12
Pressemeddelelse Februar 2016 JEKYLL & HYDE THE MUSICAL med Tomas Ambt Kofod, Julie Steincke, Kurt Ravn, Camille-Cathrine Rommedahl og mange flere Premiere: Torsdag d. 11. februar kl. 19.30 Den 11. februar 2016 har Det Ny Teater premiere på JEKYLL & HYDE THE MUSICAL i en overdådig og spektakulær produktion, der også vil være sæsonens største musicalproduktion i Danmark. Specielt til denne forestilling bygger Det Ny Teater såvel scenerum som teatersal om til Dr. Jekylls laboratorium i en galeanstalt i victoriatidens London,

 · Web viewSom barn var Stevenson ganske svagelig og lå i sengen meget af tiden, og han fik derfor allerede som barn en fornemmelse af et dobbeltliv, hvor han – når han var rask

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1:  · Web viewSom barn var Stevenson ganske svagelig og lå i sengen meget af tiden, og han fik derfor allerede som barn en fornemmelse af et dobbeltliv, hvor han – når han var rask

PressemeddelelseFebruar 2016

JEKYLL & HYDE THE MUSICALmed Tomas Ambt Kofod, Julie Steincke, Kurt Ravn,

Camille-Cathrine Rommedahl og mange flere

Premiere:Torsdag d. 11. februar kl. 19.30

Den 11. februar 2016 har Det Ny Teater premiere på JEKYLL & HYDE THE MUSICAL i en overdådig og spektakulær produktion, der også vil være sæsonens største musicalproduktion i Danmark.

Specielt til denne forestilling bygger Det Ny Teater såvel scenerum som teatersal om til Dr. Jekylls laboratorium i en galeanstalt i victoriatidens London, og salens tre forreste publikumsrækker vil være flyttet op på scenen.

Endnu en international succes-musical på Det Ny Teater

Page 2:  · Web viewSom barn var Stevenson ganske svagelig og lå i sengen meget af tiden, og han fik derfor allerede som barn en fornemmelse af et dobbeltliv, hvor han – når han var rask

JEKYLL & HYDE THE MUSICAL, der er baseret på Robert Louis Stevensons klassiske fortælling fra victoriatidens London, har musik af Frank Wildhorn og manuskript og sangtekster af Leslie Bricusse.

Efter Broadway-premieren er musicalen blevet opført i mere end 25 lande over hele verden, og når den får premiere på Det Ny Teater, er det første gang, JEKYLL & HYDE THE MUSICAL produceres i en professionel opsætning i Danmark.

Næsten nationalsang i USAMange af forestillingens sange er i dag nyklassikere. Sangen ”This Is The Moment” har fået særstatus i USA og er næsten at betragte som en alternativ nationalsang. ”This Is The Moment” er indspillet mere end 1000 gange af lige så mange forskellige kunstnere og benyttes ofte ved store sportskampe og events i USA som f.eks. De Olympiske Lege i Atlanta i 1996, i Superbowl og ved præsidentindsættelsen af George W. Bush.

Endnu et stjernecastI dobbeltrollen som Dr. Jekyll og Mr. Hyde kan publikum glæde sig til at se Tomas Ambt Kofod, der på Det Ny Teater senest har spillet Udyret i Skønheden og Udyret og Fantomet i Love Never Dies.

Som hans gode ven og advokat John Utterson byder Det Ny Teater velkommen til KurtRavn i hans første musikteater-rolle, siden han i 1998 spillede Grev Danilo i Den Glade Enke, også på Det Ny Teater. Sideløbende med sine mange roller på teater, film og tv har Kurt Ravn i de senere år dyrket sin musikalske karriere med koncerter over hele landet og talrige cd-indspilninger.

Som Lucy vender Julie Steincke tilbage til Det Ny Teater efter sin anmelder-roste præstation i Billy Elliot The Musical. Dr. Jekylls forlovede Emma spilles af Camille-Cathrine Rommedahl, der senest spillede rollen som Babette i Skønheden og Udyret her på teatret.

