1projekter.aau.dk/projekter/files/19765054/Speciale... · Web viewSpecialet ”Unge Mødre – Et kvalitativt studium af seks unge mødre i Hjørring Kommune” er det afsluttende

Aalborg Universitet Unge Mødre Studienr.: 20031629Speciale, 10. semesterMarts 2010

Forord

Specialet ”Unge Mødre – Et kvalitativt studium af seks unge mødre i Hjørring Kommune” er det afsluttende projekt på sociologiuddannelsen ved Aalborg Universitet. Specialets fokus ligger på de unge mødres subjektive oplevelse af egen situation samt - sekundært - Sundhedsplejen i Hjørring Kommunes mulighed for at agere på mest hensigtsmæssig vis blandt de unge mødre og deres børn. Dette belyst fra de unge mødres perspektiv.

Der skal først og fremmest lyde en stor tak til de seks unge mødre, som valgte at stille op til interviews. Desuden skal sundhedsplejerskerne i Hjørring Kommune tildeles tak for deres hjælp til rekruttering af informanter samt deres altid velvillige sparring.

Endelig skal vejleder Lars Skov Henriksen have en særlig stor tak for altid hjælpsom, imødekommende og konstruktiv vejledning.

Specialet er udarbejdet i perioden 15. september 2009 – 15. marts 2010 af:

_____________________________________________

Merete Bøgh Hansen


Indholdsfortegnelse

1 Indledning_______________________________________________________4

2 Problemfelt______________________________________________________5

2.1 Sundhedsplejen samt min funktion i Sundhedsplejen_______________5

2.2 Initiativer og indsatser rettet mod de unge mødre og deres børn______62.2.1 Politiske incitamenter________________________________________62.2.2 Alexandra-kollegiet__________________________________________72.2.3 Mødrehjælpen______________________________________________82.2.4 Eksempler på tiltag i kommunalt regi____________________________9

2.3 De unge mødre – Hvor mange er de?____________________________122.3.1 Unge mødre nationalt set_____________________________________122.3.2 Unge mødre i et internationalt lys______________________________14

2.4 De unge mødre og deres børn – Hvorledes klarer de sig?___________162.4.1 Mødrene før graviditet og fødsel_______________________________172.4.2 Mødrene efter fødslen_______________________________________192.4.3 Børnene__________________________________________________22

2.5 Unge mødre som socialt problem_______________________________25

2.6 Problemformulering og problemstilling_________________________28

3 Metode_________________________________________________________31

4 Analyse________________________________________________________34

4.1 Præsentation af de seks informanter____________________________344.1.1 Mette____________________________________________________354.1.2 Ditte_____________________________________________________364.1.3 Sanne____________________________________________________384.1.4 Lotte_____________________________________________________394.1.5 Heidi____________________________________________________414.1.6 Amalie___________________________________________________424.1.7 Generelt om informanterne___________________________________43

4.2 Stigmatisering______________________________________________474.2.1 Forventninger om stigmatisering_______________________________474.2.2 Faktiske oplevelser med stigmatisering__________________________50

4.2.2.1 Stigmatisering i hverdagslivet_____________________________534.2.2.2 Stigmatisering fra myndighedspersoner_____________________57

4.2.3 Håndtering af stigmatisering__________________________________604.2.4 Delkonklusion_____________________________________________69

4.3 Identitet____________________________________________________704.3.1 Forhandling om ’God-mor-identitet’____________________________704.3.2 Prioritering af moderskabet___________________________________724.3.3 Omvendt bevisbyrde________________________________________76

Side 2 af 104


4.3.4 Uddannelse_______________________________________________784.3.5 Ambivalens_______________________________________________814.3.6 Delkonklusion_____________________________________________85

4.4 Parforhold og farrolle________________________________________874.4.1 Parforhold________________________________________________874.4.2 Far som ressource__________________________________________894.4.3 Delkonklusion_____________________________________________92

5 Konklusion_____________________________________________________93

6 Abstract________________________________________________________96

7 Referencer______________________________________________________98

8 Bilag__________________________________________________________104

Side 3 af 104


1 Indledning

Unge mødre er et fænomen, der nyder stor opmærksomhed i øjeblikket, såvel blandt den almene befolkning som fra politisk og kommunalt hold. Kanal 4’s program ”De Unge Mødre” tiltrækker store seertal, ligesom det er mit indtryk, at programmet ofte giver anledning til small-talk ved frokostbordene rundt omkring. Som det vil blive præsenteret senere i projektet, har flere kommuner de seneste år endvidere optimeret og oprettet indsatser rettet mod de unge familier. Kvantitativt er der ikke tale om et stort problem i Danmark. Alligevel er opmærksomheden rettet mod det faktum, at problemstillingen er alvorlig og ofte meget socialt belastende for de unge mødre og deres børn. Den dominerende forskning er kvantitativ og viser, at unge mødre sjældent får en egentlig uddannelse, at deres tilknytning til arbejdsmarkedet er meget svag, at de ofte er på langvarig offentlig forsørgelse, at de lever i relativ fattigdom sammen med deres børn, at de kun sjældent lever sammen med faderen til deres børn, og at de ofte er udsat for vold fra partner/ekspartner. Ligeledes får deres børn ofte en vanskeligere start på livet, har flere helbreds- og udviklingsmæssige problemer end andre børn, er overrepræsenterede i gruppen af børn, der må anbringes uden for hjemmet, og får selv børn meget tidligt i deres liv (Hansen m.fl. 2002:6-10, Bundgård 1997:5-9). I udlandet er den primære forskning ligeledes kvantitativ og pessimistisk. De politiske tiltag læner sig op af den kvantitative forskning, hvorfor unge mødre både herhjemme og i udlandet politisk er betragtet som et bekymrende socialt problem, der skal gøres noget ved. Forekomsten af teenagefødsler skal reduceres, og de unge mødre og deres børn skal tildeles særlige støtteforanstaltninger. Der ses imidlertid eksempler på kvalitative undersøgelser, som er mere optimistiske (Duncan 2007, Spear 2004, Hanna 2001, Yardley 2008, McDermott m.fl. 2005, Wilson m.fl. 2005, Hoffman 1998). Heri kommer de unge mødres egne perspektiver til udtryk. De unge mødre udtrykker glæde over moderskabet, betegner ofte barnets ankomst som et positivt vendepunkt i deres liv og oplever forbedret selvværd og voksende ansvarlighed. Netop disse perspektiver er særdeles interessante og kalder på flere af samme slags undersøgelser – også herhjemme. I dansk regi ved vi meget lidt om, hvorledes de unge mødre selv opfatter og vurderer deres situation. Problemstillingen, hvorledes oplever de unge mødre i Hjørring Kommune deres situation?, er derfor yderst relevant.

Side 4 af 104


2 Problemfelt

Specialet indledes med en belysning af nogle af de tidligere og igangværende ’initiativer og indsatser rettet mod de unge mødre og deres børn’ i Danmark. Dernæst følger det faktuelle afsnit ’De unge mødre – Hvor mange er de?’, som skal tegne et kvantitativt billede af de unge mødre. Først og fremmest nationalt, men efterfølgende ligeledes internationalt. Herunder udviklingen over tid samt teenagefødslernes andel af det samlede antal fødsler. Efterfølgende præsenteres afsnittet ’De unge mødre og deres børn – Hvorledes klarer de sig?’, hvori der uddybende redegøres for de økonomiske og menneskelige konsekvenser af de tidlige moderskaber. Afslutningsvis diskuteres problemkonstruktionen af unge mødre i afsnittet ’Unge mødre som socialt problem’. Endelig argumenteres og redegøres der til sidst for problemformulering og problemstilling.

Specialets omdrejningspunkt er valgt på baggrund af et samarbejde mellem undertegnede og Sundhedsplejen i Hjørring Kommune, hvor jeg er ansat som studentermedhjælper. Ligeledes har jeg gennemført 9. semesters praktik samme sted. Indledningsvis skal ’Sundhedsplejen og min funktion i sundhedsplejen’ derfor kort præsenteres.

2.1 Sundhedsplejen samt min funktion i SundhedsplejenSundhedsplejen består af 21 sundhedsplejersker, to familieterapeuter, en pædagogisk psykolog, to sekretærer og jeg selv. Arbejdsopgaverne spænder vidt, dog er alle naturligvis indenfor børneområdet. Her kan eksempelvis nævnes graviditetsbesøg, familieforberedelse, spæd- og småbørn, skoletilbud, sorggrupper, Cafe Sund Start og Station Victor (Internetkilde 1). De opgaver, som jeg varetager i Sundhedsplejen, er mangefacetterede. De består blandt andet af evalueringer, brugerundersøgelser, udarbejdelse af rapporter, afdækning af behov og så videre. Såvel ledelse som medarbejdere værdsætter at få deres arbejde dokumenteret, effektiviseret og synliggjort overfor både politikere og borgere. Det er her, jeg kommer ind i billedet.

De eksisterende tilbud indeholder i øjeblikket ikke et specifikt tilbud til unge mødre. Det har dog længe været et ønske fra Sundhedsplejen at kunne tilbyde specifikke indsatser til kommunens unge mødre. Ledelse og sundhedsplejersker har svært ved at definere egen rolle i forhold til de unge mødre og deres børn. Dette gælder både i

Side 5 af 104


forhold til eventuelle nye tiltag, som kommunen skal have skudt i gang, og i forhold til de allerede eksisterende tilbud, hvorigennem de i dag møder de unge mødre. Grundet den store mængde litteratur har de en forholdsvis klar fornemmelse af de kvantitative forhold desangående. Disse redegøres der for senere i specialet. Som jeg ligeledes vil komme nærmere ind på senere, er der dog et videnshul, når det kommer til den kvalitative del af feltet. Udfyldelse af dette hul fremstår for sundhedsplejerskerne og jeg selv som essentielt med henblik på at målrette og optimere indsatser. Som Minuchin (m.fl. 2007:13) skriver: ”Vi er bedre til at planlægge og yde effektiv service, hvis vi forstår den kontekst, mennesker lever i, den betydning andre mennesker har for deres problemer, og de ressourcer, den nære familie, venner og slægtninge besidder.” Det er denne erkendelse, der danner baggrunden for mit samarbejde med Sundhedsplejen omkring nærværende speciale.

For overblikkets skyld skal initiativer og indsatser, der er eller har været igangsat for de unge mødre og deres børn rundt omkring i landet, belyses.

2.2 Initiativer og indsatser rettet mod de unge mødre og deres børnSom det vil fremgå senere i specialet, betragtes unge mødre og deres børn generelt som et problem, samfundet har til opgave ”at løse”. Glavind skriver det ret præcist: ”Samfundet har et dobbelt ansvar i forhold til de udsatte grupper af børnefamilier. Dels bør de voksne i lighed med andre borgere sikres mulighed for at betrygge deres tilværelse, dels har samfundet et medansvar for, at børnene sikres gode rammer for opvæksten.” (Glavind 2006:1). Dette afsnit har til hensigt at belyse nogle af de samfundsmæssige indsatser, som er eller har været igangsat for unge mødre. Der er ikke tale om en udtømmende redegørelse, da det ville være for omfattende at redegøre for samtlige tiltag i kommuner og organisationer. Nogle af de væsentligste skal dog trækkes frem. Herunder vil jeg komme ind på ’politiske incitamenter’, ’Alexandra-kollegiet’, ’Mødrehjælpen’ samt ’eksempler på tiltag i kommunalt regi’.

2.2.1 Politiske incitamenter

Bedring af forholdene for udsatte børn og unge med behov for særlig støtte er et område, der i disse år nyder stor politisk bevågenhed. Formålet er, ”at skabe de bedst mulige opvækstvilkår, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.” (Internetkilde 2:1). Et skridt i denne proces er ’Barnets Reform’, som

Side 6 af 104


har det mål at forbedre indsatsen overfor alle udsatte børn og unge. Blandt andet vil der være fokus på tidlig og forebyggende indsats - eksempelvis i forhold til risikogrupper som unge og sårbare mødre. De unge mødre har således fra start været med i overvejelserne omkring regeringens indsats overfor udsatte børn og unge (Internetkilde 2-6).

Det vil sige, at man fra politisk hold er opmærksom på de sociale og økonomiske problemstillinger, der tilsyneladende omgiver denne gruppe. En vigtig værdi i det danske samfund er, at den enkelte borger er i arbejde, er selvforsørgende og gerne veluddannet. ”Man” bør altså få sig en uddannelse, et job og være selvforsørgende. Således forholder det sig imidlertid ikke for de fleste unge mødre. De unge mødre er ofte ikke selvforsørgende, er ofte uden arbejde og er endnu oftere uden en uddannelse. Det er dette misforhold, som er i centrum i de politiske tiltag. De koncentrerer sig primært om, at de unge piger skal uddannes, i arbejde og blive selvforsørgende. Der argumenteres for, at de unge mødres situation er problematisk. De har blandt andet en belastet baggrund, personlige problemstillinger og dårlige boligforhold. Ligeledes har deres børn flere personlige og udviklingsmæssige problemer, bliver oftere anbragt udenfor hjemmet og så videre (se senere afsnit). Sat lidt på spidsen synes løsningen på disse problemstillinger fortrinsvis at være, at de unge mødre skal have en uddannelse og gøres selvforsørgende. Et andet eksempel er dele af satspuljemidlerne, som er udmøntet til netop dette formål. En forudsætning for at få tildelt disse midler er, at tiltaget har som overordnet formål at få de unge mødre i uddannelse. Unge mødre, som af forskellige årsager ikke kan påbegynde eller fastholdes i uddannelse, kan altså ikke modtage støtten. Den samfundsmæssige værdi om uddannelse og selvforsørgelse skal med andre ord imødekommes. Herudover er det hovedsageligt initiativer vedrørende oprettelse af kollegier til unge mødre og deres børn, som vil blive tildelt midler. Begrundelsen for, at satspuljemidlerne fortrinsvis udloves til kollegieinitiativer, tager afsæt i gode erfaringer fra Alexandra-kollegiet i København (Velfærdsministeriet 2009). Også her kommer værdien om uddannelse og selvforsørgelse til udtryk.

2.2.2 Alexandra-kollegiet

Alexandra-kollegiet blev i 2001 etableret af Mødrehjælpen som led i en støtte til unge, enlige mødre, der er/skal i gang med en uddannelse. Målet med kollegiet er ”at støtte unge enlige mødre til at gennemføre en uddannelse og blive selvforsørgende og samtidig tilbyde mødrene et ordentligt sted at bo.” (Hansen m.fl. 2005:8-9). Knap tre år efter indvielsen af kollegiet blev der gennemført en evaluering, og

Side 7 af 104


evalueringens konklusion er klar: Alexandra-kollegiet er en stor succes. Kollegiet tilbyder gode, ordentlige og stabile rammer for de 12 mødre, der bor eller har boet på kollegiet. Herigennem tilbydes den enkelte mor og hendes barn mulighed for at få relevant og kompetent støtte i form af en bred vifte af tilbud. De enkelte mødre kan ”plukke” af viftens tilbud i varierende omfang og sammensætning, således at den enkelte pige får et helhedsorienteret tilbud, der er ”skræddersyet” til hende og hendes barns behov. Alexandra-kollegiet har vist sig som et særdeles effektfuldt initiativ, og selvom det af gode grunde endnu ikke er muligt at måle på langtidseffekterne, så tegner det lyst for kollegiets beboere (Hansen m.fl. 2005). I 2007 havde 88 % af beboerne således fået en uddannelse (Clausen m.fl. 2007:7).

2.2.3 Mødrehjælpen

Men Alexandra-kollegiet er langt fra det eneste tilbud, som Mødrehjælpen kan tilbyde unge og sårbare mødre. Mødrehjælpens målgruppe er enlige forsørgere, gravide og børnefamilier, ligesom også fædre er en del af Mødrehjælpens brugere. Flertallet af brugerne er dog enlige mødre, som ofte også er unge. I 2008 havde Mødrehjælpen 7.188 henvendelser fra mødre eller familier, som havde brug for rådgivning eller støtte. Også i Mødrehjælpen er man bevidst om vigtigheden af, at kvinderne har en uddannelse og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette nødvendiggør, at mødrene rustes til at gennemføre en uddannelse og dermed på sigt bliver selvforsørgende. Mange, som kommer hos Mødrehjælpen, har adskillige års svigt, mistillid og mistro fra bekendte, familie og offentlige myndigheder med sig i bagagen. Derfor betragter Mødrehjælpen det som afgørende, at de sårbare mødre mødes med tiltro, opbakning og trygge rammer. I 2008 deltog 560 mødre og deres børn i Mødrehjælpens særlige gruppetilbud for unge og sårbare mødre. Dette tilbud støtter de sårbare mødre i at komme i gang med eller fastholde en uddannelse eller arbejde gennem både individuel rådgivning og gruppeforløb. I forløbet bliver der endvidere taget hånd om personlige problemer, forældrerolle og opbygning af netværk (Groulev 2003, Kjøller 2009).

Mødrehjælpens intention er at være et supplement og et alternativ til indsatserne i kommunalt regi. Med det formål at give et indblik i arten af de kommunale indsatser, skal et lille udpluk af dem trækkes frem.

Side 8 af 104


2.2.4 Eksempler på tiltag i kommunalt regi

Afsnittet har udelukkende til formål at tegne et billede af, hvorledes kommunale initiativer rettet mod unge mødre kan være skruet sammen. Afsnittet skal med andre ord bidrage til en samfundsmæssig afspejling af det felt, som de unge mødre og deres børn lever under og med i Danmark. Der er således blot tale om eksemplificering. Jeg har valgt, at eksemplificeringen skal tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens ”Stemmer fra praksisfeltet” (Bossi-Andresen m.fl. 2008). Den består af 25 artikler, der hver især tager afsæt i arbejdet med satspuljen 2005-2007. Satspuljen var i disse år udmøntet til Sundhedsplejen og anden tidlig tværfaglig indsats, og alle de medtagne projekter i ”Stemmer fra praksisfeltet” har modtaget midler fra satspuljen. Desuden har de det tilfælles, at deres målgruppe er gravide samt småbørnsfamilier, der har behov for en tidlig og rettidig indsats. Derudover adskiller projekterne sig, hvad angår tema og fokus. Seks af de 25 projekter har unge, sårbare mødre som direkte målgruppe.

Gennemgående må det konstateres, at de fleste tiltag rettet mod unge mødre i kommunalt regi tilsyneladende består af gruppetilbud af forskellig art. Endvidere sættes barnet som oftest i centrum, hvilket vil sige, at projekterne har til mål at gavne mor/far-barn-relationen og hjælpe forældrene til at blive kompetente forældre. Endvidere ses det endnu engang, at projekterne inddrager et uddannelsesmæssigt aspekt, som på sigt skal gøre de unge forældre selvforsørgende og i stand til at tage ansvar for deres eget og deres barns liv. Dette gør sig gældende i både Mariager Fjord Kommune, Fredericia Kommune, Odder Kommune og Svendborg Kommune. Målgruppen og det konkrete indhold i gruppeforløbene kan adskille sig fra hinanden i de respektive kommuner. Generelt går det imidlertid igen, at det i projekterne forudsættes, at de unge mødre og deres børn på adskillige områder er belastede. Med undtagelse af det føromtalte uddannelses- og selvforsørgelsesaspekt, så varierer det dog hvilken belastning, der bliver lagt fokus på. I nogle tilfælde er det de unge mødres spinkle netværk, der skal udbygges, mens det i andre tilfælde er tilknytningen mellem mor og barn eller mors og barns sundhed, der skal forbedres. Mens hovedparten af de kommunale initiativer altså retter sig mod gruppeaktiviteter, så har to af kommunerne valgt at gennemføre mere ”opfindsomme” projekter. Disse to skal derfor fremhæves særskilt.

I Næstved Kommune har man lavet pilotprojektet ”Vuggestueprojektet”. Målgruppen for projektet var ”unge gravide og unge mødre, der er under 21 år ved

Side 9 af 104


fødselsterminen, som taler og forstår dansk og er bosat i Næstved Kommune.” (Bossi-Andresen m.fl. 2008:46). Målene for vuggestueprojektet var

”at sikre de unge gravide og unge mødre den støtte og hjælp, de måtte have behov for. En hjælp og støtte baseret på gensidig tillid, sammenhænge, organiseret og kvalificeret assistance og alternative netværker – og som understøtter den unges egenudvikling.

At styrke de gravides (og evt. partners) tilknytning til det kommende og senere nyfødte barn samt forebygge og afhjælpe børnenes risiko for tilknytningsforstyrrelser.

At forene en opgave som mor med et fremtidsperspektiv som selvforsørgende.” (Bossi-Andresen m.fl. 2008:46).

Den unge mor kunne takke ja til at deltage i vuggestueprojektet. Vuggestueprojektet gik kort fortalt ud på, at den unge mor blev tilknyttet en vuggestue tæt på sin bopæl, som hun under graviditeten besøgte i et omfang, der passede ind i hendes aktuelle situation. Det kunne eksempelvis være to ugentlige dage, mens hun gik i 10. klasse ved siden af. I vuggestuen blev den unge mor tildelt en fast kontaktperson, som skulle fungere som rollemodel. Efter fødslen kom kontaktpersonen på besøg i den unge mors hjem et par timer om ugen. Når barnet blev tre måneder gammelt, kom den unge mor og barnet i vuggestuen nogle timer i ugen. Endelig var barnet sikret en plads i samme vuggestue og på samme stue, som den unge mor havde været i praktik i, når hun igen skulle begynde i skole eller på arbejde (Bossi-Andresen m.fl. 2008:46-49).

I Høje-Taastrup Kommune har man kørt projektet ”Mama Nova”, hvis målgruppe var ti belastede unge gravide i alderen 15-22 år samt muligvis barnefædrene. Projektets opstillede mål var:

”At få en viden om, hvorvidt denne model virker til målgruppen. At modellen i sin endelig form kan implementeres som et fast tilbud i HTK. At udvikle en fast procedure for tværfagligt samarbejde omkring belastede

unge gravide. At den enkelte forælder får en sund tilknytning til det ventede barn og derved

bryder den sociale arv. At de unge motiveres til uddannelse og dermed får varig tilknytning til

arbejdsmarkedet.” (Bossi-Andresen m.fl. 2008:74). Projektet i Høje-Taastrup tog udspring i et ønske om blandt andet at hjælpe den unge mor til at knytte følelsesmæssige bånd til barnet samt at yde fysisk og psykisk omsorg for barnet, at støtte mødre – og fædre – i at komme i gang på

Side 10 af 104


arbejdsmarkedet og at styrke fædrenes binding til barnet og ansvar for farrollen. I den forbindelse anvendte kommunen en model, der indbefattede risikofaktorer, succeskriterier og indfrielse af succes. To sundhedsplejersker arbejdede målrettet med de enkelte mødres risikofaktorer, som eksempelvis kunne være mobning i skolen, opvokset i et hjem med vold eller afbrudt skoleuddannelse. Herefter blev der opsat succeskriterier, der skulle arbejdes hen imod for at forebygge, at risikofaktorerne blev til reelle problemer i forholdet mellem mor og barn. Endelig blev der via indfrielse af succes målt på, hvorvidt succeskriterierne var opnået. (Bossi-Andresen m.fl. 2008:74-77).

Igen ligger det implicit i projekternes målbeskrivelse, at de unge mødre pr. definition er belastede og har behov for særlige støtteforanstaltninger. Eksempelvis er målgruppen for vuggestueprojektet i Næstved Kommune ”unge gravide og unge mødre, der er under 21 år ved fødselsterminen”. Det forudsættes således helt ureflekteret, at en mor på 20 år ikke er i stand til at varetage moderrollen ”godt nok” alene af den grund, at hun kun er 20 år. På samme vis anvendes vendingen ”at bryde den sociale arv” ganske naturligt og uproblematisk i projektet fra Høje-Taastrup Kommune. Den sociale arv forventes altså at være et faktum – et problem, der skal brydes. Dette til trods for, at nyere dansk forskning rent faktisk påpeger, at den sociale arv er langt mindre udtalt end først antaget (Ejrnæs 2006). Såvel de politiske som de kommunale indsatser stemmer imidlertid godt overens med de behov, som den eksisterende danske forskning påpeger. Projekternes indhold, mål og målgrupper fremstår på denne baggrund ganske logiske. Forskningen er dog udelukkende kvantitativ og temmelig ensidig. Selvom den internationale forskning ligeledes er primært kvantitativ (og selvom de internationale politiske tiltag, ligesom i Danmark, kun tager afsæt i den kvantitative forskning), så findes der internationale eksempler på kvalitativ forskning, som inddrager mødrenes egne oplevelser af deres situation (Duncan 2007, Spear 2004, Hanna 2001, Yardley 2008, McDermott m.fl. 2005, Wilson m.fl. 2005, Hoffman 1998). Disse fremstiller unge-mødre-perpektivet i et knapt så dystert lys som de kvantitative. Videnskab giver social og politisk legitimitet, hvorfor det kan være overordentligt problematisk, at politikerne kun modtager et ensidigt kvantitativt perspektiv, som ingenlunde inddrager teenagemødrenes egne tanker og følelser. Der er et misforhold mellem de politiske og de unge mødres fortolkninger af det unge moderskab, og således bliver de negative aspekter fremhævet, mens de positive overses. Et andet problem med den kvantitative forskning er, at den har tendens til at fremstille unge mødre som en homogen gruppe, hvilket de langt fra er (Duncan 2007, McDermott m.fl. 2005,

Side 11 af 104


Yardley 2008). Det kan derfor undre, at der i dansk regi ikke er opmærksomhed på det kvalitative aspekt, hvilket bliver yderligere uddybet og problematiseret i følgende afsnit. Her præciseres de kvantitative fakta vedrørende unge mødre. Dette såvel i et nationalt som i et internationalt perspektiv.

2.3 De unge mødre – Hvor mange er de?Dette afsnit har til hensigt at bidrage med et billede af de unge mødre i Danmark. Hermed menes den kvantitative udvikling i både absolutte og relative tal. Her vil blive tilføjet et par refleksioner over mulige årsager til, at det forholder sig således. De danske forhold vil være i fokus men vil efterfølgende blive akkompagneret af en international komparativ vinkel. Konkret er der tale om afsnittene ’Unge mødre nationalt set’ samt ’Unge mødre i et internationalt lys’.

2.3.1 Unge mødre nationalt set

Siden midten af 1960’erne er der sket et markant fald i antallet af teenage-fødsler i Danmark. Hvor den aldersbetingede fertilitetskvotient1 for 15-19-årige i 1965 var 47,1, var den i 1987 faldet til 9,4. Endelig var den i 2007 helt nede på 5,9 (Danmarks Statistisk 2008:22). Tendensen har således været kraftigt aftagende gennem de sidste cirka 50 år, hvilket muligvis kan have sammenhæng med, at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder er steget fra 23,1 år i 1960 til 28,9 år i 2005 (Danmarks Statistik 2008:29). Også aspekter, som at aborten er blevet gjort lovlig, at p-piller og andre præventionsmidler er blevet mere tilgængelige, at unge undervises mere i sex og sundhed samt fri adgang til uddannelse kan tænkes at have haft indflydelse på udviklingen (Christoffersen 1998:28). I denne forbindelse er det imidlertid mindre relevant, hvorledes den samfundsmæssige udvikling kan forklares. Relevant er det til gengæld, at der i Danmark til stadighed fødes knap 1.0002 børn af teenagemødre hvert år. I alt fødes der cirka 65.000 børn årligt i Danmark. Som det kommer til udtryk i tabel 1 nedenfor, har disse tal har været forholdsvis stabile gennem de sidste cirka 7 år.

1 Antal levendefødte pr. år født af mødre i en given aldersklasse pr. 1000 kvinder i den pågældende aldersklasse. 2 Teenagemødre betegnes ofte, som kvinder, der fik deres første barn, inden de fyldte 20 år. Samtidig får disse kvinder ofte flere børn end gennemsnittet. Derfor er gruppen af børn, der fødes af en teenagemor hvert år reelt større end 1000. Tallet anslås til at være 1300, hvilket betyder, at der konstant er mellem 6500 og 7000 0-5-årige børn i Danmark, der har en teenagemor (Hansen m.fl. 2004:6).

Side 12 af 104


Tabel 1. Antal levendefødte i Danmark – Fordelt efter moderens alder. 1998-2008.

År

Alder

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

13 år - - - - 1 - - 1 1 1 -

14 år - 3 1 3 - 3 5 5 3 2 1

15 år 12 13 10 9 12 6 12 16 15 14 9

16 år 56 49 54 43 35 38 36 45 34 39 49

17 år 142 126 128 114 84 96 111 108 128 106 137

18 år 296 275 270 271 254 218 222 215 247 249 268

19 år 655 656 621 607 520 491 441 455 497 496 531

13-19 år 1161 1121 1084 1047 906 852 827 845 925 907 995

20-24 år 9504 9109 8640 8150 7527 6957 6552 6252 6290 6185 6891

25-29 år 24038 23918 24395 23979 22624 22515 22042 21317 20892 20262 19848

30-34 år 22570 22532 22997 21949 22084 23008 23913 24293 24986 24138 24329

35-39 år 7780 8404 8707 9036 9540 9752 9747 9868 10044 10606 10889

40-44 år 1081 1104 1231 1257 1348 1460 1481 1654 1796 1918 1997

45-49 år 40 31 30 39 46 53 45 51 50 65 86

50+ år - - - 1 - 2 2 2 1 1 3

I alt 66174 66220 67084 65458 64075 64599 64609 64282 64984 64082 65038

Kilde: Danmarks Statistisk 2008:30, internetkilde 7.

Tabel 1 tegner endvidere et billede af, at hovedparten af de unge mødre er 18-19 år på fødselstidspunktet. I forvejen er der tale om meget små tal, hvilket betyder, at antallet af teenagefødsler, der finder sted, før moderen er mindst 18 år gammel, er særdeles lavt.

Tabel 1 illustrerer således, at omfanget af teenagefødsler og unge mødre i et helhedsperspektiv ikke er voldsomt. 1000 fødsler ud af cirka 65.000 på årsbasis kan ikke påstås at være overvældende. Når jeg til trods herfor finder problemstillingen både samfundsmæssigt og sociologisk relevant, hænger det sammen med de

Side 13 af 104


betydelige menneskelige, sociale og økonomiske konsekvenser, som ifølge den kvantitative forskning ofte følger i kølvandet for såvel mødrene som deres børn. Det er et faktum, at unge mødre som fænomen betragtes som et socialt problem politisk, kommunalt og alment set. Hvorfor denne bekymring? Dette vender vi tilbage til. For overblikkets skyld skal de danske forhold først holdes op imod et internationalt perspektiv.

