldte hjrisikogrnse, er faldet en smule siden 2010.

SDU

02.0004.0006.0008.000

10.00012.00014.00016.000

Mnd Kvinder Mnd Kvinder Mnd Kvinder Mnd Kvinder Mnd Kvinder Mnd Kvinder

Rygning Uddannelse Psykiskarbejdsbelastning

Fysisk inaktivitet Alkohol Overvgt

Produktionstabsomkostninger relateret til forskelligesundhedsmssige risikofaktorer (mio. kroner)

0%5%

10%15%20%25%

16-24 r 25-34 r 35-44 r 45-54 r 55-64 r 65-74 r 75+ r

Andel af danskerne, der overskrider hjrisikogrnsen for alkohol(21/14-grnsen) i lbet af en typisk uge

2013

2010

16

Et vidensbaseret beslutningsgrundlagSBi har udarbejdet en analyse af besparelsespotentialet ved lbende energirenovering af forskellige bygningstyper. Ud fra informationer om den enkelte bygnings konstruk-tioner og installationer har forskere fra SBi opbygget modeller, som kan benyttes til at vurdere besparelsespotentialet i forskellige bygninger. Analysen har vret en vigtig del af beslutningsgrundlaget for regeringens Energistrategi 2050 og et forarbejde for Bygningsreglement 2015.

Energiforbruget i vores bygninger str for cirka 40 procent af Danmarks sam-lede energiforbrug. Der er derfor flere gode grunde til at investere i energire-novering af eksisterende bygninger. Det bliver billigere for den enkelte at bo, nr energiregningen bliver mindre. Og det er ogs srdeles gavnligt for klimaet jo mindre energi vores bygninger bru-ger, desto mindre CO2 bliver der udledt.

Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet har bidraget med et omfattende analysearbejde til regeringens Netvrk for energireno-vering. Et netvrk, davrende klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard nedsatte i 2012 i forbindelse med regeringens strategi for energire-novering.

Mere end 180 aktrer p energirenove-ringsmarkedet deltog i netvrket, som dermed talte de centrale virksomhe-der, rdgivere og interesseorganisatio-ner inden for byggeriet og det byggede

milj. Netvrket udarbejdede p tvrs af brancher og sektorer et initiativkata-log med konkrete forslag til nye initia-tiver, der kan fremme og effektivisere energirenovering af den danske byg-ningsmasse.

SBis indsats har skabt videngrund-laget for netvrkets arbejde ved at beskrive og kvalificere initiativer, som kan fremme og forbedre energirenove-ring af bygninger. Resultaterne af SBis arbejde blev leveret til netvrkets brug og offentliggjort i en serie p syv rap-porter, som nu indgr i udviklingen af nye offentlige og private tiltag p ener-girenoveringsomrdet.

Som led i strategien har Trafik- og Byg-gestyrelsen efter anbefalinger fra Net-vrk for energirenovering besluttet at indfre to nye renoveringsklasser for eksisterende bygninger i Bygningsreg-lement 2015. I den forbindelse har SBi bidraget med eksempler og analyser, der er brugt til at fastlgge de niveauer, som er krav for en bygnings energi-ramme efter en renovering.

SBi har ogs bidraget med en evalue-ring af Bygningsreglementets bestem-melser om lavenergibyggeri 2015. Det er blandt andet p baggrund af denne evaluering, at kravene til nybyggeri er beskrevet i Bygningsreglement 2015.

Aalborg Universitet leverer forskningsbaseret myndighedsbetjening p bygge- og boligom-rdet til Trafik- og Byggestyrelsen. Samar-bejdet varetages af Statens Byggeforsknings-institut (SBi), som skaber forskningsbaseret viden, der forbedrer byggeriet og det byggede milj. SBi har vret en del af Aalborg Univer-sitet siden 2007, har cirka 130 medarbejdere og omstter rligt for cirka 100 millioner kro-ner.

AAU Energibesparelse i bygninger

27mio. kr.

57mio. kr.

Indtgter ved SBi i 2014

Rammeaftale medTrafik- og Byggestyrelsen

vrige indtgter

17

Nr bygningerne er giftige

Polychlorerede biphenyler i daglig tale PCB er en af de farligste miljgifte, og al anvendelse blev forbudt i Danmark i 1986. Desvrre er PCB i Danmark blevet brugt i blandt andet fugemasse, maling og lim til termoruder fra midten af halvtredserne og frem til 1977, hvor det blev forbudt at bruge i byggematerialer.

