Whisky&Rom Magasinet Issue No.2

WWW.WHISKYMESSEN.DK

WHISKY& ROMWHISKY&&&ROM&ROM&WHISKY&&HELE DANMARKS WHISKY OG ROM MAGASIN | PRIS: 59.50 NR. 2 | AUGUST 2011 | ISSN 2244-9884

KVINDER & WHISKY

THE BAlVENIE

TEMA:

+ WHISKY SKolEN - MÆSKNINg | CoolEY DISTIllERY | VoX PoP - HVoRFoR KAN DU lIDE WHISKY? | RoM SKolEN | SKANDINAVISK UPDATE | BESØg HoS HAVANA ClUB I CUBA | EN BlENDER FØDES - MØD RICHARD PATERSoN | SHACKlEToNS WHISKY FRA ANTARKTIS

3 DANSKE DESTIllERIERVI har kIggeT nÆrmere pÅ desTIllerIerne sTaunIng, fary loChan og ørBÆk

VI har mødT kIss kIng, kVInden Bag WhIsky & lIfesTyle,

raChel BarrIe fra glenmorangIe og

louIsa young fra arran

en VIp Tur TIl BalVenIe er helT sIkkerT deT

BedsTe skoTland kan TIlByde

PoRT EllENeT Besøg hos danmarks

sTørsTe porT ellen samlIng

FOKUS PÅ

issue 2 | Whisky & Rom magasinet 3

2011 | hele danmaRks Whisky & Rom magasin

REDAKTIoNUlrik Bertelsen

Henrik Berggren Olsen

TRYKCS-Grafi sk

gRAFIKmesserdesign.dk

TEKSTERHanne Kenneth

Jacob HilleHenrik Olsen

Ulrik BertelsenDominic Roskrow

Ingvar ThomsenPeter Kjær

Søren BayerNiels H. Lynggaard

Jakob BunchJens Tholstrup

Walter Tentschert

FIRMAoPlYSNINgERNBO-Gruppen

Sjølund Gade 186093 Sjølund

CVR.: 25 99 58 05www.nbo.dk

Mobil: +45 2395 2313

ind

ho

ld


06 BalVenIe - deT BedsTe skoTland kan Byde pÅ

10 Cooley dIsTIllery - eT hesTehoVed foran

12 sTaunIng dansk WhIsky - helT fra Bunden

18 fary loChan - dansk WhIsky

22 skandInaVIsk updaTe

24 danmarks egen WhIskymama - kIss kIng

28 eksperTen er en kVInde - raChel BarrIe

32 en Blender fødes - rIChard paTerson

36 nysgerrIghed, enTusIasme og gÅpÅmod - louIsa young

40 VoX pop - hVorfor kan du lIde WhIsky?

42 4 smÅ hIsTorIer fra WhIskymessen

45 for allerførsTe gang - Besøg pÅ WhIskymessen

46 danmarks sTørsTe porT ellen samlIng fIndes pÅ sydsJÆlland

50 WhIskyskolen - mÆsknIng

52 en lIlle hIsTorIe om rom

56 ÆgTe økologI I WhIskyflasken - ørBÆk BryggerI

59 InTerVIeW med TIm morrIson fra deWar raTTray

60 rom skolen

62 Bag haVanna CluBs lukkede døre

66 shaCkleTons WhIsky - fra Isen pÅ anTarkTIs TIl glas I danmark

4 Whisky & Rom magasinet | issue 2

hele danmaRks Whisky & Rom magasin | 2011

WHISKY & RoM MAgASINETSådan! Du sidder nu med den 2 udgave af Danmarks nyeste magasin, Whisky &

Rom magasinet, og rejsen hertil har været lang, spændende og udfordrende. Det

er ca 8 år siden vi fi k ideen og først nu har vi realiseret den, men som alle ved, ting

tager tid – sådan er det jo også med god rom og god whisky.

Vi ved godt at magasin branchen er hård, men vi er stadig opsatte på at levere et

godt og spændende magasin om vores store lidenskaber, whisky og rom. Så hvis I

bakker op og vore danske importører gør det samme, så vil vi gøre alt for at levere

den ene spændende artikel efter den anden. Der kommer 4 numre i 2012 - så bestil

abonnement med det samme på www.whiskymessen.dk

Udover det lunefulde danske sommervejr, som i øvrigt er et perfekt whiskyvejr,

eller hvornår er det ikke whiskyvejr? Vejret og lejligheden er vel underordnet,

bare man har sin yndlingsdram indenfor rækkevidde og nok af den, så er den

altoverskyggende historie der optager fl est folk rundt om i verden i øjeblikket, den

forfærdelige norske tragedie. Det er ganske enkelt ufatteligt at nogen kan opbygge

så meget had og gøre så stor en ugerning, så midt i produktionen af vores magasin,

løber tankerne ofte forbi Norge, fyldt med kærlighed og omsorg.

Vejret kan vi ikke gøre noget ved, og situationen i Norge ej heller, men vi kan glæde

os over at der er rigtigt godt gang i produktionen af lækker rom og fantastisk whisky

rundt om i verden, og hylderne rundt om i butikkerne bugner af gode spiritus

oplevelser.

Vi håber I vil tage godt imod vores magasin, vi har lagt al vor energi og kærlighed i

at give Jer seneste nyt fra de danske destillerier, lidt nyt fra Skandinavien, vi har taget

pulsen på Whiskymessen, vi har besøgt den vildeste samling whisky og Danmarks

største samling af Port Ellen, og meget mere.

Temaet i dette nummer hedder Kvinder & Whisky og vi må jo indrømme at det

er mændene som dominerer i denne verden, men fl ere og fl ere kvinder fi nder

branchen interessant. Vi har mødt Danmarks whiskymama Kiss King, og et par

andre spændende personligheder, Rachel Barrie fra Glenmorangie og Louisa Young

fra Arran, nu på vej til Tullibardine.

God læselyst!Henrik Berggren Olsen & Ulrik Bertelsen

Redaktionen

Henrik Berggren Olsen

Ulrik Bertelsen

Velkommen til www.interbrandsnordic.com

kommer til København

17. november 2011

RICHARDRICHARDRICHARD

Smag de udsøgte whiskiessammen med manden,

der har skabt dem.

Køb billetter til

ÅRETS WHISKY BEGIVENHED på

For yderligere oplysninger kontakt: [email protected] - under emnet: “Paterson”

Billetpris

kr. 685,-

Mød en WH ISKY L EGENDE

4 X MAGASIN+ 1 FL. WHISKY

TILBUD449,-SåDAN BESTIllER DU MAgASINETTegn abonnement på hele danmarks whisky og rom magasin og få 4 numre af magasinet leveret i din postkasse.

Tegn abonnement idag og få en lækker fl aske adelphi private stock med til en uhørt lav pris.

BESTIl I SHoPPEN På WWW.WHISKYMESSEN.DK

Velkommen til www.interbrandsnordic.com

kommer til København

17. november 2011

RICHARDRICHARDRICHARD

Smag de udsøgte whiskiessammen med manden,

der har skabt dem.

Køb billetter til

ÅRETS WHISKY BEGIVENHED på

For yderligere oplysninger kontakt: [email protected] - under emnet: “Paterson”

Billetpris

kr. 685,-

Mød en WH ISKY L EGENDE



InspIrerende destilleri

en VIp tur til Balvenie er helt sikkert det bedste skotland kan tilbyde –

dominic roskrow har forkælet sig selv.

destillerifokus: The Balvenie



Hvis Glenfiddich og Balvenie

destillerierne var musikere,

ville de være Liam og Noel

Gallagher. De er tydeligvis i

familie med hinanden, men

kan næppe være mere forskellige: Glenfid-

dich, den selvsikre frontfigur, er bandets

ansigt udadtil med evne til at sælge millioner

af enheder globalt, og altid ivrig efter at im-

ponere sine fans, når rampelyset skinner.

Balvenie, den inspirerende broder: Mere

stille, mindre i øjenfaldende og ikke nødv-

endigvis helt så kendt af det brede publikum,

men der er en massiv opbakning fra folk,

der ikke bryder sig om forandringer og ægte

entusiaster. Liam gør det godt og har i sin

tid frembragt nogle pragtstykker, men for

entusiaster er det Noel som repræsenterer

driftssikkerhed og kvalitet.

Kontrasten mellem de to har altid været

stor men særligt på denne efterårsdag, hvor

massevis af whisky-entusiaster fra hele ver-

den flokkes om at hylde det seneste produkt

fra Glenfiddich – en delikat og sjælden 50

års whisky til en pris af £ 10.000.

På samme matrikel som Glenfiddich, og

med whiskyverdenens interesse placeret

andet steds, er Balvenie mere dæmpet og

dyster end normalt. Og…stille - hvilket er

skønt, for så har vi Balvenie for os selv. Det

kan sammenlignes med at få at vide, at du

har et 4-timers eksklusivt en til en interview

med Noel Gallagher – og at han er villig til

at tale om alt.

Her bør jeg måske fremhæve, at jeg var en

smule usikker på det med de 4 timer. Når

alt kommer til alt, hvor lang tid kan man

bruge på at traske rundt på et destilleri?

Jeg havde dog ingen grund til bekymring.

Koncernen William Grant & Sons ved

præcis hvad den gør med denne VIP tur, og

det endda uden jeg tager ikke guiden med i

denne betragtning.

Guider med en passion

Hugh Thompson har mere end 40 års

erfaring fra whisky-branchen. Han startede

med at arbejde for Chivas Brothers i 1968.

Han har arbejdet og været chef for destill-

erier i Speyside området deriblandt Glen

Keith, Longmorn, Glen Grant, Caperdon-

ich, og han var hos Allt-A-Bhainne, da det

åbnede i 1970’erne. Hans selskab er alene

entréen værd. Nu som pensioneret, er han

en af de mange kyndige guider som udfører

en værdig, intens, og velarrangeret tur som

ikke findes bedre noget sted i Skotland.

Så - med lidt overtalelse, og et glas Balvenie

eller to i det gamle destillerikontor, der er

udgangspunkt for Balvenie turen, taler han

om tørveagtigt vand og eksperimenter med

at lave stærkt røgede whiskyer på Strathisla

med malt fra GlenDronach, der tilsammen

har været med til at åbne et vindue ind til

whiskyens verden, før den blev global.

Masser af whisky

Mere om det en anden gang. Vores tur

begynder i chefens gamle destillerikontor,

der nu fungerer som udskænkningssted

for VIP turen. Godt sat i scene; 60’er stil

kombineret med smukke håndlavede

udsmykninger, der understreger forskel-

len mellem det førsteklasses Glenfiddich

destilleri, der årligt fremstiller 10 millioner

liter og driften af det mere arbejdskrævende

og traditionelle Balvenie.

Før vi fortsætter turen har vi brug for lidt

mere forklaring. Balvenie er ikke lille og

ubetydelig. På trods af en produktion på

godt 5 millioner liter om året, er Balvenie

enten blandt top 10 eller på grænsen til at

være det. Når det så er sagt, har du ikke

en fornemmelse af en uhyrlig størrelse,

og på grund af måden der produceres på,

opretholdes følelsen af et hyggeligt land-

brugsdestilleri.

Floormalting

Det skyldes også at det første sted du

besøger er de traditionelle maltkamre, hvor

gulvmaltningen finder sted. Det er sjældent

at se disse i Skotland nu til dags og endnu

sjældnere at se dem i brug. Selvom malten

ikke kun vendes ved hjælp af håndkraft

længere er arbejdet her fysisk og krævende. InspIrerende destilleri

Hvis Glenfiddich og Balvenie destillerierne var musikere, ville de være liam og noel Gal-lagher.

Haf Dominic Roskrow



Netop i dag er der tekniske problemer, som

de er i gang med at løse, hvilket alt sammen

bidrager til en skøn følelse af kaos og man-

glende struktur på stedet. Hele maltning-

sprocessen udføres her fra udblødning af

kornet, hvoraf meget gror på Balvenies

egne marker, til spiring og tørring. Tørv

anvendes i de første 12 timer af tørring-

sprocessen.

Hele destilleriets maltningsområde vidner

om William Grant’s krav, nemlig kun

whisky af højeste kvalitet. Et engagement

bødkerværkstedet på stedet også lever op

til. Vi styrer efter det, kursen er sat langs en

vej af tønder, stak efter stak - deres tunge

nærvær, en uhyggelig baggrund, som om vi

vandrede lige ind i en kulisse fra en science

fiction film.

Bødkerværkstedet står i stærk kontrast

hertil; det nussede interiør med en masse

hamren og banken efterhånden som bødk-

eren arbejder sig igennem dagens opgaver.

Området er fyldt med halve og hele tønder,

tønder i forskellige stadier, nogle på vej ind

for at blive lavet, andre på vej ud og klar til

brug. Der er en skøn duft af brændt træ som

stammer fra forkulningen og nogle tønder

ryger stadig efter besøget i flammerne.

Der er næppe nogle destillerier, som er

mere traditionelle og tidløse end dette, men

Balvenie er et af de få tilbageværende destillerier i Skotland, som Floormalter deres byg

Balvenie skal testes jævnligt - her udført af Maltmasteren



Malt Masteren hos Balvenie, David Stewart introducerer sit seneste skotske whisky kunstværk;

The Balvenie Tun 1401 Batch 2, en eftertragtet single malt, der hidtil kun har været til salg på

Balvenie destilleriet.

For at kreere The Balvenie Tun 1401, har Malt Master David Stewart fundet udsøgte fade fra

forskellige årgange og overført til vielseskar (marrying tun) nummer 1401, hvor de ti fade viedes

sammen og lå i tre måneder for at opnå den optimale kompleksitet.

David Stewarts første portion (batch 1) af Tun 1401 blev tappet sidste år og kun solgt på Balvenie

destilleriet i Speyside i Højlandet. Denne lille eksperimentelle aftapning viste sig at være så pop-

ulær blandt malt whisky entusiaster, at David Stewart, på opfordring, har lavet endnu en aftapn-

ing, som kan sælges uden for destilleriets trygge rammer. Men med blot ti fade er der stadig ikke

mange fl asker til eksport – dog har Danmark sikret sig 30 fl asker, og om alt går vel vil de første

kunne fi ndes på Whiskymessen i København (TAP1) d. 10. september..

David Stewart kommenterede i den forbindelse: “Vi er heldige med at have noget udsøgt gammel

whisky af høj kvalitet på, der ligger og lagrer på Balvenie destilleriet. The Balvenie Tun 1401 er

resultatet af en forsigtig vielse af nogle af vores bedste fade og jeg er stolt over resultatet – det er

en forkælelse for sanserne.”.

”Silkeblød på tungen” er den første beskrivelse af The Balvenie Tun 1401; den har en vidunderlig

kompleksitet karakteriseret af blomsteragtig sødme og noter af appelsin, understøttet af toner af

vanilje, honning og moden eg. Afslutningen er blød, fyldig og varmende.

I følge reglerne hos den skotske whiskyorganisation (SWA), må man godt nævne numrene på

fadene, og det gør Balvenie også på etiketten, men man må kun nævne en årgang eller et år, og

altså ikke nævne de respektive årgange på de ti forskellige fade. Det vil næsten være urimeligt at

beskrive denne Balvenie som værende 22 år, selvom det yngste fad, et amerikansk fad, i vielsen

er fra 1989. De andre fade er nemlig langt ældre; Der bruges seks andre amerikanske fade fra

henholdsvis 1967, 1971, 1972, 1974, 1975 og 1978, samt tre sherry fade fra 1970, 1971 og 1973,

men det må altså ikke stå på etiketten.

Flasken håndtappes på Balvenie destilleriet i Speyside. The Balvenie Tun 1401 Batch 2 er aftap-

pet ved hele 50.6% vol, og vil kunne fi ndes til en pris omkring kr. 1700,-. Grundet størrelsen af

vielsesfadet (2000 liter), vil der være under 3000 fl asker til salg i verden.

det er ikke for historiens skyld, at man har

bevaret traditioner som eget malteri og

bødkeri – det er for smagens. Med en global

efterspørgsel på tønder og en alarmerende,

eskalerende pris har Wiliam Grant’s invest-

ering vist sig at være fornuftig.

Som altid med rundvisninger på destillerier

bliver det bedste gemt til sidst. Alle destill-

eriers lagerbygninger er specielle, men der

er noget særligt imponerede over Balvenies

lager.

Rækken af tønder til at starte med…. Kast

et blik på Balvenie varianterne og man vil

se den unikke Balvenie-karakter som et

kløgtigt gennemgående tema – nærmest

som en hyldest til Malt Masteren David

Stewarts helt unikke færdigheder – men

samtidig er der også en variation gennem

varianterne – en variation der sikres ved,

blandt andet, at anvende både bourbon- og

sherryfade.

Vi dufter til gamle og nye fade, som

rækker helt tilbage til før Hugh begyndte

i branchen - og nogle er en del yngre. De

har, uden undtagelse, en fyldig frugt- og

honningagtig duft og får munden til at løbe

i vand.

Hvis man ønsker det, kan man betale for,

at få en prøve bestående af et udvalg fra

forskellige Balvenie fade og fylde sin egen

fl aske. Jeg kunne godt tænke mig tilbuddet

fra bourbon fadene, men det er svært at

vælge mellem de tre prøver, der tilbydes.

Turen kunne allerede være endt lykkeligt

her, men nu vender vi tilbage til chefens

hus til en smagning. I Balvenies VIP rund-

visning er der inkluderet en smagning af

hele Balvenie sortimentet og tid synes ikke

at betyde noget. Faktisk opdager jeg til min

overraskelse, at vi har tilbragt fi re timer her

og det nu er ved at være tid til min trans-

port tilbage til lufthavnen.

The Balvenie rundvisningen er ikke billig,

især ikke, når man tænker på, at nogle des-

tillerier har gratis rundvisning. Men man

får uden tvivl noget for pengene, og kun

Aberlour og The Macallan kommer bare en

lille smule i nærheden, når det kommer til

at gå i dybden og til hele oplevelsen. Nogle

destillerier kan ikke matche de forventnin-

ger, man har til dem, men Balvenie er alt

hvad du kan ønske dig og mere til.

Hvilke udsigter har Noel Gallaghers første

soloalbum til at kunne sige det samme?

BAlVENIE INTRoDUCERER EN HIMMElSK VIElSEMalt Masteren hos Balvenie, David Stewart introducerer sit seneste skotske whisky kunstværk;

The Balvenie Tun 1401 Batch 2, en eftertragtet single malt, der hidtil kun har været til salg på

For at kreere The Balvenie Tun 1401, har Malt Master David Stewart fundet udsøgte fade fra

forskellige årgange og overført til vielseskar (marrying tun) nummer 1401, hvor de ti fade viedes

David Stewarts første portion (batch 1) af Tun 1401 blev tappet sidste år og kun solgt på Balvenie

destilleriet i Speyside i Højlandet. Denne lille eksperimentelle aftapning viste sig at være så pop-

ulær blandt malt whisky entusiaster, at David Stewart, på opfordring, har lavet endnu en aftapn-

ing, som kan sælges uden for destilleriets trygge rammer. Men med blot ti fade er der stadig ikke

mange fl asker til eksport – dog har Danmark sikret sig 30 fl asker, og om alt går vel vil de første

David Stewart kommenterede i den forbindelse: “Vi er heldige med at have noget udsøgt gammel

whisky af høj kvalitet på, der ligger og lagrer på Balvenie destilleriet. The Balvenie Tun 1401 er

resultatet af en forsigtig vielse af nogle af vores bedste fade og jeg er stolt over resultatet – det er

”Silkeblød på tungen” er den første beskrivelse af The Balvenie Tun 1401; den har en vidunderlig

kompleksitet karakteriseret af blomsteragtig sødme og noter af appelsin, understøttet af toner af

I følge reglerne hos den skotske whiskyorganisation (SWA), må man godt nævne numrene på

fadene, og det gør Balvenie også på etiketten, men man må kun nævne en årgang eller et år, og

altså ikke nævne de respektive årgange på de ti forskellige fade. Det vil næsten være urimeligt at

beskrive denne Balvenie som værende 22 år, selvom det yngste fad, et amerikansk fad, i vielsen

er fra 1989. De andre fade er nemlig langt ældre; Der bruges seks andre amerikanske fade fra

henholdsvis 1967, 1971, 1972, 1974, 1975 og 1978, samt tre sherry fade fra 1970, 1971 og 1973,

Flasken håndtappes på Balvenie destilleriet i Speyside. The Balvenie Tun 1401 Batch 2 er aftap-

pet ved hele 50.6% vol, og vil kunne fi ndes til en pris omkring kr. 1700,-. Grundet størrelsen af


cooley distilleryet hestehoved foran

af ulrIk BerTelsen og hanne kenneTh

Det er ikke alene det iltre irske tempera-

ment, der præger produkterne fra Cooley,

der er virkelig lagt hestekræfter bag, og

sprinteren er da også opkaldt efter en ægte

rød væddeløbshest. “Tyrconnell”.

Alene bogstaverne giver fart, næsten som

en hvirvelvind, og al energien er lagt på

fl asker, som atter og atter sprinter over

målstregen. Hele fi re guldmedaljer gik til

whiskeyen, der bærer navnet “Tyrconnell”,

nemlig Tyrconnell Single Malt, Tyrcon-

nell 10 year Old Sherry Finish, Tyrconnell

15 year Old Single Cask og Tyrconnell 10

Year Old Madeira.

Navnet Tyrconnell er ingen tilfældighed.

Det er ikke uden grund, at whiskeyen

har en farve som sin navnebrors lange

fl agrende gyldne hale, når hesten sprint-

ede over målstregen ved Derbyet tilbage

i 1876. Den adrenalin og hjertebanken,

som ejeren og indehaver af Destilleriet

Watts, Andrew A. Watt, må have følt, da

hans yndlings hest gang på gang krydsede

målstregen som nummer 1, er måske

den samme han følte, da han første gang

tappede en helt unik whisky. Forventnin-

gen til whiskyen var ikke ulig forventnin-

gen til hesten, hvor oddsene var 100 til 1.

De skulle begge være vindere.

Amerikanerne afl ivede whiskeyen Tyrconnell Amerikanerne var vilde med den irske

whiskey Tyrconnell, og whiskyen var så af-

gjort Watt’s fl agskib i det nye land. Gamle

> prisvindende Cooley distilery

> International Wine and spirit Competition awards

> 40 guldmedaljer gennem de sidste 5 år

> european distiller of The year 2008, 2009, 2010

> World distiller of the year by the IWsC (2008)

> guld medaljer i 2010 IWsC

> gold medal & Best in Class, kilbeggan 15 year old Tyrconnell single malt Tyrconnell 10 year old sherry finish Tyrconnell 15 year old single Cask Connemara sherry finish Connemara 12 year old peated greenore 8 year old greenore 15 year old lockes 8 year old

> gold medal, Tyrconnell 10 year old madeira dun lear 8 yr old

FAKTA:Søn & Far: Her ses Jack Teeling (Tv.) sammen med hans Far - John

Teeling, som startede Cooley Destilleriet tilbage i 1987



cooley distilleryaf ulrIk BerTelsen og hanne kenneTh billeder fra før 1920, hvor forbudstiden

startede, afslører kæmpe reklameplakater

på Yankee Stadium i New York, visende

Tyrconnell whiskey med derbyhingsten på

etiketten. Men intet i USA - og slet ikke

alkohol, varer evigt, for religiøse bevægelser

satte tingene i kog, og Kongressen indførte

spiritusforbud den 16.januar 1920. Det var

ganske enkelt forbudt at købe, sælge, frem-

stille eller transportere vin og spiritus.

Forbudstiden varede i hele 13 år, til 5.

december 1933, men allerede i 1925 måtte

Andrew Watt fra Derry i Nord Irland smide

håndklædet i ringen. Den manglende ek-

sport til USA afl ivede den ellers så afholdte

irske whiskey Tyrconnell.

Vækket fra de slumrendeEnergien i navnet Tyrconnell rørte igen på

sig i 1987. Denne gang var det John Teel-

ing, der kunne mærke adrealinen, hjerte-

banken og spændingen ramme ham som

en hvirvelvind. Han måtte ganske enkelt

starte et destilleri. Han valgte at lægge det

i de grønne bølgende bakker ved Cooley,

ca. 90 kilometer nord for Dublin. Allerede

i 1989 var stilen lagt. Det første whiskey

blev destilleret, og året efter udvidede han

med også at lave grain whiskey. Det gav nu

muligheden for at kreere helt egne blended

whiskies og single malts whiskey. Tyrcon-

nell whiskeyen var genoplivet med fordums

målrettethed. En sand vinder. Den er

dobbeltdestilleret og vrinskede med endnu

mere energi og fylde.

Cooley Distillery kåret som World Distiller ofthe Year.

Endnu engang kåres Cooley Distillery til “Distillery of the Year”. Denne gang kommer kåringen fra det ledende amerikanske whisky magasin Malt Advocate. Kåringen fandt sted i 2010 ved “The Whisky Awards”, som var den 16. af slagsen. Det gør ”The Whisky Awards” til den ældste whisky prisuddeling i verden.

Begrundelse: John Hansell, redaktør på The Malt Advocate, fortæller

“Grundlaget for at vælge Cooley distilleriet til denne pris, er

ikke kun deres store udvalg af forskellige stilarter af whisky.

Det er deres fremragende kvalitet. De frigiver i øjeblikket

deres bedste whisky på et markedet, hvor der dukker hun-

dredevis af små destillerier op over hele verden. Cooley er en

inspiration for dem alle”

Jack Teeling, Managing Director på Cooley:

“USA er det største marked for irsk whiskey. Denne pris vil

løfte vores fi rmaprofi l af alle vores whiskyvarianter hen over

USA. Prisen er tilegnet for håndværket, dedikationen og det

hårde arbejde fra alle vores medarbejdere på Cooley. Vi vil

fortsætte kampen for at forblive verdens bedste producent af

irsk whiskey”

FAKTA:

www.tyrconnellwhiskey.com

www.cooleywhiskey.com

køb Tyrconnell på www.whiskymessen.dk



dansk Whisky

helT fra BundenAlt i Staunings Whisky har været gennem mogens Vesterby’s hænder og ender i hans hjerte. Sådan er det, når man selv har

hentet kornet, skimtet efter de første spirer, skovlet tørv, stået i røg, ventet på gæringen, set det hele forvandle sig til en klar væske, for

til sidst at få en fantastisk gylden farve og en ubeskrivelig dejlig smag

destillerifokus: stauning Whisky



rillerne dugger i Staunings

destilleri’s fugtmættede luft.

Der er fyr under kedlerne og

en glasklar stråle løber stille

ned i en blank stålspand. Det

totalt rene destillat er ved at være klar til et

længerevarende ophold under beskyttende

egestave. Her vil den opholde sig i mange

måneder, ja måske endog i mange mange

år.

Mogens Vesterby er lidt gammeldags, og

med sine 60 år måske også den ældste af

de 9 stiftere af STAUNING WHISKY. Men

netop i whiskybranchen er det nok mere en

fordel end en ulempe at være lidt gam-

meldags. Mogens er nemlig meget meget

grundig, ansvarsbevidst og går ikke en

millimeter på kompromis med nogen faser

i produktionen. Hans kvalitetsbevidsthed

grænser til det perfektionistiske, og han

deltager i samtlige faser af produktionen af

de gyldne dråber.

Og faser er der mange af. Lige fra kornet

bliver høstet, til det ender som grundstam-

men i den sublime drik, der bærer navnet

Stauning Whisky.

Året var 2005. Mogens Vesterby’s to knægte,

Martin og Lasse havde en passion for whisky.

