TEMAundervisning Forår 2015: Den vidunderlige Gud!

Dette dokument indeholder:

Kopi-ark til lektion 1

Kopi-ark til lektion 2

Noter til underviseren, lektion 1

Noter til underviseren, lektion 2

Lidt om struktur og et udkast til gudstjeneste

Temaundervisning: Den vidunderlige Gud!

Lektion 1. Den vidunderlige treenige Gud

Gud er både én Gud og samtidig tre personer. Vi har valgt at beskrive dette med ordet ”Treenighed”, selv om dette ord ikke står i Bibelen. Men sagen står der rigtig meget om i Bibelen, og i denne lektion vil vi prøve at dykke ned i lidt af det. I denne lektion vil vi især have fokus på, at Guds dybeste væsen er at være et kærlighedens fællesskab – og at udbrede dette fællesskab til flere.

1. Èn Gud – tre personer

Vi møder de tre personer i fx Matt 28,19 og 2 Kor 13,13: Faderen (Gud), Sønnen (Herren Jesus Kristus) og Helligånden. Vi møder forkyndelsen af, at der er kun én sand Gud i fx 5 Mos 6,24 og Rom 3,30. Dette, at Gud er én Gud og samtidig tre personer, har teologer meget tidligt i kirkehistorien givet en betegnelse: ”Treenigheden” – altså ”tre i én”. Det har ofte voldt kristne hovedbrud at skulle forholde sig til dette. Det hele virker meget mystisk og som noget, der egentlig mest er et problem.

2. Mysteriet åbenbares: kærlighedens fællesskab

For Bibelen er et ”mysterium” ikke en uløselig gåde, men en hemmelighed. Ef 3,9ff: Det var en hemmelighed, at Guds frelsesplan hedder Jesus – men nu har Gud åbenbaret denne hemmelighed for os! Hemmeligheden om Treenigheden hører med til denne frelsesplan. 1 Mos 1,26: Gud er i flertal og skaber mennesket i sit billede. Og ligesom to mennesker skal blive ét kød, sådan er Guds tre personer ét. De er ét i kærlighedens fællesskab, for Guds dybeste væsen er kærlighed 1 Joh 4,8. Gud Fader har fra evighed af elsket Sønnen (Joh 17,24) og præsenterer dette ved Jesu dåb, Luk 3,21f (og ved bebudelsen Luk 1,35). Faderen udruster Sønnen med Helligånden. ”Kristus” = ”Messias” = ”Salvet med Ånden”. Dybest set arbejder de tre personer sammen om alt (fx 1 Mos 1,1f og Åb 22,17f), men alligevel kan man antyde en grov ”arbejdsfordeling”: Far er Skaberen, Søn er ”Frelseren” og Ånd er ”Livgiveren”.

3. Gud vil udbrede fællesskabet

I Michael Reeves bog ”Den smukke Gud” læser vi: Hvis Gud ikke besad en godhed, der måtte formidles og spredes, ville han aldrig have skabt verden. Far, søn og Helligånd var lykkelige i sig selv og frydede sig i hinandens selskab, før verden var til. Hvis ikke det var, fordi Gud nyder at formidle og sprede sin godhed, ville der aldrig have været nogen skabelse eller nogen frelse.

Frelsesplanen er tydelig: vejen til fællesskabet med Gud går gennem Sønnen til Faderen Joh 14,6. Helligånden er den ”Talsmand” der gør denne forbindelse mulig ved at give mennesker troen Joh 14,26 og 16,7. Helligånden skaber fællesskabet 2 Kor 13,13. Hebr 1,3: Jesus er Guds ”selfie”, Guds selvportræt. Faderen elsker Sønnen og gennem ham flyder denne kærlighed videre til os mennesker Joh 15,9. Faderens kærlighed er altså det, det hele begynder med – og denne kærlighed deler han med Sønnen og Ånden – og os! Faderen har også delt sin kongemagt med Sønnen 1 Kor 15,24f, og til sidst vil Sønnen give den tilbage til Faderen. Da Gud skabte os i sit billede, måtte det naturligvis være til kærlighed. Vi er skabt til at elske Gud og mennesker Matt 22,37f.

4. Den vidunderlige Gud

Vi kan nu samle op: Gud har altid været et fællesskab. Han har ikke med tiden udviklet sig til at blive flere. Det er Guds dybeste væsen at være til og at være et kærlighedens fællesskab. Dette fællesskab består af tre personer: Far, Søn og Ånd, der ønsker at udbrede dette kærligheds-fællesskab og derfor skabte verden. Denne udbredelse sker grundlæggende ved at Faderen sender Sønnen, formidlet ved Helligånden. Sønnen frelser os ved sin selvopofrende kærlighed (se meget mere i lektion 2). Alt dette må få os til at takke og tilbede vores vidunderlige Gud!

Temaundervisning: Den vidunderlige Gud!

Lektion 2. Fællesskabet med den vidunderlige Gud

Gud er treenig. Han er et kærlighedens fællesskab af tre personer: Far, Søn og Ånd. I denne lektion skal vi have fokus på, hvordan Gud prøver at få os mennesker med ind i dette kærlighedens fællesskab – og hvordan han tackler den situation, at vi ikke lever, som han har skabt os til at leve.

1. Kort opsamling fra lektion 1: Én Gud – kærlighedens fællesskab mellem Far, Søn og Ånd

Se eventuelt arket fra lektion 1, der indeholder alle deltaljerne.

2. Herlighed, hellighed, vrede

Gud har tydeligt fortalt os, at hans dybeste væsen er kærlighed og det at ville udbrede kærlighedens fællesskab til flere. Denne viden om Gud skal vi have med, når vi ser på alt andet af det, Gud fortæller os. Således også, når han fortæller os om sin herlighed, sin hellighed og sin vrede. Vores forståelse af disse tre ting skal være præget af, at vi ved, at Gud er et kærlighedens fællesskab. Ef 1,14. Guds frelse af os fører til, at vi bliver til lov og pris for hans ”herlighed” (”tyngde”): Gud elsker os og vil dele sin herlighed med os! Dette sker, når vi lovpriser ham. ”hellighed” betyder ”skilt ud”: Guds kærlighed er så fantastisk, at den totalt skiller sig ud fra alt andet! Gud vil ikke isolere sig i ”udskilthed”, men dele sin hellige kærlighed med os. Problemet er (Rom 1,13), at vi er blevet indkroget i vores egen egoisme i stedet for at leve i den kærlighed, Gud skabte os til. Dette nedkalder Guds ”vrede” over os. Vreden kommer, når den kærlige Gud oplever, at nogen og noget vil ødelægge kærligheden. Vreden er et forsvar for kærligheden.

3. Den treenige Gud frelser og velsigner

Guds kærlighed står i et dilemma mellem sin kærlighed til og sin vrede over os. Løsningen er, at han i selvopofrende kærlighed lader Sønnen betale vores regning Kol 2,14! Som Michael Reeves siger i sin bog ”Den smukke Gud”: Uden korset ville vi aldrig have kunnet forestille os dybden og alvoren i ordene om, at Gud er kærlighed. I sin kærlighed vil Gud dele al himlens åndelige velsignelse (Ef 1,3) med os. Dette sker ved, at Faderen giver det til Sønnen, der så – via arv – giver det videre til dem, der tror på ham (Ef 1,11). Helligånden giver os troen på, at Sønnen på denne måde deler sit barnekår med os (Gal 4,4-7), så vi også må kalde Gud for ”Abba” (”Farmand”). Reeves skriver: Tænk på, hvem Sønnen egentlig er: Han er den, som for altid fuldstændig elskes af sin Far. Faderen vil aldrig moderere eller tilbageholde sin kærlighed til Sønnen – og det er det, Sønnen efter Faderens vilje er kommet for at dele med os.

