Sociolingvisternes dialekter INGE LISE PEDERSEN
De dialektsamfund som dialektologerne beskriver blev oplevet som under hastig forandring allerede omkring 1900 Det var fakshytisk denne opfattelse der laring bag oprettelsen af Udvalg for Folkemaringl 1908-09 og udgivelsen af tidsskriftet Danske Folkemaringl fra 1927 Det var sidste oslashjeblik og man skulle redde hvad der var at redde af de genuine dialekter
Det der kom i stedet for disse blev altsaring anset for mindre aeliggte Det var udtyndede eller nivellerede dialekter mdash ordvalget viser tydeligt at det var sprog af daringrligere kvalitet end de traditionelle dialekter Det er formentlig derfor det varer saring forholdsvis laelignge foslashr man overhovedet giver sig til at beskrive dem I foslashrste omgang holder man sig til at lave en slags sprogsociologisk undersoslashgelse af hvordan befolkningen fordeler sig paring forskellige kategorier taleshysprog dialekt blandingssprog og rigsdansk
Allerede 1898 beskriver Anker Jensen den sproglige situation i Aringby lige uden for Aringrhus og kan melde som hovedresultat at 57 af de 385 indbyggere i Aringby sogn talte ren lokal dialekt 17 talte blandet dialekt 22 rigsdansk og endelig var der 4 der talte andre dialekter eller sprog Brugen af dialekt var ikke afhaeligngig af talerens sociale placering i hvert fald var det ikke de socialt daringrshyligst stillede der tak mest dialekt det var boslashnderne Anker Jensens beskrivelse viser at der er store aeligndringer paring vej i det lille lokalsamshyfund idet der er store forskelle mellem aldersklassernes sprogbrug mange af de unge talte blandet dialekt eller saringgar rigsdansk (forfat-
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 81
teren tillader en vis regional farvning af rigsdansk saring vi ville maringske
sige at de talte regionalsprog)
I 1920 blev en tilsvarende undersoslashgelse gennemfoslashrt i Vestjylshy
land af Peter Skautrup Her blev den lokale dialekt talt af alle indshy
foslashdte voksne paring naeligr eacuten (ud af 269) Garingrdmaelignd husmaelignd og
landarbejdere talte alle den traditionelle lokale dialekt De der talshy
te blandet eller udtyndet dialekt var tilflyttere naeligsten alle samshy
men husmaelignd i nyudstykkede statshusmandsbrug De fleste rigs-
dansktalende var post- og jernbanefunktionaeligrer og laeligrere og de
var alle tilflyttere Den bofaste befolkning havde altsaring opretholdt
dialekten men paring grund af den stigende geografiske mobilitet var
de indfoslashdte i mindretal tilflytterne udgjorde 60 To tredjedele
af disse tilflyttere talte andre jyske dialekter kun 9 af tilflytterne
var rigsdansktalende og naeligsten ingen af disse arbejdede i landshy
bruget
Skautrup paringviste at geografisk mobilitet foslashrer til dialektnivelleshy
ring ogsaring naringr tilflytterne kommer fra andre landlige dele af landet
Men det er en nivellering der foslashrst og fremmest foslashrer til gensidig
dialekttilpasning saringkaldt horisontal konvergens ikke til oslashget brug
af rigsdansk Rigsdansk forbindes stadig med byliv og med byershy
hverv
En samtidig skitse af dialektforskellene paring Sjaeliglland viser at der
var store aldersmaeligssige sociale og situationelle forskelle inden for
lokalsamfundets sprog Disse forskelle er stoslashrre end de geografisk
betingede forskelle mellem forskellige slags sjaeligllandsk haeligvder
forfatteren
De stoslashrste skurke i dette sprogspil er de unge piger De er farlige
for dialekten Mange af dem arbejder en tid som tjenestefolk i
byerne og naringr de vender tilbage til landet saring har de en tendens til
at beholde noget af det fine sprog de har laeligrt i byen Det goslashr
maeligndene i mindre grad Pigerne fungere altsaring som missionaeligrer
INGE LISE PEDERSEN 82
for rigsdansk evt med et vist regionalt praeligg eller i det mindste for
en udtyndet dialekt
Talesprog er altid under forandring men i loslashbet af de sidste
hundrede aringr har de danske talesprog de danske dialekter efter alt
hvad vi ved forandret sig mere end i de foregaringende aringrhundreder
Det mest karakteristiske for sociolingvisternes dialekter er derfor
bevaeliggeligheden den store variation En beskrivelse som af den
foregaringende periodes dialekter giver derfor ingen mening Man kan
generelt sige at der sker en regionalisering en bevaeliggelse hen imod
en tilstand med ganske faring regionale dialekter der daeligkker stoslashrre
omraringder
SPROGLIGE FORANDRINGER INDEN FOR DIALEKTERNE
Foslashrst og fremmest garingr de fleste af dialektale saeligrord af brug Mange
af dem bliver overfloslashdige med den modernisering der sker med
landbrugsteknologien Naringr man ikke laeligngere taeligrsker med plejl
garingr betegnelserne for plejlens forskellige dele selvfoslashlgelig ogsaring i
glemmebogen og det taeligrskevaeligrk der kommer i stedet har ikke
nogen dele der benaeligvnes forskelligt i Vendsyssel og paring Sjaeliglland
Da roedyrkningen introduceres i slutningen af 1800-tallet staringr de
lokale dialekter stadig saring staeligrkt at der opstaringr regionale betegnelser
Senere indfoslashrte afgroslashder og maskiner har alle faringet samme benaeligvshy
nelse i hele landet
Det er imidlertid ikke kun foraeligldede faelignomener hvis dialektashy
le navne forsvinder Der forsvinder ogsaring mange benaeligvnelser paring
naturfaelignomener jordbund og meget andet hvor faelignomenet ikke
er forsvundet men blot overtager det rigsdanske navn Hele denshy
ne udvikling maeligrkes mest i Vestdanmark hvor det dialektale ordshy
forraringd afveg mest fra rigsdansk
Der kan imidlertid ogsaring registreres en raeligkke fonetiske aeligndringshy
er i retning af talt eller skrevet rigsdansk isaeligr inden for vokalismen
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 83
RIGSDANSK VESTJYSK DIALEKT
SKREVET TALT AEligLDRE FORM YNGRE FORM
svane svane swaringn swan
gaeligr gaelig ɹ gja ʀ gjaeligʼɹ
kvaeligrn kvaumlɹʼn kwa n kwaumlɹʼn
lege lajmiddot liə lemiddot
fandt fan d foᶇʼ faᶇʼ
sprang sbraɳʼ sbraringɳ sbraɳ
fortalte faring tal də faring toᶅ faring taᶅ
IFLG SKAUTRUP
Som det ses er de yngre former i nogle tilfaeliglde identiske med rigsshy
dansk mens de i andre tilfaeliglde adskiller sig fra rigsdansk ved et
enkelt traeligk I nogle tilfaeliglde sker der det at en aeligldre form udskiftes
med en nyere der adskiller sig lige saring meget fra rigsdansk som den
aeligldre men som bruges i et rigere og mere moderne naboomraringde
som fx
noget naringeth naringt noumlj
baɹʼ born n baring n baring ɹ
Noget lignende kendes fra oslasherne hvor eth i sydfalstersk forsvinder
selv om det svarer til rigsdansk Forklaringen maring vaeligre at resten af
sydoslashernes dialekter ikke har noget bloslashdt d og det samme gaeliglder
regionalsproget i omraringdet
Den samme variabel kan ogsaring aeligndres i modsat retning paring forshy
skellige steder Omkring 1900 sagde man paring Nordvestlolland baw
kalv bage kage lige som paring nabooslashen Langeland men senere har
man tilpasset sig udtalen paring resten af Lolland og paring Falster hvor
man sagde ba kaParing Vestmoslashn er udviklingen garinget i den stik mod-
INGE LISE PEDERSEN 84
satte retning fra ba kw til baw kawHer har man nemlig tilpasshy
set sig udtalen i Stege og Sydsjaeliglland
Saringdanne spredte eksempler peger i retning af at udviklingen i
almindelighed havde form af en horisontal konvergens hvorved
ord og udtaleformer med begraelignset udbredelse maring vige for mere
prestigefyldte varianter eller for varianter med stoslashrre regional
udbredelse Man kan ogsaring konstatere en vis indflydelse fra skriftshy
sproget og fra det skriftnaeligre offentlige talesprog mere end fra
byernes talte dagligsprog
De fleste af de aeligndringer der sker bringer dialekterne naeligrmere til
rigsdansk men der er stadigvaeligk tale om en aeligndring inden for diashy
lekterne ikke om et skift fra dialekt til en form for rigsdansk Den
lokale dialekt overleveres ogsaring til naeligste generation som stadigvaeligk
opdrages paring dialekt af foraeligldrene blot en moderniseret dialekt
Man kan opsummere periodens aeligndringer saringledes En stor del
af det specielle dialektvokabular forsvinder Mange af de specifikshy
ke lokale udtale- eller boslashjningsformer blev erstattet med andre forshy
mer med stoslashrre geografisk udbredelse Disse former var ofte men
ikke altid naeligrmere ved rigsdansk Geografisk mobile personer
opretholdt ikke deres dialekt uaeligndret men de skiftede kun til
rigsdansk hvis de flyttede til de stoslashrre byer Der var klare koslashnsrelashy
terede forskelle idet de unge kvinder var mere tilboslashjelige end de
unge maelignd til at aeligndre deres dialekt naringr de blev udsat for rigsshy
dansk fx naringr de opholdt sig i byen Og de var ogsaring mere tilboslashjelige
til at holde fast i nogle af disse aeligndringer naringr de vendte tilbage til
landbosamfundet Samtidig maring det dog bemaeligrkes at mange af
garingrdmaeligndene havde offentlige hverv som gav dem mange flere
ikke-lokale kontakter end deres koner havde Det kunne ogsaring foslashre
til dialektudtynding nogle dialektologer kaldte det sogneraringdsdiashy
lekt (og det var ikke venligt ment) og opfattede denne maringde at tale
paring som et urent og sygt sprog
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 85
Fra slutningen af 1800-tallet til midti 1900-tallet skete der saringleshy
des mange aeligndringer i de danske dialekter men ikke noget drashy
matisk fald i antallet af dialekttalende Dialekterne blev modernishy
seret de tilpassede sig til hinanden og til rigsdansk dvs forskellene
blev mindre men stoslashrstedelen af landbefolkningen var stadig diashy
lekttalende Den situation aeligndrer sig omkring 1960 Fra da af er
der i mindre grad tale om dialektudtynding I stedet sker der et
skift fra dialekt til en regional udgave af rigsdansk
FRA DIALEKT TIL RIGSDANSK
I 1970erne begynder man at beskrive den sproglige variation i
lokalsamfundet med kvantitative metoder Den foslashrste grundige
analyse er Kjeld Kristensens beskrivelse af sproget i Vinderup i
nordvestjylland Den analyserer 13 udvalgte sprogtraeligk omfattende
baringde stoslashdforhold saeligrlige vokal- og konsonantudviklinger og den
bestemte artikels placering substantivernes koslashn og 1 persons pershy
sonlige pronomens form a eller jeg
For nogle af disse traeligks vedkommende bruges den dialektale
form kun sjaeligldent og af faring Det gaeliglder den saeligrlige udtale af stoslashd
som en konsonant fx i ord som tid og hus (klusilparasit) og det
gaeliglder de saeligrlige vokaludviklinger (diftongering af visse vokaler o
for aring og aring for a)
Andre traeligk er bevaret i naeligsten 100 af tilfaeligldene fx udtale af
ord som folk og kant betale og forsvinde uden stoslashd Det bloslashde d
er man heller ikke meget for at tage i sin mund og man fastholder
-en i participier som kommen og bunden
Midt imellem ligger traeligk som vestjysk stoslashd (som isaeligr holder sig
godt paring ordet ikke) og vestjysk maringde at bruge koslashn paring (til at skelne
mellem noget taeliglleligt og noget utaeliglleligt) Det samme gaeliglder
valget mellem a og jeg lidt over halvdelen siger a
Det er en klar tendens at de dialekttraeligk der er mest specielle
INGE LISE PEDERSEN 86
dvs som findes i det mindste omraringde glider foslashrst ud mens traeligk
som er faeliglles maringske for hele Vestdanmark er mere resistente for
paringvirkningen fra rigsdansk
Ifoslashlge denne beskrivelse falder talerne i to grupper en aeligldre der
fortrinsvis bruger dialektvarianter og en yngre der fortrinsvis har
rigsdanske traeligk i deres sprog Der er kun faring personer i midten
med lige meget dialekt og rigsdansk Det er to klare grupper selv
om der ikke er tale om enten ren dialekt eller ren rigsdansk men
om en talmaeligssig forskel der er statistisk signifikant Det er et billeshy
de af et sprogsamfund hvor den traditionelle dialekt ikke bringes
videre til den yngre generation et billede af en doslashende dialekt mdash
hvad disse 13 traeligk angaringr
For det ville jo vaeligre muligt at finde andre traeligk hvorved man
kunne skelne mellem en moderne regional nordvestjysk dialekt og
rigsdansk Kjeld Kristensens undersoslashgelse viser ikke at alle geograshy
fisk relaterede sprogforskelle er forsvundet men at den traditioshy
nelle dialekt er ved at forsvinde i Vestjylland Som vel at maeligrke
altid har vaeligret et af de steder hvor den traditionelle dialekt holdt
sig bedst
I slutningen af 1980erne blev sproget undersoslashgt i Odder i Oslashstshy
jylland Her blev forekomsten af 37 sprogtraeligk undersoslashgt hos 82
talere i alle aldre Naeligsten alle talte fortrinsvis rigsdansk Den tradishy
tionelle dialekt synes naeligsten at vaeligre forsvundet i Odder
HVILKE DIALEKTTRAEligK HOLDER SIG BEDST
Det sposlashrgsmaringl kan ikke besvares helt generelt Dels er det ikke de
samme traeligk der er behandlet i de undersoslashgelser vi har dels har et og
samme traeligk forskellig status i forskellige dialekter For eksempel er
svind af eth meget modstandsdygtigt over for rigsmaringlsparingvirkning i det
fynske omraringde men ikke i Odder modsat ser det ud til at rigsdansk
stoslashd lettere finder indpas paring Sydfyn end paring Lolland og Falster
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 87
Fra det fynske omraringde har vi dog mulighed for at sammenligne
visse dialekttraeligk paring Langeland og i Vissenbjerg vest for Odense paring
grundlag af undersoslashgelser offentliggjort i 1994 og 1996 dvs naeligsten
samtidig Det viser sig at eth er svundet i 95 af tilfaeligldene paring Langeshy
land mod 88 i Vissenbjerg og en raeligkke enkeltord har ogsaring beshy
varet dialektudtalen i hoslashjere grad paring Langeland var (77 mod 24)
han (72 mod 45) ogsaring (56 mod 41) og ikke (33 mod 7) mens
dialektudtalen af pronominet jeg tilsyneladende holder sig bedst i
Vissenbjerg med hele 99 over for 68 paring Langeland
Den traditionelle dialekt ser altsaring ud til at have stoslashrre vitalitet
paring Langeland end i Vissenbjerg men det er tvivlsom om vi uden
videre kan slutte at Langelaelignderne i almindelighed taler mere diashy
lektalt end fynboerne Forskellene kan meget vel skyldes at Vissenshy
bjerg er et mere urbaniseret omraringde end det undersoslashgte omraringde paring
Langeland
Vissenbjerg er mere sammenlignelig med Odder om end den
fynske by er noget mindre end den jyske begge ligger fx i rimelig
pendlerafstand fra en stoslashrre by (Odense og Aringrhus) Der er imidlershy
tid stor forskel paring dialektens stilling I Vissenbjerg har flertallet af
de 18-30-aringrige mere end 50 dialekttraeligk mens kun en meget lille
del af informanterne i Odder naringr op paring 50 Betyder det at diashy
lektudtyndingen eller maringske endda dialektsvindet er naringet saring meshy
get laeligngere i Odder end i Vissenbjerg Og i saring fald hvorfor
En af grundene kunne vaeligre at dialektudtyndingen allerede i
slutningen af 1800-tallet var staeligrkere paring Aringrhusegnen end i Odenses
opland bla paring grund af den meget kraftige agitation mod dialekt-
brug som den indflydelsesrige hoslashjskolemand og husmandsfoslashrer
Lars Bjoslashrnbak udoslashvede fra sin Viby hoslashjere landboskole fra 1857
Men forskellen kan ogsaring vaeligre tilsyneladende Den kan skyldes
informantudvalget i de to undersoslashgelser idet gennemsnitsalderen
var lavere i Odder hvor en fjerdedel af informanterne var folke-
INGE LISE PEDERSEN 88
skoleelever og materialet blev oven i koslashbet indsamlet 4-5 aringr senere
end det fynske Det var altsaring yngre aringrgange hvis sprog blev beskreshy
vet Endvidere kan det have spillet en rolle at baringndoptagelserne i
Odder blev foretaget paring skolen mens vissenbjerggenserne blev
interviewet i deres egne hjem dvs i en mere privat sfaeligre og inforshy
manterne og intervieweren havde faeliglles bekendte Endelig er samshy
talerne i Odder typisk kortere end de fynske derfor kan der vaeligre
tale om indbyrdes stilforskelle
Men dertil kommer at en hvilken som helst angivelse af dialekt-
procent vil vaeligre afhaeligngig af hvilke traeligk man vaeliglger at taeliglle Hvis
man ved paring forharingnd at et givet traeligk kun bruges af nogle faring aeligldre
personer kan man vaeliglge at udelade dette traeligk og faringr saring en hoslashjere
dialektandel end hvis man tager dette traeligk med Ved enhver samshy
menligning mellem forskellige undersoslashgelser loslashber man en risiko
for en saringdan skaeligvhed
UDTYNDING AF DIALEKT ELLER SKIFT FRA DIALEKT TIL RIGSDANSK
Undersoslashgelser af dialektudtynding i Europa har isaeligr fundet sted
gennem de sidste 30 aringr Mens man i vore nabolande kan finde
