1

TEMAundervisning Forår 2017. Paulus. Noter til underviseren.Til de foregående TEMAundervisninger har jeg lagt noter under hvert enkelt slide i PowerPoint. Efter forskellig feedback prøver jeg denne gang at gøre det anderledes. Noterne har aldrig været ment til oplæsning, men til at man blev inspireret til selv at udarbejde sin egen undervisning. Dette gøres nu tydeligere, ved at de slet ikke er til et enkelt slide, men står frit – også således, at dem, der slet ikke bruger slides, også nemt kan bruge noterne. Man kan jo eventuelt bare redigere i dette dokument og omforme det til sit eget manus.

Hvert enkelt slide har et nummer (Sx), der står i noterne til dette slide. Så kan man altid finde ud af, hvilket slide jeg henviser til i noterne, selv når man har fjernet en del slides, sat sine egne ind osv.

Hvad var Paulus? S1

Temaet er til to aftener (to lektioner á 45 min + eventuel samtale). Det kan selvfølgelig kortes ned til én lektion, bare man så kun vælger det halve stof . Jeg har delt beskrivelsen af Paulus op i fire blokke, og lagt de blokke, der hører mest naturligt sammen, i hver sin lektion, altså:

Lektion 1: Farisæer & Forfølger S2 + Forkynder & Fortolker S16

Lektion 2: Missionær & Menighedsplanter + Magtesløs & Mentor.

Hvis man ganske kort lægger lidt forbindelsesinformationer ind, kan man godt kombinere 2 af de fire blokke på en anden måde, fx Forkynder & Fortolker + Missionær & Menighedsplanter (den meget traditionelle, der viser de sider af Paulus, de fleste kender godt) eller Forkynder & Fortolker + Magtesløs & Mentor (hvor hovedaspektet dermed bliver tjenesten som forkynder og underviser – og også det at oplære nye i ”faget”).

Lektion 1: Farisæer & Forfølger + Forkynder & FortolkerFarisæer & Forfølger S2

Intro til Paulus: S3-5

Man kan gribe fat i hans to navne, som han begge havde fra han var helt lille, fordi han både var jøde (Fil 3,5-6) og romersk statsborger (ApG 22,25-29). Så skrønen om, at han hed Saulus før omvendelsen og Paulus efter omvendelsen, kan man passende prøve at mane i jorden. Denne kan dog sidde meget fast i folk, jeg har nogle gange måttet henvise til ApG 11,25-30; 12,25 og 13,1-9 for at overbevise folk om, at Bibelen også kalder ham Saulus efter omvendelsen . ApG 13 vers 7+9+13 er gode vers i den sammenhæng: Her skiftes til ” Paulus” – for nu lander de på et område, der afgjort mest er græsk/romersk præget. Og derfor bruges nu udelukkende det romerske navn. Men ud over navnene viser dette, at Gud havde forberedt sin store hedningemissionær og teolog: han havde både rødderne i orden (jøde og grundigt GT-kendskab) og kontakten udadtil i orden (kunne hedningernes sprog og kendte deres kultur).

Farisæeren og Forfølgeren Paulus: S6-10

2

Man kan fristes til en lang diskurs om farisæerne og de nuancer, dette emne egentlig kræver. Men så skal man kalde bibeltimen noget andet, for så når man ikke så meget mere. Derfor denne ret enkle fremstilling.

Farisæerne var en af de toneangivende grupper i det jødiske samfund. De satsede på at kunne Skifterne og at leve efter alle de bud, de fandt i disse. De troede på, at Gud frelste et menneske, ved at dette menneske gik ind under Guds lov. Farisæerne regnede også med at Guds tilgivelse var nødvendig – men at den var forbeholdt dem, der i iver for Gud og hans ord gjorde, hvad et menneske selv kan gøre. Så i praksis kom frelsesvejen meget til at se ud som en trappe af bud, man skulle gå på ved at overholde dem.

Paulus var en elite-farisæer, der hurtigt blev en ledende skikkelse i Jerusalem. Især når det gjaldt udryddelsen af den nye sekt, der forkyndte falsk lære og tolkede Skrifterne helt forkert på grund af en henrettet forbryder, der hed Jesus og i sin blasfemi påstod, at han var Guds søn. ApG 7,58; ApG 22,2-5; ApG 26,5-11; Gal 1,13-14.