2.3.2 Unge mødre i et internationalt lys

Den faldende tendens over de sidste mange år omfatter ikke udelukkende Danmark. Siden de tidlige 1970’ere er teenagegraviditeter således reduceret med 3/4 eller mere i både Frankrig, Italien, Sverige og - som nævnt - Danmark. Holland og Norge har i samme periode opnået en reducering på 2/3 eller mere. Derimod er England det land i Vesteuropa, som har det højeste antal teenagegraviditeter, og omend også England har oplevet fald i antallet af teenagegraviditeter i førnævnte periode, er tallet her betydeligt lavere. Hvor eksempelvis Norges teenagegraviditeter er faldet med 72 %, er tilsvarende tal for England kun 38 % (Daguerre m.fl. 2006:6, 67). Det ville i denne forbindelse være både uoverskueligt og irrelevant at fremsætte konkrete fødselstal for hele den omtalte periode. Tabel 2 leverer derimod komparative tal for Finland, Norge, Sverige og Danmark i perioden 2003 til 2007. De pågældende lande er medtaget, idet de nordiske lande umiddelbart fremstår som de mest interessante at sammenligne Danmark med. England skiller sig ud og udgør en kontrast til de øvrige europæiske lande og er af denne grund ligeledes inkluderet i tabellen.

Side 14 af 104


Tabel 23. Mors alder ved fødsel i årene 2003-2007. Opdelt i lande og alder. Frekvens og procent.Mors alder ved fødsel

År Land

2003FrekvensProcent

2004FrekvensProcent

2005FrekvensProcent

2006FrekvensProcent

2007FrekvensProcent

TOTAL Danmark 64 682100

64 609100

64 282100

64 984100

64 082100

13-19 8541,32

8271,28

8451,32

9251,42

9071,42

20-50+ 63 82898,68

63 78298,72

63 43798,68

64 05998,58

63 17598,58

TOTAL Finland 56 630100

57 758100

57 745100

58 840100

58 729100

13-19 29295,18

16592,88

16102,78

14952,54

14662,48

20-50+ 53 70194,82

56 09997,12

56 13597,22

57 34597,46

57 26397,52

TOTAL Norge 56 458100

56 951100

56 756100

58 545100

58 459100

13-19 12202,16

11321,98

11532,03

12932,21

13852,37

20-50+ 55 22597,84

55 80598,02

55 58197,97

57 23197,79

57 05597,63

TOTAL Sverige 99 157100

100 928100

101 346100

105 913100

107 421100

13-19 15851,60

16041,60

16861,67

17641,67

18091,69

20-50+ 97 572

98,499 324

98,499 66098,33

104 14998,33

105 61298,31

TOTAL England 695 549100

715 996100

722 549100

748 563100 -

13-19 49 874

7,1850 752

7,0850 396

6,9951 066

6,82 -

20-50+ 645 615

92,82665 218

92,92672 076

93,01697 458

93,18 -

Kilde: Internetkilde 8.

Tabel 2 viser, at Danmark, tæt forfulgt af Sverige, har den relativt laveste andel af teenagefødsler i alle de medtagne år. I 2006 og 2007 udgjorde teenagefødslerne i Danmark således 1.42 % af det samlede antal fødsler, mens de tilsvarende tal i

3 Tallene i tabel 3 er hentet fra Eurostat. Det var her kun muligt at finde tilgængelige informationer til og med år 2007, og for Englands vedkommende kun frem til år 2006. Hvad angår Norge og England er der endvidere en lille uoverensstemmelse mellem totalværdierne angivet fra Eurostat og totalværdierne, når antal fødsler summeres op. Årsagen hertil er for mig uvis. Der er dog tale om en meget lille forskel, og jeg betragter derfor tallene som brugbare og retvisende til trods herfor.

Side 15 af 104


Sverige var 1,67 % og 1,69 %. Norge og Finland lå en smule højere med henholdsvis 2,21 % og 2,37 % for Norges vedkommende samt henholdsvis 2,54 % og 2,37 % for Finlands vedkommende. Som tidligere beskrevet skiller England sig ud med teenagefødsler, der udgør cirka 7 % af det samlede antal fødsler. En mulig forklaring på de store forskelle mellem England og de nordiske lande kan muligvis være, at den engelske befolkning til stadighed har en forholdsvis konservativ holdning til sex blandt teenagere. I de nordiske lande er det ikke det faktum, at de unge har sex, der betragtes som et problem. Derimod ligger fokus snarere på manglende eller utilstrækkelig brug af prævention samt ikke fyldestgørende seksualoplysning til de unge. Med andre ord er det i Norden tilforladeligt, at teenagere dyrker sex, men det forventes, at de ikke bliver gravide og forældre. I England er sex blandt teenagere generelt ikke acceptabelt eller velset, hvorfor seksualundervisning og tilgængelig adgang til prævention ligeledes er knap så udbredt. I forhold til ønsket om nedbringelse af antallet af teenagemødre i England, synes dette uheldigt. Evidensbaseret forskning viser netop, at seksualundervisning i skolen samt tilgængelig adgang til prævention ikke øger den seksuelle aktivitet blandt teenagerne men tværtimod reducerer teenagegraviditeterne (Christoffersen 2008a, Daguerre 2006:67ff, Knudsen 2006).

På baggrund af ovenstående redegørelse for både nationale og internationale forhold vedrørende omfanget af unge mødre, må det således konstateres, at fænomenet ’Unge Mødre’ ved første øjekast ikke ligner et voldsomt stort problem i Danmark. Danmark skiller sig på ingen vis negativt ud, når vi sammenligner med de øvrige nordiske lande. Nærmest tværtimod. I forhold til England er problemstillingen sågar meget lille i Danmark. Der fødes dog 1000 børn af teenagemødre årligt i Danmark. Disse skal serviceres af blandt andre sundhedsplejerskerne i Hjørring Kommune. Som nævnt oplever sundhedsplejerskerne problemer i forhold til at definere egen rolle i samspillet og samarbejdet med de unge mødre. De føler sig ganske enkelt ikke godt nok rustet til at varetage opgaven på tilfredsstillende vis. De kender med deres egne ord ikke de unge mødres behov og ønsker til støtte. Dette forhold gør i sig selv et sociologisk studium af unge mødre relevant. Ydermere må det ikke negligeres, at den kvantitative forskning peger på, at mødrene og deres børn ofte lever med betydelige sociale og økonomiske belastninger mange år frem i tiden.

Næste afsnit har netop til hensigt at give et indblik i, hvilke forhold mødrene og børnene faktuelt lever under og med. Eller med andre ord hvorledes de klarer sig.

Side 16 af 104


2.4 De unge mødre og deres børn – Hvorledes klarer de sig?Dette afsnit indledes med en belysning af, hvilke unge piger i Danmark der typisk bliver unge mødre, herunder primært deres socio-økonomiske baggrund. Herefter følger en gennemgang af forskellige forhold, som alle kan bidrage til at illustrere de unge mødres og deres børns forhold. Mere konkret tænkes i denne forbindelse på aspekter som social baggrund, uddannelse, økonomi, civilstand, forhold til arbejdsmarkedet samt børnenes helbreds- og udviklingsmæssige tilstand. Tilsammen skulle de tre afsnit ’Mødrene før graviditet og fødsel’, ’Mødrene efter fødslen’ samt ’Børnene’ gerne tegne et billede af de unge mødre og deres børn, som de fremstilles i litteraturen – herhjemme såvel som i udlandet. Gennemgangen tager afsæt i danske forhold men tilføjes internationale vinkler undervejs. Først adresseres de unge mødre henholdsvis før og efter fødsel, hvorefter blikket vendes mod deres børn.

2.4.1 Mødrene før graviditet og fødsel

Adskillige rapporter og undersøgelser konstaterer samstemmende, at kvinder, der får børn tidligt, på en lang række områder er relativt dårligere stillet end deres jævnaldrende (Berthoud m.fl. 2001, Bundgård 1997, Christoffersen 1998, Christoffersen m.fl. 2003, Christoffersen 2004, Christoffersen m.fl. 2008a, Christoffersen m.fl. 2008b, Duus 2007, Glavind 2006, Hansen m.fl. 2002, Hansen m.fl. 2004, Kiernan 1997). Her skal det indledningsvis bemærkes, at ikke-planlagte graviditeter blandt teenagere i Danmark i 2/3 af tilfældene resulterer i en abort. Faktisk er der 40 gange højere sandsynlighed for, at en gravid teenager vælger abort end en gravid kvinde, der er 10 år ældre (Knudsen m.fl. 2006:163). I Danmark er det således en lille gruppe af kvinder, der vælger det tidlige moderskab. Det er netop her, at vi første gang støder på de socio-økonomiske forskelle mellem de unge mødre og deres jævnaldrende. Ud af gruppen af gravide teenagere ses det, at de piger, der vælger moderskabet, oftere har været udsat for blandt andet vold i hjemmet og omsorgssvigt i barndommen, end tilfældet er for de gravide teenagere, som vælger abort (Christoffersen 2008a). Christoffersen (2008b:15) gør opmærksom på risikofaktorer for henholdsvis provokeret abort og teenagemoderskab blandt kvinder født i 1981, da de var 14 til 19 år gamle. En række risikofaktorer øger risikoen for teenagegraviditet. Overordnet set er der tale om teenagernes sociale baggrund, familiemæssige baggrund, helbred, etnisk baggrund, overførsel fra generation til generation (Det vil sige egen mor var også teenagemor), forældres uddannelsesniveau samt forældres arbejdsløshed og fattigdom. Hertil kommer, at teenagere, der vælger det tidlige moderskab frem for abort, oftere har oplevet vold i

Side 17 af 104


hjemmet i deres barndom, oftere har været anbragt udenfor hjemmet som følge af misbrug og omsorgssvigt, oftere har oplevet familieseparation (forældres skilsmisse eller den ene forældres død) og oftere har en mor der selv var teenagemor. Ligeledes har de oftere forældre uden uddannelse, har oftere forældre der har været arbejdsløse i mere end 21 uger, har oftere levet under fattigdomsgrænsen, har oftere forældre på førtidspension, tilhører oftere en etnisk minoritet, har oftere været gravid i det tidligere år, lider oftere af en psykisk lidelse og har oftere selv et alkoholmisbrug. Hertil skal det bemærkes, at særligt risikofaktorerne; forældres arbejdsløshed, familieseparation og fattigdom tilsyneladende øger risikoen for teenagemoderskab. Andre undersøgelser har tillige påvist, at piger, der kommer fra familier med misbrug, vold, suicidal adfærd og forældre med mentale lidelser, har forhøjet risiko for såvel teenagegraviditet som tidligt moderskab. Endvidere er det mindre sandsynligt, at teenagemødrene har klaret sig godt i skolen (Christoffersen 2003:14ff, Kiernan 1997).

Tendenserne kommer til udtryk i tabel 3, hvor de sociale baggrundsforhold blandt teenagemødre sættes i forhold til øvrige mødre.

Tabel 3. Forekomst af forskellige sociale baggrundsforhold blandt teenagemødre og blandt de øvrige mødre. Procentandele.

Teenagemødre Øvrige mødre I alt P <

Faderen var faglært eller ikke-faglært arbejder

50 31 32 0,0001

Moderen var arbejdsløs

34 21 22 0,0001

Teenagemoderen boet sammen med begge forældre igennem hele barndommen

62 82 81 0,0001

Teenagemoderen var anbragt udenfor hjemmet under opvæksten

3 1 1 0,0003

Teenagemoderen er enlig

19 3 4 0,0001

Antal personer 210 5.215 5.425

Side 18 af 104


Kilde: Christoffersen 1998:31.

Igen bekræftes det, at der er en signifikant øget risiko for tidligt moderskab, hvis teenagemoderen har en far, der er faglært eller ikke-faglært arbejder, en arbejdsløs mor, hvis teenagemoderen har været anbragt udenfor hjemmet, og hvis teenagemoderen har oplevet skilsmisse eller dødsfald blandt sine forældre. Endvidere viser tabel 3, at en markant højere andel af teenagemødrene, end af de øvrige mødre, er enlige. Blandt teenagemødrene er 19 % enlige, mens tilsvarende tal for de øvrige kun er 3 %.

Det må således konstateres, at teenagemødre på en lang række punkter er socialt relativt dårligere stillede end de af deres medsøstre, som vælger abort og dermed udsætter at starte egen familie. Det virker umiddelbart overraskende, at det er de socialt dårligst stillede teenagere, som vælger moderskab frem for abort. Objektivt set kunne man forestille sig, at de bedst stillede teenagere også ville have bedre muligheder for at varetage forældrerollen. Forklaringen herpå skal, ifølge den kvantitative forsknings fortolkninger, sandsynligvis findes i det faktum, at teenagemødrene ofte lider af lavt selvværd samt håbløshed i forhold til at opnå uddannelsesmæssige mål. Piger med udpræget grad af manglende selvværdsfølelse har mere end fordoblet sandsynlighed for at blive mor i løbet af sine teenageår. De pågældende piger har måske forsøgt at udfylde tomheden og håbløsheden ved at få et barn (Christoffersen 2004:87ff, Christoffersen 1998:32, Christoffersen 2003:19).

Ovenstående fortolkning skildrer muligvis virkeligheden korrekt. Internationalt ses imidlertid andre sandsynlige forklaringer, som den kvantitative forskning ikke tager i betragtning. Duncan skriver således: ”But in a nearby school, located in a working class estate, young women saw much to gain from motherhood; having a baby was a means of accumulating and authority in a concrete and locally accepted way, and this could be superior to education, employment or couple relationships.” (2007:319). Moderskabet kan altså være en bedre måde for dem at opnå voksenidentitet og tilhørsforhold end uddannelse og job. Dog ikke forstået på en sådan måde, at uddannelse, job og selvforsørgelse er ligegyldigt for dem eller noget, de forsøger at undvige gennem moderskabet. Deres identitet er blot centreret om det at være mor, mens job og uddannelse sekundært bliver vigtigt som forsørgelsesgrundlag – Ofte mere vigtigt end hvis de ikke havde børn. Moderrollen

Side 19 af 104


kan på denne måde blive deres ”arbejde” og dermed en rational og meningsfuld handling for dem (Duncan 2007, Spear 2004, Hanna 2001).

2.4.2 Mødrene efter fødslen

Den unge kvinde er ikke bare mor. Hun er også en ung kvinde midt i sin identitetsdannelse og på vej til at blive voksen. Hun er i de pågældende år – ligesom sine jævnaldrende – i gang med en rivende udvikling, hvorigennem egen identitet og rolle i livet skal findes. Som følge af barnets store afhængighed af hende, har hun imidlertid ikke de samme muligheder som sine jævnaldrende for at prøve sig selv af. Mens de går i byen, afprøver forskellige kærester, vælger og gennemfører uddannelse, skaber netværk til jævnaldrende og så videre, må den unge mor i stort omfang rette sin opmærksomhed, sin tid og sin energi mod det lille, nye menneske, som hun skal tage sig af (Hansen m.fl. 2004:6). Sammenholdes dette med den unge mors ofte belastede opvækst, forekommer det i henhold til den kvantitative litteratur ikke usandsynligt, at den unge mor på mange områder kan have vanskeligt ved at leve op til sine jævnaldrendes kompetencer og muligheder på kort såvel som på lang sigt. Det er da også et faktum, at teenagemødrene i overvejende grad er relativt dårligere stillet. Som følge af mødrenes lave alder vil det tidlige moderskab for manges vedkommende være præget af kort skoleuddannelse, manglende erhvervsuddannelse, lav indkomst, afhængighed af overførselsindkomster eller mindre prestigefyldte jobs, ligesom de oftere vil være alene med deres børn (Christoffersen 1998:29). Longitudinelle undersøgelser har påvist, at nogle af de unge mødre rent faktisk senere indhenter ”forsinkelsen” i forhold til uddannelse og arbejdsmarked. Flertallet forbliver imidlertid relativt dårligere socialt stillet end deres jævnaldrende – også på sigt (Hansen m.fl. 2004:7).

Uddannelse vil ofte være den vigtigste brik i forhold til kvindernes jobmuligheder og fremtidige indkomstniveau. I tabel 4 fremgår det, at hele 97 % af de 18-19-årige kvinder, der blev mødre i 1994, ikke havde en uddannelse på fødselstidspunktet. I kraft af kvindens unge alder giver det næsten sig selv, at stort alle de unge mødre på dette tidspunkt ikke har haft mulighed for at tage en uddannelse. Tabellen viser da også, at jo ældre en kvinde er, når hun får et barn, jo større er sandsynligheden for, at hun har en uddannelse på det pågældende tidspunkt. Tabel 4 gør endvidere opmærksom på, at hvis kvinderne får et barn uden at have en uddannelse, er der høj risiko for, at de forbliver uuddannede – uanset alder. Det ses således, at hele 72 % af de 18-19-årige mødre fortsat ikke har en uddannelse i 2003, altså ni år efter fødslen.

Side 20 af 104


Her er det naturligt at spørge sig selv, hvorledes dette forhold kan forklares. Kan det tænkes, at moderskabet i sig selv udgør en hindring i forhold til at gennemføre en uddannelse for de unge mødre? Eller skal forklaringen snarere findes i det forhold, at pigerne vælger barnet som et alternativ til skole, uddannelse og måske job? For eksempel som følge af vanskeligheder ved at honorere kravene fra skole og arbejdsmarked, som fortolkningen er i den kvantitative forskning? I så fald kan der vel også være tale om cirkulær kausalitet? Den eksisterende danske forskning på området stiller spørgsmålet men kan på nuværende tidspunkt ikke levere et endegyldigt svar på sammenhængens retning (Christoffersen 2008b:3).

Tabel 4. Uddannelsesmæssig status ved fødslen og evt. senere erhvervsuddannelse blandt kvinder, der blev mødre i 1994, fordelt på alder ved fødslen. 2003Alder ved fødsel

Antal kvinder i alt

Heraf uden uddannelse i 1994

Ikke uddannede i pct. i 1994

Andel af ikke-uddannede, der fortsat ingen uddannelse har i 2003

18-19 873 847 97 7220-24 6.562 3.399 52 7125-29 12.937 2.189 17 74

30+ 10.220 2.296 22 72

I alt 30.592 8.731 29 75Kilde: Glavind 2006:15.

Internationale kvalitative undersøgelser har imidlertid helt andre forklaringer på sammenhængen mellem tidligt moderskab og manglende uddannelse. I USA er der gennemført studier, der sammenligner tvillinger, søstre og kusiner, som henholdsvis er blevet teenagemødre og ikke er blevet teenagemødre. Andre undersøgelser har komparativt fokuseret på gravide teenagere som henholdsvis har haft spontan abort og har gennemført graviditeten. Resultaterne er, at mødrenes alder ved første fødsel tilsyneladende har en meget lille indflydelse. Forskellene mellem de piger, som blev mødre som teenagere, og de der ikke blev, er meget små og insignifikante. Dette foranlediger antagelsen, at det snarere er de unge mødres socio-økonomiske baggrunde end moderskabet i sig selv, der er årsag til, at statistiske analyser (som Christoffersens) kan måle, at teenagemødrene ofte er relativt dårligere stillet på en lang række punkter end andre mødre (Duncan 2007, Hoffman 1998). I forlængelse heraf kan der samtidig stilles spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i at sammenligne unge mødre med mødre i øvrigt, idet de to gruppers forudsætninger på

Side 21 af 104


forhånd ofte adskiller sig fra hinanden. Hertil kommer, at nogle af de interviewede unge mødre faktisk giver udtryk for, at barnets ankomst er et positivt vendepunkt for dem: ”Far from a catastrophe, the autors conclude that teenage pregnancy was more the turning point to maturity and developing a career where it was almost as if a child had saved them from themselves.” (Duncan 2007:317). For eksempel nævnes barnefødslen som motivationsfaktor til at komme ud af et stof- eller alkoholmisbrug, få højere selvværd, få en generel forbedret følelse af mening og formål med livet, stolthed over forældreskabet, et brændende ønske om at være en god forælder samt nyerhvervede ambitioner i forhold til uddannelse, job og selvforsørgelse på baggrund af et ønske om at kunne forsørge og tage sig godt af barnet. Endvidere har moderskabet for nogle af dem betydet, at de føler sig stærkere, mere kompetente og ansvarlige. Moderskabet har således beriget dem med en chance for at genopfinde sig selv og lave radikale ændringer i deres liv (Wilson m.fl. 2006:65, Duncan 2007:308, Hanna 2001).

Der er således inkonsistens i den eksisterende litteratur, og det må konstateres, at det kunne være essentielt med yderligere undersøgelser af feltet. I denne forbindelse har kvalitative studier, som nærværende speciale, netop den fordel, at de kan antyde mulige årsagssammenhænge.

Men hvordan afspejles de unge mødres situation i deres børns forhold? Dette kigger vi nærmere på i det følgende, hvor børnene adresseres.

2.4.3 Børnene

En ung alder gør ikke automatisk en mor til en dårlig mor. Tidlige moderskaber kan være både lykkelige og velfungerende. Ikke desto mindre er flertallet af de unge mødre som nævnt socialt dårligt stillede med store sociale problemer, hvilket kan afspejles i en vanskeligere start på livet for børn af unge mødre. I den kvantitative forskning fremhæves det, at det tidlige moderskab oftere har helbredsmæssige konsekvenser for fostret og det spæde barn. Teenagemødrenes børn skiller sig statistisk negativt ud i forhold til for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, komplikationer, langvarig sygdom, forsinket udvikling samt forhøjet risiko for at dø i løbet af det første år. Endvidere ses rygning under graviditeten oftere blandt teenagemødre end blandt ældre mødre, ligesom amningen er signifikant kortere blandt de unge mødre (Christoffersen 2003:6-7). Ifølge McDermott (m.fl. 2005) kan teenagegraviditeter dog også medføre helbredsmæssige beskyttelsesfaktorer, som helt overses i den

Side 22 af 104


danske forskning. For eksempel har børn af teenagemødre mindre risiko for sukkersyge, mens teenagemødrene har mindre risiko for at udvikle brystkræft. Når blikket vendes mod de ældre børn af unge mødre, viser det sig ligeledes, at det tidlige moderskab indeholder en forøget risiko for utilfredsstillende forhold for barnet. Tallene taler sit tydelige sprog i tabel 5 nedenfor.

Tabel 5. Andel af 14-17-årige børn, der er eller har været omfattet af en børnesag blandt børn med forskellige samlivsforhold for forældrene, forskelligt udddannelsesniveau for moderen og forskellig alder for moderen ved fødslen.

Moderens alder ved fødsel

Moderens samlivsforholdBor ikke sammen med

faderenBor sammen med faderen I alt

Moderens erhvervsuddannelseIngen

Erhvervsfaglig

Videregående uddannelse

I alt Ingen

Erhvervsfaglig


I alt Ingen

Erhvervsfaglig


I alt

Pct. af børn, der er eller har været omfattet af børnesagUnder 20 41,9 24,0 17,6 35,6 9,5 9,3 8,9 9,5 27,3 19,1 14,5 24,720-22 33,6 19,8 12,3 26,2 8,9 5,0 3,8 6,9 22,1 12,7 8,7 17,223-24 29,3 15,9 11,4 20,8 7,7 3,7 2,6 5,1 17,4 8,6 6,4 11,825+ 26,2 14,1 7,6 16,3 5,8 3,0 1,6 3,3 13,1 6,3 3,2 7,3I alt 29,3 15,6 8,4 19,3 6,6 3,3 1,7 3,8 15,8 7,5 3,7 9,3Kilde: Glavind 2006:29

Hele 41,9 % af de børn, hvis mor var under 20 år ved fødslen, som ikke bor sammen med faderen og som ikke har en uddannelse, er eller har været omfattet af en børnesag (Det vil sige anbringelser af barnet eller forebyggende foranstaltninger efter Servicelovens § 33). Tallet står i voldsom kontrast til det tilsvarende tal for børn af forældre, der bor sammen, hvor moderen har en videregående uddannelse, og hvor moderen var over 25 år, da hun fødte. Ud af disse børn, er det kun 1,6 %, der er eller har været omfattet af en børnesag. Børn af unge, enlige mødre viser sig således som en særligt udsat gruppe, som i næsten halvdelen af tilfældene har behov for støtteforanstaltninger fra det offentlige i løbet af deres barndom og ungdom. Her skal det naturligvis indskydes, at det i henhold til sociale problemers sociologi ikke kan udelukkes, at dette ”behov for støtteforanstaltninger” snarere tager afsæt i et særligt fokus på risikogruppen som følge af konstruktionen af ’unge mødre’ som socialt

Side 23 af 104


problem. Diskussionen vedrørende konstruktionen af sociale problemer skal vi vende tilbage til. For nu skal det blot konstateres, at der kan iagttages en lang række problemstillinger hos de unge mødres børn - Også som voksne, hvilket illustreres i tabel 6.

Tabel 6. Børn født i 1966 af teenagemødre, fulgt gennem en 15-årig periode (1979-1992).

Antal N=7.036

Odds ratio

95% grænser

Signifikans-niveau P<

Barnet død inden 27. år 74 1,4 1,1-1,7Barnet anbragt uden for hjemmet 532 2,5 2,3-2,8 ***Familiens opløsning4 707 2,2 2,0-2,3 ***Vold i familien 132 2,5 2,1-3,1 ***Ungdomsarbejdsløshed 537 1,3 1,2-1,4 ***Teenagemoderskab 181 2,0 1,7-2,4 ***Narkomani 59 2,4 1,8-3,2 ***Psykiske lidelser 76 1,8 1,4-2,3 ***Selvmordsforsøg 107 1,6 1,3-1,9 ***Voldskriminalitet (kun mænd) 286 2,0 1,7-2,2 ***Anm.: Alle tabellens udfald er signifikante på P<0,05-niveau; *P<0,01-niveau; **P<0,001-niveau; ***P<0,0001-niveau. Kilde: Christoffersen 2004:89.

Børn af teenagemødre har forhøjet risiko i forhold til øvrige børn født i samme årgang for blandt andet at blive anbragt uden for hjemmet og for at opleve vold i familien. Ligeledes er de mere udsatte for narkomani, familieopløsning, psykiske lidelser og selvmordsforsøg samt voldskriminalitet blandt drengene og teenagemoderskab blandt pigerne. Ved første øjekast ser det således ud til, at der er stærke elementer af social arv på spil. Med ’social arv’ menes ’chanceulighed’ jævnfør Morten Ejrnæs. Som Christoffersen påviser i tabel 6, har børn med dårlige opvækstvilkår forhøjet risiko for en række sociale problemer senere i livet. Ejnæs påpeger imidlertid, at langt de fleste børn, til trods for den forhøjede risiko, klarer sig godt. Kigges der således på de absolutte tal, er det en forholdsvis lille gruppe af børnene, som udvikler problemer, og som kommer til at lide under den samfundsstrukturelle bestemte chanceulighed. Det vil sige chanceulighed med hensyn til opnåelse af uddannelse og attraktive jobs (Ejrnæs 2006:60ff). I overensstemmelse hermed må det da også konstateres, at det langt fra er alle unge

4 Opgørelsen af dette forhold er baseret på børn født i 1973, fulgt til de blev 18 år (1991).

Side 24 af 104


mødre, som ikke magter opgaven som mor tilfredsstillende, og som ikke formår at tage ansvar for eget liv, få en uddannelse og blive selvforsørgende. Der er dog en højere andel af de unge mødre, som har store problemer, end tilfældet er med andre mødre. Ligeledes er der en højere andel af de unge mødres børn, som har eller får problemer af forskellig art end andre mødres børn. Det synes da heller ikke usandsynligt, at det kan være svært for nogle af de unge mødre at yde den nødvendige omsorg for et lille barn. Mange af dem har muligvis aldrig selv modtaget samme form for omsorg. Samtidig er de netop meget unge og kan derfor mangle erfaring at trække på. Både i forhold til konkret viden om spædbarnspleje og andre praktiske ting, som er en del ”voksenlivet”. Endelig kan deres sociale netværk være sparsomt; nogle teenagemødre oplever, at vennerne forsvinder i takt med, at de bliver mødre. Forholdet til forældrene kan være konfliktfyldt (om end nogle mødre beretter om genetablerede forhold til primære personer efter barnets fødsel (Duncan 2007)), ligesom forældrenes evne til at agere bedsteforældre kan være lille. Forholdet til barnets far er ofte ikke-eksisterende, mangelfuldt og/eller konfliktfyldt. Det sparsomme netværk kan være problematisk for den unge mor i forhold til såvel aflastning som rådgivning og hjælp til praktiske ting. Hertil kommer, at nogle af de unge mødre bærer rundt på store personlige problemstillinger, som ofte vil kræve en stor del af den energi og det overskud, som burde være rettet mod barnet (Hansen m.fl. 2005:6ff). Atter må opmærksomheden henledes på, at disse påstande og formodninger baserer sig på kvantitativ forskning, som ikke tager højde for de unge mødres egne oplevelser af situationen. En inddragelse af deres fortolkninger kunne muligvis ændre billedet. Mere kvalitativ forskning vedrørende børnenes forhold kunne altså være ønskværdig.

Opsamlende kan det således konstateres, at teenagefødsler foregår i et lille omfang. Hertil kommer, at tallene er faldende. Endvidere antyder kvalitative undersøgelser, at de unge mødres belastninger og problemer nærmere skyldes deres socio-økonomiske baggrund end moderskabet i sig selv. Faktisk oplever nogle af disse mødre, at barnet på flere måder kan være et positivt vendepunkt i deres liv. Det kan derfor forekomme paradoksalt, at unge mødre som begreb de seneste år er blevet konstrueret som et socialt problem. En nærmere forståelse af dette paradoks kræver et dybere blik på de processer, hvorigennem et socialt problem konstrueres.

