Vore Dyr nr 158

Dansk Dyreværn Århus · nr. 158 · Juni 2016

Vi hjælper dyr til et bedre liv

Pasning og

formidling

vore dyr | nr. 1582

Indhold

12

16

22

26

28

Bestyrelsen

FormandPovl Erik GeddeGl. Strandvangsvej 16 8250 Egåtlf. 40 15 40 [email protected]

NæstformandCharlotte HummelBørupvej 1908310 Tranbjerg J.tlf. 51 76 34 38

Knud Erik Friis JensenStavtrupvej 9 A8260 Viby J.tlf. 23 23 62 [email protected]

Merethe Jastram Knudsen Ollerupvej 188270 Højbjergtlf. 28 18 89 [email protected]

Helle BillumSadelmagertoften 248270 Højbjergtlf. 21 25 76 11

SuppleantLotte KringEngdalgårdsvej 38339 Beder, tlf. 24 44 40 36

Navngivne artikler i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning, lige-som annoncer i bladet heller ikke er udtryk for andet sam-arbejde med annoncørerne.

Deadline næste blad: 30.6.2016.

4 Livet på Dyreinternatet

6 Politisk set…

8 Hjælpetjenesten

10 Kattetjenesten

12 Dus med dyrlægen

14 I sol & regn: Ziggy Solstråle

15 Boghylden

16 Gå med DDÅ

18 Kattens Kommunikation

21 Foredrag

22 Fremtidens Landmænd

24 Læs & Leg

25 Arv & gaver

26 Besøgstjensten

27 Sommerens gode råd

28 Læserbreve

30 Ønskelisten

31 Gaveartikler

Poul ThomsenProtektor for Dansk

Dyreværn Århus

Aktivitetskalender 2016Søndag d. 12. juni: Loppemarked (vi udlejer stande i vores have)

Søndag d. 21. august: Loppemarked (vi udlejer stande i vores have)

Lørdag d. 27. august Katteforedrag

Lørdag d. 3. september Kaninforedrag

Søndag d. 2. oktober: Åbent hus

Søndag d. 27. november: Julemarked

Kalenderen kan du også finde på vores hjemmeside, vores facebook-side eller på www.ddaa.dk. Du er til enhver tid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker mere information om de enkelte arrangementer.

Husk!

Tjek sommerens gode råd !

27

vore dyr | nr. 158 3

Ledervore dyrDansk Dyreværn Århus Tingskoven 5, 8310 Tranbjerg J.

Udkommer i marts, juni, september og december

Årskontingenter pr. 01.01.2016Enkeltperson kr. 200,- Livsvarigt f. enkeltperson kr. 1.550,- Familie (2 voksne personer) kr. 300,-Livsvarigt f. familier kr. 2.550,-Pensionister (over 65 år) Fødselsdato skal oplyses!Enkeltperson kr. 175,-Livsvarigt enkeltperson kr. 1.300,-Familie (2 pensionister) kr. 250,-Livsvarigt familie pensionister kr. 2.050,-

Giro: 807 8300Bankkonto: 3627–3631151957Mobile Pay: 41 91 96 84

Administration, dyregravplads & redaktion Kontortid: mandag-tirsdag samt torsdag-fredag 10.00-15.00tlf. 87 33 44 40 – tast 2 – fax 86 29 34 22www.ddaa.dk – [email protected]

I redaktionen: Lene Andersen (Redaktionsansvarlig)Rune Albertsen, Mette Hansen

Oplag: 7.000

Produktion: Grafisk Forum

Forsidefoto: Hunden Mickey Foto af Patrick Lunde

DyreinternatetTelefontid: mandag-tirsdagsamt torsdag-fredag 10.00-15.00 tlf. 87 33 44 40 – tast 1Åbningstid: 10.00-15.00 alle dage, dog lukket onsdagBestyrer: Anne Juul [email protected]

HjælpetjenestenVedr. vanrøgt & mishandling af dyrPeter Østergaard Tlf. 87 33 44 40 – tast 3Telefontid: mandag-tirsdagsamt torsdag-fredag [email protected]

Indfangning af hjemløse katteRune AlbertsenTlf. 87 33 44 40 – tast 4Telefontid: mandag-tirsdagsamt torsdag-fredag [email protected]

Foreningens advokatAdvokatfirma Halling-Overgaard, Sølvkær Olesen og HenriksenSøndergade 44, 2. sal, 8000 Aarhus CTlf: 87 31 08 00

Foreningens DyrlægeØstergaards DyrehospitalIngerslevtoften 4, 8310 Tranbjerg J.tlf. 70 20 40 47

Foreningen er tilsluttet• DOSO-Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation• WAP (World Animal Protection)• WWF (Verdensnaturfonden)• Dyreværnsforeningernes Fællesråd

Foreningen støtterPindsvinevennerne i Danmark

DyreambulancenDyrenes vagtcentral, tlf. 1812

5041 0751Svanemærket tryksag

Velkommen til sommerens udgave af Vore Dyr.

På vores Internat har vi i marts og april måned oplevet et rekordlavt antal katte til formidling. I en af ugerne havde vi kun 10 katte, der ventede på nyt hjem!

Det kan selvfølgelig være et positivt tegn, der fortæller, at flere katte neutraliseres, og at færre oplever problemer med herre-løse katte. Men vi er også lidt urolige for, om det kan være en tendens, grundet de efterhånden mange private dyreformid-lere, der dukker op på nettet. Ikke at det er et problem, at katte omplaceres uden at komme på et dyreinternat, men det kan bekymre os, hvis de videreformidles uden dyrlægekontrol, evt. behandling og ikke mindst neutralisering.

Når et dyr kommer på et internat, er det naturligvis ikke drømmescenariet set med dyrets øjne at sidde på begrænset plads i en periode. Når det så er sagt, foregår selve formidlingen hos os med et yderst kompetent personale såvel som dyrlæge. Der ses altid på dyrets adfærd og behov forud for alt andet, og vi formidler aldrig efter først-til-mølle princippet. Vores store fokus er at finde den eller de helt rigtige ejere til hver enkelt dyr og dermed et bli-vende hjem til alle de dyr, vi formidler på vores Dyreinternat.

Derfor følger vi også denne udvikling nøje. Vi ved dog med sikkerhed, at når killingesæsonen rigtig starter, vil alle bure på Internatet være fyldte, og vores store korps af frivillige plejefamilier i private hjem får rigtig travlt.

Endnu engang har vi fået en ny fødevare-minister, og vi krydser nu for alvor fingre for, at den megen snak om dyrepoliti og hårdere straffe for dyremishandling bliver en realitet.

I den forbindelse har vi haft besøg af Karina Due (DF), hvor vi fik mulighed for at give vores besyv med i dette arbejde.

Mariagerfjord Kommune har valgt at tage ansvar for de vilde herreløse katte! Vi har netop indgået aftale med Mariagerfjord Kommune om indfangning af vildkatte, og vi er bare så glade for, at en kommune mere har valgt at tage et ansvar.

Vi leder altid efter nye sponsoraftaler, og har netop indgået aftale med ZooShirt. Zooshirt sælger det sejeste tøj med fan-tastiske dyremotiver i 3D. Hvis du køber gennem vores “portal” på foreningens hjemmeside - www.ddaa.dk - får vi 10% af salget! Vi håber, at rigtig mange vil gå en tur ind på siden og snuse lidt rundt - mine børn var ellevilde med det hele og synes, det er megasejt at komme i skole med en 3D-løve på tøjet!

Årets første katteforedrag på Internatet i februar måned var en stor succes. Der var fuldt hus og sågar også venteliste til arrangementet. Det var så dejligt, at mange støttede op om arrangementet, og derfor har vi besluttet at tilbyde endnu et katteforedrag herude den 27. august 2016.

Som noget helt nyt har vi været ude og holde foredrag både omkring foreningens arbejde, men også om andre relevante problemstillinger indenfor dyrevelfærd.

Vi har holdt oplæg på DHH s Hundehol-deruddannelse og på Hansenberg for 2. års elever på veterinærsygeplejerskeud-dannelsen. Det er utrolig spændende at formidle viden og erfaringer fra vores dyreværnsarbejde, og begge steder ople-vede vi et meget engageret publikum med mange spørgsmål og stor interesse i vores arbejde.

Husk at følge med i vores aktivitetska-lender, hvor programmet for 2016 er fyldt med spændende aktiviteter på vores Inter-nat i Tingskoven.

God sommer og god fornøjelse med læsningen!

Af Mette Birkegaard HansenProjektkoordinator

Dansk Dyreværn Århus

Poul ThomsenProtektor for Dansk

Dyreværn Århus

Stilhed før stormen!

vore dyr | nr. 1584

Livet på Dyreinternatet

De fleste af jer husker sikkert Lotte og Lunte, de to Grand Danois hvalpe, vi fik ind forrige jul. Det var et lang forløb med de to, men det lykkedes at finde gode hjem til dem begge…

Det var vi rigtig glade for, og vi har jævn-ligt fået opdateringer fra de nye hjem, hvilket vi også har delt med jer alle.

Desværre fik Lottes ejer nye arbejdstider, hvilket bevirkede, at Lotte reagerede vold-somt. Hun kunne simpelthen ikke finde ud af at være alene i så mange timer på trods af, at hun havde deres anden hund til selskab.

Til sidst valgte de at returnere Lotte til os i håb om, at vi kunne finde et hjem til hende, der kunne opfylde hendes behov.Lotte havde ikke været vant til at komme med rundt, og da Grand Danois er en ekstremt følsom race, gik hun fuldstændig i spåner, da hun kom ind på Internatet. Stakkels Lotte var så skræmt, at hun lagde sig ned i vores lille butik og besørgede af skræk.

Hendes stressreaktion var så voldsom, at personalet hurtigt fik fat i b-vitamin, Adaptil, halsbånd osv, så vi kunne hjælpe hende bedst muligt.

De næste mange dage, var hun stadig virkelig bange, og selvom hun havde god tillid til flere i personalegruppen, tog det ikke stressen over denne - for hende - helt nye situation.

Vi var enige om, at dette var uholdbart, og at vi ikke kunne byde hende at stå her længere.Heldigvis kom hendes redningskvinde i rette øjeblik…Rie Ravn, som driver Center for Hundead-færd i Kolding, er en god ven af os, og hun tilbød at tage Lotte med hjem til reha-bilitering. Vi var lidt i tvivl om Lotte kun-ne holde til et skift til det aktive hjem, der er hos Rie. Med et dusin labradorhunde, 3 mopser, 4 børn, katte, heste osv., tænkte vi, at det ville være en kæmpe udfordring for Lotte. Men vi havde intet valg, da vi ikke kom videre med hende hos os.

Så Rie hentede Lotte, og vi var meget spændte på en opdatering…Den kom, allerede samme aften, hvor Lot-te mageligt lå i sofaen med hovedet solidt plantet i skødet på Camille, Ries datter.

Hun snorksov midt imellem labradorhun-de og alt andet godtfolk.Og sådan er de gode opdateringer fortsat. Lotte trives i familien, og med de andre hunde. Hun er fræk, legesyg og opfører sig som en almindelig hund, når hun er på hjemmebane. Kun, når hun er med ude,

Tekst: Internatbestyrer Anne TraneFotos: Private

Lotte helt afslappet sammen med Camille – allerede den første aften

Lotte tager sig en stille lur


Livet på Dyreinternatet

kan hun stadig virke lidt nem at skræmme. Dog ikke på træningspladsen, hvor hun også har været med. Der holder hun fest.

Rie og hendes familie arbejder stadig med Lotte, og vi er hele familien dybt taknemmelig for, at de åbner deres hjem for en traumatiseret hund, og gør den til en hund igen. Fantastiske mennesker, og vi håber alle, at Lotte får et nyt blivende hjem, når Rie skønner, at hun er helt klar.

