Wiki som videndelings-værktøjkurser.ef.dk/mil/oversigt/Wiki_videndeling_141011.pdf · En wiki er en hjemmeside, hvor enhver ved hjælp af en browser kan oprette, vedligeholde og

Erhvervsskolernes Forlag

Wiki som videndelings-værktøj MIL – modul 3

Bo Klercke (20101813) & Helle Risager Grubbe (20101814) 14-10-2011

Anslag incl. mellemrum: 23920

Vejleder: Lars Birch Andreasen

1 Indledning

Indhold

1. Indledning ................................................................................ 2

2. Problemformulering ................................................................ 3

3. EF som arbejdsplads ................................................................ 4

4. Wiki – en kort beskrivelse ........................................................ 5

5. Begrebsafklaring ...................................................................... 6

Organisation .................................................................. 6 5.1.

5.1.1. EF som organisation .......................................... 6

Videndeling ................................................................... 7 5.2.

5.2.1. Viden og information ........................................ 7

5.2.2. IKT-støttet videndeling ..................................... 8

Modstand ...................................................................... 9 5.3.

5.3.1. Hvad er modstand? ........................................... 9

5.3.2. Hvordan kan modstand iagttages? ................. 11

5.3.3. En behavioristisk tilgang ................................. 11

5.3.4. Afrunding ........................................................ 12

6. Empirisk undersøgelse ........................................................... 13

Indledende overvejelser.............................................. 13 6.1.

Implikationer af den teoretiske forståelse .................. 14 6.2.

7. Metode .................................................................................. 15

Kombination af kvalitativ og kvantitativ metode ........ 15 7.1.

Anvendelse af log-data................................................ 16 7.2.

Interview ..................................................................... 17 7.3.

8. Afsluttende kommentarer/konklusion .................................. 18

9. Litteraturliste ......................................................................... 19

10. Bilag 1 ..................................................................................... 20

2 Wiki som videndelings-værktøj

1. Indledning Opgavens forfattere er ansat som forlagsredaktører på

Erhvervsskolernes Forlag. Forlagets intranet – en wiki – bruges som

case for opgaven..

Erhvervsskolernes Forlags (herefter EF) primære forretningsområde

er at udgive læremidler til EUD-uddannelserne. Forlaget har i 2011

ca. 40 ansatte.

I løbet af de seneste 5 år har virksomheden undergået en forandring.

Behovet for forandring er affødt af den stigende digitalisering, der

sker i bogbranchen generelt og af krav fra skolerne om mere fleksible

læremidler. For at imødekomme de udefra kommende krav har

forlaget måttet ruste sig på det digitale område. Forandringen har

dels bestået i oprettelsen af en it- og projektafdeling (nu EF Digital)

og dels i ændringer i personalesammensætningen.

En følgeændring er også, at alle ansatte i almindelighed skal vænne

sig til i langt højere grad at bruge de fordele, forskellige programmer

og tjenester kan give i hverdagen.

På det systemtekniske plan er forlagets intranet ændret fra en

webbaseret løsning til en wiki. Denne ændring er ikke sket på

baggrund af brugernes behov og/eller ønsker.

Wikien indeholder forskellige typer af information - se bilag 1.

Heriblandt et område til videndeling, der vil danne grundlag for

denne opgave. Vores opfattelse er, at mulighederne for videndeling

kun udnyttes i yderst begrænset omfang. Spørgsmålet er så:

Hvorfor?

3 Problemformulering

2. Problemformulering Hvordan kan modstanden mod videndeling vha wiki-teknologien på

et lærebogsforlag afdækkes og imødekommes, således at wikien kan

blive en nyttig og integreret del af det daglige arbejde for den

enkelte medarbejder?


3. EF som arbejdsplads EF som arbejdsplads er kendetegnet af, at en del af de ansatte ofte

er væk fra kontorerne for at mødes med samarbejdspartnere,

deltage i konferencer, besøge kunder, arbejder hjemme m.m.