Under sin forfølgelse af de kristne er Paulus på vej mod Damaskus, da Jesus standser ham og omvender ham. Det er vel oplagt at gøre dette til hovedteksten i denne blok? I hvert fald bør ApG 9,1-19 berøres mere eller mindre.

I mine slides S11-15 lægger jeg op til at gennemgangen af hovedbegivenhederne i ApG 9 danner overgangen mellem blok 1 (Farisæer & Forfølger) og blok 2 (Forkynder og Fortolker): Ved sin omvendelse sker der en total forvandling af Paulus´ forståelse af Skrifterne, så han derved skifter fra blok 1 til blok 2.

Selve beretningen giver langt hen ad vejen sig selv. Man kan trække mange pointer frem, hvis man har tid til det:

- De kristne kaldes ”Vejen”, nok inspireret af Joh 14,6.- At Paulus bliver blind, er nok Guds måde at fortælle, at Paulus var åndeligt blind. Men et

møde med Jesus gav ham synet.- At Ananias med bævende hjerte må afsted, siger noget om vigtigheden af de personer, som

Gud bruger i sin tjeneste uden at de trækker de store overskrifter.- At dåben og Helligåndens fulde nærvær knyttes tæt sammen her ligesom ellers i NT.

Tager man vers 20-43 med, kommer man ind på emner, som jeg i min disposition har gemt til andre blokke.

Forkynder & Fortolker S16

10 års læretid

Farisæeren Paulus skulle have revideret hele sit syn på Gud og forholdet til ham. Vi kan se, at det tog noget tid, før det hele var på plads. Hvis man vælger at vise en mulig skitse over Paulus´ liv (der er nogle steder, hvor de lærde har forskellige måder at få puslespillet til at gå op på – denne S28 er med venlig tilladelse stort set taget fra Peder Kølle, bibelskolelærer på Børkop Højskole – se bilag 1), kan man tælle op, at først havde han en sikkert decideret studietid med bøn og skriftlæsning på ca 3 år. Derefter arbejdede han dels i sin hjemby og dels i den første store hedningekristne menighed i Antiokia. Vi hører ikke noget om hans arbejde der, men det har vel været en blanding af fortsat studie og begyndende praktik med undervisning og forkyndelse. Først godt 10 år efter sin omvendelse kalder Gud ham til de missionsrejser og den brevskrivning, som vi kender ham for.

Teologien S17-22

3

Den største omvæltning er tydeligvis sket inden for teologien, og især i spørgsmålet om, hvordan man bliver frelst. Paulus beskriver denne omvæltning ekstra skarpt-tegnet i Galaterbrevet, mens vi i 1 Kor 2,2 får det samlet i ét markant vers.

Paulus ser nu, at frelsen/medlemsskabet i Guds frelste folk IKKE fås ved overholdelse af nogen lov, men ved i tro helt gratis at modtage frelsen fra Gud. En frelse, der kun kan tilvejebringes ved at Guds egen søn måtte betale al vores gæld, da han døde korsdøden. Kun troen på Jesus som Frelseren (Kristus) kan give os syndere et godt forhold til Gud! Både i Galatermenighederne og andre steder må Paulus kæmpe hårdt mod vi menneskers trang til at have et forhold til Gud, der bygger på ”noget for noget”-princippet.

Men hvordan kunne en teolog, der kendte Skrifterne (GT) så godt, pludselig få en total anden mening ud af dem? Ethvert Skrift er indblæst af Gud (inspireret, åndet på af Helligånden), som Paulus selv skrev det senere i 2 Tim 3,16. Det er menneske-bogstaver og –ord. Og samtidig har Ånden indblæst Guds budskab i det. Kun hvis man læser det på den måde, at man lader Ånden blæse Guds budskab fra bogstaverne og ind i ens hjerte, kan man få det rigtige budskab ud af det. Efter sin omvendelse blæste Guds Ånd nu den nye forståelse ind i Paulus, når han læste de velkendte Skrifter. Det gjorde en verden til forskel! Derfor hører bøn altid med til bibellæsning!

