Wide #14 2015

BØRN & UNGE GEAR INTERVIEW VIDEN FOTO LEDELSE KALENDER

TAG MED ERIK B. JØRGENSEN

OG 6-ÅRIGE KAREN PÅ EVENTYR

DEADLINE-VÆRT

NYNNE BJERRE CHRISTENSENOM EVENTYRLYST, MOTORCYKLER OG HVERDAGEN

FIKSFAKSERIET GOURMET PÅ GØR-

DET-SELV MANÉR

WIDE UNDERSØGER

HJÆLPER DE SOCIALE MEDIER

DEBATTEN?

GUIDE

PASSION FOR BRUGT GEAR

TEMA

SPOT PÅ DEMOKRATI

WideMAGASINET OM OUTDOOR & LEDELSEOKTOBER 2015

45 DAGE I VILDMARKEN

INTO THE WILD

4 NOTER OG NYHEDER

Spejderwizzer, spejdernews og

spejdergram

10 DEMOKRATISKE SOCIALE

MEDIER?

Skader de sociale medier de-

mokratiet?

12 FAR OG DATTER I VILDMAR-

KEN

Erik B. Jørgensen pakkede

rygsækken og tog af sted med

sin datter

16 FOTO

Vi følger Carl Emil på 11 år, som

sejler i sin fritid

20 UDBLIK

Frivillighed i fokus

26 FIKSFAKSERIET

Går gourmet

28 DEMOKRATITEST

Er demokrati noget for dig?

30 TEMA

Spot på demokratiet

34 PASSION FOR BRUGT GEAR

Udstyr bliver aldrig for gammelt

37 GEAR

…men du kan altid bruge nyt

gear

38 NYNNE BJERRRE

CHRISTENSEN

Deadline-værten om eventyr og

selvstændighed

41 MUGGEN PÅ

Nynne Bjerre Christensen

42 KALENDER

43 AKTIVITETER

Inspiration fra aktivitetsdata-

basen

Kolofon Wide handler om ledelse, børn & unge og outdoor. Udgivet af

Det Danske Spejderkorps.

Det Danske SpejderkorpsKorpskontoretArsenalvej 10

1436 København KTlf.: 32 64 00 50

Forsidefoto: Erik B. Jørgensen

45 dage, hundredvis af kilometer og en 6-årig datter.

Nej, vildmarken er ikke kun for de voksne.

RedaktionPeter Tranevig, [email protected]

(ansv. Redaktør)Frederik Lindhardt [email protected]

(assisterende redaktør) Helene Kristine Holst

(redaktør)Sofie Mannering

Lauge Eilsøe-MadsenNanna Dahl

Line Topsi HedegaardMarie Torp ChristensenHenrik ChristoffersenMonica Barrera Lyby

Sofie HougaardLasse Bækhus

Layout: Aller Client Publishing

Annoncer: [email protected]

Oplag: 12.950

Tryk: Reklame Tryk, ISO 14001 miljøcertificeret.

Se deadlines for korpsets udgivelser: Wide, TRACK og

SpejderSnus på dds.dk.

BemærkArtiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktio-

nens eller korpsets synspunk-ter. Wide bringer ikke alle

indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

RettighederNår du afleverer tekster og

billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder

på både papir og internet i Det Danske Spejderkorps-

sammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden

den fulde ret til at redigere i materialet.

[email protected]

Det Danske Spejderkorps generelt: [email protected]

www: spejder.dk & dds.dk

Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99

37

20

30

12

32

2 WIDE • OKTOBER 2015

INDHOLD

( leder )Fo

to: JO

NN

Y K

RIS

TE

NS

EN

OKTOBER 2015 • WIDE 3

KORPSRÅDSMØDET 2015 er lige om hjørnet. Sidste

år havde jeg en oplevelse, der fik mig til at tænke:

Jeg så en ung spejder resolut stikke en grøn

stemmeseddel i vejret, hvorefter han af sideman-

den blev prikket på skulderen og lynhurtigt skiftede

den grønne ud med en rød. Der begyndte jeg at

spekulere. Det har været almindeligt, at man i nogle

divisioner sammen besluttede, hvad man stemte til et

bestemt lovforslag, så alle var enige. Det kan være jo

fornuftigt nok, sammen er man jo stærkere.

Men var den forkerte farve blot en simpel fejl eller

i virkeligheden den unge spejders bedste overbe-

visning, der ikke var kommet ordentligt til udtryk før

afstemning? Jeg finder aldrig ud af det, men jeg vil benytte lejligheden til at minde om, at demokrati forpligter.

Som stemmeberettiget repræsenterer man sin gruppe. Ikke kun sig selv, men heller ikke hele divisionen.

Det kræver, at man sætter sig ind i emnerne. Overvej, hvilke beslutninger der repræsenterer din gruppe

bedst. Det er ikke blot en fed weekend i LEGO-land, det er også en vigtig weekend for korpsets demokrati

og for din gruppe. Sæt spørgsmålstegn. Debatten er vigtig. Giv jer tid. Måske skifter du mening, måske gør

de andre.

Har man to spejdere, har man ofte tre holdninger, og det skal der være plads til.

For som Nynne Bjerre Christensen siger i dette nummer: Hvad du forpligter dig til, er dit eget valg. Og det

valg forpligter.

Men demokrati handler også om mere end at stemme. Dette magasin indeholder derfor også artikler

om foreningen Det Runde Bord, der udnytter demokratiets foreningsrammer til at hjælpe andre. Vi har

undersøgt demokratiets muligheder på sociale medier og talt med en forsker om, hvordan man udvikler

demokratiet i gruppen.

Derudover kan du selvfølgelig også glæde dig til eventyr, fiksfakserier og meget andet.

Redaktør, Helene Kristine Holst

Er demokratiet under pres i Det Danske Spejder-korps?

SVAR

// 1: 1945// 2: Olympia Hall, London //

3: Juni 2012 // 4: Ask (det er både let, tyndt, elastisk og

stærkt) // 5: Gråsæl (ulv er det største landrovdyr)

spejderwizzer

ERHVERV:

Hvornår blev Spejder Sport grundlagt?

1945 – 1965 – 1985?

SPØRGSMÅL 1

SPØRGSMÅL 3

SPØRGSMÅL 5

SPØRGSMÅL 2

SPØRGSMÅL 4

DYR:

Hvad er Danmarks største, fritlevende rovdyr?

Ulv – Grævling – Gråsæl

PIONER:

Hvilken træsort egner sig bedst til

pionerarbejde?

Bøg – Ask – Gran

WIDE:

Hvornår udkom det første Wide?Juni 2012 – Oktober 2012 –

December 2012

REJSER:

Verdensjamboreen var i år i Japan – men hvor

blev den første afholdt i 1920?

Ermelunden, København – Olympia Hall,

London – Gödöll, Ungarn

Kan du ikke klare presset, og er du ved at få grå hår over, at du modtager mere

end et Wide magasin? Frygt ej, der er hjælp at hente! Medlemssystemet kan p.t.

ikke registrere, at I kun skal modtage ét magasin, når I er flere spejdere på samme

adresse, men vi kan hjælpe dig med at udnytte dem, du modtager.

1 Trask ned til din lokale læge, og læg det ekstra Wide magasin i venteværelset.

Således kan alle mugglere se, hvor nice spejder, outdoor og ledelse er.

2 Øv dig i at lave papirsflyvere, det er en crazy skill at have.

3 Tag Wide med i værtindegave – så indkasserer du nok en ekstra dessert.

4 Start endnu en tråd på spejdernes facebookgruppe om, at du modtager for

mange magasiner. Så har du socialiseret i mindst 5 min.

5 Benyt det ene magasin som rejseblad, så kan du efterlade det i DSB eller

flyveren til alle andre.

6 Læs det. Læs det igen. Slid det og nyd, at du har et ekstra, når det første falder

fra hinanden.

7 Haps det direkte fra postkassen og læg det i din nabos. Så har I noget nyt at

snakke om over hækken.

8 Lav en origami spejderuniform af dit ekstra magasin – du kan finde et link dertil

på Wide’s facebookside.

9 Klip julepynt ud af Wide og lav dit eget Wide-juletræ.

10 Pep spejdermødet op ved at lave seje papirshatte af siderne.

// redaktionen, Helene


NOTER NYHEDER

Eksploderer din postkasse med

Wide magasiner ?

Med Klubliv Danmark har grupperne mulighed for at få støtte fra

lokale erhvervsdrivende. En god idé, som Det Danske Spejderkorps

i den grad bakker op om – det er de 250 grupper, der er tilmeldt, et

bevis på.

Men for at projektet med mikrosponsorater kan få størst mulig

effekt, kræver det, at der kommer endnu flere Dankort op af lom-

merne. For flere Dankort er lig med flere penge til grupperne. Og

så er flere tilmeldte medlemmer samtidig en understregning af, at

Klubliv Danmark er en attraktiv samarbejdspartner for alle butik-

kerne. Det tager meget kort tid at tilmelde sit Dankort – så spred

ordet til ledere, forældre og venner.

Læs mere om Klubliv Danmark

på www.klublivdanmark.dk eller

via QR-koden her:

Designguiden “Design for alle” er tænkt som en værktøjskasse til korp-

sets grupper og alle, der arbejder med kommunikation. Den skal gøre

det endnu nemmere at skære den skarpe invitation, plakat eller artikel

til lokalavisen.

Nu ligger guiden klar i en ny og opdateret version på dds.dk. Her

kan du finde hjælp til alt inden for kommunikation. Det er her, du fx

finder korpsets logo i forskellige udgaver, skabeloner til invitationer,

breve, plakater m.m. og fotos eller illustrationer til brug i trykte og digi-

tale materialer. Det er også her, du skal søge hen, hvis du har brug for

gode råd og vejledninger til at lave lækkert design og overbevisende

kommunikation.

Tjek dds.dk/designforalle


DESIGNFOR

ALLE– DEN NYE DESIGNGUIDE

LIGGER KLAR

DANKORTET SKAL FREMÅrets store korpsrådsmøde nærmer sig med hastige skridt.

Under overskriften ”Gør indtryk – sæt aftryk” skal der arbejdes

videre med udviklingsplanen, og hvordan den kan bidrage til

endnu mere udvikling i grupperne.

Samtidig er det valgår – 14 håbefulde kandidater har meldt

sig på banen, når der er valg til korpsledelsen, og så ligger en

række lov- og beslutningsforslag klar til at blive debatteret og

sendt til afstemning.

Derudover kan du til årets møde opleve den fantasifulde og

fantastiske freestyle-rapper Per Vers, blive guidet til et federe

friluftsliv af friluftseksperten Jens Bursell og komme med på løb

arrangeret af Solaris-holdet.

Alt du har brug for at vide om programmet, kandidaterne,

lov- og beslutningsforslagene, praktikken mm. står i det nye

KRM-magasin, der netop er blevet sendt ud. Du kan også se

mere på dds.dk/korpsraad2015.

14. og 15. november


Wide bringer et udvalg af de bedste spejderbilleder på Instagram.

SPEJDERGRAM

@ANNE_KRARUPGør klar til at være undsluppen mumie. #forlev #detmågodtværeuhyggeligt #spejder

@GYDANYBO#wsjmorning #wsj2015 #spejder #scouts #wsj2015dk #istlife

@MADSGODVINJENSENStarry night #kragenäs #sverige #welcometonature #spejder

@MARGRETHEGFDet var en god gåtur på vej mod toppen. #WSJ2015DK

#Spejder #WSJ2015

@JESPERWBOrigami på stort plan og Nielse skal sejle i

den #SOLARIS #KlanKeb #KæmpePapirbåd #ItsGoingDown #GuldFemmeren #ImYellowKeb

#StyrDinKeb #KæmpeKebbeKnækkerNæppe #MenInTightsEverywhere #SocialMediaTyrani

#BigBrother #AltMagtTilKeb #BlodsukkerMåAl-drigKommeUnder3Komma5 #Scouts #Spejder

#SpejdErSejt #Dipantau #VidenOmAltOgAlleEr-DenUltimativeMagt #FeelTheMagic #TrorSguDe-VedForMeget #FinderOsAldrig #FlereHavelåger #FemManHøjOgEnHalvFlaskeRom #ViGlemteR-

ommen #elskersommer

@MNICOLAJDer klatres #forlev #spejder

#scout #klatring

Spejderlejr på ja-pansk, origami-ski-be og papirmumier. Instagram har bug-net af #spejder i sommeren.

Smid #spejderwide på dit næste insta-gram-guldkorn, så kan det være, dit billede kommer med i næste num-mer af Wide.

NOTER NYHEDER

@JENSEBASSEHey! Sammen med disse 5 flotte fyre lykkedes det mig at komme på 3. pladsen på @solarisdk ! Tak for en super oplevelse - næste år må det

vel blive 1. pladsen? #spejderdk #solarisdk #dds #campx #CXrejser #spejder


Fra og med 1. november i år skal alle børne-

attester indhentes digitalt. Det betyder, at proce-

durerne vil blive anderledes – og forhåbentligt

også hurtigere og nemmere. Fremover skal der

udfyldes en digital formular, ligesom attesten skal

fornys hvert andet år.

For at lette overgangen og til at holde styr

på det hele blev der i løbet af september sendt

mapper ud til de medlemsansvarlige i alle

enheder i Det Danske Spejderkorps. Mapperne

indeholder udover nye, opdaterede leder- og

hjælpererklæringer vejledning og info om de nye

procedurer.

Alle ledere får desuden tilsendt et brev med

info om de nye regler samt hvilken betydning, de

har for lederne.

Læs mere om digital indhentning af børne-

attester på dds.dk/attest

Ny procedure for børneattester

Gruppeudvikling blev på sidste års Korpsrådsmøde sat i

fokus – bl.a. blev den nuværende udviklingsplan, ”Spejder

skal gøre indtryk”, der netop har fokus på gruppelivet,

vedtaget.

Om kort tid lander den nye Gruppeguide – en bog propfyldt med en

række af de bedste erfaringer og værktøjer samlet op fra gruppers

arbejde over hele landet. Gruppeguiden bliver sendt til alle grupper,

og er tænkt som en kilde til inspiration, råd og vejledning, når der skal

udvikles både stort og småt i gruppen.

Indholdet vil være delt op i to primære dele – en del med en masse

forskellige elementer i gruppelivet, man kan fintune eller optimere, og

en del, der guider dig igennem arbejdet med at lave et årshjul.