Man arbejder med flextid. Det betyder, at alle ansatte ikke hver dag

arbejder fra 8-16.

Ud over hovedkontoret i Odense har EF en mindre afdeling i Valby.

Der er vores opfattelse, at der er behov for at videndele på en sådan

måde, at det kan tilgås fleksibelt.

5 Wiki – en kort beskrivelse

4. Wiki – en kort beskrivelse En wiki er en hjemmeside, hvor enhver ved hjælp af en browser kan

oprette, vedligeholde og forfatte webdokumenter og websider i

samarbejde med andre. En wiki er en moderne teknologi (web 2.0),

som muliggør, at mange brugere i fællesskab opbygger

indhold/viden. En wiki sætter grupper i stand til at organisere og

dele indhold og viden på en organisk og fri måde.1

1 http://da.wikipedia.org/wiki/Wiki


5. Begrebsafklaring I denne del af opgaven vil vi fastlægge undersøgelsens teoretiske

grundlag. Bl.a. gennem en afklaring af begreberne organisation,

videndeling og modstand.

Organisation 5.1.Qvortrup definerer begrebet organisation som et socialt system med et fælles mål eller som et særligt socialt system, som man kan blive medlem af eller miste medlemskab til.2

5.1.1. EF som organisation

EF er dels organiseret som linje/stab og dels som teams.

De enkelte teams repræsenterer flere faggrupper, og den enkelte

medarbejder indgår løbende i forskellige praksisfællesskaber. Et

praksisfælleskab er karakteriseret ved gensidigt engagement, fælles

virksomhed og fælles repertoire.3 Medarbejderne indgår i

praksisfællesskaber med henblik på at:

få et projekt fulgt til dørs

udvikle et specielt produkt

udvikle sin faglighed, eller

udvikle teamets (organisationens) portefølje

2 Qvortrup, 1998

3 Wenger, 1998, s. 117-118

Erh

verv

ssko

lern

es F

orl

ag EF Kommunikation

POD

Erhvervsskolernes Forlag

Team Gym

Team EUD

Nyt Teknisk Forlag

EF Digital

E-læring

Apps

Systemudvikling

7 Begrebsafklaring

Generelt opfatter vi ikke den samlede organisation som et

praksisfællesskab. Man kan nok tale om fælles engagement, men

fælles virksomhed og fælles repertoire er afgrænset til mindre

enheder – samarbejdsrelationer.

Systemudviklingsgruppen og e-lærings-funktionen fungerer i praksis

som (drypvise) stabsfunktioner for de øvrige teams.

Videndeling 5.2.Inden vi redegør for, hvordan vi vælger at anskue begrebet

videndeling i denne opgave, er det nødvendigt først at indkredse

begrebet. Først vil vi forsøge at præcisere hvad viden er, og om

der er forskel på viden og information. Hvis pladsen tillod det,

ville vi dernæst diskutere, hvordan vi opfatter forskellen på

videndeling og videnkonstruktion.

5.2.1. Viden og information

EF´s medarbejdere gemmer hver især på en stor mængde tavs viden,

der gennem eksternalisering4 kunne blive til eksplicit viden for flere i

organisationen.

Når mennesket via sprog og symboler ekspliciterer og eksternaliserer

sin viden, bliver den både tilgængelig for andre og for individet selv.

Den tavse viden kan være operationel viden, som er implicit og ikke-

bevidst for individet. Når mennesket udtrykker sin operationelle

viden dannes deklarativ viden, som er bevidst og eksplicit.5 Den

deklarative viden har en social realitet for andre og kan lagres som

informationer og cirkulere til andre via forskellige medier fx en wiki.