Nu kunne Paulus skrive under på det, Jesus havde sagt om, at Skrifterne tydeligt fortæller om Jesus (Joh 5,39; Luk 24,25-27 + 32).

Autoriteten S23-24

Paulus havde fået en ganske særlig autoritet fra Jesus. Han var en apostel. Forenklet sagt betød det, at det, Paulus sagde, var god teologi, det var god teologi – punktum! Se fx Galaterbrevet for en uddybelse af dette. Som apostel brugte Gud dels Paulus til at udbrede evangeliet rent fysisk ved at han tog fra by til by – og dels ved at udbrede det til hele verden til alle tiden gennem den del af Bibelen, han fik lov at skrive. Ligesom GT-skrifterne er også Paulus´ breve både menneske-ord og Guds ord. Læst med Helligåndens hjælp er disse ord ufejlbarlige. Læser man dem uden Åndens vejledning, kan man få dem til at sige og modsige alt muligt, hvilket vi desværre har set mange eksempler på op gennem tiden.

Paulus har i alt 13 breve med i NT. S25-27 De er skrevet til konkrete menigheder på konkrete tidspunkter, men indeholder samtidig et tidsløs budskab til os. Hovedbudskabet er ganske enkelt: frelsen ved dåb i Jesu navn og tro på Jesus Kristus, hvilket tydeligt ses i hans teologiske hovedværk, Romerbrevet, hvor han samler de væsentlige hovedlinjer i teologien: syndefald, frelse og det nye liv i Åndens kraft.

* * * * * * * * * * Bilag 1: Kronologien i Paulus´ liv. * * * * * * * * * *Brevene:

Rom: Paulus skrev sit brev til menigheden i Rom år 56 under et tre måneders ophold i Korinth på sin tredje missionsrejse (Rom 16,23. ApG 19,21; 20,3).

1 Kor: Under sin tredje missionsrejse (ApG 18,23-21,16) opholdt Paulus sig i 3 år ( 52-55) i Efesos, hvorfra han i foråret 55 skrev Første Korintherbrev.

2 Kor: På baggrund af Titus’ beretning er Andet Korintherbrev skrevet i Makedonien på Paulus’ tredje missionsrejse efteråret 55/foråret 56.

4

Gal: Er man tilhænger af provinsteorien, og mener man, at Gal 2,1-10 svarer til ApG 11,30, er Galaterbrevet skrevet før apostelmødet (år 48-49) og er dermed det ældste Paulusbrev. Mener man, at Gal 2,1-10 svarer til ApG 15,1-21, er brevet skrevet på den anden missionsrejse (år 49-52). Er man tilhænger af landskabsteorien, er Galaterbrevet affattet kort tid forud for Første Korintherbrev under Paulus’ treårige ophold i Efesos (52-55), det vil sige i år 54 eller begyndelsen af år 55. Tidsfæstelsen af Gal har ingen betydning for forståelsen af brevet og dets budskab. Derimod er det en brik i processen med at lægge det komplicerede puslespil omkring Paulus´ liv.

Ef: Efeserbrevet er skrevet af Paulus, mens han i to år sad i fængsel i Rom o. år 60 (ApG 28,30. Ef 3,1; 4,1; 6,20).

Fil: Brevet er skrevet under Paulus’ fangenskab (1,12-13), formentlig mens han var fange i Rom i 2 år omkring år 60 (ApG 28,16.30).

Kol: Paulus sidder i fængsel, mens han skriver (1,24; 4,3.10.18). Brevet er sandsynligvis skrevet under hans fangenskab i Rom ca. år 60.

1 Thess: Brevet er skrevet i begyndelsen af Paulus’ knapt toårige ophold i Korinth, det vil sige ca. år 50. Medmindre man tilslutter sig provinsteorien i forbindelse med Galaterbrevet, er Første Thessalonikerbrev det ældst bevarede Paulusbrev.