mange eksempler paring interne dialektaeligndringer i form af udtynding
af traeligkkene ser de fleste danske undersoslashgelser af denne type snashy
rest ud til at beskrive et skift fra dialekt til (en regional udgave af)
rigsdansk et regionalt standarddansk
Skyldes det saring at der i Danmark er tale om en mere abrupt overshy
gang fra et dialektsamfund til et standardiseret sprogsamfund Ikke
noslashdvendigvis Der er snarere tale om at dialektudtyndingen var naringet
laeligngere i Danmark end hos naboerne og da de kvantitative andershy
oslashgelser satte ind i 1980erne havde der i mere end hundrede aringr foreshy
garinget en udtynding og indbyrdes tilnaeligrmelse i de fleste danske diashy
lekter Mange af de forskelle der var tilbage var ikke generelle lydshy
forskelle men var knyttet til enkeltord eller en lille gruppe af ord
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 89
Der kan findes baringde demografiske og sociologiske forklaringer
paring at et hurtigt skift kunne finde sted omkring 1960 (paring oslasherne beshy
gyndende lidt tidligere visse steder i Jylland noget senere) En hoshy
vedforklaring er den stigende urbanisering ikke blot forstaringet som
tilvandring til byerne men ogsaring som en mental urbanisering af
landdistrikterne fremmet af at der i disse aringr ogsaring gik en stroslashm fra
byerne ud paring landet og med denne fulgte en urban livsstil der efshy
terharingnden blev spredt over hele landet Garingrdmaeligndene som i hunshy
drede aringr havde indtaget den ledende position blandt landbefolkshy
ningen baringde politisk og kulturelt mistede deres foslashrerstilling De
havde i egen og mange andres forestilling udgjort folkets kerne og
landets marv og de naturlige lokale ledere men omkring 2000 udshy
gjorde de kun 6 af den danske befolkning og havde mistet deres
oslashkonomiske og kulturelle stilling i landsognene Velloslashnnede arbejshy
dere og funktionaeligrer ofte tilflyttere fra byerne har overtaget rollen
som ledere baringde i kommunalbestyrelserne og i de lokale foreninger
De traditionelle dialekter var forbundet med en landlig livsshy
form derfor har disse aeligndringer paringvirket holdningerne til dialekshy
ter og opfattelsen af deres nytte og vaeligrdi Det er en vidt udbredt
opfattelse i Danmark at dialekter kun hoslashrer hjemme i privatsfaeligshy
ren Dette har faringet konsekvenser for overfoslashrelsen af dialekterne til
naeligstegeneration Gifte kvinder paring landet og specielt gifte kvinder
med mindre boslashrn har en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet
end i mange andre lande Som foslashlge heraf kommer boslashrnene i instishy
tution allerede som et- eller toaringrige og sprogtilegnelsen foregaringr
derfor ogsaring i hoslashj grad i institutionerne Men eftersom den domishy
nerende sproglige ideologi tilsiger at rigsdansk er det eneste sprog
der boslashr anvendes offentligt og det vil bla sige i institutionerne saring
vil baringde paeligdagoger og laeligrere typisk tale rigsdansk til boslashrnene i
boslashrnehaven og skolen selv om de maringske taler den lokale dialekt til
deres egne boslashrn derhjemme Under saringdanne omstaeligndigheder vil
INGE LISE PEDERSEN 90
de lokale dialekter kun have chance for at blive overfoslashrt til naeligste
generation i de familier som har staeligrke og positive holdninger til
dialekt og saringdanne holdninger synes at vaeligre sjaeligldne i Danmark
HVAD SKER DER MED DIALEKTERNE LIGE NU
Indtil nu har vi opereret med en temmelig enkel model for udvikshy
lingen af dansk talesprog i form af en standardiseringsproces i to
trin
Foslashrst en periode karakteriseret af baringde indbyrdes tilpasning og
indflydelse fra rigsdansk i fagsproget benaeligvnt horisontal og vertishy
kal konvergens Resultatet er at der tyndes ud i dialekttraeligkkene at
dialekterne nivelleres idet traditionelle traeligk fra de lokale dialekter
forsvinder og erstattes med traeligk fra standardsproget rigsdanske
traeligk Denne udskiftning af traeligk finder sted i en bestemt ordnet
raeligkkefoslashlge I loslashbet af perioden bliver den rigsdanske paringvirkning
staeligrkere og staeligrkere
I den naeligste periode var tendensen at den enkelte dialekttalende
skiftede fra dialekt til en regional udgave af rigsdansk benaeligvnt
regionalsprog eller regionalt standardsprog Dette skift foregik
dels i loslashbet af den enkeltes livshistorie dels ved at dialekten ikke
blev givet videre til naeligste generation Foraeligldrene valgte i stedet at
tale regionalsprog til deres boslashrn Der er baringde regionale og indivishy
duelle forskelle paring hvornaringr dette skift sker
I dag ser denne model ud til at vaeligre for enkel og det der sker er
ikke altid saring meget en egentlig standardisering som det er en urbashy
nisering Det er i vid udstraeligkning storbysproget dvs koslashbenshy
havnsk man retter ind efter
Det kan man til en vis grad sige at det altid har vaeligret idet der er
og var en taeligt forbindelse mellem koslashbenhavnsk og rigsdansk taleshy
sprog men det var foslashrst og fremmest middelklassens koslashbenhavnsk
der blev regnet for korrekt sprog Nu er der i mange tilfaeliglde tale
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 91
om traeligk fra lavkoslashbenhavnsk og isaeligr unge koslashbenhavneres sprog
der breder sig og praeligger isaeligr unge menneskers opfattelse af hvad
rigsdansk er eller rettere af hvilken form for talt dansk der er eftershy
lignelsesvaeligrdigt
Naringr man undersoslashger sprogholdninger viser det sig at folk der
taler rigsdansk paring den traditionelt hoslashjkoslashbenhavnske maringde anses
for at vaeligre mere intelligente ambitioslashse og paringlidelige end andre tashy
lere Derimod bliver lavkoslashbenhavnske talere af unge mennesker
anset for at have mest selvtillid vaeligre mest interessante ligefremshy
me og effektive Det moderne rigsdanske talesprog har konnotashy
tioner som dynamik og effektivitet
Dynamik og effektivitet er centrale begreber i det moderne
samfund ikke mindst i medierne og eftersom mediepersoner er
rollemodeller for mange unge mennesker er der en tendens til at
det dynamiske og effektive sprog bliver det sprog der tager sig
mest attraktivt ud Det afspejles i Odder hvor der er markant forshy
skel paring de forskellige aldersgruppers tilegnelse af hvad man i dagshy
ligsproget ofte kalder rigsdanske og koslashbenhavnske traeligk som snashy
rere burde kaldes hoslashjkoslashbenhavnske og lavkoslashbenhavnske traeligk De
unge i Odder anvender langt flere lavkoslashbenhavnske traeligk end de
midaldrende og samme moslashnster genfindes i Aringrhus blot er nogle
af de lavkoslashbenhavnske traeligk her ogsaring gledet ind i middelklassens
sprog og opfattes klart som rigsdanske
Undersoslashgelser i Naeligstved og det sydlige Sjaeliglland afbilder et
endnu mere standardiseret sprogsamfund end i Odder og Aringrhus
og uden noget skarpt skel mellem by og opland Unge mennesker
i Naeligstved foretraeligkker unge standardtraeligk i hoslashjere grad end deres
jyske jaeligvnaldrende idet de i gennemsnit har 80 unge standardshy
traeligk (gamle lavkoslashbenhavnske traeligk) mod 50 i Oslashstjylland Der
kan vaeligre tale om en slags kulturel forsinkelse i det jyske Naeligstved
er langt taeligttere paring Koslashbenhavn mange pendler dertil derfor er det
INGE LISE PEDERSEN 92
naturligt at de tilegner sig nye holdninger og laeligrer nye udtaleforshy
mer tidligere end oslashstjyderne der ikke har saring taeligt kontakt med
hovedstaden Om alle danskere uden for hovedstadsomraringdet saring
virkelig oslashnsker at komme til at lyde som koslashbenhavnere kan vi
ikke vide med sikkerhed Det kunne meget vel vaeligre tilfaeligldet at
man oslashnskede ogsaring at opretholde visse subtile regionale traeligk der
kunne signalere en regional identitet som fx vestdansk aringɹ i stedet
for koslashbenhavnsk oɹ i ord som sort jordbaeligr I de undersoslashgelser vi
har er der faktisk 9o af de unge aringrhusianere og 89 i Odder der
udtaler disse ord som saringɹt ˈ jaringɹˌbaumlɹ og dertil kommer forskelle i
saeligtningsmelodien som ikke er beskrevet i de naeligvnte undersoslashshy
gelser
Saring laelignge saringdanne forskelle opretholdes er der dialektale forskelshy
le i Danmark selv om de er ubetydelige sammenlignet med de
dialektforskelle den foslashrste generation af dialektologer indsamlede
og beskrev i 1800-tallet Hvis man ogsaring opgiver disse smaring forskelle
maring det Danmark beskrives som det foslashrste sprogsamfund der genshy
nemfoslashrer en total standardisering i og med at alle gamle dialekt-
forskelle er aflagt Man kan dog tvivle paring at vi nogensinde faringr et
saringdant helt ensartet talesprog Det er nemlig ikke nok at faring folk til
at skifte fra de traditionelle dialekter til rigsdansk man maring ogsaring
hindre folk i at skabe nye maringder at tale dansk paring hvad enten det
maringtte dreje sig om aldersmaeligssige sociale eller etnisk betingede
udtaleforskelle
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 93
teren tillader en vis regional farvning af rigsdansk saring vi ville maringske
sige at de talte regionalsprog)
I 1920 blev en tilsvarende undersoslashgelse gennemfoslashrt i Vestjylshy
land af Peter Skautrup Her blev den lokale dialekt talt af alle indshy
foslashdte voksne paring naeligr eacuten (ud af 269) Garingrdmaelignd husmaelignd og
landarbejdere talte alle den traditionelle lokale dialekt De der talshy
te blandet eller udtyndet dialekt var tilflyttere naeligsten alle samshy
men husmaelignd i nyudstykkede statshusmandsbrug De fleste rigs-
dansktalende var post- og jernbanefunktionaeligrer og laeligrere og de
var alle tilflyttere Den bofaste befolkning havde altsaring opretholdt
dialekten men paring grund af den stigende geografiske mobilitet var
de indfoslashdte i mindretal tilflytterne udgjorde 60 To tredjedele
af disse tilflyttere talte andre jyske dialekter kun 9 af tilflytterne
var rigsdansktalende og naeligsten ingen af disse arbejdede i landshy
bruget
Skautrup paringviste at geografisk mobilitet foslashrer til dialektnivelleshy
ring ogsaring naringr tilflytterne kommer fra andre landlige dele af landet
Men det er en nivellering der foslashrst og fremmest foslashrer til gensidig
dialekttilpasning saringkaldt horisontal konvergens ikke til oslashget brug
af rigsdansk Rigsdansk forbindes stadig med byliv og med byershy
hverv
En samtidig skitse af dialektforskellene paring Sjaeliglland viser at der
var store aldersmaeligssige sociale og situationelle forskelle inden for
lokalsamfundets sprog Disse forskelle er stoslashrre end de geografisk
betingede forskelle mellem forskellige slags sjaeligllandsk haeligvder
forfatteren
De stoslashrste skurke i dette sprogspil er de unge piger De er farlige
for dialekten Mange af dem arbejder en tid som tjenestefolk i
byerne og naringr de vender tilbage til landet saring har de en tendens til
at beholde noget af det fine sprog de har laeligrt i byen Det goslashr
maeligndene i mindre grad Pigerne fungere altsaring som missionaeligrer
INGE LISE PEDERSEN 82
for rigsdansk evt med et vist regionalt praeligg eller i det mindste for
en udtyndet dialekt
Talesprog er altid under forandring men i loslashbet af de sidste
hundrede aringr har de danske talesprog de danske dialekter efter alt
hvad vi ved forandret sig mere end i de foregaringende aringrhundreder
Det mest karakteristiske for sociolingvisternes dialekter er derfor
bevaeliggeligheden den store variation En beskrivelse som af den
foregaringende periodes dialekter giver derfor ingen mening Man kan
generelt sige at der sker en regionalisering en bevaeliggelse hen imod
en tilstand med ganske faring regionale dialekter der daeligkker stoslashrre
omraringder
SPROGLIGE FORANDRINGER INDEN FOR DIALEKTERNE
Foslashrst og fremmest garingr de fleste af dialektale saeligrord af brug Mange
af dem bliver overfloslashdige med den modernisering der sker med
landbrugsteknologien Naringr man ikke laeligngere taeligrsker med plejl
garingr betegnelserne for plejlens forskellige dele selvfoslashlgelig ogsaring i
glemmebogen og det taeligrskevaeligrk der kommer i stedet har ikke
nogen dele der benaeligvnes forskelligt i Vendsyssel og paring Sjaeliglland
Da roedyrkningen introduceres i slutningen af 1800-tallet staringr de
lokale dialekter stadig saring staeligrkt at der opstaringr regionale betegnelser
Senere indfoslashrte afgroslashder og maskiner har alle faringet samme benaeligvshy
nelse i hele landet
Det er imidlertid ikke kun foraeligldede faelignomener hvis dialektashy
le navne forsvinder Der forsvinder ogsaring mange benaeligvnelser paring
naturfaelignomener jordbund og meget andet hvor faelignomenet ikke
er forsvundet men blot overtager det rigsdanske navn Hele denshy
ne udvikling maeligrkes mest i Vestdanmark hvor det dialektale ordshy
forraringd afveg mest fra rigsdansk
Der kan imidlertid ogsaring registreres en raeligkke fonetiske aeligndringshy
er i retning af talt eller skrevet rigsdansk isaeligr inden for vokalismen
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 83
RIGSDANSK VESTJYSK DIALEKT
SKREVET TALT AEligLDRE FORM YNGRE FORM
svane svane swaringn swan
gaeligr gaelig ɹ gja ʀ gjaeligʼɹ
kvaeligrn kvaumlɹʼn kwa n kwaumlɹʼn
lege lajmiddot liə lemiddot
fandt fan d foᶇʼ faᶇʼ
sprang sbraɳʼ sbraringɳ sbraɳ
fortalte faring tal də faring toᶅ faring taᶅ
IFLG SKAUTRUP
Som det ses er de yngre former i nogle tilfaeliglde identiske med rigsshy
dansk mens de i andre tilfaeliglde adskiller sig fra rigsdansk ved et
enkelt traeligk I nogle tilfaeliglde sker der det at en aeligldre form udskiftes
med en nyere der adskiller sig lige saring meget fra rigsdansk som den
aeligldre men som bruges i et rigere og mere moderne naboomraringde
som fx
noget naringeth naringt noumlj
baɹʼ born n baring n baring ɹ
Noget lignende kendes fra oslasherne hvor eth i sydfalstersk forsvinder
selv om det svarer til rigsdansk Forklaringen maring vaeligre at resten af
sydoslashernes dialekter ikke har noget bloslashdt d og det samme gaeliglder
regionalsproget i omraringdet
Den samme variabel kan ogsaring aeligndres i modsat retning paring forshy
skellige steder Omkring 1900 sagde man paring Nordvestlolland baw
kalv bage kage lige som paring nabooslashen Langeland men senere har
man tilpasset sig udtalen paring resten af Lolland og paring Falster hvor
man sagde ba kaParing Vestmoslashn er udviklingen garinget i den stik mod-
INGE LISE PEDERSEN 84
satte retning fra ba kw til baw kawHer har man nemlig tilpasshy
set sig udtalen i Stege og Sydsjaeliglland
Saringdanne spredte eksempler peger i retning af at udviklingen i
almindelighed havde form af en horisontal konvergens hvorved
ord og udtaleformer med begraelignset udbredelse maring vige for mere
prestigefyldte varianter eller for varianter med stoslashrre regional
udbredelse Man kan ogsaring konstatere en vis indflydelse fra skriftshy
sproget og fra det skriftnaeligre offentlige talesprog mere end fra
byernes talte dagligsprog
De fleste af de aeligndringer der sker bringer dialekterne naeligrmere til
rigsdansk men der er stadigvaeligk tale om en aeligndring inden for diashy
lekterne ikke om et skift fra dialekt til en form for rigsdansk Den
lokale dialekt overleveres ogsaring til naeligste generation som stadigvaeligk
opdrages paring dialekt af foraeligldrene blot en moderniseret dialekt
Man kan opsummere periodens aeligndringer saringledes En stor del
af det specielle dialektvokabular forsvinder Mange af de specifikshy
ke lokale udtale- eller boslashjningsformer blev erstattet med andre forshy
mer med stoslashrre geografisk udbredelse Disse former var ofte men
ikke altid naeligrmere ved rigsdansk Geografisk mobile personer
opretholdt ikke deres dialekt uaeligndret men de skiftede kun til
rigsdansk hvis de flyttede til de stoslashrre byer Der var klare koslashnsrelashy
terede forskelle idet de unge kvinder var mere tilboslashjelige end de
unge maelignd til at aeligndre deres dialekt naringr de blev udsat for rigsshy
dansk fx naringr de opholdt sig i byen Og de var ogsaring mere tilboslashjelige
til at holde fast i nogle af disse aeligndringer naringr de vendte tilbage til
landbosamfundet Samtidig maring det dog bemaeligrkes at mange af
garingrdmaeligndene havde offentlige hverv som gav dem mange flere
ikke-lokale kontakter end deres koner havde Det kunne ogsaring foslashre
til dialektudtynding nogle dialektologer kaldte det sogneraringdsdiashy
lekt (og det var ikke venligt ment) og opfattede denne maringde at tale
paring som et urent og sygt sprog
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 85
Fra slutningen af 1800-tallet til midti 1900-tallet skete der saringleshy
