Vivian Hvenegaard: TJENERDRENGEN, Erik Braagaard, en ...Vivian Hvenegaard: TJENERDRENGEN, Erik Braagaard, en dansk modist og designer 7 HVEM VAR TJENERDRENGEN? Karl Erik Georg Braagaard

Vivian Hvenegaard: TJENERDRENGEN, Erik Braagaard, en dansk modist og designer

2


3

Tjenerdrengen

Erik Braagaard

En dansk modist og designer

1912 - 2004

Tekst, tegning, foto og layout:

Vivian Hvenegaard

1. oplag 2015

2015 © Hvenegaards Forlag

ISBN 978-87-987335-5-3

En kærlig tak til Esben Brage for Plum-rettelser,

min søster Annie Lyng for korrekturlæsning,

min svigersøn Emmett Prexus for indskrivninger

af franske og spanske artikler

og til min mand, Jens, for gennemlæsning,

tålmodighed og kaffe .

Denne lille forskning er dedikeret

specielt til vor kære ven og

Plum-ekspert Esben Brage

og til hans trofaste og kærlige hustru Lise.

OBS!!

Teksten må ikke benyttes kommercielt uden tilladelse fra

forfatteren. Teksten fås som en fil ved henvendelse til:

Vivian Hvenegaard,

Kertevej 26, 5560 Aarup

[email protected]


4

INDHOLD

Prolegomena .................................................................................................................................................................. 5

Hvem var tjenerdrengen?................................................................................................................................................ 7

Thorøkongen .................................................................................................................................................................. 8

Selvmordet ....................................................................................................................................................................12

Paris ..............................................................................................................................................................................13

Rejsen til Amerika ..........................................................................................................................................................17

København - London ....................................................................................................................................................19

New York ......................................................................................................................................................................21

Inspiration .....................................................................................................................................................................25

Ansatte/samarbejdspartnere ...........................................................................................................................................27

Hatte og mad ................................................................................................................................................................29

Væver Kjeld Juul-Hansen ..............................................................................................................................................32

Museum ........................................................................................................................................................................33

Thelma Irene Chrysler ...................................................................................................................................................34

Anita Loos .....................................................................................................................................................................34

Hertuginden af Windsor .................................................................................................................................................35

Mary Millicent Abigail Rogers .........................................................................................................................................36

Virginia Pope og pressen ...............................................................................................................................................36

Helen C. Ziegler ............................................................................................................................................................37

Cristina Claudel .............................................................................................................................................................37

Marie Cécile von Springer ..............................................................................................................................................38

Molly Wetmore Milbank .................................................................................................................................................38

Hvor blev han af? ..........................................................................................................................................................39

Postscriptum ..................................................................................................................................................................41

Links og kilder ...............................................................................................................................................................42


5

PROLEGOMENA

Under mit slægtforskningsarbejde til bogen

Fruentimmerne fra Pallehuset1

, som blev ud-

givet i 2011, opdagede jeg til min overraskelse,

at direktør og overretssagfører Harald Skovby

Plum, R. af Dbg. var en af de såkaldte gullash-

baroner under Første Verdenskrig 1914-18.

Han var fætter til min mands farmor, Charlotte

Plum, men vi havde aldrig hørt om hans liv og

levned. Vi forhørte os hos den sidste, der

kunne huske ham, Jens’ faster Dagmar Dreyer,

der da var 93 år. Men uha, vi fik en bestemt

irettesættelse: ”Ham taler man ikke om!” – og

så var der lukket. I familien var emnet Harald

Plum tabu, til trods for at de havde haft en del

med ham at gøre, mens han levede. Heldigvis

lå der masser af oplysninger om Harald Plum

på nettet, som vi kunne undersøge.

Senere så vi i avisen, at der var guided tur til

øen Thorø, som Harald Plum havde ejet. Det

var med Plumeksperten Esben Brage, som

også fandt eventyret Tællelyset, af H. C.

Andersen i en arkivkasse med Plum-materiale2

.

Esben Brage havde hurtigt spottet Jens, som

en af Plum-slægten, og afslørede ham blandt

alle tilhørerne. Venskabet er fortsat, og vi har

siden udvekslet ”fund”, når vi fandt noget af

interesse.

For nylig ville jeg kort opsummere forløbet

omkring Harald Plums selvmord på Thorø den

24. oktober 1929 og bemærkede, at han hav-

de ansat en 17-årig tjenerdreng ved navn Karl

Erik Georg Braagaard.

Thorøgaard 1926, en akvarel af Harald Plums fætter,

Niels Munk Plum3. (Willemoesmuseet i Assens, Harald

Plums barndomshjem).

Han omtales ved forhøret i obduktionsrappor-

ten4

:

[Harald Plum] (HP) laa i Sengen den 23. om

Morgenen, da Tjenerdrengen Carl Erik Georg

Braagaard Kl. ca. 8.00 var inde med The til

ham. Da Tjeneren havde givet [HP] Theen, gik

han atter ud fra Soveværelset, og [HP] var da

alene. Da Tjeneren og Stud. med. Preben

Plum5

, som også boede paa Thorø, den 23. Kl.

ca. 8.30 ville gaa ind til [HP], var Døren til

Soveværelset aflaaset, og til trods for, at de

begge bankede på for at komme ind, vilde

[HP] ikke lukke op. Kort efter hørtes der inde

fra [HP’s] Værelse en lyd, "som om et Bord

faldt", og der hørtes en Jamren inde fra Sove-

værelset…


6

Modeller fra Braagaards karriere 1935-1954


7

HVEM VAR TJENERDRENGEN?

Karl Erik Georg Braagaard blev født i sin

mormor og morfars lejlighed på Ægirsgade

741.

i København 24. august 1912. Han blev

døbt i Kingo Kirke 15. september 1912 af

pastor Lichtenberg og fik ved dåben det lange

navn Karl Erik Georg Braagaard Hansen

Olsen.

Han var søn af søfyrbøder Robert Vilhelm

Frederik Olsen og hustru Mary Christine

Elisabeth f. Braagaard6

. Parret blev viet 30. juli

1911 i Kingo Kirke i København. De blev dog

hurtigt separeret, og moderen flyttede 1. maj

1913 atter hjem til sine forældre, sammen med

den etårige Erik. Hans forældre havde da kun

boet sammen i et halvt års tid7

.

I Folketællingen 1916 var Erik stadig registreret

i Ægirsgade hos sine bedsteforældre, Jens

Georg Braagaard og hustru Hansine Olivia

Petrea f. Petersen8

, men hans mor boede der

ikke. Foruden Erik havde bedsteforældrene på

det tidspunkt fire mindreårige børn, samt en

72-årig enkemand boende til leje hos dem.

Bedstefaderen arbejdede gennem mange år

som kaffebrænder i Dansk-Hollandsk Caffe-

kompagni på Peder Hvidtfeltstræde 39

. I FT

1911 kan man se, at han kørte med sporvogn

på arbejde, og at hans årsløn i 1916 var 1700

kr. hvilket var en ganske god løn.

Eriks forældre blev skilt 30. juni 1917, og hans

mor giftede sig 12. maj året efter med en

børstenbinder og chauffør10

. Men Erik blev

boende hos sine bedsteforældre på Ægirsgade

og fik ved navneforandring 21. oktober 1918

fjernet Hansen Olsen.

Eriks mor Mary døde 16. februar 1920, blot 28

år gammel, på Kommunehospitalets filial på

Tagensvej. Hun var det femte barn, som

bedsteforældrene mistede. I FT fra 1901 kan

man læse, at de havde to børn, men også at

de havde mistet fire børn. Ifølge Kgl. bevilling

af 18. november 1920 blev Erik efter mode-

rens død adopteret af sin mormor og morfar.

De var da begge midaldrende og havde to

voksne børn hjemme, foruden deres yngste

datter Inger, som var et år ældre end den nu 8-

årige Erik.

Erik boede fortsat hos sine bedsteforældre i

folketællingerne 1921 og 1925. I 1925 var der

registreret 9 personer i den beskedne toværel-

ses lejlighed på Ægirsgade. Foruden Erik

havde bedsteforældrene alle fire børn hjemme.

En af sønnerne var nu gift og havde en lille

datter. Konen og datteren boede også i lejlig-

heden.

Erik blev konfirmeret den 27. oktober 1926 i

Kingo kirke.

Erik Braagaard var lige fyldt 15 år, da han den

1. september 1927 fik ansættelse som tjener-

dreng hos Harald Plum. Plum havde sin

private bolig i København, hvorfra han drev

sine forretninger, men når han tog til Thorø,

havde han Erik med.


8

THORØKONGEN

Udsigt over Thorø

Få kilometer fra Assens på Sydvestfyn ligger

øen Thorø. Øen har fået sit navn efter den

olddanske terrænbetegnelse thõr, der betyder

en forhøjning i søen. Den er i dag en halvø,

men var, før tilsandningen i 1990’erne, en ø.

I dag er Thorø ejet af Københavns Lærerfore-

ning, som købte øen i 1930 af Harald Plums

Legatstiftelse efter gullashbaron, direktør og

overretssagfører Harald Skovby Plum, R. af

Dbg’s selvmord og foreningens fallit.

Plum havde købt øen i 1917 for ca. 60.000 kr.

og doneret den til et familiefond, for hvilket

han selv var formand. Øen brugte han og

andre familiemedlemmer som ferieø.

Plum havde kort tid efter købet af øen hyret to

af Danmarks ypperligste folk. Arkitekt og maler

Aage Lønborg-Jensen, som skulle stå for

istandsættelsen af den smukke gamle Thorø-

gaard, og den internationalt berømmede land-

skabsarkitekt Gudmund Nyeland Brandt, der

skulle sørge for et smukt haveanlæg.

Svimlende summer blev brugt på begge dele.

F.eks. blev der lagt over 1500 tulipanløg. 54

forskellige sorter, 30 stk. af hver.

De færreste kender i dag Bonnesen, men i 1890'erne

blev han hurtigt et stort navn. Han fik afsat sine værker til

de mest navnkundige museer og samlere, samt til

kongehuset.

En kolossal broncefigur Thors kamp med Jæt-

terne, blev bestilt til øen. Det tog 8 år for

billedhuggeren Carl Bonnesen og hans team at

få den færdig. Prisen var 90.000 kr. Den blev i

størrelse kun overgået af Gefionspringvandet.

Billedhuggeren forventede derfor offentlighe-

dens deltagelse med journalister og alt hvad

dertil hørte til afsløringen. Hvad Plum havde


9

tænkt som et mindre familieevent endte derfor

i promt og pragt.

En mindesten med Plumfamiliens våbenskjold Sursum

Corda (løft deres hjerter) blev også afsløret.

Afsløringen blev foretaget 3. juli 1926 med

små 300 inviterede gæster. De blev sejlet til

Thorø fra Assens med lysttursbåden Dronning

Alexandrine fra Lillebæltsoverfarten Assens-

Aarøsund. Ombord var sågar et orkester.

Plum havde gennem mange år været æreschef

for Søspejderne. Han havde doneret et større

sejlskib til disse.

I dagens anledning var flere snese spejderdren-

ge inviteret til afsløringen. Disse unge skulle

også gå til hånde med praktiske opgaver. De

fik til gengæld en udflugt til godset Brahesborg

og et bal med indbudte jævnaldrende unge

damer fra byen.

Sammen med øens ”salutkanon” gav de gæst-

erne en kongelig modtagelse med deres flag-

smykkede skibe og honnør.

De indbudte gæster var prominente folk. Selv

adelige var i følget. Hver enkelt gæst blev

personligt hilst velkommen af ”Økongen”.

Mange smukke ord blev sagt og lange taler

holdt. Ikke mindst af professor Hans Brix11

.

Han var inviteret som hovedtaler og havde

gjort særdeles meget ud af talens indhold.

Endelig kunne afsløring finde sted. Det var de

unge fra Plum-familien, som fik æren af dette.

Et nyindviet mausoleum blev beset af gæsterne

samme festlige og hede sommerdag. Det blev


10

inviet dagen før af flere præster og den nær-

meste familie.

