FAMILIELIV

74 VORESBØRN.DK 75VORESBØRN.DK

FAMILIELIV

Middagslur udenfor, naturlige fødsler og offentlig amning. Noget, mange af os danske mødre tager for givet, men

hvad siger tre udenlandske mødre, bosat i Danmark, til det?

Hvad har undret jer mest ved danske mødre? O Carolina, Brasilien: Hvis jeres baby taber sutten på jorden, samler I den op, sutter på den selv og stikker den i mun-den på babyen igen. Jeg synes, det er lidt mærkeligt, voksne har jo en anden bakterieflora i munden. Jeg kunne al-drig selv finde på det. Jeg tager bare en ekstra med. O Chiara, Italien: Jeg kunne nu godt finde på at lave suttetricket. Jeg synes til gengæld, det er mærkeligt, at alle børn sover ude. Både hvad angår vejr og sikkerhed. Jeg ville kun gøre det, hvis jeg boede i en tæt lukket have. I Italien ville det slet ikke være okay! O Carolina, Brasilien: Jeg kan faktisk godt se, hvor sundt det er for børn at sove ude. Jeg gør det her i Danmark med min søn, men i Brasilien ville det være for farligt. Min familie så et foto af min søn, der sov ude, og sagde – nok lidt for sjov – at jeg var en dårlig mor. O Shira, Israel: Det er alt for varmt i Is-rael til at sove udenfor. Der er det rarere indenfor. Men én ting, jeg undrer mig over, er jeres meget strikse sukkerpolitik hos de fleste mødre og i institutioner – det er lidt sært. Som barn kommer man

TE

KS

T C

HR

IST

INA

FA

BR

IN L

AR

SE

N F

OT

O K

AA

RE

SM

ITH

HVORFOR PUTTER

I JERES BØRNSSUTTER I MUNDEN?

›

Tre udenlandske

mødre

Carolina – kommer fra

Brasilien.

Shira – kommer fra

Israel.

Chiara – kommer fra

Italien.

FAMILIELIV

76 VORESBØRN.DK 77VORESBØRN.DK

FAMILIELIV

MOR: Carolina Farias Christensen, 39 år, bygningskonstruktør.KOMMER FRA Brasilien.GIFT MED Casper Falck Christen-sen, 36 år, maskinmester.BØRN Eric,17 mdr. og en lillebror eller lillesøster på vej.

MOR Shira Greenzaid, 42 år, magister i kunsthistorie.KOMMER FRA Israel.GIFT MED Lars Harboe, 40 år, musiker og underviser.BARN Helena, 4! år.

MOR Chiara Molnár, 30 år, SFO-koordinator. KOMMER FRA Italien.GIFT MED László Molnár, 28 år, musiker.BARN Dániel, 10 mdr.

jo ikke engang med boller eller kage, når der er fødselsdag, som man ville gøre i Is-rael. Det er lidt trist, at det er så stramt.

Hvad er jeres holdning til offentlig amning?O Carolina, Brasilien: Jeg har kun am-met offentligt få gange, fordi jeg er for blufærdig. Men jeg synes, det er fint, så længe mødre ikke viser brystet. Man må godt i Brasilien, men de færreste gør det,

fordi brasilianske kvinder går i flot og smart, stramt tøj – ikke praktisk amme-tøj. Amning klarer man derhjemme. Og så giver man flaske ude. O Chiara, Italien: Jeg ville gerne have ammet offentligt her i Danmark, men jeg kunne ikke amme. Italien er mere gam-meldags. Der er ikke nogen love imod det, men der er uskrevne regler. Det er kun der, hvor man i forvejen er afklædt, som for eksempel på stranden, det er okay. O Shira, Israel: Jeg er ikke så vild med

offentlig amning, og jeg ville nok ikke gøre det selv. Jeg føler mig akavet, når en kvinde sidder og ammer ved siden af mig. I Israel er det blevet mere accepte-ret med offentlig amning. Men det er ikke alle kvinder, som dækker sig til, og det kan de ortodokse jøder ikke lide.

Hvad tænker I om at føde na-turligt frem for ved kejsersnit? O Carolina, Brasilien: Jeg er vild med ›

tanken om, at man tilstræber naturlig fødsel i Danmark. De fleste i Brasilien får kejsersnit for at slippe for smerten. Samtidig får lægerne højere betaling for at udføre et kejsersnit, så de anbefaler det. Min mor fødte dog efter eget valg mig og mine to søskende naturligt, og jeg håbede selv på en naturlig fødsel. Mit barn var dog for stort, og det endte med kejsersnit. Efter min mening tog det også personalet på den danske fø-deafdeling for lang tid at beslutte sig for