Den passion delte knægtene med seks af deres

kammerater. Og den passion havde Mogens

sådan set også, men nok mere som nyder.

Mogens selv er tidligere slagtermester, mens

de øvrige ejere af Stauning Whisky fordeler

sig i så forskellige erhverv som ingeniører,

kok, lærere, pilot og sågar en enkelt læge.

Fælles for de 8 unge mænd var, at de selv ville

lave whisky. Og den ide var Mogens da helt

med på. De kørte på med krum hals og fik

undersøgt, hvilke krav myndighederne stiller

til den slags påfund. Told og Skat var meget

behjælpelige, og der gik ikke lang tid, før alle

tilladelserne var i hus.

Det var sådan set bare en hobby til at starte

med, fortæller Mogens med sin charmerende

vestjyske accent, (som dog kræver, at man

spidser ører, hvis man skal have alle guld-

kornene med). Der blev indkøbt nogle små

potstill’s i Spanien, sådan nogle 200 liters,

og så gik vi i gang henne i min slagterbutik,

for den var jo allerede godkendt med fliser og

det hele.

Alle mand i den nystiftede whiskygruppe gik

på arbejde om dagen, så whiskyproduktionen

foregik i de meget mørke timer på døgnet. I

nattens mulm og mørke.

Den første plan var at lave 400 liter det første

år, fortæller Mogens og tilføjer med sin jyske

lune: “for mer’ ku’ vi nok ik’ nå at drik’,” Men

så skete der pludselig noget i foråret 2006.

En af danmarks største whiskyimportører,

MacY, fejrede 10 års jubilæum, og havde

i den forbindelse besøg af whisky-guruen,

englænderen Jim Murray.

Mogens Vesterby har travlt. Byggen ligger

til maltning på det kolde stengulv i den

nedlagte stald. Der har det ligget i vand i et

par dage. Mogens tager nogle af kornene

forsigtigt op i sin hånd og studerer dem

nøje.

Den lille grønne spirer indikerer, at proces-

sen er godt igang. For at kunne spire må

vandindholdet være min. 40%. Et termom-

eter bliver fundet frem, for det er også

vigtigt, at der er en ensartet temperatur

overalt i kornet. Derfor skal det vendes.

Mogens tænder for en besynderlig maskine,

der har samme bredde som det nedsænkede

gulv, hvor maltningen foregår. En Storm-

P ligende tingest, som minder lidt om en

mini mejetærsker.

Den maskine kan vi slet ikke undvære.

Den er hjemmegjort, af materialer vi har

samlet lidt rundt omkring, smiler Mogens

og sender en venlig tanke til et par af de

andre medstiftere, som har konstrueret den

geniale maskine. Ellers skulle kornet være

vendt med rugbrødsmotor og skovl.

Inden det gyldne korn fandt vej til

maltningsgulvet på Stauning Gård, var det

blevet nøje udvalgt af Mogens. Han henter

selv kornet ved landmanden, og ikke alt korn

bliver godkendt af den kræsne brygger.

Det er vigtigt at proteinet er rigtigt, og at

det kan oparbejde maksimum alkohol, der-

for sender vi en prøve til undersøgelse på et

laboratorium. Proteinindholdet skal være

mellem 9 og 11, oplyser Mogens Vesterby

og fortæller, at der er masser af maltbyg i

Danmark.

Når de små grønspirer har en vis længde,

har de opbygget det sukker, der er brug for i

den videre proces.

Nu skal spiringen stoppes.

Der var aktivitet i de små lokaler i slagtebu-

tikken døgnet rundt, og efterhånden havde de

9 whiskyentusiaster testet og testet og testet

deres produkt. Så da chancen var der, og

Whisky-guruen Jim Murray var i nabolaget,

så slog indehaverne af Stauning Whisky til.

De dristede sig til at bede eksperten om en

udtalelse. Alle 9 synes selv, at deres “New

Spirit” slet ikke var så ringe endda.

Vi tog alle de flasker med, som vi havde lavet

hjemme i slagtehuset. Det var sådan lige for

at prøve ham der. Vi talte med Jim Murray

i næsten to timer, og han smagte og smagte.

Hos Stauning floormalter de selv deres byg, med deres hjemmelavede kornvender maskine.

Baf Hanne Kenneth



Kræfterne bag Stauning Danish Whiskymartin Vesterby, mogens Vesterby, henning nielsen, hans martin hansgaard, alex højrup munch, Jesper Vesterby, simon Brogaard skaarup, rasmus skovmose Vestergaard, lasse Vesterby som her ses med Jim murray, whiskyekspert i midten

Da han var færdig, kiggede han på os og

sagde: “ I skal da lave mere end 400 liter af

dette om året”

Stauning Whiskys indehavere følte, at det

var noget af en tilkendegivelse. Og den satte

virkelig gang i sagerne.

De små gulgrønne spirer har den rette

længde. Så nu er det slut med at ligge og hy-

gge sig i det lune. Den 15 m2 store tørreovn

venter på selskab. Mogens har hentet tørv

fra Klosterlund Museum ved Herning, for

denne produktion ender med at være en

røget whisky. Den varme røgfyldte luft

bliver blæst ind til kornet og tørrer det, og

spiringen ophører.

- Vi styrer luftgennemstrømningen og tem-

peraturen meget præcist, for at sikre den

helt rigtige optagelse af fenoler i kornet,

som giver den karakteristiske røgsmag,

fortæller Mogens. Skal whiskyen ikke være

røget, tørres der kun med varm luft.

Når tørringen er endt, ned til under 8%,

bliver kornet kørt forsigtigt ud med en

snegl, som også er hjemmelavet, tilføjer

Mogens tilfreds. Nu bliver kornet sat på

lager, indtil det skal bruges til næste trin i

produktionen, nemlig mæskningen.

Jim Murray fi k virkelig sat gang i drømmene

hos de 9 vestjyder. Skulle de 400 liter, der blev

produceret om året øges, måtte der andre

faciliteter til, end Mogens Vesterbys Slagter-

butik kunne tilbyde. Alle antenner blev sat

på optimal søgning, og tidligt i 2007 var det

rette sted fundet. En gammel landbrugse-

jendom på Stauningvej 38. Bygningerne var

af god kvalitet, men håbløs utidsvarende.

Til gengæld var der rigelig af m2 og masser

af lagerplads. De aktive whisky-bryggere

forvandlede sig til aktive murermestre (med

hjælp fra en proff.), vvs-folk, arbejdsmænd,

smede og alverdens gør-det-selv handymænd.

Den gamle gård fi k sig en ordentlig overhal-

ing. Staldene og laderne har forvandlet sig

til moderne destilleri, malteri, kornlager og

lager for en hel hær af fade.

Det var selvfølgelig en ordentlig udfordring,

men den største var nu at få indhentet alle

de tilladelser og godkendelser, husker Mogens

og ser ikke ud, som om han savner den del af

etableringen.

Men al besværet er allerede glemt, nu starter

eventyret.

“This it it!, Dette er et ekstraordinært destilleri, lige meget hvor du er i verden. Jeg mener, at da jeg kom

her forventede jeg ikke at fi nde det jeg fandt. Jeg for-ventede ikke at se, at I lavede jeres egen malt, dette er simpelthen fantastisk. Det får mit hjerte til at banke.”

Citat fra Jim Murray, whiskyguru - efter hans besøg hos Stauning



Mogens tager den maltede byg frem fra

lageret. Den skal nu igennem en ret grov

behandling, den skal nemlig kværnes, indtil

den minder om grovmel. Oven i den be-

handling bliver den hældt over i et kar med

varmt vand, som trækker sukkeret ud af

den kværnede byg, som nu ligner vælling.

Mogens har holdt øje med mæskekarret,

hvor vandet og kornet har været blandet i et

par timer, mens det hele er blevet omrørt.

- I bunden af dette mæskekar er der en rist,

og det er jo ret smart, for så kan jeg lede

det sukkerholdige vand, som vi nu kalder

en urt, ud den vej og over i et afkølingskar,

fortæller han. Men maltbyggen, der stadig

ligger i mæskekarret, slipper ikke så let.

Endnu en omgang varmt vand, omrøring

i en god times tid, så resten af sukkeret

trækkes ud af kornet, hvor også det ender i

afkølingskarret. Whiskyens grundstamme,

urten, er anlagt.

Nu drejer det sig om at få det hele lavet

om til alkohol, fortæller Mogens, som

i mellemtiden har pumpet urten over i

et gæringskar, hvor gæren tilsættes, også

under omrøring.

På dette tidspunkt af processen, er der tid

til en kop kaffe eller to, for urten gærer i

godt et par dage, hvor den virkelig arbejder

med at danne alkohol.

Når der er blevet roligt i gæringskarret, er

det tid til at se sig om efter et kunstværk af

en pot still i det pureste kobber.

Når en vestjyde kaster sig ud i et projekt, skal det

også gøres ordentligt. Når der skal destilleres til

whisky, skal det være 100% rigtigt fra start til

slut. Der skal ikke sættes en finger på hverken

kvalitet eller smag, og målet er at gå efter en

skotsk whisky, der helt er på niveau med den

skotterne har lavet gennem generationer.

De 9 mænd, der har lagt timer, kræfter og en

stor del af spareskillingerne i projektet Staun-

ing Whisky, stopper ikke op på halvvejen. Deres

whisky skal produceres og lagres på de rigtige

pot stills og de rigtige fade. Skotterne bruger

kobber. Det gør vestjyderne også. En kobbersmed

i Portugal fik æren af at fremstille et 1000 liters

wash still og en 600 liters spirit still. De rene

kunstværker. Fra den spæde begyndelse i slagter-

forretningen var der også det ligeså kunstneriske

400 liter wash still og den noget mindre 200

liters spirit still, som blev udfærdiget af en spansk

kobbersmed.

De fantastiske dekorative kobberstills holdt deres

indtog i de ombyggede stalde på den ældgamle

Stauning Gård.

Det bliver mere og mere spændende. Der er

ikke længere så langt til den færdige spirit,

og derfra kun 3 år til at den kan omdøbes

med efternavnet Whisky.

Urten er nu gæret færdig. Den skal så over i

den store 1000 liters wash still, hvor den vil

blive destilleret. Mogens ser på det smukke

kobberapparat med et drømmende blik.

Der er ingen tvivl om, at han er yderst en-

gageret i hele processen, og jo nærmere vi

når slutningen, jo mere svulmer hans hjerte

for produktet, som han har fulgt hele vejen.

Når denne del er overstået, står vi med en

såkaldt low-wine med en alkoholprocent på

ca 25, fortæller han og tilføjer at vi er ved

at nærme os sidste del af den menneskelige

del af produktionen.

Efter første destillation, flyttes denne low

wine så over på vor 600 liters spirit still,

hvor det så bliver destilleret en gang til.

Og nu bliver det rigtig spændende, for det

er her, vi skal vise vores værd. Det første

destillat kaldes som bekendt hovedet, og er

ikke nogen god bidragsyder til et færdigt

produkt. Derfor skærer man det af, som

i princippet er at tappe en vis andel af

det første der kommer ud af apparatet,

fortæller Mogens Vesterby og tilføjer at

man på Stauning Whisky foretrækker at

skære lidt mere end hovedet, men også

tager en del af halsen.

Bare for at være helt sikker, siger han.

Efter den brutale halshugning, når man

til hjertet, og det er her at guldklumpen

gemmer sig. Det er det ypperligste af et

destillat, og netop den del af produktionen,

der bliver kælet og kræset om. Hjertet vil

som regel have en alkoholprocent på godt

70, så den bliver tyndet ned til 63,5%. Den

bliver derefter lagt på et fad af egetræ og

lagret i mindst 3 år. Ofte anvender destill-

erierne fade, der tidligere har indeholdt

anden spiritus. Hos Stauning anvender

man bl.a. amerikanske bourbon fade fra

Makers Mark. Men også tidligere sherry- og

portvinsfade bliver brugt til specialaftap-

ninger.

Stauning Gård står i fuld flor og fuld udstyret

i det tidlige forår 2009. 1. marts var dagen,

hvor alle 9 ejere satte værktøjet på plads, og

tog whiskykitlerne på. Nu skulle der pro-

duceres. Drømmen var blevet til virkelighed,

og et nyt mål var sat. 6000 liter om året var

ikke urealistisk.

Alle mand havde stadig deres respektive job

om dagen, og hurtigt indså de nødvendigh-

eden af at have en mand på Stauning Gård

på fuld tid.

Mogens Vesterby meldte sig under den fane,

og en helt ny tilværelse startede for ham

den 1. maj 2009, hvor han skiftede titlen

som slagtermester ud med brygmester. De

“ Man kan faktisk tælle på

én hånd antallet af destill-

erier i hele verden som laver

maltet RYE Whisky. Så det,

I har smagt og set her, er en

meget sjælden ting, og det er i

sandhed dansk whisky. Dette

bliver en fantastisk oplevelse

at følge med i. Jeg forventer

“smagsprøver” hver 3. måned.

I want to watch this baby. I

really, really really do”

Whiskyeksperten Jim Murray om Staunings Rye Whisky



resterende 8 mand ydede så både førstehjælp

og anden hjælp om aftenen og i weekenderne,

mens maltning, mæskning og destillering

kørte på højtryk. Stauning Whisky fik også

mange hjælpende hænder fra de omkring-

boende, som alle støtter op om det spændende

projekt.

Når man nu går sådan et dejlig sted en hel

dag, sætter det jo en masse tanker og ideer

i gang i en, og det skete også for Mogens

Vesterby. Han havde i det små, nede i slag-

terbutikken, leget med at lave en whisky på

rug. Og den leg synes han godt, at han kunne

fortsætte, så ved siden af at producere de to

maltbyg whiskyer, den røgede, Peated Reserve

og den ikke røgede, Traditional Reserve, så fik

han også sat gang i en vaskeægte Rye Whisky.

Nøjagtig et år senere, i maj 2010, nåede

Mogens målet. 6.450 liter whisky som ligger

og hygger sig på lageret i store tykke egetræs-

fade.

Hjertet er lagt på fad, hovedet og halen om-

hældt til genbrug og hele produktionslinien

står igen klar til modtagelse af det udval-

gte korn. Denne gang er det rug. Staun-

ing Whisky er modige. De kaster sig ud i

produktionen af den sjældne Rye Whisky,

som ikke mange destillerier udenfor USA

har begivet sig ud i.

Og egentlig forstår jeg godt, at ingen

malter rug, det er da også noget træls,

for rugkernerne har ingen skal. Men når

man så smager det der Rye, så er det helt

sikkert umagen værd, siger Mogens stolt,

for selveste Jim Murray har rost hans Rye

Whisky til skyerne - (selvom den endnu

ikke må kaldes whisky).

Marts 2010 var endnu en skelsættende

måned for det nye Stauning Danish Whisky.

De 9 whiskybryggere havde besluttet sig

for endnu en test af deres whisky, trods den

endnu var ganske ung og stadig bar navnet

spirit. Jim Murray var atter i Danmark, og

denne gang lykkedes det selv at få hyret ham

til en whiskysmagning på det nyetablerede

destilleri. Det kunne jo være rart at få at

vide, om man stadig var på rette vej.

Samtidig mente de 9, at lejligheden også

skulle bruges til et åbent hus arrangement

med whiskysmagning for alle interesserede. I

løbet af fire dage var hele 128 billetter solgt.

Borgmesteren og flere andre holdt tale.

Jim Murray, der netop kom fra en stor

whiskysmagning i Canada, rejste sig op og

ville sige et par ord. Og de ord varmede alle 9

mand helt ind i hjerteregionen:

Citat: “ This it it!, Dette er et ekstraordinært

destilleri, lige meget hvor du er i verden.

Jeg mener, at da jeg kom her forventede jeg

ikke at finde det jeg fandt. Jeg forventede

ikke at se, at I lavede jeres egen malt, dette

er simpelthen fantastisk. Det får mit hjerte

til at banke.”

Citat: “ Man kan faktisk tælle på én hånd

antallet af destillerier i hele verden som laver

maltet RYE Whisky. Så det, I har smagt og

set her, er en meget sjælden ting, og det er i

sandhed dansk whisky. Dette bliver en fan-

tastisk oplevelse at følge med i. Jeg forventer

“smagsprøver” hver 3. måned. I want to

watch this baby. I really, really really do”

Men på det tidspunkt havde ingen af

Staunings whiskyer rundet de 3 år. Til

gengæld har flere af dem ligget på små fade

og dermed modnet sig lidt hurtigere. Jim

Murray, de 128 gæster, borgmesteren og en

hel by glæder sig til året 2012, for der vil

de første fade med rigtig færdig whisky fra

Stauning blive tappet på flasker.

Blå BogIdeen bag Stauning Whisky startede i 2005,

og de første dråber blev destilleret på hob-

byplan i lokaler i slagterens butik. I 2007

købte gruppen den nedlagte landbrugsejen-

dom Stauning Gård, År 2009 var den første

produktion igang.

Blandt meget få destillerier i verden

producerer Stauning Whisky en whisky

på maltet rug. Stauning sender deres helt

færdige første flasker whisky, Single Malt på

gaden i foråret 2012.

I marts 2011 sendte Stauning whisky nogle

af de første flasker af deres RYE “whisky”

på gaden - da den dog ikke har ligget på

fad i hele tre år, må den ikke bære beteg-

nelsen Whisky, men en spirit. Den nye RYE

“Whisky” er dog moden, da den har ligget

på små 50 liters fade. De 850 flasker Staun-

ing Rye - First impression er udsolgt, men

den 1. august kl. 12 kommer næste aftapn-

ing til salg på Staunings hjemmeside. Den

hedder Stauning Rye - Second opinion og

holder 48% og er lagret i op mod 2 år.



ens-Erik er handlingens mand.

Ideerne får ikke lov at ligge længe i

baghovedet, før han har frem-

provekeret dem til aktiv handling.

Sådan gik det med ridecenteret,

tennisbanerne, klubhuset og nu et

dansk whiskydestilleri.

Jens-Erik Jørgensen har gennem de sidste

10-15 år interesseret sig for alt omkring

whisky. Han er med i Give Whisky Laug

og deltager i utallige studieture rundt om i

verden.

Og det var på en af disse ture, at ideen

pludselig tog form.

På et lille destilleri i Skotland, Edradour

Distillery, så jeg ligheden. Det var næsten

som at være hjemme i Give. Et lille vandløb,

en dejlig grøn skov i baggrunden og til tider

en lidt barsk vejrudsigt. Det var så slående,

at jeg fik lyst til at prøve ideen af.

Sådan har han det bare, den 48-årige skat-

tedirektør, som straks ved hjemkomsten

kontaktede Henry Smed i Farre. Bag

smedien lå nemlig et nedlagt gartneri, og

her havde Jens-Erik allerede købt et stykke

jord med henblik på at plante vinstokke.

Jordstykket lå lige ved bækken, en lille sø og

godt i læ af skovens træer. Ligesom det lille

skotske destilleri gjorde. Henry Smed ville

gerne sælge endnu et stykke af det nedlagte

gartneri, og tanken med et dansk destilleri

voksede nu fra ide til en realitet. Den 17.

august 2009 var spærene på danmarks

første nybyggede whiskydestilleri rejst.

Whisky er ikke bare noget spiritus, man

drikker. Nej, Whisky er historie. Det hele

hænger sammen, navnet, stedet og produk-

tet. Jo mere komplekst det er, jo bedre

er det, forklarer Jens-Erik og fortæller,

at navnet Fary Lochan bestemt er meget

velovervejet.

Whisky er jo en gammel drik. Den stammer

tilbage fra middelalderen, men først i år

1494 har man for første gang dokumenta-

tion for whiskyproduktion i Skotland. Og

dengang var navnet på Farre nemlig “Fary”,

oplyser Jens Erik og mener, at det betød

Farylochan dansk WhIsky

akTIV handlIng førTe TIl

Der er ikke langt fra ide til handling, når man hedder Jens-Erik Jørgensen og bor i en lille bitte by med det be-synderlige navn Farre. Og denne gang var ideen at lave

dansk Whisky

af Hanne Kenneth

J

destillerifokus: fary lochan



noget med “stedet ved Omme å”. Stedet var

et vadested, og netop det var grundlag for

at anlægge Farre By. “Lochan” betyder “lille

sø”, så billedet er intakt. Fary Lochan, det

navn var selvskrevet.

Bygningen stod klar, og de sidste godken-

delser lå på Jens-Erik’s skrivebord den

18.december 2009. Nu skulle den egentlige

ide føres ud i livet. Produktion af Fary

Lochan Whisky.

De første fade blev lagt i kælderen nytårsaf-

ten 2009, fortæller Jens-Erik. Hans mål er at

producere en whisky i den runde og bløde

ende, og vil læne sin produktion op ad den

traditionelle skotske.

Skotterne har jo hundred års tradition

i produktion af god whisky, og vi vil

selvfølgelig gøre brug af den enorme viden.

Jeg håber ikke, at der behøver at gå lige så

længe, inden jeg når nogenlunde samme

niveau. Jeg forventer at kunne fl aske den

første whisky i 2013 eller 2014, afhængig af,

selvfølgelig hvornår den er klar.

Jens-Erik Jørgensen er en fremsynet mand.

Med sine kun 48 år har han allerede set ind

i sin fremtid som pensionist.

Det tager tager en pokkers lang tid at lave

en god whisky, så hvis jeg skulle smage

min egen 25-års whisky, så nytter det jo

ikke noget, at jeg venter til jeg er 67 med at

komme i gang.

Egetræer i fl askerneTrods påstanden om en god portion

tålmodighed, fi k Jens-Erik alligevel smag

for at afprøve en teori. Hvorfor lagre al den

nye new spirit på fad, når det måske var

en ide at sætte “fadet” på fl asken. Endnu et

påfund, som måtte afprøves, og helst med

det samme. Derfor tog han lidt af sin første

spirit til side, inden resten blev lagt til hvile

på de store bourbon egetræsfade, han havde

købt i USA.

Der blev indkøbt velegnede fl asker, lavet

etiketter og et ægte egetræs fad blev hugget

op i passende stykker stave, som lige nøjag-

tig kunne komme ned gennem fl askehalsen.

Resultatet var fantastisk. Ikke alene så det

forrygende godt ud, men “whiskyen”, som

Jens-Erik har døbt “ Fary Lochan Danish

Single Malt New Spirit”, udviklede sig også

på bedste vis. Den klare destillation tog

hurtigt en gylden farve fra stavene.

Disse fl asker udvikler sig individuelt, da de

jo tager smag fra netop det stykke egetræ,

Farylochan dansk WhIsky

akTIV handlIng førTe TIl

Jens-erik Jørgensen foran nogle af de første fade fra hans destilleri fary lochan

fary lochan destilleri startede produktion 18.december 2009. fary lochans produktionsapparat og produktion ejes af aktionærer, og udover Jens-erik Jørgensens aktie-beholdning, er der skudt 1,5 million i destilleriet. fary lochan destilleri har budgetteret med en produktion på 3000 fl asker de første år med forventning om en stigning.I skrivende stund er antallet steget til 5000 fl asker.fary lochan fremstiller single malt Whisky lagret på ombyggede amerikanske bourbon egetræsfade. der anvendes engelsk maltet byg og lokal vandværksvand. frem-gangsmåden er nøje afstemt de skotske traditioner. dog er der også plads til at udvikle helt egne tradi-tioner og ideer. sidste nye som Jens erik Jør-gensen har lanceret, er ideen med at ryge sin malt med gode danske brændenælder, helt efter den fynske tradition.

FAKTA:

der ligger i flasken, og derfor får hver flaske

sin helt egen unikke smag, fortæller Jens

Erik og oplyser, at der er produceret 500

nummererede flasker af denne type. Ind-

holdet i alle 500 flasker er lavet af ikke røget

malt, som er destilleret 27. juli 2010, og de

første fandt vej til forbrugeren allerede den

4. september sidste år. De er af samme type

whisky, som Jens-Erik forventer at frigive

som sin 2. frigivelse i sommeren 2014.

Endnu et egetræ måtte i efteråret lade livet

for at ende sine dage i en flaske med et

fantastisk destillat.

Denne gang er det et af vore egne danske

egetræer fra skoven bag destilleriet, vi har

anvendt, oplyser Jens-Erik Jørgensen, som

atter frigiver nogle flasker af en New Spirit,

denne gang en efterårs variant, som er en

anelse røget. Frigivelsen blev på selveste

whiskymessen i Kolding den 2. april i år.

Den er destilleret i de første uger af året

2011. Denne gang er de 500 flasker benævnt

som ”one of fivehundred bottles”.

Men kærligheden vokser med opgaverne,

og Jens Erik er ikke til at stoppe. Nu har

han kastet sin nysgerrighed på de fran-

ske egetræer. Det sydlandske træ er også

havnet i de danske flasker og spændingen er

næsten uuholdelig.

Råvarer med engelsk accentJens-Erik Jørgensen har valgt sine råvarer

med omhu. Han benytter en maltet byg,

som han får fra fa. Montons i England.

Hjemme i Farre grovmaler Jens-Erik

byggen i en gammel fodermølle, inden

han kommer den i mæskekarret, hvor den

hygger sig i 12 timer. Efter nedkøling tilsæt-

ter han så gæren. Hele fem dage tager en

gæring hos Fary Lochan.

Eksklusiv Skotsk hardwareIntet er godt nok. Hverken til Jens-Erik

eller hans passion for at lave den per-

fekte whisky. Derfor kunne Fary Lochans

potstills kun være som de skotske og kun

smedes af en skotte. Jens-Erik drog til det

skotske højland, og hos eksperterne Forsyth

i Rothes blev der afgivet en bestilling på to

kedler.

Resultatet var fremragende. To, omend

meget dyre, men flotte kobberkedler, den

ene en 300 liters wash still og den anden en

200 liters spirit still blev installeret i den nye

bygning i Farre. Med så eksklusiv hardware

skal destillationen heller ikke hastes igen-

nem. Der skal kæles fra ende til anden, og

første destillation tager hele 27 timer. Næste

destillation er næsten ligeså så hyggelig, den

tager 24 timer. Anstrengelserne resulterer

i ca. 70 liter sprit med en alkoholprocent

på 63,5%, som nænsomt lægges på nogle

brugte amerikanske egetræsfade.

Whiskyejer på papirJens-Erik Jørgensen er ikke skattedirektør

for ingenting, og som sådan har han stor

indsigt i, hvad der er investering, og hvad

der er fornøjelse. Bedst er, hvis begge dele

kan kombineres, og det kan det hos Fary

Lochan.

Fary Lochan sælger ikke whisky i tønder.

Hvis man vil eje tønder, kan man blive

medejer af Fary Lochan.

Jeg har etableret det sådan, at interesserede

kan købe aktier i Farry Lochan. Jens-Erik

har udbudt 500 aktier til en pris på hver

3000 kroner. Aktierne giver medejerskab til

produktionsanlægget og hele den fremti-

dige produktion.

Man hæfter selvfølgelig ikke for mere end

man har købt aktier for, fortæller Jens-Erik

og oplyser at med i købet får aktionærerne,

udover æren af at være pionerer udi i dansk

whiskyproduktion, også en temaaften med

orientering, generalforsamling og smag-

sprøver på den igangværende produktion.

Men det er passionen for whisky, der er

det vigtigste, og Fary Lochan Whisky vil

ikke nødvendigvis blive aftappet på treårs-

dagen, næh, den skal være klar og moden,

uanset om det så tager flere ekstra måneder,

og det er alle Fary Lochans aktionærer

ganske enige i, for de er alle som én fasci-

neret af den gyldne drik, der bærer navnet

WHISKY, og alle de udbudte aktier er solgt.

