HistorieDet 11 århundrede:

De første beviser på produktion af vin dukker op her. Især mener man at kunne se beviser på vinproduktion i Gallicien, Baskerlandet og Cantabria. I 1002 ser man for første gang på skrift vin forbundet med området Rioixia (datidens navn for Rioja).

Det 12 århundrede:De første monarker planter og dyrker nu vin og især San Benito ordenen dyrker og høster druer langs pilgrimsvejen til Santiago. I 1158 flytter den franske munk Raymond de Citeaux fra Bourgogne til Spanien og medbringer druer som senere bliver til nationaldruen Temprenillo.

Det 13 århundrede:Vinproduktion bliver mere og mere formaliseret og vine især fra Rioja dukker op flere steder i Spanien. I 1264 deler ridderne området omkring Jerez mellem sig som ellers havde været under arabisk herredømme længe. Hver ridder som har kæmpet mod arabrne får 2 ha jordomkring sherry byen Jerez de la Frontera.

Det 14 århundrede:Vinproduktion sker nu i flere distrikter og man ser en tendens til at hvert distrikt laver love der forbyder vine som ikke kommer fra distriktet. Især de romerske vine forbydes flere steder. Salget af de sherry lignende vine mellem Jerez og england starter og især den fransiskanske munk Eiximenis bog hvor han foreslår man drikker tre eller fire glas vin til maden vækker opsigt.

Det 15 århundrede:Vinene fra Navarra området især omkring byen Olite bliver hurtigt blandt de bedste og mest kendte i Spanien. Især Prinsen af Viena har stor betydning for dette. I Jerez er exporten for alvort startet og man forsøger for første gang at lagre vine i længere tid. Det var især de hvide vine Verjus og Malvasia som dominerede.

Det 16 århundrede:De første spanske røde vin exporteres. Det er vine fra især Alicante samt fra Jerez, Malaga og de Kanariske øer som nydes langs middelhavs landene.Især de søde vine på Moscatel druen blev noget man snakkede om. I 1502 kom den første mere kendte vin fra Castillo, nærmere betegnet fra Toro.

Det 17 århundrede:Den canariske sach vin bliver meget dominerende og sidder på stort set det meste export. I Jerez dukker de første vinkøbmænd op især fra holland. De første Bodegaer dukker op i Jerez omkring 1653 hvoraf flere stadig eksisterer idag. Cadiz bliver en vigtig havn i forhold til at få vinen til England og nordeuropa.

Det 18 århundrede:De første engelske købmænd kommer til Jerez, det er navne som Osborne, Domencq, Gordon, Terry og de sætter system i vinproduktionen og lagringen. Den første udkast til regler for produktionen i Jerez kommer i 1733. Udover i jerez er der en spirende udvikling i Malaga hvor især de søde vine produkceres. I Rioja gøres der forsøg med Bordeaux agtige blandingerog de første vine fra netop Rioja exporteres til USA.

Det 19 århundrede:En række større kriser ramte Spanien i dette århundrede. Især krigene med Napoleon og vinpesten ramte hårdt. De kanariske øer blev stort set sat tilbage til ingenting grundet vinpesten i 1852 og er siden ikke kommet tilbage til fordums storhed. Rioja slap fri og var sammen med Bordeaux en af de førende områder i Europa. I 1860 bygges Marques de Riscal, den første moderne bodega bygget på samme facon som de førende slotte i Bordeaux. I slutnigen af dette

århundrede startede en delstørre industrielle vingårde som Faustino, Marques de Murrieta, CVNE – alle vingårde som stadig producerer vine. 11 mio Hectoliterblev exporteret især til Frankrig som var hårdt ramt af pesten.I 1872 blev den første Cava produceret.

Det 20 århundrede:I 1915 blev Vega Sicilia grundlagt,i dag måske den mest kendte spanske vin. Starten på århundrede blev brugt på at plante en del nye stokke grundet vinpesten som var hård ved Spanien i slutningen af forrige århundrede. De første vinlove blev oprettet i 1932 og organisatoner som skulle sikre lovene blev overholdt blev oprettet (Regulatory Council for the Designation of Origin). Mange nye producdenter dukkede op, de fleste som leverandører af druer til Cooperativr eller til større vingårde.

Krigen satte en hård stopper for produktionen og det varførst omkring 1950 der kom gang i produktionen for alvor igen. Det var dog især bulk vin på især Garnacha, Tintoera og Bobal der dominerede. En stor del blev exporteret til Sovjetunionen og Afrika især med støtte fra Franco. I de danske hjem var det især vinen med Tyren som blev solgt i Irma der blev et symbol på spansk vin. Flere distrikter fik i denne periode deres egne vinlove.

I 1980 skete der dog et skift imod mere kvalitetsbevidste producenter og nye områder som f.eks. La Mancha dukkede op. Konsekvensen var at vinproduktionen faldt med næsten 40% og kvaliteten steg eksplosivt.

Det 21 århundrede:Det nye århunderede startede med oprettelsen af den nye vinlov for Spanien. En vinlov der især sikrer kvalitet frem for kvantitet. Den vigtigste del var de nye retningslinier for hvem der erklærer årgangene for hver DO. Før i tiden var det bonden eller den lokale DO som bestemte om en årgnag var god eller dårlig. Dette er nu sat under administration og bestemmes nu af et nationalt organ. Endvidere blev det forbudt at blande most fra forskellige områder samt bodegaer. Skal der blandes skal det udelukkende være druer.

Vino de la Tierra de Espana var endvidere en nyskabbelse og repræsenterer vine som ikke produceres efter de give DO regler typisk fordi de ligger uden for zonen eller fordi der bruges alternative druer.

DO (DENOMINACIÓN DE ORIGEN) og vintyperSpanien har, ligesom Frankrig og Italien en vinlov som klassificerer vinene. Seneste er trådt i kraft i august 2003.

Vino de Mesa Vino de Mesa er ordinær bordvin fra Spanien, uden nogen anden oprindelsesgaranti. Normalt vil der heller ikke stå årgang på og derfor sammenlignes Vino de Mesa ofte med den franske Vin de Table.

Vino Comarcal Dette er spaniernes modstykke til den franske Vin de Pays og er altså landvin fra et bestemt område. Spaniernes Vino Comarcal er dog slet ikke udviklet som franskmændenes og i bedste fald er det vin på det jævne.

Vino de la Tierra Vino de la Tierra er vine fra områder, der venter på at blive hævet op i den prestigefyldte DO kategori. Umiddelbart henleder dette tankerne på den franske VDQS kategori, men kvalitetsmæssig minder vinene mere om Vin de Pays. Vi er begyndt at se de første vine i Danmark, bl.a. er Peter Sissecks nye vin Quinta Sardonia en Vino de la Tierra.

Denominacion de Origen (DO) Den spanske DO klassifikation kan umiddelbart sammenlignes med den franske AOC og det italienske DOC begreb. Det er her alle de kendte spanske vindistrikter og regioner hører til. Hver DO har en kontrolindstans der sammen med hovedkontoret i Madrid udformer regler for hektarudbytte, druesorter m.m. og kontrollerer at reglerne overholdes.