des mange aeligndringer i de danske dialekter men ikke noget drashy
matisk fald i antallet af dialekttalende Dialekterne blev modernishy
seret de tilpassede sig til hinanden og til rigsdansk dvs forskellene
blev mindre men stoslashrstedelen af landbefolkningen var stadig diashy
lekttalende Den situation aeligndrer sig omkring 1960 Fra da af er
der i mindre grad tale om dialektudtynding I stedet sker der et
skift fra dialekt til en regional udgave af rigsdansk
FRA DIALEKT TIL RIGSDANSK
I 1970erne begynder man at beskrive den sproglige variation i
lokalsamfundet med kvantitative metoder Den foslashrste grundige
analyse er Kjeld Kristensens beskrivelse af sproget i Vinderup i
nordvestjylland Den analyserer 13 udvalgte sprogtraeligk omfattende
baringde stoslashdforhold saeligrlige vokal- og konsonantudviklinger og den
bestemte artikels placering substantivernes koslashn og 1 persons pershy
sonlige pronomens form a eller jeg
For nogle af disse traeligks vedkommende bruges den dialektale
form kun sjaeligldent og af faring Det gaeliglder den saeligrlige udtale af stoslashd
som en konsonant fx i ord som tid og hus (klusilparasit) og det
gaeliglder de saeligrlige vokaludviklinger (diftongering af visse vokaler o
for aring og aring for a)
Andre traeligk er bevaret i naeligsten 100 af tilfaeligldene fx udtale af
ord som folk og kant betale og forsvinde uden stoslashd Det bloslashde d
er man heller ikke meget for at tage i sin mund og man fastholder
-en i participier som kommen og bunden
Midt imellem ligger traeligk som vestjysk stoslashd (som isaeligr holder sig
godt paring ordet ikke) og vestjysk maringde at bruge koslashn paring (til at skelne
mellem noget taeliglleligt og noget utaeliglleligt) Det samme gaeliglder
valget mellem a og jeg lidt over halvdelen siger a
Det er en klar tendens at de dialekttraeligk der er mest specielle
INGE LISE PEDERSEN 86
dvs som findes i det mindste omraringde glider foslashrst ud mens traeligk
som er faeliglles maringske for hele Vestdanmark er mere resistente for
paringvirkningen fra rigsdansk
Ifoslashlge denne beskrivelse falder talerne i to grupper en aeligldre der
fortrinsvis bruger dialektvarianter og en yngre der fortrinsvis har
rigsdanske traeligk i deres sprog Der er kun faring personer i midten
med lige meget dialekt og rigsdansk Det er to klare grupper selv
om der ikke er tale om enten ren dialekt eller ren rigsdansk men
om en talmaeligssig forskel der er statistisk signifikant Det er et billeshy
de af et sprogsamfund hvor den traditionelle dialekt ikke bringes
videre til den yngre generation et billede af en doslashende dialekt mdash
hvad disse 13 traeligk angaringr
For det ville jo vaeligre muligt at finde andre traeligk hvorved man
kunne skelne mellem en moderne regional nordvestjysk dialekt og
rigsdansk Kjeld Kristensens undersoslashgelse viser ikke at alle geograshy
fisk relaterede sprogforskelle er forsvundet men at den traditioshy
nelle dialekt er ved at forsvinde i Vestjylland Som vel at maeligrke
altid har vaeligret et af de steder hvor den traditionelle dialekt holdt
sig bedst
I slutningen af 1980erne blev sproget undersoslashgt i Odder i Oslashstshy
jylland Her blev forekomsten af 37 sprogtraeligk undersoslashgt hos 82
talere i alle aldre Naeligsten alle talte fortrinsvis rigsdansk Den tradishy
tionelle dialekt synes naeligsten at vaeligre forsvundet i Odder
HVILKE DIALEKTTRAEligK HOLDER SIG BEDST
Det sposlashrgsmaringl kan ikke besvares helt generelt Dels er det ikke de
samme traeligk der er behandlet i de undersoslashgelser vi har dels har et og
samme traeligk forskellig status i forskellige dialekter For eksempel er
svind af eth meget modstandsdygtigt over for rigsmaringlsparingvirkning i det
fynske omraringde men ikke i Odder modsat ser det ud til at rigsdansk
stoslashd lettere finder indpas paring Sydfyn end paring Lolland og Falster
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 87
Fra det fynske omraringde har vi dog mulighed for at sammenligne
visse dialekttraeligk paring Langeland og i Vissenbjerg vest for Odense paring
grundlag af undersoslashgelser offentliggjort i 1994 og 1996 dvs naeligsten
samtidig Det viser sig at eth er svundet i 95 af tilfaeligldene paring Langeshy
land mod 88 i Vissenbjerg og en raeligkke enkeltord har ogsaring beshy
varet dialektudtalen i hoslashjere grad paring Langeland var (77 mod 24)
han (72 mod 45) ogsaring (56 mod 41) og ikke (33 mod 7) mens
dialektudtalen af pronominet jeg tilsyneladende holder sig bedst i
Vissenbjerg med hele 99 over for 68 paring Langeland
Den traditionelle dialekt ser altsaring ud til at have stoslashrre vitalitet
paring Langeland end i Vissenbjerg men det er tvivlsom om vi uden
videre kan slutte at Langelaelignderne i almindelighed taler mere diashy
lektalt end fynboerne Forskellene kan meget vel skyldes at Vissenshy
bjerg er et mere urbaniseret omraringde end det undersoslashgte omraringde paring
Langeland
Vissenbjerg er mere sammenlignelig med Odder om end den
fynske by er noget mindre end den jyske begge ligger fx i rimelig
pendlerafstand fra en stoslashrre by (Odense og Aringrhus) Der er imidlershy
tid stor forskel paring dialektens stilling I Vissenbjerg har flertallet af
de 18-30-aringrige mere end 50 dialekttraeligk mens kun en meget lille
del af informanterne i Odder naringr op paring 50 Betyder det at diashy
lektudtyndingen eller maringske endda dialektsvindet er naringet saring meshy
get laeligngere i Odder end i Vissenbjerg Og i saring fald hvorfor
En af grundene kunne vaeligre at dialektudtyndingen allerede i
slutningen af 1800-tallet var staeligrkere paring Aringrhusegnen end i Odenses
opland bla paring grund af den meget kraftige agitation mod dialekt-
brug som den indflydelsesrige hoslashjskolemand og husmandsfoslashrer
Lars Bjoslashrnbak udoslashvede fra sin Viby hoslashjere landboskole fra 1857
Men forskellen kan ogsaring vaeligre tilsyneladende Den kan skyldes
informantudvalget i de to undersoslashgelser idet gennemsnitsalderen
var lavere i Odder hvor en fjerdedel af informanterne var folke-
INGE LISE PEDERSEN 88
skoleelever og materialet blev oven i koslashbet indsamlet 4-5 aringr senere
end det fynske Det var altsaring yngre aringrgange hvis sprog blev beskreshy
vet Endvidere kan det have spillet en rolle at baringndoptagelserne i
Odder blev foretaget paring skolen mens vissenbjerggenserne blev
interviewet i deres egne hjem dvs i en mere privat sfaeligre og inforshy
manterne og intervieweren havde faeliglles bekendte Endelig er samshy
talerne i Odder typisk kortere end de fynske derfor kan der vaeligre
tale om indbyrdes stilforskelle
Men dertil kommer at en hvilken som helst angivelse af dialekt-
procent vil vaeligre afhaeligngig af hvilke traeligk man vaeliglger at taeliglle Hvis
man ved paring forharingnd at et givet traeligk kun bruges af nogle faring aeligldre
personer kan man vaeliglge at udelade dette traeligk og faringr saring en hoslashjere
dialektandel end hvis man tager dette traeligk med Ved enhver samshy
menligning mellem forskellige undersoslashgelser loslashber man en risiko
for en saringdan skaeligvhed
UDTYNDING AF DIALEKT ELLER SKIFT FRA DIALEKT TIL RIGSDANSK
Undersoslashgelser af dialektudtynding i Europa har isaeligr fundet sted
gennem de sidste 30 aringr Mens man i vore nabolande kan finde
mange eksempler paring interne dialektaeligndringer i form af udtynding
af traeligkkene ser de fleste danske undersoslashgelser af denne type snashy
rest ud til at beskrive et skift fra dialekt til (en regional udgave af)
rigsdansk et regionalt standarddansk
Skyldes det saring at der i Danmark er tale om en mere abrupt overshy
gang fra et dialektsamfund til et standardiseret sprogsamfund Ikke
noslashdvendigvis Der er snarere tale om at dialektudtyndingen var naringet
laeligngere i Danmark end hos naboerne og da de kvantitative andershy
oslashgelser satte ind i 1980erne havde der i mere end hundrede aringr foreshy
garinget en udtynding og indbyrdes tilnaeligrmelse i de fleste danske diashy
lekter Mange af de forskelle der var tilbage var ikke generelle lydshy
forskelle men var knyttet til enkeltord eller en lille gruppe af ord
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 89
Der kan findes baringde demografiske og sociologiske forklaringer
paring at et hurtigt skift kunne finde sted omkring 1960 (paring oslasherne beshy
gyndende lidt tidligere visse steder i Jylland noget senere) En hoshy
vedforklaring er den stigende urbanisering ikke blot forstaringet som
tilvandring til byerne men ogsaring som en mental urbanisering af
landdistrikterne fremmet af at der i disse aringr ogsaring gik en stroslashm fra
byerne ud paring landet og med denne fulgte en urban livsstil der efshy
terharingnden blev spredt over hele landet Garingrdmaeligndene som i hunshy
drede aringr havde indtaget den ledende position blandt landbefolkshy
ningen baringde politisk og kulturelt mistede deres foslashrerstilling De
havde i egen og mange andres forestilling udgjort folkets kerne og
landets marv og de naturlige lokale ledere men omkring 2000 udshy
gjorde de kun 6 af den danske befolkning og havde mistet deres
oslashkonomiske og kulturelle stilling i landsognene Velloslashnnede arbejshy
dere og funktionaeligrer ofte tilflyttere fra byerne har overtaget rollen
som ledere baringde i kommunalbestyrelserne og i de lokale foreninger
De traditionelle dialekter var forbundet med en landlig livsshy
form derfor har disse aeligndringer paringvirket holdningerne til dialekshy
ter og opfattelsen af deres nytte og vaeligrdi Det er en vidt udbredt
opfattelse i Danmark at dialekter kun hoslashrer hjemme i privatsfaeligshy
ren Dette har faringet konsekvenser for overfoslashrelsen af dialekterne til
naeligstegeneration Gifte kvinder paring landet og specielt gifte kvinder
med mindre boslashrn har en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet
end i mange andre lande Som foslashlge heraf kommer boslashrnene i instishy
tution allerede som et- eller toaringrige og sprogtilegnelsen foregaringr
derfor ogsaring i hoslashj grad i institutionerne Men eftersom den domishy
nerende sproglige ideologi tilsiger at rigsdansk er det eneste sprog
der boslashr anvendes offentligt og det vil bla sige i institutionerne saring
vil baringde paeligdagoger og laeligrere typisk tale rigsdansk til boslashrnene i
boslashrnehaven og skolen selv om de maringske taler den lokale dialekt til
deres egne boslashrn derhjemme Under saringdanne omstaeligndigheder vil
INGE LISE PEDERSEN 90
de lokale dialekter kun have chance for at blive overfoslashrt til naeligste
generation i de familier som har staeligrke og positive holdninger til
dialekt og saringdanne holdninger synes at vaeligre sjaeligldne i Danmark
HVAD SKER DER MED DIALEKTERNE LIGE NU
Indtil nu har vi opereret med en temmelig enkel model for udvikshy
lingen af dansk talesprog i form af en standardiseringsproces i to
trin
Foslashrst en periode karakteriseret af baringde indbyrdes tilpasning og
indflydelse fra rigsdansk i fagsproget benaeligvnt horisontal og vertishy
kal konvergens Resultatet er at der tyndes ud i dialekttraeligkkene at
dialekterne nivelleres idet traditionelle traeligk fra de lokale dialekter
forsvinder og erstattes med traeligk fra standardsproget rigsdanske
traeligk Denne udskiftning af traeligk finder sted i en bestemt ordnet
raeligkkefoslashlge I loslashbet af perioden bliver den rigsdanske paringvirkning
staeligrkere og staeligrkere
I den naeligste periode var tendensen at den enkelte dialekttalende
skiftede fra dialekt til en regional udgave af rigsdansk benaeligvnt
regionalsprog eller regionalt standardsprog Dette skift foregik
dels i loslashbet af den enkeltes livshistorie dels ved at dialekten ikke
blev givet videre til naeligste generation Foraeligldrene valgte i stedet at
tale regionalsprog til deres boslashrn Der er baringde regionale og indivishy
duelle forskelle paring hvornaringr dette skift sker
I dag ser denne model ud til at vaeligre for enkel og det der sker er
ikke altid saring meget en egentlig standardisering som det er en urbashy
nisering Det er i vid udstraeligkning storbysproget dvs koslashbenshy
havnsk man retter ind efter
Det kan man til en vis grad sige at det altid har vaeligret idet der er
og var en taeligt forbindelse mellem koslashbenhavnsk og rigsdansk taleshy
sprog men det var foslashrst og fremmest middelklassens koslashbenhavnsk
der blev regnet for korrekt sprog Nu er der i mange tilfaeliglde tale
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 91
om traeligk fra lavkoslashbenhavnsk og isaeligr unge koslashbenhavneres sprog
der breder sig og praeligger isaeligr unge menneskers opfattelse af hvad
rigsdansk er eller rettere af hvilken form for talt dansk der er eftershy
lignelsesvaeligrdigt
Naringr man undersoslashger sprogholdninger viser det sig at folk der
taler rigsdansk paring den traditionelt hoslashjkoslashbenhavnske maringde anses
for at vaeligre mere intelligente ambitioslashse og paringlidelige end andre tashy
lere Derimod bliver lavkoslashbenhavnske talere af unge mennesker
anset for at have mest selvtillid vaeligre mest interessante ligefremshy
me og effektive Det moderne rigsdanske talesprog har konnotashy
tioner som dynamik og effektivitet
Dynamik og effektivitet er centrale begreber i det moderne
samfund ikke mindst i medierne og eftersom mediepersoner er
rollemodeller for mange unge mennesker er der en tendens til at
det dynamiske og effektive sprog bliver det sprog der tager sig
mest attraktivt ud Det afspejles i Odder hvor der er markant forshy
skel paring de forskellige aldersgruppers tilegnelse af hvad man i dagshy
ligsproget ofte kalder rigsdanske og koslashbenhavnske traeligk som snashy
rere burde kaldes hoslashjkoslashbenhavnske og lavkoslashbenhavnske traeligk De
unge i Odder anvender langt flere lavkoslashbenhavnske traeligk end de
midaldrende og samme moslashnster genfindes i Aringrhus blot er nogle
af de lavkoslashbenhavnske traeligk her ogsaring gledet ind i middelklassens
sprog og opfattes klart som rigsdanske
Undersoslashgelser i Naeligstved og det sydlige Sjaeliglland afbilder et
endnu mere standardiseret sprogsamfund end i Odder og Aringrhus
og uden noget skarpt skel mellem by og opland Unge mennesker
i Naeligstved foretraeligkker unge standardtraeligk i hoslashjere grad end deres
jyske jaeligvnaldrende idet de i gennemsnit har 80 unge standardshy
traeligk (gamle lavkoslashbenhavnske traeligk) mod 50 i Oslashstjylland Der
kan vaeligre tale om en slags kulturel forsinkelse i det jyske Naeligstved
er langt taeligttere paring Koslashbenhavn mange pendler dertil derfor er det
INGE LISE PEDERSEN 92
naturligt at de tilegner sig nye holdninger og laeligrer nye udtaleforshy
mer tidligere end oslashstjyderne der ikke har saring taeligt kontakt med
hovedstaden Om alle danskere uden for hovedstadsomraringdet saring
virkelig oslashnsker at komme til at lyde som koslashbenhavnere kan vi
ikke vide med sikkerhed Det kunne meget vel vaeligre tilfaeligldet at
man oslashnskede ogsaring at opretholde visse subtile regionale traeligk der
kunne signalere en regional identitet som fx vestdansk aringɹ i stedet
for koslashbenhavnsk oɹ i ord som sort jordbaeligr I de undersoslashgelser vi
har er der faktisk 9o af de unge aringrhusianere og 89 i Odder der
udtaler disse ord som saringɹt ˈ jaringɹˌbaumlɹ og dertil kommer forskelle i
saeligtningsmelodien som ikke er beskrevet i de naeligvnte undersoslashshy
gelser
Saring laelignge saringdanne forskelle opretholdes er der dialektale forskelshy
le i Danmark selv om de er ubetydelige sammenlignet med de
dialektforskelle den foslashrste generation af dialektologer indsamlede
og beskrev i 1800-tallet Hvis man ogsaring opgiver disse smaring forskelle
maring det Danmark beskrives som det foslashrste sprogsamfund der genshy
nemfoslashrer en total standardisering i og med at alle gamle dialekt-
forskelle er aflagt Man kan dog tvivle paring at vi nogensinde faringr et
saringdant helt ensartet talesprog Det er nemlig ikke nok at faring folk til
at skifte fra de traditionelle dialekter til rigsdansk man maring ogsaring
hindre folk i at skabe nye maringder at tale dansk paring hvad enten det
maringtte dreje sig om aldersmaeligssige sociale eller etnisk betingede
udtaleforskelle
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 93
for rigsdansk evt med et vist regionalt praeligg eller i det mindste for
en udtyndet dialekt
Talesprog er altid under forandring men i loslashbet af de sidste
hundrede aringr har de danske talesprog de danske dialekter efter alt
hvad vi ved forandret sig mere end i de foregaringende aringrhundreder
Det mest karakteristiske for sociolingvisternes dialekter er derfor