4. Salvet med Ånden

2 Mos 40,13-15. Da Gud indstifter gudstjenesteordningen for sit folk, er ypperstepræsten Aron en meget central skikkelse. Han skal salves med olie som et symbol på, at ligesom olien kommer ud over ham, således kommer Helligånden ud over ham og udruster ham – og alle de senere præster - til tjenesten. I Det Nye Testamente ophæves denne præsteordning og i stedet siges det om hele menigheden, at den er Kristi legeme med Kristus selv som hoved. Vi kan fremstille det således, at fra Kristi hoved flyder Helligånden ned over alle os kristne i menigheden, så vi også udrustes til tjenesten. Ved dåb og tro tager Helligånden bolig i os (ApG 2,38) og derved tager hele den treenige Gud bolig i os Joh 14,15-31. I vores bønsliv må vi bede til hvem af personerne, vi vil – det ender jo samme sted. Men det typiske i NT er at bede til Faderen i kraft af det, Jesus har gjort, og ved Åndens hjælp.

5. Evangeliet – fortalt 3-2-1

Se særskilt ark.

TIL UNDERVISEREN:”Den smukke Gud” (Credo [Lohse]) af Michael Reeves er en forholdsvis letlæst meget opbyggelig bog, der netop sætter fokus på, hvad det siger om Gud, at noget af det dybeste i hans væsen er treenigheden. En bog, der vil flytte ”Treenigheden” fra at være et problematisk teologisk fagudtryk til at blive noget, der viser kærligheden, glæden og skønheden i vores vidunderlige Gud. Bør anbefales til kursisterne, da den giver dem mulighed for selv at ”tygge videre” på lektionerne.

Kopi-ark

Til hver lektion findes et kopiark, der med fordel kan kopieres og uddeles til deltagerne. Kopiarket er i Word, så man kan ændre i det, hvis der er brug for det.

Noter til lektion 1

Både slides og kopi-ark og noter kan du ændre i, som du har brug for det – blot skal hovedtemaerne og de væsentlige bibelvers og pointer medtages, for at konceptet svarer til det, der er lovet omkring det. Noterne og kopi-arket kan også bruges som basis for en gennemgang uden brug af PowerPoint.

Noterne til slides-serien:

(1) = første klik/skift på dette slide, (2) = andet klik osv…

Noterne skal ikke læses op, men omformes til dine egne ord. Du kan ændre noterne i hvert enkelt slide. Her er en udskrift af de noter, der er nu – den kan du også ændre i, hvis du hellere vil have manuskriptet ved siden af på papir.

1. Indlednings-slide, de to lektioner

2. Indlednings-slide, denne lektion, de fire afsnit

(1) 1. Én Gud - tre personer

(2) 2. Mysteriet åbenbares: kærlighedens fællesskab

(3) 3. Gud vil udbrede fællesskabet

(4) 4. Den vidunderlige Gud

3. Afsnit 1: Én Gud – tre personer

4. Det Nye Testamente omtaler Gud som værende tre personer:

5. Faderen, Sønnen og Helligånden

(1) Sønnen har et særligt navn: Jesus Kristus (i 2 Kor 13,13 står det i genitiv, derfor Jesu Kristi) og kaldes ofte bare ”Herren”.

6. Samtidig er Bibelen tydelig omkring, at vi kun tror på én Gud – ikke på flere guder.

7. Dette, at Gud er én Gud og samtidig tre personer, har teologer meget tidligt i kirkehistorien givet en betegnelse: ”Treenigheden” – altså ”tre i én”. Det har ofte voldt kristne hovedbrud at skulle forholde sig til dette. Det hele virker meget mystisk og som noget, der egentlig mest er et problem.

8. Afsnit 2: Mysteriet åbenbares: kærlighedens fællesskab!

9. Treenigheden er et mysterium. Men det er et mysterium, sådan som Bibelen forstår et mysterium. Et mysterium er ikke en gåde, vi aldrig kan løse.

(1) Nej, det er en hemmelighed. En hemmelighed, som Gud nu fortæller os, så vi kan vide det! Paulus beskriver i Ef 3 (vers 9f), at Gud nu åbenbarer den hemmelighed, der har været skjult fra evighed af hos ham. Hemmeligheden er, at Guds frelsesplan hedder Jesus!

(2) Og denne frelsesplan er dybt integreret i netop Guds treenighed! Guds treenige væsen er ikke noget problem. Tværtimod: hvis ikke Gud var treenig, kunne frelsesplanen slet ikke være blevet til!

10. Guds væsen er naturligvis alt for stort og dybt til, at vi kan gribe om det med vores menneske-hjerner. På den måde kan vi aldrig forstå Guds væsen. Men samtidig har Gud alligevel afsløret sin hemmelighed på en måde, så vores forstand godt kan gribe om den og gøre brug af den. Det er på dette niveau, vi nu vil udforske, hvad Gud afslører / åbenbarer om sig selv og sit væsen gennem det at beskrive sig selv som én Gud i tre personer: Far, Søn og Ånd.

11. Det, at Gud både er ét og tre afspejler sig allerede i skabelsen. Dels siger Gud (til hvem? – til sig selv): ”Lad os skabe mennesket i vort billede, så de ligner os” 1 Mos 1,26 – altså tydeligt flertal.

12. Dels ser vi i skabelsen,

(1) at Gud skaber to forskellige mennesker

(2) – for at de to skal blive ét kød. Ordet ”én eller ét” betyder altså i Bibelen en enhed – det er ikke nødvendigvis en matematisk betegnelse. Derfor kan udsagnet om, at Gud er én, sagtens rumme, at han både er en ubrydelig enhed og den eneste sande Gud – og samtidig rumme, at han er tre personer.

13. Guds dybeste væsen er kærlighed (1 Joh 4,8). Som sagt er vore menneske-tanker begrænsede. Men alligevel kan vi vel prøve at gribe om Guds sandhed på denne måde: Kærlighed kræver at der er mere end én person. Kærlighed er en relation, et forhold mellem to eller flere. Gud er en kærligheds-relation, et kærlighedens fællesskab mellem tre: Far, Søn og Ånd.

14. Derfor er Gud så vidunderlig smuk – så smuk som kærligheden! Netop det, at Guds væsen er at være et kærlighedens fællesskab mellem tre personer, gør ham så vidunderlig skøn”

15. Gud åbenbarer sig overalt i Bibelen som en fader. Selve begrebet ”fader” indebærer nødvendigvis, at der må være nogen, han er fader til. Så i og med at Gud åbenbarer sit væsen som fader, siger han også, at han ikke er alene.

(1) Og i Det Nye Testamente fortæller han os tydeligt, hvem han er Fader til, nemlig sin Søn: Jesus.