Mausolæets døråbning vendte mod Assens

Kirke. Ved siden af var bygget en lille kopi af

det store gravsted. Herinde skulle ”Økongens”

to pekingesere engang hvile under hvert sit

smukke relief indgraveret i sten.

”Gravhøjen” var bygget i kostbare materialer,

med fundament af granit fra Bornholm. En helt

ny havn måtte anlægges til den tunge last af

byggematerialer.

Et mindesmærke med anker for en nedskudt

engelsk undervandsbåd, var blevet afsløret

samme morgen med to indbudte engelske

journalister. Også den tyske presse var repræ-

senteret på Thorø denne store dag med 4-5

journalister og deres fruer. 7,4

Om aftenen var små hundrede særligt udvalg-

te gæster til middag og dans i Skovpavillonen i

Assens, hvorfra der var udsigt over Thorø.

Præcis kl. 23 var der fyrværkeri, leveret af

Tivolis egen fyrværkerimester.

Så kom der fakkeloptog med de spejdere, der

tidligere på dagen, sammen med Plum havde

nedlagt en krans ved monumentet for søhelten

Willemoes i Assens. Til slut dannede de et stort

bål med faklerne til ære for billedhuggeren.

En helt usædvanlig smuk og festlig dag nær-

mede sig sin afslutning.

Skovpavillon blev indviet den 24. juni 1885


11

Museumsbyggeri inspireret af Runde Tårn og Trinitatis Kirke


12

SELVMORDET

Godt tre år senere, onsdag den 24. oktober

1929, samme dag som krakket på Wall Street

begyndte, blev Harald Plums ”kongekrone”

brat revet af. Alt havde tegnet såre lyst og et

nyt museumsbyggeri inspireret af Runde Tårn

og Trinitatis Kirke var godt undervejs på

Thorø.

Plum og tjenerdrengen var hastet til Thorø om

mandagen, og var ankommet hen under aften.

Humøret havde været fint. Men næste morgen

havde Plum ikke haft det godt. Han led af

sukkersyge. Der var blevet tilkaldt en læge.

Han sendte Plum en tur på sygehuset. Da han

kom tilbage til gården senere på dagen gik han

straks i seng.

Tjenerdrengen havde sovet i værelset om

natten. Om morgenen havde han hentet te til

Plum.

Plum forsøgte at begå selvmord om tirsdagen

ved at skyde sig selv to gange i brystet. Han

overlevede. Alle troede faren var drevet over,

men onsdag fandt han en revolver frem, som

han havde haft held til at gemme i sit senge-

bord. Han skød igen sig selv i brystet, og

denne gang ramte han hjertet.

Økongen var død!

Tjenerdrengen jamrede sig og græd…

Gravplads og kors på Thorø. Rejst af Plum,

ved fund i grusgrav af 3 skelletter fra oldtiden.

Hvad der nøjagtigt skete de tre oktoberdage på

Thorøgaard, forbliver en gåde, nu hvor alle de

medvirkende er væk.

I FT 1930 var tjenerdrengen Erik Braagaard

ikke længere hos bedsteforældrene.


13

PARIS

”På det tidspunkt, hvor vi gik i trykken,

indløb en beskeden om, at et nyt mode-

hus netop var åbnet:

Erik Braagaard.

Han lod os beundre en meget original

samling med helt nye designs. Der er

ingen tvivl om, at hans kreationer vil

opnå aktuel og pålidelig succes. Det vil

vi bringe mere om i vore næste udgaver.”

Juni 1935 L'art et la mode nr. 11, side 44.

Det var på 8 Rue Saint-Florentin, i et af Paris’

dyreste og mest mondæne kvarterer, ikke langt

fra Concordepladsen, at Erik Braagaard i for-

sommeren 1935 havde startet en lille mondæn

hattesalon.

”Braagaard, der blev født i København, "opda-

gede" Paris, da han studerede kunst, og

begyndte at lave hatte der. På næsten ingen tid

blev han de smarte pariseres elskling og lavede

alle hattene til kjolekollektionen fra Balen-

ciaga.”

”Han startede op sammen med en ung mand,

der var ukendt på det tidspunkt - Jacques

Fath12

. Faktisk var den blonde og smukke pige,

der senere blev Madame Fath13

, Braagaards

mannequin”.

The Philadelphia Inquirer 18. sep. 1951

Der findes ganske rigtigt nogle beskedne

avertissementer, indsat i den franske avis

L'Intrasigeant, første gang 21. juni 1935, hvor

Braagaard annoncerede efter hattemanne-

quiner med hovedmål på 55 cm.

Jacques Fath, der iflg. artiklen kan formodes at

have startet som assistent hos Braagaard, var

ud af kunstnerfamilie. Han lærte faget ved at

studere fagbøger om hattefremstilling og

design. Ligesom Braagaard fik Fath inspiration

fra besøg på kunstmuseer. Da han i 1937

startede sit eget modehus, hyrede han desig-

nere og assistenter, og blandt dem var Hubert

de Givenchy, Guy Laroche og Valentino

Garavani14

. Fath blev faktisk regnet blandt de

tre mest betydningsfulde førkrigsdesignere i

Paris, hvor de to andre var Dior og Balmain.

Også hans kone blev en kendt designer. Hun

skiftede navn flere gange undervejs, men er

bedst kendt som Madame Gres15

.

Braagaards hatte vakte opsigt i mode-

verdenen. Han designede frimodigt og dygtigt.

Han blev, allerede indenfor det først år efter

åbningen af sin hattesalon i Paris, også

opdaget af den amerikanske modepresse. Den

ældst fundne artikel i amerikanske tidsskrifter

er fra 7. august 1935, hvor New York-avisen

Ballston Spa Daily Journal bragte en

oversættelse af en fransk artikel fra juli.

I december 1935 var det det hollandske

tidsskrift Gooi- en Eemlander, nieuws- en ad-

vertentieblad, som spottede den unge desig-

ner.

Samme måned havde Braagaard en stor,

smuk og iøjenfaldende annonce for sin

forretning i modebladet Vogue16

, der gennem


14

1930’erne gentagne gange bragte fotos af

Braagaards hatte.

Det franske modeblad L’Officiel de la Mode17

var også hurtigt ude med nyheden om

Braagaards Salon. Allerede i juli 1935 skrev de

en længere og meget rosende artikel om hans

kollektion:

Chapeau de Braagaard

Erik Braagaard har vist en kollektion af hatte,

sprængfyldt af ungdommelighed og originali-

tet. Disse modeller, som er dristigt designet,

forbliver fortsat meget flotte hovedbeklæd-

ninger, netop på grund af mangfoldigheden i

deres forskellige former.

Dernæst bragte L'art et la mode, som lovet,

billeder og tegninger af Braagaards hatte i

efterårets numre, foruden en længere

beskrivelse af hans mange hatte i septem-

bernummeret. L'art et la mode blev udgivet i

18 lande og nu gik det stærkt for den unge

komet af en hattedesigner. Rygtet om ham

spredte sig som en steppebrand. Hans

fantasifulde og modige hatte blev afbildet i

flere og flere modespalter.

”Diane” der var moderedaktør på avisen Le

Figaro havde februar 1936 overværet Erik

Braagaards hattemodeshow. Hans smarte

modehatte havde åbenlyst overrasket hende.

Hun skildrede i malende elegante vendinger

hans hatte i flere artikler og havde uden tvivl

stor betydning for hans meget hastigt voksende

berømmelse.

Braagaards nye hatte18

”Hvis man er ung og vil skabe sig et navn som

modist i Paris, skal man være dristig og have

tusindvis af ideer. Det har Braagaard. Det er

ikke spontan enkelhed, vi finder i hans hatte,

hvad enten de er til aften eller til morgen, og

det giver dem en formular af stor ungdomme-

lighed og perfekt renhed.”… ”De nyeste

opdagelser af Braagaard ligger i detaljen og

regelmæssigheden i en hat. En klokkehat og et

tørklæde i organza. Den er en dronning vær-

dig, og går ikke af mode.”

Diane.

Le Figaro 3. februar 1936

I juni 1936 var Diane igen med til modeshow.

Braagaards ideer

Bland harmonisk beskedenhed og dristighed,

smelt excentrisk skønhed i, en idé tilpasses

sommeren 1936 på ti forskellige måder, så

uensartede, at der ikke længere eksisterer et

slægtsskab mellem dem, det er det, Braagaard

formår.

Spids, flad eller afrundet, pulden på hans hatte

er alle forskellige, en livlig glad idé lever

videre, og dirigerer hver kant i én harmonisk

og ny retning.

Al pynt, hvor enkel den end er, har egen

værdi og bidrager til en ungdommelig krea-

tion. Filten indbyder Braagaard, strå inspirerer,

det smidige skind er rejsefører, fjer formidler

eksperimenter og leder til hans succeser. Det

sker, at en sommerfugl af fjer i rige nuancer

tilfældigt lander langs den lange skygge af en

sort filthat, mens en stor klynge blåbær og et


15

tyndt slør af samme farve slynger sig på en lille

sort stråhat.

Her er vaskeskind i sin naturlige farve, bear-

bejdet i svungne ribber, som afslutter hatten i

en spids puld.

Til ”Nuit de Longchamp", aftenen på trav-

banen, en bred hat af kraftig tyl med lav puld,

tilsat et overdådigt paradis i grønt og lilla. En

hvid stråhat med bånd og store blå perler, en

stor stråkasket med flere små struttende vinger

i støvet marineblå og en blå parakit som uven-

tet charmerende effekt.

Til sidst, efter al den levende inspiration til hå-

ret fra Braagaard, genskabelsen af en virkelig

yndefuld fugl som uovertruffen udsmykning på

kronen.

Diane.

Le Figaro 5. juni 1936

I Le Figaro 22. august 1936 skildrede Diane

igen i en længere artikel, og i frodige fraser,

Braagaards nye efterårskollektion:

Elegance

Efterårets hatte hos BRAAGAARD

Hans kollektion er en fornøjelse. Hver hat

bærer i sig selv en idé. En ny facon fremhæves

og videregives, en uventet fortolkning, som en

metamorfose af calotten. Udførelsen overstiger

undertiden de gængse enemærker for gen-

nemført Haute Couture: Snittet, udskæringen,

mange brikker spiller en stor rolle i denne

smukke kollektion. Det hele tilføjes skønhed fra

modellerne: Filt, blød som silke, undertiden

trykt, prikket, moiré, skyggefulde gradiente

toner; muldvarp forveksles med velour, ligeså

ruskind med læder, håropsætninger med stor

entusiasme og sportsligt klædt.

De kunstige blomster på Braagaards hatte har

sjældne nuancer. De fornemmes minutiøst ind-

farvet som kronblade plukket af en rød rose

dagen før; grønne egeblade, alt sammen fusio-

neret med violet og brilliant aubergine.

1938 ”Nuit de Longchamp"

L'Officiel de la Mode


16

Hver enkel hat er et fund. Undertiden har

hatten slør som indrammer ansigtet og form

som to store skaller i nakken. På forkanten af

baretten, der er afkortet en til to centimeter i

højden, er syet plisse i zigzag.

Klynger af druer i varme toner hænger fra en

høj kalot. Fuglevinger omkranser løssluppet en

tamburin. To lange grønne og gule fjer krøller i

spiral omkring en smal og høj sort ruskindshat.

Alt dette vidner om den unge og inspirerende

kraft Mr. Braagaard besidder.

Formularen? De varierer i det uendelige;

”Bicorne” er en høj firkantet kalot, der går ned

i panden i en flad bue. ”Vent” er en lille ve-

lourform, som smyger sig om hovedet og slut-

ter med to draperede vindfløje, som en ”djæv-

lehue”; en ”Crâneur” er en modig blanding af

en kasket og en tyrolerhat; ”Acanthus blad” er

en glad version af en baret; ”Flamme” af dra-

peret velour giver en fornemmelse af forlæn-

gelse, mens hele højre side af ansigtet ses med

krøller i håret.