2.5 Unge mødre som socialt problem

Side 25 af 104


Sociale problemer er foranderlige og ændres over tid, blandt andet fordi vores opfattelse af, hvad der er sociale problemer, ændres (Halvorsen 2002:9). Som Henriksen skriver: ”Sociale problemer og sociale afvigelser er netop sociale i den forstand, at de konstrueres socialt. Det betyder, at samfundet kan fokusere sin opmærksomhed om visse problemer og negligerer andre.” (Henriksen 2006:133). Der opstår et skel eller misforhold mellem er og bør (Halvorsen 2002:17). Det er altså de værdier, som er værdsatte i et givent samfund i på et givent tidspunkt, der er styrende for, hvorvidt et problem kan defineres som et socialt problem eller ej. Mens visse problemer tiltrækker stor opmærksom, overses andre. Dette hænger sammen med, at der nødvendigvis må være en betydelig andel mennesker, som betragter problemet som ”truende” for samfundets værdier. Med betydelig andel menes ikke nødvendigvis et stort antal mennesker. Magtfulde mennesker kan have lettere ved at få problemet sat på dagsordenen end andre. Politikere kan være et eksempel på sådanne magtfulde mennesker. Men mange andre sociale aktører kan ligeledes være involverede i at identificere såvel sociale problemer som problembærere. Her kan eksempelvis nævnes forvaltninger, interesseorganisationer, forskere, sociale bevægelser, medier og professionelle hjælpere (sygeplejersker, socialrådgivere, pædagoger, sundhedsplejersker, læger og mange andre) (Halvorsen 2002:28ff, Henriksen 2006:132). Dette er også tilfældet, når perspektivet er unge mødre. Mødrehjælpen, som henleder den offentlige opmærksomhed på de unge mødres (og andre mødres) problemstillinger er et godt eksempel. Det samme er tv-programmet ”De unge mødre”, hvori de unge mødre fremstilles som ressourcesvage, ureflekterede og naive. Et sådan program kan have en stigmatiserende effekt på de unge mødre og på denne vis bidrage til konstruktionen af dem som socialt problem – Uanset om de illustrerede forhold er i overensstemmelse med de faktiske forhold eller ej. Jeg vil ikke her gøre mig til dommer over, hvorvidt det omtalte tv-program leverer en pålidelig skildring af virkeligheden. Min pointe er blot at demonstrere de komplekse mekanismer, der kan være på spil, når et socialt problem defineres. Også Mogens Nygaard Christoffersen kan med sit koncentrerede fokus på risikofaktorerne siges at være en del af problemkonstruktionen. Christoffersen besidder som forsker en vis magt i problemkonstrukionsprocessen, idet evidensbaseret viden kan spille en vigtig rolle for såvel politikeres beslutningsproces som for mediernes bevågenhed og fremstilling. En forskers valg af tilgang til en problemstilling kan på denne vis være af essentiel betydning for den udforskede aktørgruppes fremtidige placering i samfundet, enten som en del af ”de normale” eller som afvigere. I denne anledning medfører Christoffersens ensidige opmærksomhed på de unge mødres forhøjede risici i forbindelse med risikofaktorerne, at de relative tal bliver en del af

Side 26 af 104


bekymringsindustrien. De absolutte tal kommer således til at stå i skyggen heraf, på trods af Ejrnæs’ påpegning af, at de absolutte tal ikke er særligt høje, og at bekymringen på denne baggrund muligvis er overdrevet. Med relevans for nærværende speciale vil jeg ligeledes fremhæve sundhedsplejerskerne i Hjørring Kommune. Det faktum, at sundhedsplejerskerne overhovedet sætter ord på, at de ønsker specielle tiltag rettet mod de unge mødre, samt at de har svært ved at definere egen rolle i forhold til gruppen, forudsætter, at sundhedsplejerskerne betragter de unge mødre som problembærere. Dermed bliver de uvilkårligt en del af den proces, der finder sted, når et socialt problem konstrueres. Hvorvidt sundhedsplejerskerne selv har ”set” et problem i forhold til de unge mødre, eller hvorvidt de er ”påvirkede” af den aktuelle politiske og medieskabte bevågenhed, må stå ubesvaret hen. Uanset svaret må det konstateres, at de, med ønsket og beslutningen om særlige tilbud til de unge mødre, er med til at skabe særligt fokus på gruppen som problembærere samt tydeliggøre deres behov for særlige støtteforanstaltninger.

Det er altså igennem den magtfulde opmærksomhed fra politikere, forskere, medier og andre, at det sociale problem vedrørende de unge mødre konstrueres. Men hvorledes er denne opmærksomhed opstået i første omgang, kan det være relevant at spørge. Tidligere blev det at være ung mor ikke betragtet som et problem, men snarere som normalt og ønskværdigt (UNICEF 2001:5). Den normative forestilling om ”det normale moderskab” har imidlertid ændret sig over tid, og det er på denne baggrund, at det sociale problem er blevet konstrueret. Normen er ikke længere at få børn tidligt. Det forventes derimod, at kvinder får uddannelse, job og mand - og først derefter børn. Det udtrykkes således i UNICEF (2001): ”teenageparenthood has come to be regarded as a significant disadvantage in a world which increaslingly de-mands an extended education, and in which delayed childbearing, smaller families, two-income households, and careers for women are increaslingly becoming the norm.” (UNICEF 2001:5-6). De unge mødre, der ikke følger normen (eller måske gør det i en anden rækkefølge), falder udenfor ”det normale moderskab”, som det er konstrueret, og bliver dermed udsatte ofre for stigmatisering og marginalisering. (Hanna 2001, Wilson m.fl. 2006:59). Dette uanset om de unge mødres egne normative defineringer af ”det normale moderskab” måtte være helt anderledes. For eksempel kan det ikke udelukkes, at de kvantitative fund, der påpeger at døtre af teenagemødre har større risiko for at blive teenagemødre, kan finde deres forklaring i, at det i denne familie, nabolag eller klasse netop anses som normen at starte moderskabet tidligt (Duncan 2007). Når de unge mødre bryder normen for ”det

Side 27 af 104


normale moderskab”, kommer de med Beckers ord til at besidde et afvigende træk. ”Besiddelse af et afvigende træk kan have en generaliseret symbolsk værdi, således at folk automatisk antager, at besidderen af det afvigende træk ofte har andre uønskede træk, der antages at være forbundet med det.” (Becker 2005:51). Becker taler her om primære og sekundære statustræk. Overført til de unge mødre vil det sige, at mødrenes afvigende træk ’at være ung mor’ automatisk forbindes med sekundære statustræk som eksempelvis, at de er uegnede som mødre, at de på en lang række punkter er relativt dårligere stillet end deres jævnaldrende, at de er naive, at de ikke ønsker eller magter at uddanne sig og passe et arbejde, at de ikke er i stand til at forsørge sig selv, at de er eller bliver alene med deres børn, at de er en økonomisk belastning for samfundet, at de handler irrationelt etc.

Så når unge mødre er konstrueret som et socialt problem på trods af små og faldende kvantitative tal, så hænger det altså sammen med, at de ”truer” samfundets værdier og bryder den normative forestilling om ”det normale moderskab”. Problemet er således grundfæstet på to niveauer. De unge mødre er både en risikogruppe og en risiko for samfundet (McDermott m.fl. 2005, Hanna 2001). Med disse ord vil jeg i det følgende redegøre for og uddybe specialets problemformulering og problemstilling.

2.6 Problemformulering og problemstillingDet er altså et faktum, at unge mødre betragtes som et socialt problem med store omkostninger. Såvel menneskelige for mødrene og deres børn som økonomiske for samfundet, der må forsørge dem og efterfølgende yde støtteforanstaltninger til både mødre og børn. Den dominerende forskning er kvantitativ og konkluderer, at de fleste af de unge mødre lever under og med vilkår, som stiller dem relativt dårligere og vanskeligere end andre mødre. Også de unge mødres børn har forhøjede risici for at blive marginaliserede på en række områder, såvel i løbet af deres barndom og ungdom, som når de bliver voksne. Chanceuligheden er en kendsgerning. Internationale kvalitative undersøgelser anerkender, at chanceuligheden er reel. Til gengæld angives snarere pigernes sociale baggrund som årsag til chanceuligheden frem for moderskabet i sig selv. Hertil kommer, at mange af de internationale kvalitative undersøgelser konkluderer, at de unge mødre ikke selv oplever moderskabet som en negativ begivenhed i deres liv. Det er derfor særdeles interessant ligeledes at undersøge fænomenet kvalitativt i dansk regi. De internationale kvalitative undersøgelser kan naturligvis supplere med væsentlig

Side 28 af 104


information i denne forbindelse, men også disse påpeger behovet for yderligere kvalitativ forskning (Duncan 2007, McDermott m.fl. 2005, Spear 2004, Yardley 2008). Endvidere må det bemærkes, at de internationale undersøgelser i sagens natur er gennemført i en anden kontekst end den danske, hvorfor resultaterne kan afvige betydeligt fra de resultater, som tilsvarende undersøgelser på dansk grund måtte frembringe. Der må således konstateres et kvalitativt ’videnshul’. Intentionen med nærværende speciale er derfor at supplere den eksisterende viden og forhåbentligt tilvejebringe antydninger af svar på nogle af de mange spørgsmål, som den eksisterende forskning ikke belyser tilstrækkeligt: Hvorledes oplever de unge mødre selv deres situation? Hvor stor er deres selvindsigt? Hvilken art og hvilket omfang af støtte føler de selv, at de har behov for? Samt mange andre spørgsmål. Som Christof-fersen skriver: ”These and other studies support a need for further studies in the ac-tual psychosocial context of teenage mothers in order to understand their specific situation and what they see as realistic goals.” (Christoffersen 2003:10). Sundhedsplejerskernes manglende fornemmelse af de unge mødres situation, samt vanskeligheder med at definere egen rolle i forhold til gruppen, er altså i overensstemmelse med et videnshul i den eksisterende forskning på området.

Det skal indskydes, at jeg er opmærksom på, at der er udarbejdet danske rapporter, hvori nogle af de unge mødre selv fortæller deres historie (Eksempelvis Duus 2007, Hansen m.fl. 2002, Hansen m.fl. 2004, Hansen m.fl. 2005). Disse har imidlertid fortrinsvis en konkret organisation eller en konkret hjælpeforanstaltning som deres primære omdrejningspunkt. Naturligvis kan de unge mødres fortællinger heri også bidrage til viden om mødrenes oplevelse af egen situation. Men fortællingerne er begrænsede på den måde, at de ikke kan afspejle bagvedliggende mekanismer, processer og håndteringer på samme måde som kvalitative interviews, hvor der dykkes dybere ned i de forskellige problemstillinger. Endvidere er der behov for mere generel viden om de unge mødre og ikke så meget fokus på en enkelt hjælpeforanstaltning eller organisation. Dette bekræftes i øvrigt af Socialforskningsinstituttets forskningsoversigt ”Unges sociale problemer” fra 2005, hvori det slås fast, at de eksisterende undersøgelser om unge mødre kan opdeles i to: 1) Undersøgelser, der beskriver og analyserer forekomsten af unge mødre og teenagegraviditeter og 2) Undersøgelser, der evaluerer særlige indsatser over for unge mødre (Jespersen m.fl. 2005:101). Den generelle kvalitative viden om de unge mødre var således fraværende i 2005, og mig bekendt er det stadig tilfældet. Med dette udgangspunkt er det både relevant og interessant at besvare problemstillingen,

Side 29 af 104


hvorledes oplever de unge mødre i Hjørring Kommune deres situation? Problemstillingen har således fokus på den subjektive oplevelse og håndtering af teenagemoderskabet.

Problemstillingen indeholder begrebet ”de unge mødre”. I specialet anvendes betegnelserne ’ung mor’, ’teenagemor’, ’tidligt moderskab’ og ’mor/forældre i en ung alder’ imidlertid i flæng. De dækker i denne anledning alle danske5 kvinder, som har fået deres første barn, før det fyldte 20. år. Begrundelsen herfor er, at “i socialforskningen bruger man jævnligt udtrykket teenagemødre lidt mere bredt. Man siger, at børn af teenagemødre er børn, hvis mor var under 20, da hun fik sit første barn. Man benævner altså ofte den unge mor som teenagemor, selv om hun er over 20, når hun får barn nummer to og tre.” (Hansen m.fl. 2004:6).

Som det ligeledes kommer til udtryk i problemstillingen, er det intentionen at belyse, hvorledes de unge mødre selv oplever deres situation. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at konkretisere, hvad ”oplever” mere præcist indeholder. Den beskedne kvalitative dokumentation på området nødvendiggør en forholdsvis åben problemstilling, som levner rum for, at det bliver de unge mødres subjektive oplevelse af situationen, der bliver det styrende element for såvel interview, analyse og besvarelse af problemstillingen.

Med besvarelsen af problemstillingen åbnes der samtidig mulighed for at bidrage til Sundhedsplejens viden om, hvorledes de på mest optimal vis indretter deres tilbud til de unge mødre. Med tilbud menes i denne anledning de tilbud, som sundhedsplejerskerne allerede i dag tilbyder samtlige af deres mødre. Specialet gør sig således ingen forhåbninger om at redegøre for, hvorledes helt nye tiltag overfor de unge mødre skal stykkes sammen. Det ville naturligvis være ideelt med et udkast hertil, men det ville både være for omfattende og ligge udenfor specialets rammer. Fokus vil i stedet ligge på mødet imellem sundhedsplejersken og den unge mor, når de mødes i forbindelse med eksisterende tilbud. Eller sagt på en anden måde, hvorledes sundhedsplejerskerne på mest hensigtsmæssig vis gebærder sig overfor de unge mødre i kommunen.

5 I specialets indledende deskriptive afsnit henvises til alle unge mødre i Danmark. I forbindelse med besvarelse af problemstillingen henvises udelukkende til de unge mødre i Hjørring Kommune.

Side 30 af 104


3 Metode

Før besvarelse af problemstillingen skal der ganske kort redegøres for metodiske overvejelser og argumenter. Af hensyn til specialets omfang er en mere udførlig redegørelse placeret i bilag 1. Redegørelsen indeholder overvejelser vedrørende teoretisk tilgang, etik, udvælgelse af informanter, udarbejdelse af interviewguide, afholdelse af interviews, transskribering og endelig analyse.

Howard S. Becker beskriver i bogen Tricks of the Trade (1998), hvorledes han i bedste fald betragter teori som et nødvendigt onde, idet teori medfører risiko for reproduktion af viden. I dette speciale er det hensigten at indfange de unge mødres subjektive oplevelse af deres situation, og jeg vil derfor, i tråd med Becker, bestræbe mig på så vidt muligt at undgå brugen af teori før analysen. Forhåbentligt kan jeg derved opdage nye og hidtil usete aspekter. Jeg er dog opmærksom på, at jeg som forsker ikke er i stand til at agere fuldstændig fri af teori og antagelser.

Feltet af unge mødre og deres børn kan være et sensitivt felt, hvilket man som forsker må holde sig bevidst ved indtræden i feltet. Velovervejede etiske forholdsregler vil uværgeligt ligge implicit gennem hele introduktionen til feltet, mødet med de respektive unge mødre samt den efterfølgende databearbejdning. Mine overvejelser har særligt kredset omkring de fire etiske kodekser i empirisk samfundsforskning; Informeret samtykke, anonymitet, fortrolighed og privatlivets fred (Jacobsen m.fl. 2007:71-82). De fleste af de etiske kodekser er søgt imødekommet blandt andet gennem et introducerende brev til de unge mødre. Brevet fremgår af bilag 2.

Informanterne er udvalgt på baggrund af følgende kriterier: Kvinden skulle være bosat i Hjørring Kommune og måtte ikke være fyldt 20 år ved første barns fødsel. Derudover skulle barnet være minimum seks måneder på interviewtidspunktet for at sikre, at den unge mor havde ”en historie” at fortælle. Forventningen var at gennemføre otte interviews med informanter, som sundhedsplejerskerne i Hjørring Kommune satte mig i forbindelse med. Af forskellige årsager var det imidlertid kun muligt at gennemføre seks interviews. Endvidere blev det i to tilfælde nødvendigt at slække på udvælgelseskriteriet vedrørende barnets alder (se uddybende i bilag 1). De seks informanter præsenteres alle indledningsvis i analysen.

Side 31 af 104


Interviewguiden (se bilag 3) er semistruktureret, og det var hensigten, at rækkefølge og vægtning af spørgsmål skulle udvikles løbende i de respektive interviews, således at det blev netop denne unge mors ”historie”, som kom frem i interviewet. Ligeledes kunne helt andre spørgsmål og aspekter blive et omdrejningspunkt, såfremt de fremstod som væsentlige for den unge mor i interviewsituationen. Interviewguiden er tilført spørgsmål, som belyser alle de arenaer, hvori jeg – på baggrund af litteratur og common-sense – kan forestille mig, at de unge mødres liv udspiller sig.

Alle seks informanter fik lov selv at vælge lokaliteten for interviewets afholdelse. Fem valgte eget hjem, mens den sidste valgte sin arbejdsplads. Jeg var meget bevidst om vigtigheden af at etablere en tillidsfuld og afslappet kontakt til informanterne. Mit indtryk er, at dette lykkedes meget godt. Jeg bestræbte mig endvidere på at give grundig briefing og debriefing før og efter hvert interview, ligesom hver informant blev givet mulighed for at stille spørgsmål før påbegyndelse af interviewet (Kvale 1997:132). Med informanternes tilladelse blev hvert interview optaget på diktafon og efterfølgende transskriberet.

Transskriberingen af de seks interviews blev foretaget så ordret som muligt med det formål at sikre reliabiliteten. Udbrud som eksempelvis ”øh”, ”njae” og ”sådan noget” blev derfor ligeledes transskriberet, ligesom eventuelle stemningsafgivelser er markeret med eksempelvis ”(griner)”. For at sikre informanternes anonymitet er de seks unge mødre, deres kærester, deres børn og børnenes fædre tildelt fiktive navne.

Analysen er udarbejdet ved hjælp af det kvalitative analyse softwareprogram Nvivo (se nærmere herom i bilag 1). Via flere kodningsfaser i Nvivo fik jeg identificeret de væsentligste aspekter i datamaterialet og endte ud med tre parent-nodes, som analysen skal bygges op omkring: Stigmatisering, identitet samt parforhold og farrolle. Relevant teori vil blive trukket frem, hvor den vurderes at kunne understøtte de empiriske resultater. Relevante pointer og argumenter vedrørende Sundhedsplejens rolle vil blive inddraget løbende i analysen, hvor de synes relevante. Seks kvalitative interviews kan ikke levere generaliserbare resultater, og alle fremkomne pointer, argumenter og påstande i analysen skal derfor opfattes som tendenser samt mulige sammenhænge og problemstillinger. Alle seks informanter er i parforhold, ligesom de alle værdsætter deres moderskab. Bias kan derfor ikke udelukkes. Det er dog ikke muligt at afgøre, hvorvidt der er tale om tilfældighedernes

Side 32 af 104


spil eller om reelt bias. Muligheden bør dog overvejes. Det kan endvidere ikke udelukkes, at analysefundene ville se anderledes ud, såfremt resultaterne blev registreret over tid på samme vis, som det er tilfældet med de kvantitative forløbsundersøgelser. Endelig kan feltets sensitivitet udgøre et validitetsproblem, idet informanterne bevidst eller ubevidst kan have et ønske om at fremstille sig selv og/eller familie i et bedre lys, end tilfældet er.

Med disse ord skal analysen i det følgende påbegyndes.

Side 33 af 104


4 Analyse

Før den egentlige analyse samt besvarelse af problemstilling finder jeg det passende med en præsentation af de seks informanter. Herefter følger en analyse af de overordnede emner, der er identificeret som mest interessante i datamaterialet. Det drejer sig ’Stigmatisering’, ’Identitet’ samt ’Parforhold og farrolle’. Men først skal informanterne præsenteres.

4.1 Præsentation af de seks informanterJeg har som nævnt gennemført i alt seks interviews med unge mødre i Hjørring Kommune. Disse seks præsenteres nedenfor i samme rækkefølge, som de er blevet interviewet; Mette, Ditte, Sanne, Lotte, Heidi og Amalie. Forhåbningen er, at præsentationen kan bibringe læseren relevant baggrundsviden om de pågældende informanter som en afhjælpning til forståelse af analysen. Præsentationen afsluttes med en generel diskussion af informanterne og de overordnede analysefund. Herunder vil det blive diskuteret, hvilken betydning valg af tilgang og operationalisering har haft for analyseresultaterne. For overskuelighedens skyld indledes dog med et skema over faktuelle informationer om de respektive informanter:

Side 34 af 104


Tabel 7. Skema over faktuelle informationer om informanterne. Mors navn Mette Ditte Sanne Lotte Heidi AmalieMors nuværende alder

19 år 19 år 22 år 29 år 22 år 16 år

Mors alder ved første barns fødsel

19 år 18 år 19 år 16 år 18 år 16 år

Børns navne og aldre

Gustav (4 mdr.)

Oscar (7 mdr.)

Klara (2½ år)

Tobias (8 mdr.)

Emmie (12 år)

Casper (5 år)

Noah (2 år)

Jonathan (3 år)

Mathias (4 mdr.)

Cecilia (4 mdr.)

Børnenes fædre og deres nuværende alder

Lars (21 år) Søren (19 år)

Michael (27 år)

Emmie: Brian (36 år)

Casper og Noah: Jan

Jonathan: Karsten (22 år)

Mathias: Mikkel (28 år)

René (19 år)

Mors civilstatus

Samlevende med Lars

I parforhold med Søren

Samlevende med Michael

Gift med Jan

Samlevende med Mikkel

Samlevende med René

Kilde: Bilag 4-9.

4.1.1 Mette

Mette var den første informant, som blev interviewet. Dette var den 25. november 2009 i Mettes hjem, og interviewet varede 1 time og 11 minutter (Det transskriberede interview kan ses i bilag 4). Mette er 19 år gammel og har sønnen Gustav på fire måneder. Hun bor sammen Gustavs far, som hedder Lars og er 21 år gammel. De har boet sammen siden november 2008, og Mette blev gravid med Gustav i december 2008. Hun omtaler sin graviditet som planlagt, idet hun havde glemt at tage sine p-piller, for så ”kan man jo godt sige sig, hvad der sker” (Bilag 4:11). Hun vidste med det samme, at hun ikke ville have abort. Som årsag hertil angiver hun, at hun så godt kan lide små børn, fordi de er søde, at hun gerne ville prøve noget nyt og gerne ville have børn i en tidlig alder, før det er for sent. Hun føler, at hun har mistet venner, fordi hun er blevet mor, og fordi vennerne ikke kan lide Lars, idet han ikke tager

Side 35 af 104


stoffer ligesom hendes ekskæreste. Hun har selv prøvet stoffer et par gange, men det er ikke noget for hende. Hun er vokset op hos sin mor og stedfar. Hun har en lillebror på 10 år, som moren og stedfaren har sammen, samt en lillesøster på 17 år. Søsteren har en anden far, som hun har meget lidt kontakt til. Mette har altid betragtet stedfaren som sin far. Hun fik først kontakt til sin rigtige far som 11-årig. Da hun var 12 år døde han af en overdosis (muligvis selvmord), hvilket hun blev sur på ham over, det syntes hun ”ikke rigtig, at han kunne være bekendt” (Bilag 4:5). For ni år siden gik moren fra stedfaren, hvilket Mette var meget ked af. De har altid flyttet meget rundt. Efter bruddet mellem forældrene har der også været skiftende mænd, ligesom moren begyndte at drikke og stadig gør det. Mette bibeholdt kontakten til sin stedfar, indtil han døde i en trafikulykke for to år siden. Hun savner ham meget. Før hun blev gravid, tog hun 9. kl. på VUC. Hun vil gerne have en uddannelse og skal i gang med HG i januar 2010, hvis de kan finde en vuggestueplads til Gustav. Det, hun går mest efter lige nu, er en læreplads i et supermarked. Hun vil også gerne have flere børn i fremtiden, men først når hun har fået en uddannelse. Hun føler sig nogle gange alene, fordi hun ikke synes, at Lars tager nok ansvar i forhold til barnet. Adspurgt kan hun ikke nævne tre ting, som hun allerbedst kan lide ved at være ung mor. Hun savner heller ikke noget i sin situation som ung mor, men giver udtryk for, at det nogen gange kan være hårdt, at der er én, som skal have opmærksomhed 24 timer i døgnet. Hun har dog ikke fortrudt sit valg.

4.1.2 Ditte

Ditte blev også interviewet i sit eget hjem den 25. november 2009. Dette interview varede 1 time og 35 minutter (Det transskriberede interview kan ses i bilag 5). Ditte er 19 år på interviewtidspunktet og 18 år ved barnets fødsel. Sønnen hedder Oscar og er syv måneder gammel. Hun og Oscars far – Søren – havde været kærester i et lille halvt år, da hun blev gravid. De er stadig sammen men bor ikke sammen, da Søren er i lære som elektriker på 2. år på en lille dansk ø. Ditte boede sammen med Søren på øen under graviditeten og den første barselstid, men blev pr. 1. oktober 2009 nødt til at flytte tilbage til Hjørring, da der ikke var uddannelsesmuligheder for hende på øen. Hun vil meget gerne have en uddannelse, fordi hun har fået Oscar. Det er vigtigt for hende at blive selvforsørgende og uafhængig af det offentlige for drengens skyld. Endvidere er det vigtig for hende at vise andre, at man godt kan få en uddannelse, selvom man er ung mor. I hverdagene er hun derfor reelt alene med Oscar, mens Søren kommer i weekenderne, og når han ellers har mulighed for det. Hun giver udtryk for, at hun nogle gange savner Søren, men konstaterer samtidig at ordningen

Side 36 af 104


fungerer for dem. Hun bliver dog af og til frustreret over, at hun ikke føler, at Søren tager nok ansvar og del i arbejdet med Oscar. Graviditeten var ikke planlagt. Ditte og Søren havde dog kort forinden i et stykke tid forsøgt at blive gravide, hvilket de imidlertid hurtigt droppede igen. Hun afviser, at graviditeten på nogen måde kan have været et bevidst eller ubevidst ”valg”. I stedet angiver hun sommer, fest, glemte p-piller og manglende refleksion som årsag. Hun var fra starten helt afklaret med, at abort ikke var en mulighed, fordi man må tage konsekvenserne af sine handlinger, ligesom hun flere gange nævner de mennesker, som ikke kan få børn. Hun mente ikke, at hun kunne tillade sig at få en abort, når så mange andre ikke engang kan få et enkelt barn. Da hun blev gravid, var hun lige startet på Handelsskolen, mens hun gik hjemme på konstanthjælp under graviditeten. Hun var ikke i stand til at få et arbejde, fordi hun efter eget udsagn ikke stolede på Søren og derfor havde et meget stort behov for at være samme sted som ham. Han var i lære på øen og havde sommetider skoleophold i en nordjysk by. Hun kunne derfor hverken få et arbejde på øen eller i Nordjylland, da der var tidspunkter, hvor han ville være det andet sted. Hendes barndom var meget turbulent med voldsom børneeksem, mange hospitalsindlæggelser, voldsom mobning, stort skolefravær, mange flytninger og 14-15 skoleskift. Hendes mor og far blev skilt, da hun var tre år, hvilket hun ikke rigtig husker. Herefter var moren gift med hendes stedfar, fra Ditte var fem år, til hun var 12 år. Moren og stedfaren flyttede meget til og fra hinanden, hvilket medførte mange flytninger samt morens byture og skiftende mænd i pauserne. Ditte udtrykker derfor, at det bedste fra hendes barndom var tiden sammen med stedfaren, fordi der var ro og tryghed, når han var inde i billedet. Han betød meget for hende, selvom han drak for mange øl og blev sur om aftenen, når han ikke gad at se danske film i fjernsynet. Efter skilsmissen forsøgte Ditte forgæves at få kontakt med stedfaren i to år, indtil hun var 14 år. Han ønskede ikke kontakten. Hendes rigtige far drak rigtig meget, indtil Ditte var seks år. Her gav hans nye kone – Dittes stedmor – ham et ultimatum, og han valgte at gå på antabus og har været ædru siden. Dittes far og stedmor betød og betyder rigtig meget for hende. De er ikke så gode til at ringe til hende og komme på besøg, heller ikke efter at Oscar er blevet født, hvilket gør hende ked af det. Men hun ved ikke, hvordan hun skal sige det til dem, da hun er bange for, at de skal blive sure på hende. I sin barndom fandt hun tryghed hos sin far og stedmor, da de ikke flyttede så meget og satte de grænser for hende, som ikke blev sat hjemme hos moren. Hun har mange søskende. På sin mors side har hun fire storebrødre og en storesøster, som hendes mor fik med en mand før Dittes far. På sin fars side har hun en halvlillesøster på 11 år, som er farens og stedmorens fælles barn. Derudover har hendes stedmor en datter på 22 år og en søn på 18 år. Hun havde rosenrøde

Side 37 af 104


forventninger til det at blive mor. Hun blev overrasket over, hvor krævende det kan være, når han skriger, eller når der ikke er plads til Dittes behov. Hun har dog aldrig fortrudt sit valg. Hun føler ikke, at det at blive mor har ændret noget i forhold til hendes venner – Udover at hun ikke kan gå i byen med dem længere. Det, hun sætter mest pris på ved at være ung mor, er, at hun kan være pige og lave tøse-ting med veninderne, mens hun samtidig er mor. Det hun savner, er bare at kunne gå ud med veninderne engang imellem, at kunne sove og bare at kunne gøre, hvad hun har lyst til. I fremtiden vil hun gerne have en uddannelse, bo sammen med Søren, have et par børn mere, hunde og et hus. Hun ved ikke, om hun vil afslutte sin uddannelse, før hun får flere børn, eller om hun vil holde pause fra uddannelsen for at få dem. Det er vigtigt for hende at understrege, at man ikke ødelægger sin ungdom ved at få et barn.

4.1.3 Sanne

Sanne var den tredje pige, som blev interviewet. Også denne gang foregik det i Sannes hjem. Datoen var den 30. november 2009, og interviewet varede 1 time og 3 minutter (Det transskriberede interview kan ses i bilag 6). Sanne er i dag 22 år, mens hun var 19 år ved første barns fødsel. Hun har to børn; Klara på 2½ år og Tobias på otte måneder. Hun bor sammen med børnenes far, Michael, som hun har været sammen med i 7½ år. De har købt et hus, som de er i gang med at renovere. Michael er fem år ældre end Sanne og er murer. I øjeblikket arbejder han dog ikke som murer men er ude og pelse mink som følge af finanskrisen. Den første graviditet var planlagt, fordi Sanne meget gerne ville være ung mor. Hun fik overtalt Michael til det første barn. Han følte ikke, at han var klar til at blive far på det tidspunkt. Hun har en smule svært ved at forklare, hvorfor hun så gerne ville være ung mor udover, at det med babyer og små børn altid har ligget til hende. Da Klara var knap et år, blev Sanne uplanlagt gravid med Tobias, hvilket hun var meget ked af det første stykke tid. Hun ville gerne have haft, at Klara skulle være enebarn i hvert fald indtil, at hun var blevet tre år gammel. Hun var i tvivl i lang tid og stod selv med beslutningen om abort eller ikke-abort, da Michael meldte ud, at det skulle være hendes beslutning alene. Hun giver udtryk for, at det var en meget svær tid for hende. Det endte dog med, at hun tænkte, at de selvfølgelig skulle have barnet. Hun kunne ikke gennemgå en abort. Tanken om alle de mennesker, som ikke kan få børn gjorde også en forskel for hende i den proces. Da først beslutningen om at beholde barnet var truffet, var både Sanne og Michael glade for den. De begyndte at glæde sig til barnet, og det har de gjort siden. Imellem de to barselsperioder arbejdede hun hos en bager som ufaglært. Hun skal dog ikke tilbage dertil, da arbejdstiderne ikke passer ind i

Side 38 af 104


familielivet. Hun har ingen uddannelse men vil gerne have en på et tidspunkt. Hun vil gerne vise sine børn, at det skal ”man”. Desuden har hun erfaret, at det er svært at få arbejde uden en uddannelse. Hun overvejer i øjeblikket at blive frisør, men hun er langt fra sikker på, at det bliver det. Hun har ikke villet bruge sin barsel på at tænke over det, fordi den bare skulle nydes. Derudover er hun bange for at starte for tidligt på noget, som hun kommer til at fortryde, hvilket hendes mor mange gange har advaret hende imod. Hun beskriver sin barndom som værende god. Hendes forældre blev skilt, da hun var omkring to år. Herefter fandt hendes mor hurtigt en ny kæreste, som hun stadig bor sammen med. Sanne har altid haft et godt forhold til både sin stedfar, som har overtaget lidt af farrollen, og sin far, som hun gennem barndommen var hos hver anden weekend. Også hendes mor har hun altid haft et godt forhold til og betegner i dag forholdet som et veninde-forhold. Hun har to brødre; en helstorebror på 27 år og en halvlillebror på syv år på farens side. Hun føler, at hun har mistet sine venner efter, at hun blev gravid og mor. Hendes og kærestens netværk består i dag af nye venner, som selv har børn. Adspurgt om det bedste ved at være ung mor svarer hun, at det er dejligt, at hun har noget at tænke på, at der er nogen, der elsker en og at have en familie. Til gengæld synes hun, at det kan være hårdt, at der ikke er længere imellem børnene rent aldersmæssigt. Hvis hun kunne ændre noget i sit liv, så skulle det være, at hun ikke havde været så skoletræt, havde hørt noget bedre efter og fået nogen bedre karakterer, så det ville være nemmere for hende at få en uddannelse i dag. Desuden ærgrer det hende, at hun måske ikke får så let ved at hjælpe Klara, når hun starter i skole. Af fremtiden forventer hun, at de bliver en lykkelig familie. Hun vil også gerne have et barn eller to mere, dog ikke lige foreløbig. Indtil videre er Michael ikke interesseret i flere børn.