(2) du har elsket mig før verden blev grundlagt, siger Jesus i Joh 17,24 til sin Fader. Gud blev altså ikke først fader, da han skabte verden og kunne kalde den sit barn. Nej, fra evighed af har han været Fader, og han var det ved at have en Søn, som han gav navnet Jesus.

16. Dette ser vi tydeligt, da Sønnen kom til jorden og skulle begynde at åbenbare Guds frelsesplan. Her præsenterede hele den treenige Gud sig. Det skete allerede helt ved begyndelsen, da Maria får besked om, at hun skal blive moder til Sønnen.

Vi har (1) Faderen (2) Sønnen og (3) Helligånden

17. Og den treenige Gud præsenterede igen sig selv tydeligt, da Sønnen var vokset op og skulle begynde sin gerning. Det skete, da Jesus blev døbt. Luk 3,21-22: Sønnen er der i fysisk skikkelse, han er blevet menneske.

(1) Faderen er til stede som en røst fra himlen, der siger: ”Du er min elskede søn!”

(2) og Helligånden dalede ned over Sønnen i fysisk skikkelse som en due.

18. Den smukke Gud – en bog af Michael Reeves. Denne bog handler om treenigheden og beskriver på en dyb og pædagogisk måde Bibelens tale om Guds væsen. Reeves understreger, at Guds lære om treenigheden er en lære om kærlighed, glæde og skønhed.

19. På side 42 i ”Den smukke Gud” samler Reeves noget af Bibelens undervisning op: Faderen viser Sønnen sin kærlighed ved at give ham Ånden.

20. Gennem Det Gamle Testamente lover Gud at sende ”Messias”: den frelser, der skal gennemføre Guds frelsesplan. I Det Nye Testamente, der er på græsk, hedder det hebraiske Messias ”Kristus”. At være salvet med olie betegner i Det Gamle Testamente en person (konge, præst eller profet) der som et tegn på, at Gud nu udstyrede vedkommende med sin Hellige Ånd, lod en anden person hælde olivenolie ud over hovedet på vedkommende, så det flød ned over hele personen. Vi kan altså sige:

(1) Faderen udruster Sønnen med Helligånden.

21. På den ene side er Gud én, og de tre personer og deres aktiviteter hænger uløseligt sammen, som vi fx så det i skabelsen. På den anden side er der tydeligvis nogle aktiviteter, der i Bibelen først og fremmest tilskrives den enkelte person. Når der tales om skabelsen, er det først og fremmest Faderen, der tillægges denne aktivitet. Når der tales om frelsen, er det først og fremmest Jesus, der tales om. Og når der tales om at give liv, er det mest Helligånden, der nævnes – både når det drejer sig om at opretholde det fysiske liv i denne verden og om at skabe og opretholde troens liv i mennesker.

[Fysisk liv: 1 Mos 1,2&7; Job 33,4; Ez 37,1ff; 1 Mos 6,17; 7,22; Sl 104,29f; ApG 17,25ff. Åndeligt liv: Joh 16,8f; Rom 8,15f; 1 Kor 12,3. I den Nikænske trosbekendelse siger vi: Vi tror på Helligånden, som er Herre, og som levendegør, ...].

22. 1 Mos 1 beretter om den gang, Gud skabte verden. Læst umiddelbart, ser vi ikke hele treenigheden her, men alene ”Gud” og ”Ånden”. Men efterhånden som Gud afslører mere og mere af sin hemmelighed (Joh 1,1-18), finder vi ud af, at det ord, Gud sagde – det er faktisk Sønnen! Så allerede i de absolut første vers i Bibelen åbenbarer Gud sig som den treenige Gud!

(Og i de allersidste vers i Bibelen, Åb 22,17-21 møder vi også Gud Fader, Sønnen Jesus og Ånden – nu sammen med den frelste menighed (”bruden”)).

23. I Det Gamle Testamente omtales som sagt alle tre personer, men mens dette udfoldes meget i Det Nye Testamente, har Gud valgt at holde det mere nedtonet i Det Gamle Testamente, hvor vægten til gengæld ligger på at understrege, at der er kun én sand Gud og ikke andre guder! Dog er der nogle steder, hvor treenigheden muligvis ligger indpakket og i lyset af åbenbaringen i Det Nye Testamente kan pakkes op.

(1) Den ene er fra Es 6,3, hvor Gud giver profeten et glimt af, hvad der sker dybt inde i Guds virkelighed. Her tilbedes Gud med et tre-leddet tilråb: Hellig, Hellig, Hellig!

(2) Den anden pakke er 4 Mos 6,24-26, hvor Gud giver sit folk den aronitiske velsignelse. Den består tydeligt af tre led. Med bagklogskab fra Det Nye Testamente kan man ikke alene konstatere, at Gud her beskriver sin velsignelse som tre-foldig. Man kan også dele op:

(3) Den grundlæggende velsignelse og beskyttelse kommer fra Faderen.

(4) Nådens klare lys skyldes dybest set Sønnen, der blev den sande ypperstepræst, som Aron og hans efterkommere kun var et forbillede på.

(5) Den aktive handling, hvorved Gud tilsiger os sit åbne og tilgivende ansigt og giver os fred, formidles gennem den tro, Ånden giver os.

24. I Johannes’ Åbenbaring giver Jesus os et glimt af, hvordan der er i ”Himlen”, altså i den Åndelige dimension. (Åb, kap 4).

Her ser vi en person, der sidder på tronen, omgivet af torden og lyn og regnbuen. Under tronen er et slags hav af diamanter og en kreds af 24 kirkeledere, der repræsenterer alle de kristne. Foran tronen er syv fakler, som vi får at vide er Guds Ånd. Som med så mange andre ting i Åb er det guddommelige her fortalt gennem syv-tallet, derfor syv fakler. En meget vigtig skikkelse er det slagtede lam, som vi hurtigt finder ud af er Kristus selv, der gav sit blod på korset for at frelse os. Vi ser altså, at Gud fremstiller billedet af sig selv som den treenige Gud: Faderen (kongen), Sønnen

(lammet) og Ånden (faklerne). Den treenige Gud, der er i fællesskab med de mennesker, der i tro har taget imod tilbuddet om at være med i kærlighedens fællesskab.

25. Indlednings-slide, dette afsnit: 3. Gud vil udbrede fællesskabet.

26. Gud er ikke en solist-gud, der bare skabte verden for sin egen fornøjelses skyld. Guds væsen er kærlighed. Kærlighed er at elske, at stå i en kærlighedsrelation til andre. Gud har altid været i en sådan relation, for Gud har altid været tre personer, der elskede hinanden. Så Gud behøvede ikke skabe verden for at få nogen at stå i kærligheds-relation til. Men kærlighedens væsen er at dele, at række ud – derfor skabte Gud verden: for at udbrede sin kærlighed, så endnu flere kom med i kærlighedens fuldkomne fællesskab.

27. Reeves tænker sig følgende: Hvis vi mennesker nu skulle forestille os en gud. Så lad os stille spørgsmålet: ”Hvorfor skulle denne gud skabe verden?” Man kan forestille sig to svar, som også går igen i mange religioner:

(1) ”Jeg har brug for nogen at lege med!” Guden skaber verden for at have noget at beskæftige sig med, lege med – som fx forholdet mellem de græske guder og menneskerne.