Diane

Ud over de franske og amerikanske tidsskrifters

artikler om Erik Braagaards hatte er der fundet

fotos af hans hatte i tidsskrifter fra Australien19

,

Brazilien20

, Holland21

, Island22

, Israel23

, Texas24

,

Rusland25

, Schweiz26

og Tjekkiet27

, og der vil

uden tvivl kunne findes mange flere.

Le Figaro 13. august 1936


17

REJSEN TIL AMERIKA

I oktober 1936 rejste Erik Braagaard, blot 24

år gl., til New York. I den amerikanske presse28

blev der i månederne før hans ankomst

skrevet: ”Ifølge den danske modist Erik Braa-

gaard bliver fjer mere og mere fremtrædende

som udsmykning…” – og ”- den unge dan-

skers modehus har haft usædvanlig succes,

ikke mindst med sine hatte med fjer.”

Inden hans afrejse fra Frankrig bragte det

franske modeblad L'officiel de la mode29

i

oktobernummeret en meddelelse om, at Erik

Braagaard ville ankomme til New York den 19.

oktober 1936, og at han skulle bo på Hotel

Waldorf-Astoria.

Braagaard rejste til New York med ocean-

dampere Queen Mary. Queen Marys skibsliste

blev på anløbsdagen den 19. oktober 1936

offentliggjort i New York Times, så man kunne

læse hvilke prominente rejsende, den store nye

Oceandamper medbragte. Blandt de godt

2000 passagerer, rejste 776 på 1. klasse, eller

First Cabin Class, som det hed i avisartiklen.

Selvfølgelig fik kun de mest prominente per-

soner deres navne nævnt i avisen. Det første

dusin passagerer havde titler som ambassadør,

Lord, Lady og Sir. Så nævnes en sheriff og et

par skuespillere. Men derefter dukker Erik

Braagaards navn op på listen som nr. 19.

Han var ikke en anonym rejsende blandt de

godt 2000 passagerer.

Erik Braagaard skulle som nævnt bo på Hotel

Waldorf-Astoria. Der ligger på nettet en plakat

fra netop oktober 1936, hvor man kan se

hvilke film og hvilken flot underholdning30

hotellet tilbød sine gæster.

En journalist fra New York Evening Post blev

sendt hen på hotellet for at lave et interview

med Erik Braagaard og bragte denne artikel 31

Munter dansker om TAKT & TONE for

eftermiddaghatte

Designer advarer om den vanskelige

udfordring; smart midt på dagen

Og nu er det en dansker, der bidrager til vores

etikette. Erik Braagaard er hans navn. At

frembringe fascinerende hatte til kvinder er

hans profession. Han har tilmed talent, denne

unge mand fra Danmark. Det tvist han giver til

din hat kan antagelig gøre undergerninger for

dig. Hans filosofi er enkel. Kvinder bør være

vidunderlige at se på og også fornemme. "Det

vanskeligste tidspunkt på dagen at udrette

dette”, sagde hr. Braagaard, ”er om efter-

middagen.”

Elegant til middag

Han fortsatte med at forklare, hvorfor han

antog dette. "Aftenens glamourøse kjole giver

automatisk ophøjet elegance til en kvindes

udseende. I sportstøj kan de være så afslappet,

som de vil eller endda lidt sjusket, og stiletter

og tweed mister aldrig sin stil. Men om

eftermiddagen er det enkelhed, der tæller, og

nedtoning af beklædning og mængden af

accessoirer. Bekymringsvækkende stort er i

denne udfordring problemet med eftermid-


18

dagshatten. Amerikanske kvinder accepterer

ifølge Erik Braagaard denne udfordring. Han

sagde: ”Amerikanske kvinder går ikke bare

godt med hat, de bærer dem! Det lader til, at

nogle af de smarteste kvinder i England er til-

bøjelige til at gå uden hat selv på restaurant.”

Hattestativer

I sin suite på Waldorf, har Mr. Braagaard

dekoreret sit værelse med hattestativ på hatte-

stativ. Nogle var til Palm Beach. Andre hatte

var til nuet. Mange af dem blev fremstillet af

tyndt læder, grosgrainbånd eller antilope. En

særlig smart skræddersyet Canotier er designet

i sort læder, med lige, flad skygge og to store

lædervingefjer, en rød og en sort, svajer meget

prægtigt bagud. Mest attraktivt til alle typer er

grosgrain kalotten som udmærker sig ved fikse

stikninger, muntre buer og karakteristiske

farver. En jeg særligt yndede var kongeblå og

rød. Blandt hans geniale gadgets var et fløjls-

bånd, der kan anvendes lige så effektivt som

en hovedbeklædning.

Af Gloria Braggiotti


19

KØBENHAVN - LONDON

Hatte til dronningen?

I et par artikler nævnes det at Braagaard var

”well known” i København. I en (ret ringe

OCR skannet) artikel på nettet fra 10. april

1949 i The Mount Pleasant News, Iowa side 34

antyder teksten en mulighed for, at Braagaard

kunne have designet hatte til det danske kon-

gehus i en kort periode, idet der står: Tre år

senere, da han var steget op i hattehierakiets

cirkler, fik han til opgave at lave hatte for den

danske dronning og prinsesse.

Der står også: Som 16-årig (for 20 år siden)

designede Braagaard klokkehatten, som han

satte på skrå og solgte til sin første kunde i

København, Danmark.

The Philadelphia Inquire skriver 16. marts

1952 i en annonce fra modehuset Bonwitt Tel-

ler: Bonwit Teller announces the personal

appearance of Erik Braagaard, Royal Milliner

of international fame, tomorrow and Tuesday

with his new collection of spring hats romantic

in feeling, with frothy dignity. We sketch his

drama of white feathers, red roses.

København

Det er dog ikke dokumenteret yderligere,

ligesom der heller ikke er fundet tegn i Kraks

Vejviser 1930-1935 på, at han ejede en

hatteforretning i København. Heller ikke i Dan-

marks Ældste Forretninger (1910, 1950) eller i

Erhversdrivende, deres Ansatte og andre Per-

sonligheder32

finder man navnet Braagaard.

London

Det kan dog dokumenteres via avisen The

London Gazette33

, at Erik Braagaard havde

oprettet firma i London. Det har ikke været

muligt at finde en fysisk adresse, men ifølge

avisen er Erik Braagaard Limited ophørt med

at eksistere 25. januar 1938.

Dommen

Der findes på politiarkiverne i Kew, Richmond

i Surrey, England fra tidsperiode 1934-38 et

dokument ifølge hvilket The Metropolian

Police34

nægtede Erik Braagaard tilladelse til at

komme ind i landet.

Dokumentet lyder:

“Metropolitan Police: Office of the Commis-

sioner: Correspondence and Papers, Special

Series. UNNATURAL OFFENCES. Karl Erick

Georg Braagaard (Dane), a moral pervert:

refused leave to land.”

Hvad det nøjagtigt dækker over kan man blot

gisne om. Hvilken rejse dommen hænger sam-

men med er også uvist, idet originaldoku-

mentet ikke har kunnet fremskaffes. Ifølge

arkivet er det bortkommet35

.


20

Der er kun fundet et enkelt lille og ringe avisfoto af Erik Braagaard under

eftersøgningen, det var i avisen Philadelphia PA Inquirer i 1951.


21

NEW YORK

Fransk design for Amerika36

Overskriften til en interessant historie kunne

være; Franskmænd på Amerikas ”Rue de la

Paix." Det er forbløffende så mange franske

designere, der i dag entusiastisk driver forret-

ninger og servicerer de amerikanske Rolls-

Royce kunder. Disse designere fra Paris, som

nu arbejder for det amerikanske publikum, har

især bosat sig på gaderne over 42nd Street i

New York. De fleste af disse designere arbejder

med amerikanske tekstiler og med amerikan-

ske råmaterialer. De smeder modeideer, som

er formgivet til den amerikanske udtryksmåde,

og deres bidrag har været med til at gøre New

York til et af verdens vigtigste modecentre.

Hvem var disse folk?

Artiklen fra Schenectady Gazette 1941 stillede

derefter skarpt på de mange kendte franske

designere, som havde startet modesalon i New

York. De valfartede i starten af 2. verdenskrig

til det roligere amerikanske kontinent. Artiklen

nævnte derefter modisten Erik Braagaard, som

den ene af to kendte ”milliner” fra Paris.

Jay-Thorpe

Erik Braagaard flyttede i 1939-40 til New York,

hvor han bosatte sig permanent. Den 19.

februar 1940 bekendtgjorde The New York

Sun37

, at et modeshow skulle afholdes i den

mondæne modebutik Jay-Thorpe Beauty

Shop38

på West 57th Street i New York kl.

16:30. Der ville Erik Braagaard fremvise sin

hattekollektion.

Hans hatte havde i flere år været en del af

modebutikkens sortiment, det kunne man læse

i L'Art et la Mode i 1937, hvor en vist hat

havde en notits tilføjet om, at hatten kunne

købes i Jay-Thorpe i New York39

.

Modeshowet hos Jay-Thorpe er formentlig det

tidligste modeshow han afholder, efter at han

er flyttet til New York.

Her er et uddrag fra artiklen Viking Hatter Wins

Praise In Visit Here, af Cynthia Cabot i The

Philadelphia Inquirer (N.Y) 18. sept. 195140

.

Det er Braagaards egen fortælling fra et fore-

drag i stormagasinet Bonwit Teller41

, New York

i anlednig af hans efterårskollektion 1951. Den

kaster yderligere lys over Braagaards opstart i

New York.

Braagaard er attraktiv, ung og har en vidun-

derlig sans for humor. Han er fuld af morsom-

me fortællinger om sin karriere, som en af de

førende modister i de Forenede Stater og tidli-

gere i Paris.

Mens han nød stor succes i Paris, længtes

Braagaard efter at se Amerika. Da han forlod

Frankrig, var det med den tanke at skabe sig et

navn i New York, med blot nogle få hundrede

dollars til at fuldføre det med.


22

Genial Start!

Beviset for hans opfindsomhed kom i løbet af

de første dage i Amerika. Han indså, at for at

skabe sig et navn, måtte han først tjene nogle

penge. Han gik til en producent af meget

billige hatte, der tidligere havde købt modeller

hos ham i Paris. "Kunne du tænke dig nogle

originale hatte?" spurgte Braagaard, og fik et

entusiastisk "ja" fra hattemageren, der bestilte

to dusin på stedet - til $25 stykket. Inden for et

par timer var Braagaard tilbage - med 24 hatte.

Hattemageren kunne ikke tro sine øjne - men

betalte, og gav derved Braagaard startkapita-

len.”

Oplevelsen at ”overtale" hattemageren til at

købe hans design, da han forsøgte at få en

startkapital illustrerer hvilken slags mod denne

designer har – på næsten alle områder af livet.

”Autentistiske kopier” af Braagaards Paris

Couturier hatte blev annonceret og solgt bl.a.

hos Bloomingdale’s til $5 stykket.42

Åbning af parisisk hattesalon

21. februar 1941 afholdt Braagaard, ifølge

moderedaktøren på The New York Times43

, sit

første officielle modeshow i New York.

Han havde dagen før åbnet en lille eksklusiv

parisisk hattesalon i Victoriansk stil med inte-

riør i hvidt og lyslilla på 17 West 57th Street på

Manhatten i New York, ikke langt fra Central

Park og tæt på den eksklusive 5th Avenue. Det

var i det samme område, at de mest velståen-

de amerikanere havde bosat sig. På hjørnet af

gaden lå f.eks. Cornelius Vanderbilt II House44

med 137 rum, 37 soveværelser og 16 badevæ-

relser. Det er det største privatejede byhus, der

nogensinde er blevet bygget i New York. Det

blev dog senere revet ned for at give plads til

modehuset Bergdorf Goodman.

I anledning af åbningen af salonen bragte New

York Post45

en artikel om receptionen, som fint

beskriver hans lille salon.

Der var fuld opmærksomhed i går, da en 28-

årig dansk modist ved navn Braagaard viste sig

værdig til de fire A’er i hans navn. Hans for-

navn, Erik, blev droppet da han erfarede, at en

anden New York modist havde samme navn.