De glade givere…Rie Ravn er ikke den eneste, der gerne vil hjælpe dyrene. Der er så mange dejlige mennesker derude, der gerne vil gøre noget godt for dyrene. Både ved at donere beløb, effekter, foder og tilbehør. Det er alt fra private, der samler effekter ind, sko-leklasser der laver projekter til fordel for dyrene, Royal Canin, der sponsorerer os, til de store butikskæder, der donerer dato-foder og andre overskudsting til os.

I skal vide, at vi er jer alle SÅ dybt tak-nemmelige, for det er blandt andet takket været jeres donationer, at vi kan redde endnu flere dyr. Så tusinde tak til jer.

Hvad mon de render og laver på Internatet, når der er lukket?Joh, ser I, der er faktisk rigtig mange gøremål. Vores onsdage bruger vi på mange forskellige ting, bl.a. holder vi personalemøder, gør hovedrent, holder kurser og sidst, men ikke mindst bruger vi ekstra tid sammen med vores dyr.

Bl.a. har vi på sådan nogle dage, mulighed for at putte hunde i bilen og køre ud i sko-ven med dem, så de oplever noget andet end det sædvanlige her. Især langtids-pensionærerne har stor gavn af at komme lidt ud af deres “komfort zone” og få nye indtryk. Samtidig giver det os mulighed for at observere/vurdere hundene i et fremmed miljø, og det er en viden, vi kan bruge, når vi skal finde et nyt hjem til dem.

Vi ønsker alle en skøn sommer, både de to- og firbenede.

Ingen tvivl om, at Lotte fylder godt op i sofaen

HUSK vores loppemarkeder Søndag d. 12. juni og søndag d. 21. august.

Vil du leje en stand, så kontakt: Mette Hansen, tlf 41 91 96 80, eller på mail: [email protected]

Vi glæder os til at se dig!

Her er lige et par billeder fra sidste års marked:

Loppemarkeder 2016

vore dyr | nr. 1586

Tekst: Mette Birkegaard Hansen, projektkoordinatorFoto: DDÅ og pressefotos

Politisk set…

Ny fødevareminister – igen! Siden sidst har vi atter fået en ny fødeva-reminister.Esben Lunde Larsen blev udnævnt til miljø- og fødevareminister den 29. februar 2016. Han afløste Eva Kjer Hansen, der måtte trække sig.Om dette ministerskifte skaber mere fokus på dyrevelfærden, vides endnu ikke, men Dansk Dyreværn Århus håber dog, at aktiviteten på området vil stige efter en længere periode med mere fokus på landbrug end dyrevelfærd.

ViD-workshopDen 10. februar deltog Dansk Dyreværn Århus i den årlige workshop hos Viden-center for Dyrevelfærd (ViD).En workshop, der var fyldt med spænden-de oplæg fra forskningsprojekter omkring dyrevelfærd indenfor både landbrugs- og kæledyrsområdet. Vanen tro afsluttedes workshoppen med en workshopsession, hvor vi gik ud i selvvalgte emnegrupper for at diskutere aktuelle problemområder og komme med input til relevante emner indenfor kom-mende forskning, relateret til dyrevelfærd. ViD-workshoppen giver os alle tiders mulighed for at komme med indspark fra “det virkelige liv”. Vi netværker med man-ge forskellige interessenter og udveksler viden og erfaring på tværs. I dette forum kan vi følge forskningen indenfor vores fag helt tæt, hvilket giver os en mulighed for at være forberedte på tendenser og udfordringer i fremtiden.

Besøg af Dansk Folkeparti Dansk Dyreværn Århus havde den 15. februar 2016 fornøjelsen af Karina Due (DF) til rundvisning på vores dyreinternat med efterfølgende dyreværnssnak.

Karina Due er dyrevelfærdsordfører, og vi havde derfor rigtig mange ting at tale med hende om. Men det, der pressede sig allermest på, var naturligvis behovet for strengere straffe i forbindelse med dyre-værnssager, samt behovet for en ændret procedure i sagsbehandlingen af dyre-værnssagerne.

Vi havde en skøn dag, og vi håber natur-ligvis, at vi med vores input kan bidrage positivt til det politiske arbejde inden for dyreværnssager. Det er virkelig et område, der kræver skarp fokus og øget opmærksomhed!

Dyr vanrøgtes ude i samfundet, og vi som dyreværnsorganisation har ikke hjemlen til at kunne hjælpe dem hurtigt nok og godt nok.

Desuden er procedurerne i de respektive politikredse meget forskellige, og når vi står med en ny dyreværnssag, kan vi kun krydse fingre for, at den betjent, der får opgaven, har interesse og viden inden for området.

DyrevelfærdsmærketSom en del af DOSO har Dansk Dyreværn Århus deltaget aktivt i oplægget til det nye kommende koncept Dyrevelfærds-mærket.

Et vigtigt formål med Dyrevelfærdsmær-ket er at styrke forbrugernes kendskab til, hvordan de kan bidrage til bedre dyrevelfærd. Dermed vil der blive skabt en mere dynamisk udvikling med større efterspørgsel.

Dyrevelfærdsmærket introduceres i første omgang til svinekød, men det forventes, at det udvides til andre dyrearter.

Oplægget til Dyrevelfærdsmærket blev præsenteret på et møde i Fødevarestyrel-sen den 9. marts 2016. Her blev det drøftet med en bred kreds af interessenter.

Du vil forhåbentlig komme til at se Dyre-velfærdsmærket i butikkerne ultimo 2016 eller primo 2017.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V)

Dyrevelfærdsordfører Karine Due (DF)

Karina Due hilser på en af kattene


Politisk set…

v/ Fie Tiedemann

Fagveterinærsygeplejerske i klinisk etologi (adfærd)

tlf. 26 28 08 66www.nytkatteliv.dk

[email protected]

SommerferieÅrets bedste tid er ferietid - men ikke for alle

Mange katte lever “det fede liv” om sommeren, men dør af sult om vinteren

Kommer der en herreløs kat til det sommerhus du bor i, bør du undersøge følgende:

1: Er katten tam? Hvis ja, skal det tjekkes om den er øretatoveret eller chipmærket. Hvis ikke den er mærket, kan den indleveres på nærmeste internat efter forudgående henvendelse. Du kan finde det nærmeste internat på vores hjemmeside www.ddaa.dk under fanen “Dyreinternat”.

2: Er katten vild? Hvis ja, skal du kontakte Borgerservice og anmode om en vildkatteindfangning. Såfremt kommunen ikke har en vildkattepolitik kan du kontakte Dansk Dyreværn Århus for yderligere rådgivning på 87 33 44 40 lokal nr. 4 (man.-tirs.-tors.-fredag 10.00-15.00)

3: Er katten syg eller tilskadekommen skal du kontakte Dyrenes Vagtcentral (døgnåben) på nummeret 1812.

Begynder du at fodre på katte ved sommerhuset/kolonihaven skal du huske, at ansvaret for dyrets videre skæbne er DIT.

En kat, der er vant til at blive fodret og har haft menneskelig kontakt, kan ikke klare sig selv, og vil lide en langsom og pinefuld død af sult og kulde, når du er rejst hjem. Hvis du har taget en kat til dig i løbet af sommeren, skal du enten tage den med hjem, hvis det er muligt, og give den et varigt hjem, eller du bør sørge for, den får et godt hjem. Alternativt kan du lade katten indfange og aflive ved dyrlægen.

HUSK også, hvis du tager katten med hjem, at lade den øremærke igennem Det Danske Katteregister. Så er der større chance for, at din kat kan hjælpes tilbage til dig, hvis den skulle blive borte.

Din dyrlæge kan hjælpe dig med dette, når du alligevel skal have katten sundhedsefterset.

Dansk Dyreværn Århus, Tingskoven 5, 8310 Tranbjerg J. www.ddaa.dk. Tlf. nr. 87 33 44 40. Email [email protected]

Dyrevelfærdsmærket i grafisk form

vore dyr | nr. 1588

HjælpetjenestenTekst: Mette Birkegaard Hansen, projektkoordinatorFoto: DDÅ

Endnu et dyr blev aflivet for sentHjælpetjenesten stifter bekendtskab med en kat, der virkelig var i en sølle tilstand. Katten var heldigvis øretatoveret, så det var derfor let at finde ejer. Hjælpetjenesten konfronterer ejer med kattens tilstand og forlanger, at katten skal forbi en dyrlæge hurtigst muligt.

Det tager ejer heldigvis til efterretning, og straks efter Hjælpetjenestens besøg får katten fred for sine lidelser og bliver afli-vet ved dyrlægen.

Det dyrlægebesøg skulle have foregået for lang tid siden. Så havde katten måske haft en chance for at komme i behandling, i stedet for at blive aflivet på stedet.

HjælpetjenestenForeningens Hjælpetjeneste er i gang året rundt med at hjælpe og vejlede i sager og spørgsmål omkring vanrøgt og dyremishandling. Som oftest afhjælpes problemerne ved, at vores konsulent aflægger besøg hos dyrene og deres ejere, hvorefter der rettes op på anklagepunkterne.

Hjælpetjenesten kontrollerer, at de udstukne retningslinjer efterleves.

I grove tilfælde anmeldes sagerne til politiet.

Man kan anmelde sager til Hjælpetjenesten enten via vores hjemmeside www.ddaa.dk eller ved at ringe til Peter på tlf.: 87 33 44 40 – tast 3

Her fornemmer man tydeligt, hvor tynd katten er

Hvalpe til salgEn salgsannonce for hundehvalpe gav anledning til en anmeldelse hos Hjælpe-tjenesten.

Hjælpetjenesten kører ud på sagen og bliver budt indenfor, hvor han rigtig nok kan konstatere, at forholdene ikke var optimale. Boligen er rodet og beskidt - og lidt mere til!

En beskidt bolig er dog ikke ulovlig til dyrehold… Hundene så sunde og raske ud, og faktisk så var det eneste, der kunne påpeges, manglende chipmærkning.

Vurderer Hjælpetjenesten, at forholdene er direkte skadelige for dyrene, bliver det naturligvis påtalt, men i dette tilfælde, hvor dyrenes trivsel ikke var påvirket af ejers leveforhold, kunne vi desværre ikke komme videre med sagen, andet end en påtale for manglende chipmærkning og en anbefaling om at undgå flere hvalpe-kuld.

At vi i denne sag ikke kunne gøre noget, betyder ikke, at anmeldelsen er spildt. Alle sager registreres i vores lukkede system, og derfor kan vi lynhurtigt regi-strere f.eks. gengangere. Det betyder, at, hvis vi igen bliver bedt om at køre ud på denne adresse på grund af hvalpe, så har vi mere materiale i mappen og sagen vil stå stærkere, hvis vi f.eks. vælger at ind-drage myndighederne.

Sådan et øje må gøre ondt


Her kunne vi ønske os et lidt renere hjem, men hundene så sunde og raske ud

Har du sikret dit kæledyr ?Skab TRYGHED for dig og dit kæledyr – opret en sikkerhedsaftale hos Dansk Dyreværn Århus.

Med sådan en aftale tager vi os kærligt af dit kæledyr, hvis uheldet skulle være ude.

Skab TRYGHED for de hjemløse dyr – betænk Dansk Dyreværn Århus helt eller delvist i dit testamente.

Så er du med til at give hjemløse dyr et bedre liv!


Tingskoven 58310 Tranbjerg J.

Tlf. 87 33 44 40Mail: [email protected]

www.ddaa.dk

Har du spørgsmål eller ønsker du vores brochure tilsendt ?Ring da til os, vi besvarer gerne alle dine

spørgsmål !

Ring da til os, vi besvarer Lav et

sikkerhedsnet for dit

kældedyr


Dit dyr – din beslutning !

Betænk de hjemløse

dyr i dit testamente

din arv

Tekst og foto: Rune Albertsen, dyreværnskonsulent

Kattetjenesten

Kattesnapperen er glad!Aarhus Kommune har jo i rigtig mange år erkendt, at det er nødvendigt at sørge for en regulering af vildkattebestanden. Det har været og er et godt samarbejde. Nu har vi, efter nogle måneders forhandling, fået en aftale med Mariagerfjord Kom-mune om, at de gerne vil bruge os til at holde styr på deres vildkattebestand. Det er DEJLIGT, når kommuner tager aktivt stilling til vildkatte og gør noget ved det.

