20 13 Kristeligt Forbund for Studerende
Rebecca og Morten er nye volontører » 5
God Missionweek trods modgang » 6
Brug sommeren med KFS på STiK eller Assist » 7
Over 1300 deltog på Påskelejr » 8 Løssalg : 25 ,-
Tema: Kulturkrydsninger
20
1215
17
Assistog
STik
22
6 8herstår
du
Generalens
Jesus-forholdBøger
30
3
Når troens grænse krydses
På tværs af overbevisninger
Orlando og TGC13
– tur/returKFS’eren
31
Kulturelteologi
2725
TEMA:Kulturkryds-
ninger
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, hvem der har lært mig om trofast-
hed. Det har min far og mor ved at vise mig den. Det er en basal er-
faring for mig, og den sidder bare fast. Det er mit naturlige udgangs-
punkt for at indgå i forpligtende relationer. Trofasthed har været en
uomgængelig dimension af den kærlighed mine forældre har givet
videre til mig.
Men hvordan står det til med trofastheden i vores moderne
samfund? Hvor godt får vi givet den videre? Ofte virker det som en
glemt dimension i de kærlighedsfortællinger som florerer. Måske er
trofasthed endda ved at udvikle sig til en negativ egenskab i nogle
sammenhænge? Specielt der hvor omstillingsparathed bliver syno-
nym med, at vi ikke må være bundet til noget bestemt eller nogen
bestemt.
Det står i diametral modsætning til de kendetegn Gud har, fordi
han er bestandig og trofast. De løfter han har givet, står han ved.
Derfor er det også en sund modkultur, når kristne menigheder er
præget af de egenskaber og har viljen til at indgå i relationer og er
præget af stærke fællesskaber.
Men det gælder måske i stigende grad de individuelle relatio-
ner og ikke dem til vores institutioner? Hvor meget bliver vi kristne
egentlig præget af samfundets flygtighed og fokus på individualitet?
Vi kan nok ikke sige os helt fri for at være en del af omskifteligheden
med de positive og negative konsekvenser, det har.
På den positive side fordrer denne konstante parathed, at vi ikke
stagnerer i en organisation som KFS. Vi skal være klar til at omstille
os og være opsøgende i den ungdomskultur, der er. Omstillingspa-
rathed er udgangspunktet for, at vi til stadighed kan præsentere vo-
res budskab på en relevant og meningsfuld måde. Bemærk at det
er måden og ikke budskabet, der kan ændre sig med tiden. Til det
positive hører også, at unge i dag ikke er særlig traditionsbundne og
derfor til dels er mere åbne for at høre om Jesus.
Den negative side beskæftiger vi os ikke så meget med, fordi
det er sværere at angribe konstruktivt. Men hvis vi ubevidst bliver
påvirket af kulturen i samfundet, så er der brug for en modreak-
tion, så trofastheden ikke forsvinder. Der er brug for at lægge en
viljesbeslutning til grund for vores engagement, der overgår den
momentane lyst. Det gælder jo både i relationer til personer og til
organisationer.
Vi har brug for beslutsomt at støtte og bede for de ting, Gud har lagt
os på sinde, om det så er ydre mission, menighed eller KFS, så vi kan
bevare kraften til at være forskellig fra den verden, vi er i. Trofasthe-
den er en uomgængelig del af Guds kærlighed til os, og den må også
præge os i de sager, vi kæmper for.
UdgiverKristeligt Forbund For StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 VejleTlf: 35 43 82 82Fax: 35 43 48 04E-mail: [email protected] TRO: [email protected]: 405-4954
AbonnementDet koster 100 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS.Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet. Tilmelding sker via KFS.dk
RedaktionenGymnasiesekretær Kathrine Kofod-Frederiksen (ansvarshavende redaktør)Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør)Stud.ling Vera Sønderby JensenStud.theol Mikkel Haahr AndersenLærerstuderende Daniel SundgaardStud.theol Nicolai Woller JensenStud.theol Filip Friis JakobsenLærerstuderende Miriam Marker JensenMathilde MølgaardKjestine Skov Hansen
LayoutPernille Leth Petersen(S/H foto, forsiden, credit; Vadim Petrakov / Shutterstock.com)
TrykØko-Tryk
ISSN1395-9786
Hjemmesidewww.tiltro.dk
DesignMartin Luckmann & Klaus Juul Jensen
AnnoncerKontakt KFS på tlf. 35438282 eller [email protected]
Trofasthed
LederAf Lars Bjerregaard,
sekretariatsleder, [email protected]
4 TIL TRO · # 3 · 2013 · nyheder
Der er i øjeblikket 79 KFS-iværksættere
registrerede på KFS’ side for iværksættere,
og 17 har allerede registreret, at de har
gennemført hele forløbet. Målsætningen
løber over tre år, og her et lille år inde i
perioden er det udmærket at have et godt
stykke over en tredjedel af de 200 i gang.
Men formålet er ikke blot at nå de 200 KFS-
iværksættere.
”Som formuleringen i målsætningen si-
ger meget klart, ønsker vi at se studerende,
som er grebet af Bibelen, og som derigen-
nem engagerer sig i studieverdenen. Det
gælder naturligvis de 200 KFS-iværksætte-
re, men vores ønske og mål er også, at det
kommer til at forplante sig i mange flere
studerende,” siger generalsekretær Robert
Bladt og fortsætter,
”Det vigtigste er jo ikke, at KFS’erne
registrerer sig på vores side, men at Gud
taler og berører studerende gennem
Bibelen. På den anden side har vi stykket
et udrustningsprogram sammen, som er
skræddersyet til netop at gøre det, og når
folk registrerer sig, får de den fulde gavn af
KFS’ arbejde med målsætningen.”
Der er intet krav om, at studerende
gennemfører alle led i udrustningen, når
de registrerer sig. Registreringen er altså et
tilbud til alle KFS’ere om hjælp i de mange
gode ting, der allerede er i gang.
Bliv KFS-iværksætter: Læs mere og registrer
dig på kfs.dk/iværksætter.
KFS’ målsætning om at få 200 KFS-iværksættere er langt fra begrænset til at omhandle 200 studerende. Alle kan skrive sig op og få gavn af udrustningen.
Jan Pahus Nissen er blevet ansat som nord-sekretær i KFS. Han ønsker at skabe netværk mellem spredte KFS’ere.
Udrustning til alle
Jan vil styrke netværk i nord
Fra 1. august overtager Jan Pahus Nissen
stillingen som KFS’ sekretær i Nordjylland.
Han skal være leder, sparringspartner, in-
spirator og innovator for gymnasiale elever
og videregående studerende i Aalborg og
Nordjylland.
Jan er nyuddannet teolog fra Aarhus,
hvor han har haft en tilknytning til Menig-
hedsfakultetet. I løbet af sin studietid har
han været engageret i blandt Ordet & Israel.
Den 30-årige mand er gift med Elisabeth, og
sammen fik de sidste år sønnen Levi.
Forkyndelse og netværkDer er to ting han nævner, som særligt
vigtige for ham.
”For det første skal der være en levende
forkyndelse, hvor Jesus får lov til at røre
ved os og skabe forandring i vores liv. Og
så tænker jeg, at der er mange steder i
det nordjyske, hvor KFS’erne sidder meget
alene, og der synes jeg det kunne være fedt
at skabe netværk for dem,” forklarer Jan og
forsætter,
”Så står man ikke så alene, som man
ellers kunne gøre. Det er en udfordring at
bevare sin kristne identitet, når man står
alene med prægning og påvirkning mange
steder udefra.”
Jan afsluttede sin uddannelse på pasto-
ralseminariet i december og flytter med
sin lille familie fra Aarhus til Aalborg inden
august. I sin fritid bruger han tid på at læse
og dyrke sport.
Jan afløser Øjvind Hansen, der har været
i stillingen siden 2007.
nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 5nyheder · 2013 · # 3 · TIL TRO 5
Rebecca og Morten er nye volontørerRebecca Sode Jensen og Morten Kofoed Munch har sagt ja til at være volontører i KFS næste år. De brænder for KFS’ vision om at blive grebet af Bibelen.
”Jeg har lyst til det. Jeg synes, det giver helt
vildt god mening. Der er to ben at gå på i
det. At Jesus forandrer de KFS’ere der er, og
det er spændende at være med i den proces
og være en ressource for ledere, men også
for andre KFS’ere. Og det andet ben, der
handler om at engagere sig i studieverde-
nen.”
Sådan siger den ene af de to kommende
volontører i KFS, Morten Kofoed Munch, om
motivationen for at blive volontør. Han skal
være bosiddende i København og arbejde
med den del af landet. Han har netop
afsluttet et ophold på LTC sammen med den
anden volontør, Rebecca Sode Jensen, der
skal arbejde i Jylland. Hun siger:
”På LTC fandt jeg ud af, at man faktisk
kan bruge KFS som en ressource. Så nu er
KFS kommet mig på hjerte. Det, der gjorde,
at jeg fik rigtig meget lyst til det (volon-
tørjobbet, red.), har været arbejdet med
lederforums. Det er vildt spændende at
koble nogle ledere sammen. Det glæder jeg
mig til at etablere noget mere af i Jylland,
for det er der ikke så meget af nu.”
BibelmotivationBegge fremhæver arbejdet med KFS’ mål-
sætning om at udruste 200 KFS-iværksæt-
tere, som noget vigtigt, og noget de glæder
sig til.
”Målsætningen er meget praktisk, for man
kan se, at der kommer noget bibelstudium
eller et apologetisk arrangement. Det
glæder jeg mig ret meget til at arbejde
videre med. Jeg tror, der er mange, der er i
gang med at gøre det nu, men målsætnin-
gen giver et sprog for det. Det med at få
fornemmelsen af at lave et arrangement og
finde ud af det rent faktisk virker, og at folk
er interesserede, er målsætningen rigtig
god til at gøre,” siger Morten, og Rebecca
supplerer,
”Særligt den del med at være grebet af
Bibelen, og at det så fører til noget, synes
jeg er vanvittig fedt. Jeg har selv ikke været
grebet af Bibelen i hele min KFS-tid og er
først blevet grebet af Bibelen på LTC. Og
den øjenåbner har været så fed, at jeg har
haft lyst til at dele den med alle KFS’ere, jeg
har mødt.”
I det kommende skoleår har KFS ansat
to volontører i stedet for tre, som der har
været de seneste år. Det skyldes, at den
nye sekretær i Syddanmark, Stefan Schmidt
Christensen, er ansat på fuld tid i modsæt-
ning til hans forgænger, Thomas Frovin, der
blot arbejdede 75 procent i KFS.
De starter den 1. august i stillingen, som
løber de efterfølgende ti måneder.
TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder66 TIL TRO · # 3 · 2013 · nyheder
God Missionweek trods modgangMissionweek i Odense i april kom i modvind, men har haft en god uge, hvor Jesus er blevet sat på dagsordenen på SDU.
”Jeg synes, det var rigtig fedt at få lov til at
være på universitetet og være der så mas-
sivt. Og skabe en debat. Det skabte en sam-
menhæng, at vi stod der i flere dage. Vi fik
en debat om, hvorvidt religion er en privat
sag, hvor vi mener, at det er noget, der skal
ud i det offentlige rum. Vi erfarede, at Gud
svarer på bøn, men ikke altid på den måde,
vi regner med. De bekymringer, jeg havde
i starten om, at der ikke var økonomi og
medvirkende nok, blev gjort til skamme.”
Sådan siger Stefan Schmidt Christensen
om den Missionweek, der løb af stablen på
Syddansk Universitet (SDU) fra 15. april og
frem. Stefan er gymnasie- og studenterse-
kretær i Syddanmark.
KFS har arrangeret denne Missionweek i
samarbejde med IMU, LMU, Sct. Hans Kirke
og Fyns Valgmenighed. Ugen har budt på
lunchbars tre steder hver dag fra mandag
til torsdag. En lunchbar er et frokost-event,
hvor studerende bliver inviteret til et oplæg
om en indvending mod kristendommen og
bliver tilbudt en sandwich.
ModvindKFS’erne løb dog ind i modvind, da en
studerende på universitetet følte sig over-
rumplet af at blive inviteret til en lunchbar
mandag og efterfølgende skrev et indlæg
på SDU’s facebookside. Det affødte en aktiv
debat, som resulterede i, at KFS i første
omgang blev nægtet at fortsætte ugen ud.
”Jeg var ikke kommet ud på teknikum
endnu, men der var en af KFS’erne, der
skulle hente sandwich, og så var der bare
ikke lavet sandwiches. Så fik jeg stukket en
seddel i hånden, hvor der ikke var nogen af-
sender på. Det var frustrerende ikke at vide,
hvordan vi kom videre med det,” beretter
Stefan om situationen.
Gruppen fik dog lov til at fortsætte ugen
efter et møde med rektor, hvor det blev
klart, at gruppen ikke havde brudt den af-
tale, der var med universitetet på forhånd.
Der var dog det forbehold, at de kristne
studerende kun måtte henvende sig til
studerende på gangene fra standen, hvilket
er fælles for alle.
AftenmøderSelvom lunchbarerne fik meget af opmærk-
somheden, var det ikke de eneste ting,
ugen bød på. En aften var der kollegiemissi-
on, og tre aftner var der arrangeret møder,
der handlede mere om, hvem Jesus er, og
hvad hans relevans er i dag.
”Det var mandag, tirsdag og torsdag,
hvor vi havde nogle rigtig gode møder med
livemusik. Det var virkelig festligt. Møderne
var mere forkyndende, og der var rigtig god
tid til at snakke, hygge og fortælle om ting.
Det var en rigtig god oplevelse. Lokalerne
var fulde hver aften,” forklarer Stefan om
aftenmøderne.
Kristendomskursus og UncoverSelvom ugen nu er afsluttet er arbejdet
ikke færdigt endnu. Stefan har kontakt til
14 studerende, som er interesserede i at
høre mere, hvoraf nogle har deltaget i det
efterfølgende kristendomskursus eller vist
interesse for at være med i en Uncover-
studiegruppe, som gennemgår, hvem Jesus
virkelig var ud fra tekster i Lukasevangeliet.
nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 7nyheder · 2012 · #5 · TIL TRO 7
Assist 2013 250 kr 1. – 7. juli Hillerød Tilmelding inden 15. juni (max. 50 pladser)
Læs mere kfs.dk/assist, tilmelding via kfs.dk/billetautomat
Assist 2013: Arbejdslejr med meningAssist er hårdt arbejde om dagen og hygge, film og spændende foredrag om aftenen. Lejren ligger 1. – 7. juli.