Efternavnet er velkendt i København og Paris,

hvor han har begejstret europæiske kvinder

med sit sikre design af udsøgte hatte.

Denne Braagaard har en lille bitte systue og

showroom på 17 West 57th Street. I går på

hans første åbningdag, stod en smart konti-

nental kundekreds og modepressen tætpresset

i flere lag i hans salon, for at se et udvalg af

hatte, som ikke er set i dette land, siden det

franske talent [Braagaard] i Paris fik lukket sin

salon ved nazistisk brutalitet. Vi satser på, at

inden næste sæson er gået, er Braagaard ble-

vet tvunget til at flytte til større lokaler. Hatte-

ivrige kvinder vil sprænge grænserne i hans

lille lokalitet.

Kvinder i dette land, der tidligere var vant til

parisermoden, udtrykte nu og da nostalgi ved

det fine håndarbejde, de sarte fantasier og så

det, at være velklædt i fransk tøj. Her vil de


23

finde det til deres fuldkomne tilfredshed i

Braagaards hatte. Han formår at få strå,

blonder og bånd til at tale i fuldendt harmoni.

Hans hatte er smarte uden antydning af be-

drag. De tilhører ikke en historisk periode, men

er af i dag, en samling af smukke hatte, kunst-

nerisk udformet, udsøgt lavet til kvinder med

smag. De er alle specialdesignet, prissat på

samme skala som vore ypperligste ameri-

kanske modisters.

Prisen

Derefter var der ikke længe mellem artikler

om, og fotos af hans hatte i aviser og

modeblade. Hans anseelse voksede i takt med,

at de rige og berømte blev set afbilledet med

en Braagaardhat. Han blev også håndplukket

sammen med de ledende designere, når pres-

sen i anledning af f.eks. Easter Parade bad

dem udpege forårets 10 bedste hattehoveder46

.

Braagaard blev regnet blandt de ypperligste

kræfter indenfor hattebranchen. Det viser en

modeartikel i The Brooklyn Daily Eagle fra 11.

juli 1946. Braagaard blev sammen med Lilly

Dache, John Frederics og Sally Victor anset for

“high type millinery pacesetter”.

I 1949 flyttede Braagaard sin salon fra 17 West

57th Street til det historiske Edey House på 10

East 56th Street ganske tæt på den mondæne

Fifth Avenue.

I 1951 blev der afholdt et overdådigt velgø-

renhedsshow, Hatter’s Ball, med henved 1000

deltagere, hvoraf mange var kendte stjerner og

celebrities. Arrangører var bl.a. Philadelphia

Inquirer Charities og Philadelphia Millinery

Council. Det var et velgørenhedsarrangement

til fordel for Hahmann Hospital. Det blev

afholdt i Balroom47

på Hotel Bellevue-

Stratford, Philadelphia, Pennsylvania. Erik

Braagaard var blandt de særligt indbudte og

var den ene af 4 hattedesignere, som skulle

være aftenens jury i en hattekonkurrence

blandt publikum.

Edey House


24

Samme aften fik han tildelt prisen Outstanding

Achievement in Design Award for 1951, som

blev uddelt af Philadelphia Millinery Council.

1937, inspireret af Ruben maleriers


25

INSPIRATION

Rolig specialist

Stille ro er en signatur ved Braagaards hatte,

som er smukke, "artige" og sødt dekoreret –

hvis dekoreret overhovedet, og altid smig-

rende. "Hvorfor skulle en kvinde bære en hat

overhovedet, hvis det ikke var at gøre hende

smukkere?" spurgte designeren alvorligt. Så

Braagaard laver hatte, der kan gøre dig

smukkere.48

Erik Braagaard hentede sin inspiration fra

naturen, historien, teater, film og ikke mindst

malerkunsten, og muligvis også fra sin inte-

resse for madlavning.

Kogekunst

Pandekager og kælke har været inspiration til

nogle af forårets [1940] smarte hatte designet

af Braagaard. To skiver af rå turkis strå, runde

og flade ligesom danske pandekager, er

placeret som et telt på hver side af hovedet.

Ligesom en kælk. En hat af blå og hvid strå

har buet skygge og sidder på skrå, klar til at

glide ned. 49

Musik

I januar 1943 afholder Erik Braagaard et

hatteshow i det skønne ovale rum på Hotel

Ritz-Carlton50

. New York Times bragte efterføl-

gende en meget lang gennemgang af hattene

foruden et foto af en model med en af hans

hatte. De beskrev hans show med vendinger

som Nostalgi og charme, nutidig elegance,

genial brug af materialer var et af de fremra-

gende karakteristika.

Temaet som hattene var kreeret over var Men-

delssohns ”Spring Song”.


26

Høns

New York-avisen Elmira Star Gazette bragte

23. juli 1948 en herlig artikel om fjerkræsavler-

nes forbund, The National Poultry Association,

som havde udfordret New Yorks ledende

modister til at lave hatte med høns som hoved-

tema. Det blev ikke sagt direkte i interviewet

med Mary Kelly, der var direktør for The

Millinery Fashion Bureau, skrev avisen, men

der havde været forlydener om, at modisterne

ville nægte at deltage. På Hotel Comandore,

lød menuen selvfølgelig på æg og bacon til

morgenmaden på opvisningsdagen, hvor mo-

deller og hatte blev fulgt af hønseavlernes

ivrige klapsalver.

Malerkunst

Ifølge Elmira Star-Gazette 22. februar 1937

var maleren Peter Paul Rubens51

inspiration til

en hat med grønne grosgrainbånd og gule

primulaer.

Det var kunstværkernes klare farver hos art

nouveau maleren Toulouse-Lautrec52

, som

blev kilden til inspiration for Braagaard og

hans designerassistent Adolfo Sardinas hatte-

mode i sommeren 1951.

I foråret 1952 var det de romantiske hatte og

malerier fra 1800-tallets berømte engelske por-

trætmaler Thomas Gainsborough og den fran-

ske Jean-Antoine Watteau53

som inspirerede

Braagaard og Sardinas.

Pressen i New York brugte maleriske og rosen-

de ord i deres beskrivelse af Erik Braagaards

hatte til foråret 195354

: Det delikate og perfek-

tionen i Braagaards design er de to indtryk, i

dette års hattedesignmode, som efterlod et

varigt indtryk. Hattene kombinerer Renoir-

lignende yndighed med moderne fejlfri stilfuld-

hed. En blandt publikum kaldte dette ”- ikke et

hår i uorden”.

Den sidste artikel, der er at finde om den dan-

ske modist og hattedesigner Erik Braagaard er

fra avisen Brazil Folha 1. august 1954.

Braagaards hattemode, var det år inspireret af

Francisco Goya55

.

Derefter forsvinder han af ukendte grunde fra

mediernes modespalter.


27

ANSATTE/SAMARBEJDSPARTNERE

Samarbejdspartnere

Hatteindustrien var i perioder hårdt trængt, og

der blev i 1936 oprettet en uvildig organisa-

tion; Millinery Stabilization Commission, som

skulle hjælpe industrien og arbejderne gennem

de svære år56

. Braagaard og de øvrige modi-

ster i New York samarbejdede med denne or-

ganisation.

Modisterne havde også et større samarbejde

indbyrdes. Det ses især i artikler om mode-

shows, hvor flere er gået sammen om at frem-

vise årstidens nye kollektioner.

Et af de største hattemodeshows blev afholdt

på Hotel Astor57

i New York i januar 1946. 59

modister havde kreeret og 130 modeller viste

kollektioner, som var opdelt i forskellige emner

som ”Påskestads”, ”Vide Horisonter”, der vel

nærmest kunne kaldes ”airport millinery”. 58

Ansatte

Ud over, at The Daily Argus Mount Vernon, N.

Y., i juni 1949 fortæller udførligt om et bryllup,

og det nævnes at bruden havde haft ansættel-

se hos Braagaard Inc. New York, så er det kun

den før omtalte unge Jacques Fath og den

verdenskendte cubanske modedesigner Adolfo

Sardinia59

(født 1933), som det har været

muligt at finde navne på.

Adolfo startede sin karriere hos Erik Braa-

gaard i 1948, efter at han en kort periode hav-

de været ansat hos Bergdorf Goodman. Adolfo

arbejdede som designassistent under Braa-

gaard, indtil han i 1953 fik en stilling som

chefdesigner hos hattedesigneren Mme Emme.

Adolfo opnåede flere ungdomspriser for sine

kreationer60

, mens han var ansat hos Emme.

Senere startede han sit eget modehus, hvor

han ikke kun designede hatte, men udvidede

sit sortiment, så hans kollektioner omfattede en

fuld garderobe til både kvinder, mænd og

børn61

.

Mange af hans kreationer er i dag at finde på

museer62

. Hans firma eksisterer stadig, dog er

han selv gået på pension.

Modeller

Ud over, at Braagaard selv fortæller at

Madame Fath var hans mannequin i Paris, så

er de fleste mannequiner ikke navngivet. En

enkelt af hans modeller dukker dog op i

aviserne med navn, men er ellers ukendt i

medierne, det er Betty Ellen Gillease. En

anden og meget kendt model er Bettina

Bolegard63

. Hun var i 1944 gift og mor til en

søn på 2 år. Mrs. Robert Davis, som hun blev

kaldt efter brylluppet, flyttede fra Paris til New

York sidst i 1930’erne ligesom Braagaard. ”Det

er for at tjene lidt ekstra penge til familien”,

fortalte hun, at hun igen i New York tog

arbejde som model. Hun oplyste, at hun fik

$15 i timen i 1944. De bedste modeller kunne

tjene $25 i timen. En artikel i Life64

”Model

Mothers” fra 1944 skrev, at mere end 50 % af

de næsten 400 registrerede modeller i New

York var gift, og at mange havde børn. De


28

fleste blev modeller i alderen 16-19 år, de blev

gift når de var 20 år og havde fået børn inden

de fyldte 24 år.

Andra-Braagaard

Af andre hattedesignere fra samme tid nævnes

Anita Andra65

sammen med Braagaard. Anita

Andra som oprindelig hed Anita Studin, kom

som ung kvinde til New York sidst i 1920’erne

fra Østrig og arbejdede først hos Charles

LeMaire (1897–1985)66

, en amerikansk kostu-

medesigner. Omkring 1940 åbnede hun sin

egen hattesalon, som hun drev til kort før sin

død i april 1960.

I The Brooklyn Daily Eagle fra 8. juli 1953 kan

man på side 13 læse om efterårets hattemode.

Her nævnes Adolfo hos Emme, som viser

deres kollektion på Hotel Waldorf-Astoria. Om

designerparret Braagaard-Andras hatte skrives,

at hattene, der blev fremvist i deres showroom

på 558 Madison Ave., var handsome, elegant

and head-hugging67

.

29. september samme år kan man i The

Herald Statesman Yonkers, N. Y. se, at Braa-

gaard og Anita Andra er ”consolidated under

one roof.” Braagaard havde muligvis afhæn-

det sin salon og var gået i kompagniskab med

Anita Andras i hendes hattesalon på 558 Madi-

son Ave.

Modehuse

Det var ikke kun i Paris man så Braagaards

hatte, når de store modehuse holdt mode-

shows. Gentagne gange ser man hans hatte

pryde modellernes hoved i forbindelse med

modehuse i New York bl.a. Knize68

. Også det

anerkendte pelsfirma Alfred Rainer brugte

Braagaards hatte til deres opvisninger.69

I en reklame for Lentheric Anticipation Perfu-

me, der i øvrigt kostede fra $18 - $ 42 i

194670

, bærer modellen en Braagaardhat.

Der er også en reklame i en teaterbrochure fra

1953, Playbill for Martin Bech Theatre, hvori

der er en lille notits og en tegning med teksten:

- worn here with Braagaard-Andra’s dramatic

white pillbox

Hattemode 1935 - 1938


29

HATTE OG MAD

1935 L'art et la mode nr. 19 s. 78

Både i artiklen He Makes Cooking His Hobby i

avisen Jamestown (N.Y) Post-Journal fra

194971

og igen i Philadelphia Inquiere i Viking

Hatter Wins Praise In Visit Here 195172

, skrev

aviserne om Erik Braagaards kærlighed til

madlavning. Her er uddrag af artiklerne og

opskrifter, som tydeligt bærer præg af hans

danske rødder.