I skrivende stund har vi besøgt kommu-nen en gang siden samarbejdet officielt trådte i kraft. I den lille landsby Dania var der problemer med vildkatte to steder forholdsvis tæt på hinanden. Det ene sted var det en morkat med 4 store killinger fra sidste år. Det andet var det en håndfuld voksne katte. Det var en lang tur derop, men et vældig idyllisk sted helt ud til fjor-den. Fælderne blev sat op det sted, kattene er blevet fodret, og jeg blev forsikret om, at de var SULTNE, da der var fastet dagen før som aftalt. Vi så et par katte, da bilen blev åbnet, men da fælderne stod klar med lokkemad, var der tomt. Helt tomt. Rekvirenten tog på job i nærheden og tiden gik. Pludselig dukker der en kat op. Jeg luskede straks helt væk og ud af syne, så den ikke ville blive forstyrret af min tilstedeværelse. Så kunne den sultne kat bare værsgo at gå i en fælde.

Nogle minutter senere kigger jeg rundt om hushjørnet for at se om en - eller flere - fælder er klappet… Ikke een ene-ste er klappet!!! Men til gengæld sidder han foran bilen og misser med øjnene i morgensolen, og mens han slikker sig om munden, kan jeg næsten høre ham sige. “Har du ikke andet at lokke mig med?" Kræet har været i tre af fælderne og prø-vesmagt de små stykker, der er i starten af fælden for at lokke dem helt ind til meka-nismen, der gør, at fælden klapper og kat-ten fanges… Hmmm, kattesnapperen er ikke henrykt!

Jeg møder nogle andre beboere og en ældre herre mener, at der er nogen, der har trodset forbuddet mod at fodre, og at der vist også er måger med brød. En sul-ten kat tager alt, sågar fuglefrø. Nogen har - bevidst eller ubevidst - altså sat en pind i hjulet for samarbejdet.

Jeg kører herefter de ca. 200 meter hen til det andet sted. Taler med først en beboer og herefter videre til den næste, hvor vi ved, at kattene kommer. Og hvem kom-mer så luskende her? Jo, det gør den selv-samme kat henne fra det første sted! Nu kommer han meget tættere på. Det viser sig, at det er her, han er født - inde i et gammelt skur. Han er ikke en kat, man kan komme til og løfte, men han smyger sig op af manden, han kender også hunden i huset. Efter en snak om

ham, der først handler om, at han vil beholde katten, bliver vi enige om, at han skal til dyrlægen og kastreres. Senere på formiddagen bliver vi dog enige om, at han skal helt væk, da han heller ikke ser helt rigtig ud, så han er sandsynligvis resultat af noget indavl. Tanken skulle lige bearbejdes.

Endelig begyndte fælderne at klappe i - både ved det første sted og det andet sted. Så jeg kører i pendulfart for at tjekke og flytte indfangede katte til bilen.

I telefonsamtalerne inden besøget lød det til, at der var tale om 12 forskellige katte, ud fra fordringssteder og pelsfarver. Vi endte på 5 vilde katte - på trods af, at de har fået mad et eller andet sted. Ham, der prøvesmagte var ikke én af dem. Ham håber vi på at fange næste gang. Inden næste besøg er der noget mere “forarbej-de” i form af flere opslag fra kommunen om ikke at fodre vildkatte, før vi besøger dem igen.

Problemet med kattene her er startet, da der har været mange rotter ved en foder-stofterminal, og fordi en tidligere ejer af et spisested fodrede katte ved skraldspande-ne. Dette blev gjort i en god mening, men er ikke holdbart i længden. Efter sigende kunne der snildt sidde 20 katte og vente på mad der. Men nu er der hjælp at hente fra os. Vi satser på et langt og godt samar-bejde mellem Dansk Dyreværn Århus og idylliske Mariagerfjord Kommune.

Skøn udsigt i ventetiden

vore dyr | nr. 15810

Kattetjenesten

Ingerslevtoften 4 • 8310 Tranbjerg • Tlf. 70 20 40 47 • www.oestergaards-dyrehospital.dk

Vores sølvsponsorer:

Kattefangerens udekontor Den kloge kat, der kun prøvesmagte

Et optimalt sted af fange vildkattene – overdækket og lidt gemt af vejen


Af og til hænder det, at man må til dyrlægen med sin hund eller sin kat, og én af de hyp-pigste årsager til dette, især hos hunden, er, når den har fået øregangsbetændelse. Faktisk får op til 20% af alle hunde på et tidspunkt i deres liv, problemer med ørerne.

Øregangsbetændelse er en betændelses-tilstand i øregangens hud, og der kan være mange forskellige årsager til, at sygdommen opstår, f.eks. allergi, parasit-ter, svamp, fremmedlegemer osv. Men hvordan ser man, at ens hund eller kat har øregangsbetændelse, hvad skal man lægge mærke til? Symptomer, man kan observere, er f.eks.:

• Kløe eller smerte ved ørerne• Ildelugtende ører og måske endda sort

eller gulligt sekret• Hovedrysten• Rød hud i øregangen• Sår og rifter ved ørerne (ofte hvis hun-

den har revet sig meget)• Hovedet let på skrå, eller hængende øre

I de mere kroniske tilfælde, eller hvor hunden er ramt af andre sygdomme, som f.eks. ved allergi, kan man desuden obser-vere kløe andre steder end i øret, og des-uden hudbetændelse, voldsom fældning og fedtet/tør pels.

Katte er ikke så ofte ramte af øregangsbe-tændelse som hunde er, men det kan dog forekomme. Hvis katte har øregangspro-blemer, er det som regel parasitter (øre-mider), som er årsagen til problemet. Her er der stor smitterisiko, så hvis man har andre dyr i husstanden, bør disse også

tjekkes for øremider og evt behandles. Behandlingen kan bestå af oprensning af øregangene i narkose og medicinsk behandling.

Hvordan stiller min dyrlæge diagnosen? Og hvorfor kan jeg ikke bare hente nogle dråber?Dyrlægen kigger først i dit dyrs øre med et otoskop. Men dette er ikke altid nok. For at sikre den mest optimale behand-ling, kan det være nødvendigt at udtage prøver fra øret til mikroskopi og evt. dyrkning. Ved denne metode kan dyrlæ-gen få et overblik over, om det er bakterier eller f.eks. svampe (Malassezia-svampe), der er årsagen til problemet. Det er også her, at dyrlægen kan opdage, om din hund evt. har tendens til denne sygdom

pga. andre underliggende sygdomme. At kende den rigtige årsag til sygdommen, er også vigtigt i forhold til resistensudvik-ling. Jo mere ”skarp” og direkte behand-ling vi kan finde til dit dyr (frem for en ”bred-viftet- antibiotikabehandling), jo mindre risiko er der for, at dit dyr vil udvikle resistens overfor medicinen.

Hvorfor skal mit dyr i narkose for at få behandlet øregangsbetændelse?Af og til er det ikke nok med medicinsk behandling. Øregangen er meget snæver, og der kan sætte sig tætte ”propper” helt nede ved trommehinden, som ikke kan opløses af øredråber. Her er det nødven-digt med en øreskylning/øreoprensning inden den medicinske behandling for at få et godt resultat. Hvis der er rigtig meget sekret i ørerne, kan det desuden også være svært at se, om der skulle være en beskadiget trommehinde, hvilket er meget vigtigt at kunne konstatere, hvis man skal give medicinsk behandling. Det er ikke alle typer medicin, man må give, hvis trommehinden er enten revnet eller

Tekst: Louise Brockelmann, veterinærsygeplejerske

Finn Østergaard Anette V. Axelsen Kari-Anne Bjørnkjær-Nielsen

Gitte StenholtUlrik Outrup Bech Susanne Rau Peter Weiss

Dus med dyrlægen

Av, mine ører gør ondt


Louise Brockelmann

Fik du ikke medlemsbladet i marts?Af Lene Andersen

Har du ikke fået Vore Dyr i marts, så kontakt endelig Lene på tlf.: 87 33 44 40 (tast 2) eller mail: [email protected], så vil vi sørge for, at du får det.

Dansk Dyreværn Århus · nr. 157 · Marts 2016

Vi hjælper dyr til et bedre liv

Pasning og formidling

sprunget. Det er vigtigt at få renset øret ordentligt op for at få blottet trommehin-den, og få et overblik over dens tilstand. Øregangsbetændelse gør ondt, og det er derfor ikke muligt at oprense øret uden narkose.

Hos Østergaards Dyrehospital tilbyder vi øreskylning ved otoskopi. Her anven-des et otoskop med en monteret kikkert/video optager, hvor billederne bliver vist på en skærm under proceduren. Herved får dyrlægen et godt overblik og kan foretage en øreskylning på en sikker og nænsom måde.

Hvordan ser fremtiden ud for mit dyr med øregangsbetændelse?Der er heldigvis mange tilfælde, hvor øre-gangsbetændelsen kan kureres fuldstæn-digt. Disse tilfælde skyldes ofte primært infektion med bakterier eller svamp, f.eks ved kronisk fugtige ører. Øremider kan også ofte kureres fuldstændigt.

I andre tilfælde skyldes øregangsbe-tændelsen allergi, og her vil du ofte se tilbagefald hos dit dyr. Her vil kløen/infektionen komme i perioder, og her er medicinsk behandling nødvendig i læn-gere tid, også af og til kombineret med binyrebarkhormon for at tage hævelsen og kløen. Nogle racer er mere udsatte for at få øregangsbetændelse end andre, så det er altid en god idé at spørge din opdræt-ter til arvelige sygdomme i familien, når det gælder udvælgelse af dit dyr.

Skriv øremærket nednår du finder en syg, bortløben eller død kat.

Kontakt katteregisteretså bekymrede katteejere kan få besked.

Hjælp katte med at komme hjem – og katteejere med at få vished…


Har du mistet din hund, kat eller et andet mindre kæle - dyr, og bor du i Aarhus Kommune, kan du få det begravet på Dyregravpladsen i Høskoven i Viby.

Hvis du ønsker en brochure tilsendt eller vil aftale tid for begravelse, kan vi kontaktes på:Telefon 8733 4440 (tast 2)Mail: [email protected], tirs-, tors- og fredagkl. 10.00 –15.00

Dyregravpladsen i Aarhus

Solen må ha’ skinnet den dag for omkring 10 år siden, da Ziggy kom til Verden. I hvert fald var hun lækkert solbrun, da hun gjorde sin entré. Nærmest sådan a la Anton Bergs mælkechokolade. En lille varm, glad, vimrende og vaskeægte brun labra-dor med stamtavle og hver sit. Og da hun i 8-ugers alderen tog springet ud i det store ukendte, havnede hun lige midt i den mest vidunderlige menneskefami-lie, far, mor og 2 børn – en kernesund kernefamilie, som først nu for alvor forstod, hvad de altid havde savnet: Ziggy!

Navnet? Ja, vi ved det ikke, men mon ikke det er en tribut til en højt elsket, nylig afdød kunst-ner: David Bowie – blandt meget andet også kendt som Ziggy Stardust. Og vist er der noget af et spring fra verdensberømtheden til vor lille lab i Jylland. Men lad os så dog ryste stjernestøvet af – og med et lille smil erstatte det med solstråle.

For en solstråle var hun fra den første dag. Altid ubetinget glad, venlig, positiv – og for resten en springer af Guds nåde.Hvis der ellers fandtes et

hunde-OL og hun deltog, ville hun vinde medaljer i både længde- og højde-spring.

Sådan gik der en halv snes år, med spring, leg og grænseløs kærlighed fra begge sider.

- Så slog lynet ned! Det vil sige, så hurtigt gik det ikke. Det kom snigende, som modbydeligheder gør, men en dag var det ikke til at komme udenom: Far og søn havde pådraget sig det mest ubarmhjertige, som kan ramme dyreglade mennesker: ALLERGI! Og det blev værre og værre, trods intensive medicinske behandlinger.