I 2009 kom der atter fokus p PCB i byg-ninger, da et forskningsprojekt ledet af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet viste, at byg-gematerialer med PCB kan afdampe de farlige kemikalier til indeluften i en sdan grad, at det kan udgre en sundhedsrisiko. De nye resultater frte blandt andet til, at den davrende rege-ring i 2011 kom med en PCB-handlings-plan for hndtering af PCB i bygninger med fokus p identifikation, hndtering og bortskaffelse af de farlige stoffer.

Som led i handlingsplanen har SBi udar-bejdet to anvisninger, som henholds-vis handler om undersgelse af PCB i bygninger og renovering af bygninger med PCB. SBi-anvisningerne bygger p forskningsresultater, tilgngelig

litteratur, myndighedernes vejlednin-ger og anbefalinger samt byggebran-chens egne erfaringer og anbefalinger.

PCB i bygninger rummer en rkke komplicerede problemstillinger og strkker sig emnemssigt over et bredt omrde med mange forskel-lige myndigheder ssom Sundheds-styrelsen, Trafik- og Byggestyrelsen, Miljstyrelsen, Arbejdstilsynet samt Udlndinge-, Integrations- og Bolig-ministeriet. Anvisningerne har skabt et flles overblik og udgangspunkt for alle involverede parter.

Arbejdet med anvisningerne har ppe-get store huller i den eksisterende viden og et behov for mere forskning. I jeblikket er de to anvisninger under opdatering og udvidelse, s de ogs kommer til at omfatte mere indhold om affaldshndtering af byggemateri-ale. Derudover er der behov for at finde billigere metoder til afhjlpning af et uacceptabelt hjt indhold af PCB i inde-luften, hvilket SBi for tiden arbejder p i et forskningsprojekt.

Formidling af forskning til praksisSBi har udarbejdet to anvisninger, som handler om undersgelse af PCB i bygninger og renovering af bygnin-ger med PCB. Anvisningen Unders-gelse og vurdering af PCB i bygninger giver byggeriets professionelle parter viden om, hvordan man afklarer, om en bygning har et sundhedsmssigt utilfredsstillende indeklima som flge af PCB-forurening, samt hvordan man gennemfrer en kortlgning af for-ureningen. Renovering af bygninger med PCB beskriver, hvordan en PCB-renoveringsproces overordnet forl-ber, hvilke afhjlpningsmetoder der kan anvendes, de enkelte metoders fordele og ulemper, samt praktiske aspekter forbundet med renoveringen, herunder affaldshndtering og beskyt-telse af mennesker og milj.

AAU

18

DTU er en frende leverandr af forskningsbase-ret rdgivning og myndighedsbetjening. Univer-sitetet varetager opgaver inden for en lang rkke forskellige fagomrder og hjlper blandt andet de danske myndigheder med at passe godt p naturen, styrke sundheden og foretage de rette investeringer i eksempelvis infrastruktur.

DTU har desuden samarbejde og aftaler med en rkke internationale kommissioner og organi-sationer blandt andet har DTUs UNEP-center hjemtaget en rkke strre opgaver inden for klima, energi og bredygtighed i bde Afrika, Asien og Latinamerika.

371 mio. kr.

540mio. kr.

Indtgter ved institutter, der i srlig grad beskftiger sig med myndighedsbetjening i 2014

Rammeaftaler medfagministerier

vrige indtgter

19

Landstrafikmodellen

Hvis man bygger en ny betalingsbro over Randers Fjord, hvor mange vil s kre p den? Og hvor hjt skal man stte taksterne? Disse sprgsml hjalp DTU Trafik i 2014 Transportministeriet og tre midtjyske kommuner med at f svar p. Ved hjlp af den skaldte Landstrafikmodel var det muligt at beregne trafikmngden p en ny bro ved forskellige overfartspriser, og det var samtidig ogs muligt at ansl, hvor meget den eksisterende Randers Bro ville blive aflastet for trafik.

Danmark har de seneste r brugt omkring 15 milliarder kroner rligt p anlg af veje og jernbaner. Eksemplet med broen over Randers Fjord viser, hvordan DTUs model for landstrafik-ken kan styrke beslutningsgrundlaget for disse investeringer ved at give en konsistent og velfunderet vurdering af de trafikale effekter af ny infrastruktur.