For tredje gang arrangerer KFS sammen
Grønnevangkirke og beboerforeningen
kongevænget ASSIST.
Konceptet er egentlig simpelt. Der er
behov for hjælp, og deltagerne hjælper. Der
er stakitter, der trænger til at blive malet,
lejligheder, der trænger til en kærlig hånd,
haver, der er groet vildt, og børn, der ikke
har noget at lave! Dette bruger deltagerne
deres kræfter på om dagen.
Om aftenen er der arrangeret et spæn-
dende program bestående af foredrag af
Manuel Vigilius, der er forfatter og journa-
list, samt filmaftenen, bålhygge og andre
dejlige ting!
Assist er for alle videregående stude-
rende, uanset om man er kristen, muslim,
ateist, buddist eller noget helt andet...
nyheder · 2013 · # 3 · TIL TRO 7
Meld dig til STiK nuGår du på en gymnasial uddannelse, kan du
nu melde dig til årets STiK-lejr. Det foregår
på LTC den 30. juni til 5. juli (uge 27).
Det bliver seks dage, hvor du kan udforske
din egen tro og lade dig udfordre i din pas-
sion for Jesus og hans mission.
Du kan få ny frimodighed i det at være
en åben, engageret kristen i hverdagen
gennem grundig undervisning i, hvordan
man formidler den kristne sandhed på en
troværdig og kærlig måde.
Skynd dig, hvis du vil sikre dig en af de 30
pladser, lejren er begrænset til.
Læs mere på kfs.dk/stik og meld dig til via
kfs.dk/billetautomat
KFS’ sommerudrustningslejr
STiK 2013Sandheden Tro i Kærlighed30. juni – 5. juli 2013 - på LTC, Ødsted
Hvad deltagerne sidste år sagde om STiK Joakim Damgaard,Vejle
”Jeg er blevet meget udfordret af de praktiske
ting, vi har lavet, hvor vi skulle prøve at svare på
nogle spørgsmål, som vi bliver stillet af en ateist
for eksempel. Jeg synes, det er svært at takle
det på den rigtige måde. Det bliver vi hjulpet til,
men der er stadig rigtig meget at lære.”
Camilla Sass, Vipperød
”Jeg så det som en god mulighed for at lære en
hel masse om Gud og komme tættere på Gud.
Det har været helt vildt godt, alt det vi har lært.
Jeg har aldrig lært så meget før på en lejr, tror
jeg. Jeg har også lært rigtig meget, som jeg
synes, jeg kan bruge i forhold til de andre, der
går i gymnasiet.”
TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder88 TIL TRO · # 3 · 2013 · nyheder
Over 1300 deltog på PåskelejrEndnu engang var Påskelejr velbesøgt, og deltagerne har meldt positivt tilbage.
Den årlige påskelejr var i år velbesøgt
og ikke mindst udbytterig for de mange
deltagere. Det er i hvert fald lejrchef Lars
Bjerregaards fornemmelse.
”Vi har oplevet mange positive tilba-
gemeldinger, hvor folk siger at de har fået
rigtig meget ud af lejren. Det har vi fået på
selve lejren, men også efter lejren har folk
meldt positivt tilbage. Mange af deltagerne
har kort efter lejren spurgt til om talerne
kom på hjemmesiden, så det må jo betyde,
at de har været glade for det,” fortæller
Lars, som udover at være lejrchef på Påske-
lejr er sekretariatsleder i KFS.
At lejren var velbesøgt, er der ingen tvivl
om. Alle de mennesker, der har været forbi
Skanderborg i forbindelse med lejren, er
talt op til 1345, hvoraf 718 var overnattende
deltagere, 522 var dagsgæster, og 105 havde
en større eller mindre opgave på lejren.
Det gør det til en af de største lejre i KFS’
historie deltagermæssigt.
Organisationens målsætning om at
udruste 200 KFS-iværksættere havde en
stor plads på lejren. Det betyder blandt
andet, at fokus har været på evangeliet, det
centrale i den kristne tro og troens sandhed
og relevans.
”Undervisningen og forkyndelsen har
haft fokus på nogle af de elementer, som
vores målsætning rummer. Og vi har vir-
kelig oplevet, at målsætningen har fået liv
på lejren. Så håber vi at folk også får lyst til
at tage del i mere af iværksætterforløbet,”
forklarer Lars Bjerregaard.
Deltagerne viste også en villighed til at
støtte KFS økonomisk.
”Det var skønt at mærke opbakning fra
deltagerne til KFS. 70 nye fastgivere vil kon-
kret bidrage med 68.000 kr. årligt til KFS.
Det er flot. Og så er det jo rart at kunne age-
re ansvarsbevidst organisation, der passer
på de kloge hoveder med en smart hjelm til
de nye givere,” siger Lars og henviser til den
cykelhjelm, nye givere fik.
Bed for verden
Thomas Marker Jensen, Stud. Pharm., København”Rebecca Pippert sagde, at vi alle har kors-
fæstet Jesus, så vi står lige alle sammen. Så
når vi møder mennesker, skal det var den
tanke, vi møder dem med, at vi er lige så
gode som dem. Det sagde mig rigtig meget
den aften. Man har det altid sådan, når man
sidder på en påskelejr, at man virkelig bare
skal ud og vælte verden. Men jeg håber, der
kan blive ved med at være en glød, når jeg
kommer hjem.”
Jeanette Kjær, STX, Ikast”Det bedste har været lovsangen og at
være sammen med sine venner og møde
nye mennesker. Og også responsgrupperne.
Jeg har været på gåtur. Det med, at man
får snakket med forskellige mennesker om
kristendom. Og der er meget stor åbenhed,
selvom man ikke kender hinanden. Det er
meget fedt.”
Bed for staben i Latinamerikas deltagelse i
EFO, som er en serie af regionale trænings-
sessioner i Venezuela i hele juni. Bed om at
et stærk fællesskab og gode diskussioner
må vokse frem, så de kan få mest muligt ud
af denne mulighed for at lære sammen.
Bed for Kjetil Spide (tidligere ansat
i det norske KFS, Laget) om, at han må
falde godt på plads i sin nye rolle som High
Schools’ Ministry coordinator i Europa, som
han overtager efter tidligere KFS-ansatte,
Thomas Frovin. Bed for den sommerlejr på
Bornholm for gymnasiestuderende fra hele
Europa, han har ansvaret for (26. juli – 9.
august). Bed for at planlægningen må glide
nemt, og for at unge studerende må lære af
Guds ord og blive en del af IFES-arbejdet.
nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 9nyheder · 2012 · #5 · TIL TRO 9nyheder · 2013 · # 3 · TIL TRO 9
Orlando og TGC13 – tur/returFrank Kristensen var på konference i Orlando, hvor blandt andre Tim Keller var på taler-listen, og har her skrevet om nogle af sine oplevelser.
Af Frank Kristensen, lærer på LTC, [email protected]
Du skulle prøve det: At synge ’In Christ
alone’ sammen med 6000 kristne brøde
og søstre i en meget amerikansk mega
konferencesal i Orlando, hvor glæden
over evangeliets skønhed og Guds nådes
suveræne udtryk i Jesus Kristus bare er så
fantastisk mejslet ind i hoved og hjerte, at
man ikke kan andet end lade sig rive med
og synge ”yes – in Christ alone!”. Settingen
er, at Tim Keller lige har forkyndt Jesus som
den opstandne så levende, at man nu sid-
der fornyet, oplivet - og ikke mindst bare
så uendeligt glad for Guds nådes gribende
virkelighed netop i Jesu opstandelse og
nærvær her og nu!
Jeg har lige haft oplevelsen – og en
masse andre af slagsen! KFS smed en re-
turbillet til Florida og en betalt konference
i nakken på mig (tak KFS!), og så drog jer
ellers af sted til’ TGC13’, The Gospel Coali-
tions National Conference 2013 i Orlando,
Florida sammen med en lille delegation af
andre danskere. Nu sidder jeg så her og
er propfyldt af indtryk, oplevelser, fornyet
evangelieglæde og gode udfordringer fra
Gud, som jeg rigtig gerne vil dele ud af; og
mit største problem er lige nu: Hvordan får
jeg bearbejdet og omsat alle indtrykkene i
mit eget liv?
Folk spørger mig i disse dage, hvad der
er det vigtigste, som jeg har taget med mig
hjem fra TGC13. Jeg er endt på tre ting, som
jeg håber fortsat vil leve stærkt i mig i den
kommende tid:
1) ”It’s all about The Gospel”. Alting er
funderet ’in Christ alone’; jeg begynder i
evangeliet, jeg fortsætter i evangeliet, og
jeg slutter i evangeliet.
2) ”Lidelse i livet er en gudgiven indika-
tor på, at der stadig er noget galt i verden
og i mit liv” (Citat Michael Oh)
3) Der er en skatkiste af solid bibel-
undervisning på TGCs hjemmeside; jeg
skal selv have hørt alle prædikener og al
bibelundervisningen fra konferencen igen
– plus en masse andet godt af fx Tim Keller,
Don Carson, Matt Chandler, John Piper og
Kevin Deyoung. Jeg er ikke teologisk enig i
alt, hvad de prædiker; de fleste er jo ud af
en calvinistisk-reformert tradition og ikke
lutheranere. Men der er alligevel uendelig
meget god, central evangelisk opbyggelse
og frimodighed til troen at hente her.
TGCThe Gospel Coalition. Et netværk i USA
inden for evangelikale kirker, som ønsker
at stå på et, klassisk bibelsk fundament,
solidt funderet i evangelisk kristendom,
hvor ’Kristus alene’ og ’Nåden alene’ og
’troen alene’ står helt i centrum. Du kan
finder mere om organisationen på www.
thegospelcoalition.org. Her kan der også
downloades et hav af bibelundervisning
og forkyndelse.
KFS’eren”Skyd en kristen” i SkiveIda Päivinen har sammen med resten af KFS-gruppen på Skive-gymnasium arrangeret ”Skyd en kristen”, hvor volontør Casper ”Sjuske” Thomsen og LTX’er Anna Jackobsen sad i den varme stol og besvarede spørgsmål fra gymnasieelever.
Den 5. april var volontør i KFS Casper ”Sjuske” Thomsen taget til
Skive for at besøge byens gymnasium. Det havde han gjort før, men
denne gang var det ikke kun KFS-gruppen, han skulle være sammen
med. Han havde taget den tidligere LTC’er Anna Jackobsen med, og
de skulle sidde i den varme stol og svare på spørgsmål fra gymna-
sieeleverne, som kunne stille ethvert spørgsmål, de måtte have til
kristendommen.
TIL TRO · # 3 · 2013 · KFS’eren10
Ida Päivinen i gang med at bage kage til eventen.
”Vi har lavet en målsætning om, at alle på skolen skal kende KFS. Vi
ville gerne have, at KFS var mere udadrettet. Vi kunne godt tænke os
at holde et arrangement, som skolen kunne komme til, og hvor det
var ufarligt at komme til, uden at man skulle være kristen,” fortæller
Ida Päivinen, der går i 2.g på skolen.
Ida har sammen med sin KFS-gruppe med 10-15 tilknyttede taget
initiativ til arrangementet, der blandt andet skal gøre opmærksom
på, at der er en KFS-gruppe på skolen.
Selvom arrangementet forløb udmærket, har de alligevel snakket
om nogle ting, de kunne have gjort anderledes.
”Der kom ikke særligt mange. Jeg tror, der var fem ud over os i
KFS. Det har vi snakket en del om. Først og fremmest tror vi, det har
været på grund af tidspunktet. Vi oplevede egentlig, at der var ret
stor interesse for arrangementet,” vurderer Ida.
I noget tid op til arrangementet har der hængt plakater på skolen
om, at KFS-gruppen inviterede til debatten. På dagen var KFS’erne
mødt tidligt ind for at dele kaffe og kakao ud til dem, der skulle i
skole. På kopperne var der en seddel med en invitation til arrange-
mentet.
Sjuske begyndte med et oplæg om, at alle mennesker har en
længsel, som ikke kan blive mødt med andet end Gud, hvorefter de
fremmødte kunne stille spørgsmål til de to.
”Der var især to, som havde mange kritiske spørgsmål. Man kun-
ne mærke, at de havde tænkt en del over nogle ting og havde læst
i Bibelen. Man kunne mærke, at det var noget, der rørte dem. De
virkede som om, at de virkelig var klar til at få en diskussion på et
højt niveau,” beretter Ida.
Dette ’Skyd en kristen’-arrangement har gjort en kæmpe forskel
i KFS-gruppens vision om at være kendt på hele skolen, mener Ida.
Kontakt din lokale sekretær, hvis du vil vide mere om, hvordan man
laver et ”Skyd en kristen”-arrangement eller noget andet, som kunne
hjælpe jer på vej.
Tema:Kulturkrydsninger
Kultur er et af de begreber, som er sværest
at definere helt præcist. Det handler nemlig
om, hvad mennesker gør og er, men mindst
lige så meget om, hvad mennesker ikke ved,
de gør og er. Vi er alle en del af en kultur,
og den vil altid forme vores beskrivelse af
andre kulturer. Men selvom kultur er svært
at få helt fat i, er det noget vi konfronteres
med hver eneste dag. Hver dag krydser vo-
res kulturer hinanden – ofte til glæde, men
indimellem også på måder hvor det bliver
rigtig svært.
Dyk ned i temaet kulturkrydsninger, og lad
dig undres og udfordres af de finurlige faste
klummer sidst i bladet.
12 TIL TRO · # 3 · 2013 · Kulturkrydsninger · artikel
Af Oline Bøndergaard Kobbersmed, Cand.theol. og sognemedhjælper, [email protected]
Jesus krydsede grænsen mellem Gud og mennesker, da han kom til jorden og levede iblandt os. Men Jesus var jøde, levede sit liv i en jødisk kontekst og kryd-sede ikke i første omgang så mange kulturelle grænser.