Slutfacit: en sønder-knust familie, som spurgte

sig selv: Hvad gør vi? – Aflivning? – Det var ikke til at tænke på.Derimod kom man til at tænke på Dansk Dyreværn Århus, som igennem så man-ge år har formidlet nye, gode hjem til utallige hunde, katte og andre dyr.Og det er så grunden til, at Ziggy, sammen med kat-tevennerne, Stribe og Mikkel, lige midt i en stor snestorm, ankom til Dyreinternatet i Tingsko-ven.

Var der koldt ude, var der til gengæld varmt inde, hvor varsomme hænder bød velkommen til det forelø-bige hjem. Men, hånden på hjertet, ikke uden bekymringer for Ziggy, som jo trods alt var en ældre, grånende dame på næsten 10 år.

Oh lykke – allerede dagen efter meldte der sig en dyrevenlig familie med hus og have, et mangeårigt voksende behov for lige netop en hund som Ziggy – og en klippefast tro på, at alder, hos såvel hunde som mennesker, kun er et tal på en dåbsattest.

Vist glemmer Ziggy ikke sin gode, gamle familie - men nu er hun i en god, ny families varme hænder.

Poul Thomsen er protektor for Dansk Dyreværn Århus. Han er kendt og elsket af dyrevenner over hele landet. Mest måske for de utallige TV-programmer i serier som bl.a. “Dus med Dyrene”, “En Naturlig Forklaring” og "Hund og Hund imellem”. Og han har også skrevet en række artikler og bøger – alt sammen på det gamle hakkebræt, hans elskede gammeldags skrivemaskine.

Nu arbejder den og han også for os: I hvert nummer kan I her læse om stort og småt – planter, dyr og vejr – der ude fra.


Ziggy Solstråle

◊ I

SOL & REGN

◊

PO

UL T H O MSEN


Boghylden

Isbjørnen Frederik vil have en venForfatter: Julie Sonne VilstrupForlaget: MellemgaardPris: Kr. 129,00. Kan også købes som E-bog til kr. 50,00www.mellemgaard.dk

Isbjørnen Frederik er en sød, aktiv og legesyg isbjørn, som bor for sig selvi en zoologisk have. På trods af at han til-syneladende har det godt, ønsker hanén at snakke med, for han bryder sig ikke om at være alene. Sidst i bogen finderdu ud af, om Frederik får sig en ven (det gør han). Bogen er skrevet i et let forståelig sprog og illustreret med smukke billeder. God børnelæsning.

Felix og cykelmusen HaltForfatter: Poul Riber SchacksenForlaget: MellemgaardPris: Kr. 148,00. Kan også købes som E-bog til kr. 45,00www.mellemgaard.dk

Felix’ bedste ven hedder Halt. Selvom Halt er en mus og Felix et menneske, så har de det rigtig godt sammen. De cykler rundt og hygger sig sammen.En dag finder de en flaskepost på stran-den og kommer på sporet af en skat, der ligger begravet på en ø. Det bliver begyn-delsen på en spændende skattejagt, med masser af oplevelser.En meget spændende fortælling. Rigtig god sommerlæsning til juniorerne.

Danmarks vilde lægeplanterForfatter: Ina Giversen, Leon Brimer, Birgit KristiansenForlaget: GyldendalPris: Kr. 349,95 kr.www.gyldendal.dk

Hvor mange af jer kender til spiselige og helbredende urter? Vidste I, at mange planter har dyrenavne som abeblomst, kragefod, krebseklo, ørne-øje, hundetunge m.m. Der er her lagt op til en ren gætte konkurrence på din tur i naturen sammen med familien. Hvad hedder hvad?Når du går i naturen med din hund, hest eller kat og hvis du har mulighed for at tage et lille planteopslagsværk med på din hyggetur, vil det være dig en stor hjælp. Bogen indeholder beskrivelse af 100 lægeplanter, deres opholdssteder og deres anvendelse og er illustreret med smukke billeder.Bogen er for alle, der er fascineret af natu-rens vilde planter og deres betydning for mennesker og dyr. Kik og læs i bogen, således du ved, hvad du søger i naturen, når du går ud. Bogen er et super godt opslagsværk med masser af skønne fotos af bl.a. lægeplanterne.

Tekst og foto: Danielle Mariane Malfet

Det har været en fornøjelse at være med i DDÅ, henholdsvis som bestyrelsesmedlem fra 1999- 2009 og som frivillig boghyldeskribent 1999 – 2016. Efter 17 år som frivillig skribent stopper jeg nu med boghylden, da jeg har rundet de 65 år og mener tiden er til nye gøremål og måske skal der yngre kræfter til. Tak for denne gang. Jeg ønsker alle en rigtig dejlig, dyreglad og varm sommer.

Danielle Mariane Malfet

Her fra redaktionen skal der lyde en kæmpe TAK til Danielle Mariane Malfet for hendes trofaste og dejlige boganmeldelser gennem så mange år.

Det har været en stor fornøjelse og du vil blive savnet. Også en stor tak for alle de smukke billeder, du har bidraget med gennem årene.

Vi vil ønske dig al mulig held og lykke med dine kommende projekter og alt det bedste i livet.

Redaktionen


Gå med DDÅ – for 5. gangTekst: Lene Andersen, koordinatorFoto: Bo Kristensen/Foto-Bo og Lene Andersen

I år, lørdag d. 30. april 2016, truede reg-nen, men heldigvis holdt det tørvejr, da vi for 5. gang afholdte vores populære hundemarch Gå med DDÅ. Der var hunde i alle størrelser og forskellige racer, og vi elsker denne dag, hvor gårdspladsen er fyldt, og der er liv og glade dage over alt.

I år deltog 90 hunde og det var næsten det samme antal hunde, som til vores første hundemarch, hvor der var 93 hunde. 2. år var der 175 hunde, 3. år blev det til 140 hun-de, og sidste år var der 165 hunde. Allerede nu glæder vi os til næste år, hvor vi håber på, at vejrguderne sender os lidt solskin.

Turen gik - som de andre år - rundt om Trankær Mose, der kunne også vælges en lidt kortere rute – og sikke et fantastisk syn, en lang, lang række af hunde og deres ejere. Undervejs på turen blev der hygget og snakket, og lige så stille blev gårdspladsen igen fyldt godt op. Vel til-bage efter marchen fik hver hund en god-tepose fra Petworld, og så var det tid til at fylde lidt i maverne og få slukket tørsten, inden der ved lodtrækning blev trukket præmier på startnumrene. Der var endog trøstepræmier til dem, der ikke vandt på startnumrene.

Igen i år deltog også ”Shar Pei” hundefol-ket i marchen og igen havde de lavet en indsamling til vores dyr på kr. 700,-. TAK til hundene: R2D2, Møfe, Leia og Sally og ejerne for dette flotte initiativ.

Lidt efter lidt blev gårdspladsen tømt, og vi kunne glæde os over et overskud på kr. 6.000,-. For dette beløb kan mange her-reløse dyr få hjælp, og det glæder os rigtig meget.

I år kom TV2 Østjylland også forbi, så måske du har set indslaget i fjernsynet, ellers kan du nå det endnu. På vores hjemmeside kan du finde linket til udsen-delsen og til masser af stemningsbilleder fra dagen. Her i bladet er der kun plads til et lille udpluk.

Sådan et arrangement kan ikke afholdes uden vores gode sponsorer samt alle vores skønne frivillige hjælpere – HJERTELIG TAK til jer alle!

Flere billederDu kan se flere billeder fra dagen på vores hjemmeside, www.ddaa.dk og på Facebook


Gå med DDÅ – for 5. gangEn stor tak til:• Petworld i Viby

• Østergaards Dyreklinik i Tranbjerg og Kruuse A/S

• The DogHouse i Viby

• Hundehaven Potefryd

• Nyt Hundeliv

• Midtbyens Dyrehandel, Randers

• Kvickly, Tranbjerg

• Rema1000, Tranbjerg

• Donation fra "Shar Pei" hundefolket

• Horsens Hundecenter, Maja B. Bruus

• Alle de dygtige kagebagere

• Alle de frivillige hjælpere

Også en stor TAK til Bufas og Kenneth (tv) samt Lasse (th), som igen i år var rosinen i pølseenden og dermed sørgede for, at der ingen efterladenskaber var efter hundene

Hundetræner Maja i fuld gang


Kattens kommunikation – vokaliseringTekst og foto: Fie Tiedemann, fagveterinærsygeplejerske i klinisk etologi

Ved at forstå, hvordan katte kommunikerer, kan man blive klogere på sin kats følelsesmæssige tilstand, forstå dens adfærd bedre og fore-bygge adfærd, vi mennesker ikke synes er hensigtsmæssig. I denne anden artikel om kattens kommunikation, skal vi se nærmere på, hvordan katte kommunikerer med hinanden og med deres ejere ved brug af deres stemme.

Hvordan kommunikerer katten?Overordnet set har katte tre måder, hvorpå de ”taler” til andre individer. Der er de visuelle signaler, som udtrykkes via kropssprog og ansigtsmimik, vokalisering, som er de lyde, katten kan lave, og duftsignaler, som kan afsættes i form af urin (kendt som strinten) og duftstoffer fra kirtler flere steder på kattens krop.

Katte kommunikerer med andre individer ved hjælp af:

• Visuelle signaler (kropssprog og ansigtsmimik)• Vokalisering (lyde)• Duftsignaler

VokaliseringDer er rigtig meget, man endnu ikke ved om kattes vokale kommunikation. En af årsagerne til dette er, at der ikke findes mange muligheder for at studere katte, hvor de er uden menneskelig indflydelse.

Mennesker påvirker nemlig i høj grad kat-tes vokalisering, fordi vi reagerer på deres lyde – ofte ved at tilbyde katten forskellige ting: mad, en åben dør osv. Katte kan sim-pelthen udvikle deres helt eget personlige lydrepertoire, fordi en bestemt lyd efter-følges af en handling fra ejeren.

Til trods for at det er svært at klarlægge betydningen af kattes lyde, mener man, at der findes mindst 16 forskellige vokale signaler, hvoraf mange bruges i forbindel-se med social kontakt til både andre katte og til mennesker.

De vokale signaler bruges i fire sociale sammenhænge:

• Konfliktfulde møder• Parringsadfærd• Kommunikation mellem morkat og killinger• Kommunikation mellem kat og menneske

Konfliktfulde møderKonfliktfulde møder kan være både mel-lem katte eller mellem kat og menneske. Fælles for lydene er, at de fleste ytres med åben mund, og katten vil ofte lade mun-den være åben, indtil mødet er slut. En undtagelse er knurren, som kan udføres med en næsten helt lukket mund.

I konflikter kan katten vælge to strate-gier: offensiv eller defensiv. Kattens lyd alene kan ikke fortælle os, om katten vil gå til angreb eller ”kun” forsvare sig, hvis modparten rykker frem – her er det nødvendigt også at aflæse kattens krops-sprog. Oftest er meningen med lydene dog at skræmme modparten og få skabt afstand. Lydene afspejler, at kattens krop er anspændt og klar til en eventuel konfrontation og inkluderer knurren og hvæsen samt lyde, der bedst kan beskri-ves som skrigen, snerren, sprutten og spytten!

Katte kan savle under aggressive møder, og man mener, det skyldes spændinger i halsen. I sådan en situation bliver katten nødt til periodevis at afbryde vokalise-ring og synke, hvilket bedst kan beskri-ves som en dyb ”mau-au-au” lyd imellem højere skrig og hyl. Netop længden af et hyl, samt dybden af knurren menes at skulle afspejle størrelsen og styrken af den vokaliserende kat. En advarsel af den kraftige slags: ”Kan du høre, hvor stor jeg er, og hvor mange tæsk, jeg kan give dig? Du må hellere holde dig væk!” Formålet er at skræmme modstanderen væk og undgå overfald. Er katten blevet overrumplet og modparten har fået fat i

Ved konfliktfulde møder vil katte knurre, hvæse og snerre af modstanderen i et håb om at skræmme vedkommende


Kattens kommunikation – vokalisering

den, vil katten udstøde et meget højt og kort skrig, der skal forskrække angribe-ren og få vedkommende til at slippe sit greb i den.