4.1.4 Lotte

Lotte blev interviewet den 14. december 2009 på sin arbejdsplads som privat dagplejer i en børnehave, hvor hun arbejder sammen med sin mor. Interviewet tog 1 time og 15 minutter (Det transskriberede interview kan ses i bilag 7). Hun er 29 år og har tre børn. Heraf fik hun datteren, Emmie, da hun var 16 år. Det vil sige, at Emmie i dag er 12 år gammel. Emmies far, Brian, er syv år ældre end Lotte. De boede sammen, da Emmie kom til verden, men gik hurtigt fra hinanden herefter. Deres samarbejde om Emmie fungerer dog rigtig godt, og Lotte giver udtryk for, at han til fulde lever - og levede - op til hendes forventninger til ham som far og partner. Emmie er hos ham hver anden weekend. Da Lotte og Brian flyttede fra hinanden, flyttede hun hjem til sine forældre igen, så de kunne passe Emmie, mens hun lavede

Side 39 af 104


lektier. Hun startede på HF efter endt barsel. To år efter bruddet med Brian mødte hun en ny kæreste, Jan, som hun i dag er gift med og har Noah (to år) og Casper (fem år) sammen med. Ham flyttede hun sammen med, da hun havde boet hos sine forældre i cirka 2½ år. Hun ønskede at vente med at få flere børn, fordi hun ikke syntes, at hun var gammel nok endnu. Emmie var ikke planlagt og et resultat af p-piller, der ikke blev spist. Lotte tænkte på det tidspunkt ikke over, hvad konsekvensen af glemte p-piller kunne være. Men som hun siger, så er hun selvfølgelig glad for Emmie. Hun opfordrer dog bestemt ikke andre til at få børn som 16-årige. Hun oplevede det som skrækkeligt at blive mor i så ung en alder. Ikke selve barnet, men andre menneskers mange fordomme. Hendes egen opvækst er foregået i det, hun kalder en kernefamilie med far, mor og lillesøster. Hendes far arbejdede meget, mens hendes mor var hjemme som dagplejemor. Lotte har derfor aldrig været i dagpleje, men da hun kom i skole, blev hun passet i fritidsordning, fordi hendes mor arbejdede på havnen. Da hun blev ældre, blev hun med egne ord en ”lømmel” (Bilag 7:10,15). Hun stak af hjemmefra og var 12 år, da hun første gang skulle hentes af sin far voldsomt beruset. Hun har ikke nogen forklaring på, hvorfor hun udviklede sig i den retning udover, at hun altid har været meget grænsesøgende. Da hun var 7-8 måneder henne i graviditeten med Emmie, gik det pludselig op for hende, hvilken ”lømmel” hun havde været overfor sine forældre. Hun ændrede sig derefter radikalt og blev meget husmoderagtig i stedet. Først efter nogle år fandt hun ud af, at hun godt kunne ”være midt imellem” (Bilag 7:16). Det, hun helst vil bringe videre fra sin egen barndom til sine børn, er, at de altid kan komme hjem og få hjælp. Derimod ville hun ønske, at hendes far ikke havde arbejdet så meget – hvilket hendes egen mand dog også gør. Selv har hun gået hjemme fra Emmie var fem år gammel indtil for cirka et år siden. Hun giver udtryk for, at hun kun er startet som privat dagplejemor i børnehaven, fordi hun kan have de to mindste børn med derhen. Det er meget vigtigt for hende selv at passe og præge sine børn, som hun siger. Hun følte, at hun mistede mange venner, da hun blev gravid. Det første års tid af Emmies liv var hun stort set kun sammen med familie. Blandt andet fordi at hun valgte at holde sig for sig selv for at undgå fordomme. Adspurgt om hun ville vælge anderledes, hvis hun fik mulighed for at skrue tiden tilbage og være 16 år igen, tøver hun. Hun ville ønske, at hun havde fået uddannelse, villa, volvo og vovse først, og hun vil til enhver tid fraråde andre 16-17-årige at få børn. Hun når dog alligevel frem til, at hun sandsynligvis ville tage konsekvensen af sine handlinger igen – Det er hun opdraget til hjemmefra. Det, hun synes, er godt ved at være ung mor, er, at hun er ung sammen med sine børn. Omvendt mener hun, at det sværeste ved at være ung mor er, at folk

Side 40 af 104


har så mange fordomme, at man som 16-årig tror, at de har ret, og at man ikke er forberedt på, at alt vil ændre sig, når man får børn.

4.1.5 Heidi

Den 15. december 2009 blev Heidi interviewet i 1 time og 21 minutter i eget hjem (Det transskriberede interview kan ses i bilag 8). Heidi er 22 år og stedsøster til Ditte, som er præsenteret tidligere i specialet. Hun har to sønner; Jonathan på tre år og Mathias på næsten fire måneder. Hun var altså 18 år, da hun fik sit første barn. Hun bor sammen med Mikkel på 28 år, som er far til Mathias. Graviditeten med Mathias var planlagt. Jonathans far hedder Karsten, og han var 19 år, da Jonathan blev født. Heidi og Karsten var i alt sammen i 4½ år. Hun gik fra ham, da Jonathan var knap et år gammel. Karsten var meget voldelig overfor både Heidi og Jonathan. Dette startede et halvt år inde i forholdet, da han brækkede hendes håndled. Årsagen, til at hun endeligt gik fra ham, var, at Jonathan begyndte at blive påvirket af Karstens voldelige adfærd. Hun er selv vokset op med en særdeles voldelig far, og hun ville ikke have, at Jonathan skulle opleve det samme. Karsten har i dag ingen kontakt til Jonathan, fordi Heidi sætter sig imod samværet. Han har dog gentagne gange gennem de sidste to år truet med at forlange samvær gennem statsforvaltningen. Han har indtil videre ikke gjort alvor af sine trusler, men hun frygter meget, at han gør det. Cirka 2½ år inde i forholdet forsøgte hun at gå fra ham. Hun havde netop fået egen lejlighed men opdagede dagen efter, at hun var gravid. Abort var udelukket, idet hun som 16-årig første gang var blevet gravid med Karsten. Dengang resulterede graviditeten i en abort, som havde været så psykisk hård ved hende, at hun hverken kunne eller ville gennemgå det igen. Derfor besluttede hun og Karsten sig for at give forholdet en chance mere. Karsten lovede bod og bedring og lovede at få hjælp. Det skete imidlertid aldrig. Den voldelige adfærd forsatte, indtil Jonathan som nævnt var knap et år, hvor hun gik fra ham. Omkring seks måneder senere mødte hun Mikkel, som hun hurtigt flyttede sammen med. Han behandler både hende og begge børn rigtig godt og tager stor del i ansvaret med børnene. I de seks måneder, hvor hun var alene med Jonathan, oplevede hun det som en befrielse kun at have ”et barn” at tage sig af i stedet for ”to”. Hun blev dog tvunget til at droppe ud af sin uddannelse, fordi Jonathan meget tit havde mellemørebetændelse, og hun ingen pasningsmuligheder havde. Karsten så stadig Jonathan på det tidspunkt, men ville ikke tage ham, og alle fire forældre (mor, far, stedfar og stedmor) arbejdede alle. Hun er vokset op med en mandschauvinistisk far, som kunne være meget voldelig – både fysisk og psykisk – overfor Heidi og hendes mor. Hun ved ikke, om han også har været det overfor hendes lillebror på 18 år. Moren flyttede fra faren, da Heidi var 11 år, hvilket Heidi

Side 41 af 104


var meget glad for. Hun ville ønske, at det var sket langt tidligere. Resten af barndommen var hun hos faren i de weekender, hvor det passede ham. Der kunne gå måneder imellem. Som voksen har der været en periode, hvor hun ingen kontakt har haft til faren, fordi han på et tidspunkt truede med at anmelde hende til kommunen og politiet, fordi han ville have Jonathan fjernet fra hende. Hun genoptog imidlertid selv kontakten, fordi hun savnede hans familie. Hun snakker dog aldrig med hans familie alligevel. Hun har fået et godt forhold til sin mor efter, at hun er flyttet hjemmefra. Moren er meget syg af en depression nu, men de snakker tit sammen. Den bedste tid fra hendes barndom var, da hun og lillebroren boede alene med deres mor. Hun blev meget jaloux, da moren fik en ny kæreste, som oven i købet bragte en datter med ind i forholdet. Hun har dog et rigtigt godt forhold til både stedfaren og stedsøsteren i dag. Endelig har hun en lillesøster på 11 år, som er morens og stedfarens fællesbarn. Heidi lider under den barske opvækst og voldelige adfærd fra Jonathans far. Hun har haft en svær depression og har modtaget psykologhjælp. Hun går i øjeblikket sygemeldt og ved ikke, hvad hun skal i gang med efter barslen. Under alle omstændigheder skal hun starte stille op med kun få timer i ugen, da hun stadig nemt får stress og bliver utilpas. Hun vil gerne have en uddannelse, da det ikke er til at få arbejde uden, ligesom hun gerne vil kunne forsørge sine børn. Hun er glad for at være ung mor, fordi hun får lov til at være ung sammen med sine børn, og hun tror, at hun har mere energi. Men hun ville ønske, at hun havde fået en uddannelse og fået lov at være ung, før hun blev mor. I fremtiden vil hun gerne have et barn mere og derefter en uddannelse.

4.1.6 Amalie

Amalie blev som den sidste informant interviewet den 16. december 2009 i 1 time og 42 minutter (Det transskriberede interview kan ses i bilag 9). Også denne gang foregik interviewet i den unge mors hjem. Amalie er 16 år gammel og har datteren Cecilia på fire måneder. Hun bor til leje sammen med kæresten René på 19 år i et lille hus, som hendes far har købt. Huset ligger tre huse fra hendes forældres hjem. Amalie og René har været sammen i 1½ år, og han er også far til Cecilia. Graviditeten var ikke planlagt, men de blev alligevel begge glade for det. De gik med det samme til deres forældre og fortalte om graviditeten. Amalies forældre og Renés far var enige om, at de var for unge til at blive forældre og opfordrede til abort. Renés mor var derimod glad for det og var sikker på, at de godt kunne klare det. Amalies forældre og en læge snakkede meget alvorligt med Amalie og René omkring beslutningen abort eller ikke-abort samt konsekvenserne af at få et barn i forhold til

Side 42 af 104


uddannelse, økonomi, bolig og så videre. De blev på denne baggrund skræmte og brugte noget tid på kraftigt at tænke det hele igennem. Amalie endte med at beslutte sig for abort. Men på dagen, hvor de skulle ned og underskrive abortpapirerne, var hun meget ked af det og sagde til René, at hun gerne ville have barnet. Han lovede at støtte hende. Hun meddelte derefter sin mor beslutningen. Moren blev meget ked af det, men begge hold forældre lovede at støtte dem alt, hvad de kunne. Amalie har i løbet af graviditeten og efter fødslen oplevet rigtige mange negative reaktioner fra omgivelserne. For eksempel folk der nægter at hilse på hende eller sige tillykke. Dette har fyldt meget i hende og er det, der har såret hende allermest. I løbet af graviditeten tænkte hun sommetider, at hun måske alligevel skulle have fået abort. Dette skyldtes især, at hun ingen uddannelse havde, at de var fattige, og at hun ”blev så ulækker”; kunne ikke gå i det tøj som de andre gik i og fik strækmærker. Disse tanker har dog aldrig meldt sig efter fødslen. Hun har ikke fortrudt overhovedet. Hun ville ønske, at hun havde en uddannelse og glæder sig til at komme i gang til august, når Cecilia skal starte i dagpleje, og hun selv skal starte på HG. Dette for at hun kan få mere styr på sit liv, få lidt mere hverdag igen og få et arbejde, så hun kan tjene penge til husleje, mad og tøj til barnet. Når hun er færdig med HG, vil hun gerne være blomsterbinder. Hun er vokset op hos sin mor og far, der stadig er sammen. Hun har en storebror på 19 år samt to små brødre på fem år og syv år. Hun omtaler sit forhold til både sine brødre og sine forældre som rigtig godt. De har altid haft en rigtig god familie og hygget sig meget sammen. Hun beskriver sig selv om stjerneelev, der aldrig fik under 10 frem til 8. kl. i folkeskolen. Herefter gik det ned ad bakke. Hun blev doven og snakkede for meget i timerne, og hun begyndte at få dårlige karakterer. Dette er hun træt af i dag men håber, at hun kan blive god igen, når hun starter på sin uddannelse. Hun forestiller sig, at der følger flere fordomme med, hvis man både er ung mor og får dårlige karakterer. Det, hun bedst kan lide ved at være ung mor, er sit barn, at skulle lære hende ting og at have en lille familie i et lille hus. Det er hyggeligt. Til gengæld savner hun lidt at bo derhjemme og blive vartet op, bare at kunne gøre hvad hun har lyst til og ikke altid at skulle planlægge alting. I fremtiden skal både hun og René have et arbejde, de skal måske flytte tættere på byen, være en stille og rolig familie og skal på ferie, når der bliver råd til det. Desuden skal hun have en uddannelse og derefter et enkelt barn mere.

4.1.7 Generelt om informanterne

Som det afspejles i præsentationen udviser interviewene i flere situationer mere normalitet end afvigelse. Eksempelvis er de unge mødres fremtidsønsker ganske

Side 43 af 104


realistiske og i god tråd med, hvad andre ”normale” mødre formentlig også kunne drømme om; familie, hus og uddannelse. De unge mødre giver også udtryk for, at de er særdeles glade for deres børn og ikke har fortrudt deres valg. Ligeledes har de opdaget, at det kan være hårdt at blive mor. Børnene skriger, kræver opmærksomhed, tid og behovstilsidesættelse fra de unge mødre. Vender vi et øjeblik tilbage til tidligere diskussion om unge mødre som konstrueret socialt problem, så kan det i forlængelse heraf formodes, at de unge mødres udtalelser, vedrørende moderskabet som værende hårdt, ofte vil blive fortolket som naivitet, manglende realitetssans og mangelfulde forældrerevner. De eksisterende fordomme, som følger i kølvandet på konstruktionen af det sociale problem, kategoriserer netop de unge mødre som sådan. På baggrund af commom-sense samt personlige erfaringer vil jeg imidlertid tillade mig at stille spørgsmålstegn ved en sådan fortolkning. Med en enkelt undtagelse er det min klare overbevisning at de unge mødre, jeg har interviewet, ikke er væsentligt mere urealistiske end andre mødre. Ifølge min opfattelse er det langt fra usædvanligt, at nybagte mødre (og fædre) uanset deres alder giver udtryk for overraskelse over det hårde arbejde, frustrationerne og magtesløsheden, der til tider også følger med den nyerhvervede titel. Der er således forskel på at have hørt om disse ting og på selv at opleve og føle dem – og dette gælder tilsyneladende for de unge mødre såvel som for mange andre forældre.

Til gengæld synes graden af planlægning og – i nogle henseender – refleksion ikke at være voldsomt høj blandt de unge mødre. Således har samtlige af mine informanter fået mindst et barn som følge af en uplanlagt graviditet. Som årsag angives i hvert tilfælde, at p-pillerne blev glemt eller kondomet ikke brugt. De mulige konsekvenser af denne adfærd, blev der i øvrigt ikke reflekteret videre over, før graviditeten var en realitet. To af informanterne udtaler selv, at de nok ikke tænkte så meget over tingene, netop fordi de er unge (Bilag 7:29, bilag 8:3). Selvom det nok snarere gør sig gældende for unge mennesker generelt end for unge mødre specifikt, så kan det i forbindelse med prævention, graviditet og moderskab tilsyneladende i nogle tilfælde være problematisk. I hvert fald gør samme to informanter opmærksom på, at de ville ønske, at barnet først var ankommet senere, ligesom de ikke vil anbefale andre at få børn i så ung en alder (bilag 7:30-31, bilag 8:3). De fortryder ikke deres valg (hvilket de færreste mødre formentlig ville efter barnets ankomst). De ville heller ikke vælge om, hvis de fik muligheden, hvilket dog hænger sammen med, at abort ville være et dårligere alternativ. Men det er tankevækkende, at de henholdsvis tre og 12 år efter fødslen udtrykker, at de hellere ville have ventet. Den manglende refleksion

Side 44 af 104


vedrørende prævention har således i disse to tilfælde haft uheldige konsekvenser for de unge mødres liv. Af den ene blev det ligefrem oplevet som ”skrækkeligt” (bilag 7:2). Som det skal ses senere, var det ikke moderskabet i sig selv, der var skrækkeligt, men derimod den kategorisering og stigmatisering, som hun efterfølgende oplevede som følge af, at hun nu befandt sig i en position som afvigende. Uanset må det konstateres, at den manglende refleksion resulterede i en oplevelse af en skrækkelig situation for den unge mor. På den anden side er det tankevækkende, at fire af de seks unge mødre straks var klar over, at abort var udelukket. Kun Amalie overvejede (under kraftig påvirkning fra forældre og fagfolk) reelt abortmuligheden, selvom hendes umiddelbare reaktion på graviditeten var glæde (bilag 9:2-3). Sanne var ligeledes kortvarigt i tvivl, da hun var blevet uplanlagt gravid med sin yngste søn (bilag 6:3). Det kan synes mærkværdigt, at fire piger straks var klar over, at de ville beholde barnet til trods for, at det var en både uventet og uplanlagt situation, mens en femte blev glad. Kan det tænkes, at de glemte p-piller bevidst eller ubevidst slet ikke var så glemte endda? Og er det muligt, at den manglende refleksion over eventuelle konsekvenser af glemte p-piller ikke var ubevidst endda? Datamaterialet giver ikke mulighed for at besvare disse spørgsmål, men de er bestemt interessante. I hvert fald må det konstateres, at næsten alle pigernes grad af refleksion på andre tidspunkter har vist sig at være temmelig høj.

Intentionen var at lade de unge mødre fortælle deres egen subjektive historie. Set i bakspejlet må jeg konstatere, at det er lykkedes meget godt. Interviewene er forskellige og kredser om forskellige primærpunkter. Hermed understreges det, at mine informanter adskiller sig væsentligt fra hinanden, ligesom de på mange måder oplever deres situation ganske forskelligt. I overensstemmelse med noget af den internationale kvalitative forskning tyder det således på, at unge mødre langt fra er en homogen gruppe til trods for, at de deler det karakteristika, at de er blevet mødre i en tidlig alder. Overordnet set har de seks unge mødres historier tre primære ”overskrifter”; fortid, stigmatisering og morrolle. Der synes at være skel imellem historierne fra de unge mødre med ressourcesvag baggrund og de unge mødre med en ressourcestærk

Side 45 af 104


baggrund6. De ressourcesvage mødres - Mette, Ditte og Heidi - fortællinger vender igen og igen tilbage til deres egen opvækst. Herved relateres deres nuværende situation hele tiden til, hvorledes tingene foregik, da de selv var børn. Det er af stor betydning for dem at være forældre for deres børn på en anden og bedre måde, end deres egne forældre var det for dem. Dette er de tilsyneladende meget bevidste om i stort alt, hvad de foretager sig, og deres baggrund kommer på denne måde til at have stor betydning for, hvorledes de i dag oplever deres situation som unge mødre. I modsætning hertil er de ressourcestærke mødres historier primært fokuseret på den nuværende situation. For to af de unge mødre, Amalie og Lotte, er det primært oplevelse af stigmatisering, som fylder i interviewene. Sekundært fremstår deres præstation som mor essentielt for dem. Interviewet med den sidste ressourcestærke informant, Sanne, afspejler samme tendenser, blot omvendt. For hende er det primært morrollen og børnene, som omtales i interviewet. Oplevelsen af stigmatisering bringes ligeledes op – men kun sekundært i forhold til det at være ”Mor”. For alle tre ressourcestærke informanter gør det sig således gældende, at emner relateret til deres barndom kun bringes på bane i de tilfælde, hvor de bliver direkte adspurgt.

Specialets eksplorative design har medvidere medført, at adskillige og varierede facetter kan identificeres i datamaterialet. Det er imidlertid ikke alle aspekter, som er lige gennemgående og dybdegående belyst i interviewene, hvorfor de ikke vil blive inddraget i analysen. I et eksplorativt, ikke teoretisk-funderet studium er det ikke overraskende, at der forefindes eksemplar på aspekter, som kun er repræsenteret i et enkelt eller et par enkelte interviews, eller som kun er overfladisk berørt. Det er dog interessante aspekter, som med fordel kunne adresseres igen ved anden lejlighed. Denne gang fokuseret og med et teoretisk udgangspunkt. Som eksempler på sådanne fund i nærværende speciales datamateriale kan nævnes pigernes eventuelle behov for aflastning, deres eventuelle økonomiske vanskeligheder, deres forældrekompetencer samt fædrene til de unge mødres børn. Andre elementer og pointer går imidlertid igen i samtlige interviews. Som nævnt er der tale om ’Stigmatisering’, ’Identitet’ og ’Parforhold og farrolle’.

6 Her må det indskydes, at ”ressourcesvag” og ”ressourcestærk baggrund” er meget normative betegnelser. Jeg vil ikke her opsætte objektive kriterier for, hvornår en baggrund er henholdsvis ressourcesvag og ressourcestærk. I stedet vil jeg i tråd med operationaliseringen af opgaven lade de unge mødre tale for sig selv. I de tilfælde hvor informanten udtrykker tilfredshed med sin opvækst vælger jeg at kalde hendes baggrund for ressourcestærk, mens hendes baggrund vil blive betegnet som ressourcesvag i de tilfælde, hvor hun ville ønske den anderledes. Når en ung mor fremover i specialet benævnes som henholdsvis ressourcesvag eller ressourcestærk henvises således udelukkende til hendes egen opfattelse af sin opvækst og ingenlunde til hendes nuværende situation, kompetencer eller forhold i øvrigt.

Side 46 af 104


4.2 StigmatiseringStigmatisering er det kernebegreb, som fylder mest i interviewene. Dette er i god tråd med internationale kvalitative erfaringer, hvori de unge mødre ligeledes lægger stor vægt på stigmatiseringsproblematikken. Fordomme eller forventningen om samme har således spillet en rolle i samtlige seks informanters oplevelse af det at være ung mor. Graden af faktiske oplevelser med stigmatiseringen samt håndteringerne af stigmatiseringen adskiller sig fra informant til informant. Fælles for dem er dog, at de alle på forhånd havde en klar forventning om at blive mødt med fordomme og stigmatisering. I det følgende skal der kigges nærmere på dette via afsnittene ’Forventninger om stigmatisering’, ’Faktiske oplevelse med stigmatisering’ og ’Håndtering af stigmatisering’.

4.2.1 Forventninger om stigmatisering

I dette afsnit skal der redegøres for og analyseres på, hvilke forventninger de unge mødre har/havde med hensyn til stigmatisering. På baggrund af interviewene er det tydeligt, at samtlige seks informanter er bevidste om, at omverdenen ser dem som sociale afvigere. De giver gentagne gange udtryk for, at de i løbet af deres graviditet eller efter fødslen har haft en forventning om, at de ville komme til at opleve negative reaktioner på det tidlige moderskab. For eksempel udtaler de:

Mette: Jeg troede, at man blev kigget ned på som ung mor. Og at alle folk, de synes, at det var for tidligt. Men det synes jeg nu, der har ikke været noget af (bilag 4:22).

Ditte: Man forventer jo altid, at der bliver kigget underligt på en som ung mor. Men det har jeg ikke oplevet. Det har jeg ikke (bilag 5:6).

Interviewer: Så det er faktisk andre unge mødres erfaringer, der gør, at

du har nogle forventninger om, at…Sanne: Ja. Altså nu sidder jeg tit og ser det der ”De unge mødre”.

Og der har jeg altså, det tænker jeg meget over. Og der kan jeg også godt se nogen ting (bilag 6:27).

Interviewer: Kan du huske, hvad det var sådan for nogle tanker, der gik igennem hovedet på dig, imens du var gravid?

Side 47 af 104


Lotte: Øøhhm… I starten var det nok lidt, at jeg ville helst ikke sige det til nogen fordi at, folk vidste jo; der havde været en ung pige 1½ år før mig, tror jeg, på min skole, som også havde fået et barn så. Og jeg vidste, hvordan folk de snakkede om hende, så jeg havde faktisk næsten ikke lyst til at fortælle det til nogen. Men til sidst så var jeg jo nødt til det, fordi at man kunne jo se maven jo (bilag 7:5).

Heidi: Jeg ved ikke, jeg fik min mor til at fortælle de fleste det. Interviewer: Hvordan kan det være, at du gjorde det?Heidi: Jeg var usikker på mig selv. Deres reaktioner. Interviewer: Hvad frygtede du?Heidi: Mest at de skulle blive sure (bilag 8:12).

Amalie: Ja ja, jeg tror, at der er rigtig mange folk, der har fordomme om os, fordi at vi er så unge. Og René er min første kæreste. Og René har været løs på tråden før i tiden, og ja… jeg ved ikke, vi gik meget i byen før… og så dømmer de nok lidt, fordi vi kan heller ikke være forældre, fordi vi kan nok ikke lægge alt det der på hylden (bilag 9:16).

Udtalelser som disse signalerer, at de unge mødre er bevidste om, at det at være ”ung mor” er forbundet med etiketten outsider eller social afviger, som Howard Becker kalder det. ”Afvigeren er en person som denne etiket er blevet hæftet på med succes; afvigende adfærd er adfærd, som mennesker betegner som afvigende.” (Becker 2005:30). Afvigende adfærd er således ikke en egenskab ved en person, men derimod en adfærd som af andre betragtes som afvigende. Det vil sige, at de unge mødre ikke er afvigende i kraft af deres egenskab som ung mor. De er derimod afvigende, fordi andre sociale grupper (politikere, medier, professionelle hjælpere, den almene befolkning og så videre) har defineret normer for, hvorledes ”man” bør være mor. En norm er ”a shared belief that a person ought to behave in a certain way at a certain time” (Link m.fl. 2001:365). I det normerne overtrædes, skabes afvigeren. Processen demonstreres i citatet af Sanne. Her siger hun, at hendes forventning om andres fordomme mod hende blandt andet er opstået efter, at hun har set programmet ”De unge mødre”. Det er et tydeligt eksempel på den magt, som – eksempelvis – medierne besidder i forbindelse med konstruktionen af et socialt

Side 48 af 104


problem. Programmet tegner et ensidigt og formentligt ikke fyldestgørende billede af unge mødre som gruppe – eller kategori, som Goffman ville kalde det (Goffman 1975:13). Derved sker der en stereotyp klassificering af de unge mødre, som internaliseres af den almene befolkning og til en vis udstrækning muligvis også af de unge mødre selv. Det er således i relationen mellem egenskaben ’ung mor’ og den stereotype klassificering af ’unge mødre’, at stigmatiseringen opstår (Goffman 1975:16).

For Amalies vedkommende rækker forventningen om stigmatisering endvidere ind i fremtiden. Hun giver udtryk for, at hun glæder sig til at komme i gang med en uddannelse og få ”lidt mere hverdag over det igen” (bilag 9:24). I citatet nedenfor illustreres det imidlertid, hvilken indflydelse forventningen om stigmatisering kan have for unge mødres liv. Hun spørges her, hvordan hun forestiller sig, at det bliver at være mor og tage en uddannelse samtidig:

A: Ja, jeg har tænkt over, at det garanteret bliver lidt ”kavt” (nordjysk slang for ’akavet’, red.). Fordi jeg kommer jo nok til at være ældre end dem, som jeg skal gå i klasse med. Og jeg har altid været den yngste og haft ældre venner, meget ældre venner end jeg selv er. Og det bliver underligt at skulle være måske den ældste. Og så tænker jeg også, at om jeg får nogen venner i klassen, hvis de er så meget yngre plus, at jeg er mor. Og på alle de der fester, handelsskolefester, som jeg måske ikke kan komme med til måske lige alle sammen i hvert fald. Så jeg forestiller mig, at det bliver sådan noget med, at jeg tager derop, deltager i timerne og tager hjem. At jeg nok ikke sådan rigtig får nogen at gå sammen med og sådan noget. Det må jeg se. Men det regner jeg ikke med. Jeg regner med, at jeg er noget ældre end alle sammen, fordi at… når man er så ung, som jeg regner med, at de er, så kan de nok ikke lige se det fra min side, eller forstå at jeg er mor (bilag 9:26).