Det Ny Teaters produktion iscenesættes af Daniel Bohr, der har stået bag en række store succeser på Det Ny Teater, senest The Sound of Music, Evita, Love Never Dies og Annie. Scenografien skabes af Paul Farnsworth, der

Page 3:  · Web viewSom barn var Stevenson ganske svagelig og lå i sengen meget af tiden, og han fik derfor allerede som barn en fornemmelse af et dobbeltliv, hvor han – når han var rask

tidligere har skabt en række scenografier til Det Ny Teater, senest til The Sound of Music, Billy Elliot The Musical, Love Never Dies og Wicked.

BaggrundenJekyll & Hyde (Strange Case of Dr Jekyll and Mr Hyde) er skrevet af Robert Louis Stevenson i 1886. Novellen blev en omgående succes og har siden tjent som inspiration for talrige andre litterære værker, film, tegneserier, skuespil, operaer m.v. Jekyll & Hyde er i dag synonym for ”split personality”.

Med mere end 120 forskellige filmatiseringer er Jekyll & Hyde formodentlig det hyppigst filmatiserede litterære værk (en af de første filmproduktioner fra 1910 var i øvrigt en dansk stumfilm med titlen Den Skæbnesvangre Opfindelse). Jekyll & Hyde har også dannet grundlag for talrige sceneværker med JEKYLL & HYDE THE MUSICAL som det i dag hyppigst opførte.

HandlingenJEKYLL & HYDE THE MUSICAL er den tryllebindende fortælling om kampen mellem det gode og det onde i ethvert menneske.

Dr. Henry Jekyll er som passioneret videnskabsmand om dagen opsat på at finde en kemisk formel, der kan adskille det onde fra det gode i menneskets natur. Om natten bruger han sig selv som genstand for sine eksperimenterende handlinger. Han bliver mere og mere afhængig af sine oplevelser af sin egen mørke side, og snart mister han kontrollen over den og spreder gru i Londons gader som den grusomme galning Edward Hyde. Dr. Jekyll tiltrækkes af sin forlovede Emma, medens hans alter ego drages mod glædespigen Lucy. Ingen af kvinderne kender hans dystre hemmelighed – endnu.

Læs mere om JEKYLL & HYDE THE MUSICAL på Det Ny Teater på www.detnyteater.dk

Se bagerst Holdet bag JEKYLL & HYDE Artikel: Dobbeltpersoner og splittede sind, af Michael Eigtved

Page 4:  · Web viewSom barn var Stevenson ganske svagelig og lå i sengen meget af tiden, og han fik derfor allerede som barn en fornemmelse af et dobbeltliv, hvor han – når han var rask

Med venlig hilsenHave Kommunikation

For yderligere information, kontakt venligst:Michael Feder // [email protected] // 22 43 49 42Sarah Vadgaard // [email protected] // 28 12 05 07

Holdet bag JEKYLL & HYDE THE MUSICAL:

Dramatisk idé STEVE CUDEN / FRANK WILDHORNManuskript og sangtekster LESLIE BRICUSSEMusik FRANK WILDHORN

Iscenesættelse DANIEL BOHRScenografi og kostumer PAUL FARNSWORTHKoreografi HAYLEY FRANKS HØIERMusikalsk indstudering PER ENGSTRÖMLysdesign JASON TAYLOROversættelse dialog CHRISTIAN LANGEOversættelse sangtekster KAREN HOFFMANN

Rollelisten:

Dr. Jekyll / Mr. Hyde Tomas Ambt KofodLucy Julie SteinckeEmma Camille-Cathrine RommedahlJohn Utterson Kurt RavnSir Danvers Carew Carl Christian RasmussenSimon Stride Christian BergBiskoppen af Basingstoke Martin LoftLord Savage Kristian JensenGeneral Lord Glossop Simon DuusLady Beaconsfield Ulla Sell Poole, tjener Michael LindvadSpider Kim Hammelsvang Henriksen

Page 5:  · Web viewSom barn var Stevenson ganske svagelig og lå i sengen meget af tiden, og han fik derfor allerede som barn en fornemmelse af et dobbeltliv, hvor han – når han var rask

I øvrigt medvirker Mark Agerskov, Rasmus Fruergaard, Søren Bang Jensen, JesperPaasch, Jenny Asterius Persson, Isabel Schwarzbach, Linnea Stenbeck, Anders Teigen, Anna Vaupel, Frederikke Vedel, Nana Mathilde Veileborg Bjelka og Oliver Monsrud Lundqvist, m.fl.