4 Nonaka, I. (1994, s. 19)

5 Steen Folke Larsen i (Bang, 2004, s. 19)

Tacit knowledge Explicit knowledge

Tacit

knowledgeSocialization Externalization

Explicit

knowledgeInternalization Combination

From

To


Viden er således ikke entydigt defineret, men vi skelner mellem

viden og informationer således, at viden er noget, der skabes og

befinder sig i mennesker, mens information er noget, der befinder

sig mellem mennesker. ”Viden er det, der er tilbage, når man har

glemt informationerne”.6

5.2.2. IKT-støttet videndeling

I flg. Holdt Christensen (herefter PHC) handler vidensdeling om: "(..) at identificere allerede eksisterende og tilgængelig viden, for derefter at overføre, anvende og evt. lagre denne viden til at løse konkrete aktiviteter hurtigere, bedre og mere sikkert end de ellers ville være blevet løst"7 Set i forhold til wikien på EF betyder det, at wikien som ikt-støttet vidensdelingsplatform skal facilitere rammerne for de tre delprocesser:

identifikation af viden

overførsel af viden og

anvendelse af viden blandt medarbejdere og ledelse8 Det skal pointeres, at PHC ser vidensdelingsbegrebet i forhold til virksomheder, der primært arbejder med faktuel viden i forbindelse med udførelsen af rutineprægede opgaver (single-loop læring). Iflg. PHC er videndeling en smartere form for læring end den erfaringsbaserede. Pointen er, at modtageren ikke skal igennem den lange proces frem mod resultatet og erkendelsen, men kan nøjes med at bruge resultatet i sit arbejde og i det store hele se bort fra processen, der lå forud. Videndeling på intranettet har på EF forskellige former. Det kan være

it-folk, der har oprettet en side med links, brugernavne og

adgangskoder til diverse sites. Det kan også være grafikerne, der har

en særlig side, hvor seneste informationer om nye funktioner i

programmer, nyindkøbte fonte, inspiration m.m. placeres. E-

læringsfolkene har også deres egen side, hvor links, informationer

om produktionskrav, sagsnumre m.m. er at finde.

6 Bang, 2004, s. 18

7 Holdt Christensen, 2004, s. 26

8 Holdt Christensen, 2004, s. 26

9 Begrebsafklaring

Imidlertid er der nogle problemer med at benytte en wiki til

videndeling på denne måde:

Wiki er af natur ustruktureret. Det kan være endog meget vanskeligt at finde de informationer, man ved findes ”et eller andet sted”.

De ansatte er ikke i tilstrækkelig grad blevet ”vænnet til” at bruge wiki´en som videndelingsværktøj. Dels har man tidligere placeret informationer af fælles interesse som tekstdokumenter i en organiseret struktur på et fællesdrev, og dels er en del af praksisfællesskaberne ikke større og mere geografisk spredt, end at videndeling i højere grad foregår uformelt hen over skrivebordene.

Informationen forældes hurtigt

Modstand 5.3.Vi vælger at definere modstandsbegrebet både ud fra en personbåret individuel modstand og fra en organisatorisk vinkel. Da vi ønsker at undersøge en eventuel eksistens af en personligt baseret modstand, tager vi udgangspunkt i modstand mod læring i Piaget’sk forstand, modstand mod akkomodation.9 Vi ønsker desuden at undersøge graden af modstand på EF. Vi har valgt at anvende Rick Maurers arbejde med modstand i organisationer,10 idet han både beskriver de mulige årsager og operationelt bidrager med forslag til metoder til at reducere modstand.

5.3.1. Hvad er modstand?

Rick Maurer beskriver baggrunden for modstanden således: ”It is a force that slows or stops movement. It is a natural and expected part of change”.11 Maurer sidestiller den organisatoriske modstand med den individuelle modstand: “Any system, whether the human body or an organisation, resists any change that it believes will be harmful.”12 Maurer opererer med tre personlige modstandsniveauer:

Niveau 1 – Jeg forstår det ikke Niveau 2 – Jeg synes ikke om det Niveau 3 – Jeg kan ikke lide dig

Niveau 1 omhandler primært mangel på information og forståelse Niveau 2 er af mere følelsesmæssig karakter. Niveau 3 er personfikseret modstand og derfor ikke nødvendigvis knyttet til forandringen i sig selv.