Optimist med begge ben på jordenJens Erik er en optimist, men en optimist

af de mere velovervejede typer. Selvom

tankerne og ønskerne flyver til himmels,

er begge hans ben solidt plantet i den jyske

jord. Så det er ikke uden grundige bereg-

ninger, overvejelser og solid research, at

Jens Erik nu tager næste skridt i whisky-

verdenen. Han udvider nemlig med endnu

en bygning på 100 m2.

Jeg er virkelig i pladsnød, for tønderne er

begyndt at vokse mig helt op til ørerne,

fortæller han. Og derfor bliver der endnu

en bygning på matriklen bag smeden i

Farre. Jens Erik og aktionærerne vil gerne

kunne præsentere de unikke varer på en

rigtig god måde, og det kan lade sig gøre

ved bl.a at udvide med et showroom, hvor

der kan holdes foredrag, fortælles og vises

frem fra produktionen.

- Jeg regner med at gå i gang her til august,

og hvis alt glider, så står der en ny bygning

klar til jul, forklarer han.

Det tager tager en pokkers

lang tid at lave en god whisky,

så hvis jeg skulle smage min

egen 25-års whisky, så nytter

det jo ikke noget, at jeg venter

til jeg er 67 med at komme i

gang.

Dog er der også plads til at udvikle helt egne traditioner og ideer. Sidste nye som Jens Erik Jørgensen har lanceret, er ideen med at ryge sin

malt med gode danske brændenælder, helt efter den fynske tradition.

H.J. Hansen Vin a/s • Vinspecialistentlf.: 63128200 anviser nærmeste forhandler.

www.hjhansen-vin.dk • www.vinspecialisten.dk • [email protected]

70 cl.

2.500,-

Kåret i The Malt Advocate som Skotlands bedste whisky!



SkAnDinAViSk UPdate

HVEN DESTIllERIVi startede med at kigge på vore danske destillerier i sidste whisky & rom, og fortsætter i dette. Derudo-ver har vi kontaktet de andre skandinaviske destillerier for at få et øjebliksbillede. Det første destilleri, der svarede på min anmodning om et kort interview, var fra Henrik Molin, ejer af Hven destilleri. Her følger spørgsmål og svar:

Vi tager temperaturen på den skandinaviske whiskyproduktion og har kontaktet en del af de whisky producerende destillerier for at

undersøge, hvor langt de er med deres produktion. Er der whisky på vej til konsumenterne, alle os der er spændte på den udvikling der

sker i det høje nord.

Sp: Hvad er baggrundshistorien for des-tilleriet, hvornår er det startet…?Sv: Destilleriet blev startet i 2001, som et

spin-off af et Grøn Ø, selvforsynings og

organisk produktions projekt, som blev gen-

nemført på Hven. Det tog Anja og Henric

(grundlæggere og ejere) indtil 2008, før des-

tilleriet var godkendt og klar til produktion.

Sp: Hvad er status på produktion af whisky, hvornår vil den første fadlagrede whisky være klar til os whisky købere?Sv: Destilleriet producerer ikke- røget blød

organisk Single Malt whisky såvel som

ekstremt røget, tørvet, tjærelignende whisky,

men også Single Grain whisky, med en masse

egetræs noter. Den første batch er nu klar, da

det første destillat, blev produceret i foråret

2008.

Sp. Hvor meget er der ca. produceret til nu?Sv: Agh ja – Ikke nok, First release er på ca.

3000 fl asker.

Sp: Single malt??Sv: Primært Single Malt, men vi har også en

produktion af Grain, whisky, Gin, Aqua vitae

og Rom variation lavet på sukkerroer.

Sp: hvad byder fremtiden på?Sv: Åh, den er ekstremt spændende med

produkter med blandt andet en Oak fi nish,

fra 4 kontinenter, yummi..

Sp: Andre kommentarer?Sv: Synes at Whiskymessen er et fantastisk

initiativ og en fremragende måde for både

begyndere og avancerede whisky nydere at få

mere information om deres favorit produk-

ter, og møde de personer og destillerier, der

producerer dem..

Sp. Tak for interviewet, glæder mig til at nyde jeres spændende produkter fre-mover..

www.hven.com

Reservationer modtages hos Juuls Vin og Spiritus

Øvrige svenske destillerier;www.mackmyra.com, www.box.se, www.grythyttan.se, www.gotlandwhisky.se ,

www.bergslagensdestilleri.se , www.wannborga.nu , www.lodhian.se

Finland; www.teerenpeli.com & www.beerhunters.fi

Norge; Loftr, Buran er på vej

af nIels henrIk lynggaard



AgDER BRENNERIHer er et interview med Ole Puntervold, Master Distiller på Agder Brenneri.Her følger spørgsmål og svar:

Her er et interview med Advokat Pär Calderby, Ejer af Smögen Whisky.Her følger spørgsmål og svar:

Sp: Hvad er baggrundshistorien for des-tilleriet, hvornår er det startet…?Sv: Brenneriet blev etableret helt tilbage

i 1951, først til produktion af æblemost,

æblevin, remedier til hobbyvin og så produk-

tion af brennvin, som er blevet en stadig

vigtigere del af forretningen.

Der produceres dog stadig ca. 400.000 fl asker

æblemost om året.

Indtil 2005 havde vi statsmonopol på

produktion af brennvin i Norge, vi var det

første private selskab som fi k brudt 80 års

statsmonopol.

Sp: Hvad er status på produktion af whisky, hvornår vil den første fadlagrede

whisky være klar til os whisky købere?Sv: Brenneriet laver brennevin, akvavit og nu

også whisky.

Whisky produktionen startede i 2009 og vi

lancerer, hvad vi tror bliver den første Norske

whisky i 2012.

Sp. Hvor meget er der ca. produceret til nu?Sv: der bliver nok kun sluppet 50-700 fl asker

igennem vinmonopolet af nr. 1 i 2011 -12

og 13.

Fra 2014 tror vi at vi kan åbne op for han-

erne og release 18 -20.000 fl asker årligt.

Sp: Single malt??Sv: Ja, vi regner med at forbruge 20 tons

maltet byg om året. Vi køber malten i Skot-

land, da der ikke fi ndes disse kvaliteter på det

Norske marked.

Sp: hvad byder fremtiden på?Sv: Vi lægger i øjeblikket New Make på

225 liters fade fra World Cooperage, og har

også nogle 500 liter brugte sherry fade fyldt

med dejligt destillat. Og lidt fade fra Seguin

Moreau anvendes også. Spændende, ikke

sandt.

Sp. Tak for interviewet, Det bliver sjovt at følge norsk whisky produktion i de kom-mende år…..

www.agderbrenneri.no

Sp: Hvad er baggrundshistorien for des-tilleriet, hvornår er det startet…?Sv: Smögen Whisky blev grundlag i 2009, af

Pär Caldenby, whiskyentusiast, Advokat og

forfatter til bogen, ”Enjoinh Malt Whisky”

fra 2007.

Målet har været at fremstille en højkvalitets

malt whisky, med godt håndværk og højeste

kvalitet i råvarer og fremstilling uden kom-

promisser, med en karakter, der gør at man

tydeligt fornemmer den Svenske Vestkyst i det

færdige destillat.

Karakter, kvalitet og kraft, er de 3 K ér som er

vores ledestjerne. Det betyder en mere kostbar

og langsom fremstillingsproces, i forhold til

den mere industrielle produktion på de meget

store destillerier.

Målet er et unikt produkt, af allerhøjeste

kvalitet.

Sp: Hvad er status på produktion af whisky, hvornår vil den første fadlagrede whisky være klar til os whisky købere?Sv: Produktionen påbegyndtes med første

mæskning d. 4 august 2010. Første fad blev

fyldt d. 20 august 2010. Vi regner med at et

antal fade, ny Fransk eg, 110 liter vil være

klar i 2014, eller venter vi til senest 2015.

Sp. Hvor meget er der ca. produceret til nu?Sv: I øjeblikket produceres der 12.000 l om

året, vi har en kapacitet på daghold til at lave

35.000 l årligt, hvis behovet opstår.

Fra 2014 tror vi at vi kan åbne op for han-

erne og release 18 -20.000 fl asker årligt.

Sp: Single malt??Sv: Vores produktion er udelukkende Single

malt, destilleret på to kobberkedler fra

Forsyths i Skotland, Wash still er en tykhalset

type, lig den der står på Lagavulin og spirit

still minder meget om den klassiske Boil Ball

type som Glenfarclas og Bladnoch anvender.

Ønsket er at fremstille en karakterful, fyldig

whisky med hårdt røget tørvemalt fra Skot-

land. Flaskepåfyldning som sagt, 2014, senest

2015.

Sp: hvad byder fremtiden på?Sv: Fremtidige produkter omfatter mere

ekslusive bottlings, i små serier, small Batch

udgivelser fra enkelte fade, samt Single

Cask, i fuld fadstyrke.

Sp: Kommentarer i øvrigt?Sv: Ja, vi udbyder reservation af små fade

på 30 til 55 l fra nyt europæisk egetræsfade,

evt. med fi nish i sherryfade, eller efter spe-

cielle ønsker, f.eks. Bourbonfad.

Lige nu har vi et Sauternes fad på andele,

228 l i 10 dels andele.

Alt dette kan fi ndes på vores hjemmeside,

desuden whisky skole og nosing glas med

logo.

Sp. Tak for interviewet

www.smogenwhisky.se

SMÖgEN WHISKY



mama Danmarks egen whisky

hun kan svare på næsten alt. hun lever og ånder for håndværket bag en god skotsk Whisky, og hun har viet hele sit arbejdsliv og store dele af sin fritid til Whisky.

kiss king er hendes navn og så er hun pære dansk

en af Odense’s ældste gader, lige

midt i centrum, fi nder man en lille

whiskybutik. En lille guldklump

med et butiksareal som i gamle

dage og med nøjagtig den samme

hygge, som dengang før verden gik

af lave. Men tag ikke fejl. Trods den ualmin-

delige hyggelige og nostalgiske atmosfære

er vidensbanken og varesortimentet fuldt

updatet til 2011 niveau. Kiss King holder sig

ajour og har sin whiskyfi nger godt placeret

på både pulsen og nettet.

Men hvad i alverden får en driftig køn pige

til at interessere sig så dybt for noget så

mandigt som whisky?

Først og fremmest har Kiss et indbygget

servicegen. Og når man er et menneske

med hang til at behage andre, er der ikke

langt til at yde sit bedste. Tilbage i 90‘erne

var Kiss og hendes daværende husbond

restauratører på det legendariske KlosAnds

i Odense. En bar med et stort varesortiment

og ligeså stor en atmosfære. Sortimentet

blev hele tiden udvidet, og Kiss synes, at

der var alt for få whisky at vælge imel-

lem. Og det var her servicegenet tog over

- Kiss allierede sig med Michael Madsen

fra Juuls Vinhandel, som indførte Kiss i

den mangfoldige whiskyverden. Han blev

hendes sande læremester. Jeg var grebet.

Hele historien bag whiskyproduktionen

fascinerede mig i en sådan grad, at jeg fi k

ideen til at lave Danmarks største whisky-

bar, fortæller Kiss.

Lokalerne på øverste etage, ovenpå

KlosAnds, blev indrettet i hyggelig skotsk

stil med tønder, langborde og højryggede

læderstole. Der var kun levende lys til at

refl ektere den gyldne farve i de 225 forskel-

lige whisky, som baren bød på, og kunderne

sugede stemningen til sig og nød at blive

præsenteret for det nyeste nye fra whisky-

verdenen.

Syv år gik i fl yvende fart, og whiskyba-

ren var en bragende succes. Det var Kiss

ægteskab imidlertid ikke, og i 2000 beslut-

af Hanne Kenneth

I



mama

tede ægtefællerne at gå hver sin vej.

Det hele foregik meget fredeligt, men jeg

blev jo ikke alene skilt fra min mand, jeg

blev i særdeleshed også skilt fra min whis-

kybar og mine kunder.

Kiss savnede den daglige kontakt med

kunderne, og i 2001 kunne servicegenet

næsten ikke længere klare at stå på standby.

Et egnet forretningslokale i Vintapperstræ-

det blev opsnuset, og efter en god ideud-

vikling med en skotsk ven, besluttede Kiss

og vennen, Angus King, at starte en lille

whiskyforretning. Whisky & Lifestyle. Den

fælles interesse udviklede sig også til en helt

personlig interesse, og i august 2007 giftede

Kiss og Angus sig.

Der var kun et eneste sted i verden, vi

kunne få et perfekt bryllup, røber Kiss og

hendes øjne ser drømmene ud og en lille

smilerynke kruser om hendes mund.

Vi blev gift på Springbanks destilleri i

Skotland.

De 30 danske og de 30 skotske gæster be-

gav sig efterfølgende ned på Campbeltown

White House til bryllupsfest.

Det skulle jo bare være helt nede på jorden.

Men det endte med, at brylluppet varede

en hel uge. Der blev danset på ægte skotsk

manér, der blev serveret skotsk mad, og

det hele foregik til sækkepiber og skotske

sange, fortæller Kiss, som siden har følt, at

Skotland er hendes andet hjem.

Kiss King. Danmarks ukronede whiskymama

“Mit inderste hjerte banker for god Whisky. Det behøver ikke at være en dyr whisky - det skal bare

være en GOD whisky lavet på den bedste måde. ”Citat: Kiss King



Ny butikAngus og Kiss fi k et tilbud fra Skotland.

Det ældgamle skotske tapperi Cadenheads

tilbød et franchise samarbejde. Samtidig

havde Kiss fået øje på endnu et lille forret-

ningslokale. Det var en velfungerende lille

kiosk i Vestergade.

Jeg mente nok, at jeg kunne klare at passe

sådan en lille kiosk, og så kunne jeg jo

hjælpe i Vintapperstrædet, når der var

travlt, husker hun, at hun tænkte. Men den

lille kiosk tog hurtigt al Kiss’s tid, og der

var ikke timer tilovers til whiskybutikken i

Vintapperstrædet.

- Her greb Angus ind, og han sagde, at vi

skulle afhænde den ene af butikkerne. Den,

der først blev budt på, ville vi sælge. Og det

blev Vintapperstrædet.

Kiss og Angus startede nu en større reno-

vering af den lille kiosk. Den blev omdan-

net til en lille whiskyoase. Lofterne blev

sænket, gamle håndlavede møbler sat ind

og et stort sortiment af whisky sat på de

nostalgiske hylder.

Bag disken står et større whiskyleksikon og

deler ud af sin store viden. Kiss i egen per-

son. Og servicegenet udfolder sig på bedste

vis. Ingen kunde må gå ud af butikken, som

blev døbt “Cadenhead Whiskyshop”, uden

at de føler sig glade og godt behandlet.

Også selvom de ikke har købt noget.

- Hvis folk har fået en whiskygave, så kan

de komme herind og smage på en tilsvar-

ende, inden de åbner den. Vi har aldrig haft

en kunde, der har ville bytte sin gave. De

beholder altid deres whisky. Det er sådanne

ting, der gør det dejligt at være her i bu-

tikken. At fi nde de rigtige ting til de rigtige

personer.

Heldigvis kan vi skaffe næsten alt. Vi

hjælper hinanden nationalt, og mine kol-

leger i udlandet sender gerne en specifi k

whisky, som en af vore kunder efterspørger,

og det samme gør vi selvfølgelig selv.

Kun for kvinder Udover at være i Cadenhead Whiskyshop

i Vestergade dagen lang, er Kiss langt fra

færdig med Whisky for den dag. Afterne

bliver brugt på at planlægge whiskyture til

Skotland, på små seancer af whiskysmag-

ninger og det seneste fantastiske initiativ er

whiskysmagning KUN for kvinder.

Det er ikke fordi, jeg vil gøre forskel på

mænd og kvinder, men jeg har opdaget,

at kvinder ofte føler sig lidt trykket af

mændene i whiskyverdenen, siger hun og

prøver at fi nde de rette ord for at forklare:

Ind imellem føler kvinderne, at de spørger

dumt, når mændene er til stede ved en

whiskysmagning. Det er en fed fornem-

melse at kunne “nørde” lidt med alle

spørgsmålene på en rigtig pigeaften. Det er

helt anderledes med pigerne. Vi starter med

de mere bløde ting, og ofte bliver de forbav-

set over, at whisky faktisk er en fantastisk

drik, og ikke bare noget stærkt stads, som

deres bedstefar drak.

Førhen var det kun en Johnny Walker

eller en Chivas Regal, som pigerne kunne

få på barerne, og dem kan de ikke lide. I

dag er der fl ere muligheder, og så er det at

nydelsesmomenterne kommer ind. Pigerne

er også glade for røget whisky, men ofte

går de over til en mere kompleks Highland

malt, for de synes, det er smadder skægt at

“ Det er sådanne ting, der gør

det dejligt at være her i bu-

tikken. At fi nde de rigtige ting

til de rigtige personer.”

Citat: Kiss King

Kiss King på hjemmebane i forretningen i Odense. Hvad

bedre er der, end man kan fortælle om baggrunde for en

whiskys oprindelse.

... faktisk var der 34 destillerier i det område dengang....

Jo, ser du, det begyndte med....

...men så kom krisen, og i 1925 faldt de som tændstikker...

...tilbage i 1828 i Campbeltown i Skotland...

... i mange år har der kun været to destillerier tilbage her i

Campbeltown området, men et af de helt gamle, Glengyle,

blev genetableret for syv år siden. blev genetableret for syv år siden.



fi nde alle fi nurlighederne i de dramme. Det

kan man ikke i de røgede, ..jo.. du kan fi nde

sødme, du kan fi nde malt og byg, du kan

fi nde lige præcis, at den smager lidt af tjære,

men når man har gjort det mange gange

nok, så er det utrolig lækkert at gå hen og

drikke en 34 år gammel Banff og fi nde ud

af: “uhmmm,” Det er lyng, det er honning,

og det er helt andre ting som ikke tager

livet af ens smagsløg. Man kan gå videre til

næste dram, uden at ens smagsløg er lam-

met bl.a af de mange fenoler. Ofte er det

fenolerne der afgør, om folk bryder sig om

røget whisky. Ind imellem hænger det dog

også sammen med, at deres krop ikke kan

klare fenolerne, fortæller Kiss.

Kiss er også lidt at en provokatør, for hun

har også et pigetema på repertoiret som

hedder “Whisky og cigarer”. Selvom hun

ikke selv ryger til daglig, så er et godt glas

whisky sammen med en god cigar en

helt unik oplevelse. Og den skal pigerne i

hvertilfælde også opleve.

De nye danske whiskyDansk whisky. Det er utroligt og helt fan-

tastisk, mener Kiss King.

Det er helt fi nt, at vi også laver whisky her

i Danmark. MEN. Jeg synes bare, at det er i

overkanten rent prismæssigt. Det over-

rasker mig, at det er så utrolig dyrt. Et eller

andet sted kan det da ikke være meningen,

at en 1/2 fl aske 3 år gammel dansk whisky

skal koste det samme som en 34 år gammel

Banff, vel at mærke for en 1/1 fl aske med

urgammel tradition bag produktionsme-

toderne. Prisen er muligvis sat, for at de

kan få deres investering hjem lynhurtigt.

Det er måske forståeligt nok. Men alli-

gevel...

- Jeg håber da under alle omstændigheder,

at vi også kan sælge de danske whisky her i

butikken, når de er klar til det, oplyser Kiss

som allerede har et godt samarbejde med

Ørbæk.

Nyt skotsk destilleriDet er ikke kun danskerne, der kaster sig ud

i nye destillerier. Selv i whiskyens hjemland

etablerer man nye destillerier, siger Kiss og

fortæller, at det hele kom sig af, at Scottish

Whisky Society i 2000 fi k øje på området

Campbeltown. For at kunne kalde sig et

område, skal der være mindst tre destilleri-

er, og i Campbeltown var der kun to (mod

34 i gamle dage), nemlig Springbank og

Glen Scotia. Sociatyet antydede at Camp-

beltown skulle lægges ind under Highland

området. Destilleriet Springbands direktør,

Hedley Wright, kunne ikke sidde det over-

hørigt, og han tog derfor omgående affære.

Faktisk var det Hedley Wrights tipoldefar,

Archibald Mitchell, der sammen med sin

bror William Mitchell startede Springbank

destilleriet i 1828. William ville gerne have

sit eget destilleri og startede derfor Glengyle

i 1872. Imidlertid måtte dette kapitulere,

ligesom mange andre af Campbeltowns

destillerier i kriseåret 1925, fortæller Kiss.

I dag, 84 år senere, er der igen destilleri i de

gamle originale bygninger. Og navnet er det

gamle Glengyle. Tipoldebarnet, direktør i

Springbands, Hedley Wrights havde stadig

rettighederne til navnet. Og da bygnin-

gerne blev udbudt til salg, slog han til. Det

tog ham og Frank McHardy, direktør for

Springbank, fi re år at få bygningerne og

destilleriet bragt up to date.

Den 25. marts 2004 åbnede det nye destill-

eri Glengyle. En begivenhed som Campble-

town ikke har oplevet i 125 år. Iøvrigt er

Glengyle det første nyåbnede destilleri i

Skotland i dette årtusinde. Whiskyen der

produceres på Mitchell’s Glengyle Distillery

kaldes Kilkerran Single Malt.

De første udgivelser på 12.000 fl asker fandt

sted i maj 2009, og var en del af den globale

lancering af Kilkerran “Work in Progress”-

serien, som giver folk mulighed for at følge

modningen af den 5 år gamle Single Malt

til dens fulde frigivelse som 12-årig i 2016.

Selvfølgelig er det en langsigtet proces, og

jeg har da også investeret i en “Work in

process” hvert år. Jeg har en på 5 år, en på 6

år og har lige købt den på 7 år. Og prisen er

til for almindelige mennesker.

Det er en sjov investering, og om få år

har vi et komplet sæt, hvor fadene hhv

har været Bourbon, Oloroso Sherry, Fino

Sherry, Port, Rom og Madeira.

Døren til forretningen i Vestergade går

atter op. En dame fortæller Kiss om sin

mands kommende fødselsdag, og at hun vil

overraske ham med en rigtig god whisky.

Kiss spørger ind til mandens smag, hans

foretrukne whiskytyper, og på det grund-

lag fi nder hun frem til en ny oplevelse for

ham, men også med smagsnuancer han i

forvejen kan lide. Hendes erfaring og men-

neskekendskab fortæller hende, hvad der vil

være det bedste for både kunden og mand.

Tilbage i november 2010 blev også

københavnerne begunstiget med Angus

og Kiss’s overfl od af viden og kærlighed til

whisky. Endnu en forretning så dagens lys i

Silkegade. Og det er Angus der pendler, Kiss

holder sine fødder på den fynske muld.

KUN FoR PIgERen ægte whisky pigeaften bliver igen en realitet. hygge og overraskelser venter de nysgerrige piger til oktober i odense. ring til kiss 66139505 eller kig forbi i butikken på: Cadenhead´s WhiskyshopVestergade 215000 odense C.www.whiskyandlifestyle.com

FAKTA:



kvindeeksperTen er en

Glenmorangie har virkelig vundet i lotteriet. De ligger inde med verdens eneste kvindelige ekspert i Whisky. En ekspert med en ovenud skarp lugtesans og en smagssans, der omgående lokaliserer samtlige nuancer i et produkt.

En ekspert som samtidig har viet al sin viden, uddannelse og interesse til whisky.

en slanke mørkhårede

og smilende pige, der

med en indtrængende

og inspirerende stemme

fører sit publikum gennem

mysteriet bag Glenmor-

angies whiskyproduktion, er Rachel Barrie.

Hun er den ansvarlige for præsentationen

af sin virksomheds masterclass Private Col-

lection på Whiskymessen i Kolding i april.

Hendes entusiasme er smittende og hendes

viden over al forventning. De 32 tilhørere

er opslugt, og ikke en lyd høres i lokalet,

udover Rachels begejstrede stemme.

Men det er ikke alene at kunne videregive

sin viden på Masterclass’es rundt om i

verden Rachel beskæftiger sig med. Det er

kun én af mange variationer i hendes job

som Whiskyudvikler og Master Blender i et

af verdens største Single Malt Whisky des-

tillerier. Glenmorangie har hyret den eneste

kvindelige ekspert på området, og tilmed

én med en smags- og lugtesans, som gør et

helt hold sporhunde til skamme. 42-årige

Rachel Barrie står nemlig bag flere af Glen-

morangies seneste successer. Bl. a. Signet,

som det tog hende hele 11 år at videreud-

vikle. Senest, her i sommer blev Glenmor-

angie Pride 1981 sendt på markedet, hvor

ikke alene whiskyen er helt speciel, men

også flasken skiller sig markant ud.

Fra barns benNu er det jo ikke helt almindeligt, at piger

ender med at blive eksperter i whisky. Men

Rachel har fået whisky ind omend ikke med

modermælken, så fra barns ben.

Jeg er jo fra Højlandet og min far holdt

meget af malt Whisky, fortæller Rachel som

smagte sin første whisky som 7-årig.

Den fik jeg med honning, citron og masser

af varmt vand. Senere, som teenager, fik jeg

lov at smage en smule i bunden af et glas til

jul og ved særlige lejligheder.

De små smagsoplevelser var nok til at sætte

skub i Rachel’s fascination og nysgerrighed.

Straks hun forlod folkeskolen, var kortene

lagt i videnskabens tegn, og Rachel fik

sig en kandidatgrad i naturvidenskab fra

af Hanne Kenneth

D

Tema: kvinder og Whisky



kvindeeksperTen er en

universitetet. Yderligere en titel blev tilføjet,

nemlig forsker indenfor whisky, hvor man

lærer at forstå forskellighederne på den

mest komplekse drik i verden.

- Jeg elsker den videnskablige del af

produktionen, der er hundredvis af aro-

maer, det er fascinerende. Det er lige mig,

siger hun og fortæller, at hun har ana-

lyseret over 10.000 fade, for at forstå træets

kemiske indfl ydelse på whiskyens smag.

Solidt whisky fundamentEfter universitetet blev Rachel tilbudt et job

som research-forsker i The Scotch Whisky

Research Institute, hvor hun de næste fi re

år arbejde for og med alle whiskyfi rmaerne.

Hun forskede sammen med Jim Swan, hvor

de analyserede og forskede i træs modn-

ing og dets indvirken på whisky. I 1995

blev hun ansat som forsker og udvikler

hos Glenmorangie, hvor hun startede et

større laboratorie og trænede de ansatte i

virksomheden til at kunne dufte og smage

de forskellige nuancer i whiskyen.

Men det er nu noget tid siden, og nu har

de lukket mig ud af laboratoriet, så jeg kan

fortælle om det hele rundt om i verden,

siger hun med smilende øjne.

Men det er nu ikke alt, Rachel fortæller ude

i verden. Hendes lange og mange forskerse-

ancer for at forbedre og udvikle nye whisky

holder hun indenfor fi rmaets mure.

Glenmorangie etablerede for år tilbage et

rachel Barrie er en af de få kvinder i en mands-domineret verden af whisky. her ses hun på Whiskymessen i kolding.

rachel Barrie er en del af Whisky Creation Team på glenmorangie med successer som ardbeg, “rollercoaster” udg. 2010, “Cor-ryvreckan” udg. 2008, “supernova” udg. 2009 og 2010, frigivelse af “uigeadail” i 2009, som blev vinder af Jim murray’s “Whisky of the year”. glenmorangies “astar” og “signet” fra 2008 fi k guld i 2010 fra International wine and spirit competition. et utal af whisky har fået tildelt både guld og sølv. den seneste udgivelse er den fantas-tiske glenmorangie pride, som kom på markedet med kun 1000 fl asker for godt en måned siden, nemlig i juli 2011.