Med udgangspunkt i befolkningen og dens transportadfrd p familieni-veau beskriver modellen fremtidige trafikmnstre givet antagelser om blandt andet udviklingen i familietyper, beskftigelse, bostning samt selvfl-gelig udformningen af infrastrukturen.

Udviklingen af Landstrafikmodellen har frt til ny viden om, hvad der ska-ber trafikvkst. Hidtil er det ofte blevet antaget, at vksten flger udviklingen i BNP. Analyserne bag Landstrafikmo-dellen viser imidlertid, at vksten kan dekomponeres p en rkke faktorer ssom familietyper, indkomst, udvik-ling i bostning samt udvikling i rejse-tid. Det er mske ikke overraskende, at en familie, der bor i centrum af Kben-havn, har et lavere transportbehov og en strre tendens til at tage cyklen eller bruge kollektiv trafik end en familie, der bor p Vestsjlland eller i Midtjylland.

Det vsentlige er imidlertid, at Land-strafikmodellen gr det muligt at vur-dere behovet for ny infrastruktur i for-skellige dele af landet p baggrund af forventninger om eksempelvis en mar-kant indflytning til byerne.

Forskningen ved DTU bidrager til Landstrafikmodellen, idet resultater lbende inddrages i videreudviklingen, nr de er modne til at overg fra forsk-ning til anvendelse. Ogs den interna-tionale forskning og myndighedsbe-tjening spiller sammen med arbejdet med modellen. Eksempelvis har Land-strafikmodellen udnyttet erfaringerne fra en europisk trafikmodel udviklet for EU, mens de seneste opdateringer af den europiske model til gengld drager nytte af arbejdet med Landstra-fikmodellen.

DTU

20

Mund- og klovesyge er en virusinfek-tion med udvikling af blrer i mund-hule, klovspalter og yver. Sygdommen rammer klovbrende dyr ssom ker, fr og svin. Det er en af de mest smit-somme husdyrsygdomme, der kendes, og sygdommen har potentiale til omfat-tende og hurtig spredning. Det sene-ste udbrud i Danmark var i 1982-1983. Dette udbrud medfrte, at eksportmar-kederne i lande som USA, Canada og Japan indfrte karantne mod danske produkter i et helt r.

Danmark har en kmpe eksport af mlk og kdprodukter. Et nyt udbrud af mund- og klovsyge vil vre katastro-falt, da vores strste eksportmarkeder risikerer at lukke, og nogle af disse kan mske aldrig genvindes. P DTU Vete-rinrinstituttet er der blevet udviklet simuleringsmodeller til at belyse de epidemiologiske og konomiske konse-kvenser af et udbrud af mund- og klov-syge i Danmark. Beregninger foretaget med disse modeller viser, at et gen-nemsnitligt udbrud vil koste Danmark

omkring 7,2 milliarder kroner, og at cirka 8.200 dyr vil blive slet ned for at bekmpe udbruddet.

For at overbevise resten af verden om, at Danmark kan bekmpe eksempel-vis mund- og klovsyge, er det ndven-digt at have tilstrkkelige ressourcer til laboratoriediagnostik samt at have adgang til nok dyrlger og andet per-sonale til opsporing og bekmpelse af et udbrud. Da der er store omkost-ninger forbundet med at opretholde faciliteterne og trne personale, er det vigtigt at dimensionere beredska-bet korrekt, sledes at et ndvendigt

og tilstrkkeligt beredskab kan opret-holdes i mange uger gennem hele udbrudsperioden. Simuleringsmodel-lerne fra DTU indgr som en central komponent i beregningerne af sdanne ressourcebehov bde for laboratoriet og for det vrige beredskab, som blandt andet omfatter dyrlger og Bered-skabsstyrelsen. Udvikling af simule-ringsvrktjerne er sledes et vigtigt bidrag til det veterinre beredskab, som kan beskytte dansk eksport i til-flde af et nyt udbrud.