9 Hermansen, 2005

10 Maurer, 2010

11 Maurer, 2010, s. 34

12 Maurer, 2010, s. 34


Ifølge Maurer skal modstandsbegrebet altså opfattes som en beskyttelse, en energi og et paradoks. Modstand beskytter os mod det, vi vurderer som forkerte beslutninger taget af dem i organisationen, der i rollen som ledere bestemmer over os. Når vi yder denne modstand frigøres energi (som dem vi opponerer mod, senere kan udnytte i deres opgave for at eliminere og positivt udnytte vores modstand i deres sags tjeneste). Endelig er modstand et paradoks – en selvmodsigelse. Sidstnævnte skal i Maurers opfattelse af begrebet forstås som det forhold, at modstand kan skabe støtte “We don´t do this for its own sake, but in the belief that when enough attention and respect are paid to it, resistance can turn to support”.13 Maurers definition af modstandsbegrebet er således 3-sidet og hans budskab er, at modstandsbegrebet skal tages alvorligt, er uundgåeligt og naturligt og skal anvendes som et værktøj til at skabe støtte for de ændringer, der skal foretages i organisationen “progress without resistance is impossible..resistance is a natural part of any change..,”.14 Med udgangspunkt i Ramnarayan og Harpelunds15 udlægning af Maurers 3 niveauer for modstand, oplever vi følgende eksempler i organisationen: Niveau 1 – kognitiv modstand Her er det nok hovedsageligt de faglige praksisfællesskaber, der kommer i spil. På EF består disse typisk af 2-5 medarbejdere med nem adgang til at ”spørge en kollega”. For den enkelte kan det derfor være svært at se formålet med at bruge tid på at skrive ting ned på en wikiside. Især set i lyset af wikiens manglende struktur der gør, at det oftest er mere tidskrævende at finde information her end at spørge personen ved nabobordet. Dertil kommer, at en del information har meget kort forældelsesfrist. Niveau 2 – emotionel modstand Inddragelse af nye teknologier kræver nye kompetencer. Der er fra ledelsens side tilbudt korte instruktionskurser, men fortroligheden med nye værktøjer kommer kun ved vedholdende brug og udforskning. Implementering af én ny teknologi er nok overkommelig, men nogle medarbejdere oplever en stadig strøm af nye teknologier, der skal anvendes og dermed beherskes. Tid og lyst til træning af færdigheder er ikke i alle tilfælde til stede.

13

Maurer, 2010, s. 37 14

Maurer, 2010, s. 35 15 Ramnarayan, S. & Harpelund, C. (2010, s. 23-29)

11 Begrebsafklaring

Niveau 3 – personlig modstand Opleves heldigvis sjældent på EF.

5.3.2. Hvordan kan modstand iagttages?

Argyris16 skelner mellem single-loop og double-loop læring, baseret på Piagets teori om assimilation og akkomodation. I Piagets læringsopfattelse, foregår læring i et samspil mellem assimilative og akkomodative processer. De akkomodative processer kræver en omstrukturering eller nedbrydning af individets eksisterende skemaer og er derfor sværere end de assimilative processer. Det skyldes individets modstand mod at ændre på det eksisterende skema. Denne læringsopfattelse har Argyris overført til organisationer. I single-loop læring ændrer individer, grupper, eller organisationer deres handlinger i forhold til forskellen mellem forventede og opnåede resultater. I dobbelt-loop læring sættes spørgsmålstegn ved systemets værdier, antagelser og politikker, der oprindeligt var årsag til handlingerne. Hvis "systemet" er i stand til at se disse værdier og ændre dem, finder double-loop læring sted. Når modstanden mod wiki-platformen registreres blandt medarbejderne, er det ifølge Argyris fordi, organisationen ikke har formået at skabe betingelser, der korrigerer forholdet mellem intentionen (skabe en god læringsplatform) og resultatet (utilfredshed med læringsplatformen). Man kunne fx korrigere for ubalancen mellem intention og resultat ved at skifte til et nyt og - måske - mere velegnet system. Dette ville Argyris betegne som single-loop-læring. Problemet ved single-loop-læring er i denne forbindelse, at den nye platform også ville kunne medføre modstand. Også den ville kunne udskiftes og ny modstand ville igen kunne blive resultatet. Grunden til at EF tilsyneladende ikke løser eventuelle problemer er, at der ikke finder double-loop-læring sted, dvs. at man handler uden først at have undersøgt og forandret de "styrende variabler" i systemet.17