Overraskende omhandler svaret ikke refleksioner vedrørende kombinationen af mor-rollen og studenter-rollen, hvilket naturligvis kan være et udtryk for manglende erkendelse af, at de to roller til tider kan være vanskelige at forene. Mere sandsynligt er det imidlertid, at Amalie er vældig bevidst om sit stigma. Det må altså forventes, at Amalie vil gå ind i mødet med sine kommende klassekammerater (og potentielle nye venner) med en forventning om, at hun vil komme til at gå for sig selv og ikke have noget med de andre at gøre. For det første fordi, at hun er ældre end de andre,

Side 49 af 104


og for det andet fordi, at hun er mor. Med udgangspunkt i Meads socialiseringsteori får hun muligvis ret. Ikke alene på grund af stigmatiseringen (som muligvis vil være der), men også som følge af forventningen i sig selv. Meads teori omhandler overordnet set, hvorledes den generaliserede anden internaliseres via gensvar og attituder, som returneres fra modparten. Herefter produceres nye gensvar fra individet, som igen modtager gensvar og attituder fra modparten. Der er med andre ord tale om en cirkelproces, hvor individets Selv udvikles gennem interaktioner og relationer med andre. I Amalies tilfælde er der risiko for, at hun i mødet med de andre vil udsende gensvar om, at hun ikke forventer at have noget med dem at gøre – at hun forventer deres stigmatisering. Dette vil producere samme gensvar og attituder fra modparten, og en negativ cirkelproces kan således være sat i gang. En del af Selvets udvikling foregår gennem rolleovertagelse, og Amalie og klassekammeraterne kommer på denne vis til at fungere som rollemodeller for hinanden; Amalie som den stigmatiserede (der udsender gensvar til de andre om, at de skal stigmatisere) og de andre som de stigmatiserende (der omvendt sender gensvar tilbage om, at hun skal stigmatiseres) (Mead 2005). Med Beckers termer kunne man her også tale om stempling som selvopfyldende profeti (Becker 2005:52).

4.2.2 Faktiske oplevelser med stigmatisering

Informanterne forventede/forventer således alle stigmatisering. Det er imidlertid ikke dem alle, der kan genkalde sig faktiske oplevelser hermed. Mette udtrykker positiv overraskelse over, at hun netop ikke har bemærket stigmatisering eller andre negative reaktioner:

Interviewer: Herefter at du er blevet mor, har du så nogensinde oplevet noget ubehageligt fra nogen mennesker? Det kan være enten din familie, dine venner, nogen fremmede, fagfolk altså sundhedsplejerske, jordemoder, læge, jobkonsulenter eller hvad det nu måtte være?

Mette: Nej, der har aldrig været noget. Interviewer: Du har heller aldrig oplevet nogen, der har kigget

mærkeligt, når du er kommet trillende med barnevognen, eller når du har fortalt, at du er mor?

Mette: Nej, det har jeg ikke engang tænkt over. Der har jeg bare gået for mig selv og… (bilag 4:22)

Side 50 af 104


Dette citat er blot et eksempel på Mettes udtalelser vedrørende stigmatisering. I alle tilfælde, gør hun det klart, at der ”har ikke været noget” (bilag 4:22). Det kan naturligvis ikke udelukkes, at Mette aldrig har befundet sig i situationer eller overfor mennesker, som bevidst eller ubevidst har internaliseret den forudindtagethed, der implicit ligger i konstruktionen af unge mødre som socialt problem. Jeg finder det imidlertid usandsynligt. Det er min overbevisning, at Mette generelt ikke udviser megen refleksion i interviewet, hvilket gør sig gældende vedrørende stort set alle aspekter, der spørges ind til. På denne baggrund forekommer det muligt, at hun ganske enkelt ikke har tænkt over det, når stigmatiseringen eventuelt har fundet sted - hvilket hun i øvrigt også selv siger. En tredje mulig forklaring kan være, at Mettes gennemgående lave grad af refleksion i interviewet er en forsvarsmekanisme. Mette beretter om en traumatisk barndom med en alkoholisk mor, brud, dødsfald og svigt. Samtidig fortæller hun, at hun ikke ønsker at tale med nogen om sine problemer, tanker og følelser. Dette inklusive en psykolog, som hun blev tilbudt i forbindelse med stedfarens død. Hun har således svært ved at åbne sig og foretrækker at holde de svære ting for sig selv. Der er derfor risiko for, at hendes mange svar med ”det ved jeg ikke”, ”det kan jeg ikke huske” og ”det har jeg ikke tænkt over” nærmere dækker over, at hun ikke ønsker at dele sine oplevelser med mig (eller nogen andre for den sags skyld). Oplevelser med stigmatisering er formentlig sårende og kan derfor være svære for hende at tale om. Hendes løsning kan slet og ret være at benægte forekomsten af sådanne episoder. Endelig kan hendes voldsomme barndom have resulteret i, at hun allerede fra barnsben har følt sig stigmatiseret og afvigende. I så fald kan det have haft den effekt, at hun i dag er mere eller mindre immun overfor stigmatiseringen, hvorfor det givetvis kan være korrekt, når hun udtaler, at hun ikke har bemærket det. Stigmatiseringen kan måske være normalitet for hende. På den anden side kan erfaringerne fra barndommen have aktiveret et stort behov for at ”normalisere” sig selv. Et behov for at ”normalisere” sig selv harmonerer dårligt med at fremstille sig selv som en stigmatiseret person. Benægtelsen af forekomsten af stigmatisering bliver i så fald en måde for hende at håndtere oplevelsen af stigmatisering. Denne og andre former for håndtering skal vi senere vende tilbage til. For nu vil jeg blot konstatere, at der er mange mulige tolkninger af Mettes manglende oplevelse af stigmatisering, og det må indses, at datamaterialet ikke leverer svar på, hvilken der er den korrekte.

Hvad angår de øvrige fem informanter, så beretter de som nævnt alle om faktiske oplevelser med stigmatisering. Overordnet kan det siges, at disse foregår i to sfærer; i hverdagslivet og i mødet med myndighedspersoner. Det er væsentligt at foretage

Side 51 af 104


denne distinktion, idet konsekvenserne af stigmatisering i de to sfærer kan være vidt forskellige. Stigmatisering i hverdagslivet kan være alvorlig nok for det enkelte individ med eksempelvis isolering, selvhad eller skam til følge (Goffman 1975). Værre kan det dog være med den stigmatisering, der udspiller sig i mødet med myndighedspersoner. Ifølge Bourdieu (1995) har staten monopol på den legitime symbolske vold. Staten kan således på legitim vis udøve symbolsk magt, der opretholder konsensus om den sociale orden. Den symbolske magt opleves ikke som magtudøvelse af hverken de dominerende (i dette tilfælde læger, sygeplejersker og andre repræsentanter for staten) eller af de dominerede (de unge mødre). På denne måde besidder myndighedspersonerne magt til at definere ”sandheden”, og stigmatiserende adfærd fra statens repræsentanter kan derfor have vidtrækkende konsekvenser for de stigmatiserede.

Yardley (2008) beskriver i et engelsk studium af teenagemødre, at også disse unge mødre jævnligt møder stigmatisering. Den stigmatisering, som trækkes frem her, kommer fra personer i det offentlige rum (tilfældigt fremmede) samt fra myndighedspersoner. Stigmatiseringen fra tilfældigt fremmede i England synes at være grovere og hyppigere end den, som beskrives af informanterne i dette speciale. Forskellen kan muligvis finde sin forklaring i englænderes tidligere omtalte konservative holdning til sex blandt teenagere. De unge mødre i England er således i dobbeltrisiko for stigmatisering. For det første på grund af den seksuelle aktivitet og for det andet som følge af det tidlige moderskab. En mor i det engelske studium fortæller således:

I go to the bus and there was a man sitting in the pushchair part and he just looked then turned his head. I said, ‘Excuse me, can you move to the other seat please?’. He said ‘No’… The man then turned to me and said, ’You shouldn’t even have that’, I said, ’Excuse me?’, he said, ‘That’, pointing at my son. ‘You shouldn’t even have that, how old are you, 16?’ (Lynsey, 19 years old) (Yardley 2008:675).

Mit datamateriale indeholder ikke eksempler på så grov stigmatisering fra den almene dansker. Til gengæld beskrives stigmatisering fra offentlige myndighedspersoner meget lig hinanden. Mine informanter fremhæver endvidere venner, bekendte og familie som den største ”leverandør” af stigmatiserende adfærd.

Side 52 af 104


I det følgende kigges der nærmere på, hvilke konkrete oplevelser med stigmatisering informanterne i dette speciale har haft i de to sfærer; i hverdagslivet og i kontakt med myndighedspersoner.

4.2.2.1 Stigmatisering i hverdagslivet

De unge mødre beretter om adskillige oplevelser med stigmatisering i hverdagslivet. Overordnet set kan de stigmatiserende personer opdeles i tre grupper; 1) venner og bekendte, 2) familie og 3) personer i det offentlige rum. Datamaterialet viser, at stigmatiseringen primært opleves fra venner og bekendte, der i forbindelse med offentliggørelsen af graviditeten taler nedsættende om og til de unge mødre og/eller afbryder relationen. I nogle tilfælde midlertidigt og i andre tilfælde permanent. Reaktionerne fra jævnaldrende synes at være markante. Her er nogle få eksempler, som på ganske fin vis illustrerer det gængse i informanternes mange fortællinger desangående:

Sanne: Dem har jeg mistet lidt. Det var så der ved den første der (den første baby, red.). Da de sådan set, der var faktisk en – min bedste veninde – da hun fik at vide, at jeg var gravid, da gik hun fuldstændig amok, hun skulle i hvert fald ikke være venner med mig mere. Hende snakker jeg ikke med i dag (bilag 6:12).

Amalie: Men ja, så mine veninder, der var lige en der skulle sluge det lidt længere tid end nogle af de andre. Selvom jeg gav dem klar besked, fordi jeg ville først fortælle dem det, når jeg var helt sikker. Så varede det lige lidt tid, og hende blev jeg også lidt uvenner med der i starten, fordi jeg syntes det var for dårligt, at hun skulle sige det på den måde, altså er du fuldstændig sindssyg-agtig sagde hun. Altså ikke lige på den måde, men det mente hun nok. På det tidspunkt var hun min bedste veninde, så jeg syntes godt hun kunne tage det lidt bedre, når jeg sagde til hende, at jeg skulle have et barn. Så vi blev lidt uvenner, men vi er venner igen. Og det er helt i orden nu (bilag 9:11-12).

Side 53 af 104


Reaktionerne er voldsomme, direkte og negative. Selv ”bedste veninder” vælger en direkte konfrontation med efterfølgende brud. Det må derfor formodes, at det unge moderskab i mange tilfælde virker overordentligt provokerende på omgivelserne. Endda så provokerende at støtte, opbakning og glæde på den vordende mors vegne er helt fraværende. Selv fra bedste veninder, hvorfra det, fra et objektivt synspunkt, måske kunne forventes. Specielt når det tages i betragtning, at problemkonstruktionen netop fremstiller de unge mødre i en sårbar position. Særligt tankevækkende er Sannes tilfælde, idet hun trods alt havde en alder på 19 år, da graviditeten indtraf. Som 19-årig er hun voksen i juridisk forstand i alle henseender, ligesom hun både kan og skal træffe beslutninger for eget liv og fremtid. Hertil kommer, at Sanne på daværende tidspunkt gennem flere år havde levet i et stabilt parforhold med en fem år ældre mand. Endelig var graviditeten ikke et resultat af naivitet og manglende refleksivitet men derimod et bevidst tilvalg. På mange måder adskiller hun sig altså fra den stereotype forestilling om unge mødre og holder sig ligeledes på nogle områder indenfor den normative forestilling om ”det normale moderskab”. Godt nok var hun yngre end gennemsnittet af førstegangsfødende, og hun havde (og har) endnu ikke en uddannelse. Men så vidt jeg kan se, er der derudover intet i hendes fortælling, der antyder, at hun skulle være en dårligere mor end andre kvinder. Den voldsomme stigmatisering af Sanne understreger dermed den magtfulde effekt af konstruktionen af et socialt problem. Det er ikke Sannes personlige egenskaber og kompetencer som mor, der vurderes. Ej heller de rationelle bevæggrunde, der formentlig ligger bag valget af moderskabet. Den komplekse sammensmeltning af hendes personlighed, bevæggrunde, kompetencer og så videre reduceres slet og ret til en stereotyp forståelse af hende som ’ung mor’. Vi ser her et eksempel på Goffmans pointe:

”[…] et individ, som i almindeligt socialt samkvem ville være blevet accepteret uden vanskelighed, men som besidder en egenskab, der ikke kan undgå at tiltrække opmærksomhed, og som får de af os, der møder ham, til at vende sig bort fra ham og til at se bort fra hans øvrige egenskaber – egenskaber, som ellers kunne berettige ham til fællesskab med os”. (Goffman 1975:17).

Mit datamateriale tyder på, at reaktionerne fra familien er knap så voldsomme. Faktisk er der i interviewene kun to eksempler på stigmatisering fra

Side 54 af 104


familiemedlemmer i forbindelse med graviditeten. I begge tilfælde blev relationerne desuden genoprettet før fødslen. Ditte og Amalie fortæller:

Ditte: Øhm, og så var der så min svigermor. Og hun flippede fuldstændig. Hun var sådan lidt ”det er kraftedeme børn, der får børn” og ”hvad tænker I på” og smækkede røret på og sådan noget, og ringede op flere gange og gav os hele turen og smækkede røret på igen. Det tog også nogle måneder, før hun accepterede det. Det tog nok 3-4 mdr., før hun accepterede det (bilag 5:5).

Amalie: Ja altså, mig og min storebror vi har altid været meget tætte, øh. Og så dengang, hvor jeg blev gravid, da brød helvede op i ham. Det brød han sig slet ikke om. Der gik laaang tid, hvor vi var, hvor øjnene nærmest dræbte. Det var rigtig sørgeligt, og det syntes vi åbenbart begge to. Men så her sidst i graviditeten begyndte vi at snakke sammen igen, og… (bilag 9:26-27).

Stigmatisering fra familiemedlemmer forekommer altså men bestemt ikke i et overvældende omfang. Endvidere kan lidt tid tilsyneladende ”læge såret”. Tværtimod beretter de ressourcestærke informanter om en meget høj grad af støtte, opbakning og hjælp fra deres familie – primært forældrene. Også de ressourcesvage oplever, at deres forældre bakker dem op og støtter dem. Kun Amalie fortæller, at hendes forældre ønskede og forsøgte at overtale hende til abort. I de øvrige tilfælde blev der spurgt til, hvorvidt pigerne havde overvejet abort, og når pigerne afviste denne løsning som en mulighed, blev der ikke snakket mere om det. Det er vanskeligt at gætte på, hvad der ligger bag dette. Et reelt ønske om at støtte pigen i hendes valg? Manglende overskud/vilje til at gå ind i en potentiel konflikt med pigen? Mangelfuld interesse for pigens ve og vel? Et personligt ønske om at blive bedsteforælder? Der er sandsynligvis varierende årsager fra forælder til forælder. Uanset må det påpeges, at det er bemærkelsesværdigt, at ikke flere forældre har forsøgt at påvirke den unge pige til abort.

Stigmatisering fra personer i det offentlige rum kan komme til udtryk i bemærkninger som ”nej, hvor er det en sød lillesøster du har” (bilag 7:17) eller en fornemmelse af, at de tænker ”Nå! Er det ikke lige ungt nok?” (bilag 6:18). Episoder som disse beskrives flere steder af Lotte og Sanne. De øvrige mødre nævner ikke

Side 55 af 104


lignende hændelser. Igen er det muligt, at denne form for stigmatisering ikke finder sted overfor de fire andre mødre. Alternative fortolkninger må dog ikke overses. Ligesom Mette afviser Ditte direkte, at de finder sted. Her kan der dog være tale om en håndteringsmekanisme, hvilket bliver uddybet i et senere afsnit. Heidi beskriver flere krænkende stigmatiseringsoplevelser fra myndighedspersoner, og det er disse hun trækker frem, når snakken falder på emnet. Det kan altså tænkes, at hun ikke bemærker den anden form for stigmatisering, fordi den overskygges af krænkelsen fra myndighedspersoner. En anden mulighed kan være, at stigmatisering i form af blikke eller uovervejede bemærkninger simpelthen preller af som ligegyldige i forhold til oplevelserne i mødet med statens repræsentanter. Amalie er, sammen med Lotte, den informant, som har oplevet den største grad af stigmatisering. Når Amalie tilsyneladende ikke oplever den ovenfornævnte stigmatisering, så hænger det formentlig sammen med, at den stigmatisering hun primært noterer sig i det offentlige rum, kommer fra personer hun kender – og som hun før graviditeten havde et godt forhold til:

Amalie: Jamen, der er rigtig mange voksne, som jeg havde det godt med før og sådan noget, som er blevet sådan mere… Der er faktisk nogen, som vender ryggen til mig, når de ser mig. For eksempel, hvis jeg er nede og handle. Og det gjorde de da også, da jeg gik rundt med min store mave og sådan noget. Da jeg var nede og handle, en af mine veninders mødre så mig, og så skyndte hun sig bare at kigge væk. Og så blev jeg pisse ked af det, fordi det gør man da ikke. Man har mere brug et tillykke (…) Der efter at jeg blev gravid, da en af mine forældres veninder, som jeg har haft det rigtig godt med, øhm han kom gående imens, jeg gik med barnevognen, han gik bare hurtigt forbi og sagde ikke engang tillykke. Og så blev jeg bare sur og ked af det, fordi at… der ligger et lille barn herinde, som skal have et tillykke. Og jeg havde også brug for et tillykke (bilag 9:15).

Citatet demonstrerer tydeligt en af stigmatiseringens konsekvenser. Ligesom Sanne blev Amalie i almindeligt socialt samkvem tidligere accepteret uden vanskeligheder. Nu, som følge af hendes stigma, vender de mennesker, som tidligere accepterede

Side 56 af 104


hende, sig væk fra hende. Som Goffman ville sige, så besidder hun stigma, hun afviger fra omgivelsernes forventninger på en måde, der gør hende uønsket (Goffman 1975:17).

Både Amalie og Lotte var kun 16 år, da de blev mødre. Deres stigma er derfor formentlig stærkere, hvilket kan forklare, at oplevelsen af stigmatisering ligeledes er stærkere. En anden mulig forklaring kan naturligvis være, at Amalie og Lotte som 16-årige har været mere modtagelige for omgivelsernes negative reaktioner. I hvert fald siger Lotte: ”Og man selv som 16-årig tror, at det de mener, det er rigtigt.” (bilag 7:28). Lotte internaliserede altså omgivelsernes opfattelse af hende som afviger. Som følge af internaliseringen kan stigmatiseringens magtfulde indflydelse på de unge mødres liv demonstreres via Lottes kontakt med myndighedspersoner.

4.2.2.2 Stigmatisering fra myndighedspersoner

Lottes internalisering af stemplingen i hverdagslivet havde den konsekvens, at hun oplevede en meget kraftig stigmatisering i sin kontakt med myndighedspersoner. Dette i form af en urealistisk frygt for at få fjernet sit barn. Set i bakspejlet er hun imidlertid overbevidst om, at den stigmatisering ikke har fundet sted:

Lotte: Men efterfølgende kan jeg da godt se at det var noget, altså det har været en eller og anden skræk jeg har haft for, at de skulle finde noget, så de tog hende fra mig altså… Jeg havde jo hørt, at der var mange… Jeg havde mange veninder dengang, og deres forældre syntes jo, at jeg var et skrækkeligt barn, fordi jeg var blevet gravid. Og de siger ”jamen, de tager børn fra dig, barnet fra dig, når det bliver født. Det kan du slet ikke” og så det var jo en skræk for mig, at nu skulle blive det virkeligt for mig. Selvom mor og far tænkte ”det gør de da ikke”, så var jeg bange stadig for, at de skulle komme og tage hende. Så det... Men det var mig, altså det er jeg sikker på, det var noget, jeg havde fundet på indeni mig selv, at det var sådan, det var (Bilag 7:7).

De myndighedspersoner, som Lotte her taler om, er sundhedsplejersker. Hun udtaler senere, at hendes frygt for og overbevisning om, at sundhedsplejerskerne

Side 57 af 104


udelukkende var en kontrolinstans var så stærk, at hun på ingen måde var i stand til at modtage ”sundhedspleje”. Hun hørte simpelthen ikke, hvad de sagde, men sad bare med sit ”klistrede smil og så tænkte ”det skal nok gå”” (bilag 7:24). Når hun i dag læser i barnets bog fra dengang, kan hun se på deres notater, at de var der for at yde hjælp, vejledning og råd og ikke for at udøve kontrol. Den forestillede stigmatisering i hverdagslivet har altså for Lottes vedkommende været på bekostning af råd og vejledning fra sundhedsplejerskerne. Vel at mærke råd og vejledning, som hun ”godt kunne have brugt dengang” (bilag 7:25).

Den magtfulde stigmatisering og heraf følgende nærmest styrende effekt af Lottes liv på dette tidspunkt er et aspekt, som sundhedsplejerskerne med fordel kan være opmærksomme på i deres kontakt med de unge mødre. Der kan være en risiko for, at de unge mødre på baggrund af forudgående stigmatiseringsoplevelser går ind i mødet med sundhedsplejerskerne med en forventning om, at de er der for at udøve kontrol og ikke hjælp. Dette understreges i øvrigt af følgende citater:

Ditte: Og der kan jeg huske, at jeg følte ”puha, du skal bare ikke indenfor mine 4 vægge, du skal ikke”. Hun virkede som om, at hun troede, at jeg var totalt uvidende. Men hun var bare sådan rigtig hjælpsom, og hun var rigtig sød. Og jeg havde bare gået der ”åååh, nu skal der bare gøres rigtig rent”, selvom jeg synes da selv, at jeg bor rent og sådan noget der (bilag 5:28).

Lotte: (…) jeg tænkte; ”(gisp) åååh, hvad gør de ved mig, eller tager de hende, hvis jeg ikke gør det rigtigt?”. Og det blev meget kunstigt, altså når de kom, hvor jeg, jamen, jeg rendte rundt og gjorde rent i 5 timer, indtil de skulle komme ind af døren (bilag 7:6).

Det synes således hensigtsmæssigt, såfremt sundhedsplejerskerne understreger to forhold i den indledende kontakt med unge mødre. For det første at sundhedspleje er et tilbud, som den unge mor til enhver tid kan takke nej til. For det andet, at sundhedsplejerskernes rolle i hjemmet er at yde råd og vejledning – og ikke kontrol på baggrund af mødrenes unge alder. På trods af at samtlige seks informanter udtrykker, at de har oplevet sundhedsplejerskerne som ikke dømmende og ikke stigmatiserende myndighedspersoner, så giver de samtidig udtryk for, at de på

Side 58 af 104


forhånd havde forventning om netop sådan en adfærd fra dem. Som Ditte formulerer det: Ditte: De var ikke dømmende. Overhovedet ikke. Og det var

det, jeg havde forestillet mig. At det var virkelig sådan nogle gamle tanter, der tænkte bare ”sådan nogle unge nogen, det har de da bare slet ikke forstand på”. Men overhovedet ikke (bilag 5:29).

Amalie, Lotte, Heidi og Sanne beretter til gengæld alle om episoder, hvor de har oplevet stigmatiserende adfærd fra repræsentanter for staten. Det er primært læger og sygeplejersker, der nævnes i denne forbindelse. Men også børnehave og dagpleje trækkes frem. Stigmatiseringen fra de forskellige grupper af repræsentanter beskrives forskelligt. Hvor sundhedsvæsenets personale tilsyneladende primært stigmatiserer via nedladende og i nogle tilfælde direkte uforskammede bemærkninger, kommer stigmatiseringen fra pædagoger og dagplejere mere til udtryk i form af negligering af de unge mødres kompetencer som mor. For eksempel fortæller de:

Sanne: Altså, jeg kan godt mærke, f.eks. i dagplejen, at de måske ikke altid tager mig så seriøst, når jeg kommer med en kommentar og mine meninger. ”Du er jo ung mor”. Det får jeg også at vide altså (bilag 6:26).

Lotte: Og ved lægen, ja det glemmer jeg aldrig, da jeg skulle have lavet den her graviditet, den første graviditetsprøve, der siger han til mig. Sig mig engang, er du klar til sådan nogen med små hænder og små fødder?... Så siger jeg ”det ved jeg ikke.” ”Jamen, det bliver du da i hvert tilfælde snart, for nu skal du have en.” Og så gik han, og så sad jeg der (Griner). Og så tudede jeg… (bilag 7:6).

Heidi: Jeg har lige fået lavet en mammografi. Og der begyndte hun at udspørge med børn og så videre. Jeg var ung, da jeg fik den første. Og endda med to forskellige fædre. Og jeg havde heller ingen uddannelse. Hun blev ved med at udspørge sådan. Hun virkede nedladende (…) Hovedsagelig min læge og sundhedsfolk. Og jeg har mødt

Side 59 af 104


det i børnehaven også (…) Måden de taler ned til en. Står og prøver at belærer en om tingene (bilag 8:7).

Amalie: Men øhm, ja altså vi havde bestilt en tid ved en læge, som jeg ikke kendte. Men det kom jeg til! Jeg fik i hvert fald et rigtig dårligt indtryk af ham. Vi kom derind og fortalte ham om situationen. Og så begyndte han sådan set at skælde os ud, som om at det var hans beslutning og sagde, hvad i alverden vi havde gang i, og om vi var sindssyge. Og sagde, at jeg var knap nok blevet buksemyndig, og at René han kunne næsten blive meldt for det her (bilag 9:15).

I lighed med Bourdieu påpeger Foucault, at der er en stærk sammenhæng mellem de mest magtfulde institutioner i samfundet og produktion af ’sandhed’:

Each society has its régime of truth, its ‘general politics’ of truth: this is, the types of discourse which it accepts and makes function as true; the mechanisms and instances which enable one to distinguish true and false statements, the means by which each is sanctioned; the techniques and procedures accorded value in the acquisition of truth; the status of those who are charged with saying what counts as true. (Foucault citeret i Wilson m.fl. 2006:63).

Myndighedspersoner, eller repræsentanter fra staten, besidder således magt til at definere ‘sandheden’. Stigmatiseringen herfra kan derfor opfattes som såvel symbolsk vold som normalitetshåndhævelse. Dette er muligvis også årsagen til, at stigmatisering herfra besvares med stærkere modstand fra de unge mødre end tilfældet er, når de stigmatiseres i hverdagslivet. Ifølge Goffman får den stigmatiserede et identitetsproblem. Det er det, han kalder ’spoiled identity’. Dette identitetsproblem er den stigmatiserede nødsaget til at håndtere. I næste afsnit kigges der nærmere på, hvorledes de unge mødre i mit datamateriale håndterer stigmatisering fra såvel hverdagsliv som fra myndighedspersoner.

4.2.3 Håndtering af stigmatisering

Side 60 af 104


Ingen af informanterne ser sig selv som sociale afvigere. De yder modstand mod den stigmatisering, som er rettet mod dem. Eneste eksempel på internalisering er således Lotte, der som 16-årig troede, at de havde ret. Også hun nåede dog efter et stykke tid til den erkendelse, at det havde de ikke. Datamaterialet giver det indtryk, at modstand mod såvel problemkonstruktion som stigmatisering er af ganske stor betydning for de unge mødre. De accepterer ganske simpelt ikke kategoriseringen, hvilket også kommer til udtryk gennem håndteringerne af stigmatiseringen. De varierer fra informant til informant og fra situation til situation. Fælles for dem er dog, at de har til formål at afvise stigmatiseringens berettigelse. Nogle af de håndteringsmekanismer, der kommer til udtryk i interviewene, har Yardley (2008) ligeledes identificeret. Andre kan genkendes fra Goffman (1975), mens en enkelt tidligere er påpeget af McDermott (m.fl. 2005). Herudover forefindes to håndteringsmekanismer i datamaterialet, som mig bekendt ikke tidligere er identificeret i forbindelse med håndtering af stigmatisering. I lighed med Yardley (2008) kan de opdeles i ’aktive’ og ’passive’ håndteringer. De ’aktive’ håndteringer er dem, som de unge mødre benytter, når de aktivt og synligt reagerer på stigmatiseringen ved at gå ind i en interaktion med de stigmatiserende. Med ’passive’ håndteringer reagerer de unge mødre stille og ikke-synligt. Der er altså ingen direkte reaktion overfor de stigmatiserende. I stedet foregår håndteringen gennem ”forhandling” af stigmatiseringen med sig selv og andre. Som vi skal se, anvender de unge mødre adskillige strategier i denne ’forhandlingsproces’. Således er langt hovedparten af mødrenes håndteringer passive. Tabel 8 leverer en oversigt over de unge mødres håndteringsmekanismer.

Tabel 8. Skema over de unge mødres håndtering af stigmatisering.

Aktive Passive

Verbalt forsvar (Yardley 2008) God-mor-identitet (McDermott m.fl. 2005)

Othering (Goffman 1975)

Ignorering (Yardley 2008)

Isolation/tilbagetrækning (Goffman 1975)

Forbedring af stilling (Goffman 1975)

Benægtelse af stigmatiseringsforekomst

”Normalitetsindbildning”

Side 61 af 104


Kilde: Bilag 4-9.

Kun i forbindelse med stigmatisering fra myndighedspersoner kan der identificeres eksempler på aktivt verbalt forsvar. Som eksempelvis Amalie, der i forbindelse med sit første lægebesøg efter, at hun er blevet gravid, løber ind i en voldsom stigmatiserende læge:

Amalie: Og det, altså jeg havde egentlig ikke brug for at blive skældt ud. Overhovedet ikke. Så det endte med, at jeg sagde til min mor, at ”jeg tror, at vi har hørt nok her”. Og så gik vi. Altså, han var rigtig, rigtig nedladende overfor os (bilag 9:15).

Amalie reagerede direkte, konfronterende og verbalt overfor lægen. Hun sagde fra! Det samme gjorde Sanne, da hun følte, at hendes dagplejemor negligerede hendes kompetencer som mor:

Sanne: Jamen altså, det er bare sådan lidt hårdt. Fordi jeg har virkelig, virkelig været sur på dem og sagt at nu, det kan sgu bare ikke passe, har forklaret min mening, sagt hvad jeg virkelig syntes om det her og. Og sagt det, jeg har snakket med min svigermor om det. Og hun har sagt, ”at det er fordi, du er ung. Jeg tror ikke, at de tager dig seriøst nok”. Det bliver jeg selvfølgelig sur over. Og forklarer dem også, at det kan ikke passe, at der skal laves forskel bare fordi, at jeg er ung (bilag 6:26-27).