(2) ”Jeg har brug for nogle tjenere!” Eller fx den babyloniske gud Marduk, der efter sigende skabte menneskene for at have nogle slaver, der kunne tilbede ham og ofre til ham.

28. Reeves har et billede på, at Guds væsen er kærlighed, og at det er en kærlighed, der vil udbredes til flere og flere: Ligesom solen skinner alene i kraft af sit væsen, således stråler Guds kærlighed ud til verden alene i kraft af, at den er kærlighed. Reeves citerer en teolog ved navn Sibbes:

(1) Hvis Gud ikke besad en godhed, der måtte formidles og spredes, ville han aldrig have skabt verden. Far, Søn og Helligånd var lykkelige i sig selv og frydede sig i hinandens selskab, før verden var til. Hvis ikke det var, fordi Gud nyder at formidle og sprede sin godhed, ville der aldrig have været nogen skabelse eller nogen frelse.

29. Jesus siger i Joh 14,6: Jeg er vejen og sandheden og livet, ingen kommer til Faderen uden ved mig. Jesus er den eneste måde at komme til Gud Fader på. For at et menneske skal kunne komme til Faderen gennem Jesus, er det nødvendigt, at Helligånden hjælper:

(1) Jesus kalder Helligånden for ”Talsmanden” i Joh 14,26 og 16,7. Han beskriver, at Talsmanden skal give mennesker troens overbevisning om, at Jesus er den Frelser, Gud har sendt til at frelse os syndige mennesker fra dommen ved gennem sin død på korset at give os Guds retfærdighed. Alt dette er meget indholdsrige stikord, der vil blive udfoldet mere i næste lektion: ”Fællesskabet med den vidunderlige Gud”.

30. Noget forenklet kan vi stille det op således: Gud ønsker at frelse verden

31. Han gør det ved at sende sin Søn, der udrustes med Ånden, der derved er forbindelsen mellem Far og Søn.

32. Efter at Sønnen har fuldført sin opgave på jorden ved at dø og opstå for vores frelse, tager Sønnen hjem til Faderen, men sender os samtidig Talsmanden (Joh 16,5ff). Talsmanden er Ånden, der giver os mennesker troen på Sønnen og Faderen og dermed lukker os ind i Guds Rige på jord.

33. At Helligåndens opgave er at skabe og bevare fællesskabet ser vi fx i denne treenigheds-hilsen, der afslutter Andet Korintherbrev.

34. Når Gud gør en ende på denne verden og skaber en ny, vil vi opleve et helt nyt og vidunderligt fællesskab med hele den treenige Gud på den nye jord. Til den tid kan vi se alle tre personer.

35. Hebr 1,3. Indtil da kan vi mest se Jesus. Jesus er Guds Søn - er Guds glans og Guds billede.

36. Som Reeves understreger: Det, at Jesus kom og var villig til at dø for vores skyld, viser, at Gud ikke er stolt og egoistisk, men tværtimod ydmyg og god i kraft af sin selvopofrende kærlighed.

37. Med et moderne udtryk kan man måske sige, at Jesus er Guds selfie, Guds selvportræt. I hvert fald er det en af de vigtigste dele af budskabet i Det Nye Testamente, at Jesus er Guds billede. Ser vi Jesus, ser vi Gud. Gud har valgt at åbenbare sig i menneskeskikkelse, så vi kan se ham. Se den Gud, der skabte os mennesker i sit billede.

38. Reeves prøver at dykke ned i den form, kærligheden mellem de tre personer har.

(1) Faderen elsker Sønnen (Joh 3,35 og 5,20) og har som vi så det før, gjort det i al evighed.

(2) Sønnen elsker ligeledes Faderen (Joh 14,31).

(3) Samtidig er det tydeligt, at Sønnen elsker at adlyde Faderen.

(4) Altså er Faderens kærlighed den primære: Det er Faderen, der elsker - og Sønnen, der er den elskede. Ud af denne kærlighed springer Sønnens kærlighed og lydighed til Faderen.

(5) Helligånden formidler denne kærlighed.

39. Tillægsslide, hvis du har tid:

(1) 1 Kor 15,24-28 beskriver forholdet mellem Far og Søn.

(2) Faderen har kongemagten og har givet den til Sønnen, for at han skal gennemføre frelsesplanen

(3) Når dette er sket, vil Sønnen give kongemagten tilbage til Faderen

40. Reeves sammenligner kærligheden med et vandfald: Gud er kærlighedens kilde og derfra strømmer kærligheden til Sønnen (gennem Ånden, som vi så ved dåben: Gud viser sin kærlighed ved Ånden). Fra Sønnen strømmer kærligheden videre til Guds folk, kirken: Joh 15,9: Jesus siger: Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer. Og fra kirken skal denne kærlighed så strømme videre til alle andre mennesker – hele tiden formidlet gennem Helligånden, der skaber tro og som i sin natur er kærlighed og derfor altid bærer kærlighed som frugt i de mennesker, der vil åbne sig for ham.

[Gal 5,22, Rom 15,30].

41. Gud skabte os i sit billede, hørte vi. Da Gud er kærlighed, er det helt naturligt, at han skabte os til kærlighed.

(1) Vi kan tænke på kærligheden mellem mand og kvinde, der gør dem til ét kød i ægteskabet

(2) og først og fremmest ser vi det, da Jesus i Matt 22,37-40 sammenfatter, hvad der er Guds vilje med os mennesker: at vi skal elske Gud af hele vort hjerte og elske vores næste som os selv.

42. Afsnit 4: Den vidunderlige Gud! Indlednings-slide, denne lektion. Vi skal nu ganske kort runde denne lektion af.

43. Gud har altid været et fællesskab. Han har ikke med tiden udviklet sig til at blive flere. Det er Guds dybeste væren at være til og at være

(1): et kærlighedens fællesskab. Dette fællesskab består af tre personer:

(2): Far, Søn og Ånd, der ønsker at udbrede dette kærlighedsfællesskab og

(3) derfor skabte verden.

Denne udbredelse sker grundlæggende ved at,

(4) Faderen sender Sønnen, formidlet ved Helligånden.

Sønnen frelser os ved

(5) sin selvopofrende kærlighed (se meget mere i lektion 2).

(6) Alt dette må få os til at takke og tilbede vores vidunderlige Gud!

Forslag til samtale i små grupperSom underviser må du i samråd med mødelederen finde ud af, hvordan tilhørerne bedst bliver medinddraget. Herunder er et forslag til gruppesamtale. Du kan også lægge op til at man generelt i salen kan komme med kommentarer og spørgsmål til dig.

Prøv at gennemgå nogle af disse tekster og snak ved hver enkelt tekst om:

Giver det mening at se Treenigheden nævnt her?

Hvis det gør:

Hvad lærer vi om fællesskabet mellem de tre?

Hvad lærer vi om hver enkelt person?

Gal 4,4-7

2 Kor 13,13

1 Mos 18,1-23

Matt 3,13-17

Es 6,3

Luk 1,35

1 Kor 12,4-6

1 Mos 1,1-3

Åb 4,1 – 5,14

Matt 28,19

Noter til lektion 2

Både slides og kopiark og noter kan du ændre i, som du har brug for det – blot skal hovedtemaerne og de væsentlige bibelvers og pointer medtages, for at konceptet svarer til det, der er lovet omkring det. Noterne og kopi-arket kan også bruges som basis for en gennemgang uden brug af PowerPoint.