Rachel Barrie

FAKTA:



“Whisky Creation Team”, hvor bl.a Rachel

Barrie og Bill Lumsden spiller en stor rolle.

Bill Lumsden har en doktorgrad i biokemi

og udviklede en banebrydende teknik i

“fi nishing whiskyer” for at styrke Whisky-

ens smag og aroma.

Det tog Bill og jeg hele 11 år at udvikle

Signet. Det var en meget kompleks og

indviklet process. Vi eksperimenterede og

afprøvede forskellige strategier for casking.

Længden af modningen blev der også for-

sket i. Vi tog til stadighed prøver. Jeg havde

jo en forestilling om at skabe en whisky,

som var både rig, nøddeagtig med en kaffe-

og chokoladearoma, som ingen anden malt

whisky før, fortæller hun. Og hele proce-

duren havde da også krævet “sin mand” for

at overbevise ledelsen om at gennemføre

eksperimentet.

Nogle mente, at jeg gik lige lovligt langt

over stregen, når jeg eksperimenterede, for

det blev meget dyrere at lave i forhold til

den producerede alkohol, oplyser Rachel.

Det tog næsten 10 år at nå til den endelige

whisky, og hvert år måtte hun forsvare og

overbevise ledelsen om, hvor fantastisk den

ville blive.

Glenmorangie Pride 1981Vi havde et destillat fra 1981, som i 1998

havde udviklet sig til en whisky af helt

usædvanlig koncentration. Hvorfor denne

koncentration er opstået, har vi ikke været

i stand til at fi nde ud af. I 1999 fi k Bill og

Rachel fat i seks Sauternes Barriques, som

var gamle fade, der tidligere havde været

anvendt til den legendariske Château d’

Yquem vin.

- Vi besluttede at afslutte lagringen af vor

oprindelige “Pride” på Bourbon fadene, og i

stedet lægge whiskyen på Sauternes fadene.

Men det kreative “Whisky Creation Team”

var ikke helt tilfreds. Forsøget med Sau-

ternes fadene var ikke umiddelbar en suc-

ces, og i de første par år var der ikke meget

udvikling.

Men tålmodighed betaler sig, siger Rachel,

for efter 10 år på Sauternes fade var Glen-

morangie Pride 1981 født. Den nøjagtige

fødselsdagsdato for whiskyen var resultatet

af omhyggelig overvågning af udviklingen

i fadene.

Når vi udvælger whisky, forsøger vi altid at

udvælge den, når den er på sit højdepunkt.

Den begyndte at hente nogle af Sauternes

elementerne, og havde nået sit absolutte

højdepunkt efter nøjagtig 28 år, 9 måneder

og 11 dage, fortæller Rachel og husker at

hverken Bill eller hun selv lod sig påvirke

af sine direktører, der ellers gerne så, at de

ventede, til den havde nået de 30 år.

Dette kan ikke nogensinde gentages på

samme måde, for vi ved ikke nøjagtig,

hvorfor der synes at have været en speciel

udvikling i Bourbonfadene fra 1981. Den-

gang havde vi ikke nogen træ-politik, som

vi har i dag. Måske har det noget at gøre

med den måde at byggen var spiret på, jeg

er bare ikke sikker.

Glenmorangie Pride er den ældste whisky,

der i øjeblikket udbydes fra Glenmorangie

destilleriet. Den er aftappet på fadstyrke

56,7% . Den præsenteres i en speciel hånd-

skåret egetræsemballage og en designet

Teamet ved præsentationen af glenmoranige Pride 1981 Fra højre: Brian Cox, glenmorangie; dr. Bill lumsden, head of distilling and Whisky Creation at glenmor-angie; Chef pierre gagnaire; marc hoellinger, glenmo-rangie




krystalkaraffel. Der fi ndes kun 1000 fl asker.

Det er en ung hollandsk snedker, Wouter

Scheublin, der har bygget egetræskas-

sen, som glider fra hinanden mens man

løfter fl asken mod sig. En fransk designer,

Laurence Brabant, har skabt fl asken med

“baccarat”, som er en rund beholder af

krystalglas på for- og bagside, og en cirkel

af træ klemt ind imellem. I emballagen

er indbygget en “eyedropper” fuld af rent

kildevand, hvis man ønsker at fortynde en

smule. Vandet bliver hentet fra Tarlogie

kilderne i bakkerne over Glenmorangie

destilleriet, og bruges i øvrigt også til hele

produktionen af Glenmorangie’s produkter.

Træet gemmer på hemmelighedenPå Glenmorangie er de nogle rigtige

træmænd. Ikke sådan at forstå, at de er stæ-

dige eller stive i betrækket. Næh, de lurer

på træsorterne. Træsorter, der lige netop

har en helt speciel sammensætning, som

kan bidrage til udvikling af nye whiskyo-

plevelser.

Også her har Rachel sat sine aftryk. Hun

var en del af det team på Scotch Whisky

Research, der forskede i lufttørret contra

ovntørret træ og har udviklet det ideelle

ex-bourbon fad for whiskymodning.

Forskningsresultater som Glenmorangie

tog til sig og udviklede videre på, og som

resulterede i deres træ forvaltningspolitik.

Vore fade er lavet af hvidt egetræ fremstillet

af træer fra vor egen skov i Ozark bjergene

i Missouri i USA, hvor træerne har en

langsom vækst, oplyser Rachel og fortæller,

at disse nye fade står udenfor i to år, før de

bliver udlejet til Jack Daniels og Heaven

Hill, som anvender dem til Bourbon i fi re

år.

Glenmorangie får derefter fadene tilbage

og modner deres whisky i dem. Derefter

bruges en række andre fade fra vin, portvin

eller sherry til efterlagering af whiskyen,

som indgår i den regelmæssige vifte af

produkter Glenmorangie producerer.

Vi får også andre små partier af specielle

fade, som vi bruger efterlagring af Limited

editions (begrænsede udgaver).

Pigerne på banen- Vi er nødt til at få fl ere kvinder ind

i whisky, det er unfair at halvdelen af

befolkningen ikke engang har prøvet at

smage malt whisky. Jeg er overrasket over

at så mange kvinder siger, at de ikke kan

li’ whisky, men når de så smager det, så

bliver de alligevel overrasket. Kulturen står

heldigvis ikke længere i vejen for, at kvinder

også kan nyde whisky.

Danskerne og WhiskyMin oplevelse er, at danskerne har megen

passion for malt whisky. De har et stort

kendskab og er langt fremme i forhold

til andre lande. De sætter virkelig pris på

de forskelligheder, der er i malt whisky,

og de er ret avancerede, fortæller Rachel,

som også røber, at hun elsker at komme til

Danmark.

Rachel Barrie hilser også de nye danske

producenter velkommen.

Jeg synes, det er opmuntrende, at der

også nu er noget dansk whisky på vej. Det

bliver meget spændende. Vi vil jo gerne

allesammen udforske området, og verden

af whisky er fantastisk, hvor interessen er

stigende. Der er 7 milliarder mennesker her

på jorden, og snart er der 9 milliarder, så

der er rigelig plads til alle, der gerne vil lave

whisky.

Rachel Barrie hilser de danske whisky initiativer velkommen og glæder sig over danskernes store interesse for whisky

glenmorangie blev etableret i 1843 og producerer omkring 6 millioner liter råsprit om året. der er stadig kun ansat 16 personer på destillerieret, som der står på på etiketten “ produced by the 16 men of Tain”

glenmorangie

FAKTA:



En blender Fødes Richard Paterson har gjort sin passion for whisky

til sin levevej. Her er hans historie.

”Av-av! Hvorfor nu det? Det ene øjeblik

stod jeg der med denne mystiske, gyldne

væske i min hånd, og minuttet efter gav

min far mig et drag over nakken. Nå,

for at være ærlig slog han jo ikke særlig

hårdt. Han gjorde det kun for at få min

fulde opmærksomhed. Jeg var kun otte år

gammel, og det var første gang, jeg smagte

scotch whisky. Og sikke en start. Det var en

af de korte begivenheder i livet, man aldrig

glemmer.”

Sådan begynder master blender Richard

Paterson sin bog ‘Goodness Nose’, og sådan

begyndte hans karriere, som vil gå over i

whiskyhistorien. Stedet for nakkedraget

var en af faderens lagerbygninger i hans

whiskyfirma W.R. Paterson Ltd. – grundlagt

af Richards bedstefar William Roberton Pa-

terson i 1933. På den måde var Richard og

hans tvillingbror Russel tredje generation af

en mindeværdig whiskyslægt. De havde så

at sige alkohol i blodet – på den gode måde.

Richard Paterson blev født i Glasgow den

31. januar 1949. Broderen stak til søs, og

Richard blev sendt på kostskole i Yorkshire

‘among the English’, men hans far mindede

ham om, at det var ’scotch’ whisky, der

betalte for hans uddannelse. Uddannelsen

fortsatte i gymnasiet i Glasgow, men selv

om topkarakterer var forventet af ham,

havde han en helt anden plan – i storbyens

natteliv. Det var jo de glade tressere.

Han havde også glade dage i Pitlochry,

da han efter endt skolegang fik job som

portier- og tjenerassistent på Hotel Atholl

Palace. Dengang var der stadig en følelse

af ‘at kende sin plads’, og Richard Paterson

var ikke sen til at erkende hierarkiet i den

lille by. De mest respekterede godtfolk var

lægen, pastoren og distillery manageren.

Paterson fandt også ud af, at ingen af de

øvrige ansatte – vinkyperen inklusive –

havde nogen som helst forstand på de

drikkevarer, de serverede for gæsterne.

Hans naturlige instinkt bød ham derfor at

anskaffe sig bøger om især vin for at udvide

sin horisont i faget. “Hør her, søn. Et af de

whiskyfirmaer, jeg handler med, har brug

for en kontorelev. Du skal møde til samtale

torsdag i næste uge, så begynd bare at

pakke.” Freden i Pitlochry blev pludselig og

aldeles knust for mig, og i mit sind var jeg

allerede tilbage i Glasgows myldrende cen-

trum. Ville det betyde, at jeg endelig fulgte

i min fars og bedstefars fodspor,” erindrer

Paterson.

Modningen begynderSamtalen var hos det lille whiskyfirma

A. Gillies & Co., og han fik jobbet i 1966.

Gillies havde opbygget et godt marked at

formidle whisky til i Spanien, Italien og

store dele af Sydamerika ud over at være

ejere af Glen Scotia Distillery.

Af Walter Tentschert



Der fandtes ikke computere dengang, så

enhver detalje blev bogført med fyldepen,

og der var især en transaktion, Richard

Paterson stadig husker, fordi det tog ham

det meste af en uge at dokumentere den.

Det var et parti på 200 fade grain-whisky

fra det hyper moderne Invergordon.

Hvordan skulle han dengang vide, at dette

grain-destilleri skulle få stor betydning for

hans liv, efter at Whyte & Mackay købte

Invergordon Distillers i 1993?

Sidst i tresserne sendte lederen af Gil-

lies’ afdeling for indkøb af whisky, Tom

Wilson, Richard Paterson i praktik i det

fjernt liggende Campbeltown. I Campbel-

town blev han mødt af Euan Finlay, Gillies’

stedlige lagerforvalter, som skulle lære ham

om blending, og som også gav ham husly.

Sørgeligt nok var den engang så stolte

whiskyby med flere end tredive destillerier

skrumpet ind til bare at huse to – Glen

Scotia og Springbank.

Gillies & Co. havde købt lagerhusene fra

de nedlagte destillerier Ardlussa og Glen

Nevis, og i de gamle stenbygninger skulle

Paterson nu lære om opbevaring og opsyn

med hundredevis af whiskytønder – ikke

kun fra Gillies’ eget Glen Scotia destilleri,

som kun lå nogle gader derfra, men whisky

fra hele Skotland. Ikke mindst skulle han

nu overvære, hvordan blandingen blev

foretaget.

En af bygningerne var indrettet til bland-

ingshal, og her blev fade fra Speyside linet

op sammen med tønder fra Lowland og

østkysten af Highland, og her var tønder

af grain fra Cameronbridge, Caledonian

og Port Dundas klar til at indgå i Gillies’

blends med navne som ‘Old Court’, ‘King’s

Rider’, ‘Wagshaw’s’ og andre obskure og

forlængst glemte mærker. Her var en vild

blanding af fadtyper – hogsheads, barrels,

sherry butts og sågar små quarter casks.

Alle var klar til at blive tømt ned i det

enorme blandingstrug.

Lige som i Glasgow havde virksomheden

store, støvede, læderindbundne hoved-

bøger, hvor enhver detalje om disse blends

blev nedskrevet. De blev opbevaret i et

brandsikkert skab, for det var den eneste

dokumentation, man havde i et miljø, hvor

Richard Paterson i sit arbejdsværelse, i færd med at nose en Dalmore af ældre årgang



brandfaren altid lurede.

Paterson mindes, at han ofte studerede

de ærværdige bøger fra lagrene i Glebe

Street og på Glen Scotia destilleriet. De

var bogstaveligt kunstværker. Minder om

en tid, som for længst var forsvundet.

Omhyggelige kontorfolk brugte hele deres

arbejdsliv på, hvad en computer kan gøre

på sekunder i dag. Men modsat computer-

prints kunne hver og en af siderne tages ud

og indrammes til beskuelse.

En skønne dag var det Patersons tur til

at blive indviet i destilleringskunstens

hemmeligheder og mysterier. Han skulle

henvende sig til Michael Smith, lederen af

Glen Scotia, som havde overtaget rollen

efter sin far.

“Richard Paterson formoder jeg. Velkom-

men til Campbeltowns sande ånd. Glem

de andre. Dette er den ægte vare,” hilste

Michael Smith.

Fordi det dengang ikke var god skik at

besøge andre destillerier, varede det fl ere

årtier, inden Richard Paterson så andre i

aktion.

Stedets kedler efterlod et stærkt indtryk.

De var ikke skinnende, blanke kobber-

monumenter, som han havde forestillet

sig, men store, mørke tingester med en

næsten sørgmodig fremtræden. Smith

og hans stab negligerede ikke deres job,

men det var bare ikke tiden, hvor man

spildte umage på skinnende kobber stills

og blankpolerede spirit safes, så turister

havde noget at fotografere. Mange gange

siden i sin karriere har Paterson konsta-

teret, at selv de grimmeste destillerier kan

producere fremragende sprit.

Lige som whiskyen i Ardlussas og Glen Ne-

vis’ gamle lagerhuse blev Richard Paterson

modnet under opholdet i halvøen Kintyres

hovedstad. Campbeltowns ånd havde lært

ham mere, end han havde drømt om. Det

havde godt nok været en besværlig busrejse,

men set i bakspejlet var det hver en meter

af turen værd. Han følte sig modnet til nye

udfordringer udenfor A. Gillies & Co.

Modningens afgørende fase Whyte & Mackay var svær at overse, når

man færdedes i Glasgows gader, gik på pub

eller kørte med S-tog. Whyte & Mackay-

reklamer var over alt. På Glasgow Central

Station var i 1967 udstillet en kæmpe fl aske

Whyte & Mackay, og Evening Times tilbød

en kasse whisky til den, der kunne gætte

hvor mange standardfl asker, der skulle til

for at fylde giganten.

Paterson var bjergtaget over original-

iteten i markedsføringen. Firmaet kendte

helt åbenbart sine markeder, og hvordan

fi rmaet ville udvikle dem. Det arbejde ville

Paterson være en del af. Da han hørte, at

Whyte & Mackay manglede en assistent til

blending-afdelingen, var han ikke sen til at

søge stillingen.

Chancerne var gode, for fi rmaets chef-

blender var Alistair Hart, hvis ældre bror

havde arbejdet for Richards far tilbage i

50’erne, og faderen til de to havde be-

handlet Paterson-familiens tænder. Ved

at trække på sin lærlingetid hos A. Gillies

& Co. og i særdeleshed tiden i marken

i Campbeltown overbeviste han Jack Ligert-

wood, en af Whyte & Mackays topchefer,

om, at han var den rette til jobbet. Big Jack

tilbød ham stillingen for £750 om året.

I maj 1960 smeltede Whyte & Mackay

sammen med Mackenzie Brothers Ltd. Dal-

more under navnet ‘The Dalmore, Whyte

& Mackay Ltd.’, og i efteråret 1970 sluttede

Richard Paterson sig til fi rmaet.

På første dag viste Alistair ham rundt på

gangene for at hilse på de andre tal-

enter. Der var dengang kun 35 ansatte, så

rundturen var hurtigt overstået. Richard

Paterson fi k som opgave at forberede

specifi kationerne for de respektive blends

og bestille varer til lagrene fra de forskel-

lige destillerier, så der altid var whisky til de

gængse sammensætninger. Han skulle ar-

rangere transporten af fadene og planlægge

blendingforløbene i de dertil indrettede

toldfri anlæg i Glasgow eller i Leith hos

William Muir Ltd.

Richard Paterson fandt hurtigt ud af, at

Whyte & Mackay i modsætning til Gillies

havde næsten ubegrænset adgang til de

rette lagre. En af måderne, lagrene blev

anskaffet, var et opfyldningsprogram, der

ikke kun omfattede de store operatører i

industrien, men også de små uafhængige

destillerier, der stadig fandtes dengang. En

anden metode at skaffe sig whisky var ‘gen-

sidig handel’. Kort sagt betød det, at man

i stedet for køb af ‘new spirit’ hos andre,

lod ny alkohol lagre på Dalmore til andre

“I sin forholdsvis korte tid i

whiskyindustrien var Paterson

blevet bekendt med malt-

whisky fra de fl este destillerier

i Skotland, og selv om han

hurtigt forstod deres indivi-

duelle karaktertræk, følte han,

at forholdet til dem ikke var

komplet, før han fysisk

havde været til stede på et

destilleri og set fødslen af

dens sprit.”

lod ny alkohol lagre på Dalmore til andre



producenter i bytte for deres. Den tredje og

mest kostbare måde, at skaffe sprit på var

gennem whiskymæglerne. Patersons egen

far var stadig i gang, men hans House of

Paterson Broking Co Ltd. havde det ikke så

nemt som før i tiden.

Når fadene fra 35 til 40 forskellige destill-

erier til at sammensætte Whyte & Mackay

Special var læsset af de åbne lastbiler,

blev der sendt prøver til Paterson til hans

endelige bedømmelse. Hele processen var

tids- og arbejdskrævende, da den mindst

omfattede 300 tønder ad gangen. Det

betød, at de mange prøver, æsker og fl asker

snart fyldte hele hans rum, så det inef-

fektive system blev et sandt mareridt for

Paterson.

Den indlysende løsning på problemet var,

at i stedet for at whiskyen kom til ham,

måtte han komme til whiskyen. Lager-

forvalteren ringede, når fadene var læsset

af, og Richard Paterson begav sig til Duke

Street for at ‘nose’ whiskyen direkte fra

fadene. Om vinteren skulle der hældes

varmt vand i prøveglasset, for at whiskyen

frigav sin sande identitet.

I sin forholdsvis korte tid i whiskyindustr-

ien var Paterson blevet bekendt med malt-

whisky fra de fl este destillerier i Skotland,

og selv om han hurtigt forstod deres indivi-

duelle karaktertræk, følte han, at forholdet

til dem ikke var komplet, før han fysisk

havde været til stede på et destilleri og set

fødslen af dens sprit. Han var nu en skotte

midt i tyverne, der aldrig havde været nord

for Pitlochry, så da lejligheden bød sig til at

besøge Whyte & Mackays fl agskib Dalmore,

var han begejstret. Udsigten til at lære

destilleriet at kende til bunds og besøge de

nærliggende Teaninich, Balblair, Glenmor-

angie og Glen Ord var et enormt bidrag til

hans udvikling i faget.

I forlængelse af sit første ophold på Dal-

more skulle Paterson afl ægge rapport til

‘Big Jack’ Ligertwood, og han fremhævede

de afgørende faktorer, der havde indfl ydelse

på Dalmores karakter. Først og fremmest

var vandet fra Alness-fl oden, den maritime

placering på breden af Cromarty Firth

og klimaet udslagsgivende. De fugtige

lagerhuse – særligt lager 4 – var også af stor

betydning. Den dag i dag benytter Paterson

denne bygning til at modne sine dyrebar-

este fade.

Den perfekte fi nish Årene gik, og Richard Paterson afl øste

Alistair Hart som master blender. I årtierne

hos Whyte & Mackay havde han ople-

vet tre-fi re ejerskifter og mange skift i

markedsføringen. Hver ny ejer og hver ny

direktion havde deres idéer.

Kravet om at gøre sig bemærket blev stadig

større, og en af lederne, Charles Shaw, fi k

den lyse idé at lancere et ‘road show’ med

en Whyte & Mackay dobbeltdækker-bus,

der besøgte samtlige storbyer i England. Ri-

chard Paterson var involveret i det hele ud

over sine pligter som master blender. Hans

rejseaktivitet som ambassadør for Whyte

& Mackay og Dalmore var og er stadig et

stort bidrag til at skaffe mærkerne omtale,

og hans optræden på scenen når samme

kunstneriske højder som hans optræden

i blending-laboratoriet. Men ingen af de

rejser kunne for ham overgå de ture, han

tog til fi rmaets egne destillerier.

I 1963 var det eneste destilleri på øen Jura

blevet genopbygget efter fl ere end 60 år

som ruin. Den fi nansielle opbakning kom

fra Scottish & Newcastle Breweries Ltd,

der også ejede det gamle blending fi rma

Charles Mackinlay & Co Ltd. og dermed

bragte værdifuld destilleri erfaring med

sig. I begyndelsen af 80’erne bugnede Juras

lagre af modnende whisky, men tidens

ugunst betingede, at arbejdet på destilleriet

måtte indskrænkes til en tre-dages uge for

siden at lukke totalt i et helt år. Imidlertid

ændredes skæbnen på det lille foretagende,

da Invergordon Distillers opkøbte Jura

sammen med blend-mærkerne Mackinlay

og Cluny. I august 1991 startede Whyte &

Mackay forhandlinger om at overtage In-

vergordon Group. Efter langvarige forhan-

dlinger lykkedes den endelige overtagelse

i 1993 med Jura som et af fem destillerier,

der kom med i købet. Richard Paterson

var henrykt over at få en så exceptionel

single malt til rådighed og indledte straks

det perfekte samarbejde og venskab med

Willy Tait, Juras mangeårige manager. Først

skulle de rydde op i de mangfoldige og

forskelligartede fade, der lå og slumrede, og

mange fade blev stukket om til ny ameri-

kansk hvid eg eller Oloroso-sherryfade.

Et eksempel på Patersons spøjse karakter

fi ndes i udviklingen af den meget populære

‘Isle of Jura Superstition’. Der hersker

megen overtro på sådan en lille ø. En af

dem er, at man ikke må skære tørv i april.

En anden og meget fremtrædende overtro

er forbundet til ulykkestallet 13. Paterson

tænkte, at Jura sikkert havde produceret

stærkt røget whisky i 1800-tallet, så det

genindførte destilleriet i 1999 med øens

egen tørv. En hel del single cask-udgaver

fra det år er tappet, men en stor del indgår

i Superstition og især den del, hvor tørven

er skåret i april – for at være præcis nøjagtig

13 procent af indholdet. Derudover indgår

13 til 21 år gammel malt i sammensætnin-

gen, og i overtrotemaets ånd sørgede de for

at hælde blandingen sammen fredag den

13. september, hvorefter den blev fyldt på

fl asker fredag den 13. december.

Læs mere på: www.whyteandmackay.com

richards patersons største opgave har været at genskabe shackletons whisky fra antarktisekspeditionen i 1907



Smilende Louisa lider af:

nysgerrighed, entUsiasme og gÅPÅmod

Livsglade Louisa Young tog handsken op, næsten inden den faldt. Hun er så forbandet nysgerrig og engageret, at det kribler helt ud i hendes yderste fi bre, når hun møder en udfordring. Får hun mulighederne, griber hun dem

omgående


omgående

ysten til at vide mere drev

Louisas interesse for whisky fra

hobbyniveau til et højt profes-

sionelt ansættelsesforhold hos

et af Skotlands anerkendte

destillerier. Isle of Arran var step nummer 1

for Louisa Young, der har suget til sig af vi-

den og erfaring gennem de sidste fi re år hos

det anerkendte destilleri. Nu har Louisa taget

endnu et skridt for at tilføre sin vidensbank

endnu fl ere grene indenfor whiskyproduk-

tion og smagsnuancer. Hun er netop startet

i nyt job som salgskoordinator hos Tullibar-

dine Destilleri i Blackford ved Perthshire. Et

job som fører Louisa endnu længere ind i

whisky verdens mysterier.

Vigtigt at være i bevægelseJeg var skam glad for mit job hos Arran,

men når man kun lige er fyldt 30, må der

godt udfordres på karrieren. Nye opgaver,

anderledes struktureret hverdag og helt

andre produkter. Alt sammen med til at

udvikle én og holde éns sanser skarpe,

fortæller Louisa med sin smittende livsg-

lade stemme.

Så da hun fi k chancen, slog hun til, da

Tullibardine Destilleri manglede en ny

salgskoordinator.

Jeg elsker alt omkring whisky. Hele den

fantastiske historie og traditionen bag og

hele kulturen. Det er så fascinerende, og

man kan jo slet ikke lade være med at blive

grebet helt ind i sjælen.

Louisa har kun været indenfor “murerne”

i fi re år. Alligevel er hun overbevist om, at

hun bliver i branchen resten af sine dage.

Det er garanteret meget lettere at komme

ind i denne vidunderlige branche, end det

vil være at forlade den igen.

Og det er ikke mindst de nye udfordringer,

der nagler Louisa fast i whisky branchen.

Jeg kunne simpelthen ikke sige nej. Det

gamle Tullibardine Destilleri genopstod

igen for kun 8 år siden, og her kan jeg vir-

kelig bruge hele min uddannelse indenfor

markedsføring og sprog. Destilleriet står

overfor at skulle udforske nye markeder, og

jeg elsker jo at komme rundt i verden, så

dette job er som skræddersyet til mig.

Men det er ikke alene markedsudfordring-

erne, der har lokket Louisa. Det er bestemt

også, at hun igen kan bosætte sig i sit kære

Skotland efter at have haft base i London.

- Tullibardine er et uafhængigt destill-

eri, og vi er alle stationeret på matrik-

len, fortæller hun og er også glad for at

afstanden til jobbet kan klares på et par

minutters gåben.

- Det er også utrolig dejligt, at jeg bare få

skridt fra mit kontor, befi nder mig midt

mellem potstills, fadene og alle gutterne

i produktionen. Det giver mig yderligere

indsigt, nærhed og en masse inspiration.

af Hanne Kenneth

L



nysgerrighed, entUsiasme og gÅPÅmod

Pigerne skal kunne lektienJeg vil lige understrege, at jeg aldrig har

været udsat for kønsdiskriminering,

tværtimod. Alle har været meget imøde-

kommende fra første dag, jeg satte mine

fødder i denne branche, siger Louisa, som

dog blev lidt overrasket over, at selv de mest

inkarnerede whiskyentusiaster var både

åbne og positive overfor kvinder i den ellers

så mandsdominerede whiskyverden.

Men selvfølgelig kræver det, at du kan

din lektie. Jeg oplever et meget varmt

samarbejde, der er ikke nogen forskel. Det

forventes af både mænd og kvinder, at de

kan opfylde de forventede krav til viden og

indsigt i arbejdsopgaverne. Nogen vil dog

hævde, at man som pige skal være en tand

foran, fortæller Louisa, og her tænker hun

på, at nogen mennesker kan fi nde på at

stille hende nogle specifi kke spørgsmål om

udviklingen i whiskybranchen, som hun

ikke på stående fod kan svare på.