Denominacion de Origen Classificada (DOCa) Denne klassifikation blev introduceret i 1991 og den kan sammenlignes med den italienske DOCG. Der er dog kun et område der er blevet opløftet til denne kategori og det er Rioja. Det virker ret mærkeligt at man har lavet en klassifikation kun til Rioja, for hvad med Spaniens andre store områder som f.eks. Priorato, Peñedes, Ribeiro del Duero og Rias Baixas? Politik kan være noget mærkeligt noget, men officielt er forklaringen at DOCa status er reserveret distrikter, der kan vise en lang og udbrudt tradition for højeste kvalitet.

Vinos de Pago og Vinos de Pago calificadaEr nye klassifikationer som bliver brugt for enkeltmarker med et mikroklima og terroir som skaber ekstraordinært gode vine. Calificada refererer til marker inden for en DOCa.

VintyperVino Joven Vino Joven betyder "ung vin", og det er da også hvad det er. Det er vine der ikke lagres, men fremstilles for at blive drukket her og nu. De tappes umiddelbart efter gæring og filtrering, og det er altid friske vine.

Vino de Crianza Dette er vin der er lagret på egetræsfade og den må ifølge loven først aftappes efter to hele kalenderår. Mindst seks måneder skal den være på små egetræsfade, men mange regioner har frivilligt sat minimum til tolv måneder på fad og de frigiver derfor først vinen i dens tredje år. Hvid og rosévin skal være i bodegaen i et kalenderår, hvoraf minimum seks måneder skal være på små egetræsfade.

Reserva Den røde Reserva skal tilbringe tre kalenderår i bodegaen, hvoraf mindst et år skal være på egetræ. Disse vine må sælges i deres fjerde år. Den hvide og rosévinen skal ifølge loven tilbringe to kalenderår i bodegaen og heraf mindst seks måneder skal være på små egetræsfade.

Gran Reserva Ifølge den spanske vin lov må disse vine kun fremstilles i særligt gode år. Den skal kunne ligge to kalenderår på små egetræsfade og derefter skal den ligge tre år på flaske, hvorefter den må sælges i sit sjette år. Hvidvin og rosévin kan også være Gran Reserva og skal være i bodegaen i fire kalenderår, hvoraf mindst seks måneder skal være på små egetræsfade

Sådan skaber man en stor vinDisse parameter arbejder man efter når man skal skabe en stor vin. Punkterne er prioriteret i den rækkefølge de har betydning. Således er den vigtigste paramter nævnt først.

1. Arbejdet i marken og høstenDet er alfa omega at vinplanterne trives og har de optimale konditioner for at fremdrive druerne. Flere og flere driver økologisk drift uden at sprøjte hvilket kræver ekstra opmærksomhed i markerne. Andre går den biodynamiske vej hvor også månen spiller en væsentlig rolle for hvornår beskæring, høst etc. sker.

Høsten er naturligvis også central. Det er vigtigt dels at sikre at druerne er perfekte med det rette sukker og syreindhold. Dette checker man gerne løbende op til høsten. Herudover spiller vejret en vigtig rolle. Bliver det regn er der stor sandsynlighed for råd samt at druerne bliver for vandige og at det derfor går ud over kvaliteten.

2. JordbundenJordbunden tilfører vinen mineraler som har stor betydning for duft og smag. Du kan læse mere her om jordtyper.

3. DruetypenDer findes adskillige druetyper hver med sine karakteristika som giver vinen aroma og smag. Du kan se en liste over de mest gængse druertyper i Spanien her. Herudover spiller alderen på vinstokkene også ind. Ældre stokke giver normalt mere koncentrede druer og derfor bedre vine. Det er ikke ualmindeligt i Spanien at støde på stokke der er 80-120 år gamle.

4. FermenteringenVinproduktion er i høj grad et naturfænomen. Hvis man bare lader druerne være, vil de helt automatisk selv lave vin. Saften i druerne er fuld af sukker og når skallen sprækker, så går gærcellerne, der sidder på skallen i gang med gæringsprocessen. Det er dog ikke altid, at de "naturlige" gærceller på skallen er effektive nok og så kan vinmageren bruge andre naturligt fremkommet gærceller, f.eks. dem, der naturligt er til stede i den fugtige vinkælder. Dette kaldes typisk fermentering og vinmageren styrer gerne denne proces ved at arbejde med blandt andet temperaturen og tiden.

5. Valg af fadeVinen kommer typisk på fade, isærhvis vi snakker om røde vine. Fade er typisk mindre egetræsfade som tilfører vinen rundhed. Man kan også benytte større fade men her vil vinen typisk have mindre kontakt med fadet gennem lagringen.

Man kan arbejde med nye eller ældre fade. Nye fade afgiver mest træ til vinen og bruges derfor oftest i dyrere vine. Oftest bruger man også en kombination hvor man starter i nye fade og flytter vinen til brugte fade for ikke at give dem for meget fad præg. Man benytter også en metode hvor en del af vinen går på nye og en anden går på brugte inden vinen blandes.

Tiden er også en vigtig faktor. Ligger vinen længe i fad får den også meget præg af egetræet. Typisk ligger en vin på fad 8-12 måneder men afhænger af kvalitet, drue og vinmagerens filosofi.

Endeligt er der valg af fad. Idag benyttes primært amerikansk eller fransk eg. Men fler ebenytter også slovensk eller anden østeuropæisk eg. Forskellen er det præg de giver vinen og det er derfor ikke unormalt at benytte flere slags eg til samme vin.

6. MikroklimaKlimaet og markens placering i forhold til sole spiller en stor rolle også. Vinde og briser fra havet, beskyttelse af bakker etc. er alle paramter der bestemmer om en vin har potentiale eller ikke.

7. Skin kontaktenLængden hvormed drueskallerne ligger sammen med mosten bestemmer ofte hvormeget tannin der kommer med i vinen. Det er derfot vigtigt at styre dette i forhold til druetypen samt hvilken slags vin man ønsker at frembringe.

8. FiltreringEndelig har det betydning om man beslutter sig af filtere vinen inden den kommer på flaske. Filtere man ikke er der nemlig mulighed for at vinen yderligere kan udvikle sig i forhold til hvis man fjerner vinrester.

TerroirDette begreb er nerven i vinproduktion og derfor en vigtig kilde til forståelsen af hvorfor vine selv med forskellige drue og et ensartet klima kan blive så forskellige. Terroir er fransk og beskriver forholdet mellem jordbunden og mikroklimaet. Den samme drue kan derfor i kombinationen med forskellige terroir udvikle sig anderledes hvilket skaber de forskellige vine.De forskellige terroir former i Spanien:

Flinte stens terroirEt terroir bestående af lag af flade sten især flintesten agtige stentyper. Fordelen er at stenene holder på fugten i jorden samt holder på varmen i de kølige nætter. Vinene får en lettere mineralsk med lettere toastet aroma.

Områder: Priorat, Arribes de Duero, Calatayud og Ribera Sacra. Endelig på nogle af de mindre ferieøer.

Runde stens terroirEt terroir bestående af lag af især runde sten. Fordelen er at stenene holder på fugten i jorden samt holder på varmen i de kølige nætter.

Områder: Tarragona, Toro, delområder i Navarra og Rioja.

Leret, stenet terroirEt terroir bestående af mindre sten, især limsten samt lettere mudret jord. Det mest almindelige terroir i Spanien.

Områder: Rioja, Ribera del Duero, Calatayud, Jumilla, Yecla, Jerez, Montilla, Terra Alta, Cigales, Costers del Segres og Somontano.