Jesus - jødisk Messias eller multikulturel mirakelmager?
Hans budskab var universelt, frelsen gæl-
der for alle. Jesus brød alle grænser mellem
mennesker, nu betyder det ikke længere
noget, om man er jøde eller hedning af af-
stamning. Sådan er vi vant til at tænke. Men
er det nu også så ligetil? Jesus gik jo først og
fremmest til sit eget folk, jøderne. Og efter
hans himmelfart tog det også tid, før apost-
lene for alvor begyndte missionen blandt
ikkejøder. Hvor mange kulturelle grænser
krydsede Jesus, når det kom til stykket? Lad
os tage et kig i barndomsalbummet.
Barselsgæster i BetlehemNatten er kold og klar. I høet ligger en ung
kvinde, udmattet og lykkelig. Hun har født
sit første barn, der nu ligger og sover. Rød
og rynket, svøbt i et tøjstykke, placeret i
dyrenes fodertrug. Husets andre beboere
sover i deres afdeling, Maria og Josef har
fået plads hos dyrene. Lidt alene-rum, så
godt som det nu kan blive i Betlehem i disse
dage. Tænk engang – en lille ny af Davids
slægt. Og englens ord: ”Herren skal give
ham hans fader Davids trone; han skal være
konge over Jakobs hus til evig tid…” Det teg-
ner lyst for Guds folk. Endelig skal de blive
frie!
Det banker på døren. Josef lukker op. Ind
kommer en flok mænd med grove klæder og
vejrbidte ansigter. Maria svøber kappen om
sig, tager et skridt hen mod krybben. Men
hyrderne fortæller alt, hvad de har set og
hørt. Ydmygt og med ærefrygt. For englen
har selv sendt dem. De ved det, som Maria
fik at vide: drengen er Messias. En glæde for
hele folket! Maria slapper af og lader hyr-
dernes ord og ansigtsudtryk lagre sig.
Nogen tid efter er Maria kommet mere
til kræfter. Andre har glædet sig med dem
over drengen, men alligevel er aftenens
besøg højst uventet. Fornemme mænd fra
fjerne egne banker på. De er stjernetydere
og har set varsler på himlen: drengen er jø-
dernes konge, men også deres. De ønsker at
tilbede ham, og de bringer kongelige gaver:
Guld, røgelse og myrra. Atter må Maria un-
dres over den gave, hun er betroet. Det lille
liv, som ikke bare hendes eget folk vil takke
Som hedningekristne kan det være sundt nok, at vi af og til stopper op og giver Jesu jødiske
baggrund opmærksomhed.
artikel · Kulturkrydsninger · 2013 · # 3 · TIL TRO 13
Gud for. Han er Guds egen, og Gud er større
end hendes tanker og hendes folk.
En lille dreng med stor betydningAllerede fødselsberetningerne i Det Nye Te-
stamente (NT) gør det klart for os, at Jesus
er noget helt særligt. Matthæus og Lukas (
kapitel 1 og 2 hos begge), der har hver deres
vinkel, trækker på traditioner fra Det Gamle
Testamente (GT). I Esajas’ bog er beskrevet,
hvordan Jerusalems kommende herlighed
skal blive: ”… se, mørket dækker jorden, mul-
met dækker folkene; men over dig bryder
Herren frem, hans herlighed viser sig over
dig. Folkeslag skal komme til dit lys og kon-
ger til din stråleglans… fra Saba kommer de
alle sammen, de bærer guld og røgelse; de
forkynder Herrens pris.” (kapitel 60, vers 1-7
– læs gerne det hele!)
I Esajas bog’ er der en forventning om, at
Jerusalem skal blive den hellige by, ikke bare
for jøder, men for alle folk. Guds herlighed
skal være så åbenbar, at heller ikke hednin-
ger kan overse den. I NT bruges denne tra-
dition. Men Matthæus og Lukas flytter med
deres fødselsberetninger fokus for os. Det er
ikke Jerusalem, der skal tilbedes (tværtimod
regerer den onde kong Herodes her!). Det er
barnet Jesus. Han er Guds egen søn, Messias,
jødernes konge. MEN også hedningernes. Så
fødselsberetningerne tager hul på et centralt
tema.
Jesus holdt sig til jøderJesus trådte som voksen frem i Israel. Gik
rundt blandt folk, mødte de svage i øjen-
højde og de stærke med øjenåbnende udfor-
dringer. Men selvom evangelisterne er enige
i, at Jesus ikke bare er for jøder, så er der
ikke meget multikultur over hans fremtræ-
den blandt folk:
Jesus holder sig primært til jødisk om-
råde. De særligt udvalgte disciple er jøder.
Han går i synagogen, forholder sig til Toraen
og de andre skrifter fra vores GT som ord fra
Gud selv. Han kommer i templet og raser
over, hvordan det bliver ødelagt af de hand-
lendes manglende respekt. Han fejrer påske-
festen med sine venner. Da han første gang
sender sine disciple ud, er det med ordene
”Følg ikke vejen til hedningerne, og gå ikke
ind i samaritanernes byer; men gå derimod
til de fortabte får af Israels hus.” (Matthæu-
sevangeliet kapitel 10, vers 5-6).
Har Jesus da fuldstændig glemt, at han
skal være et lys for alle folk – og ikke bare
for Israel?
Nej, Jesus har ikke glemt os eller de an-
dre ikkejøder. Men som hedningekristne kan
det være sundt nok, at vi af og til stopper op
og giver Jesu jødiske baggrund opmærksom-
hed. Når Jesus trådte frem netop i Israel, så
var det fordi, Israel var Guds udvalgte folk.
Det var dem, der i første omgang havde fået
løfterne. Og selvom sløret allerede i GT løf-
tes for Guds universelle frelsesplan, så fore-
går Jesu liv stadig i en helt konkret kulturel
sammenhæng. Bliver vi blinde for den, er
der meget af NT, vi vil misforstå eller ikke
fange dybden i. Det overraskende ved Jesus
er ikke, at han i første omgang holder sig så
meget til sin jødiske baggrund. Overraskel-
sen består derimod i, at han ikke bare er jø-
dernes Messias, men også vores vej til Gud.
Mad til de små hundeMatthæus og Markus fortæller, hvordan Je-
sus engang mødte en kana’anæisk kvinde,
altså en ikkejøde. Hun var desperat. Hendes
eneste datter var plaget af en dæmon, og
derfor kom hun til Jesus for at klage sin nød
(Matthæusevangeliet kapitel 15, vers 21-28).
I første omgang virker det som om, Jesus
afviser hende med henvisning til, at han er
sendt til ”de fortabte får af Israels hus.” Kvin-
den og hendes landsmænd derimod omtales
som små hunde, der ikke kan forvente det
store. Men efterhånden som samtalen skri-
der frem, og kvinden insisterer, afslører Je-
sus, at han også har omsorg for kvinden. Han
har endda respekt for hende, roser hende for
hendes tro og helbreder datteren.
Matthæus har på dette tidspunkt alle-
rede beskrevet, hvordan Jesus mættede de
5000 i ødemarken, og 12 kurve fulde er til
overs (kapitel 14, vers 13-21). Efter beretnin-
gen med kvinden beskriver han nu, hvordan
Jesus igen bespiser en stor flok mennesker
– denne gang 4000, hvor syv kurve bliver til
overs. Meget tyder på, at dette bespisnings-
under netop skete i hedensk område, og at
det derfor bliver en forudgribelse af hednin-
gers indlemmelse i menigheden. Ikke kun
jøder skal mættes af Gud selv!
Andre steder hører vi om hedninger, der
blev helbredt – men det hører til undtagel-
sen mere end reglen. Først efter Jesu død og
opstandelse bliver det for alvor klart, hvad vi
allerede fra begyndelsen er blevet præsente-
ret for: evangeliet er ikke bare for jøder, men
for hele verden. Disciplene fik udfordringen
fra Jesus selv (Matthæusevangeliet kapitel
28, vers 16-20): ”… gå hen og gør alle folke-
slag til mine disciple.” Kryds grænser, del
det rundhåndet med alle. Guds folk er ikke
længere begrænset af etnisk oprindelse eller
kultur. Guds folk består af alle dem, der føl-
ger den samme Herre. Vi er forskellige, men
ét i ham!
Til videre læsning:
Kenneth E. Bailey: Jesus set med mellemøst-
lige øjne, Kolon/Forlagsgruppen Lohse
Oskar Skarsaune: Kristendommens jødi-
ske rødder I+II, Credo Forlag
Kai Kjær-Hansen: Studieudgaver af Mat-
thæusevangeliet og Apostlenes Gerninger.
Det Danske Bibelselskab.
Først efter Jesu død og opstandelse bliver det for alvor klart, hvad vi allerede fra begyndelsen er blevet præsenteret for: evangeliet er ikke bare
for jøder, men for hele verden.
14 TIL TRO · # 3 · 2013 · Kulturkrydsninger · artikel
Af René Sølvsten Nissen, Cand.theol og leder af Soma Biblia i Tanzania, [email protected]
Et af de spørgsmål, som jeg ofte stiller mig
selv er, hvorvidt den særprægede kristen-
dom jeg møder i Tanzania er et udtryk for
en anderledes teologi eller kun et udtryk for
en anderledes kulturform? Det kan der gives
mange forskellige svar på, men ved at per-
spektivere spørgsmålet til en mere generel
diskussion om forholdet mellem kultur og
teologi, så kan det måske kaste lys på de ud-
fordringer, vi alle står i som kristne. Vi er alle
en del af en kultur og præges af den på godt
og ondt.
BegreberHvad angår kulturbegrebet, så er det ikke
uden grund, at det ofte kan opfattes som
et af sprogets vanskeligste ord; vi tror alle
sammen, at vi ved, hvad det betyder. Efter-
hånden findes der så mange afskygninger af
ordet, at det kan være vanskeligt at frem-
komme med en krystalklar definition. Der vil
dog til alle tider i et givent samfund herske
en form for tidsånd, der gennemsyrer alt, og
som udgør en samlende helhed af de tilste-
deværende kompleksiteter, og det er det, vi
kalder kultur.
Hvad angår en nærmere definition af
teologibegrebet, så finder man mere støtte
i ordets græske betydning. Ordet teologi be-
tyder oversat fra græsk: ”Læren om Gud”.
Kultur og teologiHvis vi ser lidt nærmere på forholdet mel-
lem kulturen og teologien, så kan det blive
vanskeligt at skelne mellem hvad, der i teo-
logien er determineret af kulturen, og hvil-
ket, der i kulturen er under påvirkning af te-
ologien. De er under gensidig påvirkning af
hinanden. Vi kan gå så langt som til at sige,
at al religion som fænomen er underlagt kul-
turen. Dette giver god mening, for enhver
kultur har sine spørgsmål til ”virkeligheden”.
I udgangspunktet hænger teologi og kultur
derfor sammen.
I princippet er det en falliterklæring for
teologien, at den ligger under for kulturen.
For hvordan kan vi tilegne os de guddom-
melige sandheder uden, at det skal filtreres
gennem kulturens briller først?
Det er her, at åbenbaringen kommer ind
i billedet. Åbenbaringen forstået som der,
Kulturel teologi
Uanset i hvilket land man befinder sig, vil landets kultur gennemsyre samfundet og dermed også påvirke teologien. Netop derfor er det vigtigt at gøre Bibelen, og ikke kulturånden, til rettesnor for sit liv.
Awe
Insp
iring
Imag
es /
Shu
tter
stoc
k.co
m
15artikel · Kulturkrydsninger · 2013 · # 3· TIL TRO
hvor Gud har givet sig til kende midt i kultu-
ren; nemlig ved at han blev menneske i Jesus
Kristus og så i sit eget ord Bibelen. Åben-
baringen adskiller sig fra tidsånden ved, at
den kommer udefra og, at den er betinget
af Gud. Den er derfor ikke et produkt af den
menneskeskabte kompleksitet.
På den anden side, så har Guds egen til-
kendegivelse heller ikke fundet sted i et va-
kuum. Den er sket i en konkret kultur og på
et bestemt tidspunkt og er gennem tid ble-
vet fortolket og videregivet fra generation til
generation. At dette har kunnet ske uden, at
budskabet er gået til grunde i kulturen er et
Guds under. Det er også derfor, at Guds ord
nødvendigvis må være den eneste rettesnor
til teologien og kulturen.
Ligesom Åbenbaringen fandt sted i en gi-
ven kultur, så kan det også være vanskeligt
at komme ud over det forhold, at en given
teologi nødvendigvis vil være præget af den
kultur, som den er opstået i. De teologiske
spørgsmål, som vi stiller Gud og hinanden,
er affødt af de spørgsmål, som rumsterer i
den kultur, hvor vi befinder os. Hvis vi ser
på kirkehistorien, så bliver det endnu mere
tydeligt.
Det som må gøre sig gældende, og det
som vi må tage ved lære af er, at åbenba-
ringen får lov til at udgøre et korrektiv for
teologien og ikke kulturen, der bliver en
rettesnor for teologien. Op gennem kirkens
historie er der nemlig flere eksempler på, at
kulturen er blevet en rettesnor for teologien.
MarkionDet første eksempel, jeg gerne vil trække
frem, er Markion (d. ca. 160). Markion var
en skibsreder fra Sinope ved Sortehavsky-
sten. Han ønskede at reformere kirken. Han
havde en opfattelse af, at den havde fjernet
sig fra sit oprindelige grundlag. Markion var
lidenskabeligt optaget og påvirket af gnosti-
cismen og mente, at alt det skabte er ondt
og urent, hvorfor den Skabergud, man mø-
der i Det Gamle Testamente, er ond og ikke
forenelig med den barmhjertige Gud, vi mø-
der i Det Nye Testamente. Ligeledes mente
han, at Kristus som den åbenbarede søn ikke
kunne have iført sig en menneskekrop, fordi
det forbandt ham til det urene skaberværk.
Kristi opgave var at frelse mennesket fra den
onde Skaberguds forbandelse. For os kan
Markions teologi virke fremmedartet, men
på daværende tidspunkt oplevede den en
betydelig tilstrømning.