2 Thess: Dette brev er sikkert skrevet kort efter Første Thessalonikerbrev.

1 Tim: Lukas fortæller ikke i Apostlenes Gerninger, hvordan Paulus’ fangenskab i Rom sluttede. Men biskop Klemens i Rom fortæller i et brev fra år 96, at Paulus fik sit ønske om at besøge Spanien opfyldt (Rom 15,24-28). Det håb, Paulus udtrykte i Fil 2,24 om at blive løsladt, gik i opfyldelse. Det er formentlig sket o. år 61. Derefter er han taget ud på sin fjerde missionsrejse, hvor han ud over Spanien også har besøgt Kreta, hvor han efterlod Titus (Tit 1,5), Lilleasien, hvor han lod Timotheus blive i Efesos (1 Tim 1,3) og derfra til Makedonien, hvorfra han skrev Første Timotheusbrev og Titusbrevet, det sidste før en vinter (Tit 3,12). Måske er det sket efteråret 62 eller lige før vinteren 62-63. Dog kender vi ikke den nøjagtige rejserute.

2 Tim: Dette er det mest personlige brev, vi har af Paulus, som ved affattelsen befinder sig i et deprimerende fangenskab. Af medarbejdere er kun Lukas hos ham, flere tidligere venner har vendt ham ryggen, og frafaldet er stort i adskillige menigheder. Han er døden nær i år 64.

Tit: Paulus har i Nikopolis skrevet brevet til Titus før en vinter; måske efteråret 62 eller lige før vinteren 62-63.

Filem: Det er skrevet under apostelens første fangenskab i Rom samtidig med brevet til kolossenserne.

Paulus´ liv (ingen opstilling kan få alle puslespilsbrikkerne til at passe lige godt, men her er én ret sandsynlig udgave):

5

Lektion 2: Missionær & Menighedsplanter + Magtesløs & Mentor.

Missionær & Menighedsplanter S29

Intro til Paulus som den apostel, Gud i særlig grad brugte i tjenesten med at udbrede evangeliet til hedningerne (ApG 9,15; Gal 2,9).

Efter sin ”læretid” er Paulus nu i Antiokia, den største hedningekristne menighed. Herfra kalder Helligånden Barnabas og Saulus/Paulus til at drage ud for at forkynde og grundlægge/plante nye menigheder, ApG 13,1-3. Vi ser flere ting her:

- Gud sender ikke folk ud alene, men i team på mindst to personer (ligesom Jesus gjorde med de 72 (Luk 10,1). Vi skal senere se mere på disse teams S30

- Gud kalder ved Helligånden (sikkert gennem en profeti) og menigheden lægger hænderne på de kaldede og beder om Åndens nådegaveudrustning til disse personer. Paulus videreførte selv denne praksis (1 Tim 4,14; 2 Tim 1,6).

Der er ikke tid til at gå i detaljer med de tre missionsrejser, man kan ganske kort beskrive den første S31. Et godt sted til at beskrive den typiske fremgangsmåde, er ApG 13,13-52. Et langt stykke, men det rummer de fleste af de vigtige træk ved missionsstrategien: S32

- De tager til byerne, ikke de små steder på landet (byerne var centre, hvorfra det kunne spredes til landområderne).

6

- De begynder med Guds gamle ejendomsfolk: jøderne i synagogen. - I sin forkyndelse for jøderne udfolder Paulus den nye forståelse af GT: en forkyndelse af den

kommende Frelser, Jesus Kristus. Paulus argumenterer med skriftsteder fra GT. Forkyndelsen bekræftes af Gud gennem undere, ApG 14,3.

- Nogle jøder tager imod det nye budskab, andre afviser det og begynder at forfølge dem.- De fortsætter derefter med at forkynde det for hedningerne.- ApG 14,23: der blev indsat en ledelse (et ”ældsteråd”) i hver nyplantet menighed.

Først i synagogen, så på gaden:

I Romerbrevet 9-11 sammenfatter Paulus sin teologi omkring forholdet mellem jøder og hedninger: S33-35

Gud valgte, at hans frelse skulle ske gennem Abraham og hans folk. Et frelsens træ, der var solidt plantet med rødder i Guds frelse. Men enhver kvist på træet var nødt til at være levende i troen – ellers faldt den fra træet og visnede, fordi den ikke havde livsforbindelse. Og således var det gået med de jøder, der afviste evangeliet om Jesus. Samtidig fik alle hedningerne nu en chance for at komme med på frelsens træ: ved dåb og tro kunne de indpodes på træet og komme med i Guds folk! Rødder i Guds folk er stadig præcis de samme som hele tiden: hele Guds åbenbaring i GT.

