Workshop D: Den gode modtageundervisning · Præsentation af arkene, udveksling af ideer og erfaringer 3 Fælles opsamling: vi hører kort fra grupperne. Måske noget der går igen,

Workshop D: Den gode modtageundervisningMultikulturelle skoler 2016

Helene Thise Türkmen, [email protected] og Maria Neumann Larsen, [email protected], Professionshøjskolen UCC

mailto:[email protected]

mailto:[email protected]

Program

1. Oplæg / 20 min: Kriterier for modtageundervisning

2. Dialog / 40 min: hvordan møder min institution disse kriterier?

Summe om kriterier, udfylde grafisk oversigt (10 min)

Præsentation og samtaler i gruppen (30 min)

3. Fælles opsamling /20 min

Multikulturelle Skoler 2016

Grundlæggende begrebspar: inklusion eller eksklusion


‘Gennem inklusion i en social sammenhæng

fremmes sprogindlæring –og ved at lære sprog skabes bedre forudsætninger for at

blive inkluderet’. Jenny Nilsson Folke, i Bunar (2015)

Fysisk

Social

Pædagogisk

• inklusion

• eksklusion

• inklusion

• eksklusion

• inklusion

• eksklusion

Rambøll litteraturstudie 2015

1. Omfang (graden af integration af nytilkomne elever i almentilbud)

Ingen anbefalinger af konkrete modeller

”litteraturen peger dog entydigt på, at organisationsformer ud fra en mainstream-tankegang (model D, integration i almentilbud uden støtte) er uhensigtsmæssig for nyankomne elever.’’

Maria Neumann Larsen, Professionshøjskolen UCC

1. Omfang

2. Fysisk placering – tæt på almentilbud. Lade eleverne deltage i udvalgte aktiviteter med deres kommende klasse før den egentlige overgang

3. Varighed – optimalt 6-12 måneder

4. Procedure for visitation – grundig udredning /kortlægning af kompetencer


Rambøll litteraturstudie 2015

Yderligere konklusioner Rambølls litteraturstudie

Det er vigtigt tidligt at etablere et tæt samarbejde mellem modtagelses- og almentilbud

I forhold til implementeringen af gode tilbud til nyankomne elever peges der på lærerkvalifikationer og forældresamarbejde som kritiske variable


OECD anbefaler


Er det en anbefaling af at eleverne skal direkte i almenundervisningen? Eller at m-tilbuddet skal undervise i

sprog og fag?

Kan almenundervisningen i DK beskrives som ‘language and

subject’?

‘Sprogundervisning er afgørende’

Hvad betyder det?

Direkte i almen-klasse?Nihad Bunar (Sverige) siger:

Oversat fra Nihad Bunar (red.) Nyanlända och lärande - mottagende och inkludering, Natur & Kultur 2015

‘Forudsætningen er at eleverne har det grundlæggende sprog, at de får passende støtte i form af studiehandledning, modersmålsundervisning og dansk som andetsprogsundervisning, at lærerne får passende uddannelse og mere tid til at tilgodese elevernes individuelle behov.’


Fordele og ulemper med forberedelsesklasser - svenske erfaringer

Fordele:

Børnene lærer grundlæggende svensk i et trygt miljø

De får introduktion til den svenske skolekultur og –system

De får støtte til sprogudvikling af uddannet personale

De får studiehandledning på modersmål

Baggrundskundskaber kortlægges successivt


Ulemper:

Fysisk isolering fra resten af skolen

Samler børn med meget forskellige forudsætninger under samme pædagogiske paraply

Tendens til at eleverne bliver for længe i modtageklasserne; savner faglige udfordringer

Bunar (2015)

Elevstemmer om forberedelsesklasser

Trivsel: Høj grad af social tryghed, fællesskab og identifikation i forberedelsesklassen. Elever udtrykker at de knytter venskaber, og har tillid til læreren.

Læring: Eleverne tilfredse med at lære svensk (’basen af pyramiden’) i et skærmet tilbud. Elever bevidste om at omgang med svensktalende børn hjælper sprogindlæringen, undervisningen ofte ikke fagligt udfordrende nok, ofte individuelt arbejde pga den høje differentieringsgrad.