Det er bemærkelsesværdigt, at de seks informanter kun giver eksempler på aktive håndteringer af stigmatiseringen, når det er myndighedspersoner, der stigmatiserer. Som det tidligere er antydet, kan det muligvis hænge sammen med, at statens repræsentanter besidder en legitim magt til at definere ’sandheden’. De unge mødre gør generelt modstand mod den negative stereotypisering og stigmatisering af dem. Når stigmatiseringen kommer fra en myndighedsperson føles den muligvis mere krænkende og vigtigere at reagere aktivt på – netop fordi myndighedspersoner er i besiddelse af den magt, som de er. Endvidere er det ikke usandsynligt, at de unge mødre forventer en vis neutralitet fra netop myndighedspersoner som læger og dagplejemødre, hvorfor en stigmatisering herfra ligeledes indeholder et vist

Side 62 af 104


’overraskelsesmoment’. Det er ikke udelukket, at overraskelsen i sig selv kan medvirke til aktivering af ’aktive’ håndteringer. Endelig skal bemærkes, at der i Sannes tilfælde er tale om dagplejemoren til Sannes datter. Det vil sige, at stigmatiseringen direkte omhandler Sannes kompetencer som mor, hvilket med stor sandsynlighed kan fremkalde voldsommere reaktioner fra Sanne. Sanne er netop en af de unge mødre, som identificerer sig mest med mor-rollen, og som i høj grad håndterer stigmatiseringen via skabelse af en ’god-mor-identitet’. Negligering af hendes kompetencer som mor bliver således et dobbelt-angreb; et angreb på hendes primære status som ’ung mor’ men også et angreb på hendes ’identitet som God-Mor’. En aktiv og direkte håndtering af stigmatiseringen kan derfor være magtpåliggende for Sanne med det formål at opretholde sit selvbillede som en ’god-mor’.

I forlængelse heraf kan det synes tankevækkende, at Heidi ikke håndterer stigmatisering fra myndighedspersoner aktivt. Som tidligere beskrevet, har hun oplevet voldsom stigmatisering fra statens repræsentanter. Hertil må det bemærkes, at individuelle forskelle i pigernes sociale baggrund og personligheder naturligvis har stor indflydelse på, hvorledes de at håndterer en stigmatiseringssituation. Heidi har været udsat for voldsomme svigt, herunder både fysisk og psykisk vold, fra sin far og sin kæreste. Hun fremstår usikker på sig selv og med meget lidt overskud til at kæmpe mod omverdenen. Hun lider af en svær depression og har rigeligt at gøre med at kæmpe en kamp for sig selv, sine børn og sin hverdag. Hun besidder således formentlig hverken overskuddet eller selvsikkerheden til at sige fra. Det er i øvrigt en svaghed, som hun selv er opmærksom på: ”Jeg tror også, at det er mig, der skal lære at sige fra. Være lidt stærkere på nogle måder” (bilag 8:7). Endelig kan det ikke udelukkes, at hendes usikkerhed og sårbare fremtoning, som også var tydelig for mig i interviewsituationen, kan gøre hende til et mere udsat offer for stigmatisering – et let bytte. Netop fordi, at der måske ikke forventes et forsvar eller modangreb.

Sanne er langt fra den eneste af de unge mødre, der anvender håndteringsmekanismen ’god-mor-identitet’. Det er den primære form for håndtering for samtlige fem informanter (Mette afviser, at hun har oplevet stigmatisering af nogen art og håndterer i sagens natur derfor heller ikke stigmatisering). Det socialt konstruerede problem ’unge mødre’ omhandler, som tidligere beskrevet, primært de unge mødres manglende uddannelse og evne til selvforsørgelse. De unge mødres subjektive fortællinger – og i særdeleshed håndteringsmekanismen ’god-mor-identitet’ - dekonstruerer det sociale problem ”unge mødre”. For pigerne selv er det

Side 63 af 104


af essentiel betydning at være en god mor, og de føler sig uretmæssigt stigmatiserede, fordi de stigmatiserende ikke anerkender deres kompetencer som mor. De oplever altså ikke at blive stigmatiserede som følge af deres manglende uddannelse, men for ikke at være en ’god-nok-mor’. De håndterer således stigmatiseringen ved at forhandle en ’god-mor-identitet’:

Ditte: Nej, overhovedet ikke. Jeg lægger ikke mærke til, hvis de – jeg er en ligeså god mor som alle andre, de er. Altså det… (bilag 5:6-7).

Sanne: Ja. Jeg føler mig ikke som ung mor altså, selvom jeg kun er 22. Jeg føler, at jeg giver mine børn mindst ligeså meget, som en mor på 30 eller 40 ville gøre (bilag 6:18).

Lotte: Altså, jeg er kommet meget til den konklusion, at, at jeg har gjort det så godt, jeg kunne. Så altså, hvad de tænker, det er bare deres problem altså (griner lidt). (bilag 7:18).

Heidi: Jeg er ligeglad nu. Fordi de ved ikke, hvordan der er hjemme hos os. Mine børn har det godt (bilag 8:16).

Amalie: Altså, det vil selvfølgelig såre mig, at hvis de tænker, at ”Amalie, hun kan bare slet ikke finde ud af det, og hun skulle slet ikke have haft det barn, hun er alt for ung” og sådan noget. Men det er lidt (…) jeg ved, at mit barn har det godt, og så kan det ikke være så meget anderledes (bilag 9:17).

Citaterne illustrerer, hvordan de unge mødre med tiden har lært ikke at lade sig gå så meget på af den negative stigmatisering. De ved, at deres børn har det godt, og det er det, de vælger at holde fast i. Ditte giver udtryk for, at hun ikke har bemærket stigmatiseringen, men at hun i øvrigt heller ikke ville lægge mærke til den, hvis den var der, fordi hun er en ligeså god mor som alle de andre. Ditte vælger altså bevidst at lukke af for eventuel stigmatisering og for at lade den ”styre” sit liv. En eventuel stigmatisering af hende er set med hendes øjne uberettiget, fordi hun er en god mor! Dermed bliver den for hende uinteressant at beskæftige sig med (Hvorvidt den reelt er uinteressant for hende er nok diskutabelt. Men hun vil i hvert fald gerne

Side 64 af 104


overbevise både sig selv og mig i interviewsituationen om, at den er det). En retfærdiggørelse af denne håndteringsmekanisme fordrer således, at de unge mødre kan bevise for både sig selv og andre, at de er gode mødre. Heraf affødes et stort behov for anerkendelse og ros for deres kompetencer som mor. Dette vender vi tilbage til.

I forlængelse heraf er det interessant, at de unge mødre ikke afviser stigmatiseringen af unge mødre som kategori. De er bevidste om, at ”man” som ung mor er social afviger, og de afviser ikke, at det muligvis gør sig gældende for unge mødre generelt. Særligt Sannes udtalelse: ”Jeg føler mig ikke som ung mor altså, selvom jeg kun er 22”, gør dette klart. Hvis hun ikke føler sig som en ”ung mor”, må det betyde, at hun har en klar fornemmelse af, hvad en ”ung mor” er, og det er i hvert fald ikke sådan en som hende selv – til trods for at hun aldersmæssigt går ind under definitionen af en ”ung mor”. På denne måde har hun (og de andre) altså tilsyneladende internaliseret samfundets fordomme mod unge mødre som kategori. De afviser dog hver især, at det gør sig gældende for netop dem. Deres børn har det nemlig godt!

I forlængelse heraf kan håndteringsmekanismen ’othering’ (Goffman 1975, McDermott m.fl. 2005) identificeres. Som eksempelvis Heidis svar på spørgsmålet om, hvorledes sundhedsplejersken bedst kan støtte unge mødre:

Heidi: Jeg synes, at det er fint, at de tager ud og snakker med os i graviditeten og forbereder os lidt.

Interviewer: Hvad er det for nogen ting, som du synes, at I skal forberedes på?

Heidi: Jeg tror, at der er mange unge, der ser meget lyserødt på det. At børn, de kan også blive kede af det. Det er ikke kun lyserødt det hele.

Interviewer: Havde du det selv sådan?Heidi: Ikke så meget sådan. Jeg var godt klar over, at der nok

ville være nogle nætter, hvor man skulle op. At det også ville være hårdt. Men jeg kunne godt forestille mig, at der måske var nogen, der ville tro det (bilag 8:20).

Heidi giver her implicit udtryk for, at det primære statustræk ’ung mor’ automatisk forbindes med de sekundære statustræk ’naivitet’ og ’manglende realitetssans i

Side 65 af 104


forbindelse med moderskabet’. Hun afviser dog samtidig, at det skulle gøre sig gældende for hende selv – på trods af at hun også er ’ung mor’. Hun distancerer med andre ord sig selv fra de andre ’unge mødre’.

Udover de allerede nævnte håndteringsmekanismer kan der i empirien identificeres en række håndteringsmekanismer, som anvendes af en enkelt ung mor eller to. I det følgende gives en kort gennemgang af disse.En håndteringsmekanisme, som primært er anvendt af Sanne, er ’ignorering’. Den er i øvrigt også påpeget i Yardley (2008). Et eksempel, ud af mange, formuleres ret præcist af hende:

Interviewer: Hvad føler du så i de situationer, hvor du godt kan mærke, at folk kigger lidt?

Sanne: Altså, det ignorerer jeg også. Det er ikke noget, jeg tænker over. Det er deres problem. Har de ondt i røven over det, så har de ondt i røven over det. Det gider jeg ikke spekulere på (Bilag 6:18-19).

Sanne ”gider” ikke spekulere på, at folk stigmatiserer hende og ser ned på hende. Det er deres problem. Denne holdning går igen gennem interviewet med hende. Det bemærkelsesværdige i, at netop Sanne håndterede stigmatiseringen fra dagplejemoren aktivt, bliver på denne baggrund yderligere fremhævet. Det er således ikke stigmatiseringen og fordommene som sådan, der får lov at fylde i hendes liv. Men den stigmatisering, som samtidig angriber hendes mor-rolle, reagerer hun aktivt og afvisende på.

Som 16-årig benyttede Lotte håndteringsmekanismen ’isolering/tilbagetrækning’. Goffman skriver således: ”Alene bevidstheden om, at sådanne kontakter kan finde sted, kan selvfølgelig bevirke, at både normale og stigmatiserede tilrettelægger deres liv på en måde, så disse situationer undgås. (Goffman 1975:26). I overensstemmelse hermed fortæller Lotte:

Lotte: Det ved jeg ikke. Altså nej, eller jeg har nok bare mere lukket mig, lukket lidt af altså. Bare blevet derhjemme i stedet for. I stedet for at tilpasse mig, hvad nu andre synes… På nogle måder i hvert tilfælde.

Interviewer: Så har du bare holdt dig væk?

Side 66 af 104


Lotte: Ja, så har jeg bare tænkt ”det gider jeg ikke, den situationer vil jeg ikke sætte mig selv i” har jeg tænkt (bilag 7:18).

Isolering eller tilbagetrækning blev altså en håndteringsmekanisme, som Lotte anvendte med den intention, at undgå de situationer som indebærer risiko for stigmatisering. Stigmatiseringens magtfulde og styrende effekt på Lottes liv kan således endnu engang demonstreres.

Goffman taler endvidere om ’forbedring af stilling’ som en håndteringsmekanisme: ”Den stigmatiserede kan også forsøge at forbedre sin stilling indirekte ved at gøre sig store anstrengelser for at beherske aktiviteter, som almindeligvis af fysiske grunde anses udelukkede for personer med hans handicap.” (Goffman 1975:23). Ditte oplever naturligvis ikke direkte fysiske begrænsninger som følge af sit stigma som ung mor. Ikke desto mindre er det af væsentlig betydning for hende at beherske nogle af de aktiviteter, som ofte anses for vanskelige at forene med tidligt moderskab:

Ditte: Og så vise andre, at… jamen, også det der med, at man godt kan, selvom man har et barn, at man ikke bare er en eller anden taber altså. Derfor betyder det meget for mig, at jeg kan tage en uddannelse og vise, at jeg godt kan. Det er det, der gør det. Og hvis jeg var på (lille dansk ø), så var der ikke det behov for at få den uddannelse lige nu og her. Så kunne jeg godt nøjes med at arbejde. Øhm, fordi der behøvede jeg ikke at vise overfor nogen, at jeg godt kan på samme måde, som jeg føler, at jeg skal nu. Og som jeg har lyst til, at jeg skal nu. Det er derfor (bilag 5:9-10).

Ditte: Og altså, jeg tænker ikke sådan over, hvordan jeg opfører mig, når jeg sådan har været i byen de par dage, eller jeg har kun været i byen en gang. Jeg tænker ikke over, hvordan jeg opfører mig, udover at jeg gerne vil vise, at selvom jeg er mor, så vil jeg gerne vise, at jeg godt kan have det sjovt… Men jeg har nok heller aldrig været den der sådan tøse-tøse i byen, sådan har jeg ikke været (bilag 5:21).

Side 67 af 104


De to citater viser, at Dittes egenskab som ’ung mor’ samtidig har haft den effekt, at det er blevet vigtigt for hende at vise omgivelserne, at hun kan tage en uddannelse, og at hun kan gå i byen og have det sjovt. Begge dele var tidligere – før moderskabet – ikke væsentligt for hende. I overensstemmelse med, hvad internationale undersøgelser har konkluderet, kan det på baggrund af mit datamateriale konstateres, at det tidlige moderskab kan indeholde en motivationsfaktor for pigerne til at foretage ændringer i deres liv. Som vi skal vende tilbage til senere, er Ditte således langt fra den eneste af de unge mødre, som påpeger en øget motivation for uddannelse efter, at de er blevet mødre. Et andet aspekt af denne håndteringsmekanisme er en tilsyneladende trang til at fremstille sig selv så ’normalt’ som muligt.

Dermed bliver håndteringsmekanismen ’forbedring af stilling’ tæt knyttet til to øvrige håndteringsmekanismer, som kan iagttages i interviewene: ’benægtelse af stigmatiseringsforekomst’ og ’”normalitetsindbildning”’. Begge tjener tilsyneladende det formål at fremstille de unge mødre så ’normalt’ som muligt i et forsøg på at tilbagevise stigmatiseringen. Førstnævnte er diskuteret tidligere i specialet, og kommer til udtryk gennem Mettes og Dittes benægtelser af, at de oplever stigmatisering. Ditte (og muligvis også Mette jf. tidligere diskussion) har, måske som følge af sin turbulente opvækst med brud, mobning, mange skoleskift og så videre, behov for at ’normalisere’ sig selv. En fremstilling af sig selv som en stigmatiseret person bliver dermed upassende. I stedet fremstår håndteringen ’”normalitetsindbildning”’ mere tiltalende:

Ditte: Jeg tror også, at det er mere almindeligt nu, at der er unge mødre. Det er noget, man ser tit. Altså hvis du går op gennem gågaden, så er det halvt/halvt af hver. Altså der er de helt unge, og så er der dem i 20-30’erne, eller 25-slutningen af 20’erne, ikke. Så der, jeg synes, at der er en god blanding af det. Så jeg tror, at det er meget almindeligt. Det gør jeg (bilag 5:7).

På baggrund af den kvantitative forskning må det konkluderes, at halvdelen af alle mødre ikke er ’unge mødre’ – langt fra. Når Ditte til trods herfor har den oplevelse, når hun går i gågaden, hænger det formentligt sammen med to ting. For det første har hun som sagt et behov for at ’normalisere’ sig selv. Det vil sige, at hun har brug for

Side 68 af 104


at overbevise sig selv – og andre om – at hendes valg ikke er så usædvanligt endda. For det andet medfører dette behov, at Ditte sandsynligvis er ekstra opmærksom på ’unge mødre’ i gadebilledet. Dette fokus kan bevirke, at hun ganske simpelt bemærker flere af de unge mødre end mødre i almindelighed. Hermed kan billedet af de ’unge mødre’ muligvis virke større for Ditte, end det reelt er.

4.2.4 Delkonklusion

Stigmatisering er det kernebegreb, som fylder mest i interviewene. Således giver samtlige seks informanter udtryk for en forventning om stigmatisering fra omgivelserne som følge af deres stigma ’ung mor’. Fem af informanterne beskriver endvidere faktiske oplevelser med stigmatisering. Denne forekommer i to sfærer; i hverdagslivet og af myndighedspersoner. De stigmatiserende personer i hverdagslivet kan opdeles i tre grupper, 1) venner og bekendte, 2) familie og 3) personer i det offentlige rum. Heraf opleves stigmatiseringen primært fra venner og bekendte. Stigmatisering fra myndighedspersoner opleves primært fra læger og sygeplejersker, men også børnehave og dagplejer nævnes. De unge mødre ser hverken sig selv om socialt problem eller som afvigere, og deres subjektive fortællinger dekonstruerer det sociale problem ’unge mødre’. Stigmatiseringen håndteres via adskillige håndteringsmekanismer. Den aktive ’verbalt forsvar’ ses kun i forbindelse med stigmatisering fra myndighedspersoner. De øvrige mekanismer er passive og forekommer både i hverdagslivet og i mødet med myndighedspersoner. Der er tale om ’god-mor-identitet’, ’othering’, ’ignorering’, ’isolation/tilbagetrækning’, ’forbedring af stilling’, ’benægtelse af stigmatiseringsforekomst’ og ’”normalitetsindbildning”’.

Side 69 af 104


4.3 IdentitetDe unge mødres identitetsforhandling er et andet interessant aspekt, som implicit ligger i de unge mødres fortællinger. De unge mødre er bevidste om, at de ikke har en normalbiografi, som Beck kalder det (Beck 1997:212). De besidder derimod en afvigerbiografi. De unge mødre afviser imidlertid sig selv som værende afvigere, og netop den manglende accept af deres afvigerbiografi påtvinger dem identitetsforhandling. Becks teori er udviklet til at beskrive situationen i det senmoderne samfund. I lighed med Giddens beskriver han biografierne som selvrefleksive og den enkeltes eget ansvar. Det er denne refleksivitet og ansvar for egen biografi, som de unge mødre gennem deres identitetsforhandling påtager sig:

Individualiseringen er således ensbetydende med, at individernes biografier løsrives fra deres på forhånd fastlåste bindinger, hvorved de – åbne og beslutningsafhængige – bliver til den enkeltes eget ansvar (…) dvs. bliver til individets egen konstruktion. Individualiseringen af livsforholdene og –forløbene er mao. ensbetydende med, at biografierne bliver ”selvrefleksive”” (Beck 1997:216).

Eller som Giddens ville postulere; de konstruerer refleksivt deres selvidentitet og livsfortælling (Giddens 1991, McDermott m.fl. 2005). Identitetsforhandlingen kommer til udtryk på flere måder, som i det følgende skal uddybes og præciseres separat: ‘Forhandling om ’God-mor-identitet’’, ‘Prioritering af moderskabet’, ‘Omvendt bevisbyrde’, ‘Uddannelse’ samt ’Ambivalens’.

4.3.1 Forhandling om ’God-mor-identitet’

”Ifølge Skilbrei kan dét at erkende, at man har en lav position i samfundet, målt efter objektive kriterier, give en subjektiv erkendelse af det samme, eller det kan danne basis for etableringen af alternative værdisystemer” (Faber 2008:202). Informanterne er ganske bevidste om, at de ikke følger det ”normale” kulturelle skema over barndom, ungdom, uddannelse og først derefter voksenliv med børn og andet. De kan sagtens se, at de falder udenfor skemaerne, og at de på denne baggrund stigmatiseres. De erkender med andre ord, at de målt efter objektive kriterier tilkendes en lavere status i samfundet. For de unge mødre betyder det dog ikke, at de accepterer dette. Datamaterialet tyder i stedet på, at de kæmper for at etablere alternative værdisystemer. Eller sagt anderledes; erkendelsen af deres position

Side 70 af 104


påtvinger dem identitetsforhandling. Ligesom vi så det i forbindelse med de unge kvinders håndtering af stigmatisering, konstruerer og forhandler de unge mødre en ’god-mor-identitet’.

Moderskabet bliver med andre ord værdiskabende for dem, hvilket også ses i Wilson (m.fl. 2006) og McDermott (m.fl. 2005). Moderskabet som værdiskabende virker to veje. For det første er det reelt værdiskabende for dem: ”Countering for view that teenagers are ill prepared for parenthood, interview studies found that most young women were proud to be parents, keen to be good parents and found motherhood en-joyable and/or satisfying” (Wilson m.fl. 2005:65). På samme vis som fundene i Wilsons studier indeholder mit materiale udtalelser som: ” Jeg elskede at blive mor. Jeg kunne godt lide at blive mor” (bilag 8:6), ” Der er nogen, der elsker en, der er nogen der er glade for en. At have en familie” (bilag 6:24) og ”Og så er jeg glad for at have en lille familie i et lille hus. Hyggeligt” (bilag 9:30). Informanterne oplever således tydeligvis moderskabet som reelt værdiskabende; det bibringer dem kærlige relationer, et socialt tilhørssted og mening med livet – at der er brug for dem. Hertil skal det bemærkes, at informanternes oplevelse af det værdiskabende i moderskabet endvidere understreges af, at de generelt fremhæver langt flere positive end negative aspekter ved det tidlige moderskab. Samtidig virker fremhævningen af det værdiskabende moderskab som et oprør mod den negative stereotypificering af dem. Som en del af dette oprør konstruerer de unge mødre positive diskurser vedrørende moderskabet. Som et modstykke til de mange negative diskurser, der er koblet på tidlige moderskab, ”vender” de således diskurserne om. Der er primært to af den slags positive diskurser, som går igen i datamaterialet; ’jeg er ung sammen med mine børn’ og ’jeg kan få børn, selvom der er så mange, der ikke kan’. For eksempel siger de:

Ditte: Men det jo også igen det der med, at jeg synes, prøv at tænke på dem, der ikke kan få børn. Så kan vi ikke bare stå og være utilfreds med dem, vi har (bilag 5:20).

Sanne: Og så tænker jeg også sådan, at jeg er ung med mine børn. Altså mange af dem som får et barn, når de er måske 40, at de er ved at være gamle, når først de bliver teenagere. Så der er jeg glad for, at jeg har fået børn i så ung en alder, fordi jeg selv er ung sammen med dem (bilag 6:18).

Side 71 af 104


Lotte: Bare det der med at være ung synes jeg er vigtigt i hvert fald. At man er ung med sine børn, så man ikke er 56, når man får den første, det synes jeg er vigtigt (bilag 7:28).

Der er ikke mange tilgængelige positive diskurser knyttet til det tidlige moderskab. De unge mødres konstruktion af sådanne bliver således en måde, hvorigennem de forhandler deres identitet som ’god-mor’. Eller som Giddens ville sige; en refleksiv konstruktion af deres selv-identiteter og livsfortællinger (McDermott m.fl. 2005). Sannes og Lottes citater viser i øvrigt en anden mekanisme, som i nogle tilfælde tages i anvendelse i bestræbelserne på at forhandle ’god-mor-identitet’. Samtidig med at de konstruerer den positive diskurs, lægger de afstand til og retter kritik mod andre former for moderskab. Det er i deres øjne ikke attråværdigt at være eksempelvis 40, når man får børn!

På samme vis som i forbindelse med håndtering af stigmatisering, gør de unge mødre sig således umage for at trække deres kompetencer som ’god mor’ frem, ligesom de konstruerer positive diskurser. Den ’gode mor’ bliver på denne måde identitetsbærende for dem, ligesom moderskabet bliver deres højeste prioritet. Identitetsforhandlingen og prioriteringen af moderskabet foregår imidlertid ikke altid problemfrit. I næste afsnit skal blikket vendes mod nogle af de rollekonflikter og dilemmaer, som de unge mødre kan finde sig selv i, når moderskabet skal prioriteres.

4.3.2 Prioritering af moderskabet

Ikke voldsomt overraskende beskriver de unge mødre flere situationer, hvor de har befundet sig i det, jeg vil kalde en ”identitetsforvirring”, et dilemma, en erkendelse af, at det tidlige moderskab har været på bekostning af andre ting eller en rollekonflikt. Mere overraskende er det imidlertid, hvor afklarede de unge mødre efter alt at dømme er med deres situation. Jeg vil i det følgende trække fire fortællinger fra Lotte, Sanne, Heidi og Ditte frem, som på hver sin vis leverer fine eksempler på, at det til tider kan være vanskeligt at forene rollen ’ung’ med rollen ’mor’. Først vil jeg lade citaterne tale:

Interviewer: Så du ændrede dig meget?

Side 72 af 104


Lotte: Ja meget. Altså så blev jeg nok, jeg blev tosset, det blev sådan lidt for meget kedeligt, altså hvis man kan sige det. Fuldstændigt lige modsat af det jeg var, det blev jeg. For… måske også for at kompensere lidt for at, jeg ved ikke, jeg var en rigtigt lømmel. Og så blev jeg meget husmoragtig… Og så gik der nogle år, hvor jeg så… og så fandt jeg ligesom sådan ud af, at man kunne jo godt være midt imellem. Man behøver jo ikke bare kun snakke om vasketøj (griner). Eller kun snakke om at gå i byen. Man kunne jo godt… (bilag 7:15-16).

Sanne: Jamen altså, de skal acceptere, at jeg er mor til to børn, og jeg kan ikke bare, altså… Nu har vi et vennepar, der også selv har en dreng, jeg gik i jordemodergruppe med Klara der, og de er sådan meget, de vil gerne feste og gå i byen og sådan noget. De inviterer os ud, og vi får at vide, at det er uden børn. Jamen, så siger jeg, at så har jeg ikke lyst til at komme. Det skal de acceptere, at jeg har mine børn, og dem sætter jeg i første række! (bilag 6:19).

Heidi: Jeg ville også gerne have haft mulighed for at være ung først.

Interviewer: Når du siger, at du gerne ville have haft lov til at være ung først, hvad tænker du så på?

Heidi: Gå i byen og være sammen med andre mennesker og sådan noget. Jeg har hele tiden boet sammen med nogen og været i lejligheden. Så har ikke sådan rigtig gået i byen og købt nyt tøj og sådan noget (bilag 8:22).

Ditte: Ehm, jeg kan godt lide, at jeg har, selvom jeg har Oscar, så har jeg mine veninder, som kommer og hygge-fniser og sover faktisk nogen gange flere nætter i træk. Og vi laver tøse-ting, og det er stadigvæk sammen med Oscar. Så der kan jeg godt lide at være tøse-pige men stadigvæk også kan være mor (…) Så det synes jeg er rigtig rart – at jeg kan få lov til at være ung mor, men stadigvæk også være

Side 73 af 104


ung pige. Det synes jeg er rart ved situationen (bilag 5:33).

Lotte oplevede, i de første år af sin datters liv, det jeg vil kalde en ’identitetsforvirring’. Moderskabet var således anledning til, at Lotte ændrede sig radikalt. Hun blev lige modsat af, hvad hun var, som hun siger. Hvor hun op til graviditeten levede en (måske lidt vild) 15-årig piges liv med byture, alkoholindtag, trods af forældre og så videre, skulle hun pludselig indtage en helt ny identitet som mor. Det er denne proces, som den kvantitative forskning påpeger, at de unge mødre ikke formår at håndtere på forsvarlig vis i forhold til deres børn. I Lottes tilfælde var det imidlertid ikke barnet, som led overlast som følge af Lottes ’identitetsforvirring’. Det kan måske heller ikke påstås, at Lotte led direkte overlast. Men i hvert fald løste hun – sin unge alder til trods - ’identitetsforvirringen’ ved at prioritere moderskabet. På den bekostning har hun måttet affinde sig med et par år, hvor hun har indtaget en identitet som en rigtig ’husmoder’ – KUN husmoder - til trods for, at hun tilsyneladende befinder sig bedre med en identitet midt imellem ”husmoderen” og ”lømlen”. Sanne oplever nærmere et dilemma. Hun er ikke – og har ikke været – identitetsforvirret. Hun er ’Mor’, og det sætter hun en ære i. Til gengæld oplever hun krav eller måske snarere forventninger fra omverdenen om, at hun ind imellem lægger ’mor-rollen’ lidt til side og i stedet giver plads til ’ung-rollen’. Dermed sættes hun i et dilemma, hvor hun tvinges til enten at fastholde sin ’mor-rolle’ og afvise vennerne, eller slække på egne krav til sin udførelse af ’mor-rollen’ til fordel for at være ’ung’ med vennerne. Hun prioriterer uden tøven moderskabet. Hendes prioritering af moderskabet er så stærk, at hun prompte vælger det til – selv i situationer, hvor hun presses til at lade være, og hvor der medfølger en risiko for sanktioner fra omverdenen: ”Det skal de acceptere, at jeg har mine børn, og dem sætter jeg i første række!”. Når Sanne udtaler sig, som hun gør her, er hun formentlig godt klar over, at der er en risiko for, at vennerne ikke vil acceptere hendes valg. Prioriteringen kan således have konsekvenser for hende. Hun foretager den ikke desto mindre.

Heidi erkender, at det tidlige moderskab har været på bekostning af ’ungdom’. Hun ville gerne have haft lov til at være ’ung’, gå i byen og købe nyt tøj, før ankomsten af hendes børn. Så selvom hun ”elskede at blive mor” (bilag 8:6), har moderskabet altså ikke været uden omkostninger for hende. Hun giver flere steder i interviewet

Side 74 af 104


udtryk for, at hun gerne ville have ventet med at få det første barn. Det må dog tages til efterretning, at Heidi til trods herfor ikke vælger at ’udleve’ sin ungdom. Hun prioriterer moderskabet, og giver tilmed udtryk for, at hun faktisk ikke har lyst til at gå i byen længere. Heidis udtalelser kan således synes selvmodsigende. En mulig fortolkning kan være, at hun (i erkendelsen af at muligheden ikke foreligger) efterrationaliserer sig frem til, at hun ikke har lyst til at gå i byen. En anden og mere sandsynlig fortolkning er imidlertid, at moderskabet har afløst trangen til ’ungdomslivet’. Selvom hun – efter børnenes ankomst – ikke kan se sig selv udleve ’ung-rollen’, kan hun sagtens ønske, at hun havde afprøvet den først.

Dittes fortælling beskriver en potentiel rollekonflikt; behovet for opfyldelse af såvel ’morrollen’ som ’ungrollen’. Ditte afværger imidlertid konflikten ved at udføre begge roller samtidig. Hun giver endvidere indirekte udtryk for, at hun er opmærksom på, at hun er i en privilegeret situation med veninder, der tillader hende at være ’ung mor’ og ’ung pige’ på samme tid og samme sted. Som det ses i mange andre passager af interviewet med Ditte, er moderskabet imidlertid højeste prioritet for hende. Hun udviser stor ansvarlighed og behov for at tilgodese sin søns behov før sin egne. Som hun eksempelvis udtaler: ”Så derfor så er det vigtigt for os, at ham her (rører ved Oscar) har det godt og ved, hvor han hører hjemme… Og hvis det ikke skulle fungere mellem mig og Søren mere, jamen så skal vi stadigvæk nok få det til at fungere på en eller anden måde, så det bliver godt for Oscar. Det er vigtigt for os – Vores behov bliver tilsidesat for Oscars” (bilag 5:18).