Ret til ændringer forbeholdes.

Dobbeltpersoner og splittede sindAf Michael Eigtved

Det er en banebrydende idé om den delte personlighed, Robert Louis Stevenson introducerer i 1886 med sin lille roman om Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Over 50 år før Sigmund Freud lancerede sin tredelte personlighedsmodel gav bogen et bud på, hvor komplekst og raffineret det menneskelige sind er.

Det er nemlig det faktum, at psyken nok bedst kan forstås som flydende, og at personlighed ikke nødvendigvis er noget stabilt, der sættes under lup. Og det er et tema, som måske er mere aktuelt end nogensinde før i de allerseneste årtier, hvor eksperimenter med personlig iscenesættelse og selvudvikling for alvor er blevet almindeligt. Med musicalen Jekyll & Hyde, føjes en ny (musikalsk) dimension til den eviggyldige fortælling om, at vi måske alle har en skyggeside, der dårligt tåler dagens lys…

Stevenson – svagelig og stærkDet er også en spændende personlighed, der er ophavsmanden til romanen. Robert Louis Stevenson blev født i 1850 i Edinburgh i Skotland i en pæn familie, hvor alle mænd i generationer havde været ingeniører. Fyrtårne var deres specialitet, men det blev som forfatter, at ung Robert kom til at rage op. Det skulle dog ikke være den helt lige vej, han fulgte for at nå det.

Som barn var Stevenson ganske svagelig og lå i sengen meget af tiden, og han fik derfor allerede som barn en fornemmelse af et dobbeltliv, hvor han – når han var rask – var en aktiv og energisk dreng, for så i sygeperioderne at være overladt til sine tanker. Han var desuden enebarn med et lidt usædvanligt udseende og efter datidens standarder noget excentrisk. På grund af de mange sygelejer gik han ikke meget i almindelig

Page 6:  · Web viewSom barn var Stevenson ganske svagelig og lå i sengen meget af tiden, og han fik derfor allerede som barn en fornemmelse af et dobbeltliv, hvor han – når han var rask

skole, men havde vekslende privatlærere, så han var sen til at lære at skrive, til gengæld fik han udgivet sin første bog allerede som 16-årig. Han var i det hele taget en del overladt til tjenestefolk, bl.a. en stærkt religiøs barnepige, som han senere dedikerede en hel bog til.

I 1867 begyndte han på ingeniørstudiet i hjembyen, men det fængede aldrig, og han pjækkede en del – bl.a. for at spille amatørteater og gå i diskussionsklubber. I 1871 annoncerede han så over for familien, at han agtede at blive forfatter. Hans fader accepterede det faktisk, dog med det forbehold, at sønnen skulle læse jura ved siden af, så han havde noget at falde tilbage på. Den unge forfatterspire blev dog noget af en rebel, der lod sit hår vokse langt, gik i sært og ekstravagant tøj, afsvor sig sin kristne tro – og meldte sig ind i en klub for oprørere! Den pæne, svagelige dreng havde realiseret den anden del af sin personlighed.

Han blev faktisk jurist, men fik siden et noget omrejsende liv som forfatter. I 1879 rejste han til USA, hvor hans kommende kone Fanny plejede ham under endnu et langt sygeleje, inden de blev gift i 1880 i San Francisco. Som voksen fortsatte således hans perioder med sygdom, og han havde et ganske massivt medicinforbrug, ligesom han – som det var relativt almindeligt i visse, intellektuelle kredse - eksperimenterede med bevidsthedsudvidende stoffer. Efter nogle år i Europa, hvor han i 1886 skrev Dr. Jekyll & Mr. Hyde, rejste han endegyldigt ud og bosatte sig først i USA, hvor han bl.a. skrev Skatteøen, og siden levede han de sidste år af sit liv på øgruppen Samoa i Stillehavet. Han døde af en hjerneblødning bare 46 år gammel i 1894 og havde da skiftet navn til Tusitala, der på den lokale dialekt betyder Historiefortælleren. Ved sin død efterlod han et enormt og alsidigt forfatterskab, der ud over de i dag kendte romer også talte novellesamlinger, rejsebeskrivelser og føljetoner – samt en række sange, han også havde komponeret musik til! Hans stjerne, der var stor i hans egen tid, blegnede noget med tiden, og især romanerne blev betragtet som børnebøger, indtil hans ry igen fra 1970’erne restitueredes, og hans værker indtog sin naturlige plads blandt den britiske litteraturs klassikere.