bevaeliggeligheden den store variation En beskrivelse som af den
foregaringende periodes dialekter giver derfor ingen mening Man kan
generelt sige at der sker en regionalisering en bevaeliggelse hen imod
en tilstand med ganske faring regionale dialekter der daeligkker stoslashrre
omraringder
SPROGLIGE FORANDRINGER INDEN FOR DIALEKTERNE
Foslashrst og fremmest garingr de fleste af dialektale saeligrord af brug Mange
af dem bliver overfloslashdige med den modernisering der sker med
landbrugsteknologien Naringr man ikke laeligngere taeligrsker med plejl
garingr betegnelserne for plejlens forskellige dele selvfoslashlgelig ogsaring i
glemmebogen og det taeligrskevaeligrk der kommer i stedet har ikke
nogen dele der benaeligvnes forskelligt i Vendsyssel og paring Sjaeliglland
Da roedyrkningen introduceres i slutningen af 1800-tallet staringr de
lokale dialekter stadig saring staeligrkt at der opstaringr regionale betegnelser
Senere indfoslashrte afgroslashder og maskiner har alle faringet samme benaeligvshy
nelse i hele landet
Det er imidlertid ikke kun foraeligldede faelignomener hvis dialektashy
le navne forsvinder Der forsvinder ogsaring mange benaeligvnelser paring
naturfaelignomener jordbund og meget andet hvor faelignomenet ikke
er forsvundet men blot overtager det rigsdanske navn Hele denshy
ne udvikling maeligrkes mest i Vestdanmark hvor det dialektale ordshy
forraringd afveg mest fra rigsdansk
Der kan imidlertid ogsaring registreres en raeligkke fonetiske aeligndringshy
er i retning af talt eller skrevet rigsdansk isaeligr inden for vokalismen
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 83
RIGSDANSK VESTJYSK DIALEKT
SKREVET TALT AEligLDRE FORM YNGRE FORM
svane svane swaringn swan
gaeligr gaelig ɹ gja ʀ gjaeligʼɹ
kvaeligrn kvaumlɹʼn kwa n kwaumlɹʼn
lege lajmiddot liə lemiddot
fandt fan d foᶇʼ faᶇʼ
sprang sbraɳʼ sbraringɳ sbraɳ
fortalte faring tal də faring toᶅ faring taᶅ
IFLG SKAUTRUP
Som det ses er de yngre former i nogle tilfaeliglde identiske med rigsshy
dansk mens de i andre tilfaeliglde adskiller sig fra rigsdansk ved et
enkelt traeligk I nogle tilfaeliglde sker der det at en aeligldre form udskiftes
med en nyere der adskiller sig lige saring meget fra rigsdansk som den
aeligldre men som bruges i et rigere og mere moderne naboomraringde
som fx
noget naringeth naringt noumlj
baɹʼ born n baring n baring ɹ
Noget lignende kendes fra oslasherne hvor eth i sydfalstersk forsvinder
selv om det svarer til rigsdansk Forklaringen maring vaeligre at resten af
sydoslashernes dialekter ikke har noget bloslashdt d og det samme gaeliglder
regionalsproget i omraringdet
Den samme variabel kan ogsaring aeligndres i modsat retning paring forshy
skellige steder Omkring 1900 sagde man paring Nordvestlolland baw
kalv bage kage lige som paring nabooslashen Langeland men senere har
man tilpasset sig udtalen paring resten af Lolland og paring Falster hvor
man sagde ba kaParing Vestmoslashn er udviklingen garinget i den stik mod-
INGE LISE PEDERSEN 84
satte retning fra ba kw til baw kawHer har man nemlig tilpasshy
set sig udtalen i Stege og Sydsjaeliglland
Saringdanne spredte eksempler peger i retning af at udviklingen i
almindelighed havde form af en horisontal konvergens hvorved
ord og udtaleformer med begraelignset udbredelse maring vige for mere
prestigefyldte varianter eller for varianter med stoslashrre regional
udbredelse Man kan ogsaring konstatere en vis indflydelse fra skriftshy
sproget og fra det skriftnaeligre offentlige talesprog mere end fra
byernes talte dagligsprog
De fleste af de aeligndringer der sker bringer dialekterne naeligrmere til
rigsdansk men der er stadigvaeligk tale om en aeligndring inden for diashy
lekterne ikke om et skift fra dialekt til en form for rigsdansk Den
lokale dialekt overleveres ogsaring til naeligste generation som stadigvaeligk
opdrages paring dialekt af foraeligldrene blot en moderniseret dialekt
Man kan opsummere periodens aeligndringer saringledes En stor del
af det specielle dialektvokabular forsvinder Mange af de specifikshy
ke lokale udtale- eller boslashjningsformer blev erstattet med andre forshy
mer med stoslashrre geografisk udbredelse Disse former var ofte men
ikke altid naeligrmere ved rigsdansk Geografisk mobile personer
opretholdt ikke deres dialekt uaeligndret men de skiftede kun til
rigsdansk hvis de flyttede til de stoslashrre byer Der var klare koslashnsrelashy
terede forskelle idet de unge kvinder var mere tilboslashjelige end de
unge maelignd til at aeligndre deres dialekt naringr de blev udsat for rigsshy
dansk fx naringr de opholdt sig i byen Og de var ogsaring mere tilboslashjelige
til at holde fast i nogle af disse aeligndringer naringr de vendte tilbage til
landbosamfundet Samtidig maring det dog bemaeligrkes at mange af
garingrdmaeligndene havde offentlige hverv som gav dem mange flere
ikke-lokale kontakter end deres koner havde Det kunne ogsaring foslashre
til dialektudtynding nogle dialektologer kaldte det sogneraringdsdiashy
lekt (og det var ikke venligt ment) og opfattede denne maringde at tale
paring som et urent og sygt sprog
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 85
Fra slutningen af 1800-tallet til midti 1900-tallet skete der saringleshy
des mange aeligndringer i de danske dialekter men ikke noget drashy
matisk fald i antallet af dialekttalende Dialekterne blev modernishy
seret de tilpassede sig til hinanden og til rigsdansk dvs forskellene
blev mindre men stoslashrstedelen af landbefolkningen var stadig diashy
lekttalende Den situation aeligndrer sig omkring 1960 Fra da af er
der i mindre grad tale om dialektudtynding I stedet sker der et
skift fra dialekt til en regional udgave af rigsdansk
FRA DIALEKT TIL RIGSDANSK
I 1970erne begynder man at beskrive den sproglige variation i
lokalsamfundet med kvantitative metoder Den foslashrste grundige
analyse er Kjeld Kristensens beskrivelse af sproget i Vinderup i
nordvestjylland Den analyserer 13 udvalgte sprogtraeligk omfattende
baringde stoslashdforhold saeligrlige vokal- og konsonantudviklinger og den
bestemte artikels placering substantivernes koslashn og 1 persons pershy
sonlige pronomens form a eller jeg
For nogle af disse traeligks vedkommende bruges den dialektale
form kun sjaeligldent og af faring Det gaeliglder den saeligrlige udtale af stoslashd
som en konsonant fx i ord som tid og hus (klusilparasit) og det
gaeliglder de saeligrlige vokaludviklinger (diftongering af visse vokaler o
for aring og aring for a)
Andre traeligk er bevaret i naeligsten 100 af tilfaeligldene fx udtale af
ord som folk og kant betale og forsvinde uden stoslashd Det bloslashde d
er man heller ikke meget for at tage i sin mund og man fastholder
-en i participier som kommen og bunden
Midt imellem ligger traeligk som vestjysk stoslashd (som isaeligr holder sig
godt paring ordet ikke) og vestjysk maringde at bruge koslashn paring (til at skelne
mellem noget taeliglleligt og noget utaeliglleligt) Det samme gaeliglder
valget mellem a og jeg lidt over halvdelen siger a
Det er en klar tendens at de dialekttraeligk der er mest specielle
INGE LISE PEDERSEN 86
dvs som findes i det mindste omraringde glider foslashrst ud mens traeligk
som er faeliglles maringske for hele Vestdanmark er mere resistente for
paringvirkningen fra rigsdansk
Ifoslashlge denne beskrivelse falder talerne i to grupper en aeligldre der
fortrinsvis bruger dialektvarianter og en yngre der fortrinsvis har
rigsdanske traeligk i deres sprog Der er kun faring personer i midten
med lige meget dialekt og rigsdansk Det er to klare grupper selv
om der ikke er tale om enten ren dialekt eller ren rigsdansk men
om en talmaeligssig forskel der er statistisk signifikant Det er et billeshy
de af et sprogsamfund hvor den traditionelle dialekt ikke bringes
videre til den yngre generation et billede af en doslashende dialekt mdash
hvad disse 13 traeligk angaringr
For det ville jo vaeligre muligt at finde andre traeligk hvorved man
kunne skelne mellem en moderne regional nordvestjysk dialekt og
rigsdansk Kjeld Kristensens undersoslashgelse viser ikke at alle geograshy
fisk relaterede sprogforskelle er forsvundet men at den traditioshy
nelle dialekt er ved at forsvinde i Vestjylland Som vel at maeligrke
altid har vaeligret et af de steder hvor den traditionelle dialekt holdt
sig bedst
I slutningen af 1980erne blev sproget undersoslashgt i Odder i Oslashstshy
jylland Her blev forekomsten af 37 sprogtraeligk undersoslashgt hos 82
talere i alle aldre Naeligsten alle talte fortrinsvis rigsdansk Den tradishy
tionelle dialekt synes naeligsten at vaeligre forsvundet i Odder
HVILKE DIALEKTTRAEligK HOLDER SIG BEDST
Det sposlashrgsmaringl kan ikke besvares helt generelt Dels er det ikke de
samme traeligk der er behandlet i de undersoslashgelser vi har dels har et og
samme traeligk forskellig status i forskellige dialekter For eksempel er
svind af eth meget modstandsdygtigt over for rigsmaringlsparingvirkning i det
fynske omraringde men ikke i Odder modsat ser det ud til at rigsdansk
stoslashd lettere finder indpas paring Sydfyn end paring Lolland og Falster
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 87
Fra det fynske omraringde har vi dog mulighed for at sammenligne
visse dialekttraeligk paring Langeland og i Vissenbjerg vest for Odense paring
grundlag af undersoslashgelser offentliggjort i 1994 og 1996 dvs naeligsten
samtidig Det viser sig at eth er svundet i 95 af tilfaeligldene paring Langeshy
land mod 88 i Vissenbjerg og en raeligkke enkeltord har ogsaring beshy
varet dialektudtalen i hoslashjere grad paring Langeland var (77 mod 24)
han (72 mod 45) ogsaring (56 mod 41) og ikke (33 mod 7) mens
dialektudtalen af pronominet jeg tilsyneladende holder sig bedst i
Vissenbjerg med hele 99 over for 68 paring Langeland
Den traditionelle dialekt ser altsaring ud til at have stoslashrre vitalitet
paring Langeland end i Vissenbjerg men det er tvivlsom om vi uden
videre kan slutte at Langelaelignderne i almindelighed taler mere diashy
lektalt end fynboerne Forskellene kan meget vel skyldes at Vissenshy
bjerg er et mere urbaniseret omraringde end det undersoslashgte omraringde paring
Langeland
Vissenbjerg er mere sammenlignelig med Odder om end den
fynske by er noget mindre end den jyske begge ligger fx i rimelig
pendlerafstand fra en stoslashrre by (Odense og Aringrhus) Der er imidlershy
tid stor forskel paring dialektens stilling I Vissenbjerg har flertallet af
de 18-30-aringrige mere end 50 dialekttraeligk mens kun en meget lille
del af informanterne i Odder naringr op paring 50 Betyder det at diashy
lektudtyndingen eller maringske endda dialektsvindet er naringet saring meshy
get laeligngere i Odder end i Vissenbjerg Og i saring fald hvorfor
En af grundene kunne vaeligre at dialektudtyndingen allerede i
slutningen af 1800-tallet var staeligrkere paring Aringrhusegnen end i Odenses
opland bla paring grund af den meget kraftige agitation mod dialekt-
brug som den indflydelsesrige hoslashjskolemand og husmandsfoslashrer
Lars Bjoslashrnbak udoslashvede fra sin Viby hoslashjere landboskole fra 1857
Men forskellen kan ogsaring vaeligre tilsyneladende Den kan skyldes
informantudvalget i de to undersoslashgelser idet gennemsnitsalderen
var lavere i Odder hvor en fjerdedel af informanterne var folke-
INGE LISE PEDERSEN 88
skoleelever og materialet blev oven i koslashbet indsamlet 4-5 aringr senere
end det fynske Det var altsaring yngre aringrgange hvis sprog blev beskreshy
vet Endvidere kan det have spillet en rolle at baringndoptagelserne i
Odder blev foretaget paring skolen mens vissenbjerggenserne blev
interviewet i deres egne hjem dvs i en mere privat sfaeligre og inforshy
manterne og intervieweren havde faeliglles bekendte Endelig er samshy
talerne i Odder typisk kortere end de fynske derfor kan der vaeligre
tale om indbyrdes stilforskelle
Men dertil kommer at en hvilken som helst angivelse af dialekt-
procent vil vaeligre afhaeligngig af hvilke traeligk man vaeliglger at taeliglle Hvis
man ved paring forharingnd at et givet traeligk kun bruges af nogle faring aeligldre
personer kan man vaeliglge at udelade dette traeligk og faringr saring en hoslashjere
dialektandel end hvis man tager dette traeligk med Ved enhver samshy
menligning mellem forskellige undersoslashgelser loslashber man en risiko
for en saringdan skaeligvhed
UDTYNDING AF DIALEKT ELLER SKIFT FRA DIALEKT TIL RIGSDANSK
Undersoslashgelser af dialektudtynding i Europa har isaeligr fundet sted
gennem de sidste 30 aringr Mens man i vore nabolande kan finde
mange eksempler paring interne dialektaeligndringer i form af udtynding
af traeligkkene ser de fleste danske undersoslashgelser af denne type snashy
rest ud til at beskrive et skift fra dialekt til (en regional udgave af)
rigsdansk et regionalt standarddansk
Skyldes det saring at der i Danmark er tale om en mere abrupt overshy
gang fra et dialektsamfund til et standardiseret sprogsamfund Ikke
noslashdvendigvis Der er snarere tale om at dialektudtyndingen var naringet
laeligngere i Danmark end hos naboerne og da de kvantitative andershy
oslashgelser satte ind i 1980erne havde der i mere end hundrede aringr foreshy
garinget en udtynding og indbyrdes tilnaeligrmelse i de fleste danske diashy
lekter Mange af de forskelle der var tilbage var ikke generelle lydshy
forskelle men var knyttet til enkeltord eller en lille gruppe af ord
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 89
Der kan findes baringde demografiske og sociologiske forklaringer
paring at et hurtigt skift kunne finde sted omkring 1960 (paring oslasherne beshy
gyndende lidt tidligere visse steder i Jylland noget senere) En hoshy
vedforklaring er den stigende urbanisering ikke blot forstaringet som
tilvandring til byerne men ogsaring som en mental urbanisering af
landdistrikterne fremmet af at der i disse aringr ogsaring gik en stroslashm fra
byerne ud paring landet og med denne fulgte en urban livsstil der efshy
terharingnden blev spredt over hele landet Garingrdmaeligndene som i hunshy
drede aringr havde indtaget den ledende position blandt landbefolkshy
ningen baringde politisk og kulturelt mistede deres foslashrerstilling De
havde i egen og mange andres forestilling udgjort folkets kerne og
landets marv og de naturlige lokale ledere men omkring 2000 udshy
gjorde de kun 6 af den danske befolkning og havde mistet deres
oslashkonomiske og kulturelle stilling i landsognene Velloslashnnede arbejshy
dere og funktionaeligrer ofte tilflyttere fra byerne har overtaget rollen
som ledere baringde i kommunalbestyrelserne og i de lokale foreninger
De traditionelle dialekter var forbundet med en landlig livsshy
form derfor har disse aeligndringer paringvirket holdningerne til dialekshy
ter og opfattelsen af deres nytte og vaeligrdi Det er en vidt udbredt
opfattelse i Danmark at dialekter kun hoslashrer hjemme i privatsfaeligshy
ren Dette har faringet konsekvenser for overfoslashrelsen af dialekterne til
naeligstegeneration Gifte kvinder paring landet og specielt gifte kvinder
med mindre boslashrn har en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet
end i mange andre lande Som foslashlge heraf kommer boslashrnene i instishy
tution allerede som et- eller toaringrige og sprogtilegnelsen foregaringr
derfor ogsaring i hoslashj grad i institutionerne Men eftersom den domishy
nerende sproglige ideologi tilsiger at rigsdansk er det eneste sprog
der boslashr anvendes offentligt og det vil bla sige i institutionerne saring
vil baringde paeligdagoger og laeligrere typisk tale rigsdansk til boslashrnene i
boslashrnehaven og skolen selv om de maringske taler den lokale dialekt til
deres egne boslashrn derhjemme Under saringdanne omstaeligndigheder vil
INGE LISE PEDERSEN 90
de lokale dialekter kun have chance for at blive overfoslashrt til naeligste
generation i de familier som har staeligrke og positive holdninger til
dialekt og saringdanne holdninger synes at vaeligre sjaeligldne i Danmark
HVAD SKER DER MED DIALEKTERNE LIGE NU
Indtil nu har vi opereret med en temmelig enkel model for udvikshy
lingen af dansk talesprog i form af en standardiseringsproces i to
trin
Foslashrst en periode karakteriseret af baringde indbyrdes tilpasning og
indflydelse fra rigsdansk i fagsproget benaeligvnt horisontal og vertishy
kal konvergens Resultatet er at der tyndes ud i dialekttraeligkkene at
dialekterne nivelleres idet traditionelle traeligk fra de lokale dialekter
forsvinder og erstattes med traeligk fra standardsproget rigsdanske
traeligk Denne udskiftning af traeligk finder sted i en bestemt ordnet
raeligkkefoslashlge I loslashbet af perioden bliver den rigsdanske paringvirkning
staeligrkere og staeligrkere