Amalie giver ikke udtryk for at have oplevet ’identitetsforvirringer’, rollekonflikter, dilemmaer eller erkendelse af mistet ungdom. Hun virker afklaret med, at hun er ’Mor’. Det er den identitet, som hun ønsker at påtage sig. Her må det naturligvis indskydes, at Amalie for det første kun er 16 år og for det andet kun har været mor i 4 måneder. Det kan således ikke udelukkes, at hun senere vil udvikle en rollekonflikt som følge af et opstået behov for at være ’ung’. Indtil videre kan der imidlertid ikke spores sådanne tegn i interviewet med hende – tværtimod. Hendes ’mor-identitet’ tog start umiddelbart efter beslutningen om at gennemføre graviditeten. Både hun og barnets far ændrede adfærd og lagde de gamle vaner på hylden. Nu, hvor barnet er født, udtaler hun således:

Amalie: Jeg synes, det virker lidt forkert, når jeg er mor, og så skal rende i byen og sådan noget. Så kan jeg gøre det til højtider, hvis jeg overhovedet skal, for eksempel

Side 75 af 104


nytårsaften kan jeg få noget at drikke, men jeg vil stadigvæk have mit barn der, så jeg vil ikke være fuld. Og det har mig og René også aftalt, det er vi fuldstændig enig i (bilag 9:11).

Amalie: Ehm, og jeg er også blevet en ny Amalie. Fordi jeg er blevet meget mere stille og rolig, ja sådan afslappet eller hvad skal man sige. Jeg tænker ikke så meget over, at jeg SKAL have de der bukser der, når jeg får penge nok. Eller den der jakke. Selvfølgelig vil jeg gerne have nogen ting, men jeg har ikke råd til det, og så trænger min baby måske mere end jeg gør (bilag 9:24).

Amalie prioriterer således moderskabet meget højt, og synes direkte, at det vil være forkert, hvis hun ”skal rende i byen”. Hertil kommer, at hun er meget bevidst om, at hun nu har et barn, hvis behov nødvendigvis må komme før hendes egne. Hun beskriver ligefrem sig selv, som en ny Amalie; hun har fået en ny identitet!

De unge mødres prioritering af moderskabet er både overraskende og tankevækkende, når man tager den kvantitative forsknings resultater og den medieskabte fremstilling af unge mødre generelt i betragtning. Fordomme som, at ’unge mødre hele tiden får deres børn passet og hele tiden render i byen’ kan i hvert fald ikke understøttes af fundene i dette speciale. Det må dog bemærkes, at identitetsforhandlingen ikke altid er problemfri for dem; det kan til tider være vanskeligt at være ’ung’ og ’mor’ på samme tid. Datamaterialet tyder imidlertid på, at de unge mødre er dygtige til at forhandle, rationalisere og prioritere. De påtager sig tilsyneladende det fulde ansvar for deres barn/børn og for moderskabet – også selvom det ind imellem kan være på bekostning af egne behov og ønsker.

Det er således indiskutabelt, at informanterne i dette speciale prioriterer moderskabet. Til gengæld kan deres bevæggrunde for denne prioritering overvejes. ’Omvendt bevisbyrde’ er et element, der muligvis har indflydelse herpå.

4.3.3 Omvendt bevisbyrde

De unge mødre er konstant på arbejde for at bevise, at de er gode mødre. Endvidere er de på evig vagt overfor eventuel stigmatisering: ”Hence, stigmatized individuals are likely to be concerned about the attitudes and stereotypes held by the nonstigmat-

Side 76 af 104


ized toward their social identity. The stigmatized are likely to be “mindful”, alert, or on guard, for any clues about the nonstigmatized person’s true feelings and beliefs about their social identity” (Crocker m.fl. 1998:541). De unge mødre bevæger sig således i et konstant felt af potentiel stigmatisering og forudindtagede holdninger om deres mangelfulde kompetencer som mor. De er ikke ”uskyldige til det modsatte er bevidst”. De har en omvendt bevisbyrde, der medfører, at de hele tiden må bevise, at stigmatisering af dem ikke er berettiget, samt at de er gode nok som mødre. Datamaterialet indeholder adskillige eksempler på, at disse processer kommer til udtryk. Et par af dem gengives her:

Amalie: Jamen, så kigger jeg også bare sådan lidt væk – og går videre. Først så kigger jeg lige for at se efter ”okay, vil den her person hilse på mig eller ignorere mig”. Og der er rigtig mange, som ignorerer mig. Øhm, også som jeg gik i klasse med før, og også som jeg sådan så før, som bare lige har vendt hovedet til. Øhm, ja men sådan er det vel bare (bilag 9:16).

Sanne: Og så føler jeg lidt, at det er min skyld, fordi jeg er ung mor, som om at det er mig, der gør et eller andet. Det har jeg snakket med min dagplejemor om også. Hvor hun har sagt, at det skal jeg altså ikke tænke på. Det må være deroppe, der er noget, der er jo ikke noget derhjemme. Det kan jo ikke være min skyld. Det kan også være, at det er noget, jeg selv har taget til mig. Fordi jeg er ung mor, så tænker de sådan. Det ved jeg ikke (bilag 6:27).

Citaterne afspejler to ting. For det første eksemplificerer Amalies udtalelse, hvorledes hun konstant forventer og er på vagt hvorfor eventuelt stigmatisering. For det andet viser Sannes citat, at den evige forventning om manglede tiltro til hendes kompetencer som mor, kommer til udtryk i praktiske situationer og interaktioner med andre – uafhængigt af, hvorvidt hendes kompetencer reelt betvivles af modparten.

En prioritering af moderskabet kan således være dem påtvunget i deres arbejde for at overbevise omgivelserne om deres værd som mor. Som Amalie konstaterer, da jeg spørger ind til netop dette: ”Jo jo. Det er nok også noget af det, der spiller ind på, at

Side 77 af 104


Cecilia ikke er blevet passet så meget, og at jeg er sammen med hende næsten hele tiden, og øh…” (bilag 9:17). Citatet illustrerer, hvor påpasselige nogle af de unge mødre oplever, at de nødvendigvis må være for at imødegå den forventede stigmatisering. Det næste citat demonstrerer videre, hvad de oplever at være oppe imod: ”Og der blev så lige sat et rygte i gang om, at Amalie og René er bare hele tiden i byen uden Cecilia og købe nyt tøj. Og det havde vi været én gang. Men sådan er det” (bilag 9:13-14). Amalie oplever således, at en tur i byen efter nyt tøj uden barnet igangsatte nye rygter om hendes manglende kompetencer. En tur i gågaden uden sit barn er sandsynlig noget de fleste mødre på et tidspunkt vil opleve. Forskellen er, at når ”normale” mødre gør det, er det en almindelig aktivitet. Når en ’ung mor’ gør det, er hun i stor risiko for at blive stemplet som dårlig mor. Det tyder således på, at de unge mødres muligheder for at handle og agere i samfundet opleves som indskrænkede sammenholdt med ”normale” mødres.

De unge mødre er tydeligt frustrerede over den reducering af dem, som de oplever; reducering som mødre, som personer og som rationelt, frit handlende og tænkende individer. De unge mødres oplevelse opsummeres på glimrende vis af Ditte. Jeg vil derfor lade Ditte komme til orde på vegne af sig selv og de øvrige unge mødre, der har medvirket i dette speciale:

Ditte: Det er en ting, som jeg synes der er vigtig at folk de sådan får at vide. Der er ikke noget værre end det der ”Du splitter din ungdom ad”. Jeg bliver så sur, for jeg ødelægger IKKE min ungdom ad. Jeg har selv valgt det. Man ødelægger sin ungdom ved at gå ud og slå en eller anden, og så skal han have en dom og sidde i spjældet. SÅ ødelægger man sin ungdom. Man ødelægger den ikke ved at få et barn. Det synes jeg, at det er vigtigt (bilag 5:33).

Som det er dokumenteret i problemfeltet, handler en stor del af problemkonstruktionen ’unge mødre’ om deres manglende uddannelse og evne til selvforsørgelse. Informanterne i dette speciale er da også alle uden uddannelse. Men som det vil blive påvist i følgende afsnit, er netop uddannelse et væsentligt element i de unge mødres identitetsforhandling.

4.3.4 Uddannelse

Side 78 af 104


Generelt er informanterne meget bevidste om og fokuserede på emnet uddannelse. De vil gerne have en, og flere af dem ville ønske, at de havde fået den, før de blev mødre. Informanterne er således klar over, at uddannelse og arbejde er vigtige værdier i vort samfund. ”Man bør” få en uddannelse og være selvforsørgende. Erhvervelse af en uddannelse kan på denne måde blive et middel til opnåelse af den normalbiografi, som de så gerne vil konstruere. Det er endvidere interessant, at flere af dem oplever en betydelig øget motivation for uddannelse efter, at de er blevet mødre: De vil være et godt eksempel – en rollemodel - for deres børn. De vil gerne være i stand til at få et arbejde, så de kan forsørge deres børn. De udtaler således:

Ditte: Det betyder bare så meget, at jeg selv kan forsørge Oscar på en anden måde, så jeg ikke skal være afhængig af kontanthjælp eller af kommunen eller af nogen som helst (…) Øh, derfor betyder det utrolig meget for mig, at jeg kan komme i gang med noget. Og kan vise Oscar at det er det, man skal (bilag 5:9).

Interviewer: Er det vigtigt for dig, det der med uddannelse? Eller er det sådan lidt ”kommer det, så kommer det”?

Sanne: Ja, både og… altså jeg har ikke så travlt med at få den nu, fordi jeg vil ikke starte, og så kører det bare rigtig træls for mig, fordi jeg er kommet i gang for tidligt. Så travlt har jeg ikke med det. Men selvfølgelig vil jeg da meget, meget gerne have en uddannelse snart. Fordi at Klara hun skal også, altså hun skal vide… at øh… hun skal også… ja, vide… selvfølgelig skal man…

Interviewer: Du vil gerne være en rollemodel for dine børn?Sanne: Ja, på en måde… ja, på en måde…

Interviewer: Er det rigtigt forstået, hvis det egentlig måske er vigtigere for dig pga. dine børn, end det er vigtigt for dig selv at få en uddannelse?

Sanne: Nej. Nej, det vil jeg ikke sige. Fordi det er heller ikke så nemt at få et arbejde. Når man ikke har en uddannelse… Det bliver jeg tit spurgt om, altså førhen når jeg har søgt arbejde, om jeg har en uddannelse. Jamen, det har jeg ikke. Nå, men så kan de ikke bruge en. Så jeg vil gerne

Side 79 af 104


selv. Jeg vil meget, meget gerne have en uddannelse. Men jeg har ikke mere travlt end, at det skal køre herhjemme først (bilag 6:6).

Interviewer: Hvorfor er det vigtigt at få en uddannelse?Amalie: Fordi så føler jeg, at jeg har lidt mere styr på mit liv.

Hvad jeg stiller op. Og jeg skal have nogle penge tjent ind. Og jeg skal have mig et arbejde, så jeg kan betale mad og husleje og tøj til barnet (bilag 9:24).

Deres ønske om uddannelse synes umiddelbart at tage udgangspunkt i bevidstheden om, at det er nødvendigt for at honorere samfundets krav; at få et arbejde og tjene penge. Derudover vil de vise deres børn, at det er dét, ”man” skal, som Ditte og Sanne formulerer det. Når det er vigtigt for dem, hænger det sandsynligvis sammen med, at de ønsker for deres børn, at de skal vokse op, få en uddannelse, et arbejde, blive selvforsørgende og i forlængelse heraf konstruere en normalbiografi for sig selv. En biografi, der således kan honorere samfundets krav og forventninger, og som – måske nok vigtigst – ikke er afvigende! I forlængelse heraf er det bemærkelsesværdigt, at ingen af informanterne udtrykker et personligt ønske om selvrealisering og hævdelse på arbejdsmarkedet. I lighed med konklusionerne fra de internationale undersøgelser (Duncan 2007, Spear 2004, Hanna 2001) tyder det således på, at informanterne ikke forsøger at undvige uddannelse gennem moderskabet, hvilket der ellers er sat spørgsmålstegn ved i den kvantitative forskning. De har et reelt ønske om opnåelse af uddannelse, job og selvforsørgelse. Opnåelse af uddannelse er dog sekundært for dem som et middel til realisering af moderskabet – og ikke, som samfundets norm om uddannelse lægger op, et middel til selvrealisering!

Men en ting er, hvad de gerne vil. Noget andet er, hvad der reelt kan lade sig gøre. Lotte og Heidi giver begge udtryk for, at det har været hårdt at tage uddannelse og samtidig være mor. Mette er endnu på barsel, men hun har en forventning om, at det vil blive hårdt at komme igang:

Lotte: Nej, men altså det har jeg da, det har jeg da nogen gange, nogen gange har det da været svært at komme videre. Nu

Side 80 af 104


da jeg skulle starte på min HF f.eks. Det var da svært med et lille barn. Og altså sådan nogle ting, der har jeg tænkt ”Årh, hvor ville det godt nok være nemt ikke at have det her lille barn” (bilag 7:2).

Heidi: Men det var hårdt. Jeg var nødt til at droppe ud af skole, fordi Jonathan var meget syg. Han døjede meget med mellemørebetændelse. Så jeg fik for meget fravær (bilag 8:8).

Mette: Jeg tror, at det bliver hårdt! Nu når man kommer hjem, så er det jo ham her… så skal man… så er det lektier, og så skal man sørge for ham her… Men man må jo bare gøre det så godt, man kan (bilag 4:4).

Lotte fortæller andetsteds i interviewet, at hun valgte at flytte hjem, mens hun gik på HF for at få støtte og aflastning til pasning. Hun pointerer igen og igen vigtigheden af sin familie og den praktiske støtte, som de gav hende under uddannelsen. Heidi havde ingen aflastningsmuligheder ved sønnens hyppige sygdom og blev som følge heraf nødsaget til at opgive sin uddannelse. Man kan formode, at andre af de unge mødre – til trods for deres høje forventninger og gode intentioner – kan risikere ligeledes at måtte opgive gennemførelsen af deres uddannelse. Et godt netværk og gode aflastningsmuligheder kan tilsyneladende være en afgørende faktor. Netop aflastningsmuligheder giver Mette udtryk for ikke at have. Som da hun svarer på spørgsmålet vedrørende pasning af sønnen, hvis han bliver syg: ”Men det er da nok mig, der kommer til at tage fri fra skole (meget lille og forsigtig stemme), og så passe ham herhjemme… tror jeg… det har jeg faktisk slet ikke tænkt over…” (bilag 4:19). Mette har tilsyneladende ikke beskæftiget sig meget med tanken om, hvordan tingene rent praktisk skal foregå, når hun skal forene rollen som mor med rollen som studerende. Det kan således ikke udelukkes, at det bliver vanskeligere, end hun på forhånd forestiller sig. Hun får muligvis behov for hjælp! En hjælp som på den ene side ikke umiddelbart synes tilgængelig og på den anden side heller ikke er ønsket af hende. Der er med andre ord tale om en ambivalens, som skal undersøges nærmere i næste afsnit.

4.3.5 Ambivalens

Side 81 af 104


Som det på forskellig vis er demonstreret i de forudgående afsnit, oplever de unge mødre at være på konstant arbejde. De befinder sig i en fortløbende, vanskelig rollekonflikt mellem på den ene side at tilhøre en afvigerbiografi og på den anden side at kæmpe hårdt for at konstruere sig selv som tilhørende en normalbiografi. De vil gerne være ’normale’ men kan ikke komme udenom, at de til tider er i en vanskelighed situation. En så vanskelig situation, at de kan have brug for hjælp. I forlængelse heraf oplever de ambivalens, der på den ene side dækker over behovet for normalitet og på den anden side behovet for hjælp.

Ambivalensen kommer særligt til udtryk i to kontekster; i forhold til deres familier og i forhold til sundhedsplejen. For de unge mødre er der tilsyneladende en væsentlig forskel mellem de to kontekster. Særlig hjælp rettet mod unge mødre fra Sundhedsplejen opleves ikke ønskværdig. Eller rettere; de oplever ikke særlig hjælp fra Sundhedsplejen som nødvendig! De ser netop ikke sig selv som afvigere og en accept af særlige støtteforanstaltninger fordrer en accept af afvigerbiografien. I stedet benytter de, af de unge mødre som har et godt og brugbart netværk, sig først og fremmest af dette. De øvrige bruger ligeledes deres primære netværk i det omfang, det er til rådighed, og derudover vil de ”helst bare gøre det selv” (Bilag 4:14). Hjælp fra familien er således ikke bare mere legitim end hjælp fra sundhedsplejen, men også direkte ønskværdig og værdsat – i hvert fald for de ressourcestærke informanters vedkommende. Hjælpen fra familien kommer til udtryk i datamaterialet som eksempler på gode råd, sparring, trøst, pasning af barnet, kontakt til myndigheder, udarbejdelse af budget og økonomisk støtte. De unge mødre fortæller velvilligt og stolt om hjælpen og støtten fra familien, som de i mange tilfælde trækker på, før sundhedsplejersken eventuelt kontaktes. Et citat fra Lotte kan bruges som eksemplificering:

Lotte: Jeg skyndte mig at ringe til min mor og far, så var der altid en af dem der kom springende. Hvis de ikke gjorde, så gjorde min bedstemor så (Griner). Så altså på det tidspunkt, det har jeg så fundet ud af senere, på det tidspunkt følte jeg, at sundhedsplejersken og lægen de var meget sådan mennesker, der bare skulle være der for at se som jeg gjorde en fejl. Hvis man kan sige sådan. Men øøh… (bilag 7:5).

Side 82 af 104


De ressourcesvage er mere tilbageholdende med ønsket om praktisk hjælp fra familien. Hjælpen fra familien er i disse tilfælde tilsyneladende primært centreret omkring den hjælp, der kan gives via telefoniske samtaler samt pasning af barnet ved enkelte lejligheder. Disse mødre udtrykker imidlertid ønske om selv at klare tingene. Som Mette eksempelvis formulerer det, da interviewet kredser om eventuel hjælp fra såvel hendes mor som sundhedsplejersken:

Mette: Jae, men jeg vil ikke rigtig have hende til at hjælpe. Jeg vil helst bare gøre det selv.

Interviewer: Det er i forhold til både dit eget liv og i forhold til Gustav, der vil du gerne selv?

Mette: Ja, jeg synes, at jeg er voksen nok til at prøve og klare det selv (bilag 4:14).

Alle seks informanter omtaler dog deres sundhedsplejerske i positive toner. De værdsætter, at hun kommer i hjemmet og de værdsætter den sparring, som hun stiller til rådighed. Men de afviser, at de som unge mødre, har brug for anden eller mere støtte fra sundhedsplejersken end den støtte, som tilbydes alle mødre:

Amalie: Det er ikke sikkert, at de skal sige det mere faktisk overfor unge mødre. Men de skal sige det, nævne det overfor alle. Øhm, og så selvfølgelig også unge mødre, at der skal bestilles tid, og der skal huskes D-dråber, og nu må der begyndes på grød og sådan noget. Ehm, fordi at det er vigtigt. Men jeg tror ikke, at det skal siges sådan mere til unge mødre, fordi det tror jeg, at man automatisk kommer til at tænke på, når man bliver gravid, alt det der man skal have styr på, så jeg tror ikke, at der sådan… (bilag 9:20).

Sanne: Altså, jeg har spurgt nogle forskellige folk om, hvad jeg skulle gøre, der med Klara og dagplejen. Så er de kommet med nogle forskellige ting, og så har jeg tænkt over de forskellige svar og sådan noget. Så på den måde har jeg sådan set brugt det.

Interviewer: Så du føler ikke, at du har sådan et specielt behov?

Side 83 af 104


Sanne: Nej. Det har jeg ikke. Altså, jeg synes bare, at hun er enormt sød at snakke med, så det er kun det altså (bilag 6:22-23).

Når de unge mødre tilsyneladende accepterer at modtage mere hjælp og støtte fra deres familier end fra sundhedsplejen, så hænger det muligvis sammen med sundhedsplejerskernes magtfulde position som repræsentanter for staten. Modtagelse af særlig støtte herfra vil samtidig have den problematiske konsekvens, at de unge mødre udstilles som afvigere. På andre tidspunkter og med andre indgangsvinkler åbner interviewene dog alligevel for, at de i nogle tilfælde gerne vil modtage ekstra hjælp. Sandsynligvis i de tilfælde, hvor pigerne ikke gør sig bevidst, at de dermed beder om en særlig støtte. For eksempel:

Mette: Ja, men det vil sundhedsplejersken så gerne hjælpe med, hvis vi syntes, at det blev for besværligt. Så kunne hun så prøve at se… og søge friplads og sådan noget.

Interviewer: Så det vil hun godt hjælpe jer med?Mette: Ja. Interviewer: Og det vil du gerne have hende til?Mette: Ja, det vil jeg meget gerne (bilag 4:17-18).

Ditte: Ja, fordi hun er jo den eneste fra kommunen, jeg faktisk har kontakt til. Så det kunne faktisk være rart nok. Og sådan noget med børnetilskud og øh sådan nogle ting… (bilag 5:31).

Ditte: Men de så, simpelthen roste os sådan hver eneste gang og fortalte os, jamen at vi gør det bare så godt, og sådan nogle ting. Og det er bare så dejligt at få at vide, fordi man er altså lidt nervøs for, hvad folk de tænker, når man er ung. Men der har der slet ikke været noget jo (…) Det er rigtig vigtigt. At blive bekræftet i, at man gør det godt. (bilag 5:29).

Mette: Altså, jeg vil jo gerne, at når man har gjort det godt, så må de gerne forklare det på en rigtig god måde og sige, at det er rigtig godt det, som man har gjort (…) I stedet for bare

Side 84 af 104


at virke som om ”Ja okay, det kunne vi andre nok også have gjort”. Det synes jeg, det skal de prøve! (bilag 4:15).

Lotte: For mig har det været vigtigt at fortælle hende, hvad jeg gjorde og så få at vide, om det var ok. Altså om det var en fin nok måde at gøre det på (bilag 7:26).

Citaterne illustrerer to forhold. For det første at nogle af de unge mødre tilsyneladende oplever situationer, hvor de har behov for hjælp, som rækker udover sundhedsplejens ”almindelige” tilbud. Eksempelvis at sundhedsplejerskerne kan udvise en mere ”allround-funktion” i forhold til kommunens øvrige funktioner; pladsanvisning, boligsikring, børnetilskud og så videre. For det andet demonstrerer citaterne, at de unge mødre har et særdeles stort behov for ros og anerkendelse. Som det er påvist tidligere i specialet, er dette behov formentlig affødt af deres håndtering af stigmatisering samt forhandling af ’god-mor-identitet’.

Kunsten for sundhedsplejerskerne bliver således at navigere rundt i denne hårfine balance, hvor hjælp skal ydes – men på en sådan måde, at det ikke føles som om, at den ydes som noget ekstraordinært. I dette spil vil det formentligt være vigtigt for sundhedsplejerskerne at huske på, at der tilsyneladende ikke er tale om en homogen gruppe, som den kvantitative forskning antyder. De er individuelle kvinder, med individuelle forhistorier, individuelle kompetencer og individuelle behov! I forlængelse heraf giver både Heidi og Lotte udtryk for, at det er vigtigt, at de selv får lov at definere, hvornår og hvordan sundhedsplejersken skal på banen: ”Ja, det er ens børn, så det skal ikke være sådan, at sundhedsplejersken tager over” (bilag 8:21) og ”Men altså for mig er det vigtigt, at man føler, man bliver lyttet på, selvom man er 16 år (…) Så det ikke bliver sådan noget militær informationslejr” (bilag 7:28). Det synes således vigtigt, at sundhedsplejerskerne lytter, roser, anerkender, iagttager, afventer – og griber en hver åbning for at yde den særlige hjælp, som netop denne unge mor direkte eller indirekte efterspørger.

4.3.6 Delkonklusion

De unge mødre erkender, at de har en lav position i samfundet. Deres manglende accept af denne position påtvinger dem identitetsforhandling. Identitetsforhandlingen kommer til udtryk på flere måder: ’Forhandling om God-mor-identitet’, ’Prioritering af moderskabet’, ’Omvendt bevisbyrde’, ’Uddannelse’ og ’Ambivalens’. Som en del

Side 85 af 104


af forhandlingen om ’god-mor-identitet’ fremhæves moderskabet som værdiskabende. Endvidere konstrueres positive diskurser om det tidlige moderskab. Moderskabet bliver identitetsbærende og de unge mødres højeste prioritering. Identitetsforhandlingen er imidlertid ikke altid problemfri, hvilket kan komme til udtryk via ’identitetsforvirring’, dilemma, rollekonflikt eller erkendelse af, at det tidlige moderskab har været på bekostning af andre ting. Det kan således være vanskeligt at være ’ung’ og ’mor’ på samme tid. De unge mødre er dog dygtige til at forhandle, rationalisere og prioritere. De tager det fulde ansvar for deres børn og for moderskabet. De oplever endvidere, at de har ’omvendt bevisbyrde’, der medfører, at de konstant må bevise, at de er gode nok som mødre, samt at stigmatisering af dem ikke er berettiget. På denne baggrund opleves deres muligheder for at handle og agere i samfundet som indskrænkede sammenholdt med ”normale” mødres. Uddannelse er et andet væsentligt element i identitetsforhandlingen. De har et reelt ønske om uddannelse, job og selvforsørgelse, hvilket dog er sekundært som et middel til realisering af moderskabet – og ikke som et middel til selvrealisering. Endelig oplever de unge mødre en ambivalens, som på den ene side dækker over behovet for ’normalitet’ og på den anden side behovet for hjælp. Ambivalensen kommer til udtryk i to kontekster; i forhold til deres familier og i forhold til sundhedsplejen. Sundhedsplejerskerne må derfor yde hjælp. Men på en måde så det ikke opleves som om, at den ydes som noget ekstraordinært.

Side 86 af 104


4.4 Parforhold og farrolleSom allerede nævnt er et af de mest overraskende aspekter ved datamaterialet forholdet mellem de unge mødre og børnenes fædre. Mit materiale antyder, at netop den unge kvindes forhold til sin kæreste – senere barnets far – har en væsentlig indflydelse på den unge mors beslutning om at gennemføre graviditeten, ligesom barnets ankomst har en positiv effekt på parforholdet. Endvidere antyder datamaterialet, at der kan ligge oversete ressourcer gemt i fædrene til de unge mødres børn. Dette vil blive adresseret i afsnittene ’Parforhold’ og ’Far som ressource’.

4.4.1 Parforhold

”Jamen altså, det er børnene, der gør os glade” (bilag 6:7). Citatet kommer fra en ung mor, der er blevet bedt om at fortælle, hvorledes ankomsten af børnene i familien har påvirket forholdet mellem mor og far. Svaret taler nærmest for sig selv. Det er en enkelt mor, der har udtalt det så eksplicit, men citatet rammer særdeles godt flere af de øvrige mødres oplevelser. De fleste af mødrene fortæller implicit eller eksplicit, at graviditeten og barnets ankomst har forbedret deres parforhold. Skænderierne er blevet mindre, jalousien er aftagende, og begge parter er blevet mere ”rolige”, som et par stykker af dem kalder det. For enkelte har det at få et barn ligefrem været en strategi, de bevidst har udnyttet for at sikre sig, at kæresten ikke ville gå fra dem eller være sammen med en anden. De har/har haft et særdeles stort behov for kærlighed og sikkerhed, og barnet har fungeret som sikring af dette. Ikke nødvendigvis direkte gennem barnet, som den eksisterende kvantitative forskning typisk fortolker det. Heller ikke udelukkende som kompensation for lavt selvværd og ontologisk usikkerhed fra barndommen. Men slet og ret for at sikre stabilitet og trygge rammer i deres forhold! At lavt selvværd og manglende ontologisk sikkerhed indirekte har indflydelse herpå er selvsagt. Men det er parforholdet, der fylder i pigerne! Også hos nogle af de piger, som har haft det, vi normalt kalder en ”god barndom”:

Ditte: Øhm, men det hang sammen med, at jeg ikke stolede på Søren overhovedet. Og så kan man godt tænke lidt ”ej, hvor smart er det så at få et barn sammen?” Men vi, mig og Søren, vi er glade for hinanden, og vi skulle nok få det til at fungere. Øhm, og så… vi ville ikke… vi synes ikke, at det barn, vi har, det er ikke noget negativt for os. Tværtimod, det har hjulpet os så langt, at nu kan vi bo

Side 87 af 104


hver for sig (bilag 5:7) (…) så tænkte jeg også bare ”hvis vi nu får Oscar, hvis vi nu får det her barn, så binder det os meget mere sammen, og vi kan ikke bare lige… Altså vi er nødt til at kæmpe for det her og blive glade for hinanden”. Så det var nok sådan meget det, jeg tænkte, at øh vi kan ikke bare sige stop, fordi nu er vi lige sure på hinanden altså, eller et eller andet. Så hvis vi får det her barn her, så er det altså også fordi, at det skal være rigtigt (bilag 5:8).

Interviewer: Jeg tænkte på det der, du sagde med, at jalousien er blevet nemmere efter, at du er blevet mor. Tror du, at det kan have noget at gøre med, at du føler dig mere sikker på ham?

Sanne: Det gør jeg nok også. Fordi han har to børn nu, og det ved folk også godt. Altså, han har et ansvar, og det kan jeg også godt mærke på ham nu (bilag 6:9).

Stort set alle pigerne oplever, at børnene er en faktor, der forbedrer forholdet mellem mor og far. Barnet binder parterne til hinanden. Argumentationen tyder således på, at der opstår en slags moralsk kontrakt om et fælles ansvar. Barnet bliver med andre ord medium for en moralsk binding af forholdet: Man bør ikke gå fra hinanden, når man har børn sammen. Livsplanen er ifølge Peter Berger udgangspunktet for den individuelle biografis udformning. Bäck-Wiklund skriver således om Bergers fremstilling af livsplan: ”Beslutningen om at få børn, med alt hvad det indebærer, gør forældreskabet til en af livsplanens mange mulige projekter. Ansvaret for barnet bliver en forlængelse af ansvaret for eget liv (…) Ydermere mødes mænds og kvinders individuelle livsplaner i barnet i et fælles familieprojekt” (Bäck-Wiklund 1999:10). Barnet bliver altså en strategi for at sikre stabilitet, trygge rammer og ”et fælles familieprojekt” - og det virker tilsyneladende. I hvert fald for en tid. Nogle af børnene er endnu ikke så gamle, og det skal problematiseres, hvorvidt mor og far stadig er sammen om fem år. Den kvantitative forskning dokumenterer, at oddsene for at være enlig stiger, hvis mødrene er unge ved fødslen. Datamaterialet indeholder ligeledes små antydninger af, at parforholdet muligvis kan briste over tid – om end pigerne på nuværende tidspunkt er afvisende overfor det:

Side 88 af 104


Mette: Det var, hvor Lars og mig, vi havde været uvenner, og hvor jeg følte, at nu skulle vi virkelig bare til at gå fra hinanden. Og så for at jeg ikke skulle stå med det hele selv. Så havde det nok været nemmere. Men der var jeg jo så langt henne, at det ikke kunne lade sig gøre. Men da overvejede man da, om det havde været det rigtige… Men det er så blevet nu… (bilag 4:11).