BefrielsesteologienDet andet eksempel, jeg gerne vil trække
frem, er fra nyere tid. Med baggrund i marxi-
stiske samfundsanalyser og teorier omkring
Vestens udnyttelse af den tredje verden
fremkom den katolske præst Gustavo Gu-
tiérrez i 1960’erne med en ny teologisk
ideologi, som han navngav Befrielsesteolo-
gien. Hovedtanken i denne teologi er, at Gud
har en særlig forkærlighed for de fattige
og undertrykte. Synd forstås i denne sam-
menhæng som samfundets undertrykkende
strukturer, hvilket er de troendes opgave at
kæmpe imod. Målet var et brændende øn-
ske om at oprette et Gudsrige her på jorden,
som bestod af mennesker, der var befriet for
alle former for undertrykkende strukturer og
uretfærdige indretninger.
Begge eksempler er illustrationer på, at
hvis man ikke er opmærksom, så er det kul-
turen eller tidsånden, der går hen og bliver
et korrektiv til teologien og ikke åbenbarin-
gen der bliver det rette korrektiv.
TanzaniaDette kan eksemplificeres yderligere, hvis vi
begiver os til en anden kulturel kontekst. Ef-
ter 4 år i Tanzania har jeg fået et lille indblik i
et mere nutidigt forhold. Selvom den luther-
ske kirke i Tanzania (ELCT) i princippet er
ligeså luthersk, som vores egen folkekirke,
så er der alligevel nogle tydelige forskelle.
I Tanzania vil du aldrig finde en præst der,
som Thorkild Gråsbøl, stiller sig frem og be-
nægter Guds eksistens. Selvom du også vil
finde liberalteologien forholdsvis udbredt, så
vil de fleste, hvis du går dem på klingen, ikke
benægte eksistensen af en åndeverden.
I bantukulturen, som de fleste tanzaniere
er en del af, er tanken om en monoteistisk
Gud vidt udbredt samt troen på eksistensen
af en åndeverden, der gennemsyrer alt. Det
er klart, at dette kommer til at smitte af på
deres teologiske tænkning. Det bliver dog
først problematisk, der hvor åndeverde-
nen kommer til at få mere fokus end Jesus
Kristus, og det er faktisk en reel udfordring,
som den lutherske kirke og andre kirkesam-
fund står med i Tanzania.
Det, som sker, når kulturen går hen og
bliver rettesnor for teologien, er, at teolo-
gien fjerner sig fra sit sande udgangspunkt;
nemlig at Gud har givet sig til kende i Jesus
og sit eget ord. Derfor er det vigtigt altid at
være på vagt, så kulturen ikke bliver norme-
rende for vores teologi og vores tro.
Danmark anno 2013Det er dog altid nemmere sagt end gjort,
for hvordan ser det ud hos os selv i Dan-
mark anno 2013? Hvor meget lader vi selv
Guds ord være en rettesnor i forhold til den
teologi og kultur, som vi lader os præge af?
Hvordan forholder vi os eksempelvis til post-
modernismens påstand om, at det ikke giver
mening at tale om en objektiv sandhed, men
at det kun giver mening at tale om sandhed
på et subjektivt niveau, når nu Jesus selv i Jo-
hannesevangeliet kapitel 14 siger, at han er
vejen, sandheden og livet? Og når vi ligeledes
i Apostlenes gerninger kapitel fire kan læse
Det, som sker, når kulturen går hen og bliver rettesnor for teologien, er, at teologien fjerner sig fra sit sande udgangspunkt; nemlig at Gud har gi-
vet sig til kende i Jesus og sit eget ord.
16 TIL TRO · # 3 · 2013 · Kulturkrydsninger · artikel
Peter og Johannes’ vidnesbyrd om Jesus: Og
der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke
givet mennesker noget andet navn under him-
len, som vi kan blive frelst ved.«
Hvordan forholder vi os til en forkyn-
delse, der ikke tør nævne ordet synd af frygt
for at tilhørerne skal føle sig fremmedgjorte?
Et andet eksempel er der, hvor Bibelen ud-
fordrer os med et andet verdensbillede, der
er fjernt fra vores eget vestlige. Hvor villige
er vi til at lade os korrigere i vores teologi
og praksis, når Bibelen taler om dæmoner,
besættelser og en kosmisk kamp mellem
godt og ondt. Lader vi vores rationalistiske
tidsånd være dommer i dette spørgsmål el-
ler lader vi Guds ord korrigere vores teologi
og praksis?
Hvor bevidste er vi egentlig omkring det
forhold, at vi som kristne står i en åndelig
kamp? De fleste kender måske nok til Pau-
lus undervisning om Guds fulde rustning i
Efeserbrevet kapitel 6, men hvor bevidste
er vi egentlig om kamppladsen? Vers 6-10:
”I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mæg-
tige styrke. 11 Ifør jer Guds fulde rustning, så I
kan holde stand mod Djævelens snigløb. 12 Thi
for os står kampen ikke mod kød og blod, men
mod myndigheder og magter, mod verdensher-
skerne i dette mørke, mod ondskabens ånde-
magter i himmelrummet.”
Det kan se meget anderledes ud, om
man er i Danmark eller Tanzania. Uanset så
prøver Djævelen at få vores fokus væk fra
Jesus og Guds ord. I Danmark er vores fare
primært det forhold, at vi under påvirkning
af en intellektualiseret kristendom efterhån-
den slet ikke opererer med et fænomen som
åndskamp. I Tanzania er mange gået i den
helt anden grøft og lægger så meget fokus
på åndskampen, at man kan få det indtryk,
at Djævelen kommer til at fylde meget mere
end Jesus.
Og ja, der kan nævnes endnu flere ek-
sempler. I alle situationer tror jeg, at vi må vi
lade Guds ord være en rettesnor for vores
forkyndelse og praksis. Ellers risikerer vi at
blive opslugt af tidsånden. Det er vanskeligt
at forblive upåvirket. Vi præges, uanset om
vi vil være ved det eller ej. Desto mere vigtigt
er det at besinde sig på Guds ord.
Vi må besinde os på den Åbenbaring, vi
har fået givet i Kristus og i Guds eget ord
Bibelen. Kun ved Helligåndens hjælp undgår
vi at indgå i en symbiose med kulturen. Det
er derfor, at det giver så meget mening at
tale om Guds menighed, som jordens stør-
ste under – for det er den vitterlig. Det er
et under, at der stadig er mennesker i vores
egen kontekst, der offentligt bekender Jesus,
som deres Herre og frelser, og som kæmper
en kamp for, at teologien må bygge på Guds
Åbenbaring i stedet for på tidsånden. Det er
et under, at der stadig er mennesker, der mø-
des til gudstjenester, hvor tilliden til Jesus og
Bibelen er det bærende element. Den kamp
må vi støtte op om, også selvom det ikke er
en let kamp.
Det vedgår os alleDet er altid let at pege fingre af de andre og
sige, at det er dem, der har misforstået no-
get essentielt. Langt sværere er det at gå i
sig selv og indrømme, at jeg også har haft
vanskeligt ved at foretage de rigtige priorite-
ringer i mit liv og så vedkende over for både
Gud og mennesker, at jeg også er blevet ind-
fanget af kulturen. Det er derfor, at det er så
vigtigt, at vi hver især lader Guds ord være
en rettesnor for hele vores liv – at det får lov
til at fylde vores liv helt ud til kanten. Vi må
være opmærksomme på, at kulturen gen-
nemsyrer alt, og at vi ikke kan undgå at blive
påvirket af den.
Hvor bevidste er vi egentlig omkring det forhold, at vi som kristne står i en åndelig kamp?
17
Når troens grænse krydses
Verden bliver vendt op og ned. Sådan opleves det af mange, når de møder Gud. En ukendt kilde til glæde og mening dukker op, men samtidig skal en ny identitet forsvares og forklares. Da Karina Cæsar Borum blev kristen, betød det en stor omvæltning i hendes nære relationer.
Af Louise Jensen, sociologistuderende, [email protected]
Hun havde i månedsvis overvejet for og
imod, da taleren pludselig stillede det helt
rigtige spørgsmål: Hvem var Jesus af Nazaret?
En mand, der siger, han er Guds søn… Han må
være rablende gal eller også er han den, han
siger, han er.
”Da var jeg ikke længere i tvivl. Den aften
tog jeg imod Jesus,” fortæller 27-årige Karina
Cæsar Borum og tænker tilbage på sin gym-
nasietid.
”Det skete mandag aften på Discipel-
træf (KFS’ efterårslejr, red.), men 14 dage
før havde jeg haft et møde med Gud, som
var medvirkende til det. Jeg havde lånt en cd
med hjem fra en rytmisk gudstjeneste. Da
jeg nåede til nummer seks, ’Open the Eyes
of My Heart’, sagde jeg til Gud: Hvis du fin-
des, så må du åbne mit hjerte for dig. Der skete
ikke noget, og jeg tænkte ved mig selv: Ha,
der var du lige ved at hoppe på den. Men da
jeg slukkede min natlampe for at lægge mig
til at sove, blev den ved med at lyse, uanset
hvad jeg gjorde. Jeg blev varm i hele kroppen
og fyldt af Guds nærvær.”
Tiltrukket af ægte fællesskab”Jeg er vokset op i en familie, der ikke ta-
ler om tro. Jeg er døbt og konfirmeret, men
uden at det betød noget. I 9. klasse ville jeg
melde mig ud af folkekirken, men inden ville
jeg lige tage ned og tjekke det ud. Der var
en ro over gudstjenesten, men ellers sagde
det mig ikke så meget. Det var ikke noget,
jeg kunne forstå. Jeg fik dog aldrig meldt mig
ud.”
Efter folkeskolen tog Karina til Canada på
udveksling, og her mødte hun nogle kristne,
der gjorde indtryk.
”For dem var kirke ikke bare noget, man
tog til om søndagen. Der var også en masse
ved siden af, fx cellegrupper (mindre grup-
per, der mødes til bibelstudie og opbyggelse
interview · Kulturkrydsninger · 2013 · # 3 · TIL TRO 17
18 TIL TRO · # 3 · 2013 · Kulturkrydsninger · interview
af relationer, red.). Man kunne mærke, at der
var et stærkt fællesskab mellem både unge
og gamle. Og der var trommer til gudstje-
nesten! Det var nutidigt… at det med kirke
kunne have noget med hverdagen at gøre,
vakte min nysgerrighed. Det virkede ægte.”
Tilbage i Danmark begyndte Karina i
gymnasiet, og her mødte hun Lisa, som kald-
te sig kristen. Karina begyndte at dele sine
spørgsmål med hende.
”Jeg husker, at hun fortalte med glædes-
strålende øjne, at hun havde været ude at
kælke med IMU (Indre Missions Ungdom,
red.) – og om andre ting, de lavede sammen.
Der var en åbenhed fra hendes side om, at
hun var kristen, og at det betød noget i hen-
des liv.”
Lisa inviterede Karina med til ungdoms-
gudstjenester i sin kirke og til Discipeltræf...
Ikke afskrækket af kristen livsstilEfter beslutningen om at blive kristen be-
gyndte Karina at følges med Lisa til IMU.
”Det var rigtig hyggeligt og godt. Jeg lær-
te en masse. Jeg var meget ivrig omkring alt
det nye. Jeg kan huske, at der på et tidspunkt
blev snakket om ’kollektiv uge’ (en uge, hvor
man bor sammen, red.). Jeg rakte med det
samme hånden op og sagde, at dét ville jeg
gerne. Selvfølgelig skulle jeg med – det lød
hyggeligt. Men egentlig vidste jeg ikke, hvad
det gik ud på,” fortæller Karina smilende.
Hun følte sig godt modtaget i IMU, men
hendes særlige baggrund gjorde det svært at
føle sig fuldstændig integreret.
”Der var en stor sproglig indforståethed.
Hvad betyder ’forbøn’ og ’nådegaver’? Man
refererede til Babelstårnet og andre ting i
Bibelen uden at forklare det nærmere. Jeg
var den eneste, som ikke havde al den bag-
grundsviden.”
Karina følte sig også fremmedgjort, når
det flød med referencer til det kristne net-
værk.
”Ham gik jeg på efterskole med… Hendes
forældre er vi i bibelkreds med… Folk spørger
ofte: Hvem er din familie? Og man ved på for-
hånd, at de ikke kender dem. Not a chance.
Det er svært altid at være den, der ikke ken-
der nogen, der kender nogen.”
Karina kæmpede bravt for at lære de
’kristne’ ord og forkortelser at kende, men
hun oplevede ikke noget pres for at skulle
være på en bestemt måde, som kristne sub-
kulturer af og til skydes i skoene.
”Min livsstil var ikke langt fra den kristne
kultur, jeg mødte. Jeg havde fået min del al-
kohol i 8.-9. klasse. Fester i gymnasiet var i
forvejen ikke noget, jeg havde det godt med,
så jeg havde fundet en gruppe venner, hvor
vi lavede andre ting sammen. Jeg holdt op
med at bande, og det tog lidt tid at vænne
sig til at bruge andre udtryk. Men mange af
værdierne er der i forvejen i min familie. Fx
måden at hjælpe hinanden på – min familie
har altid haft et stærkt fællesskab med na-
boerne.”
”Man kan nok godt sige, at den kristne
kultur har været mere tiltrækkende end af-
skrækkende for mig. Det var dog ikke på den
måde, at jeg bare tog hele pakken ukritisk.
Jeg gik ind til det med en åben indstilling,
men jeg ville gerne læse Bibelen selv.”
Familien tog afstandSelvom Karina oplevede det uproblematisk
at forene sin livsstil med sin nye tro, betød
det ikke, at alt var rosenrødt.
”De første to år, hvor jeg boede hjemme,
var hårde. Lige så ivrig jeg var for at lære
mere, lige så vred og bitter blev jeg på Gud
over, at han havde talt til mig, men ikke min
familie. Hvorfor kunne han ikke bare have
ladet mig være i fred – jeg havde det jo fint,
tænkte jeg.”
Familien tog køligt imod Karinas valg om
at blive kristen.
”Min far sagde ikke så meget, men min
mor kom med spydige kommentarer. Nu er
det da vist for meget med alt det hjernevask,
kunne hun finde på at sige, når jeg bestilte
kristne bøger. Min storebror sagde, at jeg var
en idiot for at kunne tro på den slags. Jeg
følte mig til grin.”