5.3.3. En behavioristisk tilgang

Peter Holdt Christensen repræsenterer en behavioristisk tilgang, når

han beskriver, at der bag det enkelte menneskes vilje til at indgå i

videndeling ligger et simpelt bytteforhold af enten økonomisk,

organisatorisk eller social karakter. Her skyldes modstand primært

ubalance i bytteforholdet, begrundet i jalousi, mangel på

tilstrækkelig kompensation, modstand mod forandringer eller uvilje

16

Argyris, 1992 17

Argyris, 1992, s. 248


mod andres viden.18 Han konkluderer, at motivet for at indgå i et

bytteforhold skal være større end forhindringerne.

Morten Bay skriver i Homo Conexus – Netværksmennesket19 hvilke

værdier, der generelt rangerer højest for det moderne menneske:

1. Udvikling og nye udfordringer

2. Sammenhold med kollegaer

3. Kan gøre noget for andre

4. Arbejde godt betalt

5. Ikke stressende arbejde

6. Minimal risiko for arbejdsløshed

7. Meget fritid

8. Høj prestige

Ifølge hans skala tæller sociale bytteforhold højere end økonomiske

og organisatoriske, mens den afgørende vægt ligger på den

personlige udvikling. Motivet skal dermed måske ikke, som anskuet

af PHC, findes i et bytteforhold, men mere i et nytteforhold. Der

skeles ikke til om alle bidrager lige meget, men mere til om den

tilgængelige viden er nyttig i arbejdsprocessen og til fælles nytte for

praksisfællesskabet.

5.3.4. Afrunding

Der er således mange faldgruber, når man ønsker at undersøge modstanden indenfor en organisation. Dels skal dem – her os - der undersøger organisationen have en måske ikke opnåelig selvindsigt for at forstå egne bevæggrunde for at iværksætte undersøgelsen. Dels kan det være vanskeligt at få indblik i folks bevæggrunde for at handle – og specielt ikke handle - som de gør.

18

Christensen, 2004, s. 106 19

Bay, 2009

13 Empirisk undersøgelse

6. Empirisk undersøgelse

Indledende overvejelser 6.1.Efter nu at have redegjort for denne opgaves forståelse af modstandsbegrebet, samt det videndelingsbegreb der arbejdes ud fra, skal vi til at overveje, hvordan man rent faktisk kan iagttage modstand og vidensdeling i et asynkront miljø, som wikien jo er et udtryk for. Vi kan ikke observere ændringer i deltagernes kognitive strukturer pga. fraværet af hele den non-verbale del af kommunikationen, hvor hovedrysten, korslagte arme eller panderynken alle kan være synlige tegn på modstand, men vi kan observere kommunikationen på wikien, og deraf aflede om der er tale om modstand og i givet fald hvilket modstandsniveau, der kan tolkes ud af kommunikationen. Når vi taler om synligheden af modstand i et asynkront skriftligt miljø, er ulempen, at vi ikke kan vide noget om dem, der ikke kommunikerer. Her har vi kun mulighed for at tolke måden, hvorpå tavshed kommer til udtryk. Fx kan tavshed fra en medarbejder signalere både modstand, ligegyldighed, travlhed, sygdom etc., som netop kan forstås og fortolkes forskelligt af modtageren. Maurer mener, at jo mere lederen af forandringen ved om modstanden, jo flere muligheder har han/hun for at vende modstanden eller undgå den.20 Maurers tilgang lægger altså op til at udforske modstanden. Det kan diskuteres, om Maurer har en svaghed ved kun at se modstandsbegrebet ud fra lederens perspektiv. Vi mener, at det i nogle tilfælde kunne være mere alsidigt også at se det fra medarbejdernes synspunkt og fx undersøge, om modstanden evt. skyldes magtesløshed over manglende indflydelse på forandringssituationen. Det er vigtigt at gøre sig klart, at en empirisk undersøgelse på dette tidspunkt vil være bagudrettet. Ideelt set burde man jo inden implementeringen have undersøgt hvilke krav, de ansatte havde til en elektronisk videndelingsplatform, og så handlet her ud fra. I dette tilfælde er platformen valgt, og baggrunden for undersøgelsen bliver, at det forventede resultat udeblev. Formålet bliver dermed at undersøge hvorfor så man kan tilrette nogle ting.