Viking modist vinder ære

Ifølge modist Erik Braagaard, der i dag besøger

Bonwitt Teller og introducerer sin samling af

efterårs-hatte for 1951, er det at fremstille en

hat lidt som at lave en kulinarisk specialitet –

du skal kende de helt rigtige "krydderier", som

passer til smagen.

Erik Braagaards store hobby er at lave mad til

sine venner i sin Manhattan lejlighed.

Han har opnået lidt af et kulinarisk omdøm-

me. Favoritten blandt hans venner er en

”fiskeopskrift”. Så succesfuld har den været,

at det anses for et "scoop", når du bliver

inviteret til hans lejlighed og han laver den til

dig. Jeg fik lokket opskriften fra ham, som

følger her.

Fiskeopskrift

En (stor) skrubbefilet og 500gr. rejer (eller

flere efter størrelse af filet). Læg skrubben i

ovnfast fad, dæk den med rensede og

afskallede rejer. Dæk med tør hvidvin, drys

med salt og peber. Tilføj hakket forårsløg og

purløg, bag i 25 minutter ved 150 grader. Lav

en tyk hvid sauce af piskefløde i stedet for

mælk. Tilføj friske hakkede champignon, kog

til den er tyk og cremet, tilsæt derefter nok

persille til at give den en grøn farve. Hæld den

hvide sovs over fisken i bageformen, bag den i

endnu 10 mi-nutter. Pynt med hele kogte

champignon og server retten.

Berømt modist tilbringer fritiden i

køkkenet

Mens husmødre planlægger påskehatte, opda-

gede jeg, at flere af New York Citys hattedesig-


30

nere planlagde påskemiddage, og at deres

hobby var madlavning. Så jeg stormede ud

med ny bonnet på hovedet og notesbog i

hånden, for at finde ud af, hvad der ”rørte” sig

med hatte og fødevarer. Det første opkald var

til Erik Braagaard.

På hans kontor og salon, indrettet i fransk lys

grå stil, med massevis af dejlige hatte på høje

træer, havde jeg tid til, mens jeg ventede, at

beundre hans fortryllende nye modeller.

Interesseret i madlavning

Mr. Braagaard synes virkelig at være næsten

lige så meget interesseret i madlavning, som i

sine hatte. "Jeg er nødt til at tage hjem lidt tid-

ligt i aften, jeg skal have nogle venner til mid-

dag," bemærkede han. Jeg udnyttede denne

åbning til at bede om menuen. "Det er helt ær-

ligt for simpelt til din klumme, "tøvede han."

Jeg har ikke tid til at lave udsøgte retter."

"Men vore læsere kan lide enkel mad, som er

let at lave og billig," forklarede jeg. "Hvis de er

forsigtig med deres madpenge, er de næsten

sikre på at kunne få råd til en smuk påskehat.

"Så vil de kunne lide denne middag," indrøm-

mede han." Som forret skal jeg selvfølgelig

have danske hors d'oeuvres. I dag vil jeg købe

dem klar til brug."

"Klar til brug?"

"Ja, i dåser fra delikatessen. Der er hundredvis

af muligheder. Sild er godt med æg i en karry

dressing og kold laks med løg er nemt. Jeg kan

lide røget stør eller sardiner i dåse med citron

og tomater i skiver. Eller nogle gange pølser i

skiver og ost, og jeg inkluderer ofte makaroni-

salat. Selvfølgelig bliver der altid serveret rug-

brød til."

"Hvad med hovedretten i aften?" spurgte jeg.

Hakket kød

"Det vil blive ”Frikadellen," forklarede han.

"Dette er en dansk måde at tilberede hakket

kød på. Jeg skal bruge et halvt pund af hver af

rå hakket okse- og svinekød. Til dette tilsættes

1 æg, 1 tsk. salt, lidt peber og revet løg. Dette

bliver pisket indtil det er luftigt. Så pisker jeg så

meget mælk i, som det vil optage, men ikke så

meget, at den skiller ad, omkring en kopfuld."

"Vil du forme ”The Frikadellen Cakes” med

hænderne? "spurgte jeg.

"Nej, det er så blødt, at det ville løbe væk! Jeg

smelter nok smør i en stegepande til at dække

bunden. Så sætter jeg farsen i med en spise-

ske, som du gør med kartoffelpandekager,

hver enkelt separat; og mens de steger former

jeg flere ”Frikadellen” med en ske. De bliver

stegt langsomt, indtil de er brunet over det

hele. I mellemtiden vil jeg bage kartofler, lave

stuvet hvidkål og blande en salat. Ost og kaffe

serveres til dessert og middagen er klar på un-

der en time."

"Hvordan har du egentlig lært at lave mad?"

spurgte jeg.

Det var i Paris i de dage, hvor jeg startede op.

Jeg opdagede, at jeg kunne spare penge ved at

lave simple måltider selv. Jeg er af dansk

afstamning, så i begyndelsen lavede jeg danske

retter. Derefter tilføjede jeg franske og italien-

ske retter."

"Hvad med din påskemiddag?"


31

"I Danmark er den traditionelle ret stegt lam,

serveret med en agurksalat i en sursød eddike.

Imidlertid er jeg glad for fisk, så jeg planlægger

at have et fad bagte fileter med rejer, bagte

kartofler og en skål grøn salat. Først, selvfølge-

lig, en masser danske ”hors d'oeuvres”, arran-

geret så det gør det ”Koldebord” attraktivt nok

til forårsfestival. Og til dessert, en stor dansk

æblekage, muntert pyntet med jordbærmar-

melade, og pisket fløde sat på som et bånd, og

hasselnødder placeret her og der ligesom

prikker på et slør. Ser du, som hattedesigner-

mand tænker jeg altid på den dekorative virk-

ning."

Middagen i morgen

Hors d'Oeuvres

Fileter af skrubber med rejer

Bagte kartofler

Blandet grøn salat

Dansk æblekage

Kaffe eller te - mælk (børn)

Alle mål er strøgne

Opskrifterne er til fire

Skrubbefilet med rejer

Bestil 4 skrubbefileter. Drys med ½ spsk. mel.

Læg dem i et dybt ildfast fad. Rens og skiv 4

skalotteløg med 5 cm af toppen, og nok purløg

til at fylde 1 spsk. Drys det over fisken. Drys

med salt og peber; læg 1 spsk. smør eller

margarine i små klatter. Hæld 2½ dl. kogende

vand i kanten og 1 dl. Cider. Bag omkring 20

min. i en moderat ovn, 175 gr. eller indtil

fisken begynder at sprække. Læg 250 g. kogte

rejer rundt i kanten, eller en dåse drænede

rejer i mellemstørrelse. Hæld 2½ dl. sødmælk

eller kaffefløde over og bag 5 min. længere.

Dansk æblekage

Gnid en mindre bageform med smør eller

margarine. Bland 2 dl fint smuldrede brød-

krummer af gammelt brød (ikke tørt) med 1

tsk. kanel og 1 dl. sukker. Læg et 1-1½ cm.

tykt lag i formen. Hav en ½ l. æblemos smagt

til med kanel klar, eller et glas æblemos. Læg

dette over brødkrummerne, fortsæt på denne

måde indtil alle ingredienser er anvendt. Slut

med et lag krummer øverst. Tryk det sammen

med en ske. Hæld 2 spsk. smeltet smør eller

margarine over. Bag den 30 min. i en ovn ved

200 gr.

Når den er taget ud af formen, smøres den

med jordbærmarmelade og pyntes med sødet

flødeskum eller en skummetmælks topping.

Kokkens tip

Til hors d'oeuvres, smør halve skiver rugbrød

med smør, blandet med hakkede purløg, og

dæk med baby rejer.


32

VÆVER KJELD JUUL-HANSEN

I oktober 1940 lejede Braagaard, sammen

med den danske væver og tegner Kjeld Juul-

Hansen73

, en lejlighed på 131 East 57th Street

på Manhattan, hvor de boede et års tid.

Derefter lejede Braagaard øjensynligt selv en

lejlighed på Manhatten.

Oplysningen kunne man læse i New York Ti-

mes, som bragte lister over personer, der hav-

de lejet ejendomme og lejligheder, og hvilke

mæglere, der havde stået for udlejningen. Et

andet dansk navn på denne liste springer i

øjnene. Det er Mærsk McKinney Møllers firma,

som lejede sig ind i en ejendom på 50 Park

Avenue.

Juul-Hansen var ankommet til New York med

”Oslofjord” i september 1939. Han var 23 år

gammel og født i Helsingør 20. december

1916. Der var 6 søskende og hans far var

vandværksmontør.

Kjeld Juul-Hansen blev, ifølge en længere

artikel fra New York Times 16. maj 1958 kendt

som væver. ”En ung mands tråd er blevet

vævet frem og tilbage mellem mode og

møbler. I øjeblikket (og permanent, siger han)

væver han mil efter mil af tekstiler til gardiner

og polstring,” skrev avisen. Hans elegante

stoffer klædte gennem årene mange ansete

mænd og kvinder i New York. Han vævede til

de helt store modehuse som Knize, Bronzini,

Countess Mara, Bergdorf Goodman foruden

flere Seventh Avenue topklassemodehuse.

Han lavede også en kollektion til det kendte

franske Rodier.

I 1958 havde han skiftet fra beklædning til

interiør, skriver avisen. I 1950 lejede Kjeld Juul

Hansen sig ind i en lejlighed på 4 East 81st.

Street. Men her 8 år efter er avisen på besøg i

hans studiolejlighed på 219 East 89th Street,

der både var butik og værksted. Herfra sendte

han sine ordrer til kunderne og her eksperi-

menterede han med mange materialer. Han

farvede selv en del af sit garn. Han brugte i

vævningen bl.a. tændstiktyndt træ, bambus,

silke, nylon, rayon og plexiglas. Et af de mere

ekstraordinære foldegardiner i Juul-Hansens

kollektion var ”træfoldegardiner”. De gav vin-

duet effekten af en gotisk bue. Tyndt træ blev

vævet, så det kunne folde sig ud i toppen, som

en vifte. Det gav den gotiske bue spidsen i top-

pen.

Et lille forsøg med silke som møbelpolster var

faldet godt ud, fortalte han. Stoffet var tidligere

blevet båret af nogle af New Yorks mest fashi-

onable kvinder, men nu kunne man se det

som betræk på stole i en kombination med uld

og bomuld.

Kjeld Juul-Hansen har doneret en række

væveprøver til Cooper Hewitt, Smithsonian

Design Museum74

I november 1941 flyttede Braagaard til en

lejlighed i Lexington House på 141 East 56rd

Street. Det fremgår ikke af oplysningen om

Juul-Hansen flyttede med. Igen i 1943 flyttede

Braagaard. Denne gang til 126 East 73rd

Street, hvor han lejede en lejlighed.


33

MUSEUM

Hatten fra Museet i Texas

Adskillige af Erik Braagaard smukke og ekstra-

vagante hatte kan i dag ses på museer flere

steder i verden.

Den ældste hat (online, ikke udstillet) er en

Pillbox Hat i rødbrunt fløjlt, designet i salonen i

Paris i 1938. Den blev doneret af en ikke iden-

tificeret Birge, Mrs. M. Armstrong til museet

tilknyttet University of North Texas Libraries.

- eller er det måske den samme Braagaardhat,

som ses på et foto taget af Georges Saad og

bragt i L'art et la mode nr. 14 side 39 i 1935?

I så fald er netop den viste museumshat en af

Braagaards tidligste rmodeller.

På The Costume Institute, Metropolitan Muse-

um of Art i New York kan man (online, ikke

udstillet) finde 5 af Erik Braagaards hatte.