”Jeg måtte helst ikke tale om Gud på no-
gen måde. Det var hårdt, for som teenager
havde jeg et tæt forhold til min mor. Jeg kun-
ne snakke med hende om alt – indtil da. Jeg
kunne ikke dele det med troen med hende,
Min storebror sagde, at jeg var en idiot for at kunne tro på den slags. Jeg følte mig til grin.
19interview · Kulturkrydsninger · 2013 · # 3 · TIL TRO
tværtimod blev der set ned på det.”
”På et tidspunkt begyndte jeg at date
en sød og rar fyr. Men han var ikke kristen,
så jeg afbrød det, før vi blev kærester. Jeg
kunne ikke udholde tanken om at være sam-
men med én, jeg ikke kunne dele troen med,
når jeg ikke engang kunne dele det med min
familie.”
Nogle år efter mødte hun Thomas – en
kristen fyr - som hun i dag er gift med.
Kirke er mere end gudstjenesteKarina besøgte den lokale folkekirke et par
gange, men her faldt hun aldrig til.
”De andre kunne godt se, at jeg var ’tøm-
rerens datter’ og ikke plejede at komme der.
Der var ingen, der talte til mig. Kombinatio-
nen af manglende fællesskab og tung liturgi
gjorde, at jeg droppede det og i det hele ta-
get ikke kom så meget i kirke, mens jeg bo-
ede hjemme. Det gjorde det heller ikke nem-
mere, at de andre sad derhjemme og spiste
rundstykker.”
Karina tog dog i kirke juleaften for at vise
forældrene, at det med troen ikke bare var et
teenagefænomen.
Efter gymnasietiden flyttede Karina til
Aarhus for at studere. Her fandt hun en kir-
ke, hvor hun følte sig mere hjemme.
”Sproget var venligt over for folk, der
ikke var vant til at komme i kirke. Og man
så kirke som mere end en aktivitet, man går
til om søndagen – det er et liv, der leves. Her
mødte jeg også andre, der kom fra en ikke-
troende familie. Med dem kunne jeg dele
nogle af de tanker, glæder og sorger, der
knytter sig til det.
Nyt syn på sexSelvom Karina var flyttet hjemmefra, ople-
vede hun stadig, at hendes og forældrenes
holdninger kom i konflikt.
”Da jeg blev kærester med Thomas, var
det fx en udfordring at få lov at sove i hver
vores rum, når vi var på besøg hos mine for-
ældre. Det, at vi ville vente med sex til æg-
teskabet, havde min mor svært ved at forstå.
Jeg tog ikke din far, før jeg vidste, om han kun-
ne noget, sagde hun engang. Jeg var omkring
15, da min mor gav mig en pakke kondomer,
fordi jeg havde fået en kæreste. Hun sagde,
at jeg skulle passe på mig selv.”
”Det med sex har nok været den største
kulturændring for mig ved at blive kristen.
Men jeg synes, det giver mening at vente, til
man kender hinanden godt og har den tillid,
der skal til. Jeg har da oplevet nogle ting, jeg
gerne ville have været foruden. Med Thomas
vidste jeg i hvert fald, at han ville have mig
for andet end min krop. Det gav en tryghed.
Men set udefra er det da et anderledes valg
at vente.”
”Men til sidst accepterede min mor, at
det var det, vi ville. Det blev tydeligt en dag,
jeg var ude og shoppe med hende. Vi kom
forbi en guldsmed, og hun sagde: Se, Karina
– forlovelsesringe! Underforstået: Ok. Hvis det
er den vej, I vil gå, så gør det. Da vi senere blev
forlovet og ville giftes, bakkede mine foræl-
dre både økonomisk og følelsesmæssigt op
om det.”
Vrede blev til håbI år er det ti år siden, Karina blev kristen.
Med tiden har hun fået et tættere forhold til
sin mor.
”Jeg tror, hendes spydigheder bundede i
en frygt for, at jeg ville vende ryggen til dem.
Men hun er blevet mere rolig i takt med, at
hun har set, at jeg stadig elsker hende og vil
hende. Jeg føler, jeg har fået min mor igen.
Det gør stadig ondt, at vi ikke kan dele troen,
men jeg håber, at vi kan komme til det.”
Karina oplevede for nylig at blive forløst
af den vrede mod Gud, som har fyldt hende
i mange år. Kort efter fik hun et uventet svar
på bøn.
”Nogle måneder efter, at jeg slap vre-
den, var jeg til min fars storebrors bryllup
og fandt her ud af, at han og hans kone er
personligt kristne. Det gav mig håb! Jeg føler
mig ikke længere helt så alene i min familie.
Og jeg blev mindet om, at der kan være mere
tro hos mennesker, end de umiddelbart giver
udtryk for.”
Kom som du er… og drik kaffe med osDet fællesskab, som virkede dragende på
den dengang 18-årige Karina, ligger højt på
hendes dagsorden i dag. Hun vil gerne gøre
kirken mere åben. Hun har oplevet eksklu-
derende sider ved kristne fællesskaber på
grund af deres subkulturelle karakter, men
ensliggørelse – ’kom som du er og bliv som
os’-fænomenet – er ikke hendes største be-
kymring.
”Jeg kommer i en kirke, hvor der også
kommer folk med læder, nitter og sort make-
up, og hvor der er plads til at te sig mær-
keligt. Jeg er nok mere bange for den der:
Kom som du er – og få et stykke kage og en kop
kaffe... Altså vi skal passe på, at det kristne
fællesskab ikke bliver en kaffeklub for de
indviede i stedet for et fællesskab, der ræk-
ker ud. Hvornår går vi på gaden? Hvornår
inviterer vi folk ind?”
Karina og hendes mand har valgt at bo i
et kollektiv sammen med andre kristne, men
ikke for at lukke sig om dem selv.
”Vi er meget bevidste om, at det ikke skal
være en hyggeklub kun for kristne. Det er et
udvidet fællesskab, hvor vi lærer af og med
hinanden. Et ønske om at vandre sammen –
med hinanden, men også med de gæster vi
inviterer ind i kortere eller længere tid. Det
kan være ensomme eller hjemløse, der sav-
ner venskab.”
I bund og grund tænker Karina fælles-
skab som noget meget simpelt.
”Vi mennesker har behov for dels at blive
elsket og dels at gøre nytte, det vil sige være
noget for andre. Vi er ikke skabt til at være
alene.”
Vi skal passe på, at det kristne fællesskab ikke bliver en kaffeklub for de indviede i stedet for et
fællesskab, der rækker ud.
20 TIL TRO · # 3 · 2013 · Kulturkrydsninger · artikel
Det er lørdag morgen. Klokken er 9, og det
er ved at blive rigtig varmt. Skraldet i vejkan-
ten er så indsmurt i det jordrøde mudder, at
det er svært at overskue, hvilket skrald det
giver mest mening at samle op. For der er
bare så meget skrald i vejsiden. De forbigå-
ende kommenterer på, hvad vi har gang i, og
det giver god mulighed for samtale med de
andre i følget. Vi er 25 studerende, som er
taget på gadeoprydning. Stedet er Awassa i
Etiopien.
Det er ét af de billeder, jeg ser for mig,
når jeg overvejer, hvad mine udlandsophold
har lært mig. Der var næppe betydeligt re-
nere, da vi var færdige, men det viste et godt
eksempel på, hvordan vi som medborgere
skal behandle naturen. Og det var et kon-
kret udtryk for de studerendes fortolkning
af kristnes ansvar for naturen og samfundet.
Fællesskab på trods af store jakke-sæt og skrædderstillingHvad har mine udlandsophold lært mig?
Hvilken forskel har det gjort, at jeg har været
engageret i internationalt studenterarbejde?
Det allerførste, jeg har lyst til at udbasunere,
er: det kristne fællesskab ud over jorden kan
ikke overvurderes! Jeg har gang på gang op-
levet, hvordan begrebet ’brødre og søstre i
Herren’ ikke er en tom floskel, som blev par-
keret i middelalderklostre. Jeg har oplevet et
umiddelbart fællesskab med de kristne, jeg
har mødt, når jeg har været ude, netop fordi
vi har det til fælles, at vi tror på den samme
frelser, Jesus Kristus. Forestil dig at være til
gudstjeneste i Washington D.C., hvor jeans
er utænkelige, mændene har 90’er store jak-
Verdenskristen
Det allerførste, jeg har lyst til at udbasunere, er: det kristne fællesskab ud over jorden kan
ikke overvurderes!
Af Katrine Schøler Holmgaard, Analyst and Performance Manager i Damco, [email protected]
At rejse ud i verden, giver rig mulighed for at krydse kulturer og gøre sig nye erfa-ringer. Katrine Schøler Holmgaard fortæller her om sine udlandsophold, om de mange glæder og berigelsen derved, men også om udfordringerne der følger med.
21artikel · Kulturkrydsninger · 2013 · # 3 · TIL TRO 21
kesæt på, kvinderne har et tilpas lag sminke i
pastelfarver og ikke et hår sidder forkert. El-
ler til gudstjeneste i en bjerglandsby i Indien
med kvinder i kulørte sarier, flere af dem helt
sikkert under FN’s fattigdomsgrænse, og alle
sidder vi i skrædderstilling på gulvet. På
overfladen tydeligt at se forskellen i kulturen
og svært at se, hvad jeg har til fælles med
dem. Men når så gudstjenesten går i gang,
og vi lovpriser sammen, beder sammen og
lytter sammen, er fællesskabet tydeligt. For-
di vi som kristne først og fremmest er knyt-
tet til Kristus, kommer vores nationalitet,
kulturer, livssituation og kirkelige traditioner
i anden række.
Vær gæstfrieAt jeg har brødre og søstre i Herren verden
over betyder rent socialt, at jeg har hurtigt
ved at møde og lære lokale at kende. Ved
udlandsophold har jeg oplevet, hvor meget
gæstfrihed betyder. Som nyligt ankommet
til et andet land er man udenfor sin vante
gænge af rutiner, venner og fritidsinteresser.
Man har nu al den tid, man aldrig har haft og
den største interesse i at opleve og få nyt in-
put. Hvis man spørger en studerende på ud-
landsophold, ”hvad skal du på onsdag?”, er
svaret højst sandsynligt ”ikke noget”. Man er
overgivet til eget initiativ og til imødekom-
menhed. Det giver en unik mulighed for at
invitere internationale medstuderende med
til gudstjeneste eller KFS møde. De er også
ude af deres vante gænge og sandsynligvis
mere åbne for kristent input, end de ville
være på deres egen hjemmebane. Hvis de-
res svar om på onsdag også er ”ikke noget”,
jamen så er det jo fedt, at der er KFS onsdag,
og du kan invitere dem med!
Hvis du ser en udlænding til KFS eller i
kirke, så vær den første til at gå over og sige
velkommen. Det er afgørende for, at man
som udlænding føler sig hjemme i en me-
nighed. Eller endnu bedre, invitér dem med
hjem. Det er oplevelser som Thanksgiving
hos en amerikansk familie, påskefejring i et
etiopisk hjem og sunday roast ved et mid-
aldrende engelsk par, der har fået mig til at
føle mig lokal med de lokale – den bedste
oplevelse, man kan have som fremmed.
Øjenåbnere og læringPå udlandsophold er jeg blevet eksponeret
for anderledes kristen praksis. De etiopiske
studerendes bevidsthed om, at deres uddan-
nelse ikke er til for dem selv, men for at de
kunne gøre en forskel for landet, har åbnet
mine øjne for en kristen social bevidsthed.
Mine øjne er blevet åbnet af etiopernes ti-
melange bønnemøder. At ”bed, så skal der
gives jer” bliver taget bogstaveligt. Mødet
med en indisk præst, der hver dag åbnede
sit hjem for gæster og ikke selv var økono-
misk sikret, har åbnet mine øjne for, hvordan
man på en meget radikal måde kan overgive
sit liv til Gud og bede ham helt konkret om
at sørge for en. At turde være afhængig af
Gud. Internationale KFS-lejre har vist mig,
hvad jublende lovsang er og givet mig smag
for, hvad vi skal opleve på den nye jord, når
vi på hver vores sprog skal bekende, at Jesus
er herre. På flere af mine udlandsophold har
jeg oplevet opmuntring som et naturligt ele-
ment i det kristne fællesskab. At en medkri-
sten sætter ord på mine gaver og opfordrer
til en bestemt fremtidig tjeneste for mig el-
ler opmuntrer ved at give forbøn, uden at jeg
har efterspurgt det. I det hele taget at turde
sætte ord på troens forhold.
Det er enormt lærerigt at møde en an-
derledes kristen praksis, som viser mang-
foldigheden i traditioner og kulturer, men
det giver også udfordringer. Fx når jeg på
internationale lejre har oplevet, at folk har
lignet et spørgsmålstegn, når de hører, at jeg
kommer fra en luthersk kirke og er barne-
døbt, fordi de forbinder det med alt andet
end evangelikal kristendom. Eller når jeg
har siddet på den anden side af jorden og
følt mig underligt til mode over, hvor lig en
dansk gudstjeneste jeg er til med orgelmusik
af danske komponister, på trods af at det er
Indien, jeg befinder mig i – at det er svært
at genkende den lokale kultur i kirken, og at
forholdet mellem kristendom, kultur og ko-
lonisering er en svær størrelse.
Jeg har selv oplevet min egen mistro som
en stor udfordring overfor at lære. Undskyld-
ninger om, at det er fint, at kristne gør så-
dan her, men det kan ikke lade sig gøre der-
hjemme. Da jeg var på udvekslingsophold i
England og oplevede, hvordan en Mission
Week forløb med flyers, der frimodigt blev
delt ud på campus, gratis frokost med op-
læg og aftenmøder, var jeg begejstret, men
tænkte at successen var kontekst afhængig.
”Hjemme i København er der ikke campus
med alle bygninger og kollegier samlet på
et geografisk sted, og alle de studerende er
i gennemsnit 3 år ældre og mindre modta-
gelige” – sådan tænkte jeg og accepterede,
at vi ikke evangeliserede på samme måde i
København. Nu er jeg med fryd vidne til, at
det kan lade sig gøre. Det har endnu engang
lært mig, at Gud er så meget større, og at jeg
må lægge alt over til ham i bøn, før jeg laver
en konklusion. Ja, det er nok den bedste an-
befaling, jeg kan give i forhold til at rejse ud,
møde nyt, konfronteres og udfordres: læg
det over til Gud i bøn.