Amalie: Det snakker vi også tit om, at vi er ikke de unge forældre, der går fra hinanden. Vi er ikke dem.

Interviewer: I kommer ikke til at stå i statistikkerne?Amalie: Neej. Det håber jeg ikke. Det tror jeg heller ikke… Men

det ved jeg ikke, det kan jeg jo ikke sige. Der er kun gået 4 måneder (bilag 9:30).

Nogle af pigerne er således meget opmærksomme på statistikkerne, der fortæller, at de fleste unge forældre ikke bliver ved med at være sammen. De vil ikke være en del af de statistikker. Også på dette punkt oplever de tilsyneladende et behov for at vise omverdenen, at stigmatiseringen mod dem er ubegrundet.

Udover at børnene på flere måder har forbedret parforholdet, beskrives faren endvidere som en ressource for barnet. Dette kigger vi nærmere på i det følgende.

4.4.2 Far som ressource

Internationale studier konstaterer, at unge fædre på samme vis som unge mødre oplever forældreskabet positivt: ”(…) most express positive feelings about the child and want to be good fathers. (…) there is some evidens that succesfull fathering could be a turning point in young men’s lives. (…) Again, like teen mothers, fathers may be less of a social threat, more of a social possibility.” (Duncan 2007:378). Mit materiale antyder lignende tendenser. I denne forbindelse kan der argumenteres for, at interviews af fædrene på lige fod med mødrene kunne have været relevante og interessante. Fædrenes egne fortællinger kunne naturligvis have bidraget til et mere præcist billede af deres oplevelser end de andenhåndsinformationer, som mødrene kan bidrage med. Af hensyn til specialets rammer blev målgruppen dog afgrænset til mødrene i denne anledning. Det ændrer imidlertid ikke på, at mødrenes fortællinger indikerer, at fædrene med fordel kunne adresseres i fremtidige undersøgelser. For

Side 89 af 104


eksempel fortæller Ditte og Amalie således om fædrenes reaktioner, da de erfarede graviditeten:

Ditte: Han var jo også rigtig, rigtig glad. Altså, der var jo ikke noget der. Altså, det skulle lige opfattes, at det er altså alvor det her (bilag 5:5).

Amalie: Jeg var ude på toilettet, og jeg stod sådan lidt ”åååhhhhh” det var sådan helt, jeg kunne ikke lade være med at smile og grine sådan lidt og så alligevel være fuldstændig forbavset og skræmt på en måde. Og så listede jeg så ind til min kæreste, og det var så positivt. Og han sagde ”Uh, er det rigtig” og så knuser og grinte lidt og smilte og kyssede (bilag 9:5) (…) Og så René han var egentlig ikke sådan i byen, mens jeg var gravid, selvom jeg måske havde forstillet mig, at det ville han ikke lægge på hylden. Men det gjorde han faktisk fuldstændig, vil jeg sige.

Interviewer: Bad du ham om det?Amalie: Nej, det gjorde jeg ikke, men jeg tror bare, at han tænkte,

at nu var vi gravide, så nu skulle vi til at være voksne, og så går man ikke i byen hver eneste weekend og drikker sig helt i hegnet (bilag 9:7).

De øvrige mødre fremhæver ligeledes barnets far som en ressource i forhold til barnet. Han er der, og de understreger, at han vil (og ville) barnet! Dog må det bemærkes, at alle de unge mødre ligeledes udtrykker frustration over hans manglende initiativ i forhold til barnet. For eksempel kommer de med udtalelser som: ”Men Søren kan godt være sådan sløv i betrækket. Han gør sgu ikke tingene af sig selv, og det kan, det kan godt pisse mig lidt af, ikke også” (bilag 5:20).

Dette gør sig primært gældende i forhold til de helt små børn. Mødre med lidt større børn giver udtryk for, at faren er blevet bedre til at tage initiativ med tiden. Ligeledes forventer nogle af mødrene med små børn forbedring i takt med, at barnet bliver ældre. Dette er sandsynligvis ikke et mønster, som adskiller sig væsentligt fra forældre i andre aldersgrupper. I hvert fald skriver Bente Marianne Olsen således: ”(…) kom det bag på mig, at næsten ingen fædre er eneansvarlige for den daglige

Side 90 af 104


omsorg af børn under 2-3 års alderen i en orlovsperiode” (Olsen 2000:8). Endelig skal det ikke udelukkes, at mødrene selv har indflydelse på fædrenes manglende initiativ. I hvert fald leverer datamaterialet eksempler på, at mødrene kan have svært ved at overlade ansvaret til fædrene:

Sanne: Og det er med, at jeg måske tager mine børn i første række, før ham.

Interviewer: Gør du det?Sanne: Ja, det må jeg indrømme, og det… altså i starten, det er

lang tid siden, altså i starten, da havde han sådan lidt svært ved at forstå det, han syntes det var for meget altså. Også fordi jeg var måske, til at starte med der, jeg pylrede måske for meget om dem (bilag 6:1-2).

Amalie: (…) så ville jeg ikke, fordi jeg var ikke sikker på, at René kunne passe hende, når hun havde det sådan. Jeg tror, hun havde noget ondt i halsen eller et eller andet, og snottet igen. Jeg kom i hvert fald ikke ud at bowle med dem (bilag 9:13).

Fædrene er et overset aspekt i den eksisterende forskning om unge mødre/forældre. Med undtagelse af konstateringen af, at de oftest er fraværende i mødrenes og børnenes liv, nævnes de sjældent. Forskningen er tilsyneladende ”blind” overfor fædrene. Det er formentlig igen et eksempel på Ejrnæs’ pointe om, at fokus på den relativt forhøjede risiko for at være enlig (over tid) resulterer i, at det absolutte antal unge mødre, der lever i parforhold, overses. Dette er problematisk i to henseender. For det første i forbindelse med belysning af de unge mødres situation og for det andet dermed også at lave de rigtige indsatser. Yderligere forskning på området er derfor essentiel. Blandt andre Svend Åge Madsen argumenterer for, at fædre er en stor og vigtig ressource for deres børn. Således citerer Madsen (1999) Michael E. Lamb, der konkluderer på en gennemgang af international forskning på området: ”både mødre og fædre er i stand til både at være sensitive og at reagere indfølende på spædbarnet i samspil med det. Bortset fra amning er der ingen beviser for at kvinder er biologisk prædisponeret til at være bedre forældre end mænd. Sociale konventioner og ikke biologiske nødvendigheder ligger til grund for den traditionelle fordeling af forældreansvar” (Madsen m.fl. 1999:61). Citatet er møntet på

Side 91 af 104


forældreskabet i almindelighed. I de unge mødres situation er der endvidere tale om, at fædrene ”skrives ud” af billedet på grund af den kategorisering, der sker af de unge mødre som marginaliserede og isolerede; i det stereotype billede af den unge mor, eksisterer faren ikke.

4.4.3 Delkonklusion

Informanterne oplever, at barnets ankomst har en forbedrende effekt på parforholdet. Jalousien tager af, skænderierne reduceres, og begge parter bliver mere ”rolige”. Der opstår en moralsk kontrakt om et fælles ansvar. Endvidere opleves fædrene som en ressource for deres børn. Unge fædre er et overset aspekt i den eksisterende forskning. Resultater fra såvel internationale studier som dette speciale tyder dog på, at de unge fædre har ressourcer at tilbyde både mor og barn. Disse kunne muligvis udnyttes og understøttes bedre, end tilfældet er i dag. Yderligere undersøgelser er derfor af essentiel karakter.

Side 92 af 104


5 Konklusion

Specialet ”Unge Mødre – Et kvalitativt studium af seks unge mødre i Hjørring Kommune” tager udgangspunkt i seks kvalitative interviews med unge mødre i Hjørring Kommune. Fokus ligger på de unge mødres subjektive oplevelse og håndtering af deres situation, og analysen skal således besvare problemstillingen: Hvorledes oplever de unge mødre i Hjørring Kommune deres situation?

Baggrunden for problemstillingen er et kvalitativt videnshul i den danske forskning og til dels også den internationale. Endvidere må der konstateres inkonsistens i den eksisterende kvantitative og kvalitative forskning, hvilket gør et kvalitativt studium både interessant og relevant. Endeligt er det paradoksalt, at ’unge mødre’ de senere år samfundsmæssigt er konstrueret som et socialt problem til trods for, at der kvantitativt er tale om særdeles små og tilmed faldende tal.

De seks interviews bidrager med mange væsentlige og overraskende aspekter angående de unge mødres egne oplevelser af situationen. De væsentligste er de unge mødres oplevelse af ’stigmatisering’, ’identitet’ samt ’parforhold og farrolle’. Gennemgående må det konstateres, at de unge mødre dekonstruerer det sociale problem ’unge mødre’. De ser ikke sig selv som sociale afvigere, om end de er særdeles bevidste om, at det gør omverdenen. Stigmatisering er det kernebegreb, som er mest gennemgående i datamaterialet. Samtlige seks informanter udtaler således, at de under graviditeten havde forventninger om at blive stigmatiseret som følge af deres egenskab ’ung mor’. De fem beskriver desuden faktiske oplevelser med stigmatisering i stort omfang. Dette såvel i hverdagslivet som fra myndighedspersoner. Stigmatiseringen i hverdagslivet begås af tre grupper, 1) venner og bekendte, 2) familie og 3) personer i det offentlige rum. Den primære stigmatisering opleves fra venner og bekendte. Stigmatisering fra myndighedspersoner opleves primært fra læger og sygeplejersker, men også fra børnehave og dagplejer. Sundhedsplejersker opleves til gengæld ikke som stigmatiserende og dømmende til trods for, at informanterne på forhånd forventede stigmatisering heraf. Sundhedsplejerskerne bør tilsyneladende være opmærksomme på dette aspekt og på denne baggrund understrege to forhold i den indledende kontakt med unge mødre: 1) at sundhedspleje er et tilbud og 2) at deres funktion er at yde råd og vejledning – og ikke kontrol. Stigmatisering håndteres via forskellige mekanismer. Den aktive ’verbalt forsvar’ forekommer kun i forbindelse med

Side 93 af 104


stigmatisering fra myndighedspersoner, mens de passive kommer til udtryk såvel i hverdagslivet som i mødet med myndighedspersoner. Der tale om ’god-mor-identitet’, ’othering’, ’ignorering’, ’isolation/tilbagetrækning’, ’forbedring af stilling’, ’benægtelse af stigmatiseringsforekomst’ og ’”normalitetsindbildning”’. Heraf er den absolut mest gennemgående ’god-mor-identitet’, som alle informanterne benytter sig af.

De unge mødres erkendelse af, at de besidder en lav-position i samfundet, påtvinger dem desuden identitetsforhandling. Igen ses forhandlingen om ’god-mor-identitet’. Både håndteringsmekanismen ’god-mor-identitet’ og identitetsforhandlingen ’god-mor-identitet’ afføder et stort behov for ros og anerkendelse hos de unge mødre. Dette bør sundhedsplejerskerne holde sig klart i deres kontakt med dem. I forhandlingsprocessen konstruerer de unge mødre blandt andet positive diskurser om det tidlige moderskab, som eksempelvis ’jeg er ung sammen med mine børn’ og ’jeg kan få børn, selvom der er så mange, der ikke kan’. Moderskabet bliver værdiskabende, identitetsbærende og deres højeste prioritet. ’Prioritering af moderskabet’ er således på samme vis som ’omvendt bevisbyrde’, ’uddannelse’ og ’ambivalens’ en del af identitetsforhandlingen. De unge mødres fortællinger demonstrerer, at identitetsforhandlingen til tider kan være vanskelig som følge af ’identitetsforvirring’, rollekonflikter, dilemmaer og erkendelse af, at det tidlige moderskab har været på bekostning af andre ting. Dog opleves moderskabet som overvejende positivt, ligesom de unge mødre er dygtige til at forhandle, rationalisere og prioritere moderskabet. Omvendt bevisbyrde medfører, at informanterne konstant må bevise, at de er gode nok som mødre, samt at stigmatisering af dem ikke er berettiget. Dermed oplever de en indskrænkning i deres muligheder for at handle og agere i samfundet. Mange af de unge mødre oplever moderskabet som en motivationsfaktor til at foretage positive ændringer i deres liv. Eksempelvis at få en uddannelse. Uddannelse er dog af sekundær betydning som et middel til realisering af moderskabet. Ambivalens dækker over på den ene side behovet for hjælp og på den anden side behovet for ’normalitet’. Sundhedsplejerskerne må derfor bestræbe sig på at yde hjælp, uden at hjælpen føles som en ekstraordinær hjælp.

Et overraskende fund i datamaterialet er de unge mødres oplevelse af deres parforhold. De fleste af mødrene fortæller implicit eller eksplicit, at barnets ankomst har forbedret deres forhold til barnets far. Skænderierne er blevet mindre, jalousien er aftagende, og begge parter er blevet mere ”rolige”. For enkelte har barnet ligefrem været en strategi, de bevidst har udnyttet for at sikre stabilitet og trygge rammer i

Side 94 af 104


forholdet – og det virker tilsyneladende. Der opstår således en moralsk kontrakt om et fælles ansvar. Endelig tyder datamaterialet på, at der ligger en overset ressource i de unge fædre, som med fordel kunne udforskes nærmere.

Side 95 af 104


6 Abstract

The thesis "Young Mothers - A qualitative study of six young mothers in Hjørring municipality" is the final project in sociology education at Aalborg University. The focus is on young mothers' subjective experience of their situation and the analysis and answer to the problem: How do the young mothers in Hjørring municipality ex-perience their situation? is thus based on six qualitative interviews with young moth-ers in Hjørring municipality. The approach is as far as possible free of theory with the intent to capture new and unprecedented aspects.

The background to the problem is a qualitative lack of knowledge in the Danish re-search and partly also internationally. Moreover, inconsistencies are found in the ex-isting quantitative and qualitative research, which makes a qualitative study both in-teresting and relevant. Finally, it is paradoxical that the 'young mothers' in later years have been constructed as a social problem in society, despite of the fact that quantit-atively the number is extremely small and even declining.

The six interviews contribute many important and surprising aspects about the young mothers' own experience of their situation. The key is the young mothers' experience of 'stigma', 'identity' and 'intimate relationships and father role'. Generally, it should be noted that young mothers deconstruct the social problem 'young mothers'. They do not see themselves as social misfits, although they are very conscious of the out-side world doing so. Thus, they all said that during their pregnancies they had ex-pectations of being stigmatized because of their capacity 'young mum'. The five also describe actual experiences of stigma on a large scale in every day life as well as from authorities. In order to counter the stigma they have developed several manage-ment mechanisms; 'verbal defense', 'othering', 'ignoring', ´isolation/withdrawal ', 'im-proving the position ', 'denial of the stigma present' and 'normality entitlement'.

The young mothers' acknowledgement of holding a low position in society, force them to negotiate their identity. Again the negotiation of 'good-mother-identity' is de-bated. In this negotiation process the young mothers construct positive discourses on early motherhood, such as 'I am young with my children' and 'I can have children, al-though there are so many who cannot'. Motherhood becomes identity-sustaining for them and their highest priority. The young mothers' narratives demonstrate that iden-tity negotiation can sometimes be difficult because of role conflicts, dilemmas and recognition that early motherhood has been at the expense of other things. However,

Side 96 af 104


motherhood is mainly experienced as positive. Moreover, many of the young moth-ers experience motherhood as a motivation to make positive changes in their lives. For example, getting an education.

One surprising finding in the data is the young mothers' perception of their relation-ships. Most of the mothers told implicitly or explicitly, that the child's arrival has im-proved their relationship with the child's father. Squabbling has become smaller, jeal-ousy is declining and both parties have become more "calm". For some the child has actually been a strategy that they deliberately exploited in order to ensure stability and a safe environment in the relationship - and apparently it works. Finally, the data suggest that there is an overlooked resource in the young fathers, which could be ex-plored.

Side 97 af 104


7 Referencer

Andersen, Heine, Brante, Thomas og Olav Korsnes (Red.) 1998: Leksikon i sociologi. København: Akademisk Forlag.

Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo (Red.) 2004: Klassisk og moderne samfundsteori. København: Hans Reitzels Forlag A/S.

Bäck-Wiklund, Margreta (1999): Børn og familie i det postmoderne samfund. Social kritik nr. 61, 11. årgang 1999.

Beck, Ulrich (1997): Risikosamfundet – på vej mod en ny modernitet. København: Hans Reitzels Forlag A/S.

Becker, Howard S. (1998): Tricks Of The Trade. How to Think about Your Research While You’re Doing It. Chicago and London: The University of Chicago Press.

Becker, Howard S. (2005): Outsidere. Studier i afvigelsessociologi. København: Hans Reitzels Forlag.

Berthoud, Richard and Robson, Karen (2001): The Outcomes of Teenage Motherhood in Europe. Innocenti Working Paper No. 86. Florence: UNICEF Innocenti Research Centre.

Bonde, Hans, Carlsen, Søren, Jensen, Bo Green, Mousten, Leif, Vittrup, Henrik og Peter L. Aarslev (1994): Når du bli’r far. København: Aschehoug A/S.

Bossi-Andresen, Gitte og Jacobsen, Holger (Red.) (2008): Stemmer fra praksisfeltet. Fortællinger til inspiration i arbejdet med den tidlige indsats. København: Sundhedsstyrelsen.

Bourdieu, Pierre (1995): Distinksjonen. En sosiologisk kritikk av dømmekraften. Norge: Pax Forlag.

Bundgård, Lisbeth (1997): Unge forældre – på vej!. København: Sundhedsministeriet og Socialministeriet.

Christoffersen, Mogens Nygaard (1998): Spædbarnsfamilien. Rapport nr. 1 fra forløbsundersøgelsen af børn født i efteråret 1995. København: Socialforskningsinstituttet 97:25.

Christoffersen, Mogens Nygaard (2003): Teenage motherhood and in-duced abortion among teenagers. A longitudinal study of all 15 to 19 year old women born in 1996. København: Socialforskningsinstituttet Working Paper 2:2003.

Side 98 af 104


Christoffersen, Mogens Nygaard (2004): Familiens udvikling I det 20. århundrede. Demografiske strukturer og processer. København: Socialforskningsinstituttet 04:07.

Christoffersen, Mogens Nygaard og Lausten Mette (2008a): Early and late motherhood: Economic, familiy background and social conditions (Re-vised 14th November 2008). Socialforskningsinstituttet.

Christoffersen, Mogens Nygaard og Hussain, M. Azhar (2008b): Teenage pregnancies: Consequences of poverty, ethnic background, and social conditions. A longitudinal study of motherhood and induced abortion among 14 to 19 year old women born in 1981. København: Socialfor-skningsinstituttet Working Paper 04:2008.

Clausen, Mads Roke og Kjøller, Jakob (Red.): Mødrehjælpen. Fællesskab styrker unge mødre. Nr. 12. December 2007. København: Mødrehjælpen.

Crocker, Jennifer, Major, Brenda and Claude Steele (1998): “Social stigma” in Gilbert, Daniel T, Fiske, Susan and Gardner Lindzey (1998): The handbook of social psychology. Boston: McGraw-Hill.

Daguerre, Anne and Nativel, Corinne (2006): “Introduction: the construc-tion of teenage pregnancy as a social problem” in Daguerre, Anne and Nativel, Corinne (2006): When Children Become Parents. Welfare state responses to teenage pregnancy. Bristol: The Policy Press, University of Bristol.

Danmarks Statistik (2008): Befolkningens udvikling 2007. Vital statistics 2007. København: Danmarks Statistisk 2008.

Duncan, Simon (2007): What’s the problem with teenage parents? And what’s the problem with policy? Critical Social Policy 2007. 27: 307-334.

Duus, Gitte (2007): I gang med uddannelse eller arbejde – som ung mor. Mødrehjælpen.

Ejrnæs, Morten, Gabrielsen, Gorm og Per Nørrung (2006): Social opdrift - social arv. København: Akademisk Forlag.

Faber, Stine Thidemann (2008): På jagt efter klasse. Ph.d.-afhandling, Institut for Sociologi, Sociale Forhold og Organisation. Aalborg Universitet.

Fulgsang, Lars m.fl. (2003): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. På tværs af fagkulturer og paradigmer. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.

Side 99 af 104


Giddens, Anthony (1991): Modernitet og selvidentitet. København: Hans Reitzels Forlag A/S.

Glavind, Niels (2006): Udsatte grupper blandt børnefamilierne – enlige og unge mødre. København: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Goffman, Erving (1975): Stigma. Om afvigerens sociale identitet. København: Nordisk Forlag A/S.

Goldthorpe, John H. (1996): Class analysis and the reorientation of class theory; the case of persisting differentials in educational attainment. Brit-ish Journal of Sociology, 47, 3:481-505.

Halvorsen, Knut (2002): ”Indledning” i Sociale problemer. En sosiologisk innføring. Oslo: Fagbokforlaget.

Hanna, Barbara (2001): Negotiating motherhood: the struggle of teenage mothers. Journal of Advanced Nursing. Vol. 34, no. 4, June 2001:456-464.

Hanne, Mona og Weinreich, Elvi (Red.) (2002): Sundhedspleje – teori og praksis. København: Munksgaard Danmark.

Hansen, Anette, Hansen, Susanne Pihl og Anna Louise Stevnhøj (2002): Meget unge og sårbare mødre. Fokus på arbejdsmarkedsperspektivet. Aarhus: Formidlingscenter Aarhus.

Hansen, Anette og Stevnhøj, Anna Louise (2004): Ung og sårbar mor – fra før graviditet til job. Århus: CABI. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats.

Hansen, Susanne Pihl, Jepsen, Ditte Kløcker og Esther Malmborg (2005): Alexandrakollegiet. En evaluering af unge enlige mødres vej mod selvforsørgelse. København: Udviklings- og formidlingscenter for børn og unge samt Mødrehjælpen.

Henriksen, Lars Skov (2006): ”Stigmatisering, marginalisering og afvigelse – sociologisk set” i Grit Niklasson (Red.) (2006): Samfund og kultur i sundhedsarbejdet. København: Bogforlaget Frydenlund.

Hoffman, Saul D. (1998): Teenage Childbearing Is Not So Bad After All… Or Is It? A Review of the New Literature. Family Planning Perspectives. Vol. 30, no. 5, September-October 1998:236-243.

Jacobsen, Michael Hviid og Kristiansen, Søren (2001): Farligt feltarbejde – etik og etnografi i sociologien. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.

Side 100 af 104


Jacobsen, Michael Hviid, Kristiansen, Søren og Annick Prieur (Red.) (2005): Liv, fortælling og tekst. Strejftog i kvalitativ sociologi. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.

Jespersen, Cathrine og Sivertsen, Morten Behrens (2005): Unges sociale problemer. En forskningsoversigt. København: Socialforskningsinstituttet 05:21.

Kiernan, Kathleen E. (1997): Becoming a Young Parent: A Longitudinal Study of Associated Factors. London: Blackwell Publishing on behalf of The London School of Economics and Political Science.

Kjøller, Jakob (Red.) (2009): Mødrehjælpen. Vi tror på dig. Årsberetning 2008. Nr. 18. Maj 2009. København: Mødrehjælpen.

Knudsen, Lisbeth og Valle, Ann-Karin (2006): “Teenage reproductive be-haviour in Denmark and Norway: lessons from the Nordic welfare state” in Daguerre, Anne and Nativel, Corinne (2006): When Children Become Parents. Welfare state responses to teenage pregnancy. Bristol: The Policy Press, University of Bristol.

Kvale, Steinar (1997): Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag.

Link, Bruce G. and Phelan, Jo C. (2001): Conceptualizing Stigma. Annual Reviews Sociology. Vol. 27. 2001:363-385.

Madsen, Svend Aage, Munck, Hanne og Marianne Tolstrup (1999): Fædre og fødsler. Viborg: Frydenlund grafisk og forfatterne.

McDermott, Elizabeth and Graham, Hilary (2005): Resilient Young Moth-ering: Social Inequalities, Late Modernity and the ‘Problem’ of ‘Teenage’ Motherhood. Journal of Youth Studies. Vol. 8, no. 1, March 2005:59-79.

Mead, George Herbert (2005): Sindet, Selvet og Samfundet. København: Akademisk Forlag.

Minuchin, Patricia, Colapinto, Jorge og Salvador Minuchin (2007): Udsatte familier i et ressource perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag.

Olsen, Bente Marianne (2000): Nye fædre på orlov – en analyse af de kønsmæssige aspekter ved forældreorlovsordninger. Ph.d.-afhandling. København: Sociologisk Institut.

Side 101 af 104


Poulsen, Pernille Grouleff (2003): ”Mødrehjælpen 1983-2003” i Simonsen, Hanne m.fl. (Red.) (2003): Mødrehjælpen. 20 års jubilæum. Nr. 2. Oktober. 2003. København: Mødrehjælpen.

Spear, Hila J. (2004): A follow-Up Case Study on Teenage Pregnancy: ”Havin’ a Baby isn’t a Nightmare, but it’s Really Hard”. Pediatric Nursing. Vol. 30, no. 2, March-April 2004:120-125.

UNICEF (2001): A league table of teenage births in rich nations. Inno-centi Report Card. Issue No. 3, July 2001. Florence: UNICEF Innocenti Research Centre.

Velfærdsministeriet (2009): Vejledning om ansøgning til puljen: Kollegier og ambulante tilbud til unge, enlige og sårbare mødre § 15.75.11.20.

Wilson, Helen and Huntington, Annette (2005): Deviant (M)others: The construction of Teenage Motherhood in Contemporary Discourse. Journal of Social Policy. Pol., 35, 1:59-76.

Yardley, Elizabeth (2008): Teenage mothers’ experiences of stigma. Journal of Youth Studies. Vol. 11. No. 6, December 2008:671-684.

Internetkilder (alle internetkilder kan ses i bilag 10):Internetkilde 1:http://www.hjoerring.dk/sw66568.asp lokaliseret på World Wide Web den 18. oktober 2009. Internetkilde 2: http://www.ism.dk/TEMAER/SOCIALE-OMRAADER/BOERN-UNGE-OG-FAMILIE/UDSATTE-BOERN-OG-UNGE/SAERLIG-STOETTE/Sider/Start.aspx lokaliseret på World Wide Web d. 10. december 2009. Internetkilde 3:http://www.ism.dk/data/Dokumentertilnyheder/2009/Aftale%20om%20Barnets%20Reform1.pdf lokaliseret på World Wide Web d. 10. december 2009. Internetkilde 4:http://www.ism.dk/Temaer/sociale-omraader/Boern-unge-og-familie/barnets-reform/baggrundforbarnetsreform/Sider/Start.aspx lokaliseret på World Wide Web d. 10. december 2009. Internetkilde 5:http://www.ism.dk/Temaer/sociale-omraader/Boern-unge-og-familie/barnets-reform/proces-og-arbejdsplan/Sider/Start.aspx lokaliseret på World Wide Web d. 10. december 2009. Internetkilde 6:

Side 102 af 104

http://www.ism.dk/Temaer/sociale-omraader/Boern-unge-og-familie/barnets-reform/proces-og-arbejdsplan/Sider/Start.aspx

http://www.ism.dk/Temaer/sociale-omraader/Boern-unge-og-familie/barnets-reform/proces-og-arbejdsplan/Sider/Start.aspx

http://www.ism.dk/Temaer/sociale-omraader/Boern-unge-og-familie/barnets-reform/baggrundforbarnetsreform/Sider/Start.aspx

http://www.ism.dk/Temaer/sociale-omraader/Boern-unge-og-familie/barnets-reform/baggrundforbarnetsreform/Sider/Start.aspx

http://www.ism.dk/data/Dokumentertilnyheder/2009/Aftale%20om%20Barnets%20Reform1.pdf

http://www.ism.dk/data/Dokumentertilnyheder/2009/Aftale%20om%20Barnets%20Reform1.pdf

http://www.ism.dk/TEMAER/SOCIALE-OMRAADER/BOERN-UNGE-OG-FAMILIE/UDSATTE-BOERN-OG-UNGE/SAERLIG-STOETTE/Sider/Start.aspx

http://www.ism.dk/TEMAER/SOCIALE-OMRAADER/BOERN-UNGE-OG-FAMILIE/UDSATTE-BOERN-OG-UNGE/SAERLIG-STOETTE/Sider/Start.aspx

http://www.hjoerring.dk/sw66568.asp


http://www.ism.dk/Temaer/sociale-omraader/Boern-unge-og-familie/barnets-reform/regeringensudspil/Sider/Start.aspx lokaliseret på World Wide Web d. 10. december 2009.

Internetkilde 7:http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1024 lokaliseret på World Wide Web den 27. oktober 2009.Internetkilde 8: http://nui.epp.eurostat.ec.europa.eu/nui/submitViewTableAction.do lokaliseret på World Wide Web d. 25. september 2009.Internetkilde 9: http://images.google.dk/images?q=billeder+unge+m%C3%B8dre&sourceid=ie7&rls=com.microsoft:da:IE-SearchBox&oe=&redir_esc=&um=1&ie=UTF-8&ei=jiWZS5y6OcXe-Qb66vW1Cg&sa=X&oi=image_result_group&ct=title&resnum=1&ved=0CBMQsAQwAA lokaliseret på World Wide Web d. 9. marts 2010.

Side 103 af 104

http://images.google.dk/images?q=billeder+unge+m%C3%B8dre&sourceid=ie7&rls=com.microsoft:da:IE-SearchBox&oe=&redir_esc=&um=1&ie=UTF-8&ei=jiWZS5y6OcXe-Qb66vW1Cg&sa=X&oi=image_result_group&ct=title&resnum=1&ved=0CBMQsAQwAA



http://nui.epp.eurostat.ec.europa.eu/nui/submitViewTableAction.do

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1024

http://www.ism.dk/Temaer/sociale-omraader/Boern-unge-og-familie/barnets-reform/regeringensudspil/Sider/Start.aspx

http://www.ism.dk/Temaer/sociale-omraader/Boern-unge-og-familie/barnets-reform/regeringensudspil/Sider/Start.aspx


8 Bilag

Bilag 1: Metode.

Bilag 2: Brev til unge mødre.

Bilag 3: Interviewguide.

Bilag 4: Transskribering af interview med Mette.

Bilag 5: Transskribering af interview med Ditte.

Bilag 6: Transskribering af interview med Sanne.

Bilag 7: Transskribering af interview med Lotte.

Bilag 8: Transskribering af interview med Heidi.

Bilag 9: Transskribering af interview med Amalie.

Bilag 10: Internetkilder.

Alle bilag kan ses på vedlagte CD-rom.

Side 104 af 104

Documents

1projekter.aau.dk/projekter/files/19765054/Speciale... · Web viewSpecialet ”Unge Mødre – Et kvalitativt studium af seks unge mødre i Hjørring Kommune” er det afsluttende