Sandet terroirEt terroir bestående af sandet jord . Giver vinene en ligefrem vin med en klar aroma.

Områder: Rias baixas, Valdeorres, Ribeiro, Ribeira Sacra, Mentrida og dele af Madrid.

Vulkan terroirEt terroir bestående af lavasten samt jord lettere sandet. Giver vinene en lettere brændt aroma.

Områder: Ses især på de canariske øer.

Vin produktion i SpanienVinmarkenVinproduktion starter naturligt nok i marken med at plante vinstokke. Mange steder i verden kan man i princippet plante sin egen vin i haven og så gå i gang, mens andre steder (f.eks. i EU) er der streng kontrol med tilplantning af vinmarker. Men skal vinen være god skal den have en anden placering end rosenbedet i haven! Den skal have et klima, der egner sig til vindyrkning. Et klima, der modner druerne igennem en lang og varm (men ikke for varm) sommer med kølige sommernætter, så druerne bevarer deres syre. De skal helst plantes, så de vender rigtigt mod solen – får lidt sol giver umodne druer og for meget sol kan give overmodne druer. For at tilpasse mængden af sol kan man varierer bladhænget på vinstokkene og binde planterne op på forskellig måde.

Jorden skal være ordentlig drænet og det gør normalt ikke noget at vinstokken skal "kæmpe" for at få vand og næring. I EU er det forbudt at kunstvande, mens det mange steder i den "nye" vinverden er tilladt (f.eks. Chile og Argentina). Hvis man kunstvander, må man ikke give for meget – det udtynder vinene.

DruerneUdbyttet fra vinstokkene har en meget stor indflydelse på vinens kvalitet. Vil man have intense og koncentrerede vine, skal man holde udbyttet nede. Det kan gøres ved at beskære vinstokkene kraftigt og ved "grøn høst", hvor man tidligt på sæsonen fjerner hele drueklaser for at give de tilbageblevne mere saft og kraft. Øger man udbyttet ved f.eks. at bruge for meget gødning, så får man kedelige og udtyndede vine. Selvom moderne teknikker har gjort det muligt at øge udbyttet overalt i verden, så er der grænser. Og vil man have store, koncentrerede vine, så må man betale hvad det koster og holde udbyttet på et lavt niveau.

VinproduktionenVinproduktion kan opdeles i består af 4 hovedprocesser: Forberedelse, gæring, modning og aftapning. Indholdet i disse processer afhænger af druesorten og af hvilken vin, man vil have. Det er vigtigt at huske, at uanset hvilken vin man vil lave er saften i druerne uden farve, og det gælder også selv om drueskallen har den mørkeste blå farve farve eller den lyseste og blegeste grønne nuance. Rødvinens farve kommer fra drueskallerne, ikke fra saften. Rødvinenes garvesyre kommer også fra skaller samt kerner og en gang imellem også fra stilkene. Det betyder, at man kan lave hvidvin på blå

druer, hvis man ikke blander de blå druers skaller sammen med saften.

Vinproduktion er i høj grad et naturfænomen. Hvis man bare lader druerne være, vil de helt automatisk selv lave vin. Saften i druerne er fuld af sukker og når skallen sprækker, så går gærcellerne, der sidder på skallen i gang med gæringsprocessen. Det er dog ikke altid, at de "naturlige" gærceller på skallen er effektive nok og så kan vinmageren bruge andre naturligt fremkommet gærceller, f.eks. dem, der naturligt er til stede i den fugtige vinkælder.

Selve gæringsprocessen omdanner sukkeret til alkohol og danner på den måde vinen.

LagringVinen kommer herefter typisk direkte på flaske eller på fade hvis de skal lagre yderligere. Typisk brugr man egetræsfade af forskellige størrelse afhængig af hvilken vin man ønsker.Vinen ligger så her på fade i alt fra 3 måneder til flere år og bliver typisk rundere og mere balanceret inden den puttes på flasker og sælges.

ANDALUSIENDO Condado de HuelvaDO MálagaDO Montilla-MorilesDO Jerez-Xérès-Sherry y Manzanilla Sanlúcar de Barrameda

.....Det var her det hele startede. Der er ingen tvivl om, at Cádiz er den havn, hvor spansk vin først er blevet udskibet fra. Og lige så sikkert er det, at de første druer blev til, der hvor Sherry i dag har sine rødder. Da man opdagede de gode resultater, fik man mod til at rykke endnu længere ind i landet til Montilla, Huelva og ud østpå til Málaga. Meget tyder også på, at den Muscat, der stadig står i den hvide jord i Cádiz, er den ældste ædle vin i verden. Bare for en ordens skyld skal det lige nævnes, at andalusierne er overbeviste om at de opdrætter de stærkeste og mest modige tyre, og de flotteste og smukkeste heste i hele Spanien.Andalusien er et rigt landbrugsområde. Foruden vinen har man oliventræer, appelsinplantager, masser af mandeltræer, kaffebuske, bomuldsmarker, sukkerrør, figentræer, jordbær… ja kort sagt alt. Det er som et åbent drivhus. De varme somre kølnes af kølige briser fra Atlanterhavet. Mod nord ligger beskyttende bjerge. Maurerne gjorde Andalusien til Europas kraftcenter. Det var i byer som Córdoba, Granada og Sevilla, at kulturen blomstrede, og senere var det fra Huelva, at den nye verden blev erobret. Vin har altid været en vigtig del af den andalusiske historie.

Kort & godt om Andalusiens køkkenHer får man tapas som ingen andre steder. Ja, det var vel sådan set her, at man opfandt begrebet, selv om der er en del diskussion om emnet. Enkelt, som det var i starten, hvor man lagde et stykke, papirtyndt skåret skinke hen over sherryglasset for at bevare Fino’ens friske aroma og bouquet. Nu udviklet, så den andalusiske tapas er et helt måltid. Gazpacho er også en lokal opfindelse: Kold tomat- og hvidløgssuppe med agurk og friskkværnet peber. Masser af fisk og skaldyr, skinke (noget af det bedste i Spanien) og en række gode fåreoste. Og Fino Sherry både før, under og efter.

DO Condado de Huelvader ligger mellem Sherrydistriktet og den portugisiske grænse, har indtil 1979, hvor området fik sin DO, været fuldtidsbeskæftiget med at fremstille noget som kunne ligne Sherry så meget, at man kunne sælge det som Sherry. Men DO loven tillader ikke denne forretning, og man koncentrerer sig nu om at fremstille tørre, »stærke hvidvine«, som kommer meget tæt på Fino-karakteren. Det er ikke Palomino som i Sherry, men en drue som hedder Zalema. Når den høstes, inden den er helt moden, og straks presses og koldgæres, får man denne intense og pikante smag, som er noget ganske særligt.Under samme DO tillades også fremstilling af en Condado hedvinstype, som lægger sig tæt op af det vi kender fra Sherryområdet.Condado betyder frit oversat »grevskab«. Condado er et område som styres af en »Conde« (greve).