En banebrydende fortællingDa den lille roman om den splittede videnskabsmand Dr. Jekyll udkom i 1886, var den en del af en tendens i sin tid. Charles Darwin havde i 1859 udgivet sin store bog om Arternes Oprindelse, og den bevægelse, der senere er kaldt

Page 7:  · Web viewSom barn var Stevenson ganske svagelig og lå i sengen meget af tiden, og han fik derfor allerede som barn en fornemmelse af et dobbeltliv, hvor han – når han var rask

naturalismen, var lige om hjørnet. Her var det interessen for det dyriske og naturbundne i mennesket, og hvordan vi i bund og grund var underlagt drifternes spil (som Freud senere også nåede frem til), der dominerede debatten. Mange forsøgte derfor at forstå den menneskelige natur ad en rationel, videnskabelig vej, også som den gav sig udslag i psyken.

Rammen i Stevensons bog, der oprindelig havde titlen ”Den mystiske sag om Dr. Jekyll og Mr. Hyde” var faktisk lagt an som en kriminalsag, hvor en politidetektiv fortæller om opklaringen af den sære sag. Bogen var dermed i slægt med Sherlock Holmes-historierne, der udkom fra 1887, hvor en logisk tænkende, videnskabeligt arbejdende detektiv forsøger at afsløre skurkene – ved at sætte sig ind i deres psyke. Stevenson skrev den i en skaberrus på bare en uge, formodentlig under indflydelse af kokain, og dermed er der endnu et bånd til den morfinafhængige Sherlock Holmes. Men også arven fra de store gotiske romaner som Frankenstein, hvor endnu en tvivlsom læge roder med menneskelivet, er at finde i Stevensons bog.

Fascinationen er på en måde den samme som i andre af datidens store bøger – og som i Stevensons andre klassikere, fx Skatteøen – nemlig det store ukendte. Her i form af et mørkt, uopdaget indre land. Det er ideen om, at alle potentielt indeholder mørke sider, der måske kan kaldes frem, hvis omstændighederne er de rette, der er bogens drivkraft. Og skræmmende idé!

For datiden var det skræmmende især knyttet til overraskelsesmomentet i den uhyrlige tanke, at de onde gerninger og de gode og epokegørende opdagelser blev gjort af en og samme mand. Det er ikke længere muligt at overraske med den pointe – bl.a. fordi Jekyll og Hyde i dag er nærmet en klinisk, men folkelig betegnelse for en personlighedsspaltning.

Den mest brugte historie… Der er et helt enormt potentiale i Stevensons historie, som med mere end 120 forskellige versioner har gjort den til den mest filmatiserede nogensinde. Og ud over film er der en række romaner og fortællinger, der er inspireret af beskrivelsen af dobbeltpersoner, og også musikere og billedkunstnere har taget ideen op.

En af de allerførste versioner, der kom i 1910 bare 24 år efter den lille roman udkom, er faktisk dansk. Instruktøren August Blom lavede for Nordisk Film en stumfilmsversion med titlen Den skæbnesvangre Opfindelse. Også i USA fængede historien, og der blev lavet stumfilms- udgaver både i 1912 og 1913. Den store stumfilmstjerne John Barrymore portrætterede den