Philadelphia Museum of Art, der er et af

Amerikas største museer, har også en Erik

Braagaardhat.

Victoria and Albert Museum i London har en

morsom grøn velourhat med masser af fjer,

som blev doneret af en af Braagaards mange

kunder.

Museerne oplyser ofte donorernes navne. Nog-

le af disse personer har det været muligt at

spore. Flere af dem viser sig at være endog

særdeles spændende og prominente.

Tegning af et foto af Georges Saad,

vist i L'art et la mode 1935


34

THELMA IRENE CHRYSLER

Tre af Erik Braagaards hatte blev doneret til

The Metropolitan Museum of Art af Mrs.

Byron C. Foy. Byron C. Foy havde formået at

arbejde sig til tops i et større bilfirma og blev i

kraft af dette fundet værdig til at gifte sig med

Thelma Irene Chrysler (1902-1957).

Thelma var datter af bilfabrikant Walter P.

Chrysler, grundlæggeren af Chrysler Group,

der i dag ejes af Fiat. Byron C. Foy kom efter

brylluppet med i ledelsen af svigerfaderens fir-

ma og ægteparret levede et yderst luksuriøst liv

med deres to døtre. På 60 East 93th Street i

New York boede de i et byhus på 5 etager

med 51 værelser og to elevatorer. Huset blev

oprindeligt bygget til den stenrige Vanderbilt75

familie.

Thelma Chrysler var en smuk kvinde. Lidt

gådefuld og med en stærk passion for mode,

antikke smykker og møbler76

. Hun ejede bl.a.

en 58,6 karat diamantring, som havde tilhørt

den franske konge Ludvig XIV. Hjemmet var

fyldt med kostbare og smukke antikke møbler.

Der hang ikke mindre end otte malerier af

Renoir og to af Degas i hjemmet. Thelma

Chrysler blev gennem mange år regnet blandt

de bedst klædte kvinder i verden, og hun var

ofte afbilledet i Vogue og andre magasiner.

Hun døde af leukemi i 1957, 55 år gammel.

Efter hendes død blev mange af hendes

ejendele solgt på auktion. Det tog 100 medar-

bejdere fra aktionshuset to år at arrangere den

store aktion. De afgivne bud slog alle rekorder,

og der kom 20.000 nysgerrige sjæle.

Mange af de 111 fantastiske rober, som Metro-

politan Museum fik fra boet, er designet af

Christian Dior. De kan i dag ses på samme

museum som Erik Braagaards hatte.

ANITA LOOS

Forfatterinden Anita Loos (1888-1981)77

, der

blev kåret som Braagaards foretrukne ”hatte-

hoved”78

var en af Hollywoods første førende

manuskriptforfattere. Hun startede i en ung

alder med at skrive for "Biograph Company".

Den første stumfilm var ”Den nye Hat” eller

”The New York Hat” fra 191279

. Den blev

instrueret af D.W. Griffith og med en anden af

Hollywoods senere store stjerner som hoved-

person Mary Pickford. Loos er dog bedst kendt

for sin bog "Gentlemen Prefer Blondes" eller

"Gentlemen foretrækker blondiner", som fil-

men hed på dansk, der blev en kæmpe succes

med Marilyn Monroe og Jane Russell i hoved-

rollerne.


35

HERTUGINDEN AF WINDSOR

Hat til Hertuginden

Braagaards salon ligner vel nærmest en

fredfyldt fransk dagligstue. Den ligger på den

mondæne East 57th Street i New York. Her

henvender han sig til så berømte kunder som

Anita Loos og hertuginden af Windsor. Det var

iført en Braagaardhat, Hertuginden sidste som-

mer tog til Europa, hvor pressen råbte op om,

at hun ikke havde båret en ”bonnet” overho-

vedet. Men hendes Braagaardhat var en sød,

lille hat båret på baghovedet, som kameravink-

len, der tog billeder forfra, ikke havde kunnet

se.

Sådan skriver Philadelphia PA Inquirer 18.

september, 1951.

Den brasilianske avis Folha de São Paulo

bragte den 26. november 1950 en kort artikel,

hvori de fortalte, at Hertuginden af Windsor,

hvis navn oprindeligt var Bessie Wallis Warfield

(1896-1986), fornylig havde besluttet at sælge

en del af en samling solhatte til en privat kreds

af kunder, hvoraf de fleste hatte var designet af

Erik Braagaard.

Hertuginden af Windsor, der 3. gang var gift

med Englands abdicerede Kong Edward VIII

(1894–1972) var en stor ynder af Braagaards

hatte. Parret var bosat i Paris, mens Braagaard

havde sin salon der.

Adolfo, Braagaards designerassistent, fik her-

tuginden som kunde, da han blev ansat som

chefdesigner hos Emme. Senere, da Adolfo i

1962 fik sin egen modesalon, fortsatte hun hos

ham.

Sommerhat uden datering


36

MARY MILLICENT ABIGAIL ROGERS

Brødrene Arturo and Paul Peralta-Ramos80

har

doneret en hat til Brooklyn Museum på

Manhattan, det største museum i New York.

Den må formodes at have tilhørt deres mor,

Mary Millicent Abigail Rogers (1902-1953),

bedre kendt som Millicent Rogers.

Hun var datter af og arving efter Henry Huttle-

ston Rodgers II (1879-1935). Hans far af sam-

me navn (1840-1909) var blandt den tids 25

rigeste mænd81

.

Hendes farfar grundlagde Standard Oil, Ana-

conda Kobber og US Steel. Der ud over var

han præsident eller direktør for mere end 20

andre selskaber, og så var han partner med

John D. Rockefeller.

Millicent voksede op på Manhatten og var stil-

ikon og kunstsamler. Gift 3 gange, bl.a. med

Peralta-Ramos brødrenes far.

Hun blev sat i forbindelse med personer som

Clark Gable, Ian Flemming, Prince of Wales og

mange andre kendte og royale. Sønnen Paul

Peralta-Ramos grundlagde i 1956, få år efter

moderens død, The Millicent Rogers Muse-

um82

i Taos, New Mexico til minde om mode-

ren.

VIRGINIA POPE OG PRESSEN

En ganske enkel sort uldhat vækker ikke

megen opsigt. Men giveren, Virginia Pope

(1886-1978), har været yderst betydningsfuld

for Erik Braagaards karriere.

Braagaard og Pope havde karriere i New York

i sammen tidsperiode. Virginia Pope var gen-

nem alle årene fra 1933 til 1955 ansat som

moderedaktør på The New York Times83

.

Søger man på Braagaard i arkivet for avisen

fremkommer navnet mere end 200 gange,

hvoraf de 42 er modeartikler skrevet af Virginia

Pope.

Ikke et modeshow uden Miss Pope med hvide

handsker, hat og gråt hår farvet i lilla toner –

en charmerende lady, kvik i replikken, med

humor! Sådan blev hun beskrevet. Hun blev

også kaldt ”helt”. Hun var en stor mode- og

ikke mindst hatteelsker. Hun hjalp de ameri-

kanske designere frem i verden. Før hun kom

til blev der kun skrevet i de amerikanske aviser

om mode fra Paris, men hun tog læserne med

ind i New York designernes showrooms.

Virginia Pope’s hat er at finde på The Metro-

politan Museum of Art.


37

HELEN C. ZIEGLER

En lidt mindre kendt giver til The Metropolitan

Museum of Art er Helen C. Ziegler84

. Hun

dokumenterede kvindernes indsats under 2.

verdenskrig og har, foruden en Erik Braa-

gaardhat, doneret store mængder fotografisk

materiale til American Museum for Women i

Washington D.C. Denne hat er dog lidt speciel,

idet den har navnet Adolfo, men bærer label

med Braagaard som designer.

CRISTINA CLAUDEL

Et pressefoto fra 15. maj 1938 der blev bragt i

L'Officiel de la Mode nr 203 side 85 af Mrs.

Claude, en hustru til en fransk diplomat, findes

i dag på Réunion des Musées Nationaux i

Paris85

. Det er også at finde på Internetsider,

hvor det kan købes som plakat.

Her ses den græskfødte frue Cristina, født

Diplarakos86

med Braagaards iøjenfaldende

stråhat med fuglevinger (due?).

Hendes mand Henri Claudel var søn af Paul

Claudel87

, en fremtrædende fransk digter, dra-

matiker og ambassadør, der bl.a også var i

København en periode, som diplomat for

Frankrig.

Under Anden Verdenskrig blev Henri Claudel

sendt til Washington som diplomat, mens hans

kone og deres tre børn blev i Paris. Efter

krigen bosatte parret sig i en smuk lille by

udenfor Paris, Chatou, hvor de i 1946 købte

den historiske villa "La Bailliage".


38

MARIE CÉCILE VON SPRINGER

Den grønne hat med fjer på Victoria and Albert

Victoria and Albert Museum88

i London, blev

ifølge museet doneret af Mrs Frank Wooster.

Frank Wooster var gift med Mary. Hun var

døbt Marie Cécile von Springer (1886-1978).

Hun var eneste datter og arving efter den rige

østriske industrimagnat og bankmand Baron

Gustav von Springer. Mary, som hun senere

kaldte sig, blev gift første gang ind i det franske

Fould-finansdynasti89

. Hendes mand var den

stenrige bankmand Eugéne Fould-Springer.

Efter hans død giftede hun sig med englæn-

deren Francis George Leyland Wooster90

, som

var uægte søn af grundlæggeren af det engel-

ske Layland-Line F. R. Layland og hans elsker-

inde Annie E. Wooster91

.

MOLLY WETMORE MILBANK

Molly Wetmore Milbank er endnu en giver92

.

Hun blev født 1918 på Cuba og var datter af

Robert C. Wetmore, en af præsident Roose-

velts soldater i den frivillige hær Rough Riders,

og barnebarn af grundlæggeren af United Fruit

Compagny.

Hun var gift med en velstående filantrop,

investor og bankmand Samuel R. Milbank93

.

Hun boede i det eksklusive 1 East End Avenue

i New York94

blot 10 min. kørsel fra Erik Braa-

gaards hattesalon. Hendes hat kan ses på Phi-

ladelphia Museum of Art. Hun døde 91 år

gammel i New York i 200995


39

HVOR BLEV HAN AF?

Man kan følge Erik Braagaards karriere i ca. 20

år fra 1935 til 1954. Derefter forsvinder hans

navn af ukendte årsager fra aviser og mode-

blade (tilgængelige på nettet). Er han stoppet?

Fik han ansættelse andetsteds? Var det måske

de store ændringer i hattemoden op mod

1960’erne, som stoppede hans karriere? Var

det problemerne med og salget af Merrimac

Hat Company, den kæmpekoncern, som leve-

rede grundformen til hattene, og som invite-

rede Braagaard og andre kendte til deres mo-

deshows? Virksomheden blev solgt i året 1954,

samme år, som man finder den sidste artikel

om Braagaards hatte. Eller tog den prisbeløn-

nede og feterede unge Adolfo måske en større

del af hans kunder?

Militærtjeneste

Der er gennem alle krigsårene avisartikler om

den nyeste hattemode fra Braagaard, trods

materialemangel og rationering, der tilsynela-

dende blot fornyede kreativiteten hos modi-

sterne.

Midt under 2. Verdenskrig, den 11. februar

1943, blev Braagaard indkaldt til militæret:

“Enlistment for the duration of the War or

other emergency, plus six months, subject to

the discretion of the President or otherwise

according to law”.

En kort artikel i The New York Sun 30. sep-

tember 1943 s. 19 åbenbarer hvorfor man fin-

der Braagaards hatte gennem alle krigsårene:

Braagaard som for nylig blev ”honorably

discharged from the United States Army”,

præsenterede sin nye kollektion af hatte i duk-

kestørrelse i sin salon.

Rejser

I andre arkiver96

kan man se. at han 28. april

1948 var med fly til Göteborg, og 15. maj

1957 rejste med SAS til København.