DO Málagaer uden DO en kendt ferieby ved den spanske solkyst. Men det er også navnet på en af historiens mest kendte, søde hedvine. Der er flere typer, men mest efterspurgt er den brune, fede, cremede Málaga, der fremstilles på Pedro Ximénez-druen. Den er bedst når den høstes i baglandet. Den anden drue Moscatel er bedst, når den hentes fra den

varme kyststrækning.Der er to afgrænsede områder: Den ene nord og øst for Málaga by, og den anden i den sydlige del af provinsen, grænsende op til Sherry-landet.Den traditionelle, søde Málaga fremstilles af soltørrede druer, som presses og bringes til gæring. Gæringen stoppes på et tidligt tidspunkt ved tilsætning af brandy, som bringer den unge vin op på omkring 20%. Lagringen for al Málaga foregår i 800-literfade, enten individuelt eller i et Solera-system.Vinen klassificeres i henhold til den kvalitet/karakter, som den unge most er bedømt til. De kendteste er Málaga Seco, hvor mosten har gæret helt ud, og vinen derfor optræder som tør. Der er Málaga Abocado, hvor en lille del af mosten har fået lov til at gære helt ud. Den er medium til halvsød. Og så er der den klassiske Málaga Dulce, som udelukkende er lavet på soltørrede druer, og hvor det meste af sødmen i mosten er bevaret.De fleste Málagavine vi møder i dag er »blends« fra forskellige Solera’er. De bedste Muscat-vine sælges under navnet Moscatel de Málaga, og er normalt lidt lysere og lettere end den typiske Málaga.

DO Montilla-Morileser et interessant vindistrikt, som ligger midt i Andalusien i den sydlige del af Córdoba-provinsen. Det er lige præcis her, at middelhavsklimaet skifter til fastlandsklima. Somrene er lange, varme og tørre, og vintrene er korte og kolde.Den vigtigste drue er Pedro Ximénez, som traditionelt blev brugt til stærk, mørk sød vin, der blev fremstillet på samme måde som i Sherry, dog med den undtagelse, at vinen ikke blev lagret på fad, men i store åbne lerkrukker, der kaldes »Tinajas«. Mosten blev kun sjældent tilsat brandy, fordi naturen i Montilla-Moriles tillod en naturlig gæring helt op til 15-16% - nogle gange endda mere.I dag kender vi Montilla-Moriles som fine, tørre hvidvine både som Vino Joven og Crianza.Lokalt har man haft succes med at sende en »årets hvidvin« på markedet samme år som druerne er høstet.

DO Jerez-Xérès-Sherry y Manzanilla Sanlúcar de Barrameda - eller blot Sherry og Manzanilla Sanlúcar de Barrameda. Eller blot Sherry. Vi er omkring byen Jerez de la Frontera. Lige bagom ligger Sevilla, og herfra løber floden Guadalquivir mod kysten, hvor den forenes med Atlanterhavet ved Sanlúcar de Barrameda. På de hvide tørre jorder mellem Jerez, Sanlúcar og Cádiz breder »Sherry-landet« sig ud.Jerez stammer fra det mauriske »Sherris«, der blandt andet benyttes i Shakespeares værker.Jerez de la Frontera er hovedbyen, men der er andre byer, som man henviser til i sherry-sammenhæng, blandt andet de to udskibningshavne Cádiz og Puerto de Santa María. Det var fra sidstnævnte, Columbus sejlede ud for at opdage den ny verden. En anden vigtig Sherry-by er Sanlúcar de Barrameda, der er kendt for sin særlige sherry-type, Manzanilla, der har en speciel, lidt saltet karakter. Det skyldes det særlige mikroklima ved havet.Jorden indeholder ekstreme mængder kalk, og det giver mulighed for at fremstille lette vine. Samtidig afgiver kalken fugtige dampe, så der dannes noget der ligner dis. Disse to forhold forklarer, hvordan man kan lave en tør og frisk grundvin i et subtropisk område, hvor solen skinner 300 dage om året fra en skyfri himmel, og hvor det kun regner i vintermånederne.Den hvide jord kaldes »Albariza«. Kalken og det mikroklima der er, har en heldig indvirkning på friskheden og duften af de druer, der har deres rødder her. Solens stråler nærmest afkøles når de reflekteres i den hvide jord.Den vigtigste Sherry-drue er Palomino. Alle andre steder i verden giver den tunge og uinteressante vine, men her har den fundet sit rette element. Den er i modsætning til andre klassiske vindruer særdeles velsmagende. Den anden Sherry-drue er Pedro Ximénez, der for lethedens skyld altid omtales som PX. Det er den der giver sødmen til de sherry-typer, hvor det forlanges. PX’en får lov til at hænge længere på vinstokken, og først når de er overmodne, plukkes de og lægges til tørre på stråmåtter. Der er også lidt Moscatel i sherry-landet.Druerne plukkes i begyndelsen af september, men først efter at de er blevet velsignet i Jerez-katedralen, ved den traditionelle fest »La Fiesta de la Vendimia« , der indleder høsten.PX druen lægges på stråmåtter til tørring, mens Palomino’en bringes direkte ind i pressehuset, hvor store moderne maskiner hurtigt frigør mosten, der sættes til gæring på store rustfri ståltanke.Når mosten er gæret til en tør hvidvin, hældes den på »Butts«, specielle træfade på 500 liter. Disse butts fyldes kun fire femtedele op, og spunshullet dækkes ikke af. Samtidig tilsættes den første alkohol, der bringer den unge vins alkoholprocent op på ca. 15. Det er under disse omstændigheder, den første lagring foregår. I de første uger af denne

lagring, hvor luften har fri adgang gennem spunshullet, sker der noget betydningsfuldt i fadet. Andre steder ville der opstå eddikestik, men her i Andalusien dannes, lidt på lykke og fromme, på overfladen et tyndt lag som godt kan ligne flødeost lidt. »Flor« kalder man det, og den synes at trives bedst på de mest lette og delikate vine. I bedste fald dannes et tykt lag, der effektivt beskytter mod luftens påvirkning. Denne proces ændrer vinens karakter.I det forår, der følger høsten, går kældermesteren i gang med at bedømme udviklingen i de forskellige butts. Hvert fad bliver klassificeret. De, som har et tykt lag flor, klassificeres som Finos. De, hvor floren ikke har arbejdet så godt, og er blevet gyldne af oxideringen, bliver lagt til side til anden brug.Fino er den helt lyse, tørre type. Lagres den i Sanlúcar de Barrameda, der ligger tæt ved havet, vil den udvikle en særlig salt- og jodagtig smag. Fino’en herfra kaldes Manzanilla. Den er knastør som en Fino.Lagres Fino’en i lang tid på fad, vil den miste sin friske frugt og lyse klarhed og dreje over mod det gyldne og få en meget tæt smag. Frugten erstattes af en meget fin nøddesmag. Denne type kaldes Amontillado.De butts, hvor floren ikke var komplet, bruges på forskellig vis. De bedste af dem fortsætter på butts, stadig kun fire femtedele fyldt, og stadig med direkte adgang til luften. Vinen oxiderer ganske lidt, og det giver vinen en dybere farve og en speciel karakter. De allerfineste af disse vine ender som prestige-Oloroso’er. Den almindelige Oloroso laves fra de butts, hvor floren ikke eller næsten ikke fik fat. Den tilsættes brandy op til 20% og fadet fyldes helt op, og på et tidspunkt sødes den med vin fra PX.Sherry må først sælges efter en minimumslagringstid på 3 år. Lagringen foregår i et såkaldt Solera system. Det er en form for en blanding, der sikrer en ensartet kvalitet. Solera’en er forskellig fra bodega til bodega, men virker på samme måde: man skal forestille sig butts ligge i lange rækker og i adskillige lag oven på hinanden. Den nederste række indeholder sherry klar til at blive tappet. Den kaldes eksport-Solera’en. Når der trækkes vin herfra, er det kun lidt man tager fra hvert fad. Det der kommer til at mangle i fadet, bliver fyldt op fra det fad, der ligger lige ovenover, og det igen fyldes op fra det oven på osv., indtil der til sidst kun mangler lidt i hvert af de øverste butts. De fyldes op med den unge »Añada« vin. Hver bodega har deres mening om, hvor meget og hvor ofte man kan trække vin fra Solera’en. Dog må man højst tage en tredjedel hvert år.Sherry optræder uden årgangsbetegnelse, men man ser for eksempel »Solera 1908«. Det betyder, at man startede den pågældende Solera i 1908, og teoretisk er der stadig nogle dråber tilbage fra dengang.Cream og Brown typer er Oloroso med en stor andel PX.Palo cortado er en speciel fornem Sherry, der kommer »ud« af floren som en mellemting mellem Fino og en tør Oloroso, og den smager som en blanding af en fin Amontillado og Oloroso.Der fremstilles en del god, tør hvidvin på Palomino, som har stor succes lokalt.