20

Maurer, 2010, s. 38


Implikationer af den teoretiske forståelse 6.2.Designet af den empiriske undersøgelse syntes med Maurers optik at være præget af hans fremstilling af, at modstand i den kritiske masse (medarbejderne), er kategoriseret i 3 niveauer.21 Kategoriseringen af modstanden afstedkommer den klare

implikation for den empiriske undersøgelse, at den som formål har at

undersøge markørerne for, hvilket modstandsniveau medarbejderne

befinder sig på. Et underliggende formål vil være at anvende denne

forståelse sammen med en viden om modstandsniveauet, til at

fremkomme med forslag til implementeringstiltag.

Med udgangspunkt i Maurers optik skal der vælges en metode og designes en undersøgelse med det formål, at klarlægge årsagerne til modstand og dermed danne grundlag for eventuelle løsningsforslag.

21

Maurer, 2010, s. 38-41

15 Metode

7. Metode I følgende afsnit diskuteres hvilke(n) metoder der kan anvendes for at undersøge og svare på gruppens problemformulering. I henhold til teoritilgangen er det interessant at undersøge

fordelingen af modstanden mellem de 3 modstandsniveauer.

Kvantificering og evt. sammenligning af omfanget kan udføres ved

hjælp af en kvantitativ undersøgelse. Dette kan være relevant af

flere årsager. Fx kan en oversigt over omfanget af modstanden være

retningsangivende for, hvilke tiltag der videre bør igangsættes. Enten

i form af nærmere uddybning af årsager (ved hjælp af en kvalitativ

undersøgelse) eller evt. ved et større oplysningsarbejde i henhold til

Maurer. En kvantitativ undersøgelse kan også anvendes til en

komparativ undersøgelse mellem flere afdelinger og/eller til at

undersøge hvilke modstandsniveau de forskellige

medarbejdere/afdelinger befinder sig på.

Kombination af kvalitativ og kvantitativ 7.1.

metode For at opnå et undersøgelsesdesign med en operationel

anvendelighed, vil vi anvende en kombination af kvantitativ og

kvalitativ metode til belysning af problemstillingen. Brug af to eller

flere forskellige metoder i samme projekt kaldes

metodetriangulering22 og benyttes, fordi vi ønsker at angribe

problemet fra to forskellige perspektiver for at finde et tredje

perspektiv.

Kvalitative og kvantitative metoder kan i en metodetriangulering kombineres ved:

1. At starte med en kvantitativ- derefter en kvalitativ metode 2. At starte med en kvalitativ- derefter en kvantitativ metode 3. At bruge begge metoder samtidig

Valg af tilgang afhænger i høj grad af, hvad man allerede ved om

problemet, og hvad man ønsker at undersøge.

Vi ønsker at benytte metode nr. 1. Først indsamling af kvantitative

log-data og dernæst udførelse af kvalitative interviews.