Så siger jeg ærligt, at det kan jeg ikke svare

på nu, men at jeg selvfølgelig vil fi nde

svaret så hurtigt som muligt, siger hun.

Ærlighed er en meget væsentlig ting, og jeg

ved jo, at jeg har sat mig ind i alt omkring

både historien, baggrunden og de produk-

ter mit fi rma producerer, så når der dukker

nye spørgsmål op, giver det en ekstra

spændende dimension til mit arbejde. Og

jeg elsker det.

Fremtid for whiskyLouisa føler, at der er en god fremtid i

whisky. Ikke alene er whisky igen blevet en

foretrukken drik, og tendensen stormer

frem i mange lande.

Og det kan da ikke undre nogen, mener

hun. Whisky er en fantastisk drik. Den er

forbundet med hygge og afslapning, den er

gennemarbejdet, og der er kælet for at opnå

det optimale slutresultat.

Det er virkelig spændende at se, hvordan

markederne åbner op og vokser, det er

en gave at være i branchen i disse år, hvor

interessen for whisky er ved at tage virkelig

fart. Det får mig til at føle mig lidt stolt

over at være en del af udviklingen med

at markedsføre så stolte produkter - og at

være skotte og høre til den historiske og

kulturelle gamle tradition. Det er så positivt

at se, hvordan andre mennesker i andre

lande værdsætter Skotland og vor kultur

omkring whiskyproduktion, slutter hun.

Desværre for os danskere vil der gå en tid,

inden vi igen kan opleve Louisa Young’s

smittende smil og livsglæde. Louisas arbe-

jdsopgaver

i nærmeste fremtid ligger i andre dele af

Europa, men mon ikke Tullibardine fi nder

vej til Whiskymessen i Danmark indenfor

en overskuelig tid.

Tullibardine Destilleriet står overfor at skulle udforske nye markeder, og jeg elsker jo at komme rundt i verden, så dette job er som skræddersyet til mig.

Louisa Young fortæller entusiastisk om Arran´s produkter på Whiskymessen i Kolding - næste gang er det om Tullibardine

Citat: Louisa Young



Tullibardine destilleriets rødder stammer egentlig helt tilbage fra det 12. århundrede, hvor der blev brygget øl på ste-det. selve destilleriet startede op omkring år 1947 på samme grund som det oprindelige ølbryggeri. grunden var nøje udvalgt i landsbyen Blackford, hvor noget af det reneste og klareste vand løb i en kilde fra ochil hills bakkerne ovenfor. Tilbage i 1947 blev bryggeriet købt af en ingeniør, Wil-liam d. evans, som ombyggede det til et destilleri. evans var ikke ingeniør uden grund, og han fandt hurtigt metoder til at maksimere og effektivere produktionen, bl.a ved at anvende naturen omkring sig i processen. senere supplerede han metoderne med en hel del videnskab.

destilleriet blev bygget under meget vanskelige om-stændigheder i årene efter 2. verdenskrig, hvor byggemateri-aler var rationeret. men i 1949 lykkedes det, og Tullibardine producerede de første destillater. Tullibardine destillery producerede whisky under William d. evans ejerskab indtil 1953, hvor svigtende helbred tvang ham til at sælge til fi rmaet Brodie hepburn. gennem tiden som ejer af Tullibardine blev William evans assisteret af en tidligere offi cer, Cl. Barret, som havde stor erfaring med highland malt destillerier. hr. Barrett blev efter-følgende leder af Tullibardine distillery indtil 1958.

efter en periode, hvor destilleriet har ligget mere eller mindre i dvale og til sidst i 1993 intet producerede, blev destilleriet og den eksisterende bestand af Tullibardine whisky opkøbt i 2003 af et stort antal investorer. de nye ejere har tilstræbt sig at drive virksomheden i samme ånd og med sans for detaljerne og den lidenskab, som evans havde lagt i Tullibardine ved opstarten i 1949, og den dag i dag anvender Tullibardine stadig dele af evans metoder på destilleriet. Bl.a. løber kølevandet til destilleriet, som stadig kommer fra kilderne i ochil hills bakkerne, ud over de kondenserende rør kun ved hjælp af tyngdekraften. og varmen, som fremkommer fra destillationen, bliver fjernet ved hjælp af to kondenserende rør, i modsætning til det tradi-tionelle et-rør system, for at maksimere varmeudvekslingen og reducere unødvendig spild. naturen er stadig en stor del af produktions processen på destilleriet i Blackford.

I december 2003 blev der igen fyret op under kedlerne, og der fl ød, for første gang i ni år, atter spiritus fra de gamle potstills, hvorfor vi i dag kan glæde os over at kunne nyde en Tullibardine single highland malt og samtidig håbe snart at se og tale med den nyansatte smilende salgskoordinator louisa young.

FAKTA:

klareste vand løb i en kilde fra ochil hills bakkerne ovenfor. Tilbage i 1947 blev bryggeriet købt af en ingeniør, Wil-liam d. evans, som ombyggede det til et destilleri. evans var ikke ingeniør uden grund, og han fandt hurtigt metoder til at maksimere og effektivere produktionen, bl.a ved at anvende naturen omkring sig i processen. senere supplerede han metoderne med en hel del videnskab.

destilleriet blev bygget under meget vanskelige om-stændigheder i årene efter 2. verdenskrig, hvor byggemateri-aler var rationeret. men i 1949 lykkedes det, og Tullibardine producerede de første destillater. Tullibardine destillery producerede whisky under William d. evans ejerskab indtil 1953, hvor svigtende helbred tvang ham til at sælge til fi rmaet Brodie hepburn. gennem tiden som ejer af Tullibardine blev William evans assisteret af en tidligere offi cer, Cl. Barret, som havde stor erfaring med highland malt destillerier. hr. Barrett blev efter-følgende leder af Tullibardine distillery indtil 1958.

efter en periode, hvor destilleriet har ligget mere eller mindre i dvale og til sidst i 1993 intet producerede, blev destilleriet og den eksisterende bestand af Tullibardine whisky opkøbt i 2003 af et stort antal investorer. de nye ejere har tilstræbt sig at drive virksomheden i samme ånd og med sans for detaljerne og den lidenskab, som evans havde lagt i Tullibardine ved opstarten i 1949, og den dag i dag anvender Tullibardine stadig dele af evans metoder på destilleriet. Bl.a. løber kølevandet til destilleriet, som stadig kommer fra kilderne i ochil hills bakkerne, ud over de kondenserende rør kun ved hjælp af tyngdekraften. og varmen, som fremkommer fra destillationen, bliver fjernet ved hjælp af to kondenserende rør, i modsætning til det tradi-tionelle et-rør system, for at maksimere varmeudvekslingen og reducere unødvendig spild. naturen er stadig en stor del af produktions processen på

I december 2003 blev der igen fyret op under kedlerne, og der fl ød, for første gang i ni år, atter spiritus fra de gamle potstills, hvorfor vi i dag kan glæde os over at kunne nyde en Tullibardine single highland malt og samtidig håbe snart at se og tale med den nyansatte smilende salgskoordinator

www.tullibardine.com

Hos Braunstein har vi en kompromisløs tilgang til råvarer, udstyr og produktion af vores råsprit. Men det alene gør ikke en unik whisky!

Vi er os fuldt bevidste om fadenes altafgørende indflydelse på det endelige produkt. Og heldigvis er vi, som mik-rodestilleri og med de nødvendige ressourcer, så privilegerede, at vi kan håndplukke en række helt unikke fade, til at huse vores gyldne dråber, mens de modnes.

Takket være vores beskedne produktion, kan vi oven i købet følge og registrere udviklingen i hvert enkelt fad på månedlig basis. Det giver os mulighed for at aftappe en helt unik serie flasker, som vi har valgt at døbe Library Collection. Disse udgivelser har bevidst et forskelligt individuelt udtryk, og udkommer i sagens natur i et meget begrænset antal.

Library Collection – indledningen på en unik dansk whiskytradition…

Type: Library Collection 11:1

Fad: Oloroso Sherry

Flasket: 1. april 2011

Alc.: 46 %

Nr.:

DB nr.: Sign.:DB11401

Braunstein Library Collection 10:3

Læs mere på: www.braunstein.dk

12065_bb_etiket_102_0310:_ 05/03/10 13:59 Side 1

En herlig whisky for spirituselskeren med en sød tand! Fadlagret på små og store fade, der tidligere har huset den fineste spanske Oloroso Sherry. Destillatet er ikke røget og aftappes med alkoholstyrke på 46 %. En blød og kompleks whisky, der kærtegner tungen med chokolade, tørret frugt og oceaner af sherry. 11 Braunstein Library collection 11:1 Frigivet 2. April, 2011.En herlig whisky for spirituselskeren med en sød tand! Fadlagret på små og store fade, der tidligere har huset den fineste spanske Oloroso Sherry. Destillatet er ikke røget og aftappes med alkoholstyrke på 46 %. En blød og kompleks whisky, der kærtegner tungen med chokolade, tørret frugt og oceaner af sherry.

Type: Library Collection 10:3

Fad: Ex-bourbon & Oloroso

Flasket: 1. september 2010

Alc.: 46 %

Nr.:

DB nr.: Sign.:DB10901

Braunstein Library Collection 11:2

Læs mere på: www.braunstein.dk

12065_bb_etiket_102_0310:_ 05/03/10 13:59 Side 1

Denne unikke flaske single malt er fadlagret på ex-bourbonfade, 'finished' på fade af fransk eg og til slut 'married' med whisky lagret på oloroso sherry fad. Denne kombination giver den let røgede whisky et afrundet udtryk, med en meget bred smagspalette. 12 Braunstein Library collection 11:2Frigives 10. september 2011En let røget whisky på 46 %, fadlagret på gamle amerikanske bourbonfade samt ny amerikansk eg. Resultatet er en let frugtig whisky, hvor toner af flødekaramel, chokolade og vanille træder igennem.

Edition serien – Cask Strength aftapning fra Braunsteins eksklusive fadlager

:3e

Braunstein Edition No. 3 er den tredje aftapning i en række af forskellige whiskyer fra Destilleriet Braunstein, som vil komme på markedet i de kommende år.

En dansk single malt whisky lavet af udvalgte råvarer på mikrodestilleriet Braunstein. Og en ganske speciel en af slagsen. Edition No. 3 er nemlig lavet på en unik sammensætning af let ristet malt, som giver destilatet en yderlig kompleksitet.

For at følge det fine, økologiske destillat til dørs har vi ladet det lagre på et certificeret fad af ny fransk eg. Fældet i fransk statsskov – med genplantningsgaranti – hvor træet har vokset i minimum 200 år i sit eget naturlige tempo.

Braunstein Edition No.3Frigives 2. halvår 2011Denne whisky er destilleret på et udsøgt udvalg af let ristede bygmalte. Et fortryl-lende frisk destillat med fine aromaer af grøn frugt. Træfadet fuldender oplev-elsen med en blød og sødmefuld karakter af flødekaramel og mælkechokolade.

Bliv en del af den danske whisky historie

Destilleriet BraunsteinCarlsensvej 5, 4600 Køge - Tel.: 7020 4468, www.braunstein.dk

Åbent alle hverdage kl. 9.00 - 16.00



voXPoPPoPPoPPoP

Hvorfor kan du lide whisky?

af hanne kenneth

ToVE PEDERSEN

INgE lISE CHRISTENSEN

Jeg har altid godt kunne li whisky. Det smager jo fantastisk.

Det er måske lidt atypisk for kvinder, men jeg kan nu godt

li det. Vi kommer på Whiskymessen hvert år. Den giver

os en masse inspiration og oplevelser. Jeg interesserer mig

rigtig meget for de forskellige smagsnuancer, og jeg er også

medlem af et whiskylaug. Det er spændende, for det giver

mulighed for at smage mange forskellige typer af whisky

og høre historien om dem. Og så er det hyggeligt. Vi er 3-5

kvinder ud af 25 medlemmer i whiskylauget.

Min mand og jeg har været i Skotland fl ere gange, hvor vi

har besøgt forskellige destillerier, og det kan jeg bestemt

anbefale alle whiskyinteresserede.

Min favorit: Det er da ikke et let spørgsmål, men mon

ikke det er en Kinclaith

Det var ikke lige mig at skulle drikke likør og sådan noget

sødt noget, som vi piger ellers blev budt på, da jeg var

ung. Så jeg foretrak en cognac i stedet for. Nogle år senere

opdagede jeg så, at whisky var rigtig velsmagende. Det er

vel godt 20 år siden. Whisky er en utrolig hyggelig drik, som

jeg nyder en stille aftenstund sammen med gode venner

eller alene med min mand. Han er dog mere til de røgede

whisky, men dem er jeg ikke så meget for. Nu er jeg spændt

på, hvordan de danske whisky udvikler sig. Det er meget

spændende at følge med i. Jeg håber de bliver lige så gode

som de skotske.

Min favorit: Glenallachie, den er dejlig rund. Nogle af de

tyske er også ret gode.

voXPoPPoP

ToVE PEDERSENToVE PEDERSENJeg har altid godt kunne li whisky. Det smager jo fantastisk.



CAMIllA PEDERSEN

NElYA TYDENoKSANA KloKTA

Min interesse for whisky kom via mit arbejde på en whisky-

restaurant. Jeg vidste ikke noget om whisky overhovedet, da

jeg startede for fi re år siden, men interessen kom ret hurtigt,

bl.a. fordi jeg hurtigt fandt ud af, at kunderne efterspurgte

viden omkring de forskellige typer whisky. Og det lagde ki-

men til min store interesse, for jeg blev selv meget fascineret

af de forskellige typer af whisky, den måde de blev frem-

stillet på og ikke mindst historien bag.

Jo, jeg har da selv en lille samling derhjemme, og når jeg har

besøg af folk, der også interesserer sig for whisky, kommer

de skam frem på bordet, og vi smager og snakker om dem

og hygger os omkring vor fælles interesse.

Hvordan reagerer folk, når en pige samler på whisky?

For det meste så ligger det i luften, at piger der drikker

whisky kun drikker noget sherrylagret eller noget cognacla-

gret whisky. Det overrasker da mændene, at jeg kan lide det

meget røgede whisky, De synes det er ret overraskende, at

sådan en lille pige drikker rigtig “mandewhisky”

Men overraskelsen ligger også i, at jeg har en viden om de

forskellige whisky. For hvor ofte kan en pige anbefale en

whisky, der minder netop om den, de lige har smagt, men

som afviger på specifi kke punkter. Det er rigtig sjovt at

overraske dem på den måde, for det forventer de ikke lige

fra en 22-årig.

Min Favorit:Jeg er mest til Islay whisky og især nok Bruichladdich,

men på en almindelig dag kan jeg godt have lyst til en Glen

Moray eller en Dalwhinie.

Jeg har prøvet en af de danske whisky idag, Ørbæk Fionia,

og den var da udmærket, men ellers har jeg ikke prøvet de

andre endnu. Men jeg ved, at jeg skal til at i gang med at

smage de nye danske whiskyer, det er ret spændende, hvad

de kan fi nde på,

Man drikker ikke whisky for at blive påvirket. Det er for-

skellen på whisky og anden alkohol.

Man drikker whisky for at nyde dens unikke smag. I starten

synes jeg, det var en kende stærkt, og jeg tænkte : ‘Hvordan

kan de dog drikke dette”, men efterhånden som jeg fi k

smagt andre typer og de mange forskellige nuancer, har jeg

fundet fl ere, som giver mig en utrolig stor smagsoplevelse

og nydelse. Det har gjort mig nysgerrig efter mere viden om

produktionsmetoderne, lageringerne og Ingredienserne.

Den nysgerrighed er messen her da helt sikkert med til at

tilfredsstille. Her er der mulighed for både at se, lugte og

smage til en masse forskellige whisky.

Min favorit: Det kan jeg ikke svare på, det kommer helt

an på situationen og anledningen. Der er så mange virkelige

dejlige whisky.

Jeg nyder whisky. Det er en spiritus med en velafbalanceret

og god smag. Alligevel er der så mange forskelle, som gør at

whisky giver smagsoplevelser til mange forskellige men-

nesker. Jeg tror at mange kvinder har opdaget whisky-

ens mange fordele. Man kan jo nyde den på helt andre

præmisser end f.eks champagne. Whisky er forbundet med

meget hygge og til stor nydelse. Den er meget velegnet til at

servere for gode venner på en hyggelig vinteraften. Whisky

er faktisk en meget social drik. Man nyder den sammen og

snakker om dens farve, dens aroma og smag.

Min kæreste er stor tilhænger af whisky, Han har en mindre

samling, og han præsenterer mig for de forskellige typer. På

den måde har jeg lært en masse om whisky og forskellene

på dem. Han er gået langsomt til værks, for de første gange

man smager whisky, virker de faktisk stærke, men efter-

hånden lærer man at kende forskel, og fi nder de typer man

bedst kan lide.

de kan fi nde på,

CAMIllA PEDERSEN

Min interesse for whisky kom via mit arbejde på en whisky-

restaurant. Jeg vidste ikke noget om whisky overhovedet, da

jeg startede for fi re år siden, men interessen kom ret hurtigt,

bl.a. fordi jeg hurtigt fandt ud af, at kunderne efterspurgte

viden omkring de forskellige typer whisky. Og det lagde ki-

men til min store interesse, for jeg blev selv meget fascineret

af de forskellige typer af whisky, den måde de blev frem-

stillet på og ikke mindst historien bag.



JaPansk eg og Whisky er som kvinder

JaCoB hIlle´s rundTur pÅ WhIskymessen:

til lands, til vands og i Byen

De otte japanske destillerier skaber whiskyer med saft og kraft.

Yamazaki, Hakushu, Hibiki, Taketsuru,

Yoichi, Miyagikyou.

Ovennævnte whiskyer var repræsentan-

terne fra Japans otte destillerier på Whisky-

messen i Kolding i april.

”Japansk whisky er meget inspireret af de

skotske traditioner og ingredienser. En klar

forskel er dog, at vi i Japan ikke kun benyt-

ter destillerigær, men også bryggerigær.

Desuden skal japansk mæsk som minimum

være 60 timer og til tider op til 100 timer,

men den skotske mæsk dør efter 48 timer,”

fortæller Misako Udo på et engelsk, der

med sin blanding af japansk accent og

skotsk dialekt afslører, at hun er japansk

whiskyskribent, der bor i Skotland.

På Whiskymessen repræsenterer hun Altia

Danmark, der på messen har Yamazaki,

Hakushu og Hibiki fra 12 til 21 år med fra

Solens Rige.

”Et andet kendetegn for japanske whiskyer

er deres sødme, som de får fra fadene af

japansk eller amerikansk eg. Hvert år får

destillerierne lov til at fælde et lille antal

fredede japanske egetræer på øen Hokkaido

på den betingelse, at de planter nye træer

som erstatning. I øvrigt benytter japanske

destillerier ikke kun fade af eg, men også

ceder og kirsebær, der ud over sødme giver

kompleksitet og karakter til whiskyerne,”

fortæller Misako Udo.

Hun skænker en 18 år gammel Yamazaki,

der er Japans ældste destilleri og er ejet af

bryggerikoncernen Suntory. Både Yama-

zakiens farve og smag har en saft og kraft,

der minder om en fuldfed Speyside, der har

ligget og blevet lækker på et friskt Oloroso-

fad.

”Her kan du se og smage, hvad japansk eg

gør ved whisky. Jeg smager blommer, fed

kage og sort peber i Yamazakien. Whisky på

fade af japansk eg minder om kvinder. Op

til 20 år har de temperament og er ubereg-

nelige, men når de er fyldt 20 bliver de

afbalancerede og dufter fantastisk,” mener

Misako Udo.

Læs mere på: www.suntory.com

Det danske destilleri Trolden vil med Mit

Land-whiskyerne vise, at der er noget om,

at whiskyers kompleksitet og store forskelle

til dels skyldes de omgivelser, de har fået lov

at modne i.

”Forbilledet er naturligvis skotsk whisky,

der varierer meget efter regionernes natur.

Med Mit Land vil vi vise, hvad der er særligt

for Danmark, så derfor bliver den samme

whisky lagret på fade fem vidt forskellige

steder i det danske landskab,” fortæller

Michael Svendsen, der er indehaver af

Trolden, som indtil for nylig hed Troldhede

Mikrobryggeri og nu ydermere har taget

produktion af whisky ind i forretningen.

De fem fade whisky suger fra efteråret deres

særkender ved havet, i skoven, på heden, i

mosen og i byen.

”Whiskyerne tager med al sandsynlighed

smag af deres nærmiljø, så whiskyen ved

havet får sandsynligvis smag af salt, som det

kendes fra skotske whiskyer. By-whiskyen

er et eksperiment, vi er meget spændte på,

for hvilken betydning har glas, beton og stål

mon for whisky,” siger Michael Svendsen

om Mit Land-whiskyerne, der forventes at

være klar om tre år.

Læs mere på: www.trolden.com

Af

Jaco

b H

ille

Af

Jaco

b H

ille

JaPansk eg og Whisky



Fra asken til Flasken

Whisky on the rocks – rock on the

whiskys.

“Runrig forbindes lige som whisky

med Skotland, og vi er her for at

udbrede kendskabet til Runrig. Vi kan

dog mærke, at mange her på messen

kender bandet i forvejen,” siger Runrigs

merchandiser Kevin Pearson, der i øvrigt

også har Runrigs band-kolleger fra Coast

med på standen.

Runrigs tilknytning til whisky er dog

mere end som så. Da bandet i 2007 og

2009 gav store udendørskoncerter ved

Loch Ness og det tidligere skotske kro-

ningspalads i Scone, udgav krystalglas-

fabrikanten Glencairn særlige Runrig-

glas og -karafl er med bandets autografer

skrevet med laser. Karafl erne og glassene

er udsolgt og efterspurgte samlerobjekter

lige som Runrigs særlige lommelærker

fremstillet af Dalvey.

Dog skulle der jo nødig mangle noget at

komme i lommelærken og glassene.

”Ved Loch Ness i 2007 udkom der en

særlig Runrig 20 års Macallan. Af de i alt

500 fl asker var de 300 forudbestilt, mens

resten blev solgt ugen efter koncerten. I

2009 ved Scone var de 500 fl asker 22 år

gammel Highland Park udsolgt med det

samme,” fortæller Kevin Pearson, der har

stået for musikken ved tre whiskymesser

i Kolding og én i København.

Læs mere på: www.runrig.dk

Udtrykket ”at gå fra asken til

ilden” stammer fra mytologien

om Fugl Føniks, der genopstår af

sin egen aske.

Glenfi ddichs ”Snow Phoenix” er

gået fra asken til fl asken.

”På Glenfi ddich havde vi nogle

nybyggede lagerhuse, der brød

sammen under dynger af sne i

januar 2010, så temmelig mange

fade whisky blev begravet, indtil

vi fandt på at tappe whiskyen. En

fotograf var inde i lagerhusene

kort efter tagenes kollaps og

tog et billede af tagenes hul, der

lignede en sort sneengel – de-

raf whiskyens navn. Jeg vil dog

ikke mene, at sneen har givet et

decideret smags-særkende til

Snow Phoenix-whiskyen, der er

et samlerobjekt for Glenfi ddich-

kendere,” fortæller danske Jens

Tholstrup, der er global brand

ambassador for Glenfi ddich.

Den 47,6 procent stærke whisky

har den karakteristiske

Glenfi ddich-fl aske, der er sort og

enkeltvis nummereret. De fl asker,

som kom til Danmark af i alt

50000 fl asker Glenfi ddich Snow

Phoenix var revet væk på messen,

hvor Glenfi ddich delte pladsen på

Hans Just-standen med Speyside-

naboen Balvenie.

”Speysiderne er jo kendt for at

være milde, men vi har en 17

år gammel Balvenie med det

interessante kendetegn, at den er

meget røget, fordi den har fået

fi re måneder på røgfade,” siger

Jens Tholstrup.

Læs mere på:

www.glenfi ddich.com

Af

Jaco

b H

ille

Af

Jaco

b H

ille

rock on the WhiskysWhisky on the rocks – rock on the

whiskys.

rockWhiskys



Første gangfor aller

Det er ikke bare noget man gør. Der skal en introduktion til og udsigt til en oplevelse. De var ingredienserne til, at Søren Meibon oplevede sin

første whiskymesse i april

Jeg kan da godt lide whisky, men derudo-

ver har jeg ikke involveret mig meget i det,

fortæller Søren Meibon, som fi k sig noget

af en oplevelse i april.

Sørens venner havde fortalt om whisky

seancen i Bramdrupdam, og opfordret ham

til at tage med.

Det er jo enormt interessant at få historien

og hele baggrunden for en produktion, og

da der var mulighed for at komme med på

en “Master Class smagning”, var jeg tændt

på ideen, fortæller Søren begejstret.

Men Søren fi k ikke alene hørt om det

skotske destilleri Glenmorangie’s overve-

jelser gennem tiderne, om fade, træsorter

og lagringstemperaturer, han fi k også lært

etiketten ved en master smagning.

- Jeg fandt ret hurtigt ud af, at man ikke

behøver at drikke det hele af smagsprøven,

siger han og griner, for det første glas (ud

af 6) tømte han høfl igt. Og det var noget af

en øjenåbner klokken 10 om formiddagen.

Derefter brugte han samme teknik, som

når han skal smage på vin: Èn enkelt god

mundfuld, som skal køre hele vejen rundt i

mundens smagssektorer.

Rachel Barrie fra Glenmorangie er meget

pædagogisk, og hun havde et rigtig godt

indlæg med gode informationer og mange

spændende historier. Jeg fi k en masse ud

af det, synes jeg. En lille hale ved det var

dog, at hun jo også var der for at sælge et

produkt. Men det tager jeg bare med, for

det var ikke overskyggende på nogen måde,

som det ellers kan være, når der kommer

en repræsentant ud. Hun gjorde det med et

glimt i øjet, og hun var særdeles underhold-

ende. Det var både spændende og nyt for

mig, fortæller Søren, som synes han fi k en

god rundtur i Glenmorangie’s historie og

sortiment.

Det var virkelig value for the money, tilføjer

han.

Whiskymesse igen igenDet er første, men ikke sidste gang, jeg

deltager på en whiskymesse. Der er rigtig

mange smagsprøver og ligeså mange

informationer. Det er både spændende og

dejligt at få mere viden med hjem. Jeg er

blevet en hel del klogere i dag, siger Søren,

som dog har en lille stilk malurt at putte i

bægeret:

- Der er en lille bitte hage ved arrangemen-

tet. Der er rigtig mange smagsprøver, men

mange af dem koster penge. Set i lyset af

indgangsprisen kunne jeg godt have ønsket

mig nogle fl ere gratis prøver, men det er

kun en lille hage, siger Søren Maibon.

Kø ved de danske De nye danske producenter, Braunstein,

Fary Lochan, Stauning og Ørbæk Destilleri,

var særdeles ombejlet.

Jeg har ikke nået ikke at høre så meget, for

der er en kæmpe kø omkring de danske

producenter, men jeg har da fået smagt en

dansk øl-snaps fra Braunstein, og den var

rigtig god, fortæller Søren, der dog også

gerne vil smage en ægte dansk whisky.

Hygge med vennerne- Jeg har købt to fl asker whisky her på

messen, og jeg har allerede en anledning i

tankerne til en invitation af nogle venner

til at smage og hygge om dem, formentlig

efter noget god mad, oplyser Søren, som

har købt whiskyen med netop det formål at

skulle hygge sig med vennerne.