kejsersnit, fordi de ville have, at jeg skulle føde naturligt. O Chiara, Italien: Jeg værdsætter også danske mødres indsats for at gøre, hvad de er skabt til, men jeg synes, man skal have lov at vælge selv fra start. Jeg fødte her i Danmark og fik en epidural til sidst efter at have tigget om det, men så var der jordemorskift, og hun satte fødslen på standby, til epiduralen ikke virkede længere, da hun ikke kunne lide bedøvelse. Det valg brød jeg mig ikke om. I Italien får stort set alle fødende automatisk en epidural. De fleste er bange for smerten, tror jeg. O Carolina, Brasilien: Jeg fik da valget her i Danmark. Jeg kunne selv have valgt epidural eller kejsersnit. O Shira, Israel: Jeg ville så gerne have født naturligt, men jeg fik kejsersnit, da jeg har problemer med mine nyrer. I Israel får de fleste en epidural, da mange ortodokse jøder får op til 10-12 børn. De kan også vælge at få kejsersnit, men det koster penge, hvis der ikke er nogen helbredsmæssig grund til det.

Hvordan har I det med den danske måde at opdrage på? O Carolina, Brasilien: Jeg kan godt lide, at danske børn må slå sig og kravle højt op, uden at forældre panisk kaster sig ef-ter dem. I Brasilien er alle børn overbe- ›

skyttede. Hvis de kravler i en lav sofa, er der altid én, som tager dem ned med det samme. I Brasilien ville forældrene aldrig lade deres barn kravle op i en høj stol selv, selv om barnet kan. Forældrene bæ-rer deres børn rundt. Min danske mand vil ikke have, jeg pylrer. O Chiara, Italien: Nej, danske forældre pylrer ikke. De kommer kun over til et grædende barn, hvis der er tale om lidt større kriser, og ting barnet skal have hjælp til. I Italien kommer forældre spæ-nende ved hvert klynk. Jeg undrer mig dog over, at børn i Danmark må gå fra bordet, før de har spist op, og at de må spise i sofaen. Det ville aldrig ske i Ita-lien! Der er mere disciplin. Der er sær-lige tider til mad, til lektier og til hygge. Her i Danmark er der efter min mening indimellem for få grænser. O Shira, Israel: Danske og israelske for-ældre er ret ens, hvad angår disciplin, men jeg synes, danske børn er for lidt ude i naturen. Til gengæld er der lidt for mange indendørsaktiviter med Ipad og tv, og alt skal arrangeres på forhånd – for eksempel legeaftaler. Noget skyldes nok vejret, men i Israel er ungerne ude hele tiden.

Er danske børn mere eller mindre autoritetstro end børn i jeres hjemlande? O Carolina, Brasilien: Jeg er glædeligt overrasket over danske børns rolle i fa-milien, hvor de betragtes som ligevær-dige små personer. Jeg var au pair i en dansk familie engang, og forældrene talte til deres fire døtre, som om deres mening virkelig vægtede. Sådan oplever jeg ofte forholdet mellem danske børn og deres forældre. I Brasilien er det meget mere ‘jeg ved, hvad sandheden er. Det ved du ikke, barn!’. O Chiara, Italien: Ja, i Danmark kan man diskutere med sine forældre. Men i Italien er mødrene dem, børnene har mest kontakt med, og så kommer fæd-rene hjem fra arbejde og taler. Og så lyt-ter børnene. Men de siger ham ikke imod. Jeg synes dog ikke, at den danske måde at gøre det på altid fungerer – dan-ske forældre kan være for bløde. O Shira, Israel: I Israel er børnene mere selvstændige. Børn får pligter og ansvar meget tidligere i Israel end i Danmark.

Hvad med fars rolle i familien?O Carolina, Brasilien: Både mor og far deltager aktivt i hverdagen med diverse

FAMILIELIV

78 VORESBØRN.DK 79VORESBØRN.DK

TÆT PÅ

Jeg føler mig akavet, når en kvinde sidder og ammer ved siden af mig.Shira, Israel

Jeg kan godt lide, at danske børn må slå sig og kravle højt op, uden at forældre panisk kaster sig efter dem. I Brasilien er alle børn overbeskyttede. Carolina, Brasilien

opgaver. Jeg synes, det virker bedre, end hvor jeg kommer fra. I Brasilien laver fædre sjældent husarbejde og blander sig i mindre grad i opdragelse end mødre. O Chiara, Italien: Ja, det er på samme måde i Italien. Fædrene ved slet ikke, hvor hårdt det er at have med børn at gøre. De hjælper ikke så meget hjemme, men tjener pengene. Jeg kan godt lide, at der er to arbejdende forældre i Danmark og et fælles ansvar for husarbejde – så-dan nogenlunde. O Shira, Israel: Jeg synes også, det vir-ker meget lige mellem kønnene her i Danmark, selv om måske ikke alle dan-ske kvinder er enige i det, ha ha. Men i Is-rael er det som Brasilien og Italien. Det er mere mandschauvinistisk. Begge foræl-dre arbejder, men moren må gå tidligt fra arbejde for at hente børn og være sam-men med dem, til far er hjemme og må-ske hjælper med at lægge dem i seng. Et mandsdomineret samfund, hvor kvinden dog bestemmer det meste i hjemmet.