I den naeligste periode var tendensen at den enkelte dialekttalende
skiftede fra dialekt til en regional udgave af rigsdansk benaeligvnt
regionalsprog eller regionalt standardsprog Dette skift foregik
dels i loslashbet af den enkeltes livshistorie dels ved at dialekten ikke
blev givet videre til naeligste generation Foraeligldrene valgte i stedet at
tale regionalsprog til deres boslashrn Der er baringde regionale og indivishy
duelle forskelle paring hvornaringr dette skift sker
I dag ser denne model ud til at vaeligre for enkel og det der sker er
ikke altid saring meget en egentlig standardisering som det er en urbashy
nisering Det er i vid udstraeligkning storbysproget dvs koslashbenshy
havnsk man retter ind efter
Det kan man til en vis grad sige at det altid har vaeligret idet der er
og var en taeligt forbindelse mellem koslashbenhavnsk og rigsdansk taleshy
sprog men det var foslashrst og fremmest middelklassens koslashbenhavnsk
der blev regnet for korrekt sprog Nu er der i mange tilfaeliglde tale
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 91
om traeligk fra lavkoslashbenhavnsk og isaeligr unge koslashbenhavneres sprog
der breder sig og praeligger isaeligr unge menneskers opfattelse af hvad
rigsdansk er eller rettere af hvilken form for talt dansk der er eftershy
lignelsesvaeligrdigt
Naringr man undersoslashger sprogholdninger viser det sig at folk der
taler rigsdansk paring den traditionelt hoslashjkoslashbenhavnske maringde anses
for at vaeligre mere intelligente ambitioslashse og paringlidelige end andre tashy
lere Derimod bliver lavkoslashbenhavnske talere af unge mennesker
anset for at have mest selvtillid vaeligre mest interessante ligefremshy
me og effektive Det moderne rigsdanske talesprog har konnotashy
tioner som dynamik og effektivitet
Dynamik og effektivitet er centrale begreber i det moderne
samfund ikke mindst i medierne og eftersom mediepersoner er
rollemodeller for mange unge mennesker er der en tendens til at
det dynamiske og effektive sprog bliver det sprog der tager sig
mest attraktivt ud Det afspejles i Odder hvor der er markant forshy
skel paring de forskellige aldersgruppers tilegnelse af hvad man i dagshy
ligsproget ofte kalder rigsdanske og koslashbenhavnske traeligk som snashy
rere burde kaldes hoslashjkoslashbenhavnske og lavkoslashbenhavnske traeligk De
unge i Odder anvender langt flere lavkoslashbenhavnske traeligk end de
midaldrende og samme moslashnster genfindes i Aringrhus blot er nogle
af de lavkoslashbenhavnske traeligk her ogsaring gledet ind i middelklassens
sprog og opfattes klart som rigsdanske
Undersoslashgelser i Naeligstved og det sydlige Sjaeliglland afbilder et
endnu mere standardiseret sprogsamfund end i Odder og Aringrhus
og uden noget skarpt skel mellem by og opland Unge mennesker
i Naeligstved foretraeligkker unge standardtraeligk i hoslashjere grad end deres
jyske jaeligvnaldrende idet de i gennemsnit har 80 unge standardshy
traeligk (gamle lavkoslashbenhavnske traeligk) mod 50 i Oslashstjylland Der
kan vaeligre tale om en slags kulturel forsinkelse i det jyske Naeligstved
er langt taeligttere paring Koslashbenhavn mange pendler dertil derfor er det
INGE LISE PEDERSEN 92
naturligt at de tilegner sig nye holdninger og laeligrer nye udtaleforshy
mer tidligere end oslashstjyderne der ikke har saring taeligt kontakt med
hovedstaden Om alle danskere uden for hovedstadsomraringdet saring
virkelig oslashnsker at komme til at lyde som koslashbenhavnere kan vi
ikke vide med sikkerhed Det kunne meget vel vaeligre tilfaeligldet at
man oslashnskede ogsaring at opretholde visse subtile regionale traeligk der
kunne signalere en regional identitet som fx vestdansk aringɹ i stedet
for koslashbenhavnsk oɹ i ord som sort jordbaeligr I de undersoslashgelser vi
har er der faktisk 9o af de unge aringrhusianere og 89 i Odder der
udtaler disse ord som saringɹt ˈ jaringɹˌbaumlɹ og dertil kommer forskelle i
saeligtningsmelodien som ikke er beskrevet i de naeligvnte undersoslashshy
gelser
Saring laelignge saringdanne forskelle opretholdes er der dialektale forskelshy
le i Danmark selv om de er ubetydelige sammenlignet med de
dialektforskelle den foslashrste generation af dialektologer indsamlede
og beskrev i 1800-tallet Hvis man ogsaring opgiver disse smaring forskelle
maring det Danmark beskrives som det foslashrste sprogsamfund der genshy
nemfoslashrer en total standardisering i og med at alle gamle dialekt-
forskelle er aflagt Man kan dog tvivle paring at vi nogensinde faringr et
saringdant helt ensartet talesprog Det er nemlig ikke nok at faring folk til
at skifte fra de traditionelle dialekter til rigsdansk man maring ogsaring
hindre folk i at skabe nye maringder at tale dansk paring hvad enten det
maringtte dreje sig om aldersmaeligssige sociale eller etnisk betingede
udtaleforskelle
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 93
RIGSDANSK VESTJYSK DIALEKT
SKREVET TALT AEligLDRE FORM YNGRE FORM
svane svane swaringn swan
gaeligr gaelig ɹ gja ʀ gjaeligʼɹ
kvaeligrn kvaumlɹʼn kwa n kwaumlɹʼn
lege lajmiddot liə lemiddot
fandt fan d foᶇʼ faᶇʼ
sprang sbraɳʼ sbraringɳ sbraɳ
fortalte faring tal də faring toᶅ faring taᶅ
IFLG SKAUTRUP
Som det ses er de yngre former i nogle tilfaeliglde identiske med rigsshy
dansk mens de i andre tilfaeliglde adskiller sig fra rigsdansk ved et
enkelt traeligk I nogle tilfaeliglde sker der det at en aeligldre form udskiftes
med en nyere der adskiller sig lige saring meget fra rigsdansk som den
aeligldre men som bruges i et rigere og mere moderne naboomraringde
som fx
noget naringeth naringt noumlj
baɹʼ born n baring n baring ɹ
Noget lignende kendes fra oslasherne hvor eth i sydfalstersk forsvinder
selv om det svarer til rigsdansk Forklaringen maring vaeligre at resten af
sydoslashernes dialekter ikke har noget bloslashdt d og det samme gaeliglder
regionalsproget i omraringdet
Den samme variabel kan ogsaring aeligndres i modsat retning paring forshy
skellige steder Omkring 1900 sagde man paring Nordvestlolland baw
kalv bage kage lige som paring nabooslashen Langeland men senere har
man tilpasset sig udtalen paring resten af Lolland og paring Falster hvor
man sagde ba kaParing Vestmoslashn er udviklingen garinget i den stik mod-
INGE LISE PEDERSEN 84
satte retning fra ba kw til baw kawHer har man nemlig tilpasshy
set sig udtalen i Stege og Sydsjaeliglland
Saringdanne spredte eksempler peger i retning af at udviklingen i
almindelighed havde form af en horisontal konvergens hvorved
ord og udtaleformer med begraelignset udbredelse maring vige for mere
prestigefyldte varianter eller for varianter med stoslashrre regional
udbredelse Man kan ogsaring konstatere en vis indflydelse fra skriftshy
sproget og fra det skriftnaeligre offentlige talesprog mere end fra
byernes talte dagligsprog
De fleste af de aeligndringer der sker bringer dialekterne naeligrmere til
rigsdansk men der er stadigvaeligk tale om en aeligndring inden for diashy
lekterne ikke om et skift fra dialekt til en form for rigsdansk Den
lokale dialekt overleveres ogsaring til naeligste generation som stadigvaeligk
opdrages paring dialekt af foraeligldrene blot en moderniseret dialekt
Man kan opsummere periodens aeligndringer saringledes En stor del
af det specielle dialektvokabular forsvinder Mange af de specifikshy
ke lokale udtale- eller boslashjningsformer blev erstattet med andre forshy
mer med stoslashrre geografisk udbredelse Disse former var ofte men
ikke altid naeligrmere ved rigsdansk Geografisk mobile personer
opretholdt ikke deres dialekt uaeligndret men de skiftede kun til
rigsdansk hvis de flyttede til de stoslashrre byer Der var klare koslashnsrelashy
terede forskelle idet de unge kvinder var mere tilboslashjelige end de
unge maelignd til at aeligndre deres dialekt naringr de blev udsat for rigsshy
dansk fx naringr de opholdt sig i byen Og de var ogsaring mere tilboslashjelige
til at holde fast i nogle af disse aeligndringer naringr de vendte tilbage til
landbosamfundet Samtidig maring det dog bemaeligrkes at mange af
garingrdmaeligndene havde offentlige hverv som gav dem mange flere
ikke-lokale kontakter end deres koner havde Det kunne ogsaring foslashre
til dialektudtynding nogle dialektologer kaldte det sogneraringdsdiashy
lekt (og det var ikke venligt ment) og opfattede denne maringde at tale
paring som et urent og sygt sprog
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 85
Fra slutningen af 1800-tallet til midti 1900-tallet skete der saringleshy
des mange aeligndringer i de danske dialekter men ikke noget drashy
matisk fald i antallet af dialekttalende Dialekterne blev modernishy
seret de tilpassede sig til hinanden og til rigsdansk dvs forskellene
blev mindre men stoslashrstedelen af landbefolkningen var stadig diashy
lekttalende Den situation aeligndrer sig omkring 1960 Fra da af er
der i mindre grad tale om dialektudtynding I stedet sker der et
skift fra dialekt til en regional udgave af rigsdansk
FRA DIALEKT TIL RIGSDANSK
I 1970erne begynder man at beskrive den sproglige variation i
lokalsamfundet med kvantitative metoder Den foslashrste grundige
analyse er Kjeld Kristensens beskrivelse af sproget i Vinderup i
nordvestjylland Den analyserer 13 udvalgte sprogtraeligk omfattende
baringde stoslashdforhold saeligrlige vokal- og konsonantudviklinger og den
bestemte artikels placering substantivernes koslashn og 1 persons pershy
sonlige pronomens form a eller jeg
For nogle af disse traeligks vedkommende bruges den dialektale
form kun sjaeligldent og af faring Det gaeliglder den saeligrlige udtale af stoslashd
som en konsonant fx i ord som tid og hus (klusilparasit) og det
gaeliglder de saeligrlige vokaludviklinger (diftongering af visse vokaler o
for aring og aring for a)
Andre traeligk er bevaret i naeligsten 100 af tilfaeligldene fx udtale af
ord som folk og kant betale og forsvinde uden stoslashd Det bloslashde d
er man heller ikke meget for at tage i sin mund og man fastholder
-en i participier som kommen og bunden
Midt imellem ligger traeligk som vestjysk stoslashd (som isaeligr holder sig
godt paring ordet ikke) og vestjysk maringde at bruge koslashn paring (til at skelne
mellem noget taeliglleligt og noget utaeliglleligt) Det samme gaeliglder
valget mellem a og jeg lidt over halvdelen siger a
Det er en klar tendens at de dialekttraeligk der er mest specielle
INGE LISE PEDERSEN 86
dvs som findes i det mindste omraringde glider foslashrst ud mens traeligk
som er faeliglles maringske for hele Vestdanmark er mere resistente for
paringvirkningen fra rigsdansk
Ifoslashlge denne beskrivelse falder talerne i to grupper en aeligldre der
fortrinsvis bruger dialektvarianter og en yngre der fortrinsvis har
rigsdanske traeligk i deres sprog Der er kun faring personer i midten
med lige meget dialekt og rigsdansk Det er to klare grupper selv
om der ikke er tale om enten ren dialekt eller ren rigsdansk men
om en talmaeligssig forskel der er statistisk signifikant Det er et billeshy
de af et sprogsamfund hvor den traditionelle dialekt ikke bringes
videre til den yngre generation et billede af en doslashende dialekt mdash
hvad disse 13 traeligk angaringr
For det ville jo vaeligre muligt at finde andre traeligk hvorved man
kunne skelne mellem en moderne regional nordvestjysk dialekt og
rigsdansk Kjeld Kristensens undersoslashgelse viser ikke at alle geograshy
fisk relaterede sprogforskelle er forsvundet men at den traditioshy
nelle dialekt er ved at forsvinde i Vestjylland Som vel at maeligrke
altid har vaeligret et af de steder hvor den traditionelle dialekt holdt
sig bedst
I slutningen af 1980erne blev sproget undersoslashgt i Odder i Oslashstshy
jylland Her blev forekomsten af 37 sprogtraeligk undersoslashgt hos 82
talere i alle aldre Naeligsten alle talte fortrinsvis rigsdansk Den tradishy
tionelle dialekt synes naeligsten at vaeligre forsvundet i Odder
HVILKE DIALEKTTRAEligK HOLDER SIG BEDST
Det sposlashrgsmaringl kan ikke besvares helt generelt Dels er det ikke de
samme traeligk der er behandlet i de undersoslashgelser vi har dels har et og
samme traeligk forskellig status i forskellige dialekter For eksempel er
svind af eth meget modstandsdygtigt over for rigsmaringlsparingvirkning i det
fynske omraringde men ikke i Odder modsat ser det ud til at rigsdansk
stoslashd lettere finder indpas paring Sydfyn end paring Lolland og Falster
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 87
Fra det fynske omraringde har vi dog mulighed for at sammenligne
visse dialekttraeligk paring Langeland og i Vissenbjerg vest for Odense paring
grundlag af undersoslashgelser offentliggjort i 1994 og 1996 dvs naeligsten
samtidig Det viser sig at eth er svundet i 95 af tilfaeligldene paring Langeshy
land mod 88 i Vissenbjerg og en raeligkke enkeltord har ogsaring beshy
varet dialektudtalen i hoslashjere grad paring Langeland var (77 mod 24)
han (72 mod 45) ogsaring (56 mod 41) og ikke (33 mod 7) mens
dialektudtalen af pronominet jeg tilsyneladende holder sig bedst i
Vissenbjerg med hele 99 over for 68 paring Langeland
Den traditionelle dialekt ser altsaring ud til at have stoslashrre vitalitet
paring Langeland end i Vissenbjerg men det er tvivlsom om vi uden
videre kan slutte at Langelaelignderne i almindelighed taler mere diashy
lektalt end fynboerne Forskellene kan meget vel skyldes at Vissenshy
bjerg er et mere urbaniseret omraringde end det undersoslashgte omraringde paring
Langeland
Vissenbjerg er mere sammenlignelig med Odder om end den
fynske by er noget mindre end den jyske begge ligger fx i rimelig
pendlerafstand fra en stoslashrre by (Odense og Aringrhus) Der er imidlershy
tid stor forskel paring dialektens stilling I Vissenbjerg har flertallet af
de 18-30-aringrige mere end 50 dialekttraeligk mens kun en meget lille
del af informanterne i Odder naringr op paring 50 Betyder det at diashy
lektudtyndingen eller maringske endda dialektsvindet er naringet saring meshy
get laeligngere i Odder end i Vissenbjerg Og i saring fald hvorfor
En af grundene kunne vaeligre at dialektudtyndingen allerede i
slutningen af 1800-tallet var staeligrkere paring Aringrhusegnen end i Odenses
opland bla paring grund af den meget kraftige agitation mod dialekt-
brug som den indflydelsesrige hoslashjskolemand og husmandsfoslashrer
Lars Bjoslashrnbak udoslashvede fra sin Viby hoslashjere landboskole fra 1857
Men forskellen kan ogsaring vaeligre tilsyneladende Den kan skyldes
informantudvalget i de to undersoslashgelser idet gennemsnitsalderen
var lavere i Odder hvor en fjerdedel af informanterne var folke-
INGE LISE PEDERSEN 88
skoleelever og materialet blev oven i koslashbet indsamlet 4-5 aringr senere
end det fynske Det var altsaring yngre aringrgange hvis sprog blev beskreshy
vet Endvidere kan det have spillet en rolle at baringndoptagelserne i
Odder blev foretaget paring skolen mens vissenbjerggenserne blev
interviewet i deres egne hjem dvs i en mere privat sfaeligre og inforshy
manterne og intervieweren havde faeliglles bekendte Endelig er samshy
talerne i Odder typisk kortere end de fynske derfor kan der vaeligre
tale om indbyrdes stilforskelle
Men dertil kommer at en hvilken som helst angivelse af dialekt-
procent vil vaeligre afhaeligngig af hvilke traeligk man vaeliglger at taeliglle Hvis
man ved paring forharingnd at et givet traeligk kun bruges af nogle faring aeligldre
personer kan man vaeliglge at udelade dette traeligk og faringr saring en hoslashjere
dialektandel end hvis man tager dette traeligk med Ved enhver samshy
menligning mellem forskellige undersoslashgelser loslashber man en risiko
for en saringdan skaeligvhed
UDTYNDING AF DIALEKT ELLER SKIFT FRA DIALEKT TIL RIGSDANSK
Undersoslashgelser af dialektudtynding i Europa har isaeligr fundet sted
gennem de sidste 30 aringr Mens man i vore nabolande kan finde
mange eksempler paring interne dialektaeligndringer i form af udtynding
af traeligkkene ser de fleste danske undersoslashgelser af denne type snashy
rest ud til at beskrive et skift fra dialekt til (en regional udgave af)
rigsdansk et regionalt standarddansk
Skyldes det saring at der i Danmark er tale om en mere abrupt overshy
gang fra et dialektsamfund til et standardiseret sprogsamfund Ikke
noslashdvendigvis Der er snarere tale om at dialektudtyndingen var naringet
laeligngere i Danmark end hos naboerne og da de kvantitative andershy
oslashgelser satte ind i 1980erne havde der i mere end hundrede aringr foreshy
garinget en udtynding og indbyrdes tilnaeligrmelse i de fleste danske diashy
lekter Mange af de forskelle der var tilbage var ikke generelle lydshy
forskelle men var knyttet til enkeltord eller en lille gruppe af ord
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 89