Noget er forfriskende input, andet funge-
rer måske bedre derhjemme. De ting, man
kan lære af, er vigtige at omsætte til hand-
ling i sit eget liv. For den største udfordring
ved at rejse ud, er faktisk at komme hjem
og holde fast i den rigdom, man har mødt
ude. Og ja, rigdom er det helt rigtige ord. For
om noget, så har mine udlandsophold og en-
gagement i internationalt studenterarbejde
været en berigelse.
Den største udfordring ved at rejse ud, er faktisk at komme hjem og holde fast i den rigdom, man
har mødt ude.
22 TIL TRO · # 3 · 2013 · Kulturkrydsninger · artikel
På tværs af overbevisninger
Carsten Hjort Pedersen, daglig leder i KPI, [email protected]
Pres på åndsfrihedenÅndsfrihed i et samfund betyder, at enkelt-
personer og grupper har frihed til at have
deres overbevisning i religiøse, ideologiske
og etiske spørgsmål, udtrykke denne over-
bevisning, formidle den og handle i overens-
stemmelse med den. Åndsfriheden afgræn-
ses af medmenneskets ret til samme frihed
og indebærer en forpligtelse til at kæmpe for
den andens ret.
Men denne åndsfrihed er under pres i
disse år. Et par eksempler:
• En undersøgelse fra 2011 viste, at 38
% af den danske befolkning mener, at alle
trossamfund skal kunne tvinges til at tilbyde
vielser af homofile.
• Muslimske kvinder, som er lovformeligt
skilt i det danske retsvæsen – fx på grund af
vold i ægteskabet – kan ikke få en religiøs
/ muslimsk skilsmisse. Ved ikke at ville an-
erkende de danske instansers afgørelse om
skilsmisse, sætter imamer kvinden under
stort pres, fordi hun de facto tvinges til at
opgive mange eller alle familiemæssige og
sociale relationer.
• En del kristne grupper oplever i disse år,
at de får forbud mod at samles på deres stu-
diested. Det gælder især gymnasiegrupper.
Set i et overordnet perspektiv er åndsfrihe-
den under pres fra fire sider:
1. Den islamiske ekstremisme, som anven-
der vold – eller frygten for vold – som middel
til at føre sit program igennem. Dette pres på
åndsfriheden forøges ved, at Vestens reak-
tion har været overvågning, sikkerhedsfor-
anstaltninger og mistænkeliggørelse.
2. Den principielle sekularisme, som me-
ner, at det religiøse er problemet, hvorfor vi
Åndsfrihed har været en krumtap i det danske samfund i 150 år. Den er grunden til, at vi kan tro, tænke og tale frit i Danmark. Åndsfrihed er afgørende for, at vi kan etablere valg- og frimenigheder. Uden den ville vi ikke have friskoler, efterskoler og højskoler. Derfor skal der kæmpes for åndsfriheden.
Sekularismen ser religionerne som problemet. Åndsfrihedens mål er imidlertid det stik modsatte:
At skabe frihed for forskellige religiøse udtryk i det offentlige rum.
23artikel · Kulturkrydsninger · 2013 · # 3 · TIL TRO
må have al religion ud af det offentlige rum.
Sekularismen ser religionerne som proble-
met. Åndsfrihedens mål er imidlertid det
stik modsatte: At skabe frihed for forskellige
religiøse udtryk i det offentlige rum.
3. Den principielle relativisme, som tilside-
sætter spørgsmålet om sandt og falsk. Man
hævder, at kilden til den religiøse og politi-
ske strid er, at mennesker fastholder sand-
hed og ret. Det er måske det største pres,
åndsfriheden udsættes for i dag: Jo mindre
sandhed og ret betyder for mennesker, desto
mere ligegyldig forekommer åndsfriheden.
4. Den politiske højrefløjs nationalisme,
som især ser islam som hovedfjenden.
Kæmpede nationalisterne så blot med ord,
argumenter og omsorg, var det i smuk over-
ensstemmelse med åndsfriheden. Men pro-
blemet er, at de i så høj grad er villige til at
bruge tvang og for de mest yderliggåendes
vedkommende også vold.
Åndsfriheden giver ikke frihed for hvad
som helst. Den er alt andet end anarki. Gode
love i et samfund er både nødvendige og
hensigtsmæssige. Men der skal være frihed
for alt af ånd, det vil sige det, der har med
samvittighed, kultur, moral, politik og reli-
gion at gøre. Altså alt det, der vedrører men-
neskers overbevisning.
Tørklædet som eksempelDe seneste år har der været megen debat
om tørklæder og burkaer. Frankrig og Bel-
gien har forbudt burkaer i det offentlig rum.
Danmark har ikke. Også muslimske tørklæ-
der bør forbydes, da de signalerer kvinde-
undertrykkelse, mener nogle. Jeg mener
imidlertid, man indskrænker menneskers
religionsfrihed, hvis samfundet kriminalise-
rer religiøst betingede klædedragter, som i
øvrigt ikke skader andre.
Jeg medgiver, at et samfund ikke kan vise
ubegrænset hensyn til religiøse mindretal.
Religiøse mindretal må heller ikke være for
nærtagende. Er man et mindretal, må man
være villig til at betale en pris for det. Hvis
nogen af religiøse grunde ikke kan køre i bus
med det modsætte køn, må de gå eller købe
sig en motorcykel. Man kan heller ikke kræve
at få arbejde hvor som helst, hvis man insi-
sterer på en bestemt påklædning.
Man kan ikke blive ansat i en bank, hvis
man kun vil gå i joggingtøj, og man kan ikke
blive lærer i folkeskolen, hvis man vil gå
med burka, da det vil hindre den livsvigtige
kontakt, der formidles gennem vore ansigts-
udtryk. En kvinde i burka, må også lette på
sløret, når togkontrolløren skal tjekke, om
kvindens ansigt er det samme som på må-
nedskortet. Men hvor det kan lade sig gøre
at vise hensyn og lave ordninger, der respek-
terer folks religiøse praksis, bør vi gøre det.
Hvis vi bruger magt for at hindre et men-
neskes religiøse praksis, som i øvrigt ikke
skader andre, lader vi ikke vores næstes
samvittighed være fri. Vi griber ind på et
felt, hvor vi ikke har ret til at råde. I så fald er
vi principielt set i samme båd som de mus-
limske regimer, der forfølger kristne – om
end der er stor forskel på deres grusomhed
og de små indgreb, som danske debattører
foreslår.
Man ændrer som regel ikke menneskers
religiøse praksis ved at forbyde den. Tværti-
mod bliver det for alvor vigtigt for dem at
fastholde denne praksis. Langt mere effektiv
tror jeg ordene, argumenterne og den almin-
delige omsorg er.
Åndsfrihed for studerendeDer er generelt sket en opstramning i for-
hold til, hvor stor frihed eleverne har til at
samles i religiøse grupper på studiestedet,
især gymnasiet. Opstramningen har formo-
dentlig med den generelle terror- og ekstre-
mismefrygt at gøre, som vi også i Danmark
har oplevet siden 11. september 2001. Gym-
nasierne har haft nogle sager med mus-
limske gruppers arrangementer, hvor mus-
limske kammerater følte sig udsat for pres
til fx at deltage i fredagsbøn på gymnasiet.
Da gymnasiernes ledelser har ønsket at for-
hindre sådanne tilstande, har man også set
sig nødsaget til at stramme op i forhold til
kristne gruppers arrangementer.
Men hvad enten der er tale om muslim-
ske eller kristne grupper, er en sådan praksis
udtryk for manglende åndsfrihed. Rektor har
ganske vist ret til at forbyde religiøse grup-
per at mødes på skolen eller til at stille krav
om, at de nok må samles, men ikke må holde
andagt eller have forkyndende samvær.
Ét er imidlertid, hvad rektor har ret til;
noget andet er, hvad der er ret. Ved at for-
byde (visse former for) religiøse samlinger
på gymnasiet mener jeg ikke alene, at rektor
svigter åndsfriheden. Han/hun mister også
en unik mulighed for at lære eleverne noget
om livet i et demokrati, hvor vi jo har frihed
til at forsamles og til at arrangere forkyn-
dende samvær. Hvis unge skal lære, hvordan
man agerer i et demokrati, vil det da være en
god ide at øve sig på gymnasiet.
Ledelsen på et gymnasium kan og bør
stille krav til, under hvilke konditioner så-
danne religiøse arrangementer på skolen
skal foregå. Det er fx i orden, at der stilles
krav om, at deltagelsen skal være frivillig
og uden tvang, og at arrangementerne skal
være offentlige, så alle, der ønsker det, kan
deltage. Ligesom der kan stilles krav om, at
arrangementer ikke må være til skade for
skolen. Men når det er slået fast, klæder det
ikke gymnasier, som skulle være læringsare-
naer for åndsfrihed, at hindre unge med reli-
giøse overbevisninger i at samles og forsøge
at påvirke deres omgivelser.
Sagen er et tydeligt eksempel på, hvor
besværligt det kan være at praktisere ånds-
frihed. Det er selvfølgelig meget lettere at
forbyde al forkyndelse. Men det letteste er
ikke altid det rette. Åndsfriheden er besvær-
lig. Men alt andet er værre!
Videre læsning: Respekt! Om åndsfrihed i
dag af Carsten Hjort Pedersen.
Jo mindre sandhed og ret betyder for mennesker, desto mere ligegyldig forekommer åndsfriheden.
24 TIL TRO · # 3 · 2013 · Kulturkrydsninger · artikel
I Danmark anno 2013, er mødet med den/det fremmede en realitet. Gud elsker den fremmede, og kalder os til at gøre det samme. Derfor må vi involvere os i dette møde, og dele liv og overbevisninger i respekt.
Af Kathrine Kofod-Frederiksen, cand. mag., KFS-sekretær og islamkonsulent, [email protected]
Studier i udlandet, volontørophold og sab-
batår giver luft under vingerne. Du spiser
eksotisk mad, udfordres af andre måder at
tænke om tid, forsøger at lære et sprog med
mærkelige lyde, bliver venner med menne-
sker, du ikke ligner, og udforsker fantastisk
natur. Den drøm kender nogle af os.
Det kan også være, at din studiekamme-
rat har rødder i en anden kultur og religion,
og når I laver gruppearbejde hjemme hos
hendes familie, er spillereglerne bare helt
anderledes, end dem du kender.
Eller måske møder du mest folk med
en anden kulturel eller religiøs bagage hos
grønthandleren eller i nyhederne, og har
ikke rigtig fået mulighed for eller haft lyst til
at uddybe bekendtskabet.
Uanset hvordan du tænker om det og de
fremmede, så er der mennesker i Danmark
med en anden historie og baggrund end ma-
joritetsdanskernes. Ifølge Danmarks Statistik
var der pr. 1. januar 2013 600.000 menne-
sker med udenlandsk oprindelse i Danmark.
I forhold til den samlede befolkning udgør
de 10,7%. I statistikkerne rubricerer man folk
i kasser som fx ’indvandrere’, ’efterkomme-
re’, ’dansk eller udenlandsk statsborgerskab’
og ’baggrund i vestlige eller ikke-vestlige
lande’. Det kan der godt være ræson i, hvis
man fx skal målrette uddannelses- eller inte-
grationstilbud i et samfund, men hvis du er
kristen, har Bibelens Gud også noget at sige
om, hvordan vi skal se på den fremmede.
Elsk den fremmede Gud elsker alle de mennesker, som for os er
fremmede af den ene eller anden grund. Han
har skabt dem i sit eget billede, og sat alt ind
på at genoprette den brudte relation til ham
selv. At være kristen betyder, at du har taget
imod den kærlighed, som også gælder dig,
og så vil den langsomt forme dig i det bil-
lede, du blev skabt efter. Der er også konkret
vejledning at hente i Bibelen, som når der
står: ”Derfor skal I elske den fremmede, I var
jo selv fremmede i Egypten.” (Femte Mose-
bog kapitel 10 vers 19).
For at forstå det rigtigt er det vigtigt, at
der ikke bliver talt om lyserød Hollywood-
kærlighed. I versene lige før står der om
Gud, at han ”…ikke er partisk og ikke lader
sig bestikke, men skaffer den faderløse og
Mød den fremmede
Uanset hvem den næste, jeg møder, er, skal jeg i ord og handling fastholde menneskers lige værdi og
hjælpe, hvor jeg kan.
25artikel · Kulturkrydsninger · 2013 · # 3 · TIL TRO
enken ret, og elsker den fremmede og giver
ham føde og klæder.” (Femte Mosebog kapi-
tel 10, vers 17-18). Kærligheden viser sig altså
ved ikke at forskelsbehandle og at hjælpe til
livets ophold.
Hvordan oversætter man så den kærlig-
hed i dag? Ja, på én måde skal den vel ikke
kontekstualiseres men bare praktiseres.
Uanset hvem den næste, jeg møder, er, skal
jeg i ord og handling fastholde menneskers
lige værdi og hjælpe, hvor jeg kan.
Forskellige møderDet kan være gavnligt at gøre sig selv bevidst
om rammen for vores møde. Relationen til
min studiekammerat med pakistanske rød-
der er anderledes end til den hjemløse ind-
vandrer, jeg tilfældigt møder på gaden, og til
den muslim, jeg har en diskussion kørende
med på nettet. Det er af betydning, om rela-
tionen fx er asymmetrisk, fordi vi henholds-
vis repræsenterer en majoritets- eller mino-
ritetskultur, på grund af forskellig økonomi
eller forskellig beherskelse af et fælles sprog.
Det, at vi i det konkrete møde ikke har lige
udgangspunkter, ændrer ikke ved, at vi på et
eksistentielt niveau og over for Gud har lige
værdi. Men det kræver sine forholdsregler.