I artiklen som tidligere er nævnt (ref. 46), for-

tæller han om sin sommerferie i Europa, hvor

han flyver fra Paris via Irland til New York. Det

er en dramatisk historie fortalt med glimt i øjet:

Denne sommer [juni 1951] tog han en tur til

Europa på ferie. På hjemvejen begyndte hans

fly at få ”hoste” på vej fra Shannon, Irland, og

da han henkastet kiggede ud af vinduet opda-

gede han, at alle fire motorer spyede ild. Mens

andre passagerer viste panik, sad Braagaard og

funderede over, hvor langt han evt. skulle

svømme, osv. "Jeg var ikke modig,” sagde

han, "Jeg var følelsesløs." Et par minutter efter

at flyet igen var landet i Shannon opløstes det i

en eksplosion. Braagaard gik roligt om bord på

næste fly videre til New York.

I passagerlisten kan man ganske rigtig se, at

han og fire andre passagerer vælger at stå af

flyet i Shannon lufthavn, men under ulykkes-

statistik er det pågældende fly dog ikke umid-

delbart at finde.


40

Uddannelse

Det har ikke været muligt at finde ud af, hvor

Braagaard blev uddannet. I hans soldaterpa-

pirer oplyses det blot, at han havde 2 års High

School og var designer af uddannelse97

.

Han var lige fyldt 15 år, da han fik arbejde hos

Plum. Han var ansat der to år indtil Plums død

i oktober 1929, hvor han var fyldt 17 år. Han

fortæller selv, at han kommer til København og

starter med at lave hatte 16 år [17?] gl. Han er

mindst 3 år i København ifølge sin egen udta-

lelse. I de parisiske aviser finder man ham i

starten af året 1935, altså 22 år gl.

Statsborgerskab og andre småting

1943 fik Erik Braagaard amerikansk statsbor-

gerskab. Ved den lejlighed slettede han yder-

ligere to af sine mange dåbsnavne, Karl og

Georg, så han fra da af hed Erik Braagaard.

Man kan også se, at hans telefonnummer i

New York var (212) 889-7348, og at han fra

1947 til 1950 boede på 126 East 73 Street i

New York.

Fra 1995 til sin død i 2004 var han beboer i et

beskyttet lejlighedskomplex for ældre med lav

indkomst på 206 East 31 Street, Apt 7D.

Erik Braagaard blev aldrig gift og stiftede heller

ikke familie. Han døde den 25. maj 2004, 91

år gl. i New York og blev begravet på Calver-

ton National Cemetery98

.

Men hvor var han de forsvundne år fra 1954?


41

POSTSCRIPTUM

Gemt i en mappe på min PC ligger nu over

300 artikler/fotos foruden andet materiale, som

er fundet ved søgning på Internettet - og det er

uden tvivl blot en lille del af det, som findes

om Erik Braagaard. Et betalt abonnement var

nødvendigt for at hente og læse artiklerne i

New York Times’ arkiv, men der var også

mange andre aviser /blade, hvor man frit kun-

ne søge i deres arkiv.

De fleste filer er sider (mange af ringe kvalitet)

med fotos af Braagaards hatte. Der er også

flere små artikler. Det har været vanskeligt at

finde noget om personen Erik Braagaard. Men

netop som timeglasset løb ud dukkede der et

par små guldklumper op.

Hovedpræmien for det store søgearbejde må

være fundet af det lille utydelige avisfoto af

Erik Braagaard. Det var i en annonce i Phila-

delphia PA Inquirer 16. september 195199

.

Heri meddeltes det, at kunderne kunne få lov

til at møde ham personligt i varehuset Bonwitt

Teller.

Andenpræmien er så den artikel avisen efter-

følgende laver.

Den sidste flotte artikel er lavet i anledning af

påsken 1949100

. En journalist opdagede at flere

af New Yorks modister var interesseret i mad-

lavning, så hun besøgte Erik Braagaard i hans

hattesalon. Det kom der en skøn artikel ud af,

hvor man kan læse, at han havde bevaret sine

danske kulinariske rødder.

Hvordan Erik Braagaard fik økonomi til at

starte en salon i Paris er også uvist, selv om

han antyder at han startede sammen med den

endnu ukendte og unge Jacques Fath.

Der er forsigtig formodning101

om, at det kunne

være familien til Harald Plum, som efter

dennes selvmord måske hjalp Erik Braagaard

økonomisk (?evt. med penge, tænkt til en billet

til Amerika? – det var oppe i tiden!). Men det

er ikke verificeret i arkivmateriale fra slægten

Plum – endnu!

Det har ikke været muligt via Internettet at fin-

de danske omtaler af Erik Braagaard eller hans

hatte.

Hvad der skete med ham i de små 50 år, der

går fra sidste omtale af hans hatte i en brasi-

liansk avis i 1954, til han i 2004 afgår ved dø-

den, henligger som et oplagt emne til videre

forskning.

Vivian Hvenegaard


42

LINKS OG KILDER

Harald Plums Dagbogsblade I, II og III

Politiprotokollen for Politikreds Nr. 31, Assens Købstad

Kasler Journal, Harald Plum

Rapport angaaende Afhøringer i Sagen vedrørende Harald Plums Selvmord

Mundtligt af Harald Plum ekspert Esben Brage.

United States World War II Army Enlistment Records, 1938-1946

Danske Sagførere, Harald Plum

Politiets Registerblade

Den store Danske om C. Bonnesen

Metmuseum.org

New York Times

Gallica, Bibliothèque nationale de France

Le Éditions Jalou, Paris

Fulton History

Wikipedia (Artiklen på Wikipedia om Erik Braagaard er en del af dette projekt)

1 http://www.hvenegaardsforlag.dk/

2 http://da.wikipedia.org/wiki/T%C3%A6llelyset

3 http://www.hvenegaard-slaegten.dk/Niels%20Munk%20Plum.htm

4 http://kasler-journal.lha.dk/haraldp01.html

5 http://da.wikipedia.org/wiki/Preben_Plum

6 Han var født 25/10 1889 og hun den 7/12 1891

7 Politiets registerblade

http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=2374395

&searchname=polit_adv

8 Han var født 12/9 1866, hun var født 23/9 1873, viet i Jakobs Kirke 15. nov 1891. Han døde 72 år gl. 30. mar 1939 på

Bispebjerg Hospital, begravet på Bispebjerg Kirkegård 2. apr. Hun døde 79 år gl. af mavekræft og degeneration af hjertet

23. jul 1952 på Ægirsg og blev begr. s.s. 27. jul 1952.

9 Dansk-Hollandsk Kaffe-Kompagni.Adresse: Peder Hvitfeldts Stræde 3, Kbhvn. K.

http://www.hvenegaardsforlag.dk/

http://da.wikipedia.org/wiki/T%C3%A6llelyset

http://www.hvenegaard-slaegten.dk/Niels%20Munk%20Plum.htm

http://kasler-journal.lha.dk/haraldp01.html

http://da.wikipedia.org/wiki/Preben_Plum

http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=2374395&searchname=polit_adv

http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=2374395&searchname=polit_adv


43

10 Hans Christian Hansen født 20/2 1891 på Frederiksberg

http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=2384086

&searchname=polit_simple

11 http://da.wikipedia.org/wiki/Hans_Brix 12

http://en.wikipedia.org/wiki/Jacques_Fath

13 Germaine Émilie Krebs http://theredlist.com/wiki-2-23-1249-1255-view-1940s-profile-madame-gres-3.html

14 http://en.wikipedia.org/wiki/Jacques_Fath

15Germaine Émilie Krebs (1903–1993) http://en.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%A8s

16http://gallica.bnf.fr/searchInPeriodique?spe=braagaard&tabIndex=10&arkPress=cb343833568%2Fdate&tri=date_sort

&n=15

17 L'Officiel de la Mode n°167 - 1935 - Page 82 / 83 http://patrimoine.editionsjalou.com/lofficiel-de-la-mode-numero_167-

page_82-detailp-13-161-82.html

18 1936 02 03 Le Figaro

19 1948 08 26 Western Mail Perth, page 44, 45

20 1939 08 13 Folha de Sao Paula, Brazil

21 1935 12 05 De Gooi- en Eemlander, nieuws- en advertentieblad, Holland

22 1944 12 27 Miðvikudaginn, Island

23 1938 02 21 Israel Palestine Post

24 1943 11 11 Corsicana Daily Sun Texas

25 1944 09 17 sct. petersburg times, Rusland

26 1936 11 13 JOURNAL DE GENÈVE

27 1937 02 27 Pestrý týden

28 16. Juli 1936 Granite Falls Historical Society GFP og i The BodeBugle skriver 17/7 1936 om Erik Braagaard:

http://www.newspapers.com/newspage/8217671/

29 L'officiel de la mode n°182 - 1936 - Page 84 / 85

http://patrimoine.editionsjalou.com/lofficiel-de-la-mode-numero_182-1936-detail-13-176.html

30 Plakat http://www.amazon.com/Entertainment-Performers-Waldorf-Astoria-Yolanda/dp/B00EZUYTAS

31 Cheerful Dane, Defines Duty Of RM, Hats Most Difficult to Achieve Smartness at Midday, Designer Warns. By GLORIA

BRAGGIOTTI, New York Post 4. Nov. 1936.

32 http://www.coneliand.dk/Erhvervsdrivende,_deres_ansatte_og_andre_personligheder.html

33 https://www.thegazette.co.uk/London/issue/34476/page/523/data.pdf

34 http://discovery.nationalarchives.gov.uk/details/r/C1257342

35 -----Oprindelig meddelelse-----

Dear Vivian, At the moment this document has gone missing, I am currently trying to locate it, I will contact when I have

more information.

Rodney French,Record Copying Department, The National Archives, Kew, Richmond, Surrey, TW9 4DU

www.nationalarchives.gov.uk

http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=2384086&searchname=polit_simple

http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=2384086&searchname=polit_simple


http://theredlist.com/wiki-2-23-1249-1255-view-1940s-profile-madame-gres-3.html


http://en.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%A8s

http://gallica.bnf.fr/searchInPeriodique?spe=braagaard&tabIndex=10&arkPress=cb343833568%2Fdate&tri=date_sort&n=15

http://gallica.bnf.fr/searchInPeriodique?spe=braagaard&tabIndex=10&arkPress=cb343833568%2Fdate&tri=date_sort&n=15

http://patrimoine.editionsjalou.com/lofficiel-de-la-mode-numero_167-page_82-detailp-13-161-82.html

http://patrimoine.editionsjalou.com/lofficiel-de-la-mode-numero_167-page_82-detailp-13-161-82.html

http://www.newspapers.com/newspage/8217671/

http://patrimoine.editionsjalou.com/lofficiel-de-la-mode-numero_182-1936-detail-13-176.html

http://www.amazon.com/Entertainment-Performers-Waldorf-Astoria-Yolanda/dp/B00EZUYTAS

http://www.coneliand.dk/Erhvervsdrivende,_deres_ansatte_og_andre_personligheder.html

https://www.thegazette.co.uk/London/issue/34476/page/523/data.pdf

http://discovery.nationalarchives.gov.uk/details/r/C1257342

http://www.nationalarchives.gov.uk/


44

36 1941 Schenectady NY Gazette 1941 side 15

37 1940 febr 19 New York NY Sun 1940 s. 27

38 http://www.ancientfaces.com/photo/jay-thorpe-beauty-shop-business-on-w-57th-st-new-

y/818224/?collection=latest&collection_id=

39 L'ART ET LA MODE 1937 nr. 2616 s. 41

40 Viking Hatter Wins Praise In Visit Here, af Cynthia Cabot THE PHILADELPHIA INQUIRER. SUNDAY MORNING.

OCTOBER 21. 1951

41 http://en.wikipedia.org/wiki/Bonwit_Teller

42 New York Sun 18. juli 1939.

43 NYT 21. feb 1941 side 14.

44 http://en.wikipedia.org/wiki/Cornelius_Vanderbilt_II_House

45 NEW YORK POST, FRIDAY. FEBRUARY 21. 1941, TODAY'S WOMAN By Alice Hughes,

4 A's Milliner Braagaard Shows Top-Drawer Hats

46 1952 6. april, The Post Register, Idaho

47 http://en.wikipedia.org/wiki/The_Bellevue-Stratford_Hotel

48 Viking Hatter Wins Praise In Visit Here, af Cynthia Cabot THE PHILADELPHIA INQUIRER. SUNDAY MORNING.

OCTOBER 21. 1951

49 Binghamton Press, 27. marts 1940

50 New York NY Sun 27. jan. 1943

51 http://da.wikipedia.org/wiki/Peter_Paul_Rubens

52 NYT, DOROTHY O'NEILL, July 20, 1951, Section Amusements, Page 13

53 http://da.wikipedia.org/wiki/Antoine_Watteau og http://da.wikipedia.org/wiki/Thomas_Gainsborough