Der kan findes baringde demografiske og sociologiske forklaringer
paring at et hurtigt skift kunne finde sted omkring 1960 (paring oslasherne beshy
gyndende lidt tidligere visse steder i Jylland noget senere) En hoshy
vedforklaring er den stigende urbanisering ikke blot forstaringet som
tilvandring til byerne men ogsaring som en mental urbanisering af
landdistrikterne fremmet af at der i disse aringr ogsaring gik en stroslashm fra
byerne ud paring landet og med denne fulgte en urban livsstil der efshy
terharingnden blev spredt over hele landet Garingrdmaeligndene som i hunshy
drede aringr havde indtaget den ledende position blandt landbefolkshy
ningen baringde politisk og kulturelt mistede deres foslashrerstilling De
havde i egen og mange andres forestilling udgjort folkets kerne og
landets marv og de naturlige lokale ledere men omkring 2000 udshy
gjorde de kun 6 af den danske befolkning og havde mistet deres
oslashkonomiske og kulturelle stilling i landsognene Velloslashnnede arbejshy
dere og funktionaeligrer ofte tilflyttere fra byerne har overtaget rollen
som ledere baringde i kommunalbestyrelserne og i de lokale foreninger
De traditionelle dialekter var forbundet med en landlig livsshy
form derfor har disse aeligndringer paringvirket holdningerne til dialekshy
ter og opfattelsen af deres nytte og vaeligrdi Det er en vidt udbredt
opfattelse i Danmark at dialekter kun hoslashrer hjemme i privatsfaeligshy
ren Dette har faringet konsekvenser for overfoslashrelsen af dialekterne til
naeligstegeneration Gifte kvinder paring landet og specielt gifte kvinder
med mindre boslashrn har en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet
end i mange andre lande Som foslashlge heraf kommer boslashrnene i instishy
tution allerede som et- eller toaringrige og sprogtilegnelsen foregaringr
derfor ogsaring i hoslashj grad i institutionerne Men eftersom den domishy
nerende sproglige ideologi tilsiger at rigsdansk er det eneste sprog
der boslashr anvendes offentligt og det vil bla sige i institutionerne saring
vil baringde paeligdagoger og laeligrere typisk tale rigsdansk til boslashrnene i
boslashrnehaven og skolen selv om de maringske taler den lokale dialekt til
deres egne boslashrn derhjemme Under saringdanne omstaeligndigheder vil
INGE LISE PEDERSEN 90
de lokale dialekter kun have chance for at blive overfoslashrt til naeligste
generation i de familier som har staeligrke og positive holdninger til
dialekt og saringdanne holdninger synes at vaeligre sjaeligldne i Danmark
HVAD SKER DER MED DIALEKTERNE LIGE NU
Indtil nu har vi opereret med en temmelig enkel model for udvikshy
lingen af dansk talesprog i form af en standardiseringsproces i to
trin
Foslashrst en periode karakteriseret af baringde indbyrdes tilpasning og
indflydelse fra rigsdansk i fagsproget benaeligvnt horisontal og vertishy
kal konvergens Resultatet er at der tyndes ud i dialekttraeligkkene at
dialekterne nivelleres idet traditionelle traeligk fra de lokale dialekter
forsvinder og erstattes med traeligk fra standardsproget rigsdanske
traeligk Denne udskiftning af traeligk finder sted i en bestemt ordnet
raeligkkefoslashlge I loslashbet af perioden bliver den rigsdanske paringvirkning
staeligrkere og staeligrkere
I den naeligste periode var tendensen at den enkelte dialekttalende
skiftede fra dialekt til en regional udgave af rigsdansk benaeligvnt
regionalsprog eller regionalt standardsprog Dette skift foregik
dels i loslashbet af den enkeltes livshistorie dels ved at dialekten ikke
blev givet videre til naeligste generation Foraeligldrene valgte i stedet at
tale regionalsprog til deres boslashrn Der er baringde regionale og indivishy
duelle forskelle paring hvornaringr dette skift sker
I dag ser denne model ud til at vaeligre for enkel og det der sker er
ikke altid saring meget en egentlig standardisering som det er en urbashy
nisering Det er i vid udstraeligkning storbysproget dvs koslashbenshy
havnsk man retter ind efter
Det kan man til en vis grad sige at det altid har vaeligret idet der er
og var en taeligt forbindelse mellem koslashbenhavnsk og rigsdansk taleshy
sprog men det var foslashrst og fremmest middelklassens koslashbenhavnsk
der blev regnet for korrekt sprog Nu er der i mange tilfaeliglde tale
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 91
om traeligk fra lavkoslashbenhavnsk og isaeligr unge koslashbenhavneres sprog
der breder sig og praeligger isaeligr unge menneskers opfattelse af hvad
rigsdansk er eller rettere af hvilken form for talt dansk der er eftershy
lignelsesvaeligrdigt
Naringr man undersoslashger sprogholdninger viser det sig at folk der
taler rigsdansk paring den traditionelt hoslashjkoslashbenhavnske maringde anses
for at vaeligre mere intelligente ambitioslashse og paringlidelige end andre tashy
lere Derimod bliver lavkoslashbenhavnske talere af unge mennesker
anset for at have mest selvtillid vaeligre mest interessante ligefremshy
me og effektive Det moderne rigsdanske talesprog har konnotashy
tioner som dynamik og effektivitet
Dynamik og effektivitet er centrale begreber i det moderne
samfund ikke mindst i medierne og eftersom mediepersoner er
rollemodeller for mange unge mennesker er der en tendens til at
det dynamiske og effektive sprog bliver det sprog der tager sig
mest attraktivt ud Det afspejles i Odder hvor der er markant forshy
skel paring de forskellige aldersgruppers tilegnelse af hvad man i dagshy
ligsproget ofte kalder rigsdanske og koslashbenhavnske traeligk som snashy
rere burde kaldes hoslashjkoslashbenhavnske og lavkoslashbenhavnske traeligk De
unge i Odder anvender langt flere lavkoslashbenhavnske traeligk end de
midaldrende og samme moslashnster genfindes i Aringrhus blot er nogle
af de lavkoslashbenhavnske traeligk her ogsaring gledet ind i middelklassens
sprog og opfattes klart som rigsdanske
Undersoslashgelser i Naeligstved og det sydlige Sjaeliglland afbilder et
endnu mere standardiseret sprogsamfund end i Odder og Aringrhus
og uden noget skarpt skel mellem by og opland Unge mennesker
i Naeligstved foretraeligkker unge standardtraeligk i hoslashjere grad end deres
jyske jaeligvnaldrende idet de i gennemsnit har 80 unge standardshy
traeligk (gamle lavkoslashbenhavnske traeligk) mod 50 i Oslashstjylland Der
kan vaeligre tale om en slags kulturel forsinkelse i det jyske Naeligstved
er langt taeligttere paring Koslashbenhavn mange pendler dertil derfor er det
INGE LISE PEDERSEN 92
naturligt at de tilegner sig nye holdninger og laeligrer nye udtaleforshy
mer tidligere end oslashstjyderne der ikke har saring taeligt kontakt med
hovedstaden Om alle danskere uden for hovedstadsomraringdet saring
virkelig oslashnsker at komme til at lyde som koslashbenhavnere kan vi
ikke vide med sikkerhed Det kunne meget vel vaeligre tilfaeligldet at
man oslashnskede ogsaring at opretholde visse subtile regionale traeligk der
kunne signalere en regional identitet som fx vestdansk aringɹ i stedet
for koslashbenhavnsk oɹ i ord som sort jordbaeligr I de undersoslashgelser vi
har er der faktisk 9o af de unge aringrhusianere og 89 i Odder der
udtaler disse ord som saringɹt ˈ jaringɹˌbaumlɹ og dertil kommer forskelle i
saeligtningsmelodien som ikke er beskrevet i de naeligvnte undersoslashshy
gelser
Saring laelignge saringdanne forskelle opretholdes er der dialektale forskelshy
le i Danmark selv om de er ubetydelige sammenlignet med de
dialektforskelle den foslashrste generation af dialektologer indsamlede
og beskrev i 1800-tallet Hvis man ogsaring opgiver disse smaring forskelle
maring det Danmark beskrives som det foslashrste sprogsamfund der genshy
nemfoslashrer en total standardisering i og med at alle gamle dialekt-
forskelle er aflagt Man kan dog tvivle paring at vi nogensinde faringr et
saringdant helt ensartet talesprog Det er nemlig ikke nok at faring folk til
at skifte fra de traditionelle dialekter til rigsdansk man maring ogsaring
hindre folk i at skabe nye maringder at tale dansk paring hvad enten det
maringtte dreje sig om aldersmaeligssige sociale eller etnisk betingede
udtaleforskelle
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 93
satte retning fra ba kw til baw kawHer har man nemlig tilpasshy
set sig udtalen i Stege og Sydsjaeliglland
Saringdanne spredte eksempler peger i retning af at udviklingen i
almindelighed havde form af en horisontal konvergens hvorved
ord og udtaleformer med begraelignset udbredelse maring vige for mere
prestigefyldte varianter eller for varianter med stoslashrre regional
udbredelse Man kan ogsaring konstatere en vis indflydelse fra skriftshy
sproget og fra det skriftnaeligre offentlige talesprog mere end fra
byernes talte dagligsprog
De fleste af de aeligndringer der sker bringer dialekterne naeligrmere til
rigsdansk men der er stadigvaeligk tale om en aeligndring inden for diashy
lekterne ikke om et skift fra dialekt til en form for rigsdansk Den
lokale dialekt overleveres ogsaring til naeligste generation som stadigvaeligk
opdrages paring dialekt af foraeligldrene blot en moderniseret dialekt
Man kan opsummere periodens aeligndringer saringledes En stor del
af det specielle dialektvokabular forsvinder Mange af de specifikshy
ke lokale udtale- eller boslashjningsformer blev erstattet med andre forshy
mer med stoslashrre geografisk udbredelse Disse former var ofte men
ikke altid naeligrmere ved rigsdansk Geografisk mobile personer
opretholdt ikke deres dialekt uaeligndret men de skiftede kun til
rigsdansk hvis de flyttede til de stoslashrre byer Der var klare koslashnsrelashy
terede forskelle idet de unge kvinder var mere tilboslashjelige end de
unge maelignd til at aeligndre deres dialekt naringr de blev udsat for rigsshy
dansk fx naringr de opholdt sig i byen Og de var ogsaring mere tilboslashjelige
til at holde fast i nogle af disse aeligndringer naringr de vendte tilbage til
landbosamfundet Samtidig maring det dog bemaeligrkes at mange af
garingrdmaeligndene havde offentlige hverv som gav dem mange flere
ikke-lokale kontakter end deres koner havde Det kunne ogsaring foslashre
til dialektudtynding nogle dialektologer kaldte det sogneraringdsdiashy
lekt (og det var ikke venligt ment) og opfattede denne maringde at tale
paring som et urent og sygt sprog
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 85
Fra slutningen af 1800-tallet til midti 1900-tallet skete der saringleshy
des mange aeligndringer i de danske dialekter men ikke noget drashy
matisk fald i antallet af dialekttalende Dialekterne blev modernishy
seret de tilpassede sig til hinanden og til rigsdansk dvs forskellene
blev mindre men stoslashrstedelen af landbefolkningen var stadig diashy
lekttalende Den situation aeligndrer sig omkring 1960 Fra da af er
der i mindre grad tale om dialektudtynding I stedet sker der et
skift fra dialekt til en regional udgave af rigsdansk
FRA DIALEKT TIL RIGSDANSK
I 1970erne begynder man at beskrive den sproglige variation i
lokalsamfundet med kvantitative metoder Den foslashrste grundige
analyse er Kjeld Kristensens beskrivelse af sproget i Vinderup i
nordvestjylland Den analyserer 13 udvalgte sprogtraeligk omfattende
baringde stoslashdforhold saeligrlige vokal- og konsonantudviklinger og den
bestemte artikels placering substantivernes koslashn og 1 persons pershy
sonlige pronomens form a eller jeg
For nogle af disse traeligks vedkommende bruges den dialektale
form kun sjaeligldent og af faring Det gaeliglder den saeligrlige udtale af stoslashd
som en konsonant fx i ord som tid og hus (klusilparasit) og det
gaeliglder de saeligrlige vokaludviklinger (diftongering af visse vokaler o
for aring og aring for a)
Andre traeligk er bevaret i naeligsten 100 af tilfaeligldene fx udtale af
ord som folk og kant betale og forsvinde uden stoslashd Det bloslashde d
er man heller ikke meget for at tage i sin mund og man fastholder
-en i participier som kommen og bunden
Midt imellem ligger traeligk som vestjysk stoslashd (som isaeligr holder sig
godt paring ordet ikke) og vestjysk maringde at bruge koslashn paring (til at skelne
mellem noget taeliglleligt og noget utaeliglleligt) Det samme gaeliglder
valget mellem a og jeg lidt over halvdelen siger a
Det er en klar tendens at de dialekttraeligk der er mest specielle
INGE LISE PEDERSEN 86
dvs som findes i det mindste omraringde glider foslashrst ud mens traeligk
som er faeliglles maringske for hele Vestdanmark er mere resistente for
paringvirkningen fra rigsdansk
Ifoslashlge denne beskrivelse falder talerne i to grupper en aeligldre der
fortrinsvis bruger dialektvarianter og en yngre der fortrinsvis har
rigsdanske traeligk i deres sprog Der er kun faring personer i midten
med lige meget dialekt og rigsdansk Det er to klare grupper selv
om der ikke er tale om enten ren dialekt eller ren rigsdansk men
om en talmaeligssig forskel der er statistisk signifikant Det er et billeshy
de af et sprogsamfund hvor den traditionelle dialekt ikke bringes
videre til den yngre generation et billede af en doslashende dialekt mdash
hvad disse 13 traeligk angaringr
For det ville jo vaeligre muligt at finde andre traeligk hvorved man
kunne skelne mellem en moderne regional nordvestjysk dialekt og
rigsdansk Kjeld Kristensens undersoslashgelse viser ikke at alle geograshy
fisk relaterede sprogforskelle er forsvundet men at den traditioshy
nelle dialekt er ved at forsvinde i Vestjylland Som vel at maeligrke
altid har vaeligret et af de steder hvor den traditionelle dialekt holdt
sig bedst
I slutningen af 1980erne blev sproget undersoslashgt i Odder i Oslashstshy
jylland Her blev forekomsten af 37 sprogtraeligk undersoslashgt hos 82
talere i alle aldre Naeligsten alle talte fortrinsvis rigsdansk Den tradishy
tionelle dialekt synes naeligsten at vaeligre forsvundet i Odder
HVILKE DIALEKTTRAEligK HOLDER SIG BEDST
Det sposlashrgsmaringl kan ikke besvares helt generelt Dels er det ikke de
samme traeligk der er behandlet i de undersoslashgelser vi har dels har et og
samme traeligk forskellig status i forskellige dialekter For eksempel er
svind af eth meget modstandsdygtigt over for rigsmaringlsparingvirkning i det
fynske omraringde men ikke i Odder modsat ser det ud til at rigsdansk
stoslashd lettere finder indpas paring Sydfyn end paring Lolland og Falster
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 87
Fra det fynske omraringde har vi dog mulighed for at sammenligne
visse dialekttraeligk paring Langeland og i Vissenbjerg vest for Odense paring
grundlag af undersoslashgelser offentliggjort i 1994 og 1996 dvs naeligsten
samtidig Det viser sig at eth er svundet i 95 af tilfaeligldene paring Langeshy
land mod 88 i Vissenbjerg og en raeligkke enkeltord har ogsaring beshy
varet dialektudtalen i hoslashjere grad paring Langeland var (77 mod 24)
han (72 mod 45) ogsaring (56 mod 41) og ikke (33 mod 7) mens
dialektudtalen af pronominet jeg tilsyneladende holder sig bedst i
Vissenbjerg med hele 99 over for 68 paring Langeland
Den traditionelle dialekt ser altsaring ud til at have stoslashrre vitalitet
paring Langeland end i Vissenbjerg men det er tvivlsom om vi uden
videre kan slutte at Langelaelignderne i almindelighed taler mere diashy
lektalt end fynboerne Forskellene kan meget vel skyldes at Vissenshy
bjerg er et mere urbaniseret omraringde end det undersoslashgte omraringde paring
Langeland
Vissenbjerg er mere sammenlignelig med Odder om end den
fynske by er noget mindre end den jyske begge ligger fx i rimelig
pendlerafstand fra en stoslashrre by (Odense og Aringrhus) Der er imidlershy
tid stor forskel paring dialektens stilling I Vissenbjerg har flertallet af
de 18-30-aringrige mere end 50 dialekttraeligk mens kun en meget lille
del af informanterne i Odder naringr op paring 50 Betyder det at diashy
lektudtyndingen eller maringske endda dialektsvindet er naringet saring meshy
get laeligngere i Odder end i Vissenbjerg Og i saring fald hvorfor
En af grundene kunne vaeligre at dialektudtyndingen allerede i
slutningen af 1800-tallet var staeligrkere paring Aringrhusegnen end i Odenses
opland bla paring grund af den meget kraftige agitation mod dialekt-
brug som den indflydelsesrige hoslashjskolemand og husmandsfoslashrer
Lars Bjoslashrnbak udoslashvede fra sin Viby hoslashjere landboskole fra 1857
Men forskellen kan ogsaring vaeligre tilsyneladende Den kan skyldes
informantudvalget i de to undersoslashgelser idet gennemsnitsalderen
var lavere i Odder hvor en fjerdedel af informanterne var folke-
INGE LISE PEDERSEN 88
skoleelever og materialet blev oven i koslashbet indsamlet 4-5 aringr senere
end det fynske Det var altsaring yngre aringrgange hvis sprog blev beskreshy
vet Endvidere kan det have spillet en rolle at baringndoptagelserne i