Bogen vil også blive præsenteret på det kommende Korpsråds-

møde i november.

GRUPPEGUIDE – din guide til udvikling i gruppen

Spejdere på vej ned fra Mount Fuji. Bjerget

er med sine 3.776 meter Japans højeste

bjerg. I år blev verdensjamboreen holdt i

Kirarahama i det vestlige Japan. I alt deltog

over 40.000 på jamboreen, heraf ca. 400

danske spejdere.

Foto: GYDA BREUM

( snap )

35.363557°, 138.727263°




Demokratiske sociale medier ?

Nyheder og debatter findes dagligt på sociale medier. Det kan have demokratiske fordele at kunne debattere alt åbent. Det kan omvendt også være en demokratisk udfor-

dring, hvis man kun følger med i det, man ønsker at se. Tekst: LAUGE EILSØE-MADSEN Foto: ULRIK JANTZEN

Illustration: ISTOCKFOTO

Du får langt hovedparten af dine

nyheder fra de sociale medier.

Facebook, Instagram og Twitter

fylder mere og mere i vores

hverdag, og det er her, vi deler vores tanker,

oplevelser og holdninger. På den måde bliver

der også hver dag delt hundredvis af artikler

og historier, der spreder sig milevidt på få

timer eller måske bare på minutter.

“De sociale medier kan bruges til at foretage

diskussioner”, fortæller Vincent Fella Hend-

ricks, professor i filosofi ved KU og vært på

DR2 og P1. De sociale mediers mulighed for

at dele nyheder og meninger kan nemlig

bruges meget effektivt, mener han. “Bare

tænk på billedet af den syriske dreng, der

gik verden rundt og fik Cameron til at skifte

mening”, fortæller han. “Det, vi deler, har

effekt hos den enkelte borger og også hos

magthaverne.”

Det er noget, man kan nikke genken-

dende til i den politiske verden. I kom-

munikationsafdelingen hos Liberal Alliance

anvender man nemlig hyppigt sociale medier

til at kommunikere til vælgere

og potentielle vælgere, fortæller

Kristian Malling Granov, kom-

munikationsmedarbejder på

Liberal Alliances partikontor på

Christiansborg. “Jeg tror, vi når

en ret stor skare af folk. Mange af dem er

formentlig potentielle vælgere eller medlem-

mer af partiet. Men der er også mange andre,

som ikke nødvendigvis er enige med os, men

gerne vil engagere sig i de ting, som vi gerne

vil tale om.”

Den kritiske sansMan skal dog være varsom med at stole

blindt på alt, hvad der havner i ens newsfeed,

fortæller filosof Vincent Hendricks. Problem-

stillinger kan nemlig hurtigt blive opstillet

meget sort/hvidt siger han, og fortæller med

reference til terrorangrebet i København i

februar: ”Før du havde set dig om, var der

to meget fasttømrede standpunkter, der

kæmpede mod hinanden; nemlig at det var

islamistisk og mellemøstligt værk på den

ene side, og så var det kristne værdier og

demokratiske hensyn på den anden. Der var

meget hurtigt kun de to mulige standpunkter,

man kunne tage.”

Det er ikke kun polariseringer i enkeltsa-

ger, som Vincent Hendricks advarer imod.

Man kan nemlig let opbygge en form for

’ekkorum’ for sig selv på de sociale medier.

Det kan ske, hvis man fx kun følger de

politikere, man er enig med. ”Det farlige kan

så bestå i, hvis man alene hører stemmer,

man er enig med, og frasorterer de stemmer,

man er uenig med. Så bliver man nemlig

ikke oplyst af samtalen, man bliver bare

yderligere ensporet. Og det kræver mere af

den enkelte; nemlig at man både konsulterer

de kilder, man er enig med, og dem, man er

uenig med, og så tager man en beslutning.

VINCENT HENDRICKS’ GODE RÅD TIL DEMOKRATISK DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER:• Overvej, om du virkelig mener det, du siger.

• Overvej, hvorfor du mener det, du mener.

• Overvej, hvorfor skulle andre mene det samme,som du mener.

• Hold en neutral tone.

• Udvis diplomati.

Har selv været spejder i Vejby i Nordsjælland


( psyke + sundhed )

Det tager længere tid. Prisen, man betaler for

oplyste diskussioner og oplysning på nettet er, at

man skal nok komme til at bruge noget mere tid

på det.”

Man har som enkeltperson et ansvar på de

sociale medier, mener Vincent Hendricks. ”Man

skal i vid udstrækning udvise kritisk sans. Hvorfor

burde jeg mene, som de andre mener? Og hvor-

for burde andre mene det, som jeg mener? Du

bliver dels nødt til at være kritisk over for andres

holdninger, men så sandelig også over for, hvor-

for andre skal dele de holdninger, du selv har.”

Debat og oplysningDer er dog ikke kun demokratiske udfordringer,

fortæller han. Og det er Kristian Malling Granov

enig i. ”Personligt synes jeg også, at det er inte-

ressant, for hvad er alternativet? Forestil dig, at vi

ikke havde de sociale medier. Jeg ser ikke et el-

ler andet romantisk billede af, at vi kan gå tilbage

til en tid, hvor vi havde et eller andet utroligt

velfungerende demokrati, hvor vi alle sammen

talte og diskuterede i timevis i gangene. For mig

er det her bedre, end hvad der nogensinde har

været før.”

De sociale medier anvendes af mange politikere

og partier, og de er en rigtig god måde for folk at

følge med i det politiske liv og for politikerne til at

følge med i den folkelige debat, mener Kristian

Malling Granov. ”Der bliver faktisk fulgt ret meget

med i kommentarsporerne,” fortæller han om

debatterne, der foregår på politikeres og partiers

Facebook-sider. ”Det er ikke sikkert, at politi-

kerne blander sig så meget, men det er noget,

der helt klart bliver brugt til at vejre en stemning

og se, hvordan man reagerer på det.”

Kristian Malling Granov ser hovedsageligt de

sociale medier som en fordel. Oftest plejer de at

lade debatten flyde uden at blande sig for meget,

fortæller han. Det er dog ikke altid, at debatten

er ordentlig saglig, fortæller han. Det er noget,

som Vincent Hendricks også pointerer. Det kan

nemlig kun være demokratisk, hvis man ved

demokrati ikke blot mener, at alle har en stemme,

men at alle har en oplyst stemme. Man skal

kunne kende sandt fra falsk og være opsøgende.

Både Vincent Hendricks og Kristian Malling

Granov mener, at den gode tone er helt essentiel

for, at der bliver udført demokratiske debatter på

nettet. Uden den gode tone og respekt for dem,

man debatterer med, bliver det nemlig usaglig

tilsvining og ikke ordentligt demokratisk, afrunder

Vincent Hendricks.

Denne sommer var det anden gang, at eventyrer, tidligere jægersoldat og Sirius-medlem, Erik B. Jørgensen, tog sin kun seks-årige datter, Karen Bruun Sørensen, med på en 45-dages tur i vild-marken i Nordsverige. Turen skulle styrke deres far-datter forhold.Tekst: HELENE KRISTINE HOLSTFoto: JONAS BERGSØE/PRIVAT

Nu bliver du siddende her, mens jeg henter

kanoen,” siger den tidligere jægersoldat til

den lille pige. Sammen med den karelske

Bjørnehund, Dino, sætter hun sig til at vente

alene midt i Nordsveriges vildmark.

Erik B. Jørgensen er på en 45-dages tur i Nordsverige.

Med på tur har han sin kun seksårige datter Karen.

De to med hund har været ved at sejle ned af floden

Kalixälven. Undervejs mødte de en fos, Erik ikke var sik-

ker på, de kunne sejle over. Derfor er de nu gået i land,

og i løbet af de næste timer slæber han deres udstyr flere

kilometer frem for derefter at gå tilbage og hente sin dat-

ter. Hun har en satellittelefon på sig, og familien har fået

besked om, at hvis der går 36 timer, hvor de ikke hører

fra Erik og hans datter, skal de ringe efter hjælp.

“Sikkerheden er førsteprioritet, når jeg er af sted med

Karen. Normalt tager jeg på ture, hvor jeg virkelig presser

mig selv hårdt og kører mig selv helt ned, men når hun

er med, tager jeg flere forholdsregler. Jeg skal hele tiden

være opmærksom på, at hun er tryg ved, at vi sejler ned

ad en fos, hvor strømmen er voldsom, eller om det er for

meget for hende,” siger Erik.

De har prøvet at tage en fos, der viste sig at være

væsentligt voldsommere, end Erik havde forventet. Han

havde i første omgang rejst sig op i kanoen for at se,

hvordan det så ud længere fremme. Det virkede ok,

vurderede han.

45DAGE

med seks-årige Karenog jægersoldaten

I VILDMARKEN

( eventyr )


ERIK JØRGENSEN Født den 26. august 1975

Tidl. medlem af Sirius-Patruljen og Jægerkorpset

Padlede i 2011 Skandi-navien rundt i kajak (ca. 6.450 km)

Har bl.a. krydset indlands-isen 5 gange samt krydset Alaska til fods og med kajak

Har været på to 45-dages ture med sin datter Karen i vildmarken

“Men da vi kom tættere på, går det op for mig, at det er et

synsbedrag. Der er et drop. Jeg kan se, at vi måske kan nå

ind til land, men hvis ikke vi når det, kommer vi rigtigt dumt

ned af vandfaldet. Det tør jeg ikke, så jeg råber til Karen, at

hun skal lyne sin regnjakke op og holde fast. Så er der ikke

andet for end at padle. Vi ryger direkte ud over droppet, og

der kommer en kæmpe bølge ind over os, så kanoen bliver

fyldt med vand,” siger Erik.

“Det handler også meget om tillid, og det skal gå begge

veje. Karen må stole på, at når jeg siger, vi fortsætter, så er

det det, vi gør.”

Der går et par timer, hvor datteren Karen sidder alene med

Dino i det lille overdække, hendes far har fundet til dem. Hun

er god til at holde sig selv beskæftiget, og Erik stoler på, at

han kan efterlade sin lille datter alene midt i vildmarken. At

hun bliver siddende, når han siger, hun skal.

“Jeg stoler faktisk mere på hende, når vi er på tur, end jeg

gør derhjemme,” griner han. “Når vi er i ‘uvante’ omgivelser,

ved hun godt, at når jeg siger, hun ikke må gå over til vandet,

der hvor vi har slået lejr, er det fordi, jeg kan se, at der er me-

get strøm eller nemt at falde i. Så ved hun, at jeg mener det.

Hjemme er alting mere en forhandling.”

Karen er begejstret for turene med sin far.

“Jeg har set virkelig mange dyr, jeg aldrig har set før,”

fortæller hun og viser en tegning af en brud (rovdyr fra mårfamilen, red.), hun så komme svømmende.

“Jeg vidste slet ikke, de kunne svømme, før jeg så den

her. Det er nogle sjove oplevelser, vi har sammen,” siger Erik,

mens Karen fortsætter:

“Jeg lærer også nogle ting. Jeg ved, at man skal bruge

birkebak til at tænde bål, for så tænder det nemmere.”

Erik forsøger også at undervise sin datter, mens de er af

sted. Han har taget skolebøger med og laver friluftskole,

hvor hun blandt andet lærer om kort og kompas og at bruge

øksen. Imens de sejler, forsøger Erik også at fortælle Karen,

hvad der sker.

“Hvad er det, vi skal holde øje med, når der kommer en

fos?” spørger han sin datter, som svarer, at man skal holde øje

med et V i strømmen, hvor vandet er dybest.

Et fælles sprog og en bedre far

Turen i år er ikke første gang, far og datter er af sted. Allerede

da Karen var tre år, tog de på deres første 45-dages tur i

vildmarken. Dengang var destinationen Nordfinland.

“Jeg må indrømme, at det der med at være far, det kom

bare ikke naturligt til mig i starten. Jeg kunne simpelthen ikke

finde ud af det,” fortæller Erik om de første år i farrollen.

“Men så sad jeg en dag, da Karen var tre, og prøvede at

finde på noget, hvor jeg kunne tage hende mere med over i

min verden. Finde et fælles fodslag.” Og det gjorde den tidli-

gere jægersoldat. For hvor Legoland ikke var hans foretrukne


søndagsudflugt, var ture med oppakning og

udendørsovernatninger det i stedet.

“Jeg spurgte Karens mor, om jeg måtte

tage hende af sted på en lang tur alene. Hun

troede først, at jeg ikke mente det, så hun

sagde bare ja. Et par timer efter gik det op for

hende, at jeg faktisk var gået i gang med at

planlægge, og så var det for sent at trække i

land. På det tidspunkt havde jeg aldrig passet

Karen alene i 24 timer,” fortæller han.

Han havde tidligere læst bøger om at tage

børn med på ture, og det slog ham altid, at

det virkede så nemt.

“Det viste det sig også at være på turene

med Karen. Det var super nemt,” siger Erik.

“Men også lidt hårdt,” påpeger Karen.

“Især når vi skulle bære tingene uden om

vandfaldene. Dem var der mange af på

første tur, men ikke så mange på den her,”

siger hun.

“Mange siger, at børn ikke kan huske, men

hun husker hele tiden ting fra første tur og

sammenligner det med noget, vi ser herhjem-

me,” siger Erik. Far og datter er ofte på små

ture sammen, men de 45 dage var en tidspe-

riode Erik valgte, fordi han her mente, at der

til sidst kunne nå at indtræffe en hverdag ude

på turen, og det ville han gerne have.

“Det første stykke tid er alt nyt. Det er

fedt bare at se en elg, men efter 45 dage

har man set en elg med sin kalv, og en

anden der svømmede over floden. Så er det

pludselig hverdagen, og noget man snakker

om. Man begynder at se nuancerne i tin-

gene. Hverdagen er også rutinen. At pakke

lejr sammen, sejle videre, pakke lejr ud, de

ting, vi ved, vi skal.”

Rutinen mener Erik også giver tryghed

og sikkerhed. Det giver en slags nærvær i

hverdagen.

“Man er i den virkelighed, man er i, når

man er på tur.”

Da far og datter kom hjem igen fra den

første tur, var der sket en tydelig forskel. De

havde pludselig et fælles sprog og oplevel-

ser, som de nok kunne genfortælle til andre,

men som kun de to virkelig var en del af.