DO Sierras de Malaga er en traditionel hedvins-DO, som nu også dækker bordvine, både røde, hvide og rosé. Der er årligt 900 mm regn, som hovedsalig kommer i perioden fra november til marts, altså i vinstokkenes hvileperiode. Man kan prale af 3000 solskinstimer om året og en dagtemperatur, der svinger mere end 35 grader mellem sommer og vinter.Der er atten bodegaer, der tilbyder en god, tør hvidvin på druerne Lairen, Doradillo og Colombard, og røde crianza, reserva og gran reserva vine på Garnacha, Cabernet Franc, Pinot Noir og Petit Verdot.

RIOJADOC Rioja

.....Det er lidt krukket her at skrive »La Rioja«, men det burde overskriften være, for at understrege, at der her er tale om en regions navn. De fleste regioner består af flere provinser, men i La Rioja er der kun en, og den hedder Logroño. Og det er vinen fra denne provins, som må kalde sig Rioja - altså uden et »La« foran. Navnet stammer fra en lille flod (río på spansk) som hedder Oja, - Rio-Oja , som så er blevet til Rioja. Det udtales noget i retning af »Ri-å-ka«.Logroño er samtidig også navnet på regionens hovedby. Den virker større end de 150.000 indbyggere, som den står noteret for. Gennem de sidste ti år har den vokset sig smuk og seværdig. Den gamle bydel er blevet renoveret, og ingen steder finder man så mange tapas-barer, som i de smalle gader i byens centrum. Følger man Ebrofloden vestpå, kommer man ud på den meget smukke vinrute. Den fører gennem den lille by Laguardia, hvor tiden synes at være gået i stå, videre til San Vincente, hvor vinens skytshelgen er født og til Haro, den anden vigtige vinby med adresse for en række af de mest betydningsfulde bodegaer.Vi betragter Rioja som en af verdens ældste vine, og det er også rigtigt, at der har været lavet vin lige så længe som man kan se tilbage i historien. Men den Rioja vi kender er først skabt i slutningen af 1800-tallet.Ebrofloden skærer gennem regionen i nærmest vest-østgående retning og deler det højtliggende område mellem de to hovedbyer Haro og Logroño op i to store skråninger; den nordvend-te Alta og den sydvendte Alavesa. Fra Logroño og de næste knap 50 kilometer i østlig retning ligger det lave og mere flade område Baja. Både Alta og Alavesa er under indflydelse af det kølige og regnfulde atlanterhavsklima, mens Baja nyder godt af det varme middelhavsklima. Det er i dette smukke område, der er omkranset af bjerge på tre sider, at Riojavinen bliver til.Pilgrimsruten til Santiago går gennem La Rioja. Omkring den er opstået en mængde kirker og klostre og andre kulturelle seværdigheder.

Kort & godt om Riojas køkkenGastronomisk er der to ting som den besøgende hurtigt lærer at kende: De store, fede, hvide asparges og langtidsstegt babylam. Tilbehøret er ofte »Menestras«, der er en grønsagsgryderet. Der er fyldt peber, stærke, krydrede pølser og sort blodpølse samt mange bønneretter.En anden typisk ret er »Chuletas de Ternera a la Riojana« (kalvekoteletter a la riojana) med peberfrugter og persille.Desserterne bliver tilberedt med vin, som f.eks. »Melocotones con Vino« (ferskner i vin) eller »Sorbete de La Rioja« (La Rioja rødvinssorbet).

DOC RiojaRioja var det første spanske vindistrikt der fik myndighedernes velsignelse med Denominación de Origen (DO). Man ønskede denne anerkendelse som en hjælp i det eksportarbejde, som man forsøgte at få gang i, men uden ret megen succes. Franske producenter købte Rioja på bulk, og det der blev solgt til England blev etiketteret »spansk Burgundy« og »spansk Claret«.Det ændrede sig først rigtigt, da englænderne i 1973 blev medlemmer af EU, og dermed forpligtede sig til at følge de regler for markedsføring som gjaldt i fællesskabet. Det var ved samme lejlighed, at Rioja for alvor blev introduceret i Danmark.