Team-tanken

Team-arbejdet havde mange fordele. Vel især den, at de enkelte personer havde hver deres stærke sider, så de kunne supplere hinanden, sådan som Paulus udfolder det om hele menighedens team-arbejder i 1 Kor 12. Vi får faktisk et ”foto” af de to ledende i dette første missions-team: ApG 14,8-12: De har lige ved Guds kraft helbredt en syg mand. Folket antager derfor, at de er græske guder, der i menneskeskikkelse er steget ned til dem. Disse græske guder kender vi udseendet af gennem talrige skulpturer og beskrivelser. S36 Så når de antager, at Barnabas er Zeus og Paulus er Hermes, får vi et helt foto af dem. Barnabas som den store stærke leder, der lidt tavs står i baggrunden og er basis for det hele. Paulus som den lille budbringer-gud med vinger på fødderne, der ustandselig farer rundt og ivrigt fortæller sine budskaber hele tiden.

Vi får bekræftet dette billede noget, da 2. missionsrejse skal til at begynde. S37-38 På 1. missionsrejse havde de taget Johannes Markus med (ApG 12,12 + 25 - ham, Gud senere brugte til at skrive Markus-evangeliet). Men uvist af hvilken årsag forlod han hurtigt teamet (ApG 13,13). Så nu (ApG 15,36-41) vil den effektive målrettede Paulus ikke have ham med på næste rejse. Han har jo vist, at han ikke bliver på sin plads. Barnabas viser sig som den favnende hyrde, der gerne giver folk en chance til og forsvarer Markus – og ender med at danne et nyt team med ham og dermed har vi to teams. Typisk nok var Barnabas den, der tidligere havde taget Paulus under sine vinger. Havde han ikke forsvaret og anbefalet Paulus, var han måske aldrig blevet anerkendt af de andre apostle (ApG 9,27). For datidens kristne stod Barnabas som den kendte og respekterede lederskikkelse, der valgte at tage Paulus med. I eftertiden er billedet så blevet et andet. Men Paulus har ikke ”råd” til den samme hyrdeomsorg over for Markus, som Gud via Barnabas havde vist over for Paulus selv.

Kort sagt: det er næppe forkert at antage, at Barnabas var stærk som hyrde, mens Paulus var stærk som forkynder og menighedsplanter. Sammen var de et godt team, men forskellighederne blev desværre for store for dem … Med til billedet hører også, at vi kan se af Paulus´ breve, at han blev gode venner med Markus igen (2 Tim 4,11; Filem 24) og klart anerkendte Barnabas som en apostel: 1 Kor 9,6 – ”apostel” bruges her i den lidt bredere betydning, end når der tales om de første 12 apostle og om Paulus som nummer 13 (eller vel snarere den nummer 12, Gud selv indsatte, selv om disciplene ikke kunne vente på det, og derfor lodtrak sig frem til som en afløser for Judas (ApG 1,15-26).

7

Missionsrejserne. S39-41

Vi ser, at det i alt blev til 3 missionsrejser for Paulus´ vedkommende. I løbet af dem plantede Gud gennem ham og hans team menigheder i en bue nord og vest for det Antiokia, han var udsendt fra. De nåede helt til Athen og Korinth i den sydlige del af det nuværende Grækenland. Paulus var nogle gange kort tid i en by, andre gange i flere år. Han prøvede at besøge de ”gamle” menigheder, når han tog ud på en ny rejse og han vedligeholdt kontakten med dem gennem breve og sendebud, der rejste rundt mellem menighederne. Bilag 1 giver et forsøg på at lave en samlet kronologi for rejser og breve – herunder Paulus´ rejse til Rom og mulige 4. missionsrejse.

Magtesløs og Mentor S42

Indtil nu har vi set på Paulus ”udefra” og i sin hovedtjeneste som teolog og menighedsplanter. Nu skal vi prøve at se Paulus´ liv lidt mere ”indefra”.