Simulering af mund- og klovesyge epidemier i Danmark

Internationalt samarbejdeBrugen af simuleringsmodeller krver omverdenens accept af modellernes validitet. Det betyder, at en central del af arbejdet med modellerne er international publicering og samarbejde. DTU Veterinrinstituttets simuleringsmodel er en videreudvikling af en model fra University of California (Davis), og DTUs model bliver nu brugt i en rkke europiske lande, herunder Tyskland og Sverige. Ydermere er modellen blevet videre-udviklet til ogs at kunne hndtere afrikansk svinepest, der blandt andet findes i Polen og de baltiske lande.

DTU

21

Bredygtigt fiskeri og bestandsovervgning

Formlet med EUs flles fiskeripolitik er at bevare de biologiske ressourcer i havet og skabe en bredygtig udnyt-telse af fiskebestandene. DTU Aqua er med til at implementere denne politik og p den mde sikre, at fremtidige generationer ogs kan f torsk p bor-det til nytr, og at vores stolte fiskeri-erhverv ikke forsvinder som flge af overfiskning.

EUs medlemsstater skal indsamle data om fisk, fiskeflder og fiskeriaktiviteter. Dette omfatter blandt andet data om fangster, udsmid og fiskebestande samt data, der belyser fiskeriets pvirkning af det marine kosystem. Medlems-staterne skal stille data til rdighed for blandt andet ICES (International Council for the Exploration of the Sea), som er det internationale og videnskabelige organ, der rdgiver EU og nationale myndig-heder om fiskeri, fiskebestande og hav-milj i Nordatlanten.

DTU Aqua har hovedparten af opgaven med at opfylde Danmarks forpligtelser i forbindelse med indsamling af data og rdgivning om bredygtig udnyttelse af havets biologiske ressourcer. Insti-tuttet indsamler data fra det kommer-cielle fiskeri ved dels at indsamle bio-logiske oplysninger om fisk og skaldyr, der landes i danske havne, og dels ved at deltage ombord p fangstrejser med kommercielle fartjer. Desuden gen-nemfrer instituttet fiskeriuafhngig dataindsamling med havundersgel-sesskibe eller med chartrede kommer-cielle fartjer. Alle indsamlede biologi-ske data registres i databaser udviklet af DTU Aqua og samkres desuden med andre datatyper. Det kan eksempelvis vre logbogsdata, afregningsdata og VMS data (Vessel Monitoring System), der alle er registreret i databaser i NaturEr-hvervstyrelsen.

DTU Aqua sender de data, som skal anvendes til rdgivning om havets biologiske ressourcer, til blandt andet ICES. Forskere fra DTU Aqua deltager desuden p Danmarks vegne sammen med forskere fra andre lande i ICES ekspertgrupper, som udarbejder selve bestandsvurderingerne og rdgivnin-gen om, hvordan ressourcerne kan udnyttes bredygtigt. Rdgivningen sendes til EU Kommissionen, som der-efter udarbejder forslag til kvoter og andre reguleringer af fiskeriet.

Udover at varetage de internationale dataindsamlings- og rdgivnings-forpligtelser for Fdevareministeriet udfrer DTU Aqua ogs en rkke rd-givningsopgaver direkte for ministe-riet i forhold til de fiske- og skaldyrs-bestande, som har srlig interesse for dansk fiskeri.

Fangsten sorteres i fiskelaboratoriet p havundersgelsesskibet Dana, som hvert r sejler faste moniteringstogter i Nordsen, stersen og Norskehavet. Foto: Line Reeh.

DTU

22

Geodsi handler om at mle og kort-lgge jordens form og strrelse. Denne srlige form for videnskab kan blandt andet bruges til at kortlgge og forudse konsekvenser af bl.a. klimaforandrin-ger, s Danmark er bedre rustet til at hndtere fremtidens udfordringer.

Forskere ved DTU Space arbejder lbende p at kortlgge ndringer i havenes vandstand og landets hjder. Istidens pvirkninger af landskabet gr, at det meste af Danmark stadig hver sig. Det er en udvikling, som heldigvis modvirker den globale havniveaustig-ning. Lokalt kan der dog forekomme hjdendringer i den modsatte retning, og det er derfor vigtigt at overvge lan-dets hjdeforhold samtidig med vand-stand. Ved hjlp af data fra de sidste 100 r og moderne GPS-mlinger kan forskerne bestemme landets bevgel-ser og give vigtig input til myndighe-dernes planlgning af byudvikling og kystbeskyttelse.