Parringsadfærd – og larmen der følger med…Både hankatte og hunkatte kan udstøde parringskald, der kan høres meget langt væk! Hankattens lyde beskrives ofte som ”sang”, mens hunkattens beskrives som klagende lyde, sammen med venlig ”kur-ren”. Mange katteejere, som oplever en hunkat i løbetid for første gang, bliver simpelthen nervøse for, om hun er syg og har ondt, både pga. af hendes højlydte ”klagen”, men også hendes adfærd. Målet med de høje parringskald er naturligvis at tiltrække partnere, men også at afspejle afsenderens sundhedstilstand. Jo sundere, jo mere højrøstet! Det gør katten attraktiv som potentiel partner, men også afskræk-kende for rivaler.

Kommunikation mellem morkat og killingerDet er som killinger, at katte bruger deres stemme mest, og man kan høre en meget nuanceret vokalisering. Nogle lyde bru-ges, når killingen bliver vred eller bange, og andre lyde bruges til hilsen og i tæt samvær med mor og søskende.

Killinger under tre uger laver en kort, eksplosiv lyd som udtryk for vrede og forskrækkelse, på engelsk kaldes det ”spit-ting” og kan oversættes med at ”spytte”. Samtidig kan lyden skræmme en evt. angriber, og killingerne bruger en lig-nende lyd, når de senere begynder at lege med hinanden. Leg er en vigtig del af kil-lingernes (og alle dyrebørns) udvikling og træner både fysikken og de sociale kompetencer.

De helt små killinger, som endnu ikke

er så mobile, har et ængsteligt kald, som er et klart råb på hjælp. Kaldet skifter karakter alt efter situationen og betyder, at moren kan vurdere faren og reagere derefter. Når en killing er under fire uger gammel, kan den ikke selv regulere sin kropstemperatur og vil bruge det æng-stelige kald i et meget højt toneleje, når den fryser, hvilket typisk skyldes, at den er kommet væk fra sin mor og søskende. I denne situation vil kaldet være ret kort, men gennemtrængende. Hvis killingen bliver klemt, f.eks. ved at moren kommer til at lægge sig på den, eller den sidder i klemme et sted, vil kaldet være længere. En af de mest karakteristiske lyde er kat-tens spinden. Killinger kan spinde, fra de er bare to dage gamle og gør det hovedsa-geligt, når de dier hos moren. Spinden er unik på den måde, at killingerne både kan spise OG spinde. Killingernes spinden menes at få moren til at lade killingerne fortsætte med at die, når hun ligger ved dem – man ser ofte, at, når killingerne er mætte, stopper deres spinden. Lyden knyttes derfor til killingernes ønske om kontakt, pleje og omsorg. Kattemoren selv kan også spinde, mens killingerne dier, og hendes spinden bruges også som hilsen, når hun efter fravær vender tilbage til kil-lingerne.

En hilsende ”kurre”-lyd høres fra katte, når de møder kendte individer, og man ser desuden denne højt løftede hale

Højlydt spinden høres mellem morkat og killinger, mens killingerne dier


Voksne katte spinder derfor som en venlig hilsen til andre katte, men også til men-nesker. Derudover spinder voksne katte ved kontakt, de nyder, men spinden er mere kompleks end som så. Man mener, at vibrationerne er med til at fremme heling, samt berolige katten i stressende situatio-ner. Derfor ser man også svært tilskade-komne og syge katte spinde, men her er det altså ikke et udtryk for velvære.

Udover spinden som en hilsen, hører man også morkatten lave en ”kurre-lyd” til sine killinger. Også denne lyd går igen mellem voksne katte og mellem kat og menneske.

Kommunikation mellem kat og menneskeDen helt klassiske lyd, man forbinder med katte er ”miavet”. Denne lyd er faktisk speciel, fordi den meget sjældent høres mellem katte. Det er en lyd, som katte bruger primært i deres samvær med men-nesker, og det er en lyd, som mennesker reagerer meget effektivt på! Et lille miav kan hurtigt udvikle sig til et mere højlydt og gennemtrængende miav, når katten erfarer, at dens ejer reagerer på lyden. Miavet bliver derfor efterhånden til en lyd, som katten bruger, fordi den udløser ønskede ting som opmærksomhed, mad eller en åben dør.

Det kan udvikle sig til et irritationsmo-ment for ejeren, specielt hvis den skum-ringsaktive kat synes, den skal fodres eller lukkes ud tidligt om morgenen, og derfor vækker sin ejer med sin miaven. Katten gør det dog ikke for at være irriterende eller manipulerende, men simpelthen for-di den har erfaret, at den får noget ud af at miave! Der er altså tale om en effektiv indlæring: ejeren har lært katten, at dens lyd giver et resultat! Det er ikke omvendt,

selvom det er en populær, og til tider underholdende, opfattelse, at katten har opdraget ejeren til at adlyde. Miavet kan udvikles og blive meget nuanceret hos den enkelte kat. Lyden kan variere i form, længde, lydniveau og hyppighed og tilpasses situationer. Ejere beskriver, at de ved, præcis hvilket miav, betyder hvad. Netop dette tyder på, at miaven ikke har en specifik betydning hos tamkatten som art, men altså tilpasses den reaktion, som katten får fra sin ejer.

Jo mere socialt anlagt en kat er med sin ejer, jo mere vil man altså høre den bruge sin stemme med ejer. Kattens personlig-hed spiller også en rolle, og det samme gør race. Gennem avl har man fremelsket social adfærd og også visse racers tendens

til at være mere vokaliserende og snak-kesalige end andre. De orientalske racer er kendt for deres vokale egenskaber og deres til tider meget imponerende røst. En anden lyd, som vi mennesker tit hører fra katten, er den ”kurren” som tidligere beskrevet i artiklen. Det er en hilsen, som tit efterfølges med, at katten gnider sig op ad sin ejer. Lyden er reserveret til de individer, katten kender, andre katte, hunde, mennesker osv. Personligt er denne ”kurren” en af de mest fantastiske lyde, da det afspejler en tilfreds kat, som giver udtryk for glæden ved at møde en, den kender.

Spinden er også en fantastisk lyd, der, som tidligere beskrevet, stammer fra kil-lingens interaktion med morkatten. Spin-den efterfølger ofte den hilsende ”kurren” og betyder for det meste, at katten nyder kontakten.

At forstå sin kats lydeSelvom der stadig er meget, man ikke ved om kattens vokalisering, er der også rig-tig meget, man ved. Vi kan bruge denne viden til at forstå vores kattes sindsstem-ninger og intentioner. Sammenholdt med især deres kropssprog, giver kattes lyde os en bedre forståelse for de kære katte-kræ.

Af og til bliver en hvæsen kombineret med et gab, hvor man tydeligt kan se kattens hjørnetænder, der kan gøre stor skade

En lidt lavmælt miaven kan være et udtryk for utilfredshed


Vi har i løbet af årets første halvdel haft foredrag i huset omkring adfærd og aktivering af både hunde og katte, og vi har stadig et kat-teforedrag og et kaninforedrag til gode i hhv. august og september 2016. Derforuden har vi også været så heldige at komme ud af huset og repræsentere foreningen i forskellige forum. Det var en ny og meget spændende oplevelse, som vi håber at kunne gøre igen.

"Forstå din kat – og få viden om kattens naturlige adfærd”Det var titlen på årets første kattefore-drag, der løb af stabelen søndag, den 21. februar 2016 med Fie Tiedemann fra Nyt-Katteliv, som ekstern foredragsholder.

Vores mellemgang var tæt pakket med stole, og på hver stol lå der en pose fra DDÅ til hver deltager samt en sponseret pose foder fra Equidan Vetline. Der var lagt op til nogle spændende timer i selskab med mange spørgelystne katteel-skere og en super foredragsholder.

Efter et par timer med masser af god inspiration til hverdagen, ny katteviden og svar på de mange spørgsmål, var der mulighed for at hilse på Internatets katte. Især Pippi, vores lille killing med det brækkede ben, gjorde sit for at få opmærk-somhed.

Vi kan allerede nu afsløre, at der den 27. august 2016 afholdes endnu et kattefore-drag med Fie Tidemann fra NytKatteliv og til september afholder vi foredrag om kaniner. Helle Mollberg fra frikanin.dk kommer og deler sin viden om kaninhold udenfor buret.

Vi glæder os til at kunne invitere til spæn-dende foredrag i løbet af året - hold godt øje med vores aktivitetskalender i bladet, hjemmesiden ddaa.dk og vores facebook-side.

Vil du vide mere, er du meget velkommen til at skrive en mail til vores foredragskoor-dinator Karina på [email protected] eller ringe til os på tlf. 87 33 44 40 – tast 1.

ForedragTekst & foto: Mette Birkegaard Hansen, projektkoordinator

Er du interesseret i at vide mere om vores foredrag ud af huset, er du meget velkommen til at sende en mail til [email protected] eller ringe til vores administration på 87 33 44 40 (tast 2).

Foredrag ud af husetDen Danske Hundeforening (DDH) afholdt i slutningen af februar måned den populære Hundeholderuddannelse. I den forbindelse var vi inviteret til at komme med et indlæg omkring vores dyre-værnsarbejde og de deraf medfølgende udfordringer og problemstillinger. Det var en super aften med mange relevante spørgsmål - og vi syntes bestemt, at det var relevant, at DDH ønskede at inddrage en dyreværnsorganisation til denne week-ends oplæg!

For ganske nylig var vi af sted igen - den-ne gang på Hansenberg i Kolding, der er

en skole, som blandt andet uddanner vete-rinærsygeplejersker. Disse elever arbejder på dyreklinikker rundt omkring i landet, og ser naturligvis også engang imellem bagsiden af medaljen omkring dyrehold. Det medførte mange spørgsmål, især rela-teret til katte- og hundehold, og vi opleve-de, at der sad mange unge mennesker på skolebænken, som havde gjort sig tanker omkring oplevelser i praktikken.

Igen er vi glade for, at en uddannelsesin-stitution involverer en dyreværnsorgani-sation i deres undervisning, og vi håber, at vi vil komme af sted igen til mange flere foredrag ud af huset.

Anne fortæller om DDÅ’s arbejde for og med dyrene

Foredragsholder Rie hilser på Chanti

Mellemgangen var fyldt helt op, og alle gik klogere hjem


Dyrevelfærd i landbrugetLandbruget i dagens Danmark er tvunget til at se på dyrevelfærdens perspektiver gennem flere forskellige briller. Gårdens drift og traditioner kan ikke stå alene – landmanden må i stigende grad tage hensyn til forbrugernes krav, samfundets lovgivning og mediernes bevågenhed. Et nyligt offentliggjort forskningsprojekt fra Aarhus Universitet med Inger Anneberg (Antropolog, postdoc Institut for Husdyr videnskab, Aarhus Universitet som projektleder) handler om, hvordan elever på landbrugsskolen forstår dyrevelfærd, og hvordan dyrevelfærd indgår i landbrugsskolernes undervisning.

Projektet har titlen “Kommunikation om dyre velfærd – en undersøgelse af dyrevelfærds rolle i undervisningen på landbrugsuddannelsen”.

Det synes Dansk Dyreværn Århus er et meget spændende område, og vi ønsker derfor at dele dette studie med læserne af “vore dyr”.

