VORES VIDUNDERLIGEVERDEN

Hvor mange jordskælv er

der om året? Hvor mange

mennesker bliver ramt?

Hvor vil fremtidens

jordskælv ramme? Hvad

kan vi gøre for at redde

mulige ofre?

FREMTIDENS JORDSKÆLV

FREMTIDENSI Danmark kender vi ikke så meget til jordskælv, fordi vi meget sjældent oplever dem og når de endelig forekommer på dansk jord er det i meget mild grad. For det meste er efterskælv det eneste vi kan mærke i Danmark. Jordskælv skyldes oftest at kontinentalpladerne rykker sig, det kan dog også skyldes landhævning. Jordens overflade består ikke af et stort stykke. Den består af store plader kaldet kontinentalplader. Når disse rykker sig, støder imod eller glider væk fra hinanden kan der forekomme rystelser. Nogle gange er de så milde at kaffekoppen bare ryster lidt, men andre gange så kraftige at huse, broer og veje bryder sammen og mange mennesker omkommer.

Måling af jordskælv Styrken af et jordskælv måles på richterskalaen og ud fra denne kan intensiteten af jordskælvet vurderes. Sidste år blev 585 jordskælv med en styrke på over 3 på richter-skalaen. Dette tal er steget over de seneste år og nogle forskere mener at det skyldes menneskenes indvirkning på jorden, mens andre mener at det simpelthen skyldes bedre måleudstyr og dermed registrering af flere og flere jordskælv.

Mennesker og jordskælv På kun 35 år mellem 1963 og 1998 kom der 358.214 jordskælv på verdensplan. I Europa er Grækenland værst ramt og i de seneste 100 år er over 1 million grækere døde på grund af jordskælv. Også mange andre steder i verden er millioner af mennesker blevet ramt og dræbt af jordskælv og mange område er stadigvæk efter et jordskælv påvirket af de mange ødelæggelser. Blandt andet fattigdom og hungersnød er en konsekvens af slemme jordskælv. Naturligvis har disse store tab og ødelæggelser vækket interessen for modstandsdygtige konstruktioner og forudsigelse af jordskælv. Men er dette muligt?

Richterskalaen som er opfundet af seismologen Charles Richter, er en skala som bliver brugt til at måle styrken og omfanget af et jordskælv. Skalaen er logaritmisk hvilket vil sige at der ikke er lige langt mellem hver trin. Da logaritmen til 10 er lig 1 og logaritmen til 100 er lig 2 vil et jordskælvs rystelser som ligger på 7,9 på richterskalaen være 10 gange stærkere end ét som ligger på 6,9 på richterskalaen. Forskellen på den mængde af energi der udløses når et jordskælv finder sted er endnu større. Man kan næsten sætte et lighedstegn mellem jordskælvets energi og de ødelæggelser jordskælvene forårsager. Energien som udløses ved et jordskælv bliver nemlig 31,6 gange større ved bare et trin hop.

Efter jordskælvet i Port au Prince, Haiti 12. januar 2010

JORDSKÆLVVarsling af jordskælv Indtil videre ved man kun hvilke områder der er i farezonen. Det er endnu ikke lykkedes at finde en sikker metode til at forudsige jordskælv på. Farezonerne ligger umiddelbart i nærheden af forkastningszonerne som er de synlige tegn på jordskælv. Det er der hvor pladerne rammer hinanden og jordskælv opstår. Siden det store jordskælv i San Francisco i 1906 har man forsøgt at forudsige andre jordskælv omkring San Andreas-forkastningen i Californien. Som det ses på figur 1, vist med to lyserøde pile, er pladegrænsen ved San Andreas en transform pladegrænse. Pladerne gnider sig altså op ad hinanden og gnidningerne udløser jordskælv. Man ved med sikkerhed at det kun er et spørgsmål om tid før området rammes af endnu et jordskælv, dog meget værre end de tidligere jordskælv i 1989 og 1994, dvs. et jordskælv over 6,9 på richter-skalaen.

Figur 1 – San Andreas

En enkelt succeshistorieDet er en enkelt gang lykkedes for mennesker af forudsige et jordskælv og dermed mindske antallet af jordskælvs-relaterede dødsfald. I 1975 lykkedes det kineserne at forudsige Haicheng-jordskælvet der havde en styrke på 7,3 på richter-skalaen. Med kun fem dages varsel blev byen evakueret og meget få mennesker døde.

Hypocenter også kaldet fokus for størrer jordskælv er det punkt/sted under jorden hvor jordskælvets energi frigives. Lodret oppe fra dette finder vi epicenter som ligger på jordens overflade. Hypocenter kan være op til 700 km dybe. Epicentre samler sig ofte i linjer som kaldes forkastningszoner. De dybeste forkastninger er dem der deler jorden ind i tektoniske plader og det er når disse plader bevæger sig at vi oplever jordskælv. Forkastningszoner er noget man ofte hører specialister snakke om. Forklaringen på dette er at forkastningerne og epicentrene har dannet linjer ved alle pladegrænserne. Vi i Danmark er så heldige at vi ligger relativt centralt på en plade men der er lange lande som ligger midt på en pladegrænse og disse har altså meget større chance for at blive udsat for jordskælv.

Tydelig forkastning midt på en vej i Thailand