Odder blev foretaget paring skolen mens vissenbjerggenserne blev
interviewet i deres egne hjem dvs i en mere privat sfaeligre og inforshy
manterne og intervieweren havde faeliglles bekendte Endelig er samshy
talerne i Odder typisk kortere end de fynske derfor kan der vaeligre
tale om indbyrdes stilforskelle
Men dertil kommer at en hvilken som helst angivelse af dialekt-
procent vil vaeligre afhaeligngig af hvilke traeligk man vaeliglger at taeliglle Hvis
man ved paring forharingnd at et givet traeligk kun bruges af nogle faring aeligldre
personer kan man vaeliglge at udelade dette traeligk og faringr saring en hoslashjere
dialektandel end hvis man tager dette traeligk med Ved enhver samshy
menligning mellem forskellige undersoslashgelser loslashber man en risiko
for en saringdan skaeligvhed
UDTYNDING AF DIALEKT ELLER SKIFT FRA DIALEKT TIL RIGSDANSK
Undersoslashgelser af dialektudtynding i Europa har isaeligr fundet sted
gennem de sidste 30 aringr Mens man i vore nabolande kan finde
mange eksempler paring interne dialektaeligndringer i form af udtynding
af traeligkkene ser de fleste danske undersoslashgelser af denne type snashy
rest ud til at beskrive et skift fra dialekt til (en regional udgave af)
rigsdansk et regionalt standarddansk
Skyldes det saring at der i Danmark er tale om en mere abrupt overshy
gang fra et dialektsamfund til et standardiseret sprogsamfund Ikke
noslashdvendigvis Der er snarere tale om at dialektudtyndingen var naringet
laeligngere i Danmark end hos naboerne og da de kvantitative andershy
oslashgelser satte ind i 1980erne havde der i mere end hundrede aringr foreshy
garinget en udtynding og indbyrdes tilnaeligrmelse i de fleste danske diashy
lekter Mange af de forskelle der var tilbage var ikke generelle lydshy
forskelle men var knyttet til enkeltord eller en lille gruppe af ord
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 89
Der kan findes baringde demografiske og sociologiske forklaringer
paring at et hurtigt skift kunne finde sted omkring 1960 (paring oslasherne beshy
gyndende lidt tidligere visse steder i Jylland noget senere) En hoshy
vedforklaring er den stigende urbanisering ikke blot forstaringet som
tilvandring til byerne men ogsaring som en mental urbanisering af
landdistrikterne fremmet af at der i disse aringr ogsaring gik en stroslashm fra
byerne ud paring landet og med denne fulgte en urban livsstil der efshy
terharingnden blev spredt over hele landet Garingrdmaeligndene som i hunshy
drede aringr havde indtaget den ledende position blandt landbefolkshy
ningen baringde politisk og kulturelt mistede deres foslashrerstilling De
havde i egen og mange andres forestilling udgjort folkets kerne og
landets marv og de naturlige lokale ledere men omkring 2000 udshy
gjorde de kun 6 af den danske befolkning og havde mistet deres
oslashkonomiske og kulturelle stilling i landsognene Velloslashnnede arbejshy
dere og funktionaeligrer ofte tilflyttere fra byerne har overtaget rollen
som ledere baringde i kommunalbestyrelserne og i de lokale foreninger
De traditionelle dialekter var forbundet med en landlig livsshy
form derfor har disse aeligndringer paringvirket holdningerne til dialekshy
ter og opfattelsen af deres nytte og vaeligrdi Det er en vidt udbredt
opfattelse i Danmark at dialekter kun hoslashrer hjemme i privatsfaeligshy
ren Dette har faringet konsekvenser for overfoslashrelsen af dialekterne til
naeligstegeneration Gifte kvinder paring landet og specielt gifte kvinder
med mindre boslashrn har en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet
end i mange andre lande Som foslashlge heraf kommer boslashrnene i instishy
tution allerede som et- eller toaringrige og sprogtilegnelsen foregaringr
derfor ogsaring i hoslashj grad i institutionerne Men eftersom den domishy
nerende sproglige ideologi tilsiger at rigsdansk er det eneste sprog
der boslashr anvendes offentligt og det vil bla sige i institutionerne saring
vil baringde paeligdagoger og laeligrere typisk tale rigsdansk til boslashrnene i
boslashrnehaven og skolen selv om de maringske taler den lokale dialekt til
deres egne boslashrn derhjemme Under saringdanne omstaeligndigheder vil
INGE LISE PEDERSEN 90
de lokale dialekter kun have chance for at blive overfoslashrt til naeligste
generation i de familier som har staeligrke og positive holdninger til
dialekt og saringdanne holdninger synes at vaeligre sjaeligldne i Danmark
HVAD SKER DER MED DIALEKTERNE LIGE NU
Indtil nu har vi opereret med en temmelig enkel model for udvikshy
lingen af dansk talesprog i form af en standardiseringsproces i to
trin
Foslashrst en periode karakteriseret af baringde indbyrdes tilpasning og
indflydelse fra rigsdansk i fagsproget benaeligvnt horisontal og vertishy
kal konvergens Resultatet er at der tyndes ud i dialekttraeligkkene at
dialekterne nivelleres idet traditionelle traeligk fra de lokale dialekter
forsvinder og erstattes med traeligk fra standardsproget rigsdanske
traeligk Denne udskiftning af traeligk finder sted i en bestemt ordnet
raeligkkefoslashlge I loslashbet af perioden bliver den rigsdanske paringvirkning
staeligrkere og staeligrkere
I den naeligste periode var tendensen at den enkelte dialekttalende
skiftede fra dialekt til en regional udgave af rigsdansk benaeligvnt
regionalsprog eller regionalt standardsprog Dette skift foregik
dels i loslashbet af den enkeltes livshistorie dels ved at dialekten ikke
blev givet videre til naeligste generation Foraeligldrene valgte i stedet at
tale regionalsprog til deres boslashrn Der er baringde regionale og indivishy
duelle forskelle paring hvornaringr dette skift sker
I dag ser denne model ud til at vaeligre for enkel og det der sker er
ikke altid saring meget en egentlig standardisering som det er en urbashy
nisering Det er i vid udstraeligkning storbysproget dvs koslashbenshy
havnsk man retter ind efter
Det kan man til en vis grad sige at det altid har vaeligret idet der er
og var en taeligt forbindelse mellem koslashbenhavnsk og rigsdansk taleshy
sprog men det var foslashrst og fremmest middelklassens koslashbenhavnsk
der blev regnet for korrekt sprog Nu er der i mange tilfaeliglde tale
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 91
om traeligk fra lavkoslashbenhavnsk og isaeligr unge koslashbenhavneres sprog
der breder sig og praeligger isaeligr unge menneskers opfattelse af hvad
rigsdansk er eller rettere af hvilken form for talt dansk der er eftershy
lignelsesvaeligrdigt
Naringr man undersoslashger sprogholdninger viser det sig at folk der
taler rigsdansk paring den traditionelt hoslashjkoslashbenhavnske maringde anses
for at vaeligre mere intelligente ambitioslashse og paringlidelige end andre tashy
lere Derimod bliver lavkoslashbenhavnske talere af unge mennesker
anset for at have mest selvtillid vaeligre mest interessante ligefremshy
me og effektive Det moderne rigsdanske talesprog har konnotashy
tioner som dynamik og effektivitet
Dynamik og effektivitet er centrale begreber i det moderne
samfund ikke mindst i medierne og eftersom mediepersoner er
rollemodeller for mange unge mennesker er der en tendens til at
det dynamiske og effektive sprog bliver det sprog der tager sig
mest attraktivt ud Det afspejles i Odder hvor der er markant forshy
skel paring de forskellige aldersgruppers tilegnelse af hvad man i dagshy
ligsproget ofte kalder rigsdanske og koslashbenhavnske traeligk som snashy
rere burde kaldes hoslashjkoslashbenhavnske og lavkoslashbenhavnske traeligk De
unge i Odder anvender langt flere lavkoslashbenhavnske traeligk end de
midaldrende og samme moslashnster genfindes i Aringrhus blot er nogle
af de lavkoslashbenhavnske traeligk her ogsaring gledet ind i middelklassens
sprog og opfattes klart som rigsdanske
Undersoslashgelser i Naeligstved og det sydlige Sjaeliglland afbilder et
endnu mere standardiseret sprogsamfund end i Odder og Aringrhus
og uden noget skarpt skel mellem by og opland Unge mennesker
i Naeligstved foretraeligkker unge standardtraeligk i hoslashjere grad end deres
jyske jaeligvnaldrende idet de i gennemsnit har 80 unge standardshy
traeligk (gamle lavkoslashbenhavnske traeligk) mod 50 i Oslashstjylland Der
kan vaeligre tale om en slags kulturel forsinkelse i det jyske Naeligstved
er langt taeligttere paring Koslashbenhavn mange pendler dertil derfor er det
INGE LISE PEDERSEN 92
naturligt at de tilegner sig nye holdninger og laeligrer nye udtaleforshy
mer tidligere end oslashstjyderne der ikke har saring taeligt kontakt med
hovedstaden Om alle danskere uden for hovedstadsomraringdet saring
virkelig oslashnsker at komme til at lyde som koslashbenhavnere kan vi
ikke vide med sikkerhed Det kunne meget vel vaeligre tilfaeligldet at
man oslashnskede ogsaring at opretholde visse subtile regionale traeligk der
kunne signalere en regional identitet som fx vestdansk aringɹ i stedet
for koslashbenhavnsk oɹ i ord som sort jordbaeligr I de undersoslashgelser vi
har er der faktisk 9o af de unge aringrhusianere og 89 i Odder der
udtaler disse ord som saringɹt ˈ jaringɹˌbaumlɹ og dertil kommer forskelle i
saeligtningsmelodien som ikke er beskrevet i de naeligvnte undersoslashshy
gelser
Saring laelignge saringdanne forskelle opretholdes er der dialektale forskelshy
le i Danmark selv om de er ubetydelige sammenlignet med de
dialektforskelle den foslashrste generation af dialektologer indsamlede
og beskrev i 1800-tallet Hvis man ogsaring opgiver disse smaring forskelle
maring det Danmark beskrives som det foslashrste sprogsamfund der genshy
nemfoslashrer en total standardisering i og med at alle gamle dialekt-
forskelle er aflagt Man kan dog tvivle paring at vi nogensinde faringr et
saringdant helt ensartet talesprog Det er nemlig ikke nok at faring folk til
at skifte fra de traditionelle dialekter til rigsdansk man maring ogsaring
hindre folk i at skabe nye maringder at tale dansk paring hvad enten det
maringtte dreje sig om aldersmaeligssige sociale eller etnisk betingede
udtaleforskelle
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 93
Fra slutningen af 1800-tallet til midti 1900-tallet skete der saringleshy
des mange aeligndringer i de danske dialekter men ikke noget drashy
matisk fald i antallet af dialekttalende Dialekterne blev modernishy
seret de tilpassede sig til hinanden og til rigsdansk dvs forskellene
blev mindre men stoslashrstedelen af landbefolkningen var stadig diashy
lekttalende Den situation aeligndrer sig omkring 1960 Fra da af er
der i mindre grad tale om dialektudtynding I stedet sker der et
skift fra dialekt til en regional udgave af rigsdansk
FRA DIALEKT TIL RIGSDANSK
I 1970erne begynder man at beskrive den sproglige variation i
lokalsamfundet med kvantitative metoder Den foslashrste grundige
analyse er Kjeld Kristensens beskrivelse af sproget i Vinderup i
nordvestjylland Den analyserer 13 udvalgte sprogtraeligk omfattende
baringde stoslashdforhold saeligrlige vokal- og konsonantudviklinger og den
bestemte artikels placering substantivernes koslashn og 1 persons pershy
sonlige pronomens form a eller jeg
For nogle af disse traeligks vedkommende bruges den dialektale
form kun sjaeligldent og af faring Det gaeliglder den saeligrlige udtale af stoslashd
som en konsonant fx i ord som tid og hus (klusilparasit) og det
gaeliglder de saeligrlige vokaludviklinger (diftongering af visse vokaler o
for aring og aring for a)
Andre traeligk er bevaret i naeligsten 100 af tilfaeligldene fx udtale af
ord som folk og kant betale og forsvinde uden stoslashd Det bloslashde d
er man heller ikke meget for at tage i sin mund og man fastholder
-en i participier som kommen og bunden
Midt imellem ligger traeligk som vestjysk stoslashd (som isaeligr holder sig
godt paring ordet ikke) og vestjysk maringde at bruge koslashn paring (til at skelne
mellem noget taeliglleligt og noget utaeliglleligt) Det samme gaeliglder
valget mellem a og jeg lidt over halvdelen siger a
Det er en klar tendens at de dialekttraeligk der er mest specielle
INGE LISE PEDERSEN 86
dvs som findes i det mindste omraringde glider foslashrst ud mens traeligk
som er faeliglles maringske for hele Vestdanmark er mere resistente for
paringvirkningen fra rigsdansk
Ifoslashlge denne beskrivelse falder talerne i to grupper en aeligldre der
fortrinsvis bruger dialektvarianter og en yngre der fortrinsvis har
rigsdanske traeligk i deres sprog Der er kun faring personer i midten
med lige meget dialekt og rigsdansk Det er to klare grupper selv
om der ikke er tale om enten ren dialekt eller ren rigsdansk men
om en talmaeligssig forskel der er statistisk signifikant Det er et billeshy
de af et sprogsamfund hvor den traditionelle dialekt ikke bringes
videre til den yngre generation et billede af en doslashende dialekt mdash
hvad disse 13 traeligk angaringr
For det ville jo vaeligre muligt at finde andre traeligk hvorved man
kunne skelne mellem en moderne regional nordvestjysk dialekt og
rigsdansk Kjeld Kristensens undersoslashgelse viser ikke at alle geograshy
fisk relaterede sprogforskelle er forsvundet men at den traditioshy
nelle dialekt er ved at forsvinde i Vestjylland Som vel at maeligrke
altid har vaeligret et af de steder hvor den traditionelle dialekt holdt
sig bedst
I slutningen af 1980erne blev sproget undersoslashgt i Odder i Oslashstshy
jylland Her blev forekomsten af 37 sprogtraeligk undersoslashgt hos 82
talere i alle aldre Naeligsten alle talte fortrinsvis rigsdansk Den tradishy
tionelle dialekt synes naeligsten at vaeligre forsvundet i Odder
HVILKE DIALEKTTRAEligK HOLDER SIG BEDST
Det sposlashrgsmaringl kan ikke besvares helt generelt Dels er det ikke de
samme traeligk der er behandlet i de undersoslashgelser vi har dels har et og
samme traeligk forskellig status i forskellige dialekter For eksempel er
svind af eth meget modstandsdygtigt over for rigsmaringlsparingvirkning i det
fynske omraringde men ikke i Odder modsat ser det ud til at rigsdansk
stoslashd lettere finder indpas paring Sydfyn end paring Lolland og Falster
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 87
Fra det fynske omraringde har vi dog mulighed for at sammenligne
visse dialekttraeligk paring Langeland og i Vissenbjerg vest for Odense paring
grundlag af undersoslashgelser offentliggjort i 1994 og 1996 dvs naeligsten
samtidig Det viser sig at eth er svundet i 95 af tilfaeligldene paring Langeshy
land mod 88 i Vissenbjerg og en raeligkke enkeltord har ogsaring beshy
varet dialektudtalen i hoslashjere grad paring Langeland var (77 mod 24)
han (72 mod 45) ogsaring (56 mod 41) og ikke (33 mod 7) mens
dialektudtalen af pronominet jeg tilsyneladende holder sig bedst i
Vissenbjerg med hele 99 over for 68 paring Langeland
Den traditionelle dialekt ser altsaring ud til at have stoslashrre vitalitet
paring Langeland end i Vissenbjerg men det er tvivlsom om vi uden
videre kan slutte at Langelaelignderne i almindelighed taler mere diashy
lektalt end fynboerne Forskellene kan meget vel skyldes at Vissenshy
bjerg er et mere urbaniseret omraringde end det undersoslashgte omraringde paring
Langeland
Vissenbjerg er mere sammenlignelig med Odder om end den
fynske by er noget mindre end den jyske begge ligger fx i rimelig
pendlerafstand fra en stoslashrre by (Odense og Aringrhus) Der er imidlershy
tid stor forskel paring dialektens stilling I Vissenbjerg har flertallet af
de 18-30-aringrige mere end 50 dialekttraeligk mens kun en meget lille
del af informanterne i Odder naringr op paring 50 Betyder det at diashy
lektudtyndingen eller maringske endda dialektsvindet er naringet saring meshy
get laeligngere i Odder end i Vissenbjerg Og i saring fald hvorfor
En af grundene kunne vaeligre at dialektudtyndingen allerede i
slutningen af 1800-tallet var staeligrkere paring Aringrhusegnen end i Odenses
opland bla paring grund af den meget kraftige agitation mod dialekt-
brug som den indflydelsesrige hoslashjskolemand og husmandsfoslashrer
Lars Bjoslashrnbak udoslashvede fra sin Viby hoslashjere landboskole fra 1857
Men forskellen kan ogsaring vaeligre tilsyneladende Den kan skyldes
informantudvalget i de to undersoslashgelser idet gennemsnitsalderen
var lavere i Odder hvor en fjerdedel af informanterne var folke-
INGE LISE PEDERSEN 88
skoleelever og materialet blev oven i koslashbet indsamlet 4-5 aringr senere
end det fynske Det var altsaring yngre aringrgange hvis sprog blev beskreshy
vet Endvidere kan det have spillet en rolle at baringndoptagelserne i
Odder blev foretaget paring skolen mens vissenbjerggenserne blev
interviewet i deres egne hjem dvs i en mere privat sfaeligre og inforshy
manterne og intervieweren havde faeliglles bekendte Endelig er samshy
talerne i Odder typisk kortere end de fynske derfor kan der vaeligre