“I stedet for, at vi kun lavede ting på Ka-

rens præmisser, så fandt vi noget, hvor vi var

sammen om det. Det betød virkelig meget

for vores forhold, at jeg var i et miljø, hvor jeg

kunne vise min datter, hvad jeg var god til.

Hvad hendes far kan. Det hjalp mig med at

finde min farrolle.”

Derfor var det også nemmere at overtale

moderen tre år efter, da Erik ville tage dat-

teren med på endnu en tur i 45 dage.

“Hun havde set det forhold, vi havde fået

sammen,” forklarer han og fortæller, at det

faktisk var Karens mor, der fik mest kritik af

omverdenen, Erik tog deres datter med på

tur første gang.

Mange andre mødre kunne ikke begribe,

hvordan hun turde lade sin datter tage på så

uvant en tur alene med sin far.

“De ser tingene fra deres eget perspektiv.

Det er synd, for det er jo ikke hvem som

helst, der tog Karen med på tur. Jeg ved jo,

hvad jeg laver, og sommetider tror jeg, man

skal huske at se situationerne, ikke fra hvor

man selv står, og i forhold til det man selv

kan, men i stedet kigge på det mere objek-

tivt,” siger Erik. Han mener dog ikke, at alle

forældre nu skal vælte ud i vildmarken med

deres børn for at finde fællesskab med dem.

I stedet er det vigtigt at se på, hvor ens egne

styrker ligger.

“Hjemme tager jeg også Karen med på

museet, hvis hun kommer og snakker om en

bestemt periode i historien, for det interes-

serer også mig. Jeg kan også lide at tegne,

så det gør vi også sammen. Man kan jo finde

fælles præmisser over mange ting.”

“Skal vi allerede hjem?”Tilbage i vildmarken kan Karen nu igen se sin

far komme vandrende tilbage efter hende.

Han har fået al bagagen og kanoen på plads

længere fremme.

“Jeg er ikke bange for at sidde alene, jeg

har jo også Dino,” siger hun. Da de når frem

til bagagen, sejler de videre et stykke tid til

der, hvor de skal slå lejr. Undervejs stiller Ka-

ren spørgsmål til alt, og Erik svarer tålmodigt.

“Hun er blevet markant mere nysgerrig og

stiller mange flere spørgsmål, end da hun var

tre. Det er næsten det hårdeste for mig. Jeg

skal nok få slæbt kanoen og sejle os igen-

nem diverse fos, men al vores snak er både

hyggeligt og samtidigt det hårdeste for mig

på turen,” griner Erik. Karen kigger upåvirket

på sin far, hun er formodentligt ved at tænke

over noget nyt, hun har set.

Da lejren skal sættes op, hjælper Karen

lidt til og ellers leger hun med sig selv, mens

Erik gør teltet klart. Hun lader aldrig til at

kede sig, selvom der ikke er andre jævnald-

rende med, fortæller han.

“Om morgenen kan hun da godt blive lidt

utålmodig over, hvornår vi skal af sted, men

så kender hun jo rutinen, og jeg behøver blot

sige, at teltet skal pakkes sammen, taskerne i

kanoen og så videre. Så ved hun godt, hvor-

når vi er klar til at sejle videre,” siger Erik.

Og hjemve er heller ikke noget, der fylder

i den lille piges tanker.

Da turen er ved at være til ende, og det er

blevet dag 45, er Karens eneste kommentar:

“Hold da op, skal vi allerede hjem? Det gik

godt nok hurtigt.”


AFTEN 5/11

-20%Torsdag den 5. november kan alle spejdere, ledere og forældre

spare 20% på ikke-nedsatte varer i Spejder Sport. Vi holder åbent fra kl. 18 - 20.

spejdersport.dkhar åbent heledøgnet

HUSK

Tekst og foto: NIKOLAJ BRUNNICH

( foto )


En helt almindelig dreng, en helt almindelig dag

Carl Emils dag begynder med en tidlig morgenmad. Og selvom der er frit valg på alle hylder, vælger han havregryn. Han ved, han får brug for energien.

Vi følger her gennem billeder Carl Emil på 11 år, som sejler i sin fritid, og vi ser hvordan hans dag forløber med fokus på, hvilke valg han træffer. Han skal i dag sejle i konkurrencen Sletten Cup 2015. Carl Emil sejler optimist i A feltet.


Der bliver sejlet ud til start. Carl Emil sidder og øver lidt i båden, så han er klar til, når starten går. Der er mange ting at huske på, og det gælder om at holde hovedet koldt.

Skippermøde: Carl Emil taler med sin træner om, hvilken rute han skal sejle rundt om bøjerne. Der er fordele og ulem-per ved de forskellige ruter.

Carl Emil er i gang med at trimme sejlet. Der er ikke lang tid tilbage til skippermøde, så

det skal gå hurtigt.

( foto )


Carl Emil er kommet i mål, og selvom det ikke blev til en podieplads med præmie for hans vedkommende, er han stadig godt tilfreds med placeringen. Han har valgt, at han godt vil smides i havnen ligesom vinderen. Det er Carl Emils træner med på, da det ikke er hver dag, man får lov til at kaste nogen i havnen!

Starten er gået, og Carl Emil er kommet godt fra start. Hans

beslutning om at ligge ved dommerbåden gav pote.

Efter en lang dag med vind i håret ude på havet, må Carl Emil nu krybe til køjs med en Jumbo-bog i hånden. Det er nemlig en ting, Carl Emil også elsker at lave.

Mærket, der gør en forskel for biodiversiteten

Nu kan du og din spejdergruppe Natur-tjekke jer til et fedt spejdermærke med app’en NaturTjek. Så hjælper I naturen og forskningen i biodiversitet på vej.

BRONZENaturregistrering med app’en

NaturTjek.

SØLVTo biodiversitetsaktiviteter fra

aktivitetspuljen og naturregistrering med app’en NaturTjek.

GULDFem biodiversitetsaktiviteter fra

aktivitetspuljen og naturregistrering med app’en NaturTjek

Find information om mærket på www.dds.dk/forloebsmaerker

Det Store Naturtjek mærke er udviklet af projekt Biodiversitet Nu i samarbejde med DDS. Mærket forhandles af Spejdersport.

Finansieret af

Det Store Naturtjek

www.biodiversitet.nu

Biodiv_annonce_DDS_210x280mm.indd 1 30/06/15 14.35


En brugt vaskemaskine står ude ved vejen.

Mange ville højst sandsynligt ikke lægge mærke

til, at den står der, og hvis de gør, vil de for-

mentlig tænke, at den er gået i stykker og på vej mod

lossepladsen. Sådan tænker Peter Haugelund ikke. Når

han kører forbi en brugt vaskemaskine, smider han den

ofte ind bagi bilen, for han ved, at der er nogen, som

kan bruge den.

”Og så ved jeg, at 80 procent af alle vaskemaskiner,

der bliver smidt ud, virker fint,” siger Peter Haugelund.

Betænkelighed og omsorg for andre mennesker har

altid fyldt meget for Peter, og igennem de sidste mange

år har han brugt oceaner af tid, energi og kræfter på

at hjælpe andre. I starten var det vaskemaskinerne, så

blev det tøj til hjemløse, og nu ligger fokus på at om-

danne overskudsmad fra for eksempel Roskilde Festi-

val til måltider på herberger, væresteder og asylcentre.

Idéen til at forvandle overskudsmad til måltider fik han

for fem år siden på Roskilde Festival.

“Køkkenchefen, som stod i køkkenet, var ved at

smide 15 kilo gorgonzola ud, fordi de ikke kunne nå at

spise det, inden holdbarhedsdatoen udløb. Derfor tog

jeg min varevogn, kørte til København, rensede den

helt i bund og kørte tilbage til Roskilde Festival. Her

kunne vi flere gange dagligt fylde bilen med et halvt til

et helt ton overskudsmad. Maden kørte jeg ind til flere

“ Frivillige er guld

og råvarerne gratis”Peter Haugelund har altid hjulpet andre. Nu står han

i spidsen for foreningen Det Runde Bord, der omsætter over-

skudsmad til måltider, som bliver delt ud til beboere på herberger

og asylcentre. Hovedingrediensen i foreningens succesfulde ud-

vikling er de kvalificerede frivillige, som alle tager del i arbejdet,

udviklingen og målsætningen.

Tekst: STINE ULDBJERG HANSEN Foto: LINE MAJ TOPSI

( udblik )



( udblik )

forskellige herberger i København,” fortæller

Peter Haugelund.

Idéen har nu udviklet sig til foreningen Det

Runde Bord, som Peter Haugelund stiftede

sammen med sin ven Esben Trier. I starten

drejede det sig kun om overskudsmaden fra

Roskilde Festival, men nu vokser arbejdsbyr-

den, og foreningen kan nu også skrive Grøn

Koncert, fødevaremesser og julearrangemen-

ter på deres liste over leverandører.

Uden frivillige, ingen madPeter Haugelunds glæde ved at hjælpe an-

dre, deler han med sine kollegaer i forenin-

gen Det Runde Bord. Stifterne har besluttet,

at de frivillige skal være kvalificerede for at

skabe de bedste og mest effektive resultater.

”Vi screener de frivillige og arbejder efter,

at de mindst skal være 25 år og have føde-

varekendskab, fordi det er nødvendigt med

et så ekstremt tempo, som vi for eksempel

arbejder med på Roskilde, hvor det nogle

gange drejer sig om et ton mad i timen,”

siger Peter Haugelund og uddyber, at de

kokke, som foreningen er i kontakt med, næ-

sten altid gerne vil hjælpe, da de efter hans

mening forstår omsorg – og mad er omsorg i

den reneste form.

Men det drejer sig ikke kun om de frivil-

liges individuelle kvalifikationer, det drejer sig

også om deres motivation og sammenhold.

Ifølge Peter Haugelund har de i foreningen

Det Runde Bord en bred frivillighedsskare,

fordi de frivillige kan læne sig op ad hinan-

den, supplere hinanden og dermed altid

finde en løsning på problemerne.

Derudover pointerer Peter Haugelund

også, at det er altafgørende, at de frivillige

er motiverede. En motivation, de får ved selv

at se, hvordan de er med til at hjælpe men-

nesker.

”På festivalen stod en mand og hang lidt

i et hjørne, derfor blev han sendt af sted

med 1,5 tons mad til et asylcenter, og da

han kom tilbage, var han ivrig efter at lave


mere mad, fordi han havde set, at det er

mennesker, som vi rent faktisk gør en indsats

for. Det motiverer,” siger Peter Haugelund og

understreger, at de frivillige er guldet i dette

arbejde, mens råvarerne er gratis, fordi for-

eningen uden dem ikke ville være i stand til

at omsætte overskudsmaden, hvis de skulle

betale 140 kr. i timen til hver frivillig.

Kreativitet og fællesskabPeter Haugelund bliver drevet af at se ting

ske. Derfor er han også opmærksom på,

at de hele tiden skal være innovative og

naturligt udvikle sig, hvilket alle medlemmer

medvirker til.

”Dansk Røde Kors har lige åbnet et

flygtningecenter, hvor der sidder 50 uledsa-

gede børn mellem 11 og 17 år. De har netop

henvendt sig for at høre, om vi har noget

mad, og der er det oplagt, at vores kokke

tager derned med overskudsmaden og lærer

de her unger, hvordan man laver mad,” siger

han.

I foreningen er det ikke kun Peter Hauge-

lund, som kommer med gode idéer og nye

initiativer, også de frivillige har mulighed for

at komme med deres idéer og faktisk opleve,

at der bliver gjort noget ved det. Han fortæl-

ler, hvordan en af kokkene fik en idé til at

samle legetøj ind til børn, og efter de havde

kontaktet deres netværk, samlede de 7 m3

legetøj. Idéen var blot en bisætning, mens de

kogte suppen, men også et bevis på, at det

kan lade sig gøre, hvis man forsøger,

og at de frivillige også har indflydelse på nye

initiativer. I foreningen er de åbne for,

at alle bruger deres kreativitet, hvilket Peter

Haugelund også mener er med til at

motivere de frivillige.

Han har også erfaret, at det er essentielt

for et velfungerende, frivilligt projekt, at der

er et godt sammenhold, fordi det også er

med til at motivere arbejdet, når man ikke

gør det alene.

”Vi er nomineret til Fællesskabsprisen,

hvor de frivillige også vil være med til udde-

lingen. Det er okay at få et klap på skulderen.

Ved at vinde priser ved de også, at det, de

brænder for, det bliver lettere,” siger Peter

Haugelund, som også fortæller, at foreningen

både har vundet Roskildes miljøpris 2015 og

en international miljøpris.

I foreningen Det Runde Bord har de haft

succes med at få nye frivillige med i pro-

jektet. Faktisk så mange, at de nu er blevet

nødt til ikke at lukke flere ind. Ifølge Peter

Haugelund er en af årsagerne til den store

interesse, at det er tydeligt for de frivillige,

hvem de hjælper, og hvor stor en betydning

det har for deres liv. Derudover vurderer han

også, at de har et meget velfungerende

sammenhold med kvalificerede frivillige og

en effektiv arbejdsgang, hvor de er hurtige til

at finde en løsning på problemer, som altid vil

opstå.

”Det, vi laver, handler om langt mere end

maden. Vi har erfaret, at når du putter god

mad i mennesker, kommer der også noget

godt ud af det.”

8 ingredienser til at få engagerede frivillige

Det handler om at motivere de frivillige, så de også kan se, at der er et formål med deres arbejde. De skal være en aktiv del af projektet og bør møde de mennesker og steder, hvor de er med til at gøre en forskel

Et godt sammenhold er essentielt, da det er med til at motivere de frivillige og skabe en bedre arbejdsgang. Derudover er det ikke muligt at løse arbejdet på samme måde, hvis man er alene om det

I Det Runde Bord har de erfaret, at en effektiv arbejdsgang er vigtig, da den medvirker, at der ikke er nogen, som føler, at de spilder deres tid, når de arbejder som frivillig

Lad dem få ansvar, da det motiverer og giver dem lyst til at udvikle sig

Giv plads til, at de kan udfolde deres krea-tivitet, så de har mulighed for at komme med deres egne idéer og derigennem kan være med til at udvikle konceptet

Når de frivillige besidder forskellige, kvalificerede kompetencer og viden, er det lettere hurtigt at finde en løsning på problemerne, da de kan supplere og læne sig op af hinanden

De frivillige gør en stor indsats, derfor er det også vigtigt at forkæle dem og giv et klap på skulderen for eksempel i form af et socialt arrangement, hvor der ikke er nogen, som er på arbejde

Projektets mål skal være til at forstå for de frivillige, da det er med til at engagere og inddrage dem i foreningen


( udblik )

For Rasmus Østerlund Larsen bestod årets

Roskilde Festival af 14 dage med musik, koor-

dinering, sammenhold og hårdt arbejde. Det er

ikke første år, han deltager som frivillig på festivalen.