Page 8:  · Web viewSom barn var Stevenson ganske svagelig og lå i sengen meget af tiden, og han fik derfor allerede som barn en fornemmelse af et dobbeltliv, hvor han – når han var rask

plagede læge i en berømt stum udgave i 1920, og i 1931 kom den første talefilmsudgave, hvor Fredrich March vandt en Oscar for sin indsats. Det er en genindspilning af netop denne film, der er den første rigtig store succes, da Spencer Tracy spillede dobbeltrollen i 1941 over for ingen ringere end Ingrid Bergman og Lana Turner, instrueret af Victor Fleming, (der ellers året før havde brilleret i den mere hyggelige afdeling som instruktør af Troldmanden fra Oz med Judy Garland). Begge film er baseret på en amerikansk teaterversion af historien forfattet af Thomas Sullivan, som allerede havde premiere i 1887 året efter romanen udkom, hvilket siger noget om både udbredelseshastigheden og populariteten af Stevensons bog. Der er også en tradition for mere skæve udgaver af Dr. Jekyll og Mr. Hyde, som allerede i 1963, hvor komikeren Jerry Lewis instruerede sig selv i The Nutty Professor, hvor personlighedsspaltningen ikke mindst går på, hvordan man som nørd kalder de sider frem i sin personlighed, der tiltrækker damer! Filmen blev senere genindspillet med Eddie Murphy i endnu en af sine utrolige maskeringsroller.

Fra den endnu mere avancerede vinkel kommer Dr. Jekyll og Sister Hyde (1971), hvor transformationen endda inkluderer et kønsskifte, eller i 1989 Edge of Sanity (På kanten af det normale) med gyserhelten fra Hitchcocks Psycho, Anthony Perkins, som en læge der eksperimenterer med syntetisk kokain!

I helt nyere tid har en tv-serie på ITV netop haft premiere. 10 afsnit af Jekyll & Hyde, der foregår i 1930’erne og hvori man følger Robert Jekyll, der er barnebarn af Henry, den oprindelige Dr. Jekyll, som har arvet sin farfars uheldige tendens til at skifte identitet, når han bliver vred. Helt i nutidens ånd kan han dog med vredeskontrol og piller holde Mr. Hyde på afstand til daglig.

I andre genrer er temaet om, at vi mennesker indeholder skyggesider, også blevet udforsket, og især er hele superheltekonceptet bygget på Stevensons idé. Superman, Batman, Spiderman og Lynet har netop en hverdagsperson, der ordner trivielle sysler som journalistik eller universitetsstudier, men som når der er behov kalder deres anden side frem og kommer verden til undsætning. Det er en slags positiv udgave af Stevensons aggressive og farlige Hyde.

En scenisk udfordring

Page 9:  · Web viewSom barn var Stevenson ganske svagelig og lå i sengen meget af tiden, og han fik derfor allerede som barn en fornemmelse af et dobbeltliv, hvor han – når han var rask

Som teater har historien været realiseret næsten fra begyndelsen med den første version på scenen allerede i 1887, en udgave der holdt sig på repertoiret i 20 år, og hvor hovedrollen spilledes så overbevisende af James Mansfield, at han på et tidspunkt blev mistænkt for at være Jack the Ripper! Med Leslie Bricusse og Frank Wildhorns udgave Jekyll & Hyde The Musical, der åbnede i sin nuværende form på Broadway i 1997, har historien for første gang fået den store musicalform.

Forestillingen er et smukt eksempel på den britiske musicaltradition, endda med en af genrens grand old men Leslie Bricusse som ophav. Han har også ærkebritiske forestillinger som Stop the World - I Want to Get Off, Dr. Doolittle og Sherlock Holmes på sit CV. De sidste to er også forestillinger, der sætter af fra litterære forlæg og omhandler personer med helt særlige evner og udfordringer.

Hovednummeret, This Is The Moment, om det store øjeblik, hvor et menneskes forvandling kan finde sted, har været en kæmpesucces for så forskellige sangere som Donny Osmond og David Hasselhoff, og er indspillet i mere end 1000 versioner. Den er blevet sunget ved åbningen af OL og indsættelsen af George Bush som USA's præsident, ligesom den også var kampagnesang for Bill Clinton under hans præsidentkampagne. Ligesom selve forestillingens tema, om kampene der udspiller sig i menneskets indre, aldrig bliver uaktuel, har denne sang været med til at udbrede Jekyll & Hyde The Musical til et millionpublikum verden over. Nu også det i København.