I et tværkulturelt venskab kan det være
nødvendigt at sætte ord på nogle af de kul-
turelle fornemmelser eller mønstre, som
man let forudsætter. Opfattelsen af tid kan
fx være meget forskellig, så hvis man skal
besøge hinanden, kan det være en god ting
både at aftale, hvornår man kommer, og
hvornår man regner med at gå. Det er også
en forudsætning at respektere hinandens
leveregler, så man fx ikke serverer frikadel-
ler for sin muslimske veninde, ligesom man
ikke ville gøre det til veninden, der er ve-
getar. Mange unge danskere, hvis forældre
er vokset op i andre lande end Danmark, er
ofte spændt ud imellem forventningerne fra
to kulturer. Det kan gøre det svært for dem
at invitere studiekammerater med hjem, li-
gesom det på et grundlæggende niveau ud-
fordrer dem at finde ud af, hvem de selv er. I
et oprigtigt venskab kan man få lov at spørge
ind til tankerne, valgene og udfordringerne.
Men man skal ofte fortjene sin taletid gen-
nem oprigtig interesse og lytten.
I det vellykkede medmenneskelige møde
er det altså en forudsætning, at man mær-
ker den andens høflighed og respekt. Men så
kan der til gengæld også blive rig anledning
til at spørge til andre traditioner, familie-
mønstre, politisk overbevisning, livshistorie
og så videre. Mange af os vil opleve, at vi
netop i det møde, bliver mere klar over, hvad
der egentligt er vigtigt for os selv, og hvad vi
bare troede var vigtigt.
Trossamtalen Der er også nogle vigtige spilleregler for
samtaler, der handler om tro og religion. Vi
må give hinanden frihed til selv at fortælle,
hvad vi tror på, og oprigtigt søge at forstå
hinanden. Hvis vi bliver opmærksom på
misforståelser eller forvanskninger af vores
egen eller i lige så høj grad andres tro, skal
vi korrigere dem. Det betyder ikke, at vi ikke
må gå til hinanden med kritiske spørgsmål
og undren, men vi må gøre det på en fair
måde. Det er fx ikke rimeligt at sammenlig-
ne egne religiøse idealer med andres værste
praksis.
Alle ønsker, at andre skal forstå og re-
spektere deres synspunkter og overbevis-
ninger. Nogle af os ønsker også at opfordre
andre til at tilslutte sig vores tro. Og her skal
man spille med åbne kort. Vi hverken kan el-
ler skal forsøge at true eller tvinge andre til
at overtage vores egen overbevisning, men i
trossamtalen er vi nødt til at respektere an-
dres ret til at være uenige med os. Vi må også
respektere udtalte ønsker om at få lov til at
være i fred, efter en trossamtale har fundet
sted. Men i samtaler, hvor præmisserne er
tydelige eller måske endda italesatte, kan vi
ofte mødes og diskutere og dele vidnesbyrd
i frihed og ægte interesse.
Vi skal ikke være naive i forhold til, hvad
sådanne samtaler gør ved os. Andre men-
nesker er ikke dumme, selvom de tilhører
en anden religion. De kan både have gode
argumenter eller stærke vidnesbyrd som
udgangspunkt for deres tro. Andre gange er
troen mere kulturelt begrundet og betyder
måske ikke så meget på et eksistentielt ni-
veau. Det skal ikke afholde os fra at gå ind
i trossamtaler med folk med en anden kul-
turel og/eller religiøs baggrund end os selv.
Hvis vi tror på Bibelens Gud, så kan han sag-
tens matche mødet med andre religioner
og livstydninger. Men samtalerne kan sætte
spørgsmål i gang hos os selv, som bliver vig-
tige at arbejde med.
I trossamtalen kan vi også lære os gode
forholdsregler. Det gavner ingen samtaler
med muslimer at nedgøre profeten Moham-
med eller at gøre grin med kvinder, der går
med tørklæde, men i en oprigtig samtale kan
man godt spørge kritisk ind til dogmerne i
islam eller synet på kvinder. Og så må man
også forvente selv at få spørgsmål om logik-
ken i treenighedslæren, eller hvordan man
ser på den vestlige kvindefrigørelse.
ProcesDet afgørende er ikke så meget, hvad jeg
ved eller kan svare på, men at jeg er inte-
resseret i at møde den anden og lære mig
selv bedre at kende både som menneske og
kristen. Fællesskabet på kryds og tværs kan
så blive anledning til, at jeg også får brug for
at lære Gud bedre at kende. Det er netop i
mødet med det og de fremmede, at mit eget
kulturelle og religiøse ståsted bliver tydeligt
og måske endda også vigtigere for mig. Og
det bliver rigtig spændende, når samtalerne
også får betydning for den andens religiøse
overbevisning.
Hvis vi tror på Bibelens Gud, så kan han sagtens matche mødet med andre religioner og
livstydninger.
TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel26
Af stud.theol. Filip Friis Jakobsen, [email protected]
Islam er en religion, som de fleste har en
mening om. Ofte høres der bombastiske
udtalelser omkring muslimer og deres
religiøse skikke, men i virkeligheden er det
nok de færreste, der har sat sig ordentligt
ind i emnet. Det har Kurt Christensen, der
til daglig er ansat ved Menighedsfakultet,
dog gjort, og det er der kommet en bog
om islam og kristendom ud af. Oprindeligt
skulle det have været en kort introduk-
tion til islam skrevet i forbindelse med et
forskningsprojekt. I stedet for det blev det
en noget mere omfattende bog, som er en
seriøs indføring i islam.
Der findes mange forskellige indgangs-
vinkler til islam, og Kurt Christensen har
valgt at holde den op imod kristendommen.
Det er ret oplagt, da der er mange ligheds-
punkter. Mange af de bibelske skikkelser
går igen i Koranen, og Muhammed har
ifølge forfatteren uden tvivl været inspire-
ret af dele af den kristne troslære. Samtidig
er det vigtigt for forfatteren at fastholde
forskellene de to religioner imellem.
Selvom lighederne er mange, er der helt
essentielle forskelle i stort set alle aspekter
af dogmatikken.
Bogens undertitel er Om islam og
kristendom. På forsiden er et billede af
Klippehelligdommen på Tempelbjerget i Je-
rusalem. Det får dog ikke lov til at stå alene,
da der i forgrunden af billedet er et kors fra
toppen af en kirke. Det er et godt billede
på bogens indhold. Selvom det uden tvivl
er islam, der er bogens omdrejningspunkt,
får man som læser alligevel lov til at lære
om islam i lyset af den kristne tro. Bogens
første halvdel omhandler det tidlige islams
historie, splittelsen mellem shia- og sunniis-
lam, og islams udformning på verdensplan
bliver beskrevet, så man har den historiske
baggrundsviden med, der er nødvendig for
at forstå islam. Derudover gennemgås de
skriftlige kilder, primært Koranen og hadith
(beretninger om Muhammeds liv), til islam.
Bogens anden halvdel er langt hen af
vejen bygget op som en dogmatikbog. Be-
greber bliver behandlet lige så kategorisk,
som var det en kristen troslære, man sad
med i hånden. Det er helt centrale emner
som synet på Jesus, menneskesynet, guds-
forståelsen og frelsen, der bliver behand-
let. Forfatteren tegner et mere nuanceret
billede af islam, end vi er vant til at få det
portrætteret i medierne. Det er primært
muslimske teologer og tænkere, han bruger
til at præsentere islams grundlæggende
tanker. Samtidig er der ingen tvivl om,
hvor forfatteren selv står. Det er ikke en
ukritisk fremstilling af islam, men nærmere
en grundig undersøgelse, som også stiller
skarpt på de svagheder og usammenhæn-
gende punkter, der er i den muslimske tro.
Bogen er ikke skrevet for, at man som
kristen kan finde nogle lette metoder til at
missionere blandt muslimer. I stedet giver
den mulighed for bedre at forstå ens mus-
limske venner. Hvad tror de egentlig på,
BØGER
26
og måske giver den anledning til en snak.
Det kan for eksempel være en øjenåbner at
finde ud af, hvor stor en profet Jesus faktisk
er i islam.
Lydighed eller lovsang er en nødvendig
bog. Vi har i lang tid på dansk manglet en
seriøs indføring i islam set igennem kristne
briller. Bogen er udgivet på forlaget Kolon,
der først og fremmest henvender sig til
teologi- og religionsstuderende, men det
kan uden tvivl læses af alle, der ønsker
en dybere indføring i islam. Der er mange
begreber, som skal forklares, men Kurt
Christensen er en dygtig formidler, som
formår at løfte den opgave. Læs den, hvis
du ønsker et mere grundigt og nuanceret
kendskab til islam.
Lydighed eller lovsang
af Kurt Christensen376 sider299,95 kr.Kolon 2013
artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO 27
Den smukke Gud
af Michael Reeves192 sider199,95 kr.Credo 2013
Kristne har til alle tider givet Gud forskel-
lige titler og egenskaber. Vi er vant til at
høre, at Gud er hellig, retfærdig og god, og
sådan kan vi fortsætte. Det er dog sjældent,
at en kristen vil bruge adjektivet smuk til at
beskrive Gud, men det er ikke desto mindre
det, der er blevet den danske oversættelse
af The Good God, som Michael Reeves bog
oprindeligt hedder.
Kigger man kun på bogens titel, kan
det være svært at finde frem til bogens
indhold. For nok omhandler bogen en smuk
og god Gud, men forfatterens ærinde er at
formidle og forklare treenighedens vitale
betydning for den kristne tro. Treenighe-
den er et begreb, hvor vi som kristne ofte
kommer til kort, når vi skal forklare den.
Vi prøver at finde sammenlignelige ting fra
vores daglige liv, som vi så prøver at presse
begrebet ’treenighed’ nedover. Forfatteren
mener dog, at disse billeder er utilstræk-
kelige og oftere forvirrer mere end fremmer
forståelsen af treenigheden.
I Bibelen støder vi ikke på det udtalte
begreb treenighed, og derfor kan der med
forfatterens ord opstå den mistanke, at det
blev opfundet af nogle munke, der kedede
sig på en regnvejrsdag. For at imødegå
den mistanke påviser Michael Reeves det
bibelske og stærke grundlag for at snakke
om treenighed. Der bliver henvist til mange
skriftsteder fra både Det Nye og Gamle
Testamente, og han forklarer også, hvordan
den kristne tro på den treenige Gud og den
første del af den jødiske trosbekendelse,
”Hør Israel! Herren er vor Gud. Herren er
én." (Femte Mosebog kapitel 6, vers 4), kan
hænge sammen.
Det er vigtigt for bogens forfatter at
vise, at treenigheden ikke bare er endnu et
kristent dogme, som vi må lære og forstå.
For ham er treenigheden helt central i
forhold til den kristnes tro og liv og langt
hen ad vejen dét, der adskiller os fra andre
religioner og trossamfund. Michael Reeves
prøver at vise, hvordan treenigheden er
nødvendig for, at vi kan have en chance
for at forstå Guds kærlighed. Gud lever i
en kærlig relation med sig selv i kraft af sin
treenige natur, og derfor kan vi tale om, at
Gud er kærlighed. Han bruger til sidst i bo-
gen Guds treenige natur til at forklare Guds
hellighed, vrede og herlighed, men påpeger
samtidig, at Guds treenighed kan kaste
lys over mange flere begreber, vi normalt
bruger til at beskrive Gud.
Der er ingen tvivl om, at det er noget,
der optager Michael Reeves i høj grad.
Han skriver engageret og har rigtig mange
gode tanker og pointer, han kommer frem
med. Der er dog en tendens til, at han får
gentaget sig selv undervejs. Samtidig negli-
gerer han også i høj grad andre dele af den
kristne dogmatik for at give treenigheden
en mere central rolle. Der er ingen tvivl om,
at Guds treenige natur gerne må komme
mere frem i rampelyset i kristne sammen-
hænge, men samtidig er der også brug for
bøger · 2013 · # 3 · TIL TRO 27
at lægge vægt på andre centrale aspekter
af den kristne troslære. Som læser føles det
af og til som om, at Michael Reeves bliver
overivrig, når han skal forklare treenighe-
dens betydning.
Den smukke Gud er en god lille bog, hvis
man ønsker at dykke ned i betydningen af,
at vi har en treenig Gud, og hvilken glæde
og skønhed det begreb indeholder. Bogen
er nem at gå til, og Michael Reeves skriver
med et stort engagement samt et glimt i
øjet.
TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel2828
REFLEKSIONER
I dag bruger man i mange kristne sam-
menhænge relations-sproget til at beskrive
troen på Jesus. Vi har nemlig forstået, at
det med relationer er virkelig vigtigt, da vi
længes meget efter relation(er). Så kirken
forkynder, at vi kan have en relation til
Jesus, at vi kan være i et forhold til ham. Og
det kan vi da, og det er vi da forhåbentligt.
Men vi er godt og grundigt prægede af
en individualisering, som fortæller, at jeg
er mig og kun mig, at jeg er i centrum, og
at jeg foretager mine valg uafhængigt af
andre. Derfor kan vi nogle gange tænke
vores relation med Jesus som 1:1. Vi kan tale
om Jesus som vores personlige frelser. Ham
og mig, ham og mig, ham og mig. Men det
er kun en del af billedet. I virkeligheden er
der flere personer i vores forhold.
3:3Forholdet til Jesus er aldrig kun 1:1. Nær-
mere en kombination af 3:3 og 3:1
For det første, så efterfølger vi ikke
Jesus alene. Vi står i en lang tradition af
troende, som er gået foran os, og som har
kæmpet med mange af de samme spørgs-
mål som os. Tro og kirke i dag er ikke bare
noget, som opstår ud af ingenting. Vi er
kun dem, vi er, fordi vi er påvirkede af
vores åndelige forfædre, og vi har meget at
lære af dem.
Vi står ikke kun i en lang tradition af
troende, vi er, forhåbentligt, også en del
af et kristent fællesskab, hvor vi sammen
med andre deler liv og gudsvandring. Jesus
kaldte ikke én discipel, han kaldte en hel
flok disciple. Hyrden har ikke kun ét får i
sin hjord, han har mange. Gud kalder på os
enkeltvis, men han kalder os ikke til at fort-
sætte med at være for os selv. Han kalder
os ind i fællesskab med andre. Kirken, som
både kan være en lille gruppe på 3 personer
eller en stor menighed.