Langt fra. Men det er sjældent, det frivillige arbejde

har motiveret ham så meget som hos foreningen Det

Runde Bord.

“Med det her arbejde følte jeg en anden form for

ansvar, end jeg tidligere har oplevet. Det var helt

naturligt at tage mere ansvar, når man arbejder for en

fælles sag, og for første gang i år er musikken kom-

met på en delt førsteplads”, fortæller Rasmus Øster-

lund Larsen og understreger, at specielt foreningens

og festivalens bæredygtige indstilling og arbejdet for

at hjælpe andre motiverer ham.

Foreningen formåede til sommerens festival at

forvandle omkring 32 tons overskudsmad til måltider

til herberg og asylcentre. Et resultat, som Rasmus

Østerlund Larsen er meget stolt af at være en del af.

For ham handler arbejdet på Roskilde Festival nemlig

ikke kun om at få et gratis armbånd til festivalen, men

også om at få ekstra karmapoint og mærke, hvordan

han er med til at hjælpe andre.

“Det at arbejde for the greater good motiverer helt

vildt. Det er blæret at være med til at redde så mange

tons mad, og det varmer virkelig”, siger han.

SammenholdHos Det Runde Bord har de frivillige forskellige kva-

Frivillig med et formål

Tekst: STINE ULDBJERG HANSENFoto: NIKOLAJ BRUNNICH

I mange år har Rasmus Østerlund Larsen arbejdet som frivillig i forskellige foreninger på Roskilde Fe-stival. De sidste to år har han dog koncentreret sine kræfter om foreningen Det Runde bord. Et arbejde, som har til formål at hjælpe andre og derfor motiverer og tænder en ild hos Rasmus.


lifikationer og opgaver, men altid med fokus

på at hjælpe hinanden i løbet af festivalen.

Selvom Rasmus Østerlund Larsens oprinde-

lige opgave var at koordinere indsamling af

overskudsmad fra madboderne, var han også

en tur hos Godik i Hedehusene for for at leje

12 kloakslanger, fordi de manglede dem til

deres sove- og toiletvogne.

“Det var ikke fedt at køre til Hedehusene,

men så man tager en for holdet og gør lidt

ekstra for hinanden, og det er givende for

ens arbejde,” siger han og påpeger, at sam-

menholdet i foreningen har stor betydning for

hans indsats i arbejdet.

I modsætning til tidligere foreninger, hvor

han har været frivillig, så er sammenholdet

anderledes i Det Runde Bord. Her handler

det ikke kun om at arbejde sammen, men

også om at hygge sig og have det sjovt.

“En af mine bedste oplevelser på festivalen

var en sen aften, hvor vi sad og drak en øl

i medarbejderbaren. Her blev vi ringet op,

hvor vi fik af vide, at den ene frysecontainer,

hvor vi opbevarer maden, ikke virkede. Alle

mand smed, hvad de havde i hænderne og

hjalp hinanden med at flytte varerne over i en

anden frysecontainer. Det var fedt, at vi alle

hjalp, så der ikke gik tid til spilde,” fortæller

han med glæde i stemmen.

Udholdenhed, glæde og entusiasmeFor Rasmus Østerlund Larsen rimer tre ord på

sommerens frivillig arbejde hos Foreningen

Det Runde Bord: udholdenhed, glæde og

entusiasme, da han mener, at de tilsammen

beskriver den stemning, som finder sted

under arbejdet på festivalen.

De frivillig hjælper til i næsten to uger, fordi

foreningen ikke kun har arbejde at lave under

festivalen, men også efter festivalen. Derfor

pointerer han, at det handler om bare at blive

ved, selvom det er på 13. dag, det kører, og

også selvom alle er ved at være trætte.

Det er netop her at glæde også kommer

ind i billedet, for konstant under arbejdet

svæver glæden blandt alle, fordi det stykke

arbejde, som de udfører, hjælper nogle

mennesker, som har brug for hjælp samtidig

med, at de tænker på miljøet. Det sidste ord,

som Rasmus Østerlund Larsen nævnte var

entusiasme.

“Den entusiasme, som Peter, der driver

projektet Det Runde Bord, og de andre

havde igennem hele festivalen, var virkelig

fantastisk. De andre madboder synes også,

at det var et genialt projekt,” siger han og

understreger, at det motiverer alle omkring

projektet, når entusiasme lever højt i lederne

og alle i foreningen.

” Den entusiasme, som Peter, der dri-ver projektet Det Runde Bord, og de andre havde igen-nem hele festivalen, var virkelig fanta-stisk. De andre mad-boder syntes også, at det var et genialt projekt,”

” Det at arbejde for the greater good motiverer helt vildt. Det er blæret at være med til at redde så mange tons mad, og det varmer virkelig, siger han.”

Fiksfakserietgår gourmet

Tekst: SOFIE MANNERING · Foto: TESTOTEKET.DK OG ISTOCKPHOTO Illustration: RASMUS DYBENDAL

Selvom efteråret har snuppet de lyse aftener fra os, er det stadig skønt at lave mad i naturen. Det kan dog godt blive lidt trivielt med snobrød og grillede pølser, men det behøver faktisk hverken være besværligt eller dyrt at anskaffe sig et primitivt udekøkken.Fiksfakseriet har samlet lidt tips og tricks til dig, så du med ganske få remedier (og måske lidt tålmodighed) kan trække gourmetfornemmelserne med ud i naturen.

( gør-det-selv )

Fiksfakseriet er WIDEs finurlige værksted, der tilbyder fiffige

gør-det-selv-løsninger og kreative indspark i alle tænkelige

(og utænkelige) afskygninger.

SYDEGRUBENJordovn, stengrube, pit oven, oven-in-the-ground, bagegrav eller sydegrube. Ja, kært barn har mange navne, men principperne er de samme - og de er ganske simple. Det handler kort og godt om at langtidstil-berede et måltid nede i jorden, og lige bortset fra en god spade kan du finde alle dine materialer i naturen. Hvis du ikke er jægertypen, eller hvis du er lidt usikker på hvilke planter, der er spiselige, kan du jo supplere med ting fra supermarkedet.

Det skal du bruge: • En ordentlig bunke sten

(ikke flintesten)• En spade • En god stak brænde• Græstørv

(giver sig selv, hvis du graver i en græsplæne)

Sådan gør du:Grav et hul, der er ca. 50 cm. dybt og 60 cm. i diameter ( jo mere mad du skal lave, jo større skal hullet selvføl-gelig være). Læg sten i bunden og op langs siderne - start i bunden og kør opad i en spiral. Lav et stort bål nede i gruben. Jo større din “mad-pakke” er, jo længere tid skal bålet brænde. Vejer pakken 3-5 kg., skal bålet brænde i mindst 2 timer. Sørg for at din mad er pakket godt ind, så der ikke kommer jord i. Du kan f.eks. marinere dit kød og pakke det ind i

burreblade og skvalderkål eller bare i stanniol. Alubakker er også rigtig gode til tilberedning af forskellige retter i din sydegrube. Når bålet har brændt længe nok, tages gløderne op. Madpakken lægges i og dækkes til med de øverste sten fra grubens

sider. Gruben dækkes med jord og græstørv. Læg mere på, hvis der kommer damp op.

HVAD MED AT LAVE LAMME-KØLLE I GRUBEN?

Du finder opskrift og vejledning lige her.

www.skoven-i-skolen.dk/content/lammekølle-i-grube

HUSK! I Wide fra 2013

kan du også se, hvordan

du hurtigt fikser din

egen spritbrænder af to

sodavandsdåser.


LEROVN I

LIGHTVERSION

Den er billig, den er let at lave, og

den virker: Urtepotteovnen!

Du skal bare have fat i en stor

urtepotte af ler og uden glasur, to

underskåle til urtepotten og en klump

vådt ler.

Pres lerklumpen i hullet fra bagsiden

af din urtepotte. Tryk den ene under-

skål fast under urtepotten, så potten

tætnes. Brug den anden underskål

som låg til din ovn. Kom eventuelt

lidt sand i bunden af potten, så

varmen fordeles jævnt. Nu er du klar

til at sætte ovnen på bålet. Husk, at

maden brænder på, hvis den rører

pottens sider.

Den, hvor det kan være rart

med lidt fingerfærdighed

ANTÆNDINGSHYLDE

YDRE OVN AF KONSERVESDÅSE

LUFTINDTAG/KANAL

ISOLERINGS-MATERIALE

AF STEN

SKORSTEN

INDSATS SOMGRYDEHOLDER

ANTÆNDINGSHYLDE

YDRE OVN AF KONSERVESDÅSE

LUFTINDTAG/KANAL

ISOLERINGS-MATERIALE

AF STEN

SKORSTEN

INDSATS SOMGRYDEHOLDER

Der findes mange opskrifter på det

perfekte rocket stove. På Youtube

kan du finde masser af gode vejled-

ninger, hvis du synes denne er lidt

svær.

Kattegrus isolerer godt, men det er

vigtigt, at du bruger en type uden

kemiske tilsætningsstoffer.

RAKETKOMFURET

..Eller et “rocket stove”, som det vist

hedder rigtigt, er måske ikke den letteste

løsning, når du skal tilberede din bræn-

denældesuppe. Det kræver lidt flere

materialer og fingerskills end urtepotten,

men er til gengæld langt mere effektivt at

lave mad på.

Det skal du bruge:

• 2 store aluminiumsdåser

(spørg din lokale pizzamand)

• 3 mindre aluminiumsdåser

• Isolering, f.eks. sand, jord eller kattegrus

Det får du nok også brug for:

• Hammer og søm

(det bliver lettere at skære huller i

dåsen, hvis du først banker små huller

med sømmet)

• Pladesaks

(eller andet, der kan klippe i metal)

• Fladtang (gør det lettere at bøje metal-

let)

• Arbejdshandsker

(der er ingen grund til at skære sig)

• Tusch

Sådan gør du:

Fjern alt papir fra dåserne. Skær bunden

ud af to af de tre små dåser. Lav hul i den

ene store dåse samt i den lille dåse med

bund, som vist på tegningen. Klip eventu-

elt siden op på den midterste af de små

dåser, så den kan klemmes sammen og

kommes ind i de andre dåser. Skær bun-

den ud af den anden store dåse. Bunden

klippes til, så den passer som hylde i den

vandrette dåse som vist på tegningen.

Nu har du lavet skorstenen. Fyld isolering

rundt om din skorsten. Lav huller langs

toppen på den anden store dåse som

vist på tegningen og klip eventuelt siden

op på dåsen, så den kan passes ind i top-

pen af komfuret.


NEJ

Demo er IKKE noget for dig. Du ville gerne bo i Kina eller Rusland, hvor demokrati og ytringsfrihed ikke har de

bedste vilkår. Så ville du ikke være nødt til at tage stilling til alting hele tiden, og det synes du, ville være nemt.

JA

JA

JA

JA

JA

JA

JA

NEJ

NEJ

Synes du, at Kina er for fedt, og at vi alle burde leve sådan?

Er du nede med Putin?

Mener du, at hvad der sker i samfun-det, er noget, staten skal tage sig af?

Er du træt af at stemme og synes at, det er spild af tid?

Er du interesseret i, hvad der sker i samfundet?

Synes du, at alle skal bestemme, hvordan samfundet skal være?

Synes du, det er spændende at stemme?

TILLYKKE! Demokrati er lige noget for dig!Du er måske ikke så interesseret i, hvad der foregår i samfundet - eller også er du en nyhedsjunkie - men

i hvert fald er du glad for, at du har noget at skulle have sagt, når du går ned til stemmeboksen.

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

JA

JA

Kan du bedst lide, at andre tager beslutninger for dig?

( demokrati-test )

Foto

: Em

il Be

rth

BREJNING EFTERSKOLE | MØLLEGÅRDSVEJ 1, BREJNING - 7080 BØRKOP | TLF. 7586 2999 - EMAIL: [email protected] - WWW.BREJNING.DK

BREJNING EFTERSKOLEMELLEM VEJLE OG FREDERICIA ER

EN EFTERSKOLE MED TILKNYTNING TILDET DANSKE SPEJDERKORPS...

HOS OS ER KODEORDENE: SPEJDERVÆRDIER I HVERDAGEN

GOURMETLINJE PROJEKTLEDERUDDANNELSE

EFTERSKOLELIV ADVENTURELINJE

41 UGER INNOVATIONSLINJE

KAJAKKER VÆRELSESKAMMERATER

UDLANDSTUR LÆR AT NAVIGERE I KAOS

DIN VEJ FRUSTRATIONSROBUSTHEDSKOMPETENCE

9. & 10. KLASSE ÆGTE ANSVAR

WELLNESSLINJE FRILUFTSLIV

DE BEDSTE VENNEROUTDOORLINJE

STORE PROJEKTER

KENDER DU ENEFTERSKOLEKLAR

SPEJDER?

9. klasse 10. klasse

2016 - 17 P

O

P

O2017 - 18 P

OP

O

P

OLedige pladser

P

O

Venteliste

P

O Alt optaget

LEDIGE PLADSER

Demokrati er vigtigt. Men hvorfor er det lige, at det er så vigtigt? Det bliver hurtigt en teknisk størrelse og en snak om repræsentativt demokrati, valg, lovforslag og beslutningsforslag. Men er det også mere end det? Wide har talt med to spejdere og en ungdomspolitiker for at blive lidt klogere på, hvad de-mokrati er, og hvad det og frivillighed har med hinanden at gøre. Tekst: DANIEL LILJA FRYKMAN – WIDE-REDAKTIONEN Foto: JOHAN STAUNER BILL OG PR

DEMOKRATI ?

HVAD ER DEMOKRATI? Anna: Demokrati er en styreform, hvor

grundtanken er, at alle er frie til at sige, hvad

de mener. Med disse meninger begynder fæl-

leskabet at blive skabt. Meninger kan være

forskellige. Vores fælleskaber er åbne til at

ændre, hvis man skifter mening.