- Lidt, men godt. Jeg er overbevist om, at

den whisky som efterhånden forsvinder

fra fl asken, bliver erstattet af lige så mange

gode minder. Det er sådan jeg ser på det.

af Hanne Kenneth

Selvom Søren Meibon havde fået alverdens viden om Glenmorangie’s produktion og historie, var der lige et par suplerende spørgsmål til Rachel Barrie. De blev besvaret fuldt ud på på standen i messehallen.

Rye / Second opinion





Rye / Second opinion



størsteDAnmARkS

porT ellen samlIng fIndes pÅ sydsJÆlland

Vi har mødt manden bag den imponerende samling whisky, som ikke kun omfatter cirka 500 fl asker fra det lukkede kultdestilleri Port Ellen, men stort set samtlige

andre destillerier i Skotland, er også repræsenteret med navne som Ardbeg, Springbank, Port Charlotte,

Glenugie og hele serier fra forskellige købmænd, blandt andet den berømte Train serie fra Jack Wieber, cirka

1500 fl asker whisky totalt set.

Indehaveren af den imponerende

samling hedder Henrik Barchager

og han byder os indenfor i sit

hyggelige lille rækkehus. Gennem

entreen, ind i stuen og rundt om

hjørnet og ned af en lang trappe

til kælderen og rundt om hjørnet til højre

møder os et sjældent syn - fl asker, fl asker

og atter fl asker, i tusindvis. Her er alt hvad

hjertet begærer, for udover den store pas-

sion for whisky, er her rom, cognac, gamle

akvavitter, likører, og en større samling

spændende rødvin. Hovedsagelig fransk

rødvin, men vore trænede øjne fi k også øje

på Italienske og Spanske perler. Alt sammen

liggende i store reolsystemer fra gulv til loft.

Henrik fortæller at det var her interessen

for whisky sådan set startede. Det var når

han og hustruen Jonna opkøbte vinsamlin-

ger til vinklubben at der af og til dukkede

en fl aske whisky op. Det blev efterhånden

til nogle fl asker og en dag tog de hul på et

par stykker og fandt at det jo faldt meget

godt i deres smag.

For enden af de store vinreoler træder man

videre ind i et sandt whiskymekka. Cirka

36 m2 tæt proppet med whisky fra gulv til

loft. Her er ingen spildplads, selv blandt

de ekstremt mange fl asker whisky ligger

der i trækasser på gulvet, gamle Grand Cru

Classé Bordeaux rødvine, sådan nærm-

est lidt henslængt. Der er lige blevet plads

til en smal bænk langs den ene væg og et

specialfremstillet bord, så det ikke fylder for

meget i rummet.

Port Ellen ved en tilfældighedDet hele startede for alvor i 1997/98 at

Henrik smagte en ø-whisky med et dejligt

røget præg, og umiddelbart derefter stiftede

han bekendtskab med Port Ellen, lidt ved

en tilfældighed, og sikke et bekendtskab.

Ældre aftapninger af Port Ellen som er

sherry fadlagret, ”det er lige min stil” siger

han. Henrik Barchagers 530 fl asker er med

dubletter, og han kender en svensker som

har cirka 400 fl asker, Sukhinder (Singh, in-

Af Henrik Berggren Olsen

I


størsteDAnmARkS






størsteDAnmARkS


”de billigste er bare ikke gode nok efter min mening, og det er lidt en skam, for står der port ellen på etiketten kan den nemt sælges”, ” det er synd, når folk køber en billigere aftapning og får smagt på denne ”kult-whisky” så bliver de ofte skuffede, og ender med indtrykket at port ellen ikke er særligt godt, men det er helt vildt godt” fortæller henrik.

mød henrik påWhiskymessen den10. septemberi danmarks størsteport ellen bar!



dehaver af The Whisky Exchange i London,

Red.) har ca. 500 flasker og en anden samler

har 250 stk. men han samler ikke længere.

Diageo, som er verdens største inden-

for spiritus, med berømte brands som

Smirnoff, Baileys, Captain Morgan, Irske

Guinness, valgte at lukke Port Ellen des-

tilleriet i 1983, og det ses desværre ofte at

så stiger efterspørgslen og dermed også

prisen. Henrik fortæller at da han startede

kunne han købe Port Ellen fra 500,- kr. og

flere kostede 7/800,- kr. i dag koster mange

af aftapningerne snildt 2500,- eller mere.

”De billigste er bare ikke gode nok efter

min mening, og det er lidt en skam, for står

der Port Ellen på etiketten kan den nemt

sælges”, ” Det er synd, når folk køber en

billigere aftapning og får smagt på denne

”kultwhisky” så bliver de ofte skuffede, og

ender med indtrykket at Port Ellen ikke

er særligt godt, men det er helt vildt godt”

fortæller Henrik.

Henrik’s øvre købsgrænse for en flaske

ligger på cirka 3000,- herover bliver det for

tosset, mener han.

Den dyreste flaske Port Ellen i samlingen?”Det er et svært spørgsmål, men Henrik har

fået det stillet før, det må være aftapningen

fra italienske Samaroli fra 1970. Den koster

vel 10.000,- kr.”

Én af de mere specielle flasker i samlingen

kommer fra Jack Wieber. Det er en 20-års

1982/2003 på 61,2% til 800 euro. Der er

kun lavet 95 flasker fra Jack Wiebers hånd,

resten af fadet blev solgt til Scottisch Malt

Circle som solgte selvsamme flaske til

200 euro! Sukhinder siger det er noget af

det bedste Port Ellen han nogensinde har

smagt.

Ejeren Diageo aftapper en Annual Release

og den 10.ende aftapning kom sidste år. På

en rejse til Skotland i 2002 fortæller Henrik

at de kom forbi en lille købmand som

havde 6 flasker af den allerførste Annual

Release stående på hylden, men der var ikke

mere plads i bagagen. Han tænker tit tilbage

på den købmand, havde man bare…

Den bedste Port Ellen smagsoplevelse?”Der er mange, men den måske nok bedste,

kommer fra en ganske unik aftapning fra

Dewar Rattray; en storladen, fuldfed mørk

sherrylagret aftapning, wauv, det er så

hårende på ryggen rejser sig, griner Henrik

med et saligt smil på læben. Det er på

samme niveau som 1957 Glenfiddich smagt

på destilleriet, sammen med Hans Henrik

fra Falster (indehaver af verdens største

samling Glenfiddich - en historie vi bringer

i et af de kommende magasiner) eller en

1964 Bowmore Gold smagt med Percy (Ian

McPherson, tidligere destillery manager på

Bowmore, Red.)

Henrik og Jonna har været på Islay, den

Skotske ø med de fremragende røgede

whiskyer, tre gange. Den første gang var,

som deres besøg på Springbank i 2002,

en meget bedrøvelig affære. Alt var gråt,

kedeligt og totalt rundown. Det lignede

mest af alt en møgbunke, fortæller Henrik

Begge steder er heldigvis kommet i bedre

forfatning, mener han.

Hvad er samlingen værd?Hele samlingen er vurderet til cirka 2 mil-

lioner, hvoraf Port Ellen udgør den ene

million. Det er rigtig godt forsikret, og der

er alarmer installeret overalt. ”Jeg bliver af

og til ringet op af nogle energiske for-

sikringssælgere, som kan det hele, men når

assurandøren kommer i kælderen og ser al

whiskyen, takker de pænt nej tak”, griner

Henrik.

Alt er skrevet ned i tykke mapper, katalo-

giseret, og sirligt sat op, men det er sådan

Henrik foretrækker det, selvom compu-

teren var en nem løsning.

Hustruen Jonna elsker også whisky, men

hun har også en anden lille passion; hun

samler på whiskykander. Kanderne man

fylder med vand og serverer ved siden af, så

man selv kan komme en passende mængde

i sin whisky, alt efter lyst. Jonna har én fra

hvert destilleri de har besøgt og der er ikke

en eneste kande fra et destilleri de ikke har

besøgt. Der er cirka 50 kander i samlingen

som er samlet igennem de sidste 10 år.

Efter et par timers godt selskab står det helt

klart at i dette hjem nydes livet - og den

gode vin og den gode whisky!

Ældre aftapninger af Port Ellen

som er sherry fadlagret, ”det er

lige min stil” siger Henrik

port ellen destilleriet blev grundlagt i 1825 og ligger i byen af samme navn, som dog blev grundlagt i 1821 og byen er den anden største på Islay. port ellen er opkaldt efter lady ellenor, som var kone til laird of Islay Walter frederick Campbell. destilleriet blev bygget omkring den store loch, som hedder leodamais – den dybe loch er samtidig an-løbssted for den ene af de to færgeruter som sejler til Islay. den anden lægger til ved port askaig, tæt ved destilleriet Caol Ila. port ellen har siden det lukkede tilbage i 1983 op-nået kultstatus blandt whisky entusiaster over hele verden – prisen på port ellen whisky er også markant gået i vejret.

En god investering en af de første offi cielle aftapninger fra dIageo - ejeren af destilleriet, hedder port ellen annual release og den blev frigivet i 2001 til udsalgspris omkring de 1000,- kr., hvis man skal erhverve den i dag, skal man regne med en pris omkring de 8-9000,- kr.siden 2001 og frem til 2010 er der fast kommet en aftapn-ing, antallet varierer fra år til år, sidste år var der specielt meget ”hype” omkring frigivelsen, da der kun kom 3000

fl asker til hele verden – man begyndte at tale om – nu er deres lagre ved at være tomme, men port ellen pro-ducerede helt frem til 1983, så mon ikke de har lidt på lager endnu?

Tørv & korntyperTørve indholdet i en port ellen varierer mellem 40 og helt op til 60 ppm. man kan bruge ppm til at måle mange ting fx lyd, lys m.m - forklaringen på ppm: ppm betegner hvor mange ud af en million molekyler der er det omtalte stof.. hvis du fx har noget atmosfærisk luft med et Co2 indhold på 380 ppm vil det sige at for hver million molekyler er der 380 Co2 molekyler. mange tror at man måler ppm ind-holdet efter destillationen, men faktisk sker det før – port ellen som holder 40 til 60 ppm, ville være nede på 6 til 8 ppm, hvis det blev målt efter destilleringen.hos port ellen havde man en forkærlighed for 2 forskel-lige korntyper, som man brugte i produktionen. nemlig typerne, der hedder golden promise og Triumph som begge har et højt indhold af stivelse og er perfekt til whis-kyproduktionen.

HiStoRien om PoRT EllEN

Port ellen # 1 annual release 1979 – 2001 22 år 56.2 % aBV. limited 6,000 fl asker










FAKTA:3 FEDE OVER-NATNINGS STEDER I PORT ELLEN:

NAVN: 40 PIER RoADHyggeligt gæstested drevet af Jim & Eleanor, smukt beliggende i hjertet af Port Ellen. Førstesalen hvor der er fælles tvrum, har en fantastisk udsigt over byen og vandet.Hjemmeside: www.40pierroad.co.uk

NAVN: THE oYSTERCATCHER BED AND BREAKFASTThe Oystercatcher Bed and Breakfast er et familie-drevet Bed & Breakfast, som lige er blevet renoveret med alt hvad der behøves for en god overnatning.Hjemmeside: www.islay-bedandbreakfast.com

NAVN: CAlADH SoNA BED & BREAKFASTRhona & Hamish ser frem til at byde dig velkommen til deres nyligt renoverede hjem, ‘caladh sona’. En fre-delig oase af traditionel skotsk gæstfrihed, nyd fx en gang skotsk morgenmad eller vælg forskellige fi ske/skaldyrs retter fra menuen og nyd dem i spisestuen med udsigt over Leodamus Bay.Ingen hjemmeside, men E-Mail: [email protected]

af ulrIk BerTelsen



skolenWhisky

WhIsky skolen

VandetEn rig mængde rent vand er nødvendigt.

På de illegale destilleriers tid var disse altid

placeret i fjerne afkroge, hvor vand i rigelige

mængder var tilgængelige. Uden vand

ingen whisky så simpelt kan det udtrykkes.

Vand er simpelthen en af hjørnestenene i

produktionen, og vandet har da også efter

mange eksperters mening en hvis indfly-

delse på whiskyens endelige karakter. Det er

især i nogle af de tørvede whiskytyper, som

man typisk finder på Islay, vandets karakter

kan have en stor indflydelse. Vandkilderne

hos f.eks. Ardbeg , Lagavulin og Laphroaig

er brune på grund af de mange år det har

været om at trænge ned igennem de fede

tørvelag bestående af komprimeret vegeta-

tion, inden det er nået frem til grundvan-

det, for derefter at blive ledt videre ind på

destilleriet. På Caol Ila, endnu et fremra-

gende destilleri på Islay, løber vandkilden

som et lille vandfald omme bag destilleriet.

Man kan i dag ikke se vandfaldet på grund

af bevoksning, men der høres en liflig

plasken, og så kan man lugte tørv i luften

omkring selve kilden. De vandkilder, som

er løbet ned over bjergsider har naturligvis

ikke denne tørvesmag, og der vil da også

blive fremstillet helt andre typer whisky

med dette vand. Som eksempel herpå kan

nævnes Speyside klassikeren The Glenli-

vet, som netop udmærker sig ved sin lette

utørvede karakter.

Det er også vigtigt, at notere sig, at de fleste

skotske destillerier ligger stille i sommer-

månederne. Dette skyldes simpelthen, at

der som oftest ikke er vand nok i floder,

kilder og vandløb til whiskyfremstilling.

Et besøg i Skotland gøres altså bedst forår

eller efterår.

Hårdt eller blødt vand?Skotlands mangfoldige kilder indeholder

for langt størstedelens vedkommende blødt

vand, og det er da også denne vandtype,

som foretrækkes af de fleste destillerier.

Enkelte som f.eks. Highland Park og The

Glenlivet sværger til hårdt vand. Det er

svært at fastslå helt eksakt hvorfor det bløde

vand er at foretrække, men en plausibel

forklaring er vel sagtens, at de fleste vand-

kilder byder på blødt vand i Skotland.

Når de taler om hårdt vand i Skotland er

det også værd, at notere sig, at i sammen-

ligning med danske forhold er det ikke nær

så hårdt.

Det hårde vand har dog den fordel, at

mineralerne hjælper med til at udtrække

sukkerstofferne af byggen under mæskn-

ingsprocessen.

Hvis du nogen sinde har prøvet at brygge

den samme kaffe eller the med hhv. hårdt

Sidst så vi på maltningsprocessen, som jo er en kontrol-leret spiringsproces, der standses ved hjælp af varme.Denne gang skal vi se på næste stadie i fremstilling-

sprocessen, som er mæskning. Mæskningsprocessen er kort fortalt det stadie, hvor vi får omdannet stivelsen i

kornet til sukker.

Af Peter Kjær



og blødt vand vil du med garanti få to vidt

forskellige smagsresultater. Så rent logisk

kan hårdhedsgraden, efter min mening,

absolut have en stor betydning for den

færdige dram. Hvorom alting er - det står

fast, at Skotland har noget af det reneste

vand i Europa.

FormalingNår byggen er tørret bliver den renset for

skaller og malet i en kværn eller mølle.

Det er ofte gamle møller af typen Porteus

Mill, der anvendes.

Cirka 10 % kværnes til fi nt mel (fl our),

cirka 20 % til en grov formaling (husk), og

de resterende cirka 70 % bliver kværnet til

en mellemting mellem fl our og husk, dette

kaldes grist. Er blandingen for fi n klumper

bygmelet sammen og omdannelsen fra

stivelse til sukker, som skal lægge sig på

bunden af karret, bliver for langsom. Er

melblandingen for grov passerer vandet for

hurtigt, og man opnår ikke den maksimale

udnyttelse af sin bygmel.

Den nøjagtige procentuelle fordeling

mellem fl our, husk og grist varierer fra

destilleri til destilleri.

Avner og andet restaffald, som fl yder i top-

pen af gæringskarret som en grød, sies fra

og anvendes som dyrefoder.

Mæskning til fremstilling af maltwhiskyI mæskningskarret blandes melet med

varmt vand. Processen gentages på langt

størstedelen af destillerierne 3 gange ved

gradvist stigende temperatur. Enkelte des-

tillerier anvender 4 hold vand.

Første hold vand vil være på ca. 63 grader,

andet hold 75 grader og tredje hold 85

grader. Mæskningen får enzymerne i

malten til at nedbryde stivelsen til sukker,

som kan gæres. Vandet fra den tredje eller

fjerde mæskning bruges til første mæskn-

ing af næste portion grist. Den sukkerrige

væske hedder wort eller urt. Mæskning-

sprocessen tager 6 timer. Det er herefter

vigtigt, at køle den varme væske ned for

ikke at dræbe gæren, som nu skal tilsættes.

Nedkøling sker til ca. 22 grader.

Mæskning til fremstilling af grainwhiskyTil grainwhisky anvendes hvede eller majs.

Her koges kornet i store trykkogere for at

blødgøre stivelsen og gøre den opløselig,

således at enzymerne fra maltet byg kan

omdanne stivelsen til sukker.

I mæskningskarret blandes bygmel fra

maltet byg og det kogte korn. Cirka 15%

af blandingen er maltet byg.

Herefter tilsættes varmt vand nøjagtig

som ved mæskning af maltbyg.

En genial energidrik...På en af mine arbejdsferier i Skot-

land skulle jeg være sammen med

to forfattere, som begge var ved at

skrive bøger om skotsk whisky.

Jeg var træt efter en lang dags re-

jse, og troede vi lige skulle mødes

over en middag og en dram

inden vi skulle i gang næste

morgen.

Men nej, der var opstået nogle

uforudsete ting, så vi skulle i

gang med det samme.

Jeg fi k besked på at jeg havde

10 minutter til lige at smide

kufferten fra mig og komme

over i mæskningsrummet. Det

gjorde jeg så. “Du ser træt ud,

snup lige denne her.” Sagde vores

vært James McEwan, og rakte mig

et varmt glas “wort”. Det smagte

egentlig fi nt, og jeg kunne mærke

hvorledes varmen og det koncen-

trerede sukker begyndte at gøre sine

underværker. Et øjeblik efter var der en

påfyldning denne gang varm wort tilsat

12 år gammel whisky! Og så var jeg

fl yvende resten af aftenen.

I næste nummer kommer vi til:

Destillerings proces

Whiskyskolen er sponsoret af :

“Hvis du nogen sinde har

prøvet at brygge den samme

kaffe eller the med hhv. hårdt

og blødt vand vil du med

garanti få to vidt forskellige

smagsresultater. Så rent logisk

kan hårdhedsgraden, efter

min mening, absolut have en

stor betydning for den

færdige dram.”

Whiskyskolen er sponsoret af :

Brand ambassador Peter Kjær



om er en destilleret drik

lavet på sukkerrørssaft eller

restproduktet af rørsukker

fremstilling – melasse.

Ligesom ved alt anden

spiritusproduktion gæres sukkersaften først

hvorefter den destilleres en eller måske flere

gange. Romdestillatet er en klar letflydende

væske, som først får sin mørke farve efter

lagring på fortrinsvis egetræsfade.

Hovedparten af verdens rom bliver pro-

duceret i det Caribiske øhav og landene i

Mellemamerika, samt i den nordlige del af

Sydamerika. Blandt de mest kendte rom

producerende lande i regionen kan nævnes

Barbados, Guyana, Jamaica og Venezuela,

for bare at nævne nogle få.

Romproduktion er ikke afgrænset til Syd-

og Mellemamerikas lande og øer. Faktisk

bliver der produceret rom i hele ”Sukker-

rørsbæltet” som er det populære navn for

det mavebælte omkring Ækvator hvor de

klimatiske forhold gør det muligt at dyrke

sukkerrør. Lande som Australien, Filip-

pinerne, Indien og Spanien har en over-

raskende stor romproduktion.

Sukkerrørets oprindelseog Rommens historieNavnet rom kommer af det engelske udtryk

Rumbuillon, som betyder en ordentlig

omgang ballade. Det var nok denne særlige

gejst rommen frembragte i de pirater og

andre godtfolk, som tog rommen til sig i

starten af det syttende århundrede. Det var

nemlig her drikken for alvor blev berømt

og berygtet blandt kolonisterne i den nye

verden og med tiden befolkningerne i den

gamle verden. Men inden vi kommer til

rommens guldalder skal vi først have opd-

aget sukkerrøret.

Al basis for rom er det ædle sukkerrør,

Saccharum Officinarum, som stammer

fra Asien. Sukkerrøret er en af de første

afgrøder, som mennesket har dyrket og på

Ny Guinea har arkæologiske udgravninger

vist, at sukkerrør er blevet dyrket her for

mere end titusind år siden.

Sukkerrøret kom til Nordafrika og Europa

sammen med udbredelsen af Islam og de

store arabiske erobringer i det syvende

og ottende århundrede efter Kristi. Da

Portugiserne og spanierne begyn-der at

kolonisere Afrikas kyster omkring år 1450,

har de sukkerrørsplanter med sig som de

dyrker i de nye kolonier og handelssta-

tioner. Sukker var på det tidspunkt et meget

dyrt krydderi og symbol på status og magt.

Sukkerproduktionen blev imidlertid først

en guldgrubbe da koloniseringen af Ameri-

ka begyndte. Det var Christoffer Columbus

der bragte sukkerrøret til Caribien på sin

anden rejse i år 1493. Plantageslaverne

opdagede med tiden, at saften fra sukker-

rørene kunne gæres til en alkoholisk øl

lignende drik, som nok har gjort det hårde

liv i plantagerne lidt mere tåleligt.

I starten var rom noget forfærdeligt stærkt

stads. Man havde ikke kendskab til or-

dentlige destillationsmetoder og fadlagrin-

gens betydning for rommens kvalitet, var

ikke noget man bekymrede sig om at vente

på.

Sukkerproduktionen i de nyindvundne lan-

dområder var enorm mandskabs krævende

og opslidende. I starten brugte planta-

geejerne indianere og hvide straffefanger

romen lIlle hIsTorIe om

Af Jacob Bunch - www.juuls.dk

R

fokus på: rom



til det hårde arbejde, men efterhånden som

rørsukkerproduktionen tog voldsomt til

og nye områder blev opdyrket, anvendtes i

højere grad sorte slaver fra Afrika.

Fra midten af det femtende århundrede og

frem til afskaffelsen af slaveriet i slutningen

det attende århundrede, blev millioner af

afrikanske slaver fragtet til Syd og Nor-

damerika, samt Caribien. De var en del af

den umenneskelige trekantshandel hvor

handelsskibene købte slaver i Afrika for at

sejle dem til den nye verden. Her lastede

skibene sukker, rom og melasse som blev

fragtet til den gamle verden og solgt med

stor fortjeneste. Handelsskibene sejlede

herefter atter tilbage til Afrikas kyster hvor

rom og andre handelsvarer blev brugt til at

købe fl ere slaver.

Sejlskibe, Pirater og GrogDe fl este forbinder nok et godt glas rom

med sørøverhistorier, skattekister og Grog.

Og der er faktisk noget om snakken. Et brev

sendt fra den britiske ø Barbados i 1651

beskriver nøje den lokale alkohol ”Rum-

buillon” alias ”Dræber Djævel”, som en

forfærdelig drik fra det hede helvede. Det er

ikke svært at forestille sig at det har krævet

mandsmod og et godt helbred, at nyde sin

rom på disse kanter. Bestemt en titel som

pirater, fribyttere og sømænd med hår på

brystet nemt har kunnet leve op til.

Inden Jamaica blev erobret af den engelske

fl åde i 1655, fra spanierne, havde de engel-

ske sømænd modtaget en daglig ration af

fransk Brandy. Efter erobringen blev Bran-

dyen hurtigt skiftet ud med god Jamaica

rom. Faktisk var det helt op til den 31. juli

1970 enhver sømands ukrænkelige ret, i

den engelske fl åde, at modtage to daglige

udskænkninger af Grog.

I starten blev den engelske fl ådes rom

udskænket stærk og lige fra tønden.

Sømændene tillagde sig hurtigt den unode

at spare fl ere dages romrationer op i smug,

for at kunne drikke sig fra sans og samling.

For at sikre fl ådens duelighed og sikkert

også for at mindske faren for mytterier, som

for meget rom uden tvivl kunne opildne,

blev rommen forskåret med vand fra år

1756. Denne blanding af rom og vand fi k

hurtigt tilnavnet ”Grog” efter initiativtager-

en Admiral Edward Vernon som blandt de

jævne sømænd blev kaldt ”Old Grog”.

RomproduktionNæsten alt rom fremstilles på resterne af

rørsukkerproduktionen. Når sukkerrørene

er høstet manuelt med machete køres

de indtil sukkerraffi naderiet. Her valses

sukkerrørene for, at udvinde den søde

rørsukkersaft. Ligesom i vinproduktion

opererer sukkerraffi naderiet med første

og andet pres. Det første pres bliver til det

fi ne gyldne rørsukker. Tilbage er en lys

brun substans, kaldet lys melasse, hvoraf

rørsukkersirup under kogning og efterføl-

gende presning udvindes. Slutproduktet

er en mørk brun klæbrig masse, kaldet

mørk melasse. Den mørke melasse er fed

og olieret, da det meste af rørsukkersaften

er udvundet. Sukkerindholdet er dog stadig

meget højt og det er på basis af dette rest-

produkt den gode rom laves.

Melassen blandes op med varmt vand for

at udbløde rest sukkeret. Dernæst tilsættes

gær og efter nogle dages gæring haves en

slags ”rom øl” på mellem 5 % og 9 % alko-

hol. Længden af gæringsperioden er med til

at afgøre om rommen bliver let og frugtrig

eller fyldig og karakterfuld. Ligeledes har

gærtypen også en stor medindfl ydelse.

Det færdige ”rom øl” kaldes ”Dead Wash”

fordi alle gærcellerne er døde på grund af

alkoholstyrken.

Den oprindelige rom og nok også den

bedste rom destilleres på Potstills. Et

Potstill beskrives bedst som en løgformet

destillationskedel og frembringer en fyldig,

fed og olieret type spiritus. Det er muligt at

destillere op til en alkoholstyrke på cirka 85

% ved denne klassiske metode.

Den mest effektive romproduktion, som

også har karakter af at være mere industri-

el, laves på et såkaldt kolonneanlæg. Det er

en kontinuerlig destilleringsproces, da der

hele tiden påfyldes nyt ”rom øl” i bunden af

destillationskolonnen. Dette er en forholds-

vis ny produktionsmetode som først kom

til Caribien i 1900 tallet. Metoden er meget

effektiv og der destilleres op til en alkohol-

styrke på cirka 95 %.

Efter destillering lagres rommen på egefade

i adskillige år før den tappes og drikkes. På

grund af den høje varme og luftfugtighed i

regionen udvikler rom sig hen mod 3 gange

hurtigere end fx whisky i Skotland. Derfor

skal man ikke lade sig skræmme af at prøve

en fl aske rom på måske kun 5 – 6 år.

Meget få romfade får lov at modne

og udvikle sig så længe, som de fade

hvorfra denne rom er aftappet. Denne

rom har lagret på et fad af typen Bar-

rel, som først har indeholdt ameri-

kansk bourbon whisky. Herefter er de

tomme fade fragtet til Jamaica hvor de

er blevet påfyldt med

nydestilleret rom.

Den uhørt lange og stille lagring har

givet rommen en meget stor komple-

ksitet og fed krydret karakter. Sødmen

i smagen er behageligt afstemt og

karaktertræk af Muscovadosukker,

tørrede eksotiske frugter og vanilje

fornemmes tydeligt. Afslutningen

er meget behagelig og let tør, med

strejf af egefad, lys tobak og en smule

engelsk lakrids.