Ønsker du at læse hele rapporten “Kommunikation om dyrevelfærd – en undersøgelse af dyrevelfærds rolle i undervisningen” kan du bestille en pdffil ved at sende en mail til inger.anne[email protected]

Fremtidens landmænd og synet på dyrevelfærdTekst: Mette Birkegaard Hansen, projektkoordinatorFoto: Lene Andersen

Dyrevelfærd er komplekst og kan være svært at sætte ord på. Menne-sker kan have meget forskellige syn på dyrevelfærd og derfor er en enkelt samlet og helt konkret definition på god dyrevelfærd utrolig svær at formulere. Det kan give anledning til mange spændende diskussioner - især på landbrugsuddannelserne, hvor landets kommende landmænd uddannes

De kommende landmændRapporten fortæller, at landbrugseleverne i det store hele ofte tænker på dyrenes vel-færd, men også at det er bedriftens øko-nomi, der kan være afgørende for graden af velfærden.

Efter flere års fokus på dyrevelfærd i landbruget, oplever lærerne også, at ele-verne har tilegnet sig både en stigende interesse for dyrevelfærd, men også ofte stiller sig i en forsvarsposition, når de møder kritik på velfærdsområdet…

Dyrevelfærd gav for eleverne bedst mening, hvis velfærd blev forstået i lyset af, at der skal produceres en ydelse. Begrebet velfærd var således knyttet til vækst, produktion og økonomi. Det viste sig også, at der så godt som ingen for-skelle var mellem yngre og ældre elever i undersøgelsen. Begge grupper så primært dyrevelfærd som knyttet til en profitabel produktion.

Dog fremkom også to andre forståelser af dyrevelfærd, omend mindre domine-rende:

1) Dyrevelfærd kan også handle om dyret selv og her primært forstået som, at dyret ikke må lide.

2) Forståelse af dyrevelfærd kan knyttes til, at velfærdsmæssige ulemper og fordele for dyrene påvirker eleven selv – og derfor spiller følelsen af pligt og relationen til dyret også ind.

Postdoc Inger Anneberg fra Aarhus Universitet mener ikke, at der er tvivl omkring elevernes interesse i dyrevel-færd. Eleverne ser landbrugsdyrene som produktionsdyr - ikke kæledyr, og det er her, den økonomiske vinkel får indfly-delse, da det skal kunne betale sig at inve-stere i bedre dyrevelfærd.

Undervisningen på landbrugsskolerneLandbrugsskolernes undervisning i dyre-velfærd spiller også en stor rolle i elevens faktiske holdning til god dyrevelfærd. På skolen bliver dyrevelfærdsproblematik-kerne diskuteret, eleverne udfordres på deres holdninger gennem undervisningen i klasselokalet. Desuden vægter skolerne, at erfaringer og oplevelser fra praktikken indgår i undervisningen.


Fremtidens landmænd og synet på dyrevelfærd

Dyrevelfærd er ikke et skemalagt fag på landbrugsskolen, men dyrevelfærd er nævnt flere steder i bekendtgørelsen og er derfor et emne, som lærerne inddrager i timer om husdyr. Samtidig er det i høj grad op til de enkelte lærere at implementere dyrevel-færd i undervisningen, og derfor spiller den enkelte lærers inte-resse for dyrevelfærd også ind.

Lærerne oplever generelt, at det er udfordrende at finde brugbart materiale til undervisning indenfor dyrevelfærd. Vidensdelingen mellem universiteterne, brancheorganisationerne og landbrugs-skolerne kan optimeres. Især på kvægsiden kunne branche-organisationen med fordel sætte mere fokus på formidling af materiale omkring dyrevelfærd til brug i undervisningen på landbrugsskolerne.

Til eksempel har SEGES - Videncenter for Svin (VSP) fokuseret meget på at udarbejde materiale til svinelærerne på landbrug-skolerne. Også indenfor dyrevelfærd er der i samarbejde med en gruppe faglærere udviklet en “Velfærdspakke” til brug i svine-undervisningen på landbrugsskolerne.

Praktikken på gårdenPraktikken har stor indflydelse på eleverne, og undersøgelsen viser, at lærerne oplever en udvikling med større distance mel-lem praktikstedet og skolen. Oplevelser af både positiv og nega-tiv karakter i praktikken antages at have stor betydning for ele-vernes holdninger og meningsdannelser omkring dyrevelfærd.

Til at afdække denne problemstilling har Videncenter for Dyre-velfærd (ViD), givet forskningsmidler til Institut for Husdyrvi-denskab ved Aarhus Universitet, til at undersøge uddannelses-praktikkens betydning for landbrugselevers syn på dyrevelfærd. Dette forskningsprojekt bliver derfor en opfølgning på projektet omkring kommunikation af dyrevelfærd på landbrugsskolerne med postdoc Inger Anneberg som projektleder.

Fremtidens landbrugDansk Dyreværn Århus hilser den øgede opmærksomhed omkring dyrevelfærd gennem landmandsuddannelsen velkom-men, og vi finder det yderst relevant at starte med at påvirke holdninger hos de kommende landmand.

Der er mange traditioner tilknyttet landbruget, og traditioner er noget af det sværeste at ændre på. Det er derfor vigtigt at starte tidligt med forandringsprocessen.

Den landbrugskultur, som har eksisteret i mange år, er passé, og man skal som en moderne landmand tænke “ud af boksen” for at få succes hos forbrugerne.

Videncenter for Dyrevelfærd (ViD)Videncenter for Dyrevelfærd (ViD) har til formål at bidrage til forbedring af dyrevelfærden i Danmark og igangsætter hvert år et antal projekter på dyrevelfærdsområdet. ViD er baseret på et tæt samarbejde mellem Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen og dyrevelfærdsforskere på Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Vil du være Master i at vurdere husdyrvelfærd?

• Tag den 2-årige Masteruddannelse, mensdu passer dit arbejde

• Med en Master i hånden kan du vurdere, rådgive og vejlede omkring dyrevelfærd i primærproduktionen i forhold til kravene på området.

• Uddannelsen udbydes af Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab

Tilmelding nu!

Næstehold

starter september

2016

Læs mere på www.au.dk/evu/st/master/husdyr

1/4 annonce - kr. 1000,-


Nede i det bulderbælg-ragende mørke ligger Haren Harald og Gregers og ømmer sig lidt, mens de lytter efter bierne Birger & Bennys summen. Heldigvis er der helt musestille. Faren er drevet forbi. Nu skal de to venner så bare finde ud af, hvor de er, og mens de ligger der og musemisser med øjnene for at vænne sig til mørket, hører de musepludselig et KÆMPE hvin: ”Neeej, se hvem der ligger dér, Harry! Det er jo Harald!!!”, lyder det pludselig.

Tænk sig! Af alle huller i den store ver-den er de lige præcis havnet i det rare harepars indgangshul. Det rare harepar hedder Hannah & Harry. Og nu kommer haren Harry hoppende til, fordi Haren Hannah råbte på ham. ”Jamen, det er jo lille harenevø Harald, nede fra engene bag Solbjerg Sø”, siger haren Harry.

Ja, tænk sig, til al herligt hareheld viser det sig, at Harald er i familie med det rare harepar, Hannah & Harry.

Mens de gnasker løs på nybagt gulerods-kage, fortæller Harald og Gregers om alle deres nærdødsoplevelser, og Hannah og Harry stritter med både hareører og hare-pels af bare spænding.

”Du kan tro, at din mor og far har savnet dig rigtig meget. De har ledt og ledt alle vegne. De har fun-det ud af, at du blev bortført af nogle børn, der jo nok troede, du var blevet efterladt. Prunella Pindgris længere ude på engen havde nemlig set dig blive samlet op, men selvom hun rendte af sted alt, hvad pigge og pels kunne hol-de, ville de små ben ikke nå frem i tide til at advare dine forældre. Nu går de og frygter, at du skal ende dine dage i et lille frimærke af et kaninbur og aldrig kan nyde de store vidder i naturen. For at finde dig har de sågar udlovet 2 sæk-ke eksklusive, økologiske gulerødder og også sat den verdenskendte - i Østjyl-land i hvert fald - privatdetektiv uglen Kloge Åge på sagen – dog uden held. Vi havde aftalt at komme på visit i dag for at muntre dem lidt op. Din far er meget trist og din mutter er endnu mere mut - og det er endda hendes fødselsdag. De bliver så ovenud lykkelige, når de atter ser dig, kan du tro. Vi må hellere se at komme af sted og overraske dem med en ”ekstra gave”. De har ikke rigtig haft lyst til at fejre dagen, men vi har harein-sisteret.”

”Jeg har en plan til, hvordan vi kan over-raske dem” siger Harry, mens de får spist de sidste krummer af gulerodskagen.Inden længe harehoppper det lille hare-harem af sted i bedste gåsegangsstil og ikke ét hareøje- eller museøjeblik lader Hannah eller Harry de små venner ude af syne.

Nede i svinget kommer der et rødt lyn susende hen imod dem. Det er Birhitte

fra Internatet på hendes superscoo-ter. Da hun suser rundt i svinget i

bedste Ole Olsen stil, ryger der en pose af superscooteren. Birhitte

er allerede over alle solbjerge, da de hitter ud af, at den er fyldt

med kage. ”Det kan vi tage med til mor og far”, jubler lil-

le Harald, der er ved at kunne genkende omgivelserne. Da de når

til søen, ser de Knopsvanen Knud og Svanelil på date midt ude på Solbjerg Sø.

De to små venner hopper atter op i en dunhammer og får den til at svinge frem og tilbage, indtil de to svaner spotter dem og kommer brusende. Gregers får dem overtalt til at give dem alle et lift over søen, så Harald atter kan blive forenet med sin familie. Inde ved bredden, hvor haren Haralds forældre bor, kan de se Harriet og Harold, som Haralds forældre hedder, sidde og se triste ud ved søen. I anledning af Harriets fødselsdag er Haralds søskende ved at opføre en miniversion af Musicalen Hare Hair. Haren Harald putter sig godt ind i Knopsvanen Knuds fjer, da de går i land og hilser på Harriet, Harold & Co. Hannah fortæller det rare par, at de har en overraskelse. Harriet siger bare, at hun ikke har lyst til flere overraskelser, mutter-mut som hun er.

Knopsvanen Knud basker med vingerne og ned dumper de to små venner.”TO MUS? Skulle det være en overra-skelse?”, spørger Harold. ”Jamen det er jo vores lille Harald”, udbryder Harriet. Nu vil glæden ikke tage en museende og bestemt ej heller en hareende. Hele Haralds familie hopper rundt som kun harer kan gøre det. Gregers hopper også rundt det bedste, han har lært.

Vi er nu nået til 4. og sidste del af Gregers & Haren Haralds oplevelser

Historien er skrevet af Rune Albertsen (dyreværnskonsulent), Isa Hartmann og Tina Jepsen Illustration tegnet af Jorn Art (facebook.com/jorn-art)

Læs & leg


OpgaveDenne quiz går ud på at finde flest mulige dyr, der er gemt her i kassen.

Hvor mange kan du mon finde?

Rygtet vil vide, at der var stor fest natten lang ved Solbjerg Sø, så der kom ind-til flere klager fra naboen Muldvarpen Mogens. Inden Gregers tog hjem, fik han en ordentlig krammer af Harald, og de to blev enige om nye eventyr en skønne dag. ”Dog aldrig så pelsrejsende igen”, tilføjer Harald.

Denne quiz går ud på at finde flest mulige dyr, der er gemt her i kassen. Hvor mange kan du mon finde?