Magtesløs - Paulus som ”super-kristen” ??

S43 Man kan nemt få indtrykket af Paulus som den succes-rige ”super-kristne”, der gik sejrrigt frem med evangeliet overalt. Hans nådegaver til at helbrede og gøre undere var i absolut særklasse (ApG 19,11-12). Og der blev stort set altid grundlagt en menighed, når Paulus for første gang besøgte en by, der ikke have en menighed i forvejen.

Men ser vi efter, tegner der sig et noget mere nuanceret billede. S44 2 Kor 11,23-30 beskriver alle de problemer og lidelser, Paulus måtte slås med. Herunder bekymringen for hans ”børn”: alle de små nye menigheder, der langt fra altid blev ved den undervisning, Paulus havde givet dem, men ofte var let bytte for vranglærere. S45 2 Kor 12,7-10 maler spændingen op i stærke farver: Paulus beskriver de åbenbaringer, der vel var en af kilderne til hans særlige apostoliske teologiske indsigt. Det var så fantastiske og enestående oplevelser, at de let kunne friste Paulus til hovmod. Men for at undgå dette, havde Gud givet ham en ”torn i kødet” til at minde ham om, at i sig selv var han magtesløs. Vi ved ikke, hvad tornen var. Personligt holder jeg på den teori, at Paulus (måske også på grund af det meget arbejde med at sy telte og sejl ved det dårlige lys fra en olielampe) havde dårligt syn. Galaterbrevet kunne tyde på det: 4,13-14: han havde en menneskelig skrøbelighed, der kunne vække foragt og afsky. Det kunne være en lille meget nærsynet mand? Især fordi han i 4,15 taler om, at de tog godt imod ham, så de ville have givet ham deres øjne. Hvorfor i alverden skrive det, hvis ikke netop det var øjne, han manglede? I 6,11 skriver han med sin egen hånd, altså uden brug af en skriver, han dikterede brevet til. Og her skriver han, at han bruger store bogstaver – måske for at kunne se at skrive dem? ”Store bogstaver” kan næppe betyde ”voldsomme ord”, for det har han gjort hele vejen igennem brevet, og slet ikke mest voldsomt i kapitel 6. Om hans svage syn var tornen eller ej, ved vi ikke. Men vi ved ganske tydeligt, at for Paulus var essensen af hans lange liv og tjeneste sammen med Gud: han er stolt af sin magtesløshed, for netop i den udfoldes Guds kraft! Og i det personlige forhold til Gud er nåden nok – der skal aldrig lægges noget slid eller udholdenhed eller andre ting til.

Paulus´ selvbillede. S46-47

Alt dette førte ikke til, at Paulus betragtede sig selv som et nul og niks. 1 Kor 15,8-10: På den ene side har Paulus ikke noget i sig selv at være stolt af. Havde Gud ikke grebet suverænt ind, havde Paulus stadig været en fjende og forfølger af kristendommen! Men helt og aldeles af sin nåde greb Gud ind og gjorde Paulus til en apostel. Og det har Gud gjort godt! Guds nåde har arbejdet og virket gennem Paulus i helt usædvanlig grad! Paulus havde en stor selvbevidsthed: både om sin egen svaghed og om den store styrke, Gud i sin nåde havde givet ham! Mon ikke det er et eksempel til efterfølgelse for os andre?

8

Mentor – Paulus som ”far”

S48-49 I sit team får Paulus på begyndelsen af sin 2. missionsrejse et nyt medlem i teamet. I byen Lystra kalder han den unge Timotheus til at tage med sig. Vi følger deres fællesskab gennem ApG og Paulus´ breve. I begyndelsen er Timotheus sammen med Paulus i teamet. Efterhånden får han mere og mere selvstændige opgaver og ender som ledende skikkelse i menigheden i Efesus (1 Tim 1,3). S50-51 Gennem de to breve, Paulus skriver til Timotheus (1 Tim og 2 Tim), får vi et indblik i deres indbyrdes forhold. Paulus betragter sig som en åndelig ”far” for sit ”barn” (1 Tim 1,2). Samtidig er han hans læremester (eller ”mentor”, som mange i dag vil kalde det med et udtryk, der faktisk stammer fra den græske sprogbrug på NTs tid: en erfaren ven og rådgiver), der kan give ”påbud” til Timotheus (1 Tim 1,18).