22

Andersen, 2005, s. 164f + s. 212


Anvendelse af log-data 7.2.En wiki er jo indrettet på den særlige måde, at der til alle sider er

knyttet en historik, der viser, hvad der er rettet af hvem og hvornår,

altså sekundærdata23 i form af allerede registrerede logdata af

brugernes anvendelse af systemet. En fordel ved systemdata er, at

de er mere valide end en spørgeskemaundersøgelse, fordi de ikke er

baseret på, hvad respondenterne lige kan huske. Man ville dermed

få en oversigt over, hvor mange som IKKE logger sig på systemet.

Derimod kan man godt være pålogget uden at bruge systemet (altså

tilføje ny information), så antal påloggede siger ikke noget om antal

reelle brugere af systemet. Det kan også tænkes, at man registrerer,

hvor længe den enkelte har været pålogget. Det kan evt. antyde

noget om anvendelsen. Endelig kunne man forestille sig, at selve

brugen af systemet, såsom fx søgning, ville kunne gøres til genstand

for registrering. Også indlæggenes form og indhold kan gøres til

genstand for analyse.

Anvendelse af logdata kræver imidlertid, at man følger gældende

forskningsetiske retningslinjer, og at brugerne bliver skriftlig

informeret om, hvad de pågældende data skal bruges til, og at disse

behandles anonymt. På trods af anonymitet kan det anses som en

mulig fejlkilde, hvis man anvender logdata, som er registreret efter

at denne information er givet, da det kan tænkes at flere vælger at

bruge systemet, fordi de nu bliver logget og registreret. Denne

fejlkilde ville elimineres ved kun at bruge de allerede registrerede

data. Vi vælger således at baseres vores undersøgelse på historiske

data med henblik på at klarlægge:

1. Frekvensen af den enkelte brugers anvendelse af systemet

2. Antallet af periodiske brugere

3. Antallet af indlæg – kategorisering af type og form

4. Navngive brugere i følgende kategorier:

Aktive og bidragende

Aktive (søgende)

Periodiske eller ikke-aktive

Efter på denne måde at have analyseret problemets omfang og

karakter, udvælges et antal respondenter fra hver af grupperne til et

kvalitativt interview.

Et (ringere) alternativ til analyse af log-data er anvendelse af en

spørgeskemaundersøgelse.

23

Andersen, 2005, s. 150ff

17 Metode

Interview 7.3.Hvis oplevelsen af modstand skal undersøges til bunds, er der brug

for, at respondenterne får mulighed for at eksplicitere deres årsager

til modstanden, og hvordan de oplever det. Det kvalitative

forskningsinterview synes at opfylde en del af dette formål.

Definitionen af det kvalitative forskningsinterview er dog for bred til

det, der ønskes undersøgt i denne sammenhæng. Vi ønsker ikke at

interviewe medarbejderne om deres generelle livsverden, men

ønsker at rette blikket mod modstanden mod at bruge Wiki

systemet. Derfor vælger vi et semistruktureret livsverdensinterview.

At interviewformen er semistruktureret betyder, at medarbejderne

har mulighed for at fortælle om deres oplevelser med systemet i

bred forstand. Samtidig har vi som interviewere har mulighed for at

strukturere samtalen således, at vi får svar på

problemformuleringen.

Vi ønsker fx at spørge om:

I hvilket omfang fortæller andre i organisationen dig om

deres projekter, og hvor/hvordan sker det?

I hvilket omfang fortæller du andre i organisationen om dine

projekter, og hvor/hvordan sker det?

Hvad burde andre gøre for at forbedre niveauet for

vidensdeling i organisationen?

Hvordan modtager du de informationer, du skal bruge for at

løse dine opgaver?

Hvor ofte bruger eller søger du oplysninger fra

organisationens wiki og hvilke slags oplysninger?

Hvad ville være den største forbedring i din arbejdssituation

lige nu (med hensyn til videndeling)?

Hvordan har du opfattet ledelsens udmeldinger om brugen

af organisationens wiki?

Hvilke muligheder ser du for at anvende wikien til

videndeling?