P R U C K A N I N N E F B

A N D H A M S T E R I N U

R F R I T T E S N E S Æ H

A P I N D S V I N P N S Ø

K P O C S K A D E P B E N

I Æ C H U N D U L A T B E

T K L I S O H E Æ P A J J

S K I L D P A D D E K Ø I

A S O L S O R T I G E R L

N M V A S K E B J Ø R N D

P Å F U G L H Ø M J Z Y E

O G M U R S E J L E R X R

G E D K O M H G O V D D Å

Arv: Kr.Anne Marie Ladefoged ........................................... 662.217,75

Fonde & legater Kr.Kirsten E Hansens Legat ....................................... 100.000,00Elly Bak Jacobsen, Anna Margrethe og Karl Jacobsens Familielegat .................................... 25.000,00

Bidragsydere: Kr.Allan Dich .................................................................... 2.000,00Anders Beyer ............................................................... 4.000,00Carl Johan Sørensen ................................................... 5.000,00Elisabeth Schlattner .................................................... 3.000,00Ellinor N. Kock .......................................................... 50.000,00Gerd Hannestad ............................................................. 500,00Hans Bent Larsen ........................................................... 500,00Henning Madsen ........................................................... 700,00Inge Hilde Frederiksen ................................................. 825,00Ingrid Jensen .................................................................. 500,00Jens Bak ........................................................................ 4.000,00Jens Peter Andersen ...................................................... 500,00Jonna Knudsen ............................................................ 1.000,00Jørgen & Ilse Petersen ................................................... 750,00Jørn Jensen ............................................................... 246.250,00Kirsten Pedersen ............................................................ 800,00Lilly Nielsen................................................................. 1.000,00Magnus Kat .................................................................. 5.000,00Poul Erik Madsen ....................................................... 1.000,00Preben Sørensen ......................................................... 1.500,00Sonja Glintborg .............................................................. 500,00Susanne Kjær .................................................................. 500,00Søren Busch Søgård ................................................... 4.000,00Ulla Bjerre .................................................................... 9.000,00

Nye livsvarige medlemmerMette Da PalmaPia Bøgh HansenJane Andersen

Boksreklame:Anja Lundkvist JensenAnnalise HansenAnodyne.dkAtelier NygaardBirthe Ørum SørensenBjørn HøghDen Jyske GørtlerFruerlundGallohusetHelle EllerHolmsted Varme TeknikJohn WestbergKattesitterenLene & Jesper SchulzLivredderne fra Badeanstalten SpanienMette HolmMicoluxSusanne Puk LorenzenTrine Holst ThomsenUlla Wigander Johnsen

Erhvervssponsorer:Care Repair A/SDyrekassen DanmarkGrafisk Forum A/SHørning Maskinfabrik A/SRoyal CaninSaleduckØstergaards DyrehospitalZooshirt

Arv, gaver & sponsorer

Selvfølgelig også en stor og hjertelig tak til alle jer, der støtter os, hvad enten det er med faste bidrag via Betalings-Service, SMS, MobilePay eller på anden måde.

Foreningen har med tak nemmelighed modtaget:


Tekst: Lene Andersen, koordinatorFoto: Karin Bayer-Pedersen

Besøgstjenesten

Vi har mange frivillige hænder, som hjæl-per til på Internatet med alt det praktiske, daglige arbejde med dyrene – og det er en uvurderlig hjælp. Ved du, at du også kan være frivillig i vores Besøgstjeneste?

Formålet med Besøgstjenesten er at sikre, at de udleverede dyr og deres nye fami-lier er faldet godt til i hinandens selskab. Skulle der være opstået et problem i forbin-delse med ejerskiftet, kan besøgeren måske hjælpe med til at løse det, og ellers kan Internatet altid inddrages, da personalet har mange års praktisk erfaring og ikke mindst en kæmpestor viden. Nye ejere er selvfølgelig altid velkomne til at kontakte Internatet, der altid gerne hjælper med at løse eventuelle problemstillinger. Man behøver ikke vente på, at der kommer en besøger.

Som besøger tager du ud at besøge de udleverede dyr og deres nye ejer. Vi for-søger at besøge som mange som muligt af de udleverede dyr, men vi kan ikke nå alle, derfor kan der også være tale om at ringe i stedet for et fysisk besøg. Besøgene foregår for det meste uanmeldt, men i nogle tilfælde aftales et besøg også før vi kommer. To gange om året holdes der besøgermø-de, hvor vi hygger og taler om løst og fast, og selvfølgelig om det at være besøger og generel information.

Heldigvis er det næsten altid en dejlig oplevelse at komme ud og besøge dyrene, og du bestemmer selv, hvilke dyr du vil besøge. Vi udleverer flest katte, dernæst hunde og endelig er der også kaniner, mar-svin og fugle.

Hvis du ønsker at blive besøger, skal du udfylde et skema, som bruges ved forde-lingen af besøg, ligesom du kommer til et møde, hvor du får uddybende information om at være besøger.På vores hjemmeside, www.ddaa.dk, kan du læse mere om Besøgstjenesten ligesom du selvfølgelig er velkommen til at kon-takte Lene på tlf. 8733 4440 – tast 2, eller på mail: [email protected]

I øjeblikket mangler vi besøgere i følgende områder:

• Viby J • Hasselager• Åbyhøj • Hørning• Århus C • Odder• Solbjerg • Horsens

Vi glæder os til at høre fra dig.

Citat fra Pia om at være besøger:

“Igennem nogle år har jeg arbejdet som frivillig indenfor DDÅ’s Besøgstjeneste. Dette arbejde giver rigtig god mening for mig. At adoptere et dyr fra et inter-nat er noget helt specielt, og det kræver mange gange et stort arbejde fra adop-tantens side. Men når jeg besøger disse familier og deres adopterede dyr kan jeg mærke det store engagement, som de lægger/har lagt i dette arbejde. Så jeg kan kun varmt anbefale at blive en del af dette korps.” Pia

Og citat fra Karin, som også er besøger:

“Første gang jeg hørte om Besøgstjene-sten var for mange år siden, da min svi-gerinde fra Skælsør adopterede hunden "Buller" fra Tingskoven. Senere læste jeg om det i bladet og for ca. 3 år siden blev jeg selv besøger. Det er min store kærlighed til alle dyr, både stor og små, fra hunde til undulater der fik mig til at søge. I vores hjem har der altid været dyr, og nu har vi hunden Paddy, og vild-katten Toby, som bor i vores drivhus, og forskellige fisk.

Det er så dejligt at besøge dyr fra Tingskoven og se, hvordan de har det i deres nye hjem. Nogle har næsten "guld" tallerken på gulvet, andre en plastik skål. De allerfleste fortæller gladelig om deres nye ven, andre er mere reserve-rede, men alle de dyr, jeg har besøgt har det godt.

Så er der ringe rapporter, det er ikke det samme som et besøg, men når man nu ikke kører fra Stjær til Haderslev, Vejle, Esbjerg osv. er det helt i orden. Når en ny ejer fortæller i næsten en time om deres nye ven, så må de være glade for den. Jeg kan høre det i deres stemme.Jeg gik på pension i januar og er nu også frivillig på Dyreinternatet, og et stort ønske er dermed blevet opfyldt.

At være besøger beriger mit liv. Jeg glæder mig til hvert besøg og når Lene afleverer rapporterne til mig, kan jeg næsten ikke vente med at besøge dyrene og deres mennesker. Jeg kan kun anbe-fale det til alle, der ønsker at arbejde med dyr". Karin

Carl har kastet sin kærlighed på Estell, så det bliver til mange dej-lige timers selskab med hinanden

Dejlige Pjevs trives rigtig godt og får masser af omsorg

Citater fra to besøgere

Her ses et par billeder fra Karins besøg


Sommerens gode rådHunde og katte• Sørg for at få flåt- og

loppebehandlet dit kæledyr. Der findes mange forskellige præparater. Hør hos dyrlægen, hvad der passer bedst til dit kæledyr.

• Er vaccinationerne ajourført, inden hunden og katten skal med på ferie eller i pension? Kræves der vaccination mod kennelhoste? Husk ferieadressen i hundens halsbånd!

• Lad ikke din hund bade i vand, du ikke selv ville bade i, pas især på algebefængt vand, vandhuller der lugter, stillestående bugter og lignende. Tag straks til dyrlægen, hvis din hund får symptomer som diarré og opkastning efter en badetur.

• Sommerhuskatte er et velkendt fænomen på landets internater. Ser du en efterladt kat, er det ikke nok at fodre den - ring til nærmeste internat, så du hjælper katten videre til en optimal fremtid.

Kanin• Børst din langhårede kanin hver

eller hver anden dag året rundt. Børst også dagligt din korthårede kanin i fældningsperioderne. De løse hår kan nemlig give kaninen forstoppelse.

• Din kanin skal altid have adgang til skygge og kølige områder. På hede dage kan du pakke fryseelementer eller nedfrosne vandflasker ind i et håndklæde og lægge dem ind til kaninerne.

• I varme perioder bør du undersøge din kanins bag dagligt. Der må ikke side afføring omkring anus, da det inviterer fluer til at lægge deres æg der, og larverne vil æde sig ind i huden.

Vilde dyr• Skt. Hans er lige om hjørnet. Husk

at flytte bålet hen, hvor det skal brændes af på dagen. Der kan sagtens være dyr, der har gemt sig i stakken af grene og haveaffald. Ved at flytte bålet sikrer du dig, at det kun er heksen, der futter af!

• Vær også opmærksom, når du klipper hækken. Måske der er et sted, der skal springes over, så en eventuel fuglerede ikke blottes, før ungerne er fløjet fra reden?

• Har du tidsler i haven og brændenælder og overvejer du at give det en omgang med hakkejernet? Måske de skal have lov at stå, for lige præcis disse planter er sommerfuglenes yndlingssteder at lægge æg.

WEB-annonceLæs mere på ddaa.dk eller kontakt os på telefon 8733 4440 – tast 2 (Ulla)

Hjælp os med at hjælpe dyrene!Du støtter ved at sende en SMS til 1919 med 3 forskellige muligheder:


Redigeret af Lene Andersen

Læsernes spalter

Århus, d. 29. april 2016

Også jeg vil gerne give mit besyv med angående vores kæledyr, for mit vedkom-mende, min fine og dejlige huskat, Luna. Hun er den sødeste kat, man kan forestille sig. Jeg hentede hende ude på dyreinterna-tet sidste år i juni måned. Hun bliver snart 5 år, så det var ikke en killing, jeg kom efter, men en fuldvoksen kat. Og jeg har kun stor ros til dyreinternatet for deres venlighed, og der er altid fint i katte-burene.

Luna er både en forsigtig og følsom kat. Hun vil gerne ud om sommeren, når det er varmt, men hun er ikke typen på at fange mus eller fugle. Hun er tilfreds med sin mad i skålen - foder, som jeg køber hos dyrlægen.

Luna ligger rundt omkring i møblerne om dagen, men I siger jo også, at katte sover 80% af tiden

Hun er vågen om aftenen og spiser, om natten vil hun som regel gerne ud, men kun ½ time, så sidder hun ved døren og vil ind. Og hun benytter katte-bakken. Hun lister sig også gerne op i min seng og sover der resten af natten, hyggeligt og dejligt.Hun er min lille prinsesse, og jeg ønsker at have hende i mange, mange år.

De bedste hilsener fra Luna og Gitte

Torsdag, d. 11. februar 2016

Hej Anne og co.En lille hilsen fra Felix og familie

Det går stadig rigtig godt med vores nye familiemedlem Felix! Han er faldet rigtig godt til og er så sød, kærlig og fræk, har taget hele vores familie med storm og alle synes, at det er fantastisk at se ham og Charlie sammen, de hygger, leger og er de bedste venner!

Der er ikke antydning af jalousi, uanset om det er tyggeben, mad eller kærlig omsorg, der uddeles, så er der bare glæde og god stemning de 2 imellem.Felix er meget legesyg, så han kommer med bolden om aftenen, så vi kan lege, mens Charlie putter i kassen! Vi er meget glade for ham og han for os!

Hundeskoven bliver besøgt jævnligt, så de to, dog allermest Felix, kan få brændt noget krudt af!

Felix møder alle andre hunde med log-rende hale og accepterer alle uden undta-gelse

De bedste hilsener fra Anita, Finn, Charlie og Felix

Skønne Luna

Felix (t.h.) og Charlie hygger sig sammen

På tur i hundeskoven

Svendborg, d. 11. marts 2016

Hej i TingskovenJeg hentede Donna og Bella for en lille uges tid siden.De er faldt godt til her i Svendborg.

Turen på to timer forgik stille og rolig. Da de ankom, undersøgte de deres nye hjem, med stor nysgerrighed, og efter et par timer, kom begge op til mig for at putte, og det gjorde vi hele aftenen - de sov trygt i min fodende hele natten.