Paulus har gennem sit eksempel i missionsarbejdet oplært Timotheus – og nu skal han så stå på egne ben. Det var vanskeligt for Timotheus, der var udsat for pres på mange fronter, både de mere menneskelige og de mere åndelige. Paulus vejleder og trøster og opmuntrer Timotheus – også til at være lidt god ved sig selv, så hans krop og sind kan holde til tjenesten (1 Tim 5,23).

Er der tid til det, er der mange aspekter, der kan trækkes ud fra forholdet mellem Paulus og Timotheus ved læsning i de to breve:

- ”Mesterlære”-princippet: at man oplærer nye ved at lade dem være med, når man udøver sin tjeneste.

- Hvor kilderne til opmuntring og nyt mod er, når man oplever sig udfordret over evne i tjeneste.- Hvad der er vigtige principper for enhver kristen leder.- Hvordan Paulus ikke alene tog menighederne til sit hjerte som sine ”børn” (1 Kor 4,14; 2 Kor

6,13; Gal 4,19) men også gjorde det med medarbejdere.

Elementer, der kan bruges i et hand-out, der uddeles til alle deltagere:

Dette Word-dokument skal naturligvis redigeres alt efter, hvad du vælger at ville tage med i din(e) lektion(er).

Hvad var Paulus?

9

Farisæer & Forfølger

Saulus/Paulus var helt fra barnsben af både jøde og romersk statsborger og havde derfor to navne. Da han begynder at arbejde i områder, hvor man næsten udelukkende er græsk/romersk præget, bruger han kun sit græsk/romerske navn: Paulus. Skiftet sker i ApG 13,1 – 13. Gud havde forberedt sin store hedningemissionær og teolog: han havde både rødderne i orden (jøde og grundigt GT-kendskab) og kontakten udadtil i orden (kunne hedningernes sprog og kendte deres kultur).

Paulus var en elite-farisæer, der hurtigt blev en ledende skikkelse i Jerusalem. Især når det gjaldt udryddelsen af den nye sekt, der forkyndte falsk lære og tolkede Skrifterne helt forkert på grund af en henrettet forbryder, der hed Jesus og i sin blasfemi påstod, at han var Guds søn. ApG 7,58; ApG 22,2-5; ApG 26,5-11; Gal 1,13-14. Under sin forfølgelse af de kristne er Paulus så på vej mod Damaskus, da Jesus standser ham og omvender ham ApG 9.

Forkynder & Fortolker

10 års læretid

Farisæeren Paulus skulle have revideret hele sit syn på Gud og forholdet til ham. Først godt 10 år efter sin omvendelse kalder Gud ham til de missionsrejser og den brevskrivning, som vi kender ham for.

Teologien

Den største omvæltning er tydeligvis sket inden for teologien, og især i spørgsmålet om, hvordan man bliver frelst. Paulus ser nu, at frelsen/medlemsskabet i Guds frelste folk IKKE fås ved overholdelse af nogen lov, men ved i tro helt gratis at modtage frelsen fra Gud. En frelse, der kun kan tilvejebringes ved at Guds egen søn måtte betale al vores gæld, da han døde korsdøden. Kun troen på Jesus som Frelseren (Kristus) kan give os syndere et godt forhold til Gud! Både i Galatermenighederne og andre steder må Paulus kæmpe hårdt mod vi menneskers trang til at have et forhold til Gud, der bygger på ”noget for noget”-princippet.

Nu kunne Paulus skrive under på det, Jesus havde sagt om, at Skrifterne tydeligt fortæller om Jesus (Joh 5,39; Luk 24,25-27 + 32).

Autoriteten

Paulus havde fået en ganske særlig autoritet fra Jesus. Han var en apostel. Forenklet sagt betød det, at det, Paulus sagde, var god teologi, det var god teologi – punktum! Se fx Galaterbrevet for en uddybelse af dette. Som apostel brugte Gud dels Paulus til at udbrede evangeliet rent fysisk ved at han tog fra by til by – og dels ved at udbrede det til hele verden til alle tiden gennem den del af Bibelen, han fik lov at skrive. Ligesom GT-skrifterne er også Paulus´ breve både menneske-ord og Guds ord. Læst med Helligåndens hjælp er disse ord ufejlbarlige. Læser man dem uden Åndens vejledning, kan man få dem til at sige og modsige alt muligt, hvilket vi desværre har set mange eksempler på op gennem tiden.