Den 9. April 1991 blev Rioja, som det første og hidtil eneste spanske vindistrikt, hævet fra DO til DOC (Denominación de Origen Calificada). Det var en ny topkategori, der blev vedtaget i 1988.Nogle mener, at Rioja-smagen har skiftet karakter fra det fede, bløde egetræsagtige til en lettere og mere frugtagtig vin. Det er sådan set en korrekt observation. Adskillige bodegaer føler, at det er den vej, den internationale smag bevæger sig, og den følger de så. Men adskillige andre holder fast i den gamle stil, hvis det er det man søger. Andre prøver at markere sig med vin fra enkelte vinmarker. Riojadistriktet er i stadig udvikling.Rioja Crianza er ofte den, der smager mest af »Rioja«, fordi den har lagret på nye fade. Reserva og Gran Reserva har en mere dæmpet fadsmag, men til gengæld så meget mere vinøsitet. Umiddelbart vil det være naturligt at foretrække en Gran Reserva frem for en Reserva, men ofte er det et spørgsmål om stil og personlig smag.Rød Rioja er ligesom Bordeauxvin blandet af fire forskellige druetyper, der hver især bidrager til den særlige karakter. Vigtigst er Tempranillo. Den er for Rioja, hvad Cabernet Sauvignon er for Bordeaux. Det er også den, der er mest af i Rioja; den fylder næsten halvdelen af arealet. Tempranillo’en yder sit fornemste, når det er køligt under høsten. Så har den en renhed og intensitet som de bedste Cabernet’er. Den har et lavt syreindhold og domineres af en venlig og frisk jordbærsmag, der gør den let genkendelig. I varme år får den en tæthed og en stærkt krydret næse og smag, der mildnes ved den rette fadlagring. Tempranillo virker endimensional og for tam, hvis den står alene. Derfor blandes den først og fremmest med Garnacha, som er den næstvigtigste drue. Garnacha’en har herredømmet i det varme Baja, hvor den giver voluminøs kraft og saft. Får den lov til at være alene i flasken, vil den let blive lidt grov og syltetøjsagtig, men sammen med Tempranillo’ens frugt og struktur skaber den en flot enhed. Ligesom Bordeaux har sin Petit Verdot, der er så rå og syrerig, at man kun skal bruge en ganske lille, men særdeles vigtig del til blandingen, så har Rioja sin Mazuelo, der giver masser af garvesyre og karakter. Den fjerde Rioja-drue er desværre ved at forsvinde, fordi den er lidt vanskelig at have med at gøre. Graciano hedder den, og det er uden tvivl den drue, der gør at de gamle Rioja-vine stadig har liv og sjæl. Det er en drue, der giver vin med en usædvanlig kraftfuld og ren frugt. Den er mørk, nærmest sort, og bevarer sin friskhed i mange år.Rundt omkring i Rioja ser man mere og mere Cabernet Sauvignon. Man har godkendt den til forsøg, men ikke til officielt at indgå i blandingerne. Marqués de Riscal har fra begyndelsen i 1870 haft Cabernet Sauvignon stående, og de må af historiske grunde benytte druen, der først og fremmest indgår i deres Gran Reserva.Rioja laver stadig ganske meget Vino Joven og anden vin, som ikke får den traditionelle fad-lagring.Rioja står også for nogle fine rosévine, som danskere synes at overse. De fremstilles på blå druer og er altid tørre og betydeligt mere smagfulde end de rosévine, folk drikker flest af.De hvide Rioja’er domineres af Viura-druen. Den passer den internationale smag, som går efter sprøde, friske, tørre og lidt neutrale hvidvine. Tidligere var Malvasía rygraden i den hvide Rioja. Den gav vinen kød og en blød honningagtig karakter, og den udviklede sig fint på fad.Druerne høstes som nævnt i tre områder: Alta, Alevesa og Baja. I realiteten er de fleste Rioja’er blandet af vine fra alle tre områder, og bodegaernes adresse er således ikke nogen retningspil for vinens lokale oprindelse. Blandinger af vine fra de tre områder giver sammen med de fire druesorter bodegaerne mulighed for at vælge deres egen stil. Hvis man gerne vil have en vin med lidt rygrad, lidt stramhed og med gode udviklingsmuligheder, så lader man Tempranillo fra Alta dominere. Ønsker man mere blødhed og finesse, vil det være Alavesa og en god portion Garnacha. Når man skal bruge alkohol, farve og mængde, er det Baja og masser af Garnacha.

CAVA.....Den første flaske Cava, eller som det den gang blev kaldt »Champaña« blev lavet i Penedés af Josep Raventós i 1872. I fyrre år havde han prøvet at efterligne den franske champagne, men forskellene var for store. Der blev arbejdet hårdt og mange eksperimenter blev foretaget. Raventós var med i det lokale vinråd som mødtes en gang om ugen for at udveksle erfaringer. Det betød at kollegaer hele tiden var lige efter, og det forklarer, hvorfor der er så mange Cavahuse som opstod nogenlunde samtidig. Man nåede meget hurtigt international succes. Det skyldes tildels, at Frankrig og dermed også Champagnedistriktet var ramt af den ødelæggende vinlus. Verden var på vej mod de glade 1890’ere og manglede skum.Cava er QSWPSR (mousserende kvalitetsvin produceret i en særlig region) og lavet efter champagnemetoden.I 1970 accepterede Spanien franskmændenes krav om ikke at bruge ordet »champagne«, og man valgte at erstatte ordet med Cava, som er det catalanske ord for vinkælder.Da Spanien blev medlem af EU, krævede man at Cava skulle komme fra en afgrænset zone. Altså en »Denominación de Origen«. Og det blev så til DO Cava, som dækker et meget stort område spredt ud over hele landet. Det var en løsning, som var dikteret af historiske og politiske grunde. Der var mange interesser som skulle tilgodeses, og man var derfor nødt til at udpege 159 forskellige, men nøje afgrænsede områder, som alle har ret til at producere cava. Vi finder dem fordelt på 8 regioner: foruden Catalonien også Aragonien, Navarra, Rioja, País Vasco, Valencia, Extremadura og Castilla-Léon.Officiel DO status blev givet den 21. februar 1986.Det er ikke nødvendigt at notere produktionsmetoden på etiketten (alle er jo flaskegæret) og det er heller ikke nødvendigt at angive »Denominación de Origen« på etiketten.Klima og jordbund er så forskellige i de 159 Cava-zoner, at der ikke er nogen idé i at prøve at finde nogen fællesnævnere.Mere end 95% af al Cava er produceret af druer som er høstet i Catalonien, og fordi de to største Cavaproducenter begge bor i Sant Sadurní d’Anoia, bliver mere end 90% fremstillet her. Derfor er det naturligt, at der henvises til Catalonien, når der tales og skrives om Cava.De fleste catalanske cava’er blandes af de tre »store« druer Macabeo (Viura), Parellada og Xarel.lo. En typisk blanding kunne være 50% Macabeo (enkel og lidt neutral og derfor god som grundvin til Cava), så måske 30% Xarel.lo (den er generøs og er med til at give cavaen karakter) og til sidst 20% Parellada (som er bedst når den kommer fra de høje, kølige vinmarker). Flere er begyndt at bruge større eller mindre mængder af Chardonnay. Et par Cavahuse er fremme med en 100% ren Chardonnay. Nogle eksperimenterer også med Pinot Noir. Til Cava rosé bruges lidt Garnacha og Monastrell.Høstudbyttet er fastsat til 12 tons pr hektar, og ud af 150 kg druer må man højst presse 100 liter most.Grundvinen blandes i henhold til det enkelte vinhus’ ønsker, tappes på flaske og tilsættes gær/sukker. Eftergæringen går i gang og Cavaloven påbyder mindst 9 måneders flaskelagring sammen med bundfaldet. Der er kun opstillet regler for Gran Reserva, der siger 30 måneders lagringstid. Under anden-gæringen skal vinen mindst opnå et tryk på 4 atmosfærer.

Loven tillader 6 forskellige sødmegrader: Dulce: sød med over 50 g. sukker pr. liter.Semiseco: halvsød med mellem 33 og 50 g. sukker. Seco: medium med mellem 17 og 33 g. sukker. Extra seco: halvtør mellem 12 og 20 g. sukker.Brut: tør fra 0-15 g. sukker. Extra Brut: mindre end 6 g. sukker.Brut Naturel eller Brut Nature: mellem 3 og 6 g. sukker.

CASTILLA-LEÓNDO BierzoDO CigalesDO Ribera del DueroDO RuedaDO Toro

.....Området regnes af mange for det egentlige Spanien. På markerne går hyrder med deres får, på hver en lille høj ligger gamle byer bag beskyttende mure, altid med udsigt til en borg, der skulle forsvare dem. Det var her fra, Spanien og den nye verden blev erobret. Hovedbyen er den gamle kongeby Valladolid. Det var i byens katedral at Isabel og Ferdinand blev gift. Duerofloden løber forbi byen og videre vestpå ind i Portugal, hvor den skifter navn til Douro. Langs flodens bredder er der en masse nyplantninger. Man kan fornemme en gevaldig tro på fremtiden. Internationale eksperter kalder det fremtiden.Vin er bestemt ingen nyhed på disse kanter. Det har været en naturlig del af det lokale landbrug så længe man huske tilbage i tiden. Men der er sket noget indenfor de sidste ti år, som har vækket vin- interesserede i hele verden. Man er begyndt at nikke genkendende til navne, som man tidligere aldrig havde hørt om, og de bedste af Castilla-Leóns vine placeres på højde med det bedste som laves nogen andre steder på kloden.Castilla-León har fem DO’er. De fire af dem ligger langs Dueroflodens bredder, den femte ligger lidt på afveje, helt oppe nordvest ved grænsen til Galicien.