Det er dog ikke kun i denne del af Rigsfllesskabet, at geodsi kan bru-ges til at belyse klimandringer. DTU Space har i samarbejde med National Science Foundation og Ohio State Uni-versity opstillet 56 GPS-stationer langs indlandsisen p Grnland. Stationerne kan mle, hvordan grundfjeldets hjde ndrer sig, og mlingerne kan dermed gre os klogere p, hvordan nutidens klimaforandringer pvirker Grnlands ismasse.

Kontinentalsokkelprojektet handler om, at Danmark forbereder at gre krav p store havomrder, blandt andet nord for Grnland. For at gre kravet gl-dende skal Danmark gennemfre en lang rkke opmlinger efter bestemte forskrifter. Det krver viden om prcis geodsi. Instituttet bidrager ogs med viden om anvendelse af satellit-naviga-tionssystemer, som eksempelvis kan mle tyngdefeltet i havomrderne og dermed danne et billede af de geologi-ske strukturer under havbunden.

Jordopmling kan belyse klimaforandringerDTU

23

Sikre fdevarer

Nogle gange sker det, at vi bliver syge af det, vi spiser. Det kan vre, at kdet indeholder salmonella eller campylo-bacter bakterier, der kan give slemme mave-tarm-infektioner. I yderste kon-sekvens kan drlige fdevarer fre til ddsfald, og det er derfor meget vigtigt at kontrollere fdevaresikkerheden.

Nr fdevarer importeres til Danmark fra et andet EU-land, m Danmark imidlertid ikke foretage importkontrol og krve fravr af eksempelvis salmo-nella i et parti varer. Dette skyldes, at Danmark her er underlagt EUs lovgiv-ning.

For at imdeg dette problem udviklede Dansk Zoonosecenter ved DTU sam-men med Fdevarestyrelsen en metode til individuel, videnskabelig risikovur-dering af de partier, der stikprvevis udtages til kontrol.

I henhold til EUs fdevareforordning m fdevarer ikke markedsfres, hvis de er farlige. Et medlemsland kan der-for foretage en konkret vurdering af, om et parti fdevarer m anses for at vre farligt og i s fald forbyde mar-kedsfring af disse varer.

Denne nye case-by-case-kontrol blev ivrksat i 2007. I rene inden havde man p baggrund af den lbende over-vgning kunne konstatere, at de dan-ske handlingsplaner for bekmpelse af salmonella i fjerkrproduktion virkede. Importerede fdevarer udgjorde imid-lertid en relativt stigende smitterisiko for forbrugerne, og man var derfor ndt til at handle.

Case-by-case-kontrollen omfatter ikke kun salmonella, men ogs campylobac-ter. Ved kontrollen udtages der stikpr-ver fra bde dansk og importeret kd, der skal markedsfres som fersk kd i detailhandlen i Danmark. I Zoonose-centerets risikovurderingsmodel sam-menholdes bakteriefund i det under-sgte parti med en baseline baseret p den lbende overvgning af salmo-nella og campylobacter i kd af dansk oprindelse. Sfremt man finder, at den relative risiko for smitte i stikprven er strre, vurderer Fdevarestyrelsen, om markedsfringen skal forbydes.

En evaluering af case-by-case-kontrol-len foretaget af Zoonosecenteret i 2012 fandt, at der for campylobacter i perio-den 2007 til 2010 var observeret en stor reduktion i bde danske og importerede partier af kyllingekd, der blev fundet positive. For s vidt angr importeret fjerkrkd kan reduktionen muligvis tilskrives ndret adfrd blandt impor-trer. For salmonella i fjerkrkd var effekten mindre, mens forekomst af salmonella i okse- og svinekd l p et relativt stabilt niveau.

Dansk ZoonosecenterDansk Zoonosecenter ved DTU leve-rer forskningsbaseret myndighedsbe-tjening til Fdevarestyrelsen inden for fdevarebrne sygdomme, som smit-ter mellem dyr og mennesker. Arbejdet er med til at sikre, at vi ikke bliver syge af de ting, vi putter i munden.

DTU

Danske Universiteter Fiolstrde 44 DK-1171 Kbenhavn K

www.dkuni.dk

November 2015

Danske Universiteter er de danske universiteters inte-resseorganisation. Orga-nisationen fremmer uni-versiteternes indbyrdes samarbejde og universi-tets-sektorens synlighed og gennemslagskraft i ind- og udland.