Demokrati er grundlæggende i Det Dan-

ske Spejderkorps. Vores beslutningssystem

er baseret på demokrati og ideerne bag. Vi

bruger det fx. på korpsrådsmødet, hvor vi

beslutter, hvem der skal bestemme i vores

korps. Jeg bruger det også i mit patruljearbej-

de ved at få de andre til at bestemme. Give

dem lov til at bestemme fx. over et møde eller

høre, hvad de har at sige under evalueringen

og bruge det senere.

Rebecca: Demokrati er selvfølgelig, at man

hvert fjerde år går ned for at sætte sit kryds,

men demokrati er så meget mere end bare

retten til at afgive sin stemme. Demokrati er

for mig hele den måde vores samfund er op-

bygget på og en grundlæggende del af den

måde, vi tænker på hver især. I alle afkroge

af samfundet bruges der tid og kræfter på, at

alle er med til at tage beslutninger, og det er

nærmest indprentet i vores sind, at det ikke

er okay, at én person tager magten og får alle

andre til bevidstløst at følge efter og adlyde.

Det er en helt grundlæggende værdi for

mig, at jeg har indflydelse og medbestemmel-

se, både i min familie, i skolen og til spejder. I

skolen er det vigtigt for mig, at der i en klasse

eller i en mindre samarbejdsgruppe benyttes

demokrati, når noget skal besluttes. Tingene

skal tales igennem, og alle skal høres.

Det betyder også meget for mig, at der i et

samfund er ligestilling, og det ville ikke kunne

lade sig gøre uden demokratiet. Demokra-

tiet gør også, at jeg kan have mine egne,

personlige holdninger, selvom min bedste ven

eller min nabo kan mene noget helt andet. Det

betyder meget for mig, fordi jeg synes, det er

en helt basal ret at have meninger, men det er

også vigtigt for mig, at man respekterer andres

meninger. Demokratiet gør netop det muligt.

HVORDAN MED SPEJDER OG DEMOKRATI?Anna og Rebecca: Alle i patruljen er en del af

et lille demokrati. Især under idégenererings-

fasen og evalueringsfasen i forløbsarbejdet

har alle ret til at komme med deres helt

personlige mening og deres idéer. Det er

demokrati fordi alle har en stemme, der tæller

i patruljen, og PL/PA-teamet bruger patruljens

input, idéer og meninger i deres arbejde.

Generelt er der i patruljen demokrati, fordi

vi som PL’er lytter til vores patruljemedlem-

mer og deres holdninger.

I vores trop sætter vores ledere typisk

en ramme/et tema for et forløb, som typisk

strækker sig over en måned. Vi synes, at det

somme tider kan være begrænsende med

en ramme, men alligevel udfordrende. I selve

idégenererings- og planlægningsfasen har vi

frit løb og kan planlægge, hvad vi vil, og det

er vi glade for, fordi det giver os en frihed til at

tilpasse forløbet til patruljens egne idéer.

I en patrulje er det nødvendigt at snakke

om forskellige problemstillinger, både de helt

praktiske, men også de mere mentale proble-

mer. Når alle bliver hørt og fremsætter deres

holdning eller idé til løsning, så udspringer

der af dialogen en kreativ, innovativ og

win-win-agtig løsning på grund af vores for-

skelligheder i patruljen, og det, synes jeg, er

fantastisk at være vidne til. Når man er under

pres, kan det være svært at løse problemer

på en så demokratisk måde, men når der er

tid til det, så er det helt klart vigtigt.

Anna og Rebecca: Det Danske Spejderkorps

er generelt en meget demokratisk organi-

sation, hvor der stemmes og snakkes om

tingene, og det er vi vilde med! På korpsråds-

mødet kommer det demokratiske i korpset

tydeligt til udtryk, og vi glæder os helt vildt til

at deltage på årets korpsrådsmøde og se det

demokratiske i vores korps.

Interview med to tropsspejdere


Rebecca Scharff-Poulsen,

15 år, Ravnehus TropAnna Bøggild, 17 år,

Ravnehus Trop

Det er jo ikke kun spejdere, der har en holdning til demokrati, så derfor spurgte vi også for-manden for VU Jens Husted om, hvad han tænker om demokrati, og hvordan med demokrati og frivillighed?

Hvorfor engagerede du dig i demokratiet gennem frivilligt arbejde?Jeg har været medlem af Venstres Ungdom i

knap 10 år. I min familie har vi altid diskuteret

alting omkring middagsbordet, så derfor var

det i virkeligheden også meget naturligt at

tage springet ind i et politisk parti, hvor man

virkelig kan få lov at diskutere og argumen-

tere. Da jeg meldte mig ind, havde jeg ikke

en eller anden stor tanke om, at jeg gjorde

det for at være en demokratisk medborger -

jeg gjorde det, fordi jeg ville trække Danmark

i en mere liberal retning.

Hvad har det givet dig at være frivillig i et ungdomsparti?Jamen det har givet mig helt ufatteligt meget.

Jeg tror ikke, at man noget sted kan lære lige

så meget som i det frivillige foreningsliv - og

det er uanset, om det er et politisk ungdoms-

parti, spejderbevægelsen eller noget helt

tredje. I det frivillige foreningsliv lærer man at

tage ansvar. Hvis man ikke gør noget, så sker

der simpelthen ikke noget. Hvis ikke man står

tidligt op, printer flyers og stiller sig op foran

skolen - så er der ingen uddelingsaktion. Det

lyder banalt - og det er det vel i virkelighe-

den også - men det gør en forskel. I disse år

snakker man meget om, at ungdommen er

en curlinggeneration, der er blevet skubbet

frem af deres forældre og aldrig har lært at

tage ansvar. Curlinggenerationen møder man

i hvert fald ikke i det frivillige foreningsliv -

her lærer vi at tage ansvar, arbejde sammen

og knokle for et fælles mål. Og det er rigtig

sundt.

Hvad tror du, at det betyder for det danske samfund, at der er så mange, der yder frivilligt arbejde?I min optik er Foreningsdanmark - eller

Frivilligdanmark om du vil - med til at gøre

Danmark til noget særligt. Her mødes man på

tværs af religion, social baggrund, pengepun-

gens størrelse og alt muligt andet, der kan

adskille mennesker. I foreningslivet arbejder

vi sammen i forpligtende fællesskaber -

uanset hvad vi kommer fra. Vi bliver klogere

på hinanden og skaber venskaber. Det er helt

enestående, og det er i den grad noget, vi

skal værne om. Man hører en gang imellem

folk sige, at foreningsarbejde er gammeldags.

Intet kunne være mere forkert. I foreningsli-

vet bliver man klogere på mennesker og sig

selv, og så er det samtidig en af de bedste

lederuddannelser, man kan få. Foreningsar-

bejde har derfor aldrig været mere relevant

eller vedkommende end netop nu.

Hvilken effekt for demokratiet tror du, at det har, at så mange arbejder frivilligt i Danmark?Foreningslivet danner rammerne for sam-

menhængskraften i det danske samfund.

Jeg mener ikke sammenhængskraft i en eller

anden venstreorienteret, økonomisk forstand.

Jeg mener den virkelige sammenhængskraft.

Danmark er et konsensussamfund, hvor vi

i det store hele er enige om stort set alting.

Og det er en fordel. Jeg tror, at en stor del

af dette skyldes det frivillige Danmark. Det

er svært at lave revolution, når man møder

hinanden, og når bankdirektørens unger går

til spejder med buschaufførens. Det betyder,

at vi har forståelse for hinanden. Det skal vi

være glade for - og værne om. Det er kernen

i, at vi kan have et godt samfund.


( tema )

Interview med Jens Husted, Formand

for VU

Hvad tænker du om spejderbevægelsen ift. demokratiet? Gør spej-derne en forskel?Spejderne gør en enorm

forskel. Spejderbevægelsen

skaber hele mennesker, der

tager ansvar for sig og sine.

Dette gælder selvfølgelig

også i forhold til demokratiet.

Hvis ingen tog ansvar, og

alle blev hjemme, når der

skulle stemmes, så ville det

erodere selve fundamentet

på det samfund, vi allesam-

men holder af. Derfor er

spejderbevægelsen i den

grad med til at gøre en

forskel for det danske de-

mokrati. Det bør man i øvrigt

være stolte af, for det er

godt og vigtigt arbejde.

Synes du, at spejderne burde involvere sig mere i den demokratiske debat?Det tilkommer ikke rigtigt

mig at give råd på den

måde. Jeg synes, at spejder-

bevægelsen gør et forbilled-

ligt stykke arbejde over hele

Danmark. Det er klart, at

vores roller er forskellige, og

spejderbevægelsen bliver

nok aldrig ligesom Venstres

Ungdom, der altid har en

holdning til alting, men det

er jo netop også styrken ved

foreningsdanmark, at vi har

den enorme mangfoldighed.

Spejderbevægelsen gør et

fantastisk stykke arbejde

med unge og med at skabe

hele mennesker. Dét er en

gave til vores demokrati. Om

man vil tage mere del i den

demokratiske debat, det sy-

nes jeg i og for sig ikke er så

vigtigt - bare I holder fast i at

skabe dygtige, engagerede

og ansvarsbevidste unge.

Det gør alverden til forskel -

også for vores demokrati.


Bare ved tanken om ugens mange spejdermøder kan du mærke mødeka-gerne sætte sig på tværs i halsen. Foran dig venter aften efter aften med kaffe, lange dagsordener og diskussioner om beslutninger, der ikke rigtig tænder dig og din spejderglød. Lyder det genkendeligt?Tekst: SOFIE HOUGAARD

Foto: FREDERIK ABILDGAARD ROM OG PR

Learning by doing – også når det gælder demokrati


( tema )

Som spejdere bryster vi os af at lære

ved at gøre, ”Learning by doing”,

men nogen gange går der alligevel

lige lovlig meget planlægning i den. Måske

er det tid til at kaste gruppedemokratiet op i

luften og gribe det på en anden måde, end I

er vant til?

Gennem andre tilgange til gruppens

demokrati kan I udvikle jeres gruppe, så I får

bedre vilkår for det frivillige engagement –

og dermed flere og gladere frivillige og mere

aktivitet. Det mener ph.d i organisationsana-

lyse ved CBS, Tine Murphy, som har forsket i

frivillige organisationer og deres demokrati-

ske opbygning.

Mindre snak – mere handling”I mange organisationer – også frivillige – er

der en forestilling om, at hvis gruppen skal

fungere, skal den skabe mening sammen.

Man må aftale tingene på forhånd, og flertal-

let skal bestemme, hvis organisationen skal

overleve,” siger Tine Murphy.

I spejdergruppen bruger vi det, man kan

kalde et medlemsdemokrati, hvor en besty-

relse træffer beslutninger for medlemmerne.

På det årlige grupperådsmøde kan alle

medlemmer give deres besyv med i store

beslutninger for gruppen. Det, antager vi, er

den bedste og mest demokratiske måde at

have alle medlemmers interesser for øje.

Gennem sin forskning fandt Tine Murphy

ud af, at nogle foreninger fungerede godt,

selvom de frivillige nærmest ikke planlagde

aktiviteten – de gjorde det bare.

”Jeg fandt grupper af frivillige, som ikke

snakkede så meget sammen, men deres

frivillige arbejde var stadig meningsfuldt for

dem,” fortæller Tine Murphy.

Den opdagelse resulterede i tanken om

”handlingsdemokrati” som et alternativ eller

supplement til det mere traditionelle ”tale”-

demokrati. I handlingsdemokrati er handlin-

gen i fokus frem for at tale om alting.

”Handlingsdemokrati er at give plads til at

handle først og så bagefter snakke om, hvad

det gjorde ved jeres gruppe i stedet for den

anden vej rundt”, fortæller Tine Murphy.

Typisk fungerer det ved, at de frivillige

beslutter ting gennem projekter. Det betyder

en mere dynamisk og direkte tilgang til ind-

flydelse, uden lange diskussioner rundt om

et mødebord.

Giv plads til forskellighed og lystEn mere projektorienteret tilgang til jeres

demokrati kan være en måde at få brudt med

mødecirklen, hvor de samme mennesker

diskuterer emner. I praksis kan det ske ved

simpelthen at holde færre møder, hvor I dis-

kuterer abstrakte planer og mål, og i stedet

mødes om projekter, hvor I bruger jeres

energi på det, der giver mest mening for jer.

Dem, der handler, bestemmer udviklingen,

og derfor vil I måske opleve, at der ikke altid

er fælles tilgang til beslutningerne.

”Hvis I giver plads til forskellige måder at

være frivillig på, kan I øge mangfoldigheden

og rekruttere flere spejderledere,” forklarer

Tine Murphy. ”Hvis I i gruppen slipper kon-

trollen med beslutninger og i stedet forsøger

med en mere åben projekttilgang, kan I

organisere jer på den måde, der giver mest

mening for hver enkelt, og der bliver plads

til flere forskellige idéer om, hvordan I bedst

udvikler gruppen,” mener Tine Murphy.

Det er vigtigt, at I ikke banker hinanden

oven i hovedet med jeres forskellighed,

men giver plads til den, pointerer hun. ”Man

skal respektere hinanden. Kigge hinanden i

øjnene og sige ”begge dele kan give noget

værdifuldt til vores gruppe””.

Find den demokratiske balanceInden I aflyser alle jeres møder og kaster jer

over projekter uden at snakke med hinan-

den, er det en god idé at overveje, hvilken

type demokrati, der er bedst for jer. Det kan

sagtens lade sig gøre at have begge typer

demokrati i en gruppe. Jeres spejdergruppe

skal blot finde balancen mellem de to former.

Tænk her over, hvordan I kan tage

beslutninger på nye måder uden at smide

gruppens demokratiske opbygning over

bord. Måske kan I have en kombination, hvor

medlemsdemokratiet er rygraden i gruppen

med et løst tilkoblet net af aktivitetsbaserede

projekter udenom?

”Learning by doing” er vejen fremIfølge Tine Murphy viser vores talemåde

”learning by doing” vejen for os.

”Hvis spejderbevægelsen følger det

motto, er I godt på vej,” forklarer hun. Selvom

vi handler først og skaber mening bagefter,

har vi stadig brug for at reflektere over, hvor-

for vi gør, som vi gør.