Kort & godt om Castilla-Leóns køkkenEt typisk måltid i Castilla-León starter ofte med lidt krydret pølse, varm blodpølse, sortfodsskinke, bønner i tomatsauce og lidt fåreost. Så er man i gang. Hovedretten er noget med lam eller stegt pattegris. Men i Castilla-León har man også glimrende oksekød, en almindelig castiliansk »Chuletón« (kotelet) vejer omkring 400 g.! Kødet kan også tørres, så hedder det »Cecina«, og nydes udskåret i tynde skiver. I sæsonen er der vildtretter. En helt typisk dessert fra Castilla-León er »yemas de Santa Teresa«, nogle små søde kager lavet på æggeblommer, kanel, citron og sukker og drysset med flormelis. De bliver oftest tilberedt af nonner fra de mange klostre i Castilla-León og solgt på markeder eller til specialforretninger.

DO Bierzoer så langt væk fra de andre DO’er i Castilla-León, at der ikke på nogen måde er lighedspunkter. Helt oppe i regionens nordvestlige hjørne i et råt, bjergrigt landskab grænsende op til Galicien. Bjergene samler skyerne, og man får megen nedbør - lige så meget som i Bordeaux - siger de lokale. Derfor er alkoholprocenten knap så høj som i vinene længere sydpå. Man kan generelt sige, at de mere ligner de lette vine fra Galicien, men det er bare en anden stil. Man arbejder med nogle spændende druer som er lidt anderledes end det, vi kender fra andre steder. Det skyldes den helt specielle Mencía, en drue som er tæt beslægtet med Cabernet Sauvignon. Der er ingen tvivl om at den har et kæmpe potentiale, og at vi snart vil møde flere eksempler på det. Mencía blandes med Garnacha for at give styrke og farve.Hvidvinene fra Bierzo fremstilles udelukkende som unge, lette, friske og tørre vine.En enkelt bodega med 2000 andelsindehavere dominerer distriktet.

DO Cigalesligger lige nord for Valladolid. Fra bodegaerne kan man stå og se ned over byen. Cigales har valgt at koncentrere sig om at lave Rosado. Og det gør de så godt, at de tælles blandt de allerbedste. Der har været tradition for at lagre og opbevare Cigales vin i små kældre hugget ind i klipperne. Over alt ser man små tårne stikke op af skråningerne. Det er ventilationskanaler til disse kældre.

Druen der bruges til den lyserøde Cigales er Tinta del País, som Tempranillo’en jo kaldes på disse breddegrader. Man skelner mellem de unge, frugtagtige rosé’er og »Claretes«, som har fået et par års lagring.Men man skal være opmærksom på at de røde vine fra Cigales vinder frem. I Crianza-udgaven er de fornemme.

DO Ribera del Dueroer distriktet som internationalt regnes for Spaniens mest lysende stjerne. Det er her Tempranillo’en har fået navneforandring til Tinta del País, og det er her den udfolder sig allerbedst. Pudsigt nok er det en helt anden drue, som har gjort distriktet kendt. Det er såmænd Cabernet Sauvignon, af alle. Den blev sat langs Dueroflodens bredder i 1864 af en greve, som havde været en tur i Bordeaux. Han havde store forventninger, men at vinen fra disse druer skulle blive Spaniens mest kendte, og en af verdens bedste, havde han nok ikke turde håbe på. Han har vist senere generationer, at man her ved Duero har store muligheder. Men på forunderlig vis inspirerede det ikke naboerne, der fortsatte med at producere deres gode landvine, som blev drukket lokalt.Indtil midt i 1980’erne lå den største del af Ribera del Duero-produktionen hos kooperativerne. Men nu begyndte flere af de private bodegaer at se lyset, og ganske hurtigt kom de frem på den internationale vinscene, hvor de fik megen ros. Omstillingen var ganske enkel. Man skulle bare høste lidt mindre per hektar, og så kæle lidt mere for det. Den generelle standard er steget flere cru’er.Vinmarkerne ligger i en højde af 700 til 800 meter over havets overflade. Man fornemmer det ikke, for det er et forholdsvis fladt højland, som floden skærer igennem. Jorden er kalkholdig, næsten hvid i nogle områder, med aflejret materiale langs flodens bredder. Klimaet er nok det, som gør forholdene perfekte for kvalitetsvindyrkning. Somrene er korte og meget varme. Der er kølige nætter og et køligt efterår. Vinteren er kold og lang.For at udnytte de naturlige fordele er det vigtigt at høste på det helt rigtige tidspunkt for at opnå den bedste balance mellem sukker og syreindhold. Ribera del Duero er kun rødvin og så en lille smule rosé. Men det er rødvinene, vi skal koncentrere os om. Når den er bedst er det en international sværvægter med cedertræ, tobak, chokolade, krydderier og frisk frugt i en harmonisk blanding. Det er vigtigt at slå fast at alle i dag bruger Tinta del País, eller som den også kaldes i distriktet - Tinto Fino. I Ribera del Dueros perfekte klima skabes der en elegant balance og harmoni, som gør, at druen i modsætning til erfaringer, man har gjort i Rioja, kan stå alene uden at blive blandet med andre druesorter. De druer, man taler så meget om, Cabernet Sauvignon og Merlot, må kun genplantes der hvor de har været tidligere.Ribera del Duero er kommet for at blive. Der er ingen tvivl om at placeringen blandt verdens bedste rødvinsdistrikter vil blive styrket i fremtiden.

DO RuedaVi er stadig på den spanske højslette og nu i den sydlige del af Valladolid-provinsen. Der er ekstremt fastlandsklima, og ideelle betingelser for at fremelske druer til kvalitets- hvidvin.Rueda er opkaldt efter en lille by, som ligger ud til hovedvejen der fører til Madrid. Man slås lidt med Rías Baixas om at være kendt som Spaniens bedste hvidvinsdistrikt. Fremtiden og succesen for Rueda blev lagt i 1972, da ny kapital og viden investerede stort, med tanke på at køligheden og de kalkholdige jorde ville være det ideelle miljø for grønne druer. Men vigtigst af alt var den lokale Verdejo-drue, som under kyndig vejledning giver en vin med en ganske overvældende aromatisk duft og smag.De lokale forstod bare ikke at behandle den rigtigt. I alt fald ikke efter den moderne smag. Man havde vænnet sig til, at Verdejo skulle vinificeres til en meget stærk gul vin, der var lettere oxideret og meget alkoholrig. Gerne 15%. Derfor blev den kaldt »femten«.De nye vinmagere lagde stilen totalt om, og distriktet fik således sin DO i 1980. I mellemtiden havde de lokale bodegaer lært sig den nye stil, men det var for stor en omvæltning. Ingen kunne genkende Rueda fra alle de neutrale, tørre, sprøde hvide vine som blev fremstillet over alt i hele verden. Der manglede et personligt fingeraftryk.Man blev derfor enige om at sikre en vinifikation, som bevarede det strøg af anis og nyslået hø, som er Verdejo’ens særpræg. Det har man fulgt siden midten af 1990’erne. Men for at opleve det, skal den være lavet på Verdejo, hvilket man sikrer sig ved at spørge efter Rueda Superior. Loven forlanger mindst 85% Verdejo i disse.DO-reglerne tillader også brugen af Sauvignon Blanc og Chardonnay. Det er meget internationale vine, som man kan

sammenligne direkte med verdens andre store af samme slags. Sauvignon’ens aromaer ikke bare antydes, de brager nærmest ud med dufte af stikkelsbær, hyld, asparges og grøn peber.