Noterne til slides-serien:

(1) = første klik/skift på dette slide, (2) = andet klik osv…

Noterne skal ikke læses op, men omformes til dine egne ord. Du kan ændre noterne i hvert enkelt slide. Her er en udskrift af de noter, der er nu – den kan du også ændre i, hvis du hellere vil have manuskriptet ved siden af på papir.

1. Indlednings-slide, de to lektioner.

2. Indlednings-slide, denne lektion, de fem afsnit

(1) opsamling fra lektion 1: 1. Én Gud - kærlighedens fællesskab mellem

Far, Søn og Ånd.

(2) 2. Herlighed, Hellighed, Vrede.

(3) 3. Den treenige Gud frelser og velsigner.

(4) 4. Salvet med Ånden.

(5) 5. Evangeliet – fortalt 3 - 2 - 1. [hvis man vurderer, at man ikke kan nå det, kan 5 udelades]

3. Afsnit 1, opsamling fra lektion 1: 1. Én Gud - kærlighedens fællesskab mellem

Far, Søn og Ånd.

4. [Opsummering af 1. lektion]: Guds dybeste væsen er kærlighed (1 Joh 4,8). Vore menneske-tanker er begrænsede. Vi kan ikke gribe om og rumme hele Guds væsen. Men alligevel kan vi vel prøve at gribe om Guds sandhed på denne måde: Gud er én Gud. Og denne Gud er et kærlighedens fællesskab mellem tre personer: Faderen, Sønnen og Ånden.

5. Gud er ikke en solist-gud, der bare skabte verden for sin egen fornøjelses skyld. Guds væsen er kærlighed. Kærlighed er at elske, at stå i en kærlighedsrelation til andre. Gud har altid været i en sådan relation, for Gud har altid været tre personer, der elskede hinanden. Så Gud behøvede ikke skabe verden for at få nogen at stå i kærligheds-relation til. Men kærlighedens væsen er at dele, at række ud – derfor skabte Gud verden: for at udbrede sin kærlighed, så endnu flere kom med i kærlighedens fuldkomne fællesskab.

6. Bogen ”Den smukke Gud” af Michael Reeves. Denne bog handler om treenigheden og beskriver på en dyb og pædagogisk måde Bibelens tale om Guds væsen. Reeves understreger, at Guds lære om treenigheden er en lære om kærlighed, glæde og skønhed.

7. Reeves har et billede på, at Guds væsen er kærlighed, og at det er en kærlighed, der vil udbredes til flere og flere: Ligesom solen skinner alene i kraft af sit væsen, således stråler Guds kærlighed ud til verden alene i kraft af, at den er kærlighed. Reeves citerer en teolog ved navn Sibbes:

(1) Hvis Gud ikke besad en godhed, der måtte formidles og spredes, ville han aldrig have skabt verden. Far, Søn og Helligånd var lykkelige i sig selv og frydede sig i hinandens selskab, før verden var til. Hvis ikke det var, fordi Gud nyder at formidle og sprede sin godhed, ville der aldrig have været nogen skabelse eller nogen frelse.

8. Jesus siger i Joh 14,6: Jeg er vejen og sandheden og livet, ingen kommer til Faderen uden ved mig. Jesus er den eneste måde at komme til Gud Fader på. For at et menneske skal kunne komme til Faderen gennem Jesus, er det nødvendigt, at Helligånden hjælper:

(1) Jesus kalder Helligånden for ”Talsmanden” i Joh 14,26 og 16,7. Han beskriver, at Talsmanden skal give mennesker troens overbevisning om, at Jesus er den Frelser, Gud har sendt til at frelse os syndige mennesker fra dommen ved at give os Guds retfærdighed. Dette skal vi udfolde mere i denne lektion.

9. På den ene side er Gud én, og de tre personer og deres aktiviteter hænger uløseligt sammen. På den anden side er der tydeligvis nogle aktiviteter, der i Bibelen først og fremmest tilskrives den enkelte person. Når der tales om skabelsen, er det først og fremmest Faderen, der tillægges denne aktivitet. Når der tales om frelsen, er det først og fremmest Jesus, der tales om. Og når der tales om at give liv, er det mest Helligånden der nævnes – både når det drejer sig om at opretholde det fysiske liv i denne verden og om at skabe og opretholde troens liv i mennesker.

[Fysisk liv: 1 Mos 1,2&7; Job 33,4; Ez 37,1ff; 1 Mos 6,17; 7,22; Sl 104,29f; ApG 17,25ff. Åndeligt liv: Joh 16,8f; Rom 8,15f; 1 Kor 12,3. I den Nikænske trosbekendelse siger vi: Vi tror på Helligånden, som er Herre, og som levendegør, ...].

10. Noget forenklet kan vi stille det op således: Gud ønsker at frelse verden

11. Han gør det ved at sende sin Søn, der udrustes med Ånden, der derved er forbindelsen mellem Far og Søn.

12. Efter at Sønnen har fuldført sin opgave på jorden ved at dø og opstå for vores frelse, tager Sønnen hjem til Faderen, men sender os samtidig Talsmanden (Joh 16,5ff). Talsmanden er Ånden, der giver os mennesker troen på Sønnen og Faderen og dermed lukker os ind i Guds Rige på jord.

13. Afsnit 2: Vi skal se lidt på Guds herlighed, Guds hellighed og Guds vrede.

14. Gud har tydeligt fortalt os, at hans dybeste væsen er kærlighed og det at ville udbrede kærlighedens fællesskab til flere. Denne viden om Gud skal vi have med, når vi ser på alt andet af det, Gud fortæller os. Således også, når han fortæller os om sin (1) Herlighed, sin (2) Hellighed og sin (3) Vrede. Vores forståelse af disse tre ting skal være præget af, at vi ved, at Gud er et kærlighedens fællesskab.

15. Først Guds herlighed.

I Efeserbrevets første kapitel beskriver Paulus Guds frelsesplan og siger bl.a., at Gud Fader har velsignet os gennem Kristus, (1) så at vi kan blive til lov og pris for hans herlighed … Det bibelske ord betyder egentlig (2) ”tyngde”.

Man kunne umiddelbart læse det således, at Gud frelser os, fordi han har brug for nogen, der kan give ham mere tyngde ved at lovprise ham. Men når vi så husker, at Gud er kærlighed og kærlighedens fællesskab, forstår vi, at han slet ikke har hverken lyst til eller brug for, (3) at vi skal være slaver, der øger hans tyngde.

Derimod (4) vil han så gerne dele sin herlighed med os, fordi han elsker os! Derfor opfordrer han os til at dele hans herlighed med ham ved at lovprise ham!

16. Så Guds hellighed.

Det bibelske ord betyder egentlig (1) ”Skilt ud”. Det kunne læses således, at Gud i fornærmethed og selvhævdelse følte sig højt hævet over os og isolerede sig fra os for ikke at blive belemret med os. (2) Men nej: Guds hellighed skal forstås i lyset af hans væsen som fuldkommen kærlighed: (3) Gud skiller sig ud simpelthen ved at være kærlighed på en måde, der i sin fantastiske skønhed langt overgår alt andet! Gud vil netop ikke isolere sig (4) – men dele denne hellige kærlighed med os!