I Det Danske Spejderkorps har vi de se-

neste år brugt en del energi på at formulere,

hvorfor vi er spejdere. Det har vi gjort for at

styrke spejderidéen og gøre vores glæde

ved spejder nem at formidle til omverdenen.

Der kan være sådanne faser, hvor man

har brug for at kigge indad, forklarer Tine

Murphy. Men når fundamentet er stærkt, kan

det være godt at åbne op for mangfoldige

forklaringer på, hvorfor man er spejder.

”Selvom man skruer lidt ned for at skabe

mening med hinanden inden for spejderbe-

vægelsen, kan det godt være, at folk selv

trækker på andre fællesskaber, som hjælper

til at skabe mening om det at være spejder”,

siger hun.

Derigennem bliver der plads til en større

mangfoldighed af frivillige og ”flere forskel-

lige frivillige giver en mangfoldighed af

fortællinger, og det er en stor styrke. Alle der

kommer ind i organisationen har brug for at

skabe en mening om, hvorfor jeg er her, og

hvorfor bliver jeg ved med at være her. Og

de har vidt forskellige puslespil, hvor den brik

skal passe ind,” konkluderer Tine Murphy.

TINE MURPHY er ph.d. og underviser ved CBS i København.

Hun har forsket i bl.a. i narrativ identitetsdan-nelse, meningsskabelse (sense making, en teori om hvordan vi giver mening til oplevelser), unge og frivillige organisationer. Afsluttede i 2006 ph.d. om unges konstruktion af fællesskab og identitet i frivilligt arbejde.

Har selv været spejder i Vejby i Nordsjælland.

( Guide )

Det er nemt at lade sig forføre af nyt glimtende grej. Men der er flere gode historier, færre brugte ressourcer og bedre turoplevelser i at bruge sit udstyr gennem mange år, optimere og reparere det el-ler sælge det videre til andre. Wide har samlet tips og tricks til alt fra behandling af dit grej, til reparationer, og hvordan du kan sælge det videre eller købe brugt grej af andre.Tekst og foto: PETER TRANEVIG

1 LYNLÅSPOSE Enkel, vandtæt og giver overblik over indhold.

2 LIMSuper allround lim til fleksible materialer som underlag, jakker og sko.

3 SIKKERHEDSNÅLEVejer ingenting, men er perfekte til at udgøre nødknapper eller lign.

4 STIKSPÆNDEMange ting kan fikses med andet grej, men et stikspænde, der går i stykker, er svært at erstatte og essentielt for fx bærekomforten på din rygsæk. Denne type er lavet med en skruer, der nemt går ind dér, hvor en rem har fastsyet løkke.

5 NYLONSNOREt par meter tynd nylonsnor er en slags multi-tool - alt fra bardun til bælte kan fikses.

6 GAFFAEn stump gaffatape kan klare det meste. Vær dog varsom med at bruge det på beklædning, da det kan være vanskeligt at få mere perma-nente lapper til at sidde godt bagefter.

7 STRIPSGode til at holde ting sammen og skabe pres.

8 FINGERBØLHvis sygrejet skal frem, og den store nål skal reparere rygsæk eller lign., så er et fingerbøl godt til at presse nålen igennem.

9 NÅLEEt godt, men simpelt udvalg af nåle med stort nåleøje og en række knappenåle, der kan samle større flænger og klare en vabel eller få en splint ud. Tag et godt udvalg med – de vejer ingenting.

10 VOKSET TRÅDStærkt og godt til reparationer, der skal holde i kraftigt materiale.

11 SYTRÅDGodt til mindre syarbejde i tyndere materiale.

12 REPARATIONSTAPEKlistrer på kunststoffer og er uundværligt som et mere permanent alternativ til gaffa. Bruges på alt fra jakker til soveposer og telt.

13 RENSESERVIETNødvendig for at få reparationstapen til at sidde godt.

14 MULTITOOLTang og saks er de vigtigste funktioner til reparationer. Vejer lidt, men er det hele værd, når der skal fikses ting og sager.

15 TELTSTANGRØRSimpelt men stærkt aluminiumsrør til at fikse en knækket teltstang på tur.

Her er et bud på, hvordan et godt allround kit kan se ud:

Reparation af udstyr på turVejrudsigten er tjekket, gearet pakket, turkammerater-ne klar og forventningerne i top. Men inden du drager af sted, er det en god idé at pakke et godt reparations-kit, der kan klare de mest basale reparationer, når du er af sted. Det fylder og vejer næsten ingenting, men kan gøre en kæmpe forskel på en god eller dårlig tur. Et godt allround-kit indeholder materialer til at repa-rere beklædning, rygsæk, sovepose og telt.

5 SHADES OF GLUENår du skal samle dit eget kit, er det primært valget af lim, der kan være en overvejelse værd, da lim ikke bare er lim. Der findes mange forskellige typer af reparationslim. Her er en oversigt over de fem mest normale typer lim i forhold til reparationer på tur:

Sekundlim: Rigtig godt til reparation af hård plastik som briller eller lign., men bliver som regel stift og hårdt, så det fungerer ikke så godt til reparationer, hvor der er brug for fleksibilitet og stræk.

Seam Grip: Ultra allround lim, der kan klare det meste. Fra at lappe din hardshell-jakke til at tætne dit liggerunder-lag. Hvis du kun skal have én lim med, så er den et godt bud.

Aquaseal: Til reparation af gear til vandaktivitet; våddragt, gum-mibåd, gummistøvler og lign.

Freesole eller Shoe Goo: Det kan være rigtigt svært at selv udføre reparationer på vandrestøvler eller løbesko, men med denne

limtype og en stump gaffatape til at skabe pres kan du fikse langt de fleste reparationer.

Sil Net: Hvis du skal tætne sømmen på dit silikone-tarp eller -telt, så er dette løsningen. Silikonelim er det eneste, der fungerer på silikonebehandlede materialer. NÅL OG TRÅDJa, denne gennemgang erstatter ikke dine evner som syerske, men giver et par råd om valg af nål og tråd til forskellige typer af reparationer: • Hvis du skal sy i kraftig nylon eller gennem flere lag,

så vælg nylon, vokset tråd eller tandtråd.• I tynde materialer som fx ripstop må tråden ikke

være for kraftig, da den så kan skære gennem materialet. Her kan du med fordel bruge bomulds-/polyester-tråd.

• Brug kun dobbelttråd, hvis du skal sy en knap i – el-lers laver du blot større huller, end du har behov for.

• Brug korte længder af tråd. Så har du bedre styr på tråden, og det er nemmere for dig at stramme til.

• Tag et udvalg af nåle med på tur. Det vejer ingenting, men er uundværlige, når de skal bruges.

• Brug broderinåle – de har langt større nåleøje og er dermed nemmere at tråde.

GAFFATAPENok den mest udbredte ven i nøden. Der er ikke den reparation, gaffatape ikke har udført på tur. Det er nemt, det er hurtigt, og det er effektivt. Der er dog et men: Hvis tapen får lov til at arbejde sig ind i ma-terialet, bliver det sværere at få fjernet og repareret ordentligt, når du er hjemme fra tur igen. Fx er det næsten umuligt at sy gennem gaffatape, uden at tråden klistrer til.

NÅR UHELDET ER UDENår dit grej går i stykker på tur, så er der tre simple råd, der øger succesraten for en god reparation betragteligt:

1. Sæt tempoet ned. Sæt dobbelt så lang tid af til reparationen, end du regner med det tager.

2. Hav det rette grej klar og en plan for, hvordan du vil lave reparationen.

3. Mål to gange, klip én.

BRUGT UDSTYR


1

2

3

4

5

6

8

9 1011

12

15

14

7

13


Hvis du savner inspiration eller konkrete tips til, hvordan du udfører en reparation, så er her to gode bud på websites, hvor du kan få råd og vejledning til en helt række forskellige reparationer: www.ifixit.com www.patagonia.com/eu/enDK/worn-wear/

Køb og salg af brugt grej

Der er et kæmpe udbud af brugt udstyr at finde på

nettet. Det er ofte nemt at gøre en god handel, men

der er nogle tommelfingerregler, du kan bruge til at

gøre din næste handel til en god oplevelse.

• Gør dit behov klart, inden du bevæger dig ud på

jagt. Hvad skal du bruge, til hvad, hvor ofte og

hvorhenne?

• Hav en bred smag. Udbuddet af brugt udstyr kan

variere, så du har ikke så mange muligheder og

farver at vælge imellem som i en butik, men hvis

du har en række alternative modeller i kikkerten,

kan det oftest lykkes at finde noget, der fint mat-

cher dine behov.

• Gå i dialog med sælgeren. Hør mere ind til brug,

købsår og opbevaring. Det er i dialogen med sæl-

ger, at du både kan få afklaret konkrete spørgsmål,

men også få en god fornemmelse for sælger.

• Aftal betaling og vilkår for evt. at sende beklæd-

ning tilbage, hvis det ikke passer i størrelsen. Mest

sikkert er det at tage ud og prøve det på inden

køb, hvis du er i tvivl om størrelsen.

• Vandtætte Goretex-jakker og telte kan være svære

at gøre vandtætte igen, så hvis telt eller jakke

ikke er vandtæt ved køb, så kig efter et bedre

alternativ.

• Køb et sted, hvor sælgeren er offentlig – Facebook

eller dba.dk er to steder, hvor du har mulighed for

tjekke sælgers profil.

• Lad være med at skambyde på udstyr.

SALG AF BRUGT GREJ

• Rengør det udstyr, du vil sælge.

• Tag nogle gode billeder af det udstyr, du vil sælge.

Undgå fabriksbilleder – de viser ikke den vare, du

vil sælge.

• Lav en annonce, der ikke oversælger varen. Hvis

du har brugt dit udstyr i fire uger, så lad være med

at skrive to. Karmapolitiet holder også til på nettet.

• Prissæt det efter markedet. Se omkring på nettet,

hvad andre sælger lignende udstyr for, og sæt

derefter din pris. Gør evt. op med dig selv, hvad

der den mindste pris, du vil sælge for.

• Gå i positiv dialog med potentielle købere, men

det er ok at afvise skambud.

• Skriv altid dine salgsbetingelser i forhold til beta-

ling og forsendelse. Mobilepay gør det nemt og

hurtigt at sikre penge før afsendelse.

• Send udstyret med det samme. Køberen sidder

og venter med forventningens glæde i den anden

ende.

GODE STEDER FOR BRUGT

FRILUFTSUDSTYR:

Facebook-gruppen:

Frilufts Loppemarked "One man's trash is another

man's treasure"

opdagverden.dk

outsite.org

DBA.dk

guloggratis.dk

Hvis du ikke har lyst til at sælge dit grej direkte vi-

dere til næste bruger, men tænker, at det stadigvæk

kan bruges og gøre gavn for andre, så har Spejder

Sport et godt alternativ. Konceptet hedder “Giv

dit grej nyt liv”, hvor du kan donere dit brugte grej

til Kirkens Korshær, der så sælger det brugte grej

videre til gavn for samfundets marginaliserede og

nødstedte mennesker, deriblandt ensomme, hjem-

løse, psykisk syge og misbrugere.

Behandling af udstyr

Ja, nu er der stor sandsynlighed for, at du får

stemmen fra din mor i hovedet, når du læser den

følgende sætning: Når du er hjemme fra turen igen,

kan du forlænge dit udstyrs levetid betragteligt

ved at pakke det ordentligt ud, vaske det, der skal

vaskes, tørre det, der skal tørres, og opbevare det

korrekt frem mod næste tur.

VASK

Den hurtigste måde at forkorte dit udstyrs levetid er

ved at vaske det forkert, for meget og for lidt. Det

er typisk to kategorier af udstyr, hvor du skal have

brillerne ekstra godt pudset i forhold til at få det

vasket rigtigt.

ULD

Ja, det kan lyde mærkeligt, men vask det ikke for

meget. Meget uld kan genopfriskes ved god luft-

tørring. Selvfølgelig kan der være tidspunkter, hvor

det er nødvendigt at vaske, og her er det vigtigt,

at du følger vaskeanvisningen. Generelt skal du

bruge et specialprogram på vaskemaskinen eller

håndvask. Lav temperatur, oftest 30-40 grader, og

et specielt vaskemiddel til uld uden enzymer, så du

bevarer uldens gode egenskaber. Hvis du får pletter

på dit undertøj, kan du prøve at fugte pletten med

uldvaskemiddel og lade det virke et par minutter, før

du vasker tøjet som normalt ved hjælp af et uldva-

skemiddel og et uld- eller håndvaskeprogram.

Husk, at uld aldrig bør lægges i blød, og det vil blive

ødelagt af klorbehandling!

VANDTÆTTE OG ÅNDBARE MATERIALER

For at din hardshell-jakke eller -bukser fungerer

optimalt, er det vigtigt, at du vasker og imprægnerer

dem regelmæssigt, da de ellers, hvad enten den er

med coating eller membran, ikke vil kunne ventilere

så godt. Hvis der kommer til at sidde for meget

vand i ydermaterialet, kan diffusionen af dampen

nemlig ikke foregå i samme omfang, som hvis

ydermaterialet er imprægneret og dermed vandaf-

visende. Der er snak om, at en uimprægneret jakke

ventilerer op til 80-90% dårligere end en, der er im-

prægneret. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at

du bruger de rigtige vaske- og imprægneringsmidler

til at behandle din jakke. Se den info, der følger med

jakken, spørg i butikken eller tjek producentens

hjemmeside.

OPBEVARING

Særligt to stykker grej er særligt sensitive over for

forkert opbevaring: Telt og sovepose.

TELTET

Teltet skal altid tørres, når det kommer hjem fra tur.

Ud med det med det samme, og få det luftet, til det

er tørt. Hvis det har været i regnvejr eller er fugtigt

fra morgendug, så er der næsten med garanti også

kommet blade, jord, sand eller lignende med. Tør

det af med en fugtig klud, så det ikke slider unødigt

på din teltdug. Når du pakker teltet sammen, så

sørg for, at pakposen er åben, så teltet kan komme

af med evt. restfugt.

SOVEPOSEN Når du kommer hjem fra tur, skal du ryste og

"kramme" den godt og grundigt, så du får al det fug-

tige luft ud af den. Dertil er det en god idé at lyne

den helt op og lægge den i solen med indersiden

opad, så de sidste vandmolekyler fordamper. Når

posen ikke er på tur, skal du opbevare den i en stor

pose/sæk, hvor den ikke bliver komprimeret og kan

justere luftfugtigheden med det omgivende miljø.