Nilsson Folke, (2015)


Overgang til almenklasse – hvordan oplever eleverne det?

• ’min hjerne bliver hurtigt træt’

• Glade for at få undervisning i hele fagrækken (ambitioner)

• Ofte sværere end eleverne havde forestillet sig. Uro, nervøsitet, frygt, generthed

• Oplever ikke faglæreren som en ressource for deres læring (kan ikke forstå forklaringer)

• Eleverne sidder alene, ud mod væggen eller oppe forrest /bagerst i klassen. Kræver en særlig indsats fra lærer at få dem med i gruppearbejde - Relation mellem social trivsel og faglig udvikling

• Strategier: Eleverne efterligner de andre; oversætter via mobil eller tablet; spørger studiehandledareneller m-læreren.

Nilsson Folke, (2015)


De tavse børn

‘Eleverne bliver måske fysisk integreret i den almene klasse, men de bliver ekskluderet fra de daglige sociale og pædagogiske processer. I litteraturen findes eksempler på at de nyankomne bliver tavse i den almene klasse, og oftest søger mod hinanden.’

Nihad Bunar, 2015


Men hvad med… pædagogikken?


Hvad er basisdansk?

- det der gør, at man kan deltage:

• Socialt - hvordan taler man med kammeraterne, leg, sige til og fra, spørge,osv;kommunikation i sociale situationer; relationer til kammerater er nr. 1!

• Pædagogisk - ‘systemet’, regler, forventninger, strategier til forståelse, lærerkontakt

• Fagligt - hverdagssprog til at udtrykke forståelser, forståelse af input, strategier

• Funktionel, sprogbaseret undervisning

• Sprog, funktion og fag integreres


Motivation, selvtillid og sprogudvikling via anerkendelse af flersprogethedFlersprogede Identity texts (18 casestudier) (Cummins & Early Identity texts p. 4 – egen oversættelse)

Forskernes konklusioner

‘Vi så, at de flersprogede tekster som flersprogede elever producerede, havde en stor betydning for både elevernes selvforståelse og for deres læringskvalitet. Vi så, at arbejdet med (flersprogede) identity texts:

- opmuntrede eleverne til at forbinde ny viden og kompetencer til deres baggrundsviden

- bekræftede elevidentiteter som intelligente, kreative og sprogligt kompetente

- satte eleverne i stand til at producere skriftligt arbejde på et højere niveau, på skolesprog


Indre kaos skal mødes af ydre struktur


• Rejse / flugt

• Turbulens / stress

• Omskiftelighed

• Usikkerhed

• Uforudsigelighed

• Mangel på normalitet

Hvad er det værste?

Uvished og uforudsigelighed!


Kriterier for den gode modtageundervisning /Rammer

Fysisk sammenhæng med almenklasser - modtagetilbud centralt placeret, varighed 6-12 mdr.

Kortlægning (og inddragelse) af faglige og sproglige kompetencer

Uddannet personale (lærere og pædagoger), gerne med flersprogede kompetencer

Samarbejde mellem m-personale og faglærere/ skolepædagoger, særligt v overgang til almenklasse. Velfungerende relationer til børn fra almenklasser

Ledelsen bakker op og tager beslutninger på fagligt grundlag


Kriterier for den gode modtageundervisning /Undervisningen

Tydelig og forudsigelig struktur i undervisningen

Anerkendelse og anvendelse af elevernes flersprogede resurser

Forældresamarbejde – inddragelse af hjemmet

Det grundlæggende sprog: Funktionelt basis-dansk giver elevernemulighed for faglig, social og pædagogisk deltagelse

Sprogbaseret fagundervisning i modtage- og almenundervisningen


Vores 10 udvalgte kriterier:

FYSISK SAMMENHÆNG med almenklasser – placering på skolen

KORTLÆGNING af sproglige og faglige kompetencer

UDDANNET PERSONALE gerne med flersprogede kompetencer

SAMARBEJDE mellem m-personale og faglærere /skolepædagoger, særligt v overgang til almenklasse

LEDELSESopbakning på fagligt grundlag

Tydelig og forudsigelig STRUKTUR i undervisningen

FLERSPROGETHED som resurse

FORÆLDRESAMARBEJDE – inddragelse af hjemmet

Funktionelt BASIS-DANSK - mulighed for faglig, social, pædagogisk deltagelse

SPROGBASERET FAGUNDERVISNING i modtage- og almenundervisningenMultikulturelle Skoler 2016

Hvordan møder min institution disse kriterier?