Nu er det blevet hverdag, og vores dag starter med, at Bella vækker mig ved en 7-tiden, for nu skal hun altså nusses. Når jeg vågner med en kop kaffe, drøner pigerne rundt og leger, og når de er fær-dige, kommer de for at putte.

Når jeg tager af sted, sidder de og ser efter mig, når jeg går ud af døren. Når jeg kom-mer hjem igen, sidder Donna og venter, kan næsten ikke få mit tøj af, fordi hun skal have opmærksomhed, Bella derimod, venter på jeg kommer for at sige hej.

De bruger meget tid på at ligge i vindues-karmene for at se på skoven uden for vin-duet og alle de fugle, som bor der.

Om aften kommer de og vil putte, Donna fortrækker helt klart min kærestes ben, hvor Bella ligger på mine.

De er meget tillidsfulde. Da der kom bør-nebesøg tog de det med ro og legede med børnene og smed sig for at blive nusset.

Tak for disse to skønne katte, vi hygger og leger.

Mvh Donna og Bella og deres nye ejer Majken

PS. Uiuiiiuííui en hilsen fra Bella.PPS. Bella med blåt halsbånd og Donna med rødt halsbånd.


Lading, d. 9. December 2015

Hej DDÅ.Min kæreste og jeg har endelig valgt at skifte vores studiebolig ud med hund og have, og vil derfor informere jer om, at Rufus (før Chuchu) nu er flyttet. I samme omgang sender vi lige et billede og en lille update:

Vores første år med Rufus har været godt - også hårdt, men det har tvunget os til at være kreative i nogle situationer. Hans noget voldsomme behov for nærvær, når vi er hjemme, har været en stor omvæltning for os. Rufus vil meget gerne være PÅ os hele tiden, og selvom det kan være rigtig hyggeligt på nogle tidspunkter, så kan det også være et større problem, når man sidder i eksamensperioden. Løsningen på dette problem blev en "hængekøje" under stolen, som han kunne ligge i, mens der blev læst. Vi kan heller ikke have ham med på udflug-ter på samme måde, som vi kan med vores anden hund, da han er en forsigtig fyr, der

hurtigt får overtrådt sine grænser. Heldig-vis er han utroligt nem at få passet, og har ingen problemer med at være en anden families midtpunkt i et par timer!

Men det er nu heller ikke, fordi han bare er en lille porcelænsfigur! Får han lov til at tage tingene i sit eget tempo, er Rufus klar på udfordringer, og han bliver stadig mere og mere selvsikker.

Vi har haft ham med til hvalpetræning, men det gad han ikke lære særligt meget af! Det tog ikke lang tid, før instruktøren også opgav at lære Rufus "sit". Faktisk lærte han først at sætte sig i en alder af 8 måneder - 1 måned efter hvalpekurset slut-tede. Til gengæld er Rufus en haj til at dan-se på to ben, dreje rundt, hoppe og følge pænt efter/komme, når der bliver kaldt (9,5

gange af tiden), og han elsker at vise sine tricks frem til alle med godbidder.

Vi har nu haft Rufus med til dyrlæge et par gange. Han er blevet kastreret, har fået rykket 2 hvalpetænder ud og også lige 2 voksentænder, der havde dårlige rødder. Derudover har han haft kløe og røde fødder siden vi fik ham, og en hud-skrabprøve førte til konstateringen "miljø-stress" fra de mange hjem over den korte tid. Vi har badet ham med kløestillende shampoo og holdt øje med, at han ikke bed og kløede sig. Da vi ikke syntes, det hjalp, fik vi taget en allergitest, som bl.a. viste positiv for lopper, græs og lagermi-der. Vi er derfor startet på en anti-vaccine, som forhåbentlig kan stoppe den endeløse kløen.

Ellers hygger han sig bare med sin store-søster, Hailey!

Med Venlig HilsenJoakim og Nanna

Give, d. 12. november 2015

Kære alle Nu har jeg været hos min nye menneske-mor i snart en måned og har efterhånden fået opdraget hende rimeligt. Min nye hverdag ser nogenlunde sådan her ud: Om morgenen gider jeg ikke stå op, før jeg kan høre, at mit menneske har sat kaffen over, fået tøj på og drukket den første kop kaffe, da det jo ikke er særlig interessant for mig. MEN så starter min dag med, at jeg piver lidt fra soveværelset, så hun bliver narret derind, og jeg kan blive kløet lidt bag ørene og på maven ;-) og løftet ned af sengen (har bildt hende ind, at jeg ikke selv kan springe op og ned, da det er mere mageligt, at blive løftet).

Nu er jeg helt elektrisk, da gummistøvler-ne bliver fundet frem, og jeg får snor på, for så starter dagens første gåtur på en god time, (jeg vil nemlig ikke besørge i min egen nye have).

Så er det morgenmadstid, og afslapning, mens min menneskemor får lavet de dag-lig sysler, så hun er klar til mig igen ;-D

Her svinger dagene lidt mellem hundeskov eller gåtur/leg med naboens hund eller en dejlig lang tur sammen med min menneske-mor i skoven rundt om Rørbæk Sø eller på en anden lækker udvalgt rute i nabolaget.

Mine aftener starter nogle gange med lidt pelspleje, men er ellers ren hygge og afslapning, hvor jeg kan lade op til næste dags oplevelser. Jeg kan godt lide at hygge lidt i sofaen, men det bliver hurtig for varmt, og så finder jeg mig et køligt sted på gulvet eller i min kurv.

Mine weekender foregår tit hos Tessie og hendes menneskefar, og de bor et lækkert sted midt i naturen og ved skov, sø og å. Og her får jeg lov til at løbe frit på matrik-len, og sandelig også på gåturene i skoven.

Wow! Dog har jeg lagt mærke til, at jeg altid får snor på, når vi nærmer os en åben mark. Måske det skyldes, at min hørelse pludselig forsvinder og mig ditto ;-D.

Ellers kan jeg fortælle, at jeg har oplevet meget nyt og mødt mange hunde med deres mennesker, og jeg kan lide dem alle. Jeg elsker at komme med i bilen og følge med i, hvad der sker og komme med rundt. Jeg får snart min helt egen tykke madras til bagsæderne, så jeg rigtig kan hygge mig og se ud af alle vinduer.

Jeg får at vide, hver eneste dag, at jeg er en dejlig, lækker, nem, artig (nogenlunde), rolig, sød, sjov, meget klog, kvik og særdeles skøn fyr! Og jeg kan da kun være enig ;-)

Jeg vil takke jer, fordi I tog så pænt imod mig og gav mig omsorg og kærlighed, da jeg var hos jer. Og min menneske-mor siger, at jeg skal hilse fra hende og for-tælle, at hun af hele hendes hjerte er dybt taknemmelig over, at jeg fik lov til at flytte hjem til hende, og at hun snart skriver for mig igen og sender nogle flere fotos, da hun ikke har fået taget så mange gode af mig endnu. (Hun synes også lige, at jeg skal falde lidt mere til, inden vi tager turen til trimmeren).

De bedste og kærligste hilsener,Simba og Helle


Porto


Tingskoven 58310 Tranbjerg J

BESTILLING Navn

Adresse

Postnr. By

Tlf.

E-mail

Udfyld linjerne med de varer, du ønsker at bestille. HUSK AT ANGIVE STØRRELSE !

ANTAL VARE STØRRELSE PRISTIL HUNDEN

TIL KATTEN

TIL DIG…

Husk at skrive med BLOKBOGSTAVER !

Køb i alt = kr.

+ eksp. gebyr = kr. 54,00

Total = kr.

Beløb indsat på giro 8078300.

Beløb indsat på konto i Danske Bank: 3627 3631151957.

MobilePay, tlf. 41 91 96 84 Skriv "ordre" på overførslen.

Når pengene er modtaget, sender vi varerne.

“Ønskelisten” er tænkt som en måde, vores kære dyrevenner kan bidrage helt specifikt til et aktuelt ønske. Ethvert bidrag fra DIG eller dit firma – stort som småt er en kæmpestor hjælp for os til at få realiseret de daglige behov, der er på Dyreinternatet.

Det aktuelle ønske er:• 1 scanner til vores dyreværnsbil• 1 scanner til Dyreinternatet

Scanneren er et helt uundværligt arbejds-redskab i vores arbejdsdag. Dette vigtige værktøj kan spore ejerne til nogle af de dyr, der indleveres på vores internat som herreløse.

Vi oplevede i foråret, at vores scanner gik ud af drift. I al hast måtte vi køre over til dyrlægen og låne en af hans scannere, indtil vores egen var klar igen.

Ligeledes vil en scanner i Hjælpetjene-stens dyreværnsbil, hjælpe Peter hurtigt ude på stedet i de forskellige dyreværns-sager.

En scanner i fornuftig kvalitet koster ca. kr. 2.000,- incl. moms, så alle små eller store bidrag til indkøb af disse 2 scan-nere vil vi tage imod med sommerens åbne arme og stor taknemmelighed.

STOR TAK til alle jer, der valgte at hjælpe os med at opfylde vores seneste ønske, som var GPS-trackere til vores kattefælder. ALLE bidrag betyder ALT for os! Især en varm tak til vores store dyreven, Jørn Jensen, som gjorde det muligt at opfylde ønsket i et snuptag. I skrivende stund er vi i fuld gang med indkøbet, som vi glæder os helt vildt til at få sat i arbejde.

Ønskelisten

Du kan hjælpe helt eller delvist med at opfylde vores ønske, hvis du har lyst og mulighed for at give et lille bidrag til projektet Dette kan gøres via linket: www.ddaa.dk/enkelt-bidrag, hvor du i bemærkninger skriver: "Scanner".Det kan også hurtigt gøres via MobilePay på 41 91 96 84 – husk at mærke dit bidrag "Scanner"

På vores hjemmeside www.ddaa.dk/stoetos/stot-akutelle-onsker kan du til enhver tid følge vores ønskeliste

TIL KATTEN

TIL HUNDEN

GaveartiklerNår du handler hos os,

støtter du samtidig vores arbejde for dyrene

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om vores produkter – tlf: 87 33 44 40.Se også det store udvalg i vores butik i Tingskoven eller i vores webbutik på hjemmesiden: www.ddaa.dk

DogCoolerDen giver en væsentlig bedre luftgennemstrømning i din parkerede bil og reducerer dermed risikoen for overophedning af dit dyr.

9900

BiderebGod til leg med hunden.

2000

TIL DIG SELV – eller én du holder afIndkøbsnet/muleposeFlot solidt net til at bære dine indkøb hjem i – det hjælper også på miljøet.

4500

Mit hundelivBogen "Mit hundeliv". Signeret af Poul Thomsen. Når man læser den, kan man næsten høre hans karakteristi-ske varme og dybe stemme.

VognmøntSå har du altid mønten klar til indkøbsvognen!

1000

Stor drikkedunkIndeholder 500 ml. vand, og har en smart "krog", så den kan hænge.

3995

Kattemalt Kattesnack, som fremmer fordøjelsen og forhindrer dannelsen af hårboller fra slugt hår.

5550

Kattegræs Din kat vil elske det

2000

Boks til snack eller foder Med denne boks skal katten arbejde lidt for at få fat i maden.

6995

Historier om Lille NinjaFortalt af Iben Louise Birkkjær

19800

Bogen om Lille Ninja Små og søde historier om vildkatten Ninja og dens oplevelser. Bogen er skrevet af Iben Louise Birkkjær.Al overskud går til at hjælpe virkelighedens vildkatte.

14995

Din kat er helt sin egen...

Har din kat et par kg for meget, døjer den med hårboller, tandsten, plak, dårlig fordøjelse eller har den kedelig pels?

Så har Royal Canin foderløsninger der kan opfylde din kats behov - med dokumenteret effekt! Spørg din Royal Canin forhandler om “Care” serien og få korrekt vejledning om din kat og dens behov. Meld dig ind i Royal Canin Klubben på royalcanin.dk - vi følger dig og din bedste ven hele livet...

Documents

Vore Dyr nr 158