I denne romserie er der foreløbigt aftappet:

Old Jamaica Rum Vintage 1977

Single Barrel – Cask Strength

61 % vol.


48 % vol.

lIDT oM DENNE SÆRlIgE FlASKEJAMAICA RoM


regionen udvikler rom sig hen mod 3 gange

skal man ikke lade sig skræmme af at prøve


48 % vol.

se mere pÅ WWW.Juuls.dk



Se alle de åbne foredrag på www.whiskyforedrag.dk , tilmelding på email: [email protected]

Vi afholder også whiskyforedrag for fi rmaer, personaleforeninger m.m. - kontakt os og få et uforpligtende tilbud

Fredag d. 26. august kl. 18.30 - på Munkebo Kro med luksusmiddagMød Ulrik Bertelsen & Henrik Olsen til en

“World Tour” smagning og smag mad sam-

mensat af Thomas Pasfall fra Munkebo Kro

*Torsdag d. 1. september kl. 19.00 - hos John Bull Pub, AalborgMød Ulrik Bertelsen til en “World Tour”

smagning - alle skal være velkomne over

18 år.

*Torsdag d. 15. september kl. 19.00 - Odense Kulturmaskinen, Farvergården 7Mød Tommy Oddmar Seilen til ROM


18 år.

*Torsdag d. 22. september kl. 19.00 i Kbh. Kulturhuset Indre ByMød Tommy Oddmar Seilen til ROM


18 år.

*Fredag den 23. september kl. 19.00 i Kbh. Kulturhuset Indre ByMød Ulrik Bertelsen til en “Back to Basic”


18 år.

Fredag den 23. september kl. 19.00 i PIAF´s Vinhandel, SilkeborgMød Henrik Olsen til en whisky smagning

- alle skal være velkomne over 18 år.

*Torsdag den 29. september kl. 19.00 - Due´s Vinhus (afholdes på Færgevej 19)Mød Ulrik Bertelsen i Svendborg til en

whisky “Skotlands Tour” med masser af

spændende whisky og sjove anekdoter

Torsdag d. 13. oktober kl. 19.00 - hos Plantorama, OdenseMød Ulrik Bertelsen til Plantorama´s

“Kvinde Aften” som deler smagsprøver

ud - alle kvinder skal være velkomne over

18 år.

*Fredag den 14. oktober kl. 19.00 i “Vi-kingesalen”, Vejrup Huse 32, HårslevVi skal smage 6 forskellige whisky røg-

bomber med masser af tang, tjære, medicin,

jod og saltpræg. Som altid en lille snack i

pausen

*Fredag den 14. oktober. kl. 19.00 i Røn-bjerg Købmandsgård, SkiveMød Henrik Olsen til en whiskysmagning

- alle skal være velkomne over 18 år.

*Fredag den 21. oktober kl. 19.00 på Lysa-bild Kro, SydAls - ØL SMAGNING Mød Henrik Olsen til en fantastisk Øl


18 år.

*Torsdag d. 27. oktober kl. 19.00 - hos Plantorama, OdenseMød Ulrik Bertelsen til en “World Tour”


18 år.

*Fredag den 28. oktober. kl. 19.00 i Kbh. - Kulturhuset Indre ByMød Ulrik Bertelsen til en “Back to Basic”


18 år.

*Fredag den 4. november kl.19.00 i Holstebro på FOX & HOUNDSMød Ulrik Bertelsen – Kæmpe ISLAY

SMAGNING

Vi skal smage 7 forskellige whisky´s fra den

fantastiske tørveø ISLAY. Masser af tang,

tjære, medicin, jod og saltpræg kommer til

at dominere denne smagning. Som altid en

øl & sandwich i pausen

*Lørdag den 5. november - Besøg hos Whiskyauction.com Rendsburg, TysklandTag en tur med til Whiskyauction.com,

hvor vi skal smage whisky, se en kæmpe

udstilling af miniature, shoppe m.m. Bus-

sen starter i Odense og tager gæster på i

Fredericia, Kolding, Aabenraa

*Fredag den 11. november kl. 19.00 på Lysabild Kro, SydAlsMød Ulrik Bertelsen til en “Back to Basic”


18 år.

Tordag den 18. november kl. 18.00 i København på Crowne PlazaRichard Paterson smagning - alle skal være

velkomne over 18 år. Køb billet på www.

whiskymessen.dk for 685,- kr. - inkl. mad &

drikke inden smagningen af 8 top whiskies

*Fredag den 18. november kl. 19.00 i Kbh. Kulturhuset Indre By“KRAFTIG RØG, TANG, TJÆRE” smagn-

ing - alle skal være velkomne over 18 år.

*Torsdag d. 24. november kl. 19.00 i Odense Kulturmaskinen, Farvergården 7”Back to Basic” smagning - alle skal være

velkomne over 18 år.

*Fredag den 2. december kl. 19.00 i Kbh. Kulturhuset Indre By“Back to Basic” smagning - alle skal være

velkomne over 18 år.

WHiSkYForedrag.dk



haR du HØRTWhiskynews fra hele verden præsenteret i samarbejde med Whiskynyt.dk

Bottle Basement er en ny eksklusiv vin- og spiritusforretning, 230 M2 stor, indrettet i Magasin Lyngbys kælder. Bottle Basement sætter nye standarder for hvordan en vinhandel skal indrettes i 2011. Butiksdesignet er innovativt og måske for en vinhandel provokerende anderledes og nytænkende – kom og bedøm selv. Interiøret er specielfremstillet med udgangspunkt i både klas-siske organiske materialer, råt pulverlakeret stål og f.eks. Chesterfi eldsofaer i stærke pangfarver. Bottle Basement åbner den 2. juni 2011 med masser af gode åbningstilbud og smageevents.

Luksusspiritus og Champagne i uhørt stride strømmeIdegrundlaget for Bottle Basement er at skabe et oplevelsesunivers af spiritus og vin af meget høj kvalitet og sortimentsbredde. Især udvalget af luksusspiritus bliver et af Danmarks største med mere end 2000 forskellige fl asker. En unik indrettet Champagne Powerwall bugter sig mere end 14 meter gennem butikslokalet og frister med hundredvis af bobler fra alle verdenshjørner.Et særligt område, vi har valgt at navngive Vinbiblioteket, bliver dedikeret til vores fornemmeste, dyreste og mest spændende vine. Her lagrer vinene under ideelle betingelser i store vinkøleskabe.

Erfarne kræfter i ejerkredsen og personaletDet er Michael Madsen – Juul’s Vin & Spiritus og Stig Hejn – Danish Wine Cellars der sammen står bag Bottle Basement. Michael Madsen har mere end 30 års brancheerfaring med vin og især spiritus. Han har gennem de sidste 20 år været synonym med udbredelsen af Skotsk Maltwhisky og anden god spiritus i Danmark. Stig Hejn har ligeledes mere end 20 års brancheerfaring dels som vinindkøbschef i netop Magasin koncernen og senest som selvstændig vinimportør og gros-sist.Butikspersonalet er alle faguddannede indenfor vinbranchen og håndplukket fra nogle af Danmarks førende vinhandlere. Deres faglige kompetencer og specialviden gør dem i stand til at servicere alle forbrugere på et individuelt og personligt niveau.

Ian Macleod køber TamdhuIan Macleod Distillers har købt

destilleriet Tamdhu af Edring-

ton Group. Tamdhu der er fra

1897 har en årlig kapacitet på 4

millioner liter og vil indgå sam-

men med de eksisterende Ian

MacLeod brands; Isle of Skye,

Lang’s ogKing Robert II blends.

Thamdhu er ikke den første

destilleri som Ian MacLeod har

købt af Edrinton Group. Glen-

goyne Distillery blev købt i 2003

af selvsamme.

3 NYE AFTAPNINgER FRA BENRoMACH

3 nye Benromach aftapninger kommer i

handlen inden længe. Der er tale om en

30års fra sherry casks med peat noter. En

aftapning fra et bourbon fad ved fadstyrke

på 59,9% og til sidst en wood fi nish, hvor

Benromach whisky der har ligget på sherry

og bourbon bliver lagt på Hermitage fade i

22 måneder inden aftapningen.

To nye aftapninger fra TomatinTomatin Distillery fejre at deres Master distiller Douglas

Campbell har været i branchen i 50 år ved at udgivet

en aftapning fra 5 årtier. Aftapningen har fået navnet

’Decades’ af samme årsag og starter med et fad fra 1967

og herefter et fad fra hvert årti frem til 2005. Douglas har

selv valgt de fade der skulle bruges til denne aftapning.

Der kommer 9000 fl asker af denne, aftappet ved 46%

Udover ’Decades’ kommer Tomatin med en afl øser for

deres 25 års aftapning, nemlig en 30 års single malt. Pga.

mangle på fade har man valgt at der kun skal komme

2000 fl asker af denne hvert år. Denne er også aftappet ved

46%

WhiskyBÆltet sPÆnder livremmen Ud

- ÅBnIng af nordsJÆllands sTørsTe luksusVInhandel I magasIn lyngBy

... at Rachel Barrie kan registrere over 140 aromaer af whisky

... at de lagrer, hvor Glenmorangie-fadene er opbevaret, også menes at påvirke smagen på whiskyen. F.eks har Glenmorangie udgivet en specialudgave med titlen “Cellar 13” som er fra lagerhuset tættest på havet, hvorfra man mener, at whiskyen har fået sin karakteristiske smag.

Fary Lochan udviderDet danske destilleri Fary Lochan har igennem længere tid arbejdet med udvidelsesplaner.Der er ikke længere plads til fl ere whisky tønder, og det kniber også med pladsen, når der er gæster. Så nu laves en ny bygning med lagerplads i kælderen, og med showroom i stue plan.

Der bygges tæt på de eksisterende bygninger. Brygprocessen foregår i dag i det lokale, hvor kobber-kedlerne står, denne bryg-proces fl yttes over i den nye bygning, så der bliver mere plads til tingene. Byggeriet vil tage det meste af efteråret.



Whiskyen er vor

niche, vor kæledægge.

Den skal være perfekt

og selvfølgelig 100%

økologisk, siger Niels

Rømer stille. Og det med det perfekte, er

Niels absolut ikke uvidende om.

Gennem mere end 40 år har Niels’ søster

boet i Skotland, og på alle ferier har famil-

ien Rømer selvfølgelig skulle besøge et lille

destilleri eller tre.

For ejerne af Ørbæk Bryggeri, Niels og

Nicolai Rømer, er økologien hjertet i al

deres produktion. De er nærmest fana-

tiske, når det drejer sig om råvarer til deres

produktioner på Ørbæk Bryggeri, som de

købte tilbage i 1996.

De to har knoklet for deres ideologi og

formået at gennemføre den ned til aller-

mindste detalje.

Vi vil ikke anvende råvare, som måske er

dyrket på bekostning af forurenede søer,

vandløb, hav eller drikkevand. Det, vi

putter i munden, skal være af den bed-

ste kvalitet, det skal ikke være fyldt med

sporbare pesticider eller andre kemiske

stoffer, siger Niels Rømer og er ligeledes

af den overbevisning, at den bedste smag

opnås ved at benytte de bedste råvarer, de

økologiske.

Fra sodavand til spiritusDrømme har det med at udvikle sig, og

til tider kan de slet ikke stoppes, der går

ligesom en slags synergi i dem. Man er

simpelthen nødt til at opfylde dem.

Da Niels og Nicolai Rømer overtog det

gamle Ørbæk Bryggeri, som var bygget

tilbage i 1906, stod det stadig nogen-

lunde intakt, men noget utidsvarende. I

de smukke gamle bygninger var der stadig

bryghus og en tappekolonne og en hel del

andet fra bryggeriets fortid.

Vi smøgede ærmerne op og gik i gang med

en større renovering, fortæller Niels og

indrømmer at det krævede en større

indsats, fordi der samtidig skulle tages hen-

syn til og være respekt om de gamle byg-

Ægte økologi I WhIskyflasken

Økologi og Ørbæk Bryggeri hænger sammen som ærte-halm. Og det gælder samtlige af deres produktioner, lige fra de milde sodavand og cider over de spændende øl til

det sidste nye, nemlig Whisky

af Hanne Kenneth

W

destillerifokus: ørbæk Bryggeri



ninger. Og det projekt er lykkes, for sjælen,

historien og nostalgien mærker enhver, der

træder ind i de gamle bygninger.

Den første økologiske sodavand forlod

Ørbæk Bryggeri i 1997. Siden er den fulgt

af mange. I 2001 fik familien Rømer mod

på at genoptage bryggeriets gamle tradition

med at brygge øl. Men den skulle selvsagt

være økologisk.

Vor første øl var på gaden i 2002, det var en

Brown Ale, fortæller Niels. Hvad han ikke

fortalte var, at den selvsamme øl vandt en

guldmedalje samme år.

Den oplevelse gav selvfølgelig Niels og

Nicolai stor motivation til at fortsætte.

Flere øltyper fulgte og også flere priser,

således kan Ørbæk bryste sig af af brygge

Danmarks bedste påskebryg bedømt af af

Politikkens dommere fra Danske

Ølentusiaster og hele 2 stk European Beer

Star Award. Til øllet var anvendt det bedste

økologiske malt, så hvorfor ikke prøve at

bruge det til whisky?

Det var igen de der drømme, der beg-

yndte at presse på i vågen tilstand, og især

efter endnu et ferieophold hos søsteren i

Skotland.

Vi gik da og drømte et par år om at

fremstille vores egen økologiske whisky,

fortæller Niels, som realiserede fantasien til

virkelighed i 2007. Men det skulle hurtigt

vise sig, at i den drøm var der indbygget en

hel del forhindringsløb.

Måske var vi lidt naive, for vi havde ikke

forestillet os alle de utallige restriktioner fra

brandmyndighederne. Der skulle eksplo-

sions- og branddøre op overalt, og værst,

alle de originale gamle døre måtte lide

døden, det gjorde lidt ondt. Selvfølgelig

havde de lokale brandmyndigheder ingen

at læne sig op ad, da der jo ikke førhen har

været et destilleri her i Ørbæk, men det

bevirkede desværre også, at hele processen

tog ualmindelig lang tid.

Men Ørbæk Destilleri kom igang med et

par års forsinkelse. Den første produktion

blev lavet i 2009 på et helt nyt professionelt

destillationsapparat fra det tyske firma Ar-

nold Holstein. Destilleriet er et patenteret

kolonne destilleri med en kapacitet på 1000

liter pr. still, som er håndsmedet i kobber

og rustfrit stål. Det brænder noget af det

reneste og fine sprit.

En helt naturlig forlængelse af vores bryg-

geriproces er at producere malt Whisky, Vi

bruger de samme udvalgte malttyper, som

vi bruger til vor økologiske øl, og derudover

benytter vi det fineste vand, som pumpes

op få meter fra Ørbæk kildens udspring.

Vor whisky lagrer vi på fade fra det store

amerikanske Jack Daniels destilleri. Vi har

rigtig gode lager muligheder i de gamle

maltkældre og lofter, fortæller Niels, som

glæder sig til den første frigivelse i 2012

Ægte økologi I WhIskyflasken

“Niels Rømer ved siden af det allerførste fad Isle of Fionia, Barrel no 1 fra 2010.”



af måske verdens første 100% økologiske

whisky. Navnet på vidunderet er da også

relaterede til den gamle ø, Fyn.

De to første typer af whisky fra Ørbæk

bærer navne så fornemme som:

Isle of Fionia single malt Whisky og Isle of

Fionia smoked Whisky.

Kreativitet kan ikke tøjlesMennesket er vel på jorden for at få ideer

og udvikle dem, det skulle man ihvertilfæl-

det tro, når man har med de to Rømer’re

at gøre. Økologisk sodavand, øl, cider,

smoothies og whisky, hvem kunne ønske

sig mere, når man ejer et bryggeri? Men de

er ikke til at stoppe, de der natlige drøm-

merier, og hvorfor skulle man i grunden

også det. Når man har drømt “Whisky” er

der jo ikke langt til “Vodka” eller “Rom”.

Vi fi k en opringning, fortæller Niels.

Opringningen kom fra arrangørerne fra

Roskilde Festival, som jo har hele fem

økologiske barer.

De havde hørt om opstarten af vor whisky,

og spurgte om vi også producerede rom. Og

egentlig havde vi selv allerede haft tanken,

fortæller Niels. Ørbæk Bryggeri’s to ejere

gik straks i gang med at tilegne sig mere vi-

den om, hvordan man laver den gode rom.

De eksperimenterede med noget økologisk

rørsukker og noget meget mørkt melasse,

som de prøvede at lave en sukkeropløsning

og en gæring af.

Det gærede helt vildt, husker Niels, som

sammen med Nicolai efterhånden fandt

frem til en tilfredsstillende metode. Vi blev

selv helt overrasket over hvor god kvaliteten

blev.

De to bryggere fi k så besøg af arrangørerne

fra Roskilde Festivalen, som prøvesmagte

den fynske Rom.

Den kunne de godt li’, og de bestilte straks

5000 fl asker, siger Niels med sindsro.

Den oplysning kunne nu ellers få en

og anden til at få sved på panden, men

Ørbæk Bryggeri med alle mand på pletten

begyndte at destillere på livet løs, for at nå

leveringsaftalen i tide.

Det blev til en succes, faktisk så meget, at

der indløb endnu en ordre fra de ansvarlige

i Roskilde. Denne gang lød ordren ikke kun

på Rom, der blev også efterspurgt kaffelikør

og Vodka. Al den Rom har sat gang i endnu

nogle drømme hos Niels og Nikolai, for

de kunne virkelig godt tænke sig at lave en

lagret romproduktion.

Det kunne være rigtig spændende.

Antennerne er slået ud og Nyborg lokalis-

eret

Når det drejer sig om så håndfaste drømme,

som at producere spiritus, og når der er

udsigt til aftagere, ja, så må der handles.

Niels og Nikolai Rømer’s næste drøm er at

opføre endnu et destilleri. Ja, faktisk har de

allerede købt DSB’s gamle værksteder på

den gamle nedlagte færgehavn i Nyborg.

De gamle værksteder, hvor man tidligere

reparererede lokomotiver og togvogne,

er de ideelle rammer om et destilleri. Det

er helt unikke bygninger med en utrolig

atmosfære, som vi vil gøre alt for at bibe-

holde.

Vi er lige på trapperne med en prospekt-

beskrivelse, røber Niels, dog uden at turde

komme nærmere ind på (belært af tidligere

erfaring fra godkendelses myndighederne)

hvornår sådan et destilleri kan stå færdigt.

Men arkitekten er næsten på plads med alle

tegningerne, så nu er det blot Nyborg Kom-

mune der skal behandle sagen, fortæller

han, og hans stemme røber en utrolig be-

gejstring, så mon ikke han alligevel allerede

har en klar fornemmelse af, hvornår det nye

destilleri kan slå dørene op.

Under alle omstændigheder bliver det no-

get af en oplevelse at komme til Nyborg for

både inkarnerede whiskykendere og menig-

mand, for ideerne er formet og mulighed-

erne udforsket. - Vi kan virkelig se rigtig

mange muligheder i både beliggenheden

ved havnen og de rå værkstedsrammer,

fortæller Niels og lader et par ideer sive.

Han forestiller sig måske at kunne lagre

fadene på nogle af de gamle godsvogne,

for alle de gamle skinner i bygningen vil

han beholde intakte. Han har også ideer

til hvordan han kan indrette kursus- og

informationscenter for besøgende. Jo, Niels

og Nikolaj Rømers kreativitet, ideer og ikke

mindst handlekraft ligger på et meget højt

aktivitetsniveau.

ørbæk Bryggeri blev opført i 1906. I 1996 købte niels og nikolai rømer bryggeriet, som havde stået tomt nogle år. rømer familien har renoveret, ombygget og tilbygget, så bryggeriet i dag fungerer som et top moderne bryggeri, hvor der produceres både sodavand, cider, øl, smoothies og spiritus.Bryggeriets “darling” er skotsk Whisky, hvor det første for-ventes frigivet i 2012. ørbæk Bryggeri forventer at starte nyt destilleri i dsB’s gamle værksteder, på 3500 m2 i nyborg. planerne og tegningerne er klar og sendt til behandling i nyborg kommune. I bedste fald kan destilleriet åbne sidst i 2012 eller først i 2013.

FAKTA:

Fra deWar rattray



Det er torsdag d. 19. maj, og jeg er hos

Scottish Whisky Association i Edinburgh,

hvor Tim Morrison, en af Islay’s whisky-

dinosaurer, har lovet mig et af sine sjældne

interviews. Tim Morrison købte Dewar

Rattray, en uafhængig whiskyaftapper af

fi neste kaliber, i 2004. Men mest kendt er

han nok for familiens tidligere ejerskab

af Morrison Bowmore på Islay. Tim’s far,

Stanley P. Morrison, købte Bowmore i 1963

for 117.000 britiske pund – i 1994 solgte

familien fi rmaet videre til den japanske

gigant, Suntory, for et ganske andet beløb…

I dag er Tim Morrison en ældre gentleman,

og specielt takket være ovenstående salg

behøver han ikke længere arbejde for at få

”smør på brødet” – alt gøres nu kun af lyst!

”Jeg købte Dewar Rattray af to grunde.

For det første er jeg fjerde generations

efterkommer af Andrew Dewar, den ene af

de to stiftere af fi rmaet i 1868. For det andet

fordi jeg i 1989-1991, da jeg vidste, vi ville

sælge Bowmore til Suntory, købte et særde-

les stort antal fade fra forskellige destillerier.

Disse fade ville jeg aftappe og sælge under

Dewar Rattrays navn.

Det var oprindeligt ikke min mening

at gemme disse fade i mere end 20 år. I

begyndelsen var mine intentioner at sælge

fadene til blends efter 4-5 år. Men der var

for meget whisky på markedet i midten af

1990’erne, og priserne var for dårlige til, at

jeg ville sælge.

Tingene har nu ændret sig. I dag er der

knaphed på singlemalt whisky

– efterspørgslen er større end

udbuddet. Især på whisky fra

Islay, øen på den skotske vestkyst,

der bl.a er kendt for sine røgede

whiskier.

Fadene, jeg købte i 1989-1991,

er stadig hjørnestenen i den

nuværende forretning. Jeg

købte jo en del fade fra 12

forskellige destillerier, og de

suppleres nu med fade, jeg

køber af brokere eller des-

tillerier. Men de mange fade,

jeg har fra 1989-1991, er særdeles vigtige

for mig – selv om du ikke får mig ikke til at

fortælle, hvor mange jeg har tilbage – det er

en forretningshemmelighed. Fadene er fak-

tisk specielt vigtige for mig på nuværende

tidspunkt, hvor der er knaphed på fade, og

det er svært for uafhængige aftappere at

købe fade.

Og hvor lang tid, den generelle knaphed vil

vare, er svær at sige. Verden ændrer sig hele

tiden, men jeg tror, at der minimum vil gå

fi re til fem år.

Jeg er stadig fascineret af whiskybranchen,

og så længe jeg kan, vil jeg blive i den, Jeg

elsker mit arbejde, og det er med til at

holde mig i gang. I øjeblikket er mit projekt

et nyt besøgscenter for Dewar Rattray

Whisky, som vi åbner medio august i Ayr,

syd for Glasgow.”

I forbindelse med dette interview blev det

endelig bestemt at Dewar Rattray – med

hjælp fra H.J. Hansen Vin – skal lave en

ung, sødmefuld og meget røget Islay Malt,

som forventes i handelen før jul, både i

Danmark og på Dewar Rattrays øvrige

markeder.”

Besøg: www.adrattray.com

eller www.hjhansen-vin.dk

FAKTA:

Tim Morrison

Fra deWar rattray

Interview af Søren Beyer, spirituschef, H. J. Hansen Vin/ Vinspecialisten

Interview

knaphed på singlemalt whisky

Islay, øen på den skotske vestkyst,

der bl.a er kendt for sine røgede

Fadene, jeg købte i 1989-1991,

jeg har fra 1989-1991, er særdeles vigtige

for mig – selv om du ikke får mig ikke til at

Tim Morrison



roduktion af rom er et meget

gammelt håndværk, som har

udfoldet sig i alle de dele af

verden, hvor der har været

dyrket sukkerrør. Metoder

og traditioner har udviklet sig forskelligt,

men kommer alle igennem faserne: saft fra

sukkerør – gæring – destillering – lagring –

blending.

Vi vil i en række artikler her i bladet prøve

at komme lidt dybere ind i produktionen af

rom. Vi vil lægge vægt på årgangsrom, eller

brun rom, som det også kaldes i folkemunde.

Der er stor forskel på rom og whisky, ikke

alene på smagen, men også på den måde

produktionen er kontrolleret og reguleret på.

Whisky skal opfylde en hel del kriterier for

at kunne kaldes whisky, og der er mange

forskellige krav til produktionsprocessen,

hvilken type korn og destillationskedler der

bruges. Krav til kontrol af whiskyens alder

og de fade, der må bruges. Med rom er vi

lidt mere ovre i ”piraternes verden”. Her

gælder jungleloven, og det meste er tilladt.

Der er dog enkelte regler i den lovløse ver-

den. Dem vil vi bemærke, når vi kommer

til dem.

Hvor kommer navnet rom fra?Der er flere teorier om hvor rommen og

navnet ”rom” kommer fra, men de fleste

hælder til den teori, at det stammer fra Bar-

bados. Her startede man i 1600 tallet med

at destillere gæret affald fra sukkerproduk-

tion. Metoden med at destillere en alkohol-

holdig væske, havde man taget med sig fra

Europa, hvor man kendte til produktionen

af aquavit (”livets vand”/brændevin). På

Barbados brugte man i stedet for maltet

korn, det meget sukkerholdige affald-

sprodukt, melasse, som udgangspunkt for

gæring og derefter destillation. På grund af

de primitive destillationskedler blev det en

barsk drik, som kun havde det formål, at

få de hårdt arbejdende slaver til at glemme

dagens hårde tørn, ved at de blev sanseløst

berusede. Drikken, som slaver og søfolk selv

lavede i smug, blev først kaldt ”kill devil”

(dræberdjævlen). Når folkene drak den,

blev de så fulde at det ofte førte til slagsmål

og tumult. Det blev på et af de lokale sprog

kaldt rumbullion (tumult), som er et en-

gelsk udtryk fra Devonshire, hvilket senere

blev forkortet til Rum..

En mere kedelig forklaring er, at det er en

forkortelse af den latinske betegnelse for

sukkerrør Saccharum officinarum, altså

rum fra saccharum.

Hvad skal der til, før man må kalde det rom?Gennem tiderne har mange forskellige

destillater været solgt under betegnelsen

rom, som på spansk hedder ron og på

engelsk rum. Nogle ”rom” har været lavet

på spiritus destilleret på kartofler og så

efterfølgende tilsat essenser og smagsstoffer.

Det har bl.a. været brugt i Østrig og Tjek-

koslovakiet.

Nu har EU parlamentet imidlertid stram-

met definitionen, så rom skal være spiritus

lavet på produkter, der stammer fra sukker-

rør, altså alkoholgæret melasse, sirup eller

saft, der er destilleret til under 96 % men

ikke under 37,5%. Der må godt tilsættes

brun farve lavet af karamel.

Rom starter med sukkerrør.De fleste forbinder rom med Caribien og

de syd- og mellemamerikanske lande, men

de færreste ved, at sukkerrøret ikke er en

naturlig plante i den region.

Sukkerrøret er først fundet på øen Ny

Guinea nord for Australien. Her havde

de lokale indfødte fundet ud af, at denne

store græsart indeholdt sød saft i strået.