Det forlænger dun og fibers evne til at løfte sig og

binde luft

( Guide )

TIL SALG


GearnewsAVANCERET, SIMPELT OG SYRET.WIDE BERETTER OM DE NYESTE LANDVINDINGER FRA GEARFRONTEN

Dit eget fyrtårnDette lille fyrtårn er en moderne fortolkning af den klassiske fla-germuslygte. Sol og håndkraft sikrer, at du både har lys og opladermulighed på tur. Pæren lyser op til 250 lumen, men kan justeres til mere hyggeligt niveau med lysdæmperen. Alt afhængig af brugen, så er der power til alt fra 2,5 timer til et par døgn. Vægten er 500 gram.Se mere på goalzero.com

Retrovarme med stilFleecetrøjen har siden 80’erne været en fast bestanddel af de flestes friluftsgarderobe, og en model har opnået ikonisk karakter - Snap-T fra Patagonia. Den model har ikke ændret sig i form og udtryk siden den ramte marked i 1985. Samme lukning, samme lomme og samme anorak-form. For at fejre 30-års jubilæet har Patagonia udviklet en eksklusiv serie af trøjer, der ud over fleece også kombinerer forskellige materialer som Primaloft og dun. Den viste model er en kombina-tion af fleece og Primaloft. Se det fulde udvalg på: Patagonia.com

Turkøkken royaleJetboil er kendt for sine lette og hurtige brændere, der pas-ser perfekt til nemt og hurtigt varmt vand på tur, men ikke er skabt til større madkunst på tur. Det gør det kommende Genesis Basecamp 2 op med. Her kommer Jetboil med deres bud på et kompakt og effektivt køkken til større grupper på tur. De to større brænderenheder klappes nemt sammen og passer ind i den medfølgende 5-liters gryde. Hvis I er endnu flere på tur, kan der kobles yderligere en enhed på, så I har fire blus samlet. Når der er fyret op, varmer den en liter vand på 3 minutter. Køkkenet kommer på markedet i januar, så den danske pris er endnu ikke oplyst.Se mere på jetboil.com

Altid på stikkerneTurstolen er overskudsturens behaglige krydderi, når der skal hygges i lejren, læses og lægges planer for næste dag. Leki er kendt for deres vandre- og skistave, men nu har den tyske producent kastet sig over lette og stabile stole til turbrug. Stolen er enkel at sætte op og i modsætning til mange andre bud, er den stabil, når samlet. Man sidder relativt lavt i den, så den er ikke lavet til at sidde ved højbords. De laver to modeller, lillebror Breeze og storebror Chiller. De vejer hhv. 1 og 1,3 kilo. Se mere på leki.com

Rap på fjeldfødderneSiden Adolf Dassler startede Adidas i 1949 har de tre striber været synonym med fodbold og de rustrøde atletikbaner. Men nu har de kastet deres viden om bl.a. sko ind fremstilling af outdoorsko i deres Terrex-linje. Den viste model hedder Solo, og er en allround approach-sko, og er bl.a. udstyret med Stealth-gummi og klatrefront, så den kan hjælpe dig, selv når terrænet bliver stejlt. Samtidig beskytter den ekstra gummi i front dig mod slag fra sten og rødder, når du går. Og dømt efter de første anmeldelser af denne sko, så er det absolut en spændende ny spiller på outdoormarkedet.Se mere på adidas.dk


38 WIDE • JUNI 2015

Tekst: HELENE KRISTINE HOLST

Foto: NIKOLAJ BRUNNICH

Nynne Bjerre Christensen er vært på DR2 programmet Deadline, hvor hun vender verdenssituationen med sine gæster. Ved siden af det kører hun motorcykel, er medlem af Kvindelige Eventyreres Klub og har været på tre Grønlandsekspeditioner. Wide mødte

hende til en snak om det at være et stærkt individ og samtidig skulle indgå i et fælleskab.

Ja, her er lidt rodet, sådan er det, når man har

fire børn,” siger Nynne Bjerre Christensen

hurtigt, mens hun laver en kop kaffe og tager

os med ud i haven, hvor børnenes legetøj

ligger hulter til bulter og optager det meste af

græsplænen ved villaen i Hellerup, hvor mange

kollegaer fra mediebranchen også er naboer. Hun har afsat

tre timer til interviewet, men det skal slutte klokken 15, for der

skal hun hente de tre mindste børn.

Det er hendes fridag, og hun prioriterer de timer, hun har

uden for Deadlinestudiet, på tid med sine børn.

Sådan har fritiden dog ikke altid set ud. Børnene er først

kommet til de sidste ti år, og før dem blev tiden brugt lidt an-

derledes. Nynne Bjerre Christensen har løbet fem maratons,

kørt søndagsfirehjulsræs, erhvervet sig et motorcykelkøre-

kort og taget på flere eventyr – heriblandt en tur i en kas-

sevogn til Kairo.

“Planen var egentligt fra København til Kairo, men det

viste sig, at vi ikke kunne få bilen med ind i byen,” fortæller

hun om sit eventyr efter gymnasiet. Nynne Bjerre Christen-

sen kan godt lide biler, så en bil skulle det være og ikke

flybilletter eller interrail.

Siden har eventyr-CV’et blandt andet talt tre Grønland-

landsekspeditioner. Den første da Nynne Bjerre Christensen

var tyve. Hun proklamerede til sin tidligere kørelærer, der

planlagde en ekspedition, at:

“Hvis han ville have en kvinde med, så var jeg klar.” Det

ville han, og tyveårige Nynne Bjerre Christensen tog en må-

ned til Grønland og blev udfordret på flere parametre. Hun

beskriver landet som råt og ubarmhjertigt og kunne godt

forstå, at ingen længere boede i de områder, ekspeditionen

gik til. Det var ikke for mennesker.

Især på den første ekspedition var det hårdt: ”Det var

et meget stort chok. Jeg var ved at skide i bukserne. Det

psykologiske overtag havde jeg overhovedet ikke den første

uge. Men det lærte mig også, at jeg kunne psyke mig selv til

rigtigt meget. ’Jeg kan jo bare gøre det, ikke?’ Men det var

en tung hurdle at komme over.”

Eventyrlyst i blodet“Det ligger lidt til familien,” siger hun om sin eventyrlyst. Både

hendes far og onkel tog på adskillige eventyr. De havde hen-

tet inspiration fra deres onkel, Jens Bjerre, som ifølge Nynne

Bjerre Christensen var en rigtig eventyrer fra dengang, der

stadig var hvide pletter på landkortet.

“Der er et billede af ham, hvor han sidder ved siden af sin

( interview )“dårlig chef

Jegville

være

en meget

NYNNE BJERRE CHRISTENSEN Født den 17. februar 1975

Uddannet journalist med master i European Studies fra King’s Col-lege i London

Siden 2005 vært på Deadline på DR2

Har som journalist rejst og skrevet om konflikter i bl.a. Filippinerne, Sri Lanka og Libanon

Er medlem af foreningen Kvinde-lige eventyreres klub

guide, der har fået skåret hjertet ud,” siger

hun og gengiver onklens kommentar:

“Ja, det var jo noget skidt, han skulle

sgu ikke have været med der, han var den

forkerte stamme, men det vidste jeg sgu ikke,

han var,” griner Nynne Bjerre Christensen.

“Han har dokumenteret de mest sindssyge

ting.”

Eventyrlysten har Nynne Bjerre Christen-

sen ikke kun udfoldet i form af sine rejser. I

garagen står et mere dagligdags eventyr. En

motorcykel.

Det tohjulede motorkøretøj blev første

gang erhvervet, da Nynne Bjerre Christensen

var ung praktikant på Berlingske.

“Det var en eller anden padde, der var

gået fra mig. At blive forladt kan man jo ikke

gøre noget ved, det er en frustrerende situa-

tion, så i stedet må man handle sig ud af det.

Distrahere sig selv med nogle andre ting.” Og

det gjorde Nynne Bjerre Christensen så. Fik

et motorcykelkørekort, købte en motorcykel

og kørte til Frankrig.

“Du ved. Videre, væk. Der var lige noget,

som skulle ud af blodet. Det handler vel også

om mit frihedsideal. At jeg vil erobre magten

over min egen tilværelse,” siger hun. ”Jeg er

forresten ved at tage et nyt kørekort lige nu

til en stor trailer. Jeg har ikke hest mere, men

den er praktisk at transportere ting i,” skyder

hun ind.

Senere solgte hun motorcyklen, men for et

par år siden skulle den ind i billedet igen.

“Jeg havde fået tre børn over fire år, og

så var det jo klaret. Så tænkte jeg, at i stedet

for at blive sådan en gammel krage på 50

år, som nu ville køre motorcykel igen, og så

kører man ind i et vejtræ og bliver slået ihjel,

måtte jeg hellere lige få fat i det, inden jeg

bliver alt for rusten.”

Resten af Nynne Bjerre Christensen

ordstrøm drukner pludselig, da et lyntog

suser forbi os lige ved siden af haven. Helt

upåvirket fortsætter hun og forsøger roligt at

overdøve suset:

“Jeg var forberedt på, at jeg kunne sætte

mig op og tænkte, at det turde jeg ikke mere

efter at have fået børn,” siger motorcykelen-

tusiasten.

“Men jeg synes, det var skide sjovt,” griner

hun.

“Man skal køre med selvtillid og overbevis-

ning, når man kører motorcykel for at placere

sig rigtigt i trafikken. Hvis man er nervøs,

så kører man ikke godt, vel?” siger hun og

kigger spørgende. Snakken om motorcyklen

fortsætter, og det er der måske en grund til:

“Det er stadig meget identitetsskabende at

køre på motorcykel – især som kvinde. Altså

nærmest som om, jeg var lesbisk. Så ville folk

sige, at der går Nynne, hun er lesbisk. Nu

siger de, der går Nynne, hun er motorcykel-

list. Det er virkelig noget, folk bider mærke i,

hvilket jeg synes er mærkeligt. For forfaen’, vi

har haft stemmeret i 100 år, ikke?” siger hun.


Samtidig indrømmer hun, at motorcyklen siger

noget om den frihedstrang, hun føler.

“Det er en fornemmelse af frihed, som er

meget regulær. Altså hvis man sidder i en kø

på den tyske autobahn eller i København,”

fortæller hun.

Bare løs dine problemerLigesom den store motorcykel i garagen op-

tager det meste af pladsen, lægger man også

hurtigt mærke til børnelegetøjet rundt omkring

i huset og overalt på græsplænen.

“Mit liv har virkeligt ændret sig meget, men

jeg synes ikke, at man nødvendigvis skulle

smide alting over bord. Der var nogle ting,

man godt kunne holde fast i, og det synes

min mand heldigvis også. Han har blik for, at

der skal være nogle ventiler rundt omkring,”

fortæller hun og nikker i retningen af bilerne,

der står ude på gaden. Det er Nynne Bjerre

Christensens samling, som manden ikke

blander sig i.

“Ja, det er jo ikke prangende lige nu, men

jeg har faktisk lige budt på en i dag. Det kan

sagtens ske, at min mand kommer hjem, og så

har jeg købt en ny bil,” siger hun.

Trangen til frihed i form af køretøjer kan må-

ske også findes i Nynne Bjerre Christensens

DNA, eller i hvert fald fra hendes opvækst.

Selvom faderen var eventyrer, var hans daglig-

dag lidt mere nede på jorden, hvor han havde

en tomatfarm, som Nynne Bjerre Christensen

voksede op på.

“At være 18 år på en cykel uden køretøj på

landet, var bare pinsomt. Der kom fem busser

i døgnet. Det står for mig som en åbenbaring

at få kørekort,” siger hun. ”I dag skal jeg ikke

diskutere. Jeg køber selv og betaler selv de

biler, jeg kører i. Det er dejligt.” Hun smiler.

Frihedstrang var dog ikke det eneste,


tog med sig fra landet. Her

lærte hun også, at man

skulle arbejde for tingene

og aldrig fik noget serveret.

“Vi blev oplært med,

at vi kunne alt, men vi

måtte skabe det for os selv.

Samtidig måtte vi lære at

klare os selv. De var meget

hårde med arbejdsdisciplin.

Man skulle arbejde og sam-

tidig få gode karakterer.

Det var egentligt ikke

legitimt at sidde stille.”

De til tider lidt for høje

krav har dog medført, at


i dag er god til at forfølge

sine mål og udrette sine

ideer, mener hun.

“Det der med at handle

mig ud af tingene, ligger

mig ikke fjernt,” siger hun.

”Udtrykket jeg kan ikke overskue det, har jeg

valgt ikke at bruge. Det er der så mange, der

bruger, og hold nu op, det kan du godt,” slår

hun fast.

“Det bliver brugt som en måde at fralægge

sig ansvaret for sit eget liv eller få andre til at

overtage ansvaret. Der er gået inflation i det.” I

stedet er det hele er mere ligetil.

“Man skal bare løse sine problemer. Man

skal lige nå at tænke efter, om man faktisk har

gjort, hvad man kunne for at løse et problem,

før man bruger det udtryk. Man er jo selv an-

svarlig for, at man er havnet i en situation med

for mange ting.”

Løsningen er at sige fra, mener Nynne

Bjerre Christensen. I øjeblikket laver hun ikke

andet end at passe sit arbejde og sine børn.

“Du kan ikke også en hel masse om

aftenen, hvis du har tre små børn. Så jeg går

kun ud, hvis jeg kan få dem med. Der er nogle

enormt klare prioriteringer i mit liv.”

Dette lyder måske ikke som det mest frie liv

for en kvinde, der ellers fremstår som lidt af en

frihedsjunkie.

”Det er da en frihedsberøvelse, helt klart, men

jeg har jo selv valgt det.”

Hold nu kæft, NynneFlere af Nynne Bjerre Christensens rejser og

sportsgrene har det til fælles, at de er meget

selvstændige og individualistiske.

“Jeg kan jo mægtigt godt lide andre

mennesker. Men jeg har det også meget

fint i mit eget selskab. Jeg har ikke på den

måde behov for at blive bekræftet af andre

mennesker. Jeg stoler ret meget på min egen

beslutningskraft,” siger hun.