17. Det at dele denne hellighed og kærlighed med os er ikke så enkelt og ligetil.

Gud skabte os i sit billede, hørte vi på Bibelens første blad. Da Gud er kærlighed, er det helt naturligt, at han skabte os til kærlighed.

I Matt 22,37-40 sammenfatter Jesus, hvad der er Guds vilje med os mennesker: at vi skal elske Gud af hele vort hjerte og elske vores næste som os selv.

18. Problemet er, at vi siden syndefaldet hverken har kunnet eller villet elske sådan, som Gud skabte os til. I stedet har vi isoleret os i egoisme. Vi har, som Luther beskrev det, kroget os ind i os selv.

19. Denne isolation gør os ugudelige: vi vil dybest set ikke have med Gud at gøre. Den gør os uretfærdige: vi stræber ikke efter, at retfærdigheden og kærligheden skal sejre i verden, men at vi skal mele vores egen kage. Og derfor vil vi ikke høre sandheden om os selv og om Gud. (1) Gud reagerer på alt dette med vrede: Rom 1,18.

20. Dette fører os til den tredje egenskab ved Gud, vi skal se på i lyset af hans kærlige væsen: Guds vrede. Er vreden ikke (1) i modstrid med kærligheden? Sådan oplever mange det naturligt at tænke. Men (2) det forholder sig lige modsat. Det er jo ikke en tyrannisk egoistisk gud, vi taler om. Det er ham, der er kærlighed og vil udbrede denne kærlighed. (3) Vreden kommer, når Guds fuldkomne kærlighed oplever, at den bliver forhindret i at udbrede sig! Vreden kommer, når den kærlige Gud oplever, at nogen og noget vil ødelægge kærligheden. Vreden er et forsvar for kærligheden.

21. Reeves har et meget tankevækkende citat. Godt nok drejer det sig om noget på det menneskelige plan, men måske kan det hjælpe os til at ane lidt af grunden til, at Gud bliver vred på syndens ukærlighed.

”Før tænkte jeg, at vrede var en uværdig følelse for Gud. Gud er da kærlighed? Burde guddommelig kærlighed ikke kunne sætte sig ud over vreden? Gud er kærlighed, og Gud elsker enhver person og enhver skabning. Det er netop derfor, Gud bliver vred på nogle af dem. Min sidste modstand mod ideen om Guds vrede blev skudt ned af krigen i det forhenværende Jugoslavien, den egn jeg kommer fra. Ifølge nogle vurderinger blev 200.000 dræbt og tre millioner gjort hjemløse. Mine landsbyer og byer blev ødelagt, mine landsmænd blev bombarderet dag efter dag, nogle af dem blev udsat for unævnelig brutalitet, og pludselig havde jeg meget svært ved at tro andet, end at Gud var vred. Eller tænk på Rwanda i det sidste årti af sidste århundrede, hvor 800.000 mennesker blev hakket til døde på 100 dage! Hvordan reagerede Gud på slagteriet? Ved at trøste misdæderne på bedstefaderlig manér? Ved at nægte at fordømme blodbadet og fremhæve forbrydernes grundlæggende godhed? Var Gud ikke rasende på dem? Selv om jeg før havde klaget over det upassende ved, at Gud skulle være vred, så kom jeg nu til at tænke, at hvis Gud ikke blev vred ved synet af verdens ondskab, så måtte jeg gøre oprør mod ham. Gud er ikke vred på trods af, at han er kærlighed. Gud er vred, fordi Gud er kærlighed.”

- Miroslav Volf, citeret i ”Den smukke Gud”, side 170.

22. Afsnit 3: Den treenige Gud frelser og velsigner. Den kærlige Guds dybeste vilje og væsen er, at han vil dele kærligheden med os. Derfor er Gud også den, der først og fremmest frelser og velsigner.

23. Som vi så i lektion 1, er Jesus Guds billede. Vi kunne måske med et moderne billede sige, at Jesus er Guds selfie, Guds selvportræt. I hvert fald er det Bibelens tydelige budskab, at det er ved at se på Jesus, at vi først og fremmest lærer noget om Guds væsen.

24. På grund af syndens isolation vil alle vi mennesker på dommens dag stå med en gigantisk regning, vi aldrig vil kunne betale. (1) Vi har desperat brug for at den, vi skylder vores liv, vil skrive betalt på regningen.

25. Og netop dette gjorde Jesus! (1): Han tog Guds vrede for os, da han frivilligt døde på korset! Kol 2,14.

26. Reeves siger (side 98): Uden korset ville vi aldrig have kunnet forestille os dybden og alvoren i ordene om, at Gud er kærlighed.

27. Hvis ikke Gud havde været treenig, havde han ikke kunnet udføre sin fantastiske frelsesplan: at han straffer sig selv i stedet for at straffe os! Havde Gud kun været én person, havde han jo udslettet sig selv, hvis han havde taget straffen – men nu kunne det lade sig gøre, at Gud dræber Gud – og alligevel er Gud der stadig!

(1) Faderen lægger straffen på (2) Sønnen og senere er det (3) Ånden, der giver os mulighed for at tro dette og tage imod det! Mere om Ånden lige om lidt.

28. Vi mennesker drømmer om at blive rige – og meget af vort liv kan gå med at stræbe efter det.

29. Gud tilbyder os en langt større rigdom: Al himlens åndelige velsignelse! Lad os se på det:

30. Vi sætter fokus på Gud Fader og Gud Søn. Dybest set er det Faderen, der har velsignelsen, men han (1) giver den videre til Sønnen, for at Sønnen (2) kan give den videre til os. Som det beskrives i Efeserbrevet kapitel 1: (3) Faderen har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse – og han gør det ”i Kristus”, altså ved, at vi har forbindelse med Kristus, Guds Søn. I Kristus har vi nemlig fået del i arven …

31. Far og søn og arve-ret hører jo sammen: sønnen arver faderen.

Sønnen har naturligvis barnekår: han er barn af Gud (1). Dette barnekår vil han dele med os (2)! Det intime ord for ”far” eller ”Farmand” på Jesu tid var ”Abba”. (3) Guds Ånd vil gerne skabe troen på, at Gud er vores Abba. Faderen og Sønnen sender så – (4) via Sønnen – Ånden videre til os (5), så den kan skabe Abba-troen i os (6): Gal 4,4-7. Guds Søn deler altså sin arv med os!

32. Reeves siger (side 109): Tænk på, hvem Sønnen egentlig er: Han er den, som for altid fuldstændig elskes af sin Far. Faderen vil aldrig moderere eller tilbageholde sin kærlighed til Sønnen – og det er det, Sønnen efter Faderens vilje er kommet for at dele med os. Netop det at Jesus vil dele sit barnekår med os, fortæller os, hvor stort og trygt det er!

33. Som vi også så i lektion 1: Jesus siger i Joh 14,6: Jeg er vejen og sandheden og livet, ingen kommer til Faderen uden ved mig. Jesus er den eneste måde at komme til Gud Fader på. For at et menneske skal kunne komme til Faderen gennem Jesus, er det nødvendigt, at Helligånden hjælper, og det gør han netop ved at skabe troen i os. Troen på Jesus som Guds Søn og på Faderen som Abba.