Paulus har i alt 13 breve med i NT. De er skrevet til konkrete menigheder på konkrete tidspunkter, men indeholder samtidig et tidsløs budskab til os. Hovedbudskabet er ganske enkelt: frelsen ved dåb i Jesu navn og tro på Jesus Kristus, hvilket tydeligt ses i hans teologiske hovedværk, Romerbrevet, hvor han samler de væsentlige hovedlinjer i teologien: syndefald, frelse og det nye liv i Åndens kraft.

Hvad var Paulus?

10

Missionær & Menighedsplanter

Efter sin ”læretid” er Paulus nu i Antiokia, den største hedningekristne menighed. Herfra kalder Helligånden Barnabas og Saulus/Paulus til at drage ud for at forkynde og grundlægge/plante nye menigheder ApG 13,1-3.

Først i synagogen, så på gaden:

Paulus begyndte altid med at forkynde for byens jøder. Nogle tog imod, andre forkastede budskabet og en del af dem forfulgte derefter Paulus og hans team. Når jøderne havde hørt evangeliet, gik Paulus videre og fortalte det til hedningerne i byen.

Team-tanken

Team-arbejdet havde mange fordele. Vel især den, at de enkelte personer havde hver deres stærke sider, så de kunne supplere hinanden, sådan som Paulus udfolder det om hele menighedens team-arbejder i 1 Kor 12.

Missionsrejserne.

Vi ser, at det i alt blev til 3 missionsrejser for Paulus´ vedkommende. I løbet af dem plantede Gud gennem ham og hans team menigheder i en bue nord og vest for det Antiokia, han var udsendt fra. De nåede helt til Athen og Korinth i den sydlige del af det nuværende Grækenland. Paulus var nogle gange kort tid i en by, andre gange i flere år. Han prøvede at besøge de ”gamle” menigheder, når han tog ud på en ny rejse og han vedligeholdt kontakten med dem gennem breve og sendebud, der rejste rundt mellem menighederne.

Magtesløs og Mentor

Magtesløs

Man kan nemt få indtrykket af Paulus som den succes-rige ”super-kristne”, der gik sejrrigt frem med evangeliet overalt. Hans nådegaver til at helbrede og gøre undere var i absolut særklasse (ApG 19,11-12). Og der blev stort set altid grundlagt en menighed, når Paulus for første gang besøgte en by, der ikke have en menighed i forvejen. Men ser vi efter, tegner der sig et noget mere nuanceret billede. 2 Kor 11,23-30 og 2 Kor 12,7-10 viser sammen med 1 Kor 15,8-10, at Paulus så sig som magtesløs i sig selv – samtidig med at han var sig bevidst, at Guds magt udfoldede sig gennem ham!

Mentor – Paulus som ”far”

I sit team får Paulus på begyndelsen af sin 2. missionsrejse et nyt medlem i teamet. I byen Lystra kalder han den unge Timotheus til at tage med sig. Vi følger deres fællesskab gennem ApG og Paulus´ breve. I begyndelsen er Timotheus sammen med Paulus i teamet. Efterhånden får han mere og mere selvstændige opgaver og ender som ledende skikkelse i menigheden i Efesus (1 Tim 1,3). Gennem de to breve, Paulus skriver til Timotheus (1 Tim og 2 Tim), får vi et indblik i deres indbyrdes forhold. Paulus betragter sig som en åndelig ”far” for sit ”barn” (1 Tim 1,2), ligesom han kan gøre det overfor sine menigheder (1 Kor 4,14). Samtidig er han hans læremester, der kan give ”påbud” til Timotheus (1 Tim 1,18). I dag vil mange kalde denne funktion for ”mentor”. Dette udtryk stammer faktisk fra den græske sprogbrug på NTs tid: en erfaren ven og rådgiver