Hvad gør vi?

Hvilke udfordringer har vi?

Opgave, diskussion og opsamling

1 Arbejd institutionsbaseret / individuelt. Udfyld for hver enkelt kriterie:

•Hvordan imødekommer vi dette på min institution?

•Hvad mangler vi / hvad kan vi udvikle?

2 Samtale ved bordene: hvad gør I – hvad gør vi?

Præsentation af arkene, udveksling af ideer og erfaringer

3 Fælles opsamling: vi hører kort fra grupperne.

Måske noget der går igen, noget I synes er særligt vigtigt….

Dansk som andetsprog, UCC videreuddannelse 2016

10 min

30 min

20 min

Elevstemmer

’Som at sidde på gløder. Ikke en eneste stol, uden at det føles som om det brænder, trives ikke så godt (...) Jeg forsøger virkelig at kæmpe for at lære sproget, for at kunne omgås med dem, men jeg ved ikke rigtig, for jeg synes ikke det går som jeg vil.’

Lilian, 15 år, om sit møde med almenundervisningen


LitteraturPauline Gibbons: Styrk sproget, styrk læringen. Samfundslitteratur 2016

Mette Ginman og Maria Neumann Larsen: Nyankomne elever i klassen – hvordan kan faglæreren gribe det an? I: Kom ind i sproget, en antologi til læreruddannelsen i dansk som andetsprog. Akademisk Forlag 2016 (in press)

Anna Kaya: Att undervisa nyanlända. Natur & Kultur, 2016

Nihad Bunar (red.): Nyanlända och lärande – mottagande och inkludering. Natur & Kultur, 2015

Jim Cummins & Margaret Early (red): Identity Texts Trentham, 2011

Maria Neumann Larsen: Lad minoritetsforældre være en del af deres børns læring. I Viden om læsning nr 17, 2015 /http://www.videnomlaesning.dk/media/1376/17_maria-neumann-larsen.pdf


http://www.videnomlaesning.dk/media/1376/17_maria-neumann-larsen.pdf

Rapporter mv

http://www.emu.dk/modul/modtagelsesundervisning-nyankomne-b%C3%B8rn-og-unge-i-folkeskolen

Her findes også links til Rambølls litteraturstudie og EVAs undersøgelser af basisundervisningen.

Kartlaggningsmaterial, Sverige: http://www.skolverket.se/bedomning/bedomning/kartlaggningsmaterial

Svensk studiehandledning på modersmål: http://www.andrasprak.su.se/om-oss/vanliga-fr%C3%A5gor/nyanl%C3%A4nda/vad-inneb%C3%A4r-studiehandledning-p%C3%A5-modersm%C3%A5let-och-kr%C3%A4vs-det-%C3%A5tg%C3%A4rdsprogram-1.199747

OECD rapport: Helping immigrant students to succeed at school – and beyond. OECD Directorate for Education and Skills (2015)


http://www.emu.dk/modul/modtagelsesundervisning-nyankomne-b%C3%B8rn-og-unge-i-folkeskolen

http://www.skolverket.se/bedomning/bedomning/kartlaggningsmaterial

http://www.andrasprak.su.se/om-oss/vanliga-fr%C3%A5gor/nyanl%C3%A4nda/vad-inneb%C3%A4r-studiehandledning-p%C3%A5-modersm%C3%A5let-och-kr%C3%A4vs-det-%C3%A5tg%C3%A4rdsprogram-1.199747

Documents

Workshop D: Den gode modtageundervisning · Præsentation af arkene, udveksling af ideer og erfaringer 3 Fælles opsamling: vi hører kort fra grupperne. Måske noget der går igen,