DO Toroer nabo til Ribera del Duero, og betragtes af mange som et glimrende alternativ, selv om de ikke er direkte sammenlignelige. Toro-vinene er generelt lidt federe, lidt kraftigere og mere saftige end naboens. Også i Toro er det den »lokale Tempranillo«, som regerer. Den kaldes meget logisk for Tinta de Toro, og har gennem mange generationer tilpasset sig de varme somre og de kolde vintreToro har altid været kendt for sine gode vine. Kvalitet var et simpelt men bestemt krav fra deres største kunde - universitetet i den nærliggende by Salamanca. Det er Spaniens ældste universitet, og de lærde har altid været kloge nok til at forlange det bedste.Nyt blod er kommet til distriktet, og dermed også nye ideer. Druerne høstes lidt tidligere end sædvanen, gærer i temperaturregulerede cuvée’er og derefter lagres de på små nye egetræsfade. Det er flotte og karakterfaste vine, som har imponeret internationalt.Vi kan forvente, at fremtiden vil byde på et endnu større udbud af vine.

LAGRING.....Som hovedregel kan man opdele spansk vin i to hovedtyper: De unge (Vino Joven) med ingen eller kun kort fadlagring, og de vine, der har lagret på egetræsfade i en given minimumsperiode, det vil sige følgende tre kategorier: Crianza, Reserva og Gran Reserva.Den spanske vinlovgivning gælder for hele landet og for alle DO-distrikter. Når der kræves lagring på egetræsfad, skal det være et fad, som er mindre end 1000 liter, og det skal være enten amerikansk eller fransk eg.

Crianzarødvin er lagret på egetræ i mindst seks måneder, og må først sælges efter to hele kalenderår. De fleste DO’er har sat minimumlagringen til 12 måneder på fad.Hvid og rosé Crianza skal være i bodegaen i to kalenderår, heraf minimum seks måneder på træfade. De må først sælges i det efterfølgende kalenderår.

Reservarødvin skal tilbringe tre kalenderår i bodegaen, heraf mindst 1 år på eg. De må først sælges i det fjerde år.Hvid og rosé Reserva skal være i bodegaen i to kalenderår, hvoraf de seks måneder skal være på træfad. De må først sælges i deres tredje år.

Gran Reservarødvin må ifølge loven kun må være vin fra særdeles gode år. Den skal kunne tåle at ligge to kalenderår på træfade og derefter tre år på flaske og må først sælges i sit sjette år. Hvid og rosado Gran Reserva skal være i bodegaen i fire kalenderår, heraf mindst seks måneder på fad.

Spanske Vingloser.Adega = Galisisk ord for vingårdAfrutado = vin som er blevet lavet for at fremhæve frugtenAguja = lettere mousserende vinAlbariza = kalkholdig jordbundAlambrado = det trådnet, der - i dag af rent dekorative grunde - bindes uden om spanske vinflaskerAñada = årgang, f.eks. 2001,2004,2005 tres añadas excelentes 2001,2004,2005 tre Excelente (fortræffelige) årgange(mediana (M), normal(N), buena(B), muy buena(MB), excelente(E) = La calificatión de la cosecha = evauering af årgange)Aperitivo = AperitifArenas = sandholdig jordbundArrope = reduseret vinmost der især bruges til sødere vineArtesanal = vin produseret ofte ved håndkraft af mindre vingårdAutoevacuaciones = små tanke brugt til fermentering uden pres af druerneBarrica = fad, tønde, typisk 225 l fad til lagring af vinBarros = leret jordbundBlanco = HvidBodega = VingårdBodeguero = Repræsentant eller jer af vingårdBota = Fad som indeholder fra 550-600 lCabeceo = den endelige sherry efter at vinen har været igennem solera processenCava = Mousserende vinCeller = katalansk for vingårdConsejo regulador = officiel organisation som er sat op for at chcke retningslinierne indenfor DO´en.Cosecha = høst(tid), cosecha 1973, bruges om årgangen på (spansk-sprogede) etiketterCriadera = den øverste række af fade i solera systemetCrianza = Lagring af vin. En crianza skal lagre min 6 mdr på fad og 12 mdr på flaske.Conjunto de Varias Cosechas (CVC) = blend af forskellige årgangeD.O = DENOMINACIÓN DE ORIGEN D.O.Ca. = DENOMINACIÓN DE ORIGEN CALIFICADA (Rioja and Priorat)Dulce = Sød Enverado = vin lavet på umodne dyrer for at hæve syrenEspumoso = parably betegnelse for mousserende vinFino = Sherry typeFlor = gæren som dannes ved sherry produktion og som giver sherryen sin karakteristiske smagGran reserva = lagring betegnelse. En Gran reserva skal min. ligge 2 år på fad og 3 år på flaske.Joven = ung vin uden lagringLagar = større fade hvor drurne pressesMaceración carbónica = traditionel metode hvor druerne ikke presses før fermenteringManzanilla = sherry typeMétodo industrial = mest almindelige form for vinproduktion især større vinhuseMétodo rural = pres og fermentering i åbne fadeMétodo traditionel = produktion af mousserende vinMarqués = den adelige grevetitel markis. Flere markiser har lagt navn til spanske rioja'er: Marqués de Murrieta, Marqués de Riscal Olorosa = sherry typeOruja = drue skin eller betegnelse for druesnapsPago = enkeltmarkRancio = vin lagret med ilt (oxegen)

Reglamento = sæt af regler under hver DORéserve = kan betyde, at vinen er ekstra fadlagret og “reserveret”. Ingen specielt kontrol med brug af ordet, dog - i Rioja i Spanien er Reserva en officiel kvalitets-betegnelse, der betyder, at den udvalgte vin er lagret i mindst ét år på fad og to år på flaske.Roble = egetræ, f.eks. una barrica de madera de roble francés/americano et fad (af træstave) af fransk/amerikansk eg (ikke fad)Rosado = rose vinSeco = tørSin cosecha = uden årgangSemi dulce = lettere sødSemiseco = lettere tørSolera = system brugt til produktion af Sherry hvor man blander forskellige årgangeTinto = Rød Varialtal = vin lavet med min. 85% af den gængse drue i områdetVendimia = årgang eller vinhøst, dvs. aktiviteten at høste vinViñero = ejer af vingårdVino Comarcal = lokal vin som fremhæver det lokaleVino ecológico = vin lavet økologiskVino de licor = sød vinVino de mesa = bordvinVino de la Tierra = vin lavet udenfor officiel DOViña = VinmarkVino = Vin