34. Gud er i sin frelsende kærlighed så vidunderlig smuk!

35. Afsnit 4: Salvet med Ånden. Helligånden er Abba-troens Ånd. Vi skal nu kort ser lidt mere på Ånden.

36. Olivenolie er et af Bibelens symboler på Helligånden.

(1) 2 Mos 40,13-15. Da Gud indstifter gudstjenesteordningen for sit folk, er ypperstepræsten Aron en meget central skikkelse. Han skal salves med olie som et symbol på, at ligesom olien kommer ud over ham, således kommer Helligånden ud over ham og udruster ham – og alle de senere præster - til tjenesten.

(2) I Det Nye Testamente ophæves denne præsteordning og i stedet siges det om hele menigheden, at den er Kristi legeme med Kristus selv som hoved. Vi kan fremstille det således, at fra Kristi hoved flyder Helligånden ned over alle os kristne i menigheden, så vi også udrustes til tjenesten.

37. I hvert fald er det tydeligt, at Guds Ånd er i enhver kristen. Peter siger det tydeligt på pinsedag: (1). Ved dåben får vi Helligånden som gave i os.

38. Og da Gud er et ubrydeligt fællesskab af de tre personer, betyder det, at når vi får Helligånden i os, så får vi dybest set alle tre personer i os! Det er det, Jesus siger i Joh 14, hvor han fortæller,

at netop ved at Helligånden kommer til os, er vi ikke fader-løse, og Jesus kommer også til os. Jesus siger, at ”vi” skal komme og tage bolig hos ham. Dette ”vi” betyder Jesus og Faderen. De vil komme og tage bolig hos den, der holder fast ved Jesu ord. Og det er netop Talsmanden, Helligånden, der giver et menneske at lære og huske det, Jesus har sagt til os.

39. Reeves siger (side 128) det på denne måde: Åndens personlige tilstedeværelse i vores indre betyder, at vi får del i hans nære fællesskab med Faderen og Sønnen. Hvis Ånden ikke var Gud, kunne han ikke give os denne gave. Det er netop, fordi Gud er tre personer – Far, Søn og Ånd – at vi kan opleve dette fællesskab. Hvis Gud sad i Himlen, og hans ånd bare var en kraft, så ville han være endnu mere fjern end månen.

40. Hvad betyder alt dette for vores bønsliv? Hvis vi kort skal samle hele Bibelens undervisning om dette sammen, kan vi sige: (1) Jesus lærer os at bede til Far. Tænk bare på (2) Fadervor. Så det naturlige er, at vi beder til Gud Fader. Samtidig er der i Det Nye Testamente mange eksempler på, at mennesker også ber til Jesus (3), der bønhører dem. Så det er også naturligt at bede til Sønnen. Vi har ikke (4) i Bibelen eksempler på, at man beder direkte til Helligånden. Men da de tre personer jo dybest set er én Gud, kan man naturligvis bede til Ånden også. Og i det hele taget behøver vi ikke være bekymrede for, om vi beder til den forkerte person, for det kan ikke lade sig gøre: (5) det er altid kærlighedens fællesskab af de tre personer, vi beder til.

41. Som vi så i lektion 1, ønsker kærlighedens Gud at udbrede dette fælleskab til flere og flere: Faderens kærlighed flyder via Ånden til Sønnen og fra Sønnen via Ånden til Guds folk og fra Guds folk via Ånden ud til endnu flere mennesker. Til sidst skal vi se lidt på, hvordan vi kan være med til, at kærligheden flyder videre til andre.

42. Afsnit 5: Evangeliet – fortalt 3-2-1. Når vi skal prøve at dele Guds kærlighed med andre, kan det være svært at få de store ting sagt på en enkel måde. Her er en model, der går ud fra Gud som treenig.

43. På tre minutter kan du fortælle en anden om Guds frelsesplan!

(1) Du kan se det på video ved at søge på Glen Scrivener

(2) Du tager et stykke papir og skriver 3

(3) 2

(4) og 1

Det følgende: brug absolut helst dine egne ord og varier dem efter, hvem du sidder og tegner og fortæller for!!

44. Under 3-tallet: Gud fortæller om sig selv, at hans dybeste væsen er kærlighed. Der er kun én Gud – men denne Gud er tre personer, forenet i kærlighed, så vi tegner

(1) 1 vinkel (2) en vinkel mere (3) og den tredje vinkel. Nu har vi antydet en trekant som symbol på Gud.

45. Du tegner videre på tegningen:

Den af de tre personer, de fleste kender mest til, er (1) Jesus. Han blev født julenat og voksede op i Israel. Da han var 30 år gammel, begyndte han på sin mission ved at blive døbt i Jordanfloden. Da han blev døbt, hørte folk, der stod der, en stemme fra oven (2) der sagde: Dette er min elskede Søn! Det var Gud Fader, der talte. Og den tredje person i Gud var der også: Helligånden (3) svævede over ham i skikkelse af en due.

46. Vi ser altså her kærlighedens fællesskab mellem de tre.

Den gode nyhed: ved at tage Jesus i hånden, kan vi komme med ind i dette kærlighedens fællesskab!

47. Så tegner vi ved det to-tal, vi har skrevet på papiret:

Dette er historien om to mænd. Den ene (1) hed Adam og blev skabt, da Gud skabte verden (2). Han blev skabt for at leve i kærlighed til Gud og mennesker og for at passe godt på verden. Desværre skete der det for Adam og alle hans efterkommere (3), at det gik den gale vej. Vi mennesker mistede viljen og evnen til at elske Gud og leve i total kærlighed. Derfor måtte Gud sende en anden mand, (4) nemlig Jesus, der både er Gud og menneske. Han kom til verden (5) for at frelse os. Han ville nemlig skabe forbindelse til os mennesker (6). Nu ligner det et kors – for på korset døde Jesus for at betale for al vores mangel på kærlighed. (7) Gud ske lov stod han op fra døden igen og kan derfor give tilgivelse og evigt liv til os.

48. Nu tegner du ved det et-tal, du skrev:

Vi har altså Adam (1), der repræsenterer alle os mennesker i vores håbløshed.

Og Jesus (2) med tilgivelse, guddommelig kærlighed og evigt liv.

Her (3) er du. Hvem vil du helst være ét med?

(4) Adam i håbløsheden? Eller

(5) Jesus i Livet og evigheden?

49. Nogenlunde sådan ser det færdige papir ud. Man kan så lige sige, mens man tegner et hjerte uden om hvert tal:

(1) Dette var historien om den ene Gud, der er tre personer, der elsker hinanden.

(2) Og historien om de to mænd, hvor den ene ikke elsker, mens den anden gør.

(3) Og historien om, at hvis du bliver ét med den rigtige, får du del i hans uendelige kærlighed!

50. Du kan samle op således:

(1): De 3 inviterer dig ind! (2) De 2 deler verden! (3) Hvem vil du være 1 med?

Forslag til øvelseSom underviser må du i samråd med mødelederen finde ud af, hvordan tilhørerne bedst bliver medinddraget. Herunder er et forslag, der forudsætter at du har gennemgået afsnit 5 og givet dem det dertilhørende kopiark. Du udstyrer dem med A4-papir og kuglepen og introducerer øvelsen. Du kan også lægge op til at man generelt i salen kan komme med kommentarer og spørgsmål til dig.