For det andet, så er det ikke én, vi
efterfølger, men den treenige Gud. Gud er
i sig selv relation. Faderen sender Ånden til
Sønnen, og Sønnen sender Ånden tilbage til
Faderen. En slags treenighedsdans. Nogle af
kirkens gamle teologer har kaldt Helligån-
den for kærlighedsforholdet mellem Fade-
ren og Sønnen. Hvordan man end udtrykker
det, så er det ikke én, vi efterfølger, men
et fællesskab, en treenig Gud. Det er ikke
sandt at tænke Gud uden at tænke gud-
dommelig indbyrdes relation og kærlighed.
At komme til tro på Gud er at blive kaldt
ind i dette guddommelige fællesskab.
Så vi er et fællesskab (kirken), der tror
på et fællesskab (den treenige Gud).
Fællesskaber redder troenDer vil måske komme tider, hvor vi rammes
af ensomhed, sygdom og anden modgang,
og har brug for, at det kristne fællesskab
støtter og bærer os. Ja, måske nogle gange
nærmest tror stedfortrædende for os,
indtil vi selv kan igen. Det kristne fælles-
skab er ikke kun en luksus, et ekstra gode,
men kan i nogle situationer være det, som
redder vores tro på Gud. Fx i perioder, hvor
Gud føles fjern. Her kan fællesskabet med
menigheden, som jo også er Jesu legeme
og har Guds Ånd i sin midte, være trosstøt-
tende.
Der vil måske komme tider, hvor vi har
det lettere med Gud Søn end med Gud
Fader. Eller måske bedst kan tro på Gud
Helligånd. Gud er ét væsen i 3 personer,
som man måske kan sige står for forskel-
lige sider af Guds væsen. Måske vil det i
perioder mest være den kærlige og hellige
Fader, som vi nemmest kan knytte vores
tillid til og tro på. I andre perioder måske
den selvhengivende Søn, i andre perioder
måske den udstrømmende og livgivende
Ånd. Vi tror ikke på én Gud, men en treenig
Gud, og ligesom i et venskab med et andet
menneske kan det til forskellige tider være
forskellige sider af vennen, vi sætter mest
pris på.
Af Mikael Kongensholm, stud.teol, [email protected]
Jesus-forhold
artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO 2929
MEDIER
Indrømmet: jeg elsker buffet! Frokost-,
middags- eller dessertbuffet - er der noget
bedre end at kunne mæske sig i den ene
selvkomponerede tallerken efter den
anden, mens man selv styrer tempo og
påfyldningsgrad? Næppe. Og så alligevel...
Selv det mest veldækkede tagselvbord
rummer muligheden for to klassiske fodfejl:
1. Man kan blive så stresset over det store
udbud, at man aldrig rigtig når at fylde
munden med nogen af de gode retter, fordi
man skal smage på lidt af det hele. 2. Man
kan miste enhver god smag, når culotte,
fiskefileter og vildtsovs frister lige stærkt,
og man ser sig selv gå om bord i en umulig
sammenfatning af smagsindtryk, der bedst
kan beskrives med ét ord: underligt!
Indrømmet: jeg elsker streaming! Wimp,
Netflix, Spotify, HBO nordic osv. - disse mu-
sikkens og filmens uudtømmelige fade med
kulturelle godbidder, der tilbyder dig frit
at sammensætte din egen menu, hvor du
ubesværet kan gå fra stumfilm over Francis
Ford Coppola til Captain America, mens du
varmer op med lidt Bach og slutter af med
Arcade Fire. What’s not to like!? Streaming
er kommet for at blive. I min dagligdag
og i mangt en KFS’ers. Men som streamer
og buffetentusiast har jeg lagt mærke til,
at der, i hvert fald for min egen del, er et
påfaldende overlap mellem min kommen
til kort over for de endeløse stegeretter og
min flakkende rundrejse i streamingland:
begyndende stress over det enorme udbud
og en svagt ukulinarisk sammenstilling af
kunstfilm, popmusik, blockbusters og indie-
rock – alt sammen indtaget på rekordtid og
uden ordentlig tid til at fordøje det ene ind-
tryk før det næste ryger ind. Med bevidst-
heden om, at streaming er kommet for at
blive og rummer fantastiske muligheder for
horisontudvidelse, skønne og sågar opbyg-
gelige oplevelser, hvis det bliver brugt godt,
vil jeg forsøge at opstille 3 gode vaner, som
jeg vil prøve at efterleve fremover for at
holde min glubende streamingappetit på
ret kurs:
1. Jeg vil opprioritere at streame det,
som gør, at min verden vokser sig større.
Det som opbygger, udfordrer og beriger. Fx
snuppe en god dokumentar og en skæring
med kristen musik næste gang browsing-
fingeren skal strækkes.
2. Jeg vil minde mig selv om glæden
ved “fysisk musik” - at jeg får noget igen,
når jeg letter mig fra sofaen for at sætte
en lp på, at høresansen bliver skærpet, når
jeg står med et flot cd-cover i hænderne,
som jeg måske oveni købet har investeret
rigtige penge i.
3. Jeg vil forsøge at gøre som Depeche
Mode: “Enjoy the Silence”. Indimellem
anerkende, at selvom Gud har skabt musik,
kunst og kreativitet til glæde og berigelse
for os - at han sågar kan tale til os derigen-
nem – inviterer han os også til at lade stil-
heden sænke sig; inviterer os til at sætte os
under den himmelske stream og lade ham
bestemme, hvad der skal være på menuen.
Indrømmet: Jeg elsker buffet, jeg elsker
streaming - men jeg elsker Gud mere.
iTunes og dvd (det er godt nok ikke stream -
men filmen er god): Searching for Sugar Man
- dokumentar om den glemte amerikanske
singer/songwriter Rodriquez som i sit livs
efterår får et stort comeback i Sydafrika.
Spotify: Gungor - alterna-lovsang fra Denver.
Podcast: Timothy Keller podcast – gedigne
prædikener fra New York-pastor med en
KFS-lignende baggrund. Fx Peace - Over-
coming Anxiety fra d. 10. april.
Af Lasse Kobbersmed, cand.mag. i musikvidenskab og film, [email protected]
All you can eat!
29
HURTIG, EFFEKTIVOG KONKURRENCEDYGTIG
BOT TR U P T R AN S P O R T-
& K U R E R S E RV I CE
Bottrupvej 40, 8723 Løsning
Tlf. 20 64 69 96
Tlf./Fax: 75 65 23 21 - Mobil: 20 64 69 96 / 22 79 37 69Mail: [email protected]
Web: bottrup-transport.dk
VI KENDER VEJEN
LogosMedia · CredoForlagsgruppen Lohse. Tlf. 75 93 44 55 · www.lohse.dk
Åndsfriheden er under pres - også i Danmark. Senest har vi set det i Odense, hvor kristne studerende kom i modvind på universitetet, da de ville afholde MissionWeek.
I stedet for øges den flade tole-rance, som benægter, at noget er sandt, mens andet er falsk.
Hvordan omgås vi hinanden på en fair, anstændig og respekt-fuld måde, selv om vi ser meget forskelligt på afgørende forhold i vores eksistens som mennesker og i vores samfund?
Friheden er besværlig. Den kendes på, at der også er frihed for dem, man ikke bryder sig om. Derfor er denne bog særdeles velkommen.Bertel Haarder, Folketingets første næstformand
logosmedia & credo
carsten hjorth pedersen
Respekt!Om åndsfrihed i dag
256 sider199,95 kr.
online shop påwww.prorex.dk tlf. 7456 3343
er tredje hæfte i en studie-serie for alle, der ønsker en dybere forståelse af Bibelen og det kristne liv.
Tankevækkende spørgs-mål, forslag til bøn og lovprisning, personlig til egnelse og baggrunds-viden er ingredienserne i studieserien Ny Testamente for alle.
Bibelstudie – velegnet til grupperStudiegruppepris: 10 stk 500,-
79,95 / stk.Serien omfatter nu: Lukas for alle Timoteus og Titus for alle Jakob for alle
er tredje hæfte i en studie-er tredje hæfte i en studie-
Jakob for alleJakob for alleJakob for alleJakob for alleJakob for alleJakob for alle
ProRex KFS 201302 Jakob for alle.indd 1 07-05-2013 13:47:00
TT # 3 - 2013
Avisen Tro&Mission, den 25. juni 200410
dag
SMF’s årsmøde 2004Sundhedspersonalets Missionsfællesskab, SMF holder årsmøde på Nyborg Strand i dagene 13.-15.august 2004.Til årsmødet er inviteret en række hjemmeværendemissionærer, som vil fortælle om deres arbejde i detfremmede.»Hvordan bliver man en god evangelist« ved pastorMassoud Fouroozandeh.Missionsforedrag »Guds trofasthed gennem 40 år imission« ved Annelise og Peter Madsen.Bibeltime ved Annelise og Peter Madsen.Gudstjeneste ved pastor Nete Ertner Rasmussen.Henvendelse om program og tilmelding til Hans ChrKallesø, Tlf. 75 24 62 56.
ng Efterskoleforstander /anderparnderpar pr. 1. januar
medarbejdereissionsforening
ciliteter
ker at være en kristen
ndlag og holdningerefterskolelivministrationuddelegere opgaver og
nhold til aftale mellemnterval (pt) mellemkr.
skolens formand, Hanss forstander Ebbe Kaas,
fremme senest den 29.Klausen, Skelvej 3, 6870
Frederiksborg ApotekSlotsgade 26, 3400 Hillerød
Tlf: 48 26 56 00apoteker Troels Hansen
www.frederiksborg.netapotek.dk___________________________________
Apoteket har døgnvagt
Da vores ene musiksekretær er blevet ansat i enydremissions-opgave, er stillingen som musiksekre-tær ledig.
Vi søger en person, som• brænder for det kristne sang- og musikområde
blandt børn og unge• kan give inspiration til eksisterende korarbejde• kan være igangsætter for nye kor rundt omkring i
landet.
Musiksekretariatet udgiver noder 2-3 gange årligt, ermed til at planlægge landsmusiklejr, korstævne forefterskoleelever og medvirker ved relevante stævnersamt er igangsættende for udgivelse af cd’er.
Stillingen kan besættes på fuld tid eller deltid
Ledig stilling sommusiksekretær i LM
Eventuelt
10.p65 16-06-2004, 15:581
Din annonce
her? Ring til os på tlf. 35 43 82 82
Hvornår har du sidst taget backup?Christian her fik for kun 250,- reddet sine feriebilleder takket være BackupBox.
BackupBox er Danmarks billigste online backupløsning.
Det gør at du altid kan være sikker, da BackupBox konstant laver backup af dine filer.
Gode grunde til at vælge BackupBox.dk• Automatisk opsætning og backup• Let gendannelse hvis uheldet er ude• Personlig service når du har brug for det• Ingen teknisk viden nødvendig
Til Tro’s læsere får 50 kr. i rabat, så lige nu kan du købe det for kun 200 kr. det første årBrug rabat koden på www.backupbox.dkog støt Til Tro med 100 kr.
Rabatkode: tiltro
Efterårsholdet begynder 6. august 2013
Studietur til Israel
Tag på Bibelskole”Børkop Højskolewww.imb.dk
SSSSSSSSSS”
CredoForlagsgruppen Lohse. Tlf. 75 93 44 55 · www.lohse.dk
Den kristne kirke tror på Treenigheden, men hvad betyder det egentlig, at Gud er treenig? Er det vigtigt? Hvis ja, hvorfor?
Michael Reeves viser enga-geret, at Treenigheden står bag alt det gode i livet. At ord
som kærlighed, glæde og skønhed kun giver mening, fordi Gud er treenig.
credo
michael reeves
Den smukke GudOm kærlighed, skønhed, glæde - og treenighed
192 sider199,95 kr.
Reeves formidler med glimt i øjet og glæde i hjertet. Han viser os en Gud, der er alt andet end kedelig, støvet og uinteressant. Carsten Kofoed Espersen, studentersekretær i KFS
TT # 3 - 2013
GirokortTil Tro abonnementGavebrevFastgiverAlmindelig gaveOplys cpr.nr.
kr. __________kr. __________kr. __________kr. __________
______________________________
Pligt til at tale om tro
Generalens
Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •
I Norge har et regeringsudvalg i januar udsendt en
rapport, ”Det livssynsåpne samfunn. En helhetlig tros-
og livssynspolitikk”. I denne rapport fremlægges en
række vurderinger og forslag til, hvordan man hånd-
terer forskellige tros- og livsforståelser i et pluralistisk
samfund som det norske.
I rapporten er formuleret en række principper for
det livssynsåbne samfund. Et af dem lyder: ”Alle bør
akseptere å bli eksponert for andres tros- og livssyns-
praksis i det offentlige rom.”
Jeg mener, at dette er et indlysende og godt prin-
cip, som er en forudsætning for, at vi kan leve side om
side med en mangfoldighed af tros- og livssynsprak-
sis. Men skal det lykkes, må kors og tørklæder ikke
bæres som en rockers rygmærke eller en korsridders
fane. Accepten af og respekten for andres tros- og
livssyn forudsætter samtale.
I virkeligheden burde det være en pligt for os at
tale med hinanden om vores tro og livssyn. Gør vi ikke
det, opstår mistænkeliggørelse og frygt, og når jeg
møder et religiøst symbol, bliver jeg provokeret eller
bange.
Selvfølgelig kan en samtale ikke være pligt. Men så
må vi i det mindste som samfund sørge for, at der er
gode rammer for den. Det var ikke, hvad KFS oplevede
i forbindelse med vores MissionWeek i Odense i april.
Vi blev beskyldt for at være anmassende, at påtvinge
andre vores holdninger, og at vi havde ansøgt om at
bruge lokaler på Syddansk Universitet på falske forud-
sætninger. Intet af dette var sandt, men vi oplevede,
at det alligevel var acceptabelt at sige sådan, fordi vi
indbød til en samtale om tro og livssyn og ikke om
valg af fagforening, politisk parti eller fritidsaktivitet.
I KFS prøver vi at give ”plads til mening”, som vi
siger. Vi er overbevist om, at den kristne tro rummer
de mest grundlæggende sandheder om Gud, verden
og om at være menneske. Derfor vil vores invitation
til samtale altid være ”missionerende” i den forstand,
at vi ønsker, at flere kommer til at møde Gud gennem
Jesus. Burde det ikke være en selvfølge, at der er plads
til den slags samtale i et pluralistisk samfund som det
danske?
Af generalsekretær
Robert Bladt,