Formålet med disse spørgsmål er til dels at afdække medarbejdernes

modstandsniveau og til dels at finde ud af, hvor man med fordel kan

sætte ind med nogle justeringer for at mindske denne modstand.


8. Afsluttende kommentarer/konklusion Vi har i opgaven diskuteret metoder til at analysere mostanden mod

at benytte wiki i organisationen. I undersøgelsen kategoriserer vi ud

fra Maurers 3 definerede niveauer af modstand. Vi opfatter ikke

Maurers definitioner af niveauer som absolutte, men at grænserne

mellem dem er flydende.

Vi kan naturligvis ikke konkludere på en undersøgelse, der ikke er

gennemført, men på det generelle plan sige, at hvis det viser sig, at

modstanden primært bygger på et rent kognitivt grundlag (niveau 1),

kunne et øget fokus på øget information, support og vejledning

medvirke til at reducere modstanden. Viser det sig derimod, at

undersøgelsen primært bygger på en emotionel modstand (niveau 2

og 3), at brugerne simpelthen ikke kan lide Wikien og ikke mener,

den er egnet til læring og vidensdeling, vil det ikke hjælpe med

yderligere information og vejledning. Derimod kan ærlighed,

involvering af medarbejdere, fokus på de positive ting og personlige

samtaler ifølge Harpelund m.fl. imødegå modstanden.24

Under alle omstændigheder kunne en undersøgelse, der viste en

tydelig og forankret modstand, være en god anledning til at kigge på

strategien og den oprindelige målsætning med implementeringen af

en lærings- og vidensdelingsplatform.

24

Ramnarayan, S. & Harpelund, C. (2010, s. 27)

19 Litteraturliste

9. Litteraturliste Andersen, Ib (2005). Den skinbarlige virkelighed. Forlaget

Samfundslitteratur

Bang, J. (2004). Hvorfor er videndeling så svært? I S. B. Heilesen, Det digitale nærvær (s. 13-31). Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Bay, M. (2009). Homo Conexus - Netværksmennesket. København: Gyldendal Business. Christensen, P. H. (2004). Videndeling - perspektiver, problemer og praksis. København: Handelsskolens Forlag. Holdt Christensen, P. (2004). Hvad er vidensdeling? I P. Holdt Christensen, Vidensdeling - perspektiver, problemer og praksis (s. 23-36). København: Handelshøjskolens Forlag. Hermansen, M. (2005). Læringens Univers. Forlaget Klim. Maurer, R. (2010). Beyond the Wall of Resistance. Austin: Bard Press. Nonaka, Ikujiro. 1994. ‘A Dynamic Theory of Organizational Knowledge Creation’. Organization Science, vol. 5, no. 1, p. 14-37. Qvortrup, L. (1998). Den lærende organisation. I N. J. Bisgaard, Pædagogiske Teorier (s. 201-226). København: Billesø og Baltzer. Ramnarayan, S. & Harpelund, C. (2010). Rethinking resistance. L&T. MCD. Journal of Management, issue 3, 2010, s. 23-29.


10. Bilag 1

EF´s intranet indeholder:

”Dagskalender” hvor alle medarbejderes elektroniske kalender automatisk synkroniseres med intranettet, så kolleger kan se hinandens aftaler.

Fakta-information – fx telefonnumre, mailadresser, personalehåndbog og i mindre omfang aftaler (fx sådan gør du, når du skal afholde møde med eksterne gæster)

Informationsdeling – fx af annoncer, der er indrykket for vores udgivelser i forskellige blade

Korte meddelelser – fx x giver brød, sidste mand havde glemt at slå alarmen til i går, y er syg, osv.

Det frie ord – link til diverse mere eller mindre faglige ting, humoristiske indslag m.m.

Videndeling

Documents

Wiki som videndelings-værktøjkurser.ef.dk/mil/oversigt/Wiki_videndeling_141011.pdf · En wiki er en hjemmeside, hvor enhver ved hjælp af en browser kan oprette, vedligeholde og