Hvad mener I om den danske barselsorlov? O Carolina, Brasilien: Fantastisk ord-ning. Da jeg var gravid første gang, tænkte jeg, at jeg ville hurtigt tilbage på arbejde, at det var for lang tid at være væk. Men nu venter jeg mig igen og tæn-ker, at det bestemt ikke er for lang tid. I Brasilien har kvinder fire måneder, og fædre har fem dage! Det er jo frygteligt kort tid, før man så afleverer sin lille baby til en au pair. O Chiara, Italien: Jeg elsker den danske model. Jeg blev endda forfremmet, to uger inden jeg gik fra på barsel! I Italien tør man næsten ikke nævne, at man er gravid – det er den sikre vej ned ad karri-erestigen. Alle tror, at Italien er familier-nes land, men det er det ikke mere. I mit første job i Italien blev jeg udspurgt om, hvor stabilt mit forhold til min kæreste var, så de kunne regne ud, om jeg var tæt på at skulle have børn. Trist! Der er kun fire måneders barsel – derefter tager bedsteforældrene over. Ikke fordi de nødvendigvis vil, men fordi man ikke kan få en vuggestueplads. Det er altså ikke ren familiehygge – men nødvendig hjælp. Modsat hvad mange tror om Italien. O Shira, Israel: Ja, også i Israel er bar-selsorloven en joke. 14 uger. Man kan holde længere barsel, men uden at få penge. Derefter er det bedsteforældre el-ler privat børnepasser. Jeg er vild med den danske model. Det er et kæmpe plus.

Man kan nyde sine børn. Det gør det nemmere at aflevere ungerne, når de så skal i institution, fordi man har haft så skøn en tid sammen med dem.

Er børn for meget i institution i Danmark?O Carolina, Brasilien: Jeg synes, bør-nene virker, som om de nyder det. Det er slet ikke lang tid, børn er i institution her sammenlignet med Brasilien. O Chiara, Italien: I har fantastiske insti-tutioner og private børnepassere, hvor danske forældre med god samvittighed kan aflevere ungerne længe. Forældre her kan arbejde uden at føle sig skyl-dige – sådan er det slet ikke i Italien. O Shira, Israel: Vi henter vores datter så tidligt, vi kan. Vi vil ikke have et insti-tutionsbarn. Men de børn, der er længst i institution her i Danmark, er der langt kortere end de fleste i Israel – og i Israel er der to-tre voksne til 35 børn. Trist, men sandt. Så vær I glade for det, I har, danske mødre!

Hvad kan I som udenlandske mødre lære af danske mødre? O Carolina, Brasilien: At gå til babys-vømning og rytmik. Der er så mange skønne aktiviteter for babyer. Det er der ikke for helt små babyer i Brasilien. O Chiara, Italien: At være stolt af at være gravid. I Danmark behøver man ikke føle sig skyldig over at være gravid som i Italien, hvor man er til besvær for arbejdspladsen, som jeg fortalte før. O Shira, Israel: At bruge trafikbøger. Min datter elsker dem. Børn i Danmark lærer hurtigt og på en sjov måde om tra-fikken, og det betyder helt sikkert noget for antallet af ulykker.

Hvad kan danske mødre så omvendt lære af jer?O Carolina, Brasilien: Danske mødre burde danse mere med deres børn. Og med deres mænd! Det er en del af vores liv i Brasilien, at forældre ofte danser med hinanden og med deres børn. Min danske mand danser for eksempel som en robot, ha ha. O Chiara, Italien: Babyer skal for hur-tigt kunne spise det samme som voksne her i Danmark. Gerne som fingermad, som de så kan kaste med. Og mange har problemer med det. Jeg giver min søn noget andet, end vi får og i pureret form,

Det er mærkeligt, at alle børn sover ude. Det ville slet ikke være okay i Italien!

Chiara, Italien

men jeg ved hver dag, præcis hvor meget protein, kulhydrat og lignende han får, fordi jeg laver portionerne selv. O Carolina, Brasilien: Det er jeg ikke enig i. Jeg synes den danske model, med at spise det samme, fungerer rigtig godt: At man introducerer en masse og gør det igen og igen, til barnet tør prøve. Shira, Israel: Jeg synes, danske mødre burde komme mere udendørs og også sende deres børn mere ud at lege. I lever ikke så sundt i og med naturen, som man gør i Israel. Og så blive bedre til at lære andre mødre fra for eksempel børne-