De pressede sukkerrørene og brugte saften

til at søde deres madvarer med og som en

slags naturlig slik. De kaldte det ”honning

uden stik”, da de ikke behøvede at slås med

skolenRom

rom skolen

Af Ingvar ”Rom Thomsen” - www.RomThomsen.dk

P



bierne, som de ellers måtte, når de var på

jagt efter honning hos de vilde bier.

Sukkerrør er en græsart. Den vokser i løbet

af et år til en højde på ca. fire meter og har

en tykkelse som et kosteskaft. Sukkerrør

plantes ved at træde et stykke af en gammel

plante ned i jorden. Stængel stykket skal

være så langt (ca. 20 cm), at der er et ”knæ”

på det, hvor en ny plante kan spire op fra

Sukkerrøret kom via den såkaldte ”silk-

erute” til Arabien, og videre med Maurerne

fra Arabien til Spanien i 700 tallet. Her

begyndte man at dyrke sukkerrør i små

mængder. Klimaet var ikke optimalt til det,

men på de varme spanske øer i Atlanter-

havet gik det bedre. Da Christoffer Colum-

bus tog på sin anden rejse til Vestindien i

1493, gjorde han stop på de Kanariske øer

og tog proviant ombord. Her tog han også

vinstokke og sukkerrør med om bord.

Da han kom til øen Hispaniola (hvor Haiti

og Den dominikanske Republik nu lig-

ger) blev de første sukkerrør og vinstokke

plantet.

Det viste sig at vinen ikke var nogen succes.

Der var for varmt og fugtigt, men sukker-

rørene var kommet til et nyt paradis. Jor-

dbunden og klimaet var perfekt til denne

afgrøde.

I løbet af få år blev sukkerrørene plantet ud

på alle nye områder, der blev koloniseret.

I de første mange år blev sukkerrørene ude-

lukket brugt til at producere sukker, som

på det tidspunkt også blev kaldt ”det hvide

guld”, fordi det var så kostbart, at kun de

rigeste familier havde råd til at købe det.

Produktionen af sukkeret var årsagen til

opblomstringen af den helt store slavehan-

del. Arbejdet med høsten i sukkermarkerne

var så hårdt, at den oprindelige lokale be-

folkning blev arbejdet til døde. Da de hvide

plantageejere ikke selv gad at arbejde, købte

de slaver til arbejdet. Slaverne blev taget til

fange i Afrika og sendt på specialindrettede

slaveskibe til Caribien. I alt blev mindst

12 millioner afrikanere solgt som slaver i

perioden fra 1500 til 1920. Danmark holdt

sig ikke tilbage, vi var den 7. største slavena-

tion med ca. 100.000 slaver. De blev specielt

brugt på de Dansk Vestindiske øer. Sct.

Croix, Sct. Thomas og Sct. Jan.

Sukkerrøret blev således i begyndelsen ude-

lukkende brugt til sukkerfremstilling. Kun

i meget lille omfang blev det sukkerholdige

restprodukt, melasse brugt til gæring og

efterfølgende destillation. Først i 1600 tallet

begyndte man i større omfang at producere

rom af melassen.

Der findes over 30 forskellige arter sukker-

rør, og med tiden er der udviklet en hel del

forskellige undersorter.

De fleste sukkerrør høstes med håndkraft

ved hjælp af en machete eller ved hjælp af

en højbenet mejetærsker. Enkelte steder

brændes markerne af inden de høstes, for at

fjerne slanger og andet giftigt kryb. På den

måde brænder de løse tørre blade og stæn-

glerne bliver tilbage. Når man anvender

denne metode og ikke vasker sukkerrørene

grundigt bagefter, kan man lave rom med

en svag røgsmag lignende den smag, vi

kender fra whisky fra Islay. Metoden med

afbrænding bruges stadig på enkelte marker

på Barbados. Det betyder at flere aftap-

ninger fra destilleriet Rockley Still har en

markant duft og smag af røg.

Når man dyrker sukkerrør i de franske ter-

ritorier bruger man også det franske begreb

”terroir”, som vi kender fra vinproduk-

tion (summen af jordbund, mikroklima

og druesort) altså det begreb, at smagen

bestemmes af jordbunden og andre ting,

således at der er forskel fra mark til mark.

Enkelte producenter på Martinique laver

således rom fra sukkerrør fra udvalgte

marker. Efter min opfattelse er det at gå

til yderligheder, da rigtig meget af sukker-

saftens smag forsvinder i processen ved

gæring, destillering og fadlagring.

3 måder at starte rommen på.MelasseDen oprindelige og stadigt mest fremher-

skende måde at starte gæringsprocessen på

er at bruge den melasse, der er tilbage, når

man har udtrukket al sukkeret af sukker-

rørssaften. Melassen indeholder en hel del

restsukker, som kan bruges som næring for

gærcellerne. Man fortynder melassen med

vand og tilsætter gær. Det foregår oftest i

store åbne gærkar, der kan rumme omkring

30.000 liter.

Denne metode med anvendelse af melasse

bruges i produktion af ca 80% af al rom.

Melassens indhold af sukker varierer meget.

Hvis den lokale sukkerfabrik er af ældre

dato, er der ofte meget sukker tilbage i

melassen, hvilket giver en mere kraftig rom.

Hvorimod nye og moderne sukkerfab-

rikker er bedre til at få alt rørsukkeret ud

af saften, hvilket efterlader en lidt mindre

sukkerholdig melasse. Melassen indeholder

ud over sukker en lang række mineraler og

vitaminer, der er med til at sætte smag på

det færdige destillat.

Hvis man tilsætter melasse til almindeligt

sukker, eller rørsukker, får man brun Farin

også kaldet ”puddersukker” i daglig tale.

En del melasse har en kraftig smag af

lakrids, som ofte forsvinder i romproduk-

tionen. Men i enkelte mærker kan man

genfinde noter af lakrids. F.eks Dictador fra

Columbia.

I mange af de melasse-baserede rom kan

man både i duften og smagen tydeligt

genkalde ”puddersukkeret” fra råvarerne.

Hele sukkerrørssaften ”Rhum Agricole”

Specielt i de franske territorier Marie-

Galante, St. Barths, Reunion, Mauritius,

men mest i Martinique og Guadeloupe

laver man rom som ”Rhum Agricole”

(landbrugsrom). Her presser man sukker-

rørene lige efter de er høstet og gærer

sukkerrørssaften uden at udvinde sukkeret

først. Metoden udvikledes omkring 1807

hvor den britiske flåde blokerede for

eksport af rørsukker fra kolonierne til det

franske fastland. Det bevirkede at produ-

centerne i kolonierne besluttede at lave rom

af hele sukkerrørssaften, da de alligevel ikke

kunne sælge sukkeret. Det var således ikke

en beslutning ud fra kvalitet, men mere ud

fra realitet. Franskmændene har dog lige

siden hævdet, at det var for at få så meget

smag som muligt i den færdige rom.

Der er en ulempe ved at bruge den friske

sukkerrørssaft. Den skal presses ud af su-

kkerrørene meget få timer efter, de er høstet

og kort efter presningen, skal saften bruges

i en gæringsproces, ellers sker der ændring-

er i saftens PH-værdi (surhedsgrad), som

markant ændrer smagen. Producenterne af

Rhum Agricole skal således være i besid-

delse af relativt store anlæg til hurtigt at få

gennemført forløbet.

”Honning sirup”Enkelte producenter anvender noget de ka-

lder ”Sugar Cane Honey” ”sukkerrørs hon-

ning eller sukkerrørs sirup. Denne honning

får man ved at inddampe den friske sukker-

rørs saft, hvor ved vandet forsvinder, og

der er stærkt koncentreret flydende sukker

tilbage. Denne sirup er mere holdbar end

almindelig sukkerrørssaft og kan gemmes

i en hel del måneder, før den fortyndes

med vand og tilsættes gær. Denne metode

anvendes i Guatemala til både Ron Zacapa

og Ron Botran. Når man senere ønsker

at bruge siruppen til gæring, tilsættes der

vand og gær og derpå forløber gæringen og

resten af processen lige som med melasse

og ren sukkerrørssaft. Producenterne, der

anvender denne metode, mener de får en

mere fyldig og kompleks rom ud af proces-

sen idet der lige som ved Rhum Agricole

ikke fjernes noget fra sukkerrørssaften.

GæringenKommer til næste udgave



havanaclUB’s

lukkede døreDen cubanske romsucces blev grundlagt i midten af 1800 tallet med fabrikker som Bacardi, matusalem og ikke mindst Havana Club. ejerne af de 2 første fabrikker forsvandt i forbindelse med

Fidel Castros revolution i 1959, og der laves nu Santiago de Cuba rom i de gamle fabrikshaller. Havana Club blev også overtaget

af den cubanske stat, men har kørt videre lige siden. Her får vi et enestående kik ind bag fabriksporten til Cubas nyeste romfabrik.

Bag



eg sidder på terrassen på ”Hotel

El Bosque” i Havana, det er tidlig

formiddag og mine medrejsende på

denne påsketur til Cuba i maj 2008

er ved at gøre sig klar til at tage på

stranden, lige uden for Havana by.

Jeg skal ikke med, jeg skal nemlig i dag

besøge den nye Havana Club romfabrik lidt

uden for Havana. Jeg har brugt næsten et

helt år med mails frem og tilbage mellem

Pernod Richard i Danmark og Havana Club

i Cuba for at få lov til at besøge fabrikken.

Med typisk cubansk, nervepirrende, lang-

sommelighed fik jeg først endelig bekræf-

telse på besøget 6 timer før jeg skulle pakke

kuffert i Danmark. Jeg prøvede selvfølgelig

at få mine medrejsende venner med på

turen til fabrikken, men det var på ingen

måde muligt. Det var en personlig invita-

tion til Señor Ingvar Thomsen”

Så der er en del misundelige venner henne

og spørge om jeg har brug for nogen til at

bære min taske eller lignende, så de kan

snige sig med på turen. Lige pludselig viser

der sig en kvinde på terrassen og jeg spotter

med det samme at det må være min guide.

Hendes T-shirt med logo for den nye Ha-

vana Club verdenskampagne ” El Culto A La

Vida” – Livets kult.

Ana María, som hun hedder, har til min

store overraskelse egen chauffør og en lille,

ny, hvid Kia bil. Det er en af de store fordele

ved at arbejde for et cubansk joint venture,

så er der mulighed for at den udenlandske

partner kan importere biler til firmaet.

Mens bilen bevæger sig øst ud af byen og

gennem tunnelen under havnen iagttager

jeg trafikken som er taget meget til siden

sidst jeg var i Cuba for 8 år siden. Det er

gået en hel del frem for det lille caribiske

land. Sidst kunne man køre på motorve-

jen, uden at kunne se nogen biler hverken

frem eller tilbage. Nu kører vi i tæt trafik og

bliver også overhalet af en færdselsbetjent

på motorcykel. Sådan en har jeg aldrig set

før her i landet.

Det er tilgang til godt vand der bestemte placeringen af fabrikken.Efter at have kørt ca. 50 minutter får jeg

udpeget nogle meget røde tegltage i det

fjerne. Det er fabrikken. Fabriksbestyreren

fortæller mig senere at de har undersøgt 7

forskellige steder for at finde det rigtige sted

til den nye fabrik. Det mest afgørende var

tilgangen til rigeligt og godt vand. Derfor

valgte man at placere den i San José de las

Lajas ca 30 km øst for Havana.

Nu er vi der endeligt, fabrikken er indheg-

net som Fort Knox og portvagten skal se pas

og checke besøgstilladelse, men ikke nok

med det der bliver også lige checket under

vognen for bomber!!

Bygninger og udenomsarealer er meget vel-

holdte og små hvide hejrer går og furagerer

på den nyklippede græsplæne.

Cubanerne har deres helt egen tidsopfat-

telse, det betyder man ofte kommer til at stå

og vente på dem. I dag er ingen undtagelse,

efter at have ventet et stykke tid dukker

Manuel Calderón op. Han er øverste ansvar-

lig for den daglige produktion på fabrikken.

Han guider os rundt de næste 3 timer og

svarer på alle mine tekniske spørgsmål. Man

får hurtigt en fornemmelse af at han ikke

kun sidder på sit kontor og skubber papirer,

han kender sin nye fabrik ud og ind.

Cubanske bygninger og fransk teknik.Fabrikken der har kostet 396 millioner kr.

at bygge er udstyret med den mest moderne

teknik. Cubanerne har bygget bygningerne

og udenoms anlæggene og franskmændene

har stået for alle de tekniske installationer.

Destillationsanlæg, pumpeanlæg, tappekol-

onne og pakkeanlæg.

Fabrikken blev officielt åbnet 1. september

2007 af præsidenten for den franske partner

Patrick Ricard og den cubanske fødevarem-

inister Alexander Rock og de har sammen

med få andre VIP’er sat deres underskrift på

de første tønder der blev fyldt med rom fra

fabrikken.

Fabriksleder Manuel starter med at føre os

hen til det 15 meter høje kolonne destil-

lations anlæg. Det er et kæmpe virvar af

rør i alle dimensioner. Jeg bliver nødt til

at spørge til hvor mange kolonner det

grundlæggende består af, fordi det er

umuligt at afgøre hvad der er kolonner og

hvad der er andet. . Svaret er 4 og det er i

stand til at lave 90.000 liter råsprit (aquad-

ente som de kalder det) i døgnet. Det tappes

af anlægget med en alkoholstyrke på 75%.

Rommen på Cuba laves på melasse, der

er det brune klistrede stads der er tilbage

når man har udtrukket rørsukkeret af

sukkerørssaften. Jeg har bemærket at der

bliver færre og færre sukkerrørsmarker på

Cuba og spørger Manuel om de måske skal

til at importere melasse til at lave rom på.

Nej siger han og griner bredt, så galt står det

ikke til. Staten har garanteret Havana Club

at de kan få al den melasse de kan bruge.

Det er jo også en betingelse for at hver flaske

rom har den lille grønne garantisegl, der

istedet for den angiver at den er lavet i Cuba

og kun med cubanske råstoffer.

Han fortæller desuden at de gærer melassen

med deres egen stamme af gærceller som

dyrkes og vedligeholdes i gærbanken på den

Romtønder på lager (Havana Club museum)

JAf Ingvar ”Rom Thomsen” - www.RomThomsen.dk

Asbel Morales master ronero



gamle Havana Club fabrik i Santa Cruz.

Gæren er 24 – 36 timer om at omsætte alt

sukkeret i gærtankene til alkohol og ender

med en væske (urt) med 6 – 7 % alkohol

som destilleres på det kæmpe store anlæg.

Trods amerikansk boykot slipper bourbontønder ind.Manuel viser mig nu videre til at stort

område hvor egetræstønderne ligger ude i

det fri. Jeg kan se at der står amerikanske

Bourbon navne i bunden af tønderne.

Makers Mark, Jim Beam osv. Jeg spørger

hvordan det kan gå til, når nu amerikanerne

har blokeret al handel med Cuba siden

1961. Manuel siger at det er vigtigt at få

fat i Bourbontønder af amerikansk eg fra

Kentucky, da de er forholdsvis billige og

det er det bedste til at udvikle rommens

smag. Staten har nogle gode forbindelser

til forretningsfolk i Canada, som kan skaffe

tønderne. Nogle af de tønder de bruger er

helt op til 60 år gamle, siger han med en vis

stolthed. Jeg tænker uden at sige det højt,

så kan de vist ikke bidrage med ret megen

smag mere.

Jeg ser en mand med en tyk slange, pøse

noget farveløst væske i og over tønderne og

undrer om det er her de hælder ny rom på

tønderne og med så stort et spild. Det er det

heldigvis ikke. De fylder de tomme tønder

med vand i 2 dage inden de skal bruges til

rom igen. På den måde kan træet trække

vand og udvide sig så eventuelle utætheder

lukkes. Man kan desuden finde de tønder

der forbliver utætte, så de kan repareres.

Manuel fortæller at de også har tænkt

på miljøet. De har nemlig lavet vanding-

sanlægget så vandet kan blive renset og

genbrugt bag efter.

Vi går videre til tappeanlægget. Det er imi-

dlertid en fabrikshemmelighed så her må

jeg ikke fotografere. Men der er en større

tankstation der kan fylde 40 tønder i timer

= 8.000 l.

Så kommer vi til det allerhelligste, lager-

hallerne. Her står der rom fra gulv til loft

pænt stablet på paller og med stregkoder

på hver eneste tønde, så man kan finde ud

af hvor gammel rommen er og hvor mange

gange tønden har været brugt.

Her må man heller ikke fotografere, hvilket

undrer lidt. Man må godt fotografere den

højteknologiske destillationskedel, men

ikke helt almindelige ex-bourbon tønder

der er stablet. I toppen af lagerbygningen er

der installeret sprinkleranlæg mod brand.

Sikkert en god ide idet der er 75% alkohol i

mange af tønderne.

Det er ret overvældende at se mængden af

rom. 28.000 tønder i hver lagerhal. Dem er

der 6 af. Det giver 160.000 tønder og i alt

33,6 millioner liter.

Det er her rommens sjæl opstår fortæller

Manuel. Cubanerne har en særlig metode til

lagring af rom. Over en periode på 2 år for-

tynder man løbende aquadenten fra 75% til

45% og nu kalder man det rombase. Denne

rombase blandes med års mellemrum med

både ældre rom og frisk aquadente, således

at den gennemsnitlige alder hele tiden

stiger. De hælder simpelthen en mængde

tønder rom sammen, nøje udvalgt så de

passer sammen i smag og modning. De

tilsættes så ældre rom og spædes op med ny

aquadente. Når de har blandet sig og bland-

ingen er kvalitetschecket så hældes den

igen i tønder og sættes på lagerhusene til

yderligere modning. Denne proces gentages

flere gange inden rommen er klar.

Til sidst foretages den endelige blanding af

tønder så den får den smag som er typisk

for den rom de vil hælde på flaske. Reserva,

7 eller 15 års eller specialaftapninger og

rommen fortyndes ned til typisk 40%.

Medens rommen ligger og modnes for-

damper der årligt ca 13% det kalder man

”englenes andel”

Tønderne tømmes og blandes altså med

Vi går tilbage til Manuels kontor, men hanglemmer ikke at bemærke, at omkring det

træ vi går lige forbi, samledes de lokalerevolutionære under ledelse af Antonio

Maceo i befrielseskampen mod Spanien i1890’erne. Moderne cubansk romproduktion

og historisk stolthed går stadig hånd ihånd.

En stor del af sukkerrørene høstes stadig med håndkraft i Cuba Manuel Calderón leder af fabrikken



andre tønder mange gange før den er færdig

til at blive hældt på fl aske.

På denne fabrik laver man kun ”Ron Añejo”

(årgangs rom, brun rom) hvorimod man

laver ”hvid rom” på fabrikken i Santa Crutz

del Norte.

Her styrer ”Master Roneroen”Til at styre blandingen af rommen fra

tønder med forskellig alder har man

også her en Master Ronero der således er

ansvarlig for smag og kvalitet. Han hedder

Asbel Morales og er en af Cubas 6 Master

Roneros. At blive Master Roneo er en 15

år lang uddannelse, der bygger ovenpå den

grundlæggende rom specialist uddannelse.

Man er ikke Master Ronero når man har be-

stået en eksamen, man er det når de øvrige

masters godkender det. Han er desuden ikke

rigtig Havana Clubs Master Roneo han er

Cubas, men for tiden tildelt den nye fabrik

i Havana Club. De 6 Master Roneros har

deres eget hierarki, hvor Don José Navarro

er ”Primer”, ”den ledende” – chefen for dem.

Turen rundt på fabrikken slutter med at

Manuel Calderón viser mig ind i tappehal-

len. Her slår det franske teknikansvar særligt

igennem. Alt er gennemautomatiseret. Det

starter med at arbejdere sætter fl asker på et

transportbånd med håndkraft, og så er det

først når den færdigpakkede palle med rom-

kasser bliver kørt ud med en gaffeltruck, at

den møder et menneske igen.

Vi går tilbage til Manuels kontor, men han

glemmer ikke at bemærke, at omkring det

træ vi går lige forbi, samledes de lokale

revolutionære under ledelse af Antonio

Maceo i befrielseskampen mod Spanien i

1890’erne. Moderne cubansk romproduk-

tion og historisk stolthed går stadig hånd i

hånd.

Under rundvisningen på fabrikken har jeg

gentagne gange spurgt til detaljer om den

specielle Havana Club rom der hedder ”Ha-

vana Club Máximo Extra Añejo” som er en

helt speciel aftapning af den bedste rom sat

til side fra hver årti igennem op til 100 år.

Jeg håbede selvfølgeligt at denne interesse

kunne føre mig til en smagsprøve af disse

dyre dråber der sælges for over 9.000 kr. for

en halv liter!!!

Manuel fortalte imidlertid at den endelige

blending af den exceptionelle rom blev

foretaget af Don José Navarro i Pernod

Richard’s hovedkvarter i Frankrig og at den

er under lås og slå der. Så de havde ikke en

dråbe på fabrikken. Da vi nu er tilbage har

de skaffet en tom krystal karaffel der har

været Havana Club Maximo i. Den får jeg

lov at holde. Så tæt på og så alligevel ikke.

Men det var alligevel en glad dansk rom

entusiast der forlod Havana Club fabrikken

i las Lajas som Primer Master Ronero Don

José Navarro kalder ”En katedral af dufte og

et tempel af aromaer…”

Jeg håbede selvfølgeligt at denne interesse

kunne føre mig til en smagsprøve af disse kunne føre mig til en smagsprøve af disse kunne føre mig til en smagsprøve af disse

Havana Club producerer disse årgangsrom “anejo” = mørke rom

Anejo ReservaEt blend af rom med alder op til ca 5 år

Anejo 7 AnosEt blend af rom der ikke er under 7 år gammel.

Anejo 15 Anos - gran ReservaSjælden udgave med en gennemsnit på 15 år gammel rom.

Anejo Solera - San CristobalSærlig aftapning af udvalgte rom i anledning af La Havana

by’s 480 års jubilæum i 1999. Meget sjælden både i Cuba og

udenfor.

Extra Anejo – MaximoDer blev i 2005 lavet 1.000 fl asker a 0,5 L af denne særlige

udgave af Havana Club. Den indeholder de bedste rom fra

hver tiår opsamlet i løbet af de sidste 100 år. Koster over

9.000 kr

Cuban Barrel ProofSærligt udvalgte tønder tappet ved ”fadstyrke” (45%) Laves

ikke længere.

Seleccion de MaestrosEr efterfølgeren til Barrel Proof. De fade der indgår i denne

rom er udvalgt af Cubas 6 master roneros i fællesskab. Har

været på det danske marked siden marts 2011

FAKTA:

www.havanaclub.dk

•form

•function

•fair

•forever

se dem - mærk dem

du finder xikarpå whiskymessen i cigar-shoppen

Efter 101 år på is fandt en ekspedi-tion sidste år polareventyreren Ernest Shackletons skotske whisky i hans hytte på Antarktis. Den whisky har master blender Richard Paterson genskabt, og den kan whiskyentusiaster smage i København i november.

”En whisky med is” fi k ny betydning, da en

ekspedition fra New Zealand sidste år fandt

tre kasser whisky og to kasser cognac, som

den irsk-britiske polarforsker Sir Ernest

Shackleton i 1909 efterlod under sin hytte

efter sit fejlslagne forsøg på at nå Sydpolen.

Hans ekspedition løb tør for forsyninger 160

kilometer fra Sydpolen, så Shackleton og

hans følge måtte give op og vende om. Ved

udgangspunktet Cape Royd var isen ved at

lukke deres skib inde, så ekspeditionen forlod

Antarktis og whiskyen i hast. To år senere

blev norske Roald Amundsen første mand på

Sydpolen.

To kasser af whiskyen blev i 2010 afdækket

af ”New Zealand Antarctic Heritage Trust”

og fl øjet til New Zealand, hvor de blev tøet

langsomt og forsigtigt op i et kølerum særligt

fremstillet til formålet. I kasserne var 11

fl asker whisky, og ti af dem var intakte og

omviklet af det originale beskyttelsespapir.

Whyte & Mackay-koncernens master blender

Richard Paterson hentede i privatfl y tre af

fl askerne fra New Zealand til Skotland for at

genskabe whiskyen. Shackletons is-whisky er

Mackinlay’s Rare Old Highland Malt, som er

et Whyte & Mackay-brand, der var destilleret

på Glen Mhor destilleriet i Inverness og som

ikke længere eksisterer.

”Et af de mest spændende whisky-projekter,

jeg har været med til. Da den originale op-

skrift ikke fi ndes længere, kan whiskyen åbne

en dør ind i historien,” siger Richard Paterson,

der har arbejdet med whisky i fl ere end 45 år.

Whisky-puslespillet har han siden lagt med

maltwhisky fra Dalmore og Glen Mhor og

forskellige Speysides varierende fra 8 til 30 år.

Kommer til Danmark Den historiske whisky er blandt de otte

meget særlige whiskyer, der indgår i den

eksklusive smagning, Ricard Paterson og

importøren Interbrands i samarbejde med

NBO-Gruppen holder i København den 17.

november.

”Smagningen er uden sammenligning

årets whiskysmagning i Danmark. Richard

Paterson har skabt de otte super whiskyer,

så det er et scoop og bliver en stor oplevelse,

at han vil stå for smagningen. Vi glæder os,”

siger Henrik Olsen, der sammen med Ulrik

Bertelsen er indehaver af NBO-Gruppen.

62-årige Richard Paterson hører hjemme i

toppen af whiskyens superliga og har 40 års

erfaring fra whiskybranchen. Han er kendt

som ”The Nose” på grund af sin unikke

fornemmelse for whisky og deres ingredi-

enser – bare ved at dufte til dem.

”Der står megen respekt om Richard

Paterson i det internationale whiskymiljø.

Med sin enorme viden og ønske om at

udforske alle whiskyens krinkelkroge er

det naturligvis også ham, der har genskabt

Shackletons Antarktis-whisky,” siger Ulrik

Bertelsen.

Den eksklusive whiskysmagning med Ri-

chard Paterson holdes torsdag den 17. no-

vember fra klokken 18.00 på Hotel Crowne

Plaza, Ørestads Boulevard 114-118, 2300

København S – over for Ørestad Metrosta-

tion. Smagningen koster 685 kroner per

person inklusive mad og drikke.

Billetter købes på www.whiskymessen.dk

SHACkletonS Whisky

På whiskymenuen den 17. november:Whyte & Mackay 30 år – pris-vindende whisky, som senest i 2010 blev kåret som “verdens bedste blend” Mackinlay’s Shackleton – antarktis-whiskyen fra 1907, som richard paterson har genskabtJura Prophecy – meget tørvet, røget og ufi ltreret single malt, fi ndes kun i et begrænset antal Isle of Jura 21 år – nyeste 21 års single malt skabt til at afl øse Juras ærværdige fl agskibDalmore 18 år – dalmores første 18 års nogensinde Dalmore King Alexander III – særlig whisky til minde om mackenzie-klan-ens oprindelse i 1263Fettercairn 30 år – delikat dram fra dette oversete destilleriFettercairn Fìor – seneste udgave af single malt fra fettercairn. fìor er gælisk for ”det ægte, det sande”

FAKTA:

fra Isen pÅ anTarkTIs TIl glas I danmark

Efter fl ere end 100 år i Sydpolens is blev Ernest Shackletons Mackinlay’s-whisky sidste år gravet frem under hans hytte og er nu genskabt af master blender Richard Paterson.

af JaCoB hIlle


•form

•function

•fair

•forever

se dem - mærk dem

du finder xikarpå whiskymessen i cigar-shoppen

FAKTA:



Documents

Whisky&Rom Magasinet Issue No.2