Prøv hver især at øve jer lidt i at tegne og fortælle evangeliet gennem 3-2-1. Sæt jer så sammen to og to og fortæl evangeliet for hinanden. I må gerne hjælpe hinanden undervejs.

StrukturHver lektion kan fylde en hel aften, inklusive tid til samtale og spørgsmål. De kan placeres på to på hinanden følgende aftener, eller med en uges mellemrum - eller hvad der nu passer bedst ind i jeres program.

Den ene af lektionerne kan også lægges på en aften, hvor man i stedet for tid til samtale og spørgsmål, slutter af med at gå i kirke og have den korte gudstjeneste, hvor man får lejlighed til at lægge sig selv og andre i Guds stærke hænder. Det er nok bedst at begynde mødet allerede 19.00, hvis man også skal nå gudstjenesten. Man kan også begynde med gudstjenesten og have lektionen bagefter.

Endelig kan man have begge lektioner og eventuelt også gudstjenesten på én samlet dag.

Kort skriftemåls- og forbønsgudstjeneste med fokus på frelse og fortabelse.Gudstjenesten indeholder ikke prædiken, men tilbyder:

- skriftemål med personlig tilsigelse af syndernes forladelse;

- sange, hvor vi takker for tilgivelsen og tilbeder vores kærlige Gud;

- forbøn for de mange, der endnu ikke har fået livsforbindelse med Jesus;

Gudstjenesten kan også indeholde nadver, hvis man ønsker det og vil sætte tid af til det.

UDKAST

Dette er bare et muligt udkast til en gudstjeneste med både skriftemål og nadver, der skulle kunne holdes på ca. 60 minutter. Er der mange nadvergæster, kan man spare en salme væk (vel bedst at spare 3. salme væk).

Man kan også nøjes med skriftemålet – det giver jo en noget kortere gudstjeneste.

Men under alle omstændigheder: husk at der ikke skal holdes en prædiken! Det er en kort skriftetale, der alene skal forberede til skriftemålet (og eventuelt altergangen). De får godt med forkyndelse/undervisning i lektionen, så gør det kort og klart og inderligt for nu at citere essensen i Luthers prædike-råd !

Man er naturligvis velkommen til at bruge andre slagplaner og andre af de i Folkekirken tilladte liturgier.

P = præst M = menighed

Præludium

Indgangsbøn

1. salme

P: Herren være med jer!

M: Og med din ånd!

(eventuelt kan præsten her byde velkommen og/eller kort introducere gudstjenestens forløb og formål)

P: Lad os alle bede!

Herre, jeg er dig ikke værd, men jeg kan ikke være dig foruden. Du er jo den, som med ét ord skabte himmel og jord. Herre, med et eneste ord kan du gøre min sjæl rask og sund. Gør med mig ikke efter min fortjeneste, men efter din nåde og uudgrundelige barmhjertighed. Gå ikke i rette med mig, men forlad mig min synd og drag nu i dag ind i min sjæl med din nådes kraft, så mit sår kan blive lægt, og jeg i dig kan finde fred og hvile for min sjæl i troen på din kærlighed og nåde. Oplys min forstand med den sande tros lys, lad mit hjerte glædes ved at føle din nærværelse, gør min vilje fast ved din kærlighed og styrk mig til al god gerning. Før mig så ved din stærke hånd fremad på livets vej og til sidst igennem dødens trange port hjem til evigt liv og salighed. Amen

P: Lad os rejse os og høre teksten [Der er frit valg på den tekst, der danner udgangspunktet for skriftetalen. Hvis man gerne vil have vers, der også tages op i undervisningen, kunne det fx være Joh14,6]

Amen. [præsten kan her bede en fri bøn, der fx kan indeholde forbøn for dem, der endnu ikke lever i troens livsfællesskab med Jesus].

P: Lad os bekende vor kristne tro:

Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Amen.

2. salme

P: Kort skriftetale ud fra det læste skriftsted, afsluttende med en bøn.

Derefter orientering om og indbydelse til skriftemålet og den eventuelle altergang.

3. salme

P: Lad os alle bede.

Herre, vor Gud, du kender vore hemmelige tanker, og det inderste i vore ord og gerninger er ikke skjult for dig. Vi bekender, at vi har syndet imod dig og ikke er værd at kaldes dine børn. Men uden dig kan vi ikke leve. Derfor beder vi dig: Kast os ikke bort fra dit ansigt og tag ikke din Helligånd fra os. Du, som tager imod syndere, tag imod os. Herre, forbarm dig over os!

P: På Jesu Kristi befaling og for hans lidelses og døds skyld kan jeg tilsige jer alle jeres synders nådige forladelse i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. … værsgo

…… absolution til den enkelte med håndspålæggelse og ordene:

"Så tilsiger jeg dig og dig alle dine synders nådige forladelse i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn".

VED NADVER

Nadver-salme og en af nadver-liturgierne, fx:

P: Lad os alle bede …

Du, Vor Opstandne Herre og frelser, som selv er til stede iblandt os med al din rige kærlighed. Giv os at modtage dit legeme og blod til din ihukommelse og til stadfæstelse i troen på syndernes forladelse. Rens os fra synd, og styrk os i det indre menneske, at du må bo ved troen i vore hjerter. Gør os faste i det evige livs håb. Giv os at vokse i kærligheden, for at vi med alle dine troende må blive ét i dig, ligesom du er ét med Faderen. Amen.

P: lad os alle højt i kor bede:

Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive din navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen!

Vor Herre Jesus Kristus tog i den nat, da han blev forrådt, et brød, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: "Tag det og spis det; dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!" Ligeså tog han også bægeret efter måltidet, takkede, gav dem det og sagde: "Drik alle heraf; dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!"

ved sidste bord:

Den korsfæstede og opstandne frelser, vor Herre Jesus Kristus, som nu har givet os sit hellige legeme og blod, hvormed han har gjort fyldest for alle vore synder, han styrke og opholde os derved i en sand tro til det evige liv! Fred være med jer! [KORSTEGN]

Lad os alle takke og bede:

Vi takker dig, Herre, vor Gud, almægtige Fader, fordi du i din barmhjertighed styrker os med disse livgivende gaver. Vi beder dig, at du vil lade dine gaver komme os rettelig til gode, til at styrke vor tro, grundfæste vort håb og gøre den indbyrdes kærlighed levende iblandt os, for din Søns, Jesu Kristi, vor Herres skyld. Amen.

Modtag Herrens velsignelse:

Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred!

Amen, Amen, Amen [KORSTEGN]

UDEN NADVER:

P: Lad os alle bede …

Herre, almægtige Frelser. Vi takker og priser dig for dit offer på korset, hvorved du frikøbte os til evigt liv. Hellige Ånd, vi beder dig om, at du dagligt må styrke os i troen på denne Guds nåde. Kærlige Fader, hør os, når vi højt i kor beder til dig:

Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive din navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen!

Modtag Herrens velsignelse:

Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred!

Amen, Amen, Amen [KORSTEGN]

P: Vi synger nu nummer … og under den er der offergang til Indre Mission… (hvis man har aftalt dette lokalt)

Sidste salme

Udgangsbøn

(Eventuel invitation til samvær og undervisning bagefter, hvis der er det).

Postludium