54 New York Times, DOROTHY O'NEILL; January 07, 1953, Section, Page 23

55 http://da.wikipedia.org/wiki/Francisco_Goya

56 STABILIZATION OF MILLINERY INDUSTRY, 1936-41, Monthly Labor Review, Vol. 56, No. 1, (JANUARY 1943), pp.

22-25, Published by: Bureau of Labor Statistics, U.S. Department of Labor

57 http://en.wikipedia.org/wiki/Hotel_Astor_%28New_York_City%29

58 New York Post, 16. Jan. 1946, s. 43

59 http://it.wikipedia.org/wiki/Adolfo_Sardinia

60 New York Times 3. oktober 1953, Adolfo Coty awards

61 http://adolfo.com/history/

62http://www.metmuseum.org/collection/the-collection-online/search?ft=Adolfo

63 New York NY PM Daily 1944

64 LIFE 22. maj 1944

https://books.google.dk/books?id=bk8EAAAAMBAJ&pg=PA65&lpg=PA65&dq=Mrs.+Robert+Davis+is+Bettina+Bole

gard&source=bl&ots=fh6g3Pe6fX&sig=jFdk7wOmzjjaXHMlrGjccy-

D_VI&hl=da&sa=X&ei=qTmoVOH7KImHPb7wgLgP&ved=0CCsQ6AEwAQ#v=onepage&q&f=false

http://www.ancientfaces.com/photo/jay-thorpe-beauty-shop-business-on-w-57th-st-new-y/818224/?collection=latest&collection_id

http://www.ancientfaces.com/photo/jay-thorpe-beauty-shop-business-on-w-57th-st-new-y/818224/?collection=latest&collection_id

http://en.wikipedia.org/wiki/Cornelius_Vanderbilt_II_House

http://en.wikipedia.org/wiki/The_Bellevue-Stratford_Hotel

http://da.wikipedia.org/wiki/Peter_Paul_Rubens

http://da.wikipedia.org/wiki/Antoine_Watteau

http://da.wikipedia.org/wiki/Thomas_Gainsborough

http://da.wikipedia.org/wiki/Francisco_Goya

http://en.wikipedia.org/wiki/Hotel_Astor_%28New_York_City%29

http://it.wikipedia.org/wiki/Adolfo_Sardinia

http://adolfo.com/history/

http://www.metmuseum.org/collection/the-collection-online/search?ft=Adolfo

https://books.google.dk/books?id=bk8EAAAAMBAJ&pg=PA65&lpg=PA65&dq=Mrs.+Robert+Davis+is+Bettina+Bolegard&source=bl&ots=fh6g3Pe6fX&sig=jFdk7wOmzjjaXHMlrGjccy-D_VI&hl=da&sa=X&ei=qTmoVOH7KImHPb7wgLgP&ved=0CCsQ6AEwAQ#v=onepage&q&f=false




45

65 New York Times 8. April 1960

http://query.nytimes.com/mem/archive/pdf?res=9D0DE5DF1F38E333A2575BC0A9629C946191D6CF

66 http://en.wikipedia.org/wiki/Charles_LeMaire

67 http://www.newspapers.com/image/53900698/

68 New York Sun oktober 17. 1944 s. 27

69 TME NEW SUN, TUESDAY, OCTOBER 16, 1945.

70 THE BINGHAMTON PRESS, APR 18, 1946. http://www.atticpaper.com/proddetail.php?prod=1945-lentheric-

anticipation-perfume-ad

71 By IDA BAILEY ALLEN, JAMESTOWN (N.Y.) POST-JOURNAL—Tuesday Evening. April 12, 1949

og [Braagaard mad] Glens Falls NY Post Star 1949 Mar-Apr.

72 Viking Hatter Wins Praise In Visit Here, af Cynthia Cabot THE PHILADELPHIA INQUIRER. Tuesday MORNING.

September 18 1951

73 Kjeld Juul-Hansen var født 20. cecenber 1916, og døde 4. marts 1995 i New York

http://query.nytimes.com/mem/archive-free/pdf?res=9904EFDC173DE53BBC4E52DFB3668383649EDE

74 https://collection.cooperhewitt.org/people/18061265/

75 http://daytoninmanhattan.blogspot.dk/2011/06/virginia-fair-vanderbilt-house-no-60.html

76 http://cybdragon4.blog.com/a-swans-way/

77 http://en.wikipedia.org/wiki/Anita_Loos 78

THE EVENING LEADER, CORNING, N. Y. SATURDAY, MARCH 29. 1152

79 Se filmen “The New York Hat” her: https://www.youtube.com/watch?v=Nk8Pd3VbYiI

80 http://www.nytimes.com/2003/09/01/classified/paid-notice-deaths-peralta-ramos-paul.html

81 http://en.wikipedia.org/wiki/Henry_Huttleston_Rogers

82 http://www.millicentrogers.org/

83 http://www.nytimes.com/1993/10/24/magazine/our-miss-pope.html

84http://www.nytimes.com/1998/11/28/classified/paid-notice-deaths-ziegler-helen-c.html

85 Réunion des Musées Nationaux, Paris

http://www.photo.rmn.fr/C.aspx?VP3=SearchResult&VBID=2CO5PCB2SOHP#/SearchResult&VBID=2CO5PCB2S4J2

86 http://en.wikipedia.org/wiki/Aliki_Diplarakou

87 http://en.wikipedia.org/wiki/Paul_Claudel

88 http://www.vam.ac.uk/microsites/hats-anthology/images/slideshow/360hats_stage9.swf

89 http://en.wikipedia.org/wiki/Fould_family

90 http://wiki.mfo.me.uk/index.php/Wooster,_Francis_George_Leyland_-_I17929#cite_ref-10

91 http://en.wikipedia.org/wiki/Frederick_Richards_Leyland

92http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9D03E1DC143AF935A25751C0A96F9C8B63

93 http://www.nytimes.com/1985/01/05/nyregion/samuel-milbank-78-banker-who-helped-many-charities.html

94 http://www.metmuseum.org/collection/the-collection-

online/search/84290?pos=19&rpp=30&pg=1&ft=molly%2Bmilbank&imgNo=2&tabName=related-objects

http://www.newspapers.com/image/53900698/

http://www.atticpaper.com/proddetail.php?prod=1945-lentheric-anticipation-perfume-ad

http://www.atticpaper.com/proddetail.php?prod=1945-lentheric-anticipation-perfume-ad

http://query.nytimes.com/mem/archive-free/pdf?res=9904EFDC173DE53BBC4E52DFB3668383649EDE

http://daytoninmanhattan.blogspot.dk/2011/06/virginia-fair-vanderbilt-house-no-60.html

http://cybdragon4.blog.com/a-swans-way/

http://en.wikipedia.org/wiki/Anita_Loos

https://www.youtube.com/watch?v=Nk8Pd3VbYiI

http://www.nytimes.com/2003/09/01/classified/paid-notice-deaths-peralta-ramos-paul.html

http://en.wikipedia.org/wiki/Henry_Huttleston_Rogers

http://www.millicentrogers.org/

http://www.nytimes.com/1993/10/24/magazine/our-miss-pope.html

http://www.nytimes.com/1998/11/28/classified/paid-notice-deaths-ziegler-helen-c.html

http://www.photo.rmn.fr/C.aspx?VP3=SearchResult&VBID=2CO5PCB2SOHP#/SearchResult&VBID=2CO5PCB2S4J2

http://en.wikipedia.org/wiki/Aliki_Diplarakou

http://en.wikipedia.org/wiki/Paul_Claudel

http://www.vam.ac.uk/microsites/hats-anthology/images/slideshow/360hats_stage9.swf

http://wiki.mfo.me.uk/index.php/Wooster,_Francis_George_Leyland_-_I17929#cite_ref-10

http://en.wikipedia.org/wiki/Frederick_Richards_Leyland

http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9D03E1DC143AF935A25751C0A96F9C8B63

http://www.nytimes.com/1985/01/05/nyregion/samuel-milbank-78-banker-who-helped-many-charities.html

http://www.metmuseum.org/collection/the-collection-online/search/84290?pos=19&rpp=30&pg=1&ft=molly%2Bmilbank&imgNo=2&tabName=related-objects

http://www.metmuseum.org/collection/the-collection-online/search/84290?pos=19&rpp=30&pg=1&ft=molly%2Bmilbank&imgNo=2&tabName=related-objects


46

95http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9E07E6DC143AF936A25751C0A96F9C8B63

96 https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:KKWL-54T

97 United States World War II Army Enlistment Records, 1938-1946

http://aad.archives.gov/aad/record-

detail.jsp?dt=893&mtch=1&cat=all&tf=F&q=braagaard&bc=sd&rpp=10&pg=1&rid=3306197

98 http://www.findagrave.com/cgi-bin/fg.cgi?page=gr&GRid=72392011

99http://fultonhistory.com/Newspapers%2023/Philadelphia%20PA%20Inquirer/Philadelphia%20PA%20Inquirer%201951/

Philadelphia%20PA%20Inquirer%201951%20a%20-

%202049.pdf#xml=http://fultonhistory.com/dtSearch/dtisapi6.dll?cmd=getpdfhits&u=ce6f4d0&DocId=3787888&Index

=Z%3a%5cIndex%20O%2dG%2dT%2dS&HitCount=2&hits=443+46c+&SearchForm=C%3a%5cinetpub%5cwwwro

ot%5cFulton%5fNew%5fform%2ehtml&.pdf

100Jamestown NY Post -Journal 12. April 1949

Bibliothèque nationale de

France/Newspapers%2023/Jamestown%20NY%20Post%20Journal/Jamestown%20NY%20Post%20Journal%201949/Ja

mestown%20NY%20Post%20Journal%201949%20-%202510.pdf

101 Mundtligt af Harald Plum ekspert Esben Brage.

Med forbehold for fejl og mangler

http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9E07E6DC143AF936A25751C0A96F9C8B63

https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:KKWL-54T

http://aad.archives.gov/aad/record-detail.jsp?dt=893&mtch=1&cat=all&tf=F&q=braagaard&bc=sd&rpp=10&pg=1&rid=3306197

http://aad.archives.gov/aad/record-detail.jsp?dt=893&mtch=1&cat=all&tf=F&q=braagaard&bc=sd&rpp=10&pg=1&rid=3306197

http://www.findagrave.com/cgi-bin/fg.cgi?page=gr&GRid=72392011

http://fultonhistory.com/Newspapers%2023/Jamestown%20NY%20Post%20Journal/Jamestown%20NY%20Post%20Journal%201949/Jamestown%20NY%20Post%20Journal%201949%20-%202510.pdf




47


48

Vivian Hvenegaard

EErriikk BBrraaaaggaaaarrdd

En dansk modist og designer

"Hvad blev der af Gullashbaron Harald Plums tjenerdreng?"

Spørgsmålet førte til overraskende slægtsforskning.

Erik Braagaard forblev tilsyneladende ukendt

i Danmark, mens han blev en særdeles

højagtet modist i Paris og New York,

ja, sågar i det meste af verden.

Hvenegaards Forlag ISBN 978-87-987335-5-3

Documents

Vivian Hvenegaard: TJENERDRENGEN, Erik Braagaard, en ...Vivian Hvenegaard: TJENERDRENGEN, Erik Braagaard, en dansk modist og designer 7 HVEM VAR TJENERDRENGEN? Karl Erik Georg Braagaard