“Livet er ikke så farligt. Vi kan bare købe

et sommerhus, for vi kan da bare sælge det

igen. Det skal nok gå,” siger hun, mens endnu

et lyntog drøner forbi, så kaffekopperne ryster.

Hun fortsætter dog roligt:

“Jeg har bare en naturlig selvtillid,” siger

hun. Måske er det også derfor, der ikke hæn-

ger nogle medaljer eller trofæer fra de mange

maratons eller motorræs. Det ville virke under-

ligt, synes hun.

Hun husker dog, at selvtilliden også har

inkasseret nogle hug.

“Tilbage i gymnasietiden lærte jeg også,

at det ikke altid var mig først, og at det ikke

altid var mig, der havde ret. Det var vigtige

opdagelser,” smiler hun.

“Der var klassekammerater, som sagde, at

nu skulle jeg altså lige holde min kæft og lade

være med at nedgøre, hvad de sagde. Det

lærte mig at skrue lidt ned for charmen.”

Selvom Nynne Bjerre Christensen i rollen

som vært på Deadline har det endelige ord,

er hun ikke interesseret i at styre hele skuden,

med alt hvad det indebærer.

“Jeg har altid tænkt, at jeg ville være en

meget dårlig chef. Jeg har ikke haft en trang til

at være redaktør eller chef, jeg ville ikke egne

mig godt til det. Jeg ville stille de samme krav

til mine medarbejdere, som jeg stiller til mig

selv. De ville være disharmoniske.”

Derfor påpeger hun også, at hun ikke har

noget officielt personaleansvar som Deadline-

vært.

“Jeg ville heller ikke kunne holde ud at

høre om alt deres bavl. Så har de ondt i ma-

ven, så har de kærestesorger. Jeg er ligeglad,

kom nu bare i gang med at arbejde,” griner

hun.

Tidligere var det værten, der stort set stod

for hele programmet, men det har ændret

sig i dag, og det passer den selvstændige

frihedsjunkie fint.

“Jeg har ikke noget imod at arbejde i

teams. Jeg synes, det er fedt, at vi er flere om

træffe beslutningerne. Så på den måde er jeg

ikke egenrådig. Jeg kan sagtens sige, at jeg

ikke ved, hvad vi skal gøre og så spørge de

andre til råds,” siger hun. Nu er klokken blevet

15, Nynne Bjerre Christensen skal hente sin

børn og tilbringe tid med dem, inden den

næste vagt på Deadline starter.

”Vi blev oplært med, at vi kunne alt, men vi måtte skabe det for os selv. Samtidig måtte vi

lære at klare os selv. De var meget hårde med arbejdsdisciplin. Man

skulle arbejde og samti-dig få gode karakterer. Det var egentligt ikke

legitimt at sidde stille.”

( interview )


NYNNE BJERRE CHRISTENSENMUGGEN PÅ:

?#@*&%!

Tekst: HELENE KRISTINE HOLST Foto: ALL OVER PRESS

Når man er så eventyrlysten,

hvordan kan man så finde glæder i

hverdagen med børn og arbejde?

Det hedder bare at blive ældre. Det

er en nødvendighed, hvis man vil

have børn. Hvis man tror, man kan

det samme som før, bliver det for

besværligt. Verden er der jo stadig,

men man kan godt sætte nogle ting

på standby. Nu er det børnene, der

er vigtige, så kan mine andre priorite-

ter få plads senere. Og når man er i

30’erne, har man jo oplevet meget.

Er det ikke en kedelig afslutning på

en eventyres liv, at du nu har fast

arbejde og hus i Hellerup?

Jeg er jo heller ikke død endnu. Jeg

regner med, at livet har sine forskel-

lige faser. Når jeg snakker med de

gamle erfarne kællinger i eventyren-

des klub, siger de, at jeg bare skal

tage det roligt. Sådan nogle faser i

livet har vi alle.

Du siger, at du elsker friheden i

en bil og motorcykel, men er du

virkelig fri, når du er afhængig af

materialistiske goder?

Jeg har aldrig set materialisme som

et problem i forhold til frihed. Penge

giver da frihed og mulighed for at

gøre nogle ting, som andre ikke kan.

Der er også en frihed i at tjene penge

og have ting, men jeg ville også godt

kunne leve uden.

Omkring begrebet ”jeg kan ikke

overskue det”, siger du, at ”det kan

man godt”. Er det ikke lidt letkøbt

for en ressourcestærk kvinde som

dig at sige?

Jo, men det er jo også et personligt

afsæt, jeg tager det fra. Jeg burde

kunne overskue ting.

Jeg prøver bare at lade være med at

sige det som en psykologisk øvelse.

Det kan andre jo også prøve.

Ikke at kunne overskue noget, bliver lidt

noget, man siger, i stedet for at se på,

hvad der stresser.

Jeg kan mere end jeg tror, og det tror

jeg også om andre.

Du siger, at man skal handle sig ud af

det, men er det ikke blot at løbe fra

problemer eller følelser?

Jo, men nogle gange leder man efter

noget for at gøre smerten mindre. Og så

er det rart at kunne gøre noget for sig

selv. Og så er det I virkeligheden at løfte

blikket og gøre noget andet end at kigge

ind i navlen. Jeg kan jo bare godt lide at

gøre noget med min tilværelse. Derfor

kan jeg godt lide at handle. I stedet for at

vente på at ting sker af sig selv.

Du siger, at ”livet ikke er så farligt, man

kan bare købe et sommerhus og sælge

det igen,” er det ikke lidt en kliche, fra

en kvinde, der bor i Hellerup?

Jo jo, men det er et personligt udtryk, og

jeg har jo arbejdet for det.

Og beslutningerne behøver ikke at være

definitive, der er bare faser, og der kan

være en omskiftelig periode. Vi skal

ikke være bange for at vende tingene

på hovedet. Min mand og jeg overvejer

også jævnligt vores prioritering, arbejder

vi for meget, bor vi det rigtige sted. Man

må godt forholde sig kritisk til livet.

Da jeg var 20 foragtede jeg middelmå-

dighed og forstæder. Jeg troede, alle

tænkte ens der. Nu kan jeg se, at det

bare er nemmest, og hjerneaktiviteten

her behøver ikke at være forudsigelig,

selvom det kan se sådan ud.

Pointen er, at jeg er meget tilfreds, hvor

jeg er, så det ville være åndsvagt at

smutte fra det. Lige nu. Men det betyder

ikke, at jeg har glemt mit afsæt.

Hvis alle var individualister som dig,

hvordan ville verden så fungere?

Det håber jeg ikke, at jeg nogensinde

finder ud af!

Jeg føler mig ikke umusikalsk overfor

andres behov. Jeg er ikke asocial. Jeg

synes bare ikke, at det gør noget, at folk

stikker lidt ud og stikker næsen frem.

Men jeg synes nok, jeg er i stand til at

føle empati. Jeg tror selv, jeg ville være

en glimrende statsminister, men jeg

håber ikke, vi skal opleve det.

Muggen på er magasinets bitre indlæg. Det er her, vi tillader os at stille de uhøflige spørgsmål og give hovedpersonerne mu-lighed for at tage til genmæle. I denne udgave er det journalist og Deadline-vært Nynne Bjerre Christensen, vi har set os mugne på.

“Jeg tror selv, jeg ville være en glimrende stats-

minister.”


kalenderOKTOBER - NOVEMBER

Bliv en del af et fantastisk netværkHar du mod på at gøre en forskel? Har du lyst til at inspirere og udvikle børn og unge? Så tjek dds.dk/debat/jobboersen. Her finder du spændende frivillige lederjobs i Det Danske Spejderkorps nær dig.

O K T O B E R

JUNIORLEDER 2 - SPEJDERMETODEN I ØJENHØJDE30. OKTOBER 2015Juniorspejderne har en masse færdig-heder, som de gerne vil sætte i spil. På kurset skal dine sættes i spil. Der er fokus på, hvordan du kan arbejde med spejdermetoden i øjenhøjde med dine spejdere.Mere info: move.dds.dk

TROPSLEDER 2 - PATRULJELEDER I PL-PATRULJEN30. OKTOBER 2015Det er for ledere med nogle års erfaring, og kurset tager udgangs-punkt i de succeser og udfordringer, deltagerne selv har oplevet.Mere info: move.dds.dk

BLÅT MEDLEM - ERFARINGSKURSUS25. OKTOBER 2015Kursustilbud til personer, der arbejder særligt med kontingent og regnskab i vores medlemssystem Blåt Medlem.Mere info: move.dds.dk

N O V E M B E R

MIKRO 1 – PATRULJENS VÆRKTØJSKASSE6. NOVEMBER 2015Sammen med andre mikroledere skal du opleve, opfinde og udfordre de gode ideer og det gode spejderliv for mikroer og deres ledere. Mere info: move.dds.dk

KORPSRÅDSMØDE 201514.-15. NOVEMBER 2015På Korpsrådsmødet den 14.-15. november er det tid til at stille op, tage del, gøre indtryk og sætte aftryk. Korpsrådsmødet er spejdernes fejring af demokratiet. Det er her, vi udstikker kursen for vores fælles bevægelse og tager stilling til, hvilke tiltag vi tror på, skaber rammerne for det bedst mulige spejderliv.

I år er det igen valgår – 14 håbe-fulde kandidater er klar til at kæmpe om de 12 pladser i den kommende korpsledelse, og en række lov- og beslutningsforslag ligger og venter på at blive debatteret og sendt til afstemning. Mere info: dds.dk/korpsraad2015

Foto: FREDERIK A. ROM

Vinterfjeldkursus 2016 - NorgeDato: 4.-13. marts 2016 – forweekend: 22.-24. januar 2016

Tag favntag med vinterfjeldets bidende kulde og snefyldte skråninger. Få udfordret dine fysiske og mentale grænser på en uforglemmelig rejse på højfjeldet. Formålet med Fjeldgruppens vinterfjeldkursus er at give dig forudsætninger for at planlægge og gennemføre udfordrende og sikker-hedsmæssigt forsvarlige skiture i højfjeldet.Mere info: move.dds.dk

Fjeld- og vildmarkskursus 2016 - SverigeDato: 24.-28. marts (Påsken) 2016

En sikker klassiker for alle, der drømmer om en vandretur på fjeldet, men som ikke nødvendigvis har erfaringen eller viden om, hvordan man plan-lægger sådan en tur!Mere info: move.dds.dk

Roverway 2016 - FrankrigDato: 3.-14. august 2016

Roverway er for europæiske spejdere i alderen 16-22 år. Det er et stort og unikt interkulturelt møde, der gennem eventyr vil sætte fokus på unge som vedholdende og handlekraftige europæiske medborgere.

ROIHU 2016 - FinlandDato: 20.-28. juli 2016

ROIHU er en kæmpe sommercamp, der afholdes i Finland og er arrangeret af finske spejdere. Campen, der har mere end 15.000 deltagere i alderen 12-22 år, foregår i de finske skove omgivet af smukke søer og floder.

Tjek mere om de enkelte camps og find links til den store verden her: dds.dk/international/udenlandskelejre

SPEJDERTURE UDEN FOR DANMARKS GRÆNSER I 2016Har du smag for spejder uden for Danmark?Hvis gruppen, klanen eller du selv vil ud i verden næste år, kan det være en fordel at begynde at tænke på økonomien allerede nu. Her er et par forslag til destinationer.



EVOLUTIONSLEG - NORDISK MYTOLOGI FANTASIRAMMESpejderne skal kæmpe mod hinanden om at

gå fra æg til superman.

Vejledning

I skabelsesberetningen fra den Nordiske mytologi

var der i starten det varme Muspelheim og det kolde

Nieflheim. Varmen fra Muspelheim smeltede noget af

isen, og der dannedes dråber, som tog menneskelig

skikkelse – urjætten Ymer. Af Ymers sved kom en

mand og en kvinde og heraf flere jætter. Af andre

dråber kom aserne.

Nu skal I opleve udviklingen på egen krop!

Alle starter med at være æg og går rundt mellem

hinanden og slår sig i hovedet og siger ’dok dok’. Når

to æg møder hinanden, dyster de i ’sten-papir-saks’,

og vinderen udvikler sig til næste trin, som er en

kylling, hvor man laver vinger med armene og siger

’pip pip’. Når to kyllinger møder hinanden, dyster de

i ’sten-papir-saks’, og vinderen udvikler sig til næste

trin, som er en høne og siger ’gok gok’. Dernæst øgle

– man holder den ene arm højt over hovedet som

øglens hoved og siger ’øgle øgle’, herefter bliver man

til superman og flyver ud af legen.

Variationer

Evolutionsleg med skabelsesberetningen

fra Nordisk Mytologi:

Is (fryse), vand (arme som bølger), sved (svede)

jætte (ond), as (gud og meget stærk)

Evolutionsleg med solsystemet:

lille fesen planet f.eks. Pluto ( jeg er fesen),

måne ( jeg er lavet af ost), Jorden ( jeg drejer rundt om

mig selv), gaskæmpe (prutter), solen (meget varm)

SPEJLTROLDFangeleg, der tager udgangspunkt i fantasi-rammen nordisk mytologi.

VejledningFantasiramme: Blandt guderne i Asgård bor Loke, som er halvt gud og halvt jætte. Han er både en klog og snarrådig hjælper for guderne og en spasmager, som kan tage skikkelse af både mænd, kvinder og dyr. I denne leg får I Lokes evner til at tage skikkelse af andre, når I skal frigives.

En vælges som fanger, og tæller til ti, mens de andre løber væk. Fangeren prøver nu at fange de andre. Når man bliver fanget, stiller man sig på en sjov måde, og man bliver så befriet ved, at en af de andre stiller sig på samme måde overfor én. Man har helle, mens man befrier. Når man er blevet fanget 3 gange, bliver man selv fanger og hjælper med at fange de resterende.

VariationerStåtrold: Når man er fanget, stiller man sig op med spredte ben. Man bliver befriet ved, at én af de andre kravler gennem ens ben.

Krammetagfat: Når man er fanget, står man stille og bliver befriet ved, at én af de andre giver én et knus.

Inspiration fra aktivitetsdatabasenAktivitetsdatabasen er fyldt til randen med fede aktiviteter. Wide har fundet et par af dem.

Illustration: ISTOCKPHOTO

Tjek databasen ud på: dds.dk/aktiviteter

BENNIS BAGSIDE

Documents

Wide #14 2015