tale om indbyrdes stilforskelle
Men dertil kommer at en hvilken som helst angivelse af dialekt-
procent vil vaeligre afhaeligngig af hvilke traeligk man vaeliglger at taeliglle Hvis
man ved paring forharingnd at et givet traeligk kun bruges af nogle faring aeligldre
personer kan man vaeliglge at udelade dette traeligk og faringr saring en hoslashjere
dialektandel end hvis man tager dette traeligk med Ved enhver samshy
menligning mellem forskellige undersoslashgelser loslashber man en risiko
for en saringdan skaeligvhed
UDTYNDING AF DIALEKT ELLER SKIFT FRA DIALEKT TIL RIGSDANSK
Undersoslashgelser af dialektudtynding i Europa har isaeligr fundet sted
gennem de sidste 30 aringr Mens man i vore nabolande kan finde
mange eksempler paring interne dialektaeligndringer i form af udtynding
af traeligkkene ser de fleste danske undersoslashgelser af denne type snashy
rest ud til at beskrive et skift fra dialekt til (en regional udgave af)
rigsdansk et regionalt standarddansk
Skyldes det saring at der i Danmark er tale om en mere abrupt overshy
gang fra et dialektsamfund til et standardiseret sprogsamfund Ikke
noslashdvendigvis Der er snarere tale om at dialektudtyndingen var naringet
laeligngere i Danmark end hos naboerne og da de kvantitative andershy
oslashgelser satte ind i 1980erne havde der i mere end hundrede aringr foreshy
garinget en udtynding og indbyrdes tilnaeligrmelse i de fleste danske diashy
lekter Mange af de forskelle der var tilbage var ikke generelle lydshy
forskelle men var knyttet til enkeltord eller en lille gruppe af ord
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 89
Der kan findes baringde demografiske og sociologiske forklaringer
paring at et hurtigt skift kunne finde sted omkring 1960 (paring oslasherne beshy
gyndende lidt tidligere visse steder i Jylland noget senere) En hoshy
vedforklaring er den stigende urbanisering ikke blot forstaringet som
tilvandring til byerne men ogsaring som en mental urbanisering af
landdistrikterne fremmet af at der i disse aringr ogsaring gik en stroslashm fra
byerne ud paring landet og med denne fulgte en urban livsstil der efshy
terharingnden blev spredt over hele landet Garingrdmaeligndene som i hunshy
drede aringr havde indtaget den ledende position blandt landbefolkshy
ningen baringde politisk og kulturelt mistede deres foslashrerstilling De
havde i egen og mange andres forestilling udgjort folkets kerne og
landets marv og de naturlige lokale ledere men omkring 2000 udshy
gjorde de kun 6 af den danske befolkning og havde mistet deres
oslashkonomiske og kulturelle stilling i landsognene Velloslashnnede arbejshy
dere og funktionaeligrer ofte tilflyttere fra byerne har overtaget rollen
som ledere baringde i kommunalbestyrelserne og i de lokale foreninger
De traditionelle dialekter var forbundet med en landlig livsshy
form derfor har disse aeligndringer paringvirket holdningerne til dialekshy
ter og opfattelsen af deres nytte og vaeligrdi Det er en vidt udbredt
opfattelse i Danmark at dialekter kun hoslashrer hjemme i privatsfaeligshy
ren Dette har faringet konsekvenser for overfoslashrelsen af dialekterne til
naeligstegeneration Gifte kvinder paring landet og specielt gifte kvinder
med mindre boslashrn har en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet
end i mange andre lande Som foslashlge heraf kommer boslashrnene i instishy
tution allerede som et- eller toaringrige og sprogtilegnelsen foregaringr
derfor ogsaring i hoslashj grad i institutionerne Men eftersom den domishy
nerende sproglige ideologi tilsiger at rigsdansk er det eneste sprog
der boslashr anvendes offentligt og det vil bla sige i institutionerne saring
vil baringde paeligdagoger og laeligrere typisk tale rigsdansk til boslashrnene i
boslashrnehaven og skolen selv om de maringske taler den lokale dialekt til
deres egne boslashrn derhjemme Under saringdanne omstaeligndigheder vil
INGE LISE PEDERSEN 90
de lokale dialekter kun have chance for at blive overfoslashrt til naeligste
generation i de familier som har staeligrke og positive holdninger til
dialekt og saringdanne holdninger synes at vaeligre sjaeligldne i Danmark
HVAD SKER DER MED DIALEKTERNE LIGE NU
Indtil nu har vi opereret med en temmelig enkel model for udvikshy
lingen af dansk talesprog i form af en standardiseringsproces i to
trin
Foslashrst en periode karakteriseret af baringde indbyrdes tilpasning og
indflydelse fra rigsdansk i fagsproget benaeligvnt horisontal og vertishy
kal konvergens Resultatet er at der tyndes ud i dialekttraeligkkene at
dialekterne nivelleres idet traditionelle traeligk fra de lokale dialekter
forsvinder og erstattes med traeligk fra standardsproget rigsdanske
traeligk Denne udskiftning af traeligk finder sted i en bestemt ordnet
raeligkkefoslashlge I loslashbet af perioden bliver den rigsdanske paringvirkning
staeligrkere og staeligrkere
I den naeligste periode var tendensen at den enkelte dialekttalende
skiftede fra dialekt til en regional udgave af rigsdansk benaeligvnt
regionalsprog eller regionalt standardsprog Dette skift foregik
dels i loslashbet af den enkeltes livshistorie dels ved at dialekten ikke
blev givet videre til naeligste generation Foraeligldrene valgte i stedet at
tale regionalsprog til deres boslashrn Der er baringde regionale og indivishy
duelle forskelle paring hvornaringr dette skift sker
I dag ser denne model ud til at vaeligre for enkel og det der sker er
ikke altid saring meget en egentlig standardisering som det er en urbashy
nisering Det er i vid udstraeligkning storbysproget dvs koslashbenshy
havnsk man retter ind efter
Det kan man til en vis grad sige at det altid har vaeligret idet der er
og var en taeligt forbindelse mellem koslashbenhavnsk og rigsdansk taleshy
sprog men det var foslashrst og fremmest middelklassens koslashbenhavnsk
der blev regnet for korrekt sprog Nu er der i mange tilfaeliglde tale
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 91
om traeligk fra lavkoslashbenhavnsk og isaeligr unge koslashbenhavneres sprog
der breder sig og praeligger isaeligr unge menneskers opfattelse af hvad
rigsdansk er eller rettere af hvilken form for talt dansk der er eftershy
lignelsesvaeligrdigt
Naringr man undersoslashger sprogholdninger viser det sig at folk der
taler rigsdansk paring den traditionelt hoslashjkoslashbenhavnske maringde anses
for at vaeligre mere intelligente ambitioslashse og paringlidelige end andre tashy
lere Derimod bliver lavkoslashbenhavnske talere af unge mennesker
anset for at have mest selvtillid vaeligre mest interessante ligefremshy
me og effektive Det moderne rigsdanske talesprog har konnotashy
tioner som dynamik og effektivitet
Dynamik og effektivitet er centrale begreber i det moderne
samfund ikke mindst i medierne og eftersom mediepersoner er
rollemodeller for mange unge mennesker er der en tendens til at
det dynamiske og effektive sprog bliver det sprog der tager sig
mest attraktivt ud Det afspejles i Odder hvor der er markant forshy
skel paring de forskellige aldersgruppers tilegnelse af hvad man i dagshy
ligsproget ofte kalder rigsdanske og koslashbenhavnske traeligk som snashy
rere burde kaldes hoslashjkoslashbenhavnske og lavkoslashbenhavnske traeligk De
unge i Odder anvender langt flere lavkoslashbenhavnske traeligk end de
midaldrende og samme moslashnster genfindes i Aringrhus blot er nogle
af de lavkoslashbenhavnske traeligk her ogsaring gledet ind i middelklassens
sprog og opfattes klart som rigsdanske
Undersoslashgelser i Naeligstved og det sydlige Sjaeliglland afbilder et
endnu mere standardiseret sprogsamfund end i Odder og Aringrhus
og uden noget skarpt skel mellem by og opland Unge mennesker
i Naeligstved foretraeligkker unge standardtraeligk i hoslashjere grad end deres
jyske jaeligvnaldrende idet de i gennemsnit har 80 unge standardshy
traeligk (gamle lavkoslashbenhavnske traeligk) mod 50 i Oslashstjylland Der
kan vaeligre tale om en slags kulturel forsinkelse i det jyske Naeligstved
er langt taeligttere paring Koslashbenhavn mange pendler dertil derfor er det
INGE LISE PEDERSEN 92
naturligt at de tilegner sig nye holdninger og laeligrer nye udtaleforshy
mer tidligere end oslashstjyderne der ikke har saring taeligt kontakt med
hovedstaden Om alle danskere uden for hovedstadsomraringdet saring
virkelig oslashnsker at komme til at lyde som koslashbenhavnere kan vi
ikke vide med sikkerhed Det kunne meget vel vaeligre tilfaeligldet at
man oslashnskede ogsaring at opretholde visse subtile regionale traeligk der
kunne signalere en regional identitet som fx vestdansk aringɹ i stedet
for koslashbenhavnsk oɹ i ord som sort jordbaeligr I de undersoslashgelser vi
har er der faktisk 9o af de unge aringrhusianere og 89 i Odder der
udtaler disse ord som saringɹt ˈ jaringɹˌbaumlɹ og dertil kommer forskelle i
saeligtningsmelodien som ikke er beskrevet i de naeligvnte undersoslashshy
gelser
Saring laelignge saringdanne forskelle opretholdes er der dialektale forskelshy
le i Danmark selv om de er ubetydelige sammenlignet med de
dialektforskelle den foslashrste generation af dialektologer indsamlede
og beskrev i 1800-tallet Hvis man ogsaring opgiver disse smaring forskelle
maring det Danmark beskrives som det foslashrste sprogsamfund der genshy
nemfoslashrer en total standardisering i og med at alle gamle dialekt-
forskelle er aflagt Man kan dog tvivle paring at vi nogensinde faringr et
saringdant helt ensartet talesprog Det er nemlig ikke nok at faring folk til
at skifte fra de traditionelle dialekter til rigsdansk man maring ogsaring
hindre folk i at skabe nye maringder at tale dansk paring hvad enten det
maringtte dreje sig om aldersmaeligssige sociale eller etnisk betingede
udtaleforskelle
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 93
dvs som findes i det mindste omraringde glider foslashrst ud mens traeligk
som er faeliglles maringske for hele Vestdanmark er mere resistente for
paringvirkningen fra rigsdansk
Ifoslashlge denne beskrivelse falder talerne i to grupper en aeligldre der
fortrinsvis bruger dialektvarianter og en yngre der fortrinsvis har
rigsdanske traeligk i deres sprog Der er kun faring personer i midten
med lige meget dialekt og rigsdansk Det er to klare grupper selv
om der ikke er tale om enten ren dialekt eller ren rigsdansk men
om en talmaeligssig forskel der er statistisk signifikant Det er et billeshy
de af et sprogsamfund hvor den traditionelle dialekt ikke bringes
videre til den yngre generation et billede af en doslashende dialekt mdash
hvad disse 13 traeligk angaringr
For det ville jo vaeligre muligt at finde andre traeligk hvorved man
kunne skelne mellem en moderne regional nordvestjysk dialekt og
rigsdansk Kjeld Kristensens undersoslashgelse viser ikke at alle geograshy
fisk relaterede sprogforskelle er forsvundet men at den traditioshy
nelle dialekt er ved at forsvinde i Vestjylland Som vel at maeligrke
altid har vaeligret et af de steder hvor den traditionelle dialekt holdt
sig bedst
I slutningen af 1980erne blev sproget undersoslashgt i Odder i Oslashstshy
jylland Her blev forekomsten af 37 sprogtraeligk undersoslashgt hos 82
talere i alle aldre Naeligsten alle talte fortrinsvis rigsdansk Den tradishy
tionelle dialekt synes naeligsten at vaeligre forsvundet i Odder
HVILKE DIALEKTTRAEligK HOLDER SIG BEDST
Det sposlashrgsmaringl kan ikke besvares helt generelt Dels er det ikke de
samme traeligk der er behandlet i de undersoslashgelser vi har dels har et og
samme traeligk forskellig status i forskellige dialekter For eksempel er
svind af eth meget modstandsdygtigt over for rigsmaringlsparingvirkning i det
fynske omraringde men ikke i Odder modsat ser det ud til at rigsdansk
stoslashd lettere finder indpas paring Sydfyn end paring Lolland og Falster
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 87
Fra det fynske omraringde har vi dog mulighed for at sammenligne
visse dialekttraeligk paring Langeland og i Vissenbjerg vest for Odense paring
grundlag af undersoslashgelser offentliggjort i 1994 og 1996 dvs naeligsten
samtidig Det viser sig at eth er svundet i 95 af tilfaeligldene paring Langeshy
land mod 88 i Vissenbjerg og en raeligkke enkeltord har ogsaring beshy
varet dialektudtalen i hoslashjere grad paring Langeland var (77 mod 24)
han (72 mod 45) ogsaring (56 mod 41) og ikke (33 mod 7) mens
dialektudtalen af pronominet jeg tilsyneladende holder sig bedst i
Vissenbjerg med hele 99 over for 68 paring Langeland
Den traditionelle dialekt ser altsaring ud til at have stoslashrre vitalitet
paring Langeland end i Vissenbjerg men det er tvivlsom om vi uden
videre kan slutte at Langelaelignderne i almindelighed taler mere diashy
lektalt end fynboerne Forskellene kan meget vel skyldes at Vissenshy
bjerg er et mere urbaniseret omraringde end det undersoslashgte omraringde paring
Langeland
Vissenbjerg er mere sammenlignelig med Odder om end den
fynske by er noget mindre end den jyske begge ligger fx i rimelig
pendlerafstand fra en stoslashrre by (Odense og Aringrhus) Der er imidlershy
tid stor forskel paring dialektens stilling I Vissenbjerg har flertallet af
de 18-30-aringrige mere end 50 dialekttraeligk mens kun en meget lille
del af informanterne i Odder naringr op paring 50 Betyder det at diashy
lektudtyndingen eller maringske endda dialektsvindet er naringet saring meshy
get laeligngere i Odder end i Vissenbjerg Og i saring fald hvorfor
En af grundene kunne vaeligre at dialektudtyndingen allerede i
slutningen af 1800-tallet var staeligrkere paring Aringrhusegnen end i Odenses
opland bla paring grund af den meget kraftige agitation mod dialekt-
brug som den indflydelsesrige hoslashjskolemand og husmandsfoslashrer
Lars Bjoslashrnbak udoslashvede fra sin Viby hoslashjere landboskole fra 1857
Men forskellen kan ogsaring vaeligre tilsyneladende Den kan skyldes
informantudvalget i de to undersoslashgelser idet gennemsnitsalderen
var lavere i Odder hvor en fjerdedel af informanterne var folke-
INGE LISE PEDERSEN 88
skoleelever og materialet blev oven i koslashbet indsamlet 4-5 aringr senere
end det fynske Det var altsaring yngre aringrgange hvis sprog blev beskreshy
vet Endvidere kan det have spillet en rolle at baringndoptagelserne i
Odder blev foretaget paring skolen mens vissenbjerggenserne blev
interviewet i deres egne hjem dvs i en mere privat sfaeligre og inforshy
manterne og intervieweren havde faeliglles bekendte Endelig er samshy
talerne i Odder typisk kortere end de fynske derfor kan der vaeligre
tale om indbyrdes stilforskelle
Men dertil kommer at en hvilken som helst angivelse af dialekt-
procent vil vaeligre afhaeligngig af hvilke traeligk man vaeliglger at taeliglle Hvis
man ved paring forharingnd at et givet traeligk kun bruges af nogle faring aeligldre
personer kan man vaeliglge at udelade dette traeligk og faringr saring en hoslashjere
dialektandel end hvis man tager dette traeligk med Ved enhver samshy
menligning mellem forskellige undersoslashgelser loslashber man en risiko
for en saringdan skaeligvhed
UDTYNDING AF DIALEKT ELLER SKIFT FRA DIALEKT TIL RIGSDANSK
Undersoslashgelser af dialektudtynding i Europa har isaeligr fundet sted
gennem de sidste 30 aringr Mens man i vore nabolande kan finde
mange eksempler paring interne dialektaeligndringer i form af udtynding
af traeligkkene ser de fleste danske undersoslashgelser af denne type snashy
rest ud til at beskrive et skift fra dialekt til (en regional udgave af)
rigsdansk et regionalt standarddansk
Skyldes det saring at der i Danmark er tale om en mere abrupt overshy
gang fra et dialektsamfund til et standardiseret sprogsamfund Ikke
noslashdvendigvis Der er snarere tale om at dialektudtyndingen var naringet
laeligngere i Danmark end hos naboerne og da de kvantitative andershy
oslashgelser satte ind i 1980erne havde der i mere end hundrede aringr foreshy
garinget en udtynding og indbyrdes tilnaeligrmelse i de fleste danske diashy
lekter Mange af de forskelle der var tilbage var ikke generelle lydshy
forskelle men var knyttet til enkeltord eller en lille gruppe af ord
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 89
Der kan findes baringde demografiske og sociologiske forklaringer
paring at et hurtigt skift kunne finde sted omkring 1960 (paring oslasherne beshy
gyndende lidt tidligere visse steder i Jylland noget senere) En hoshy
vedforklaring er den stigende urbanisering ikke blot forstaringet som
tilvandring til byerne men ogsaring som en mental urbanisering af
landdistrikterne fremmet af at der i disse aringr ogsaring gik en stroslashm fra
byerne ud paring landet og med denne fulgte en urban livsstil der efshy
terharingnden blev spredt over hele landet Garingrdmaeligndene som i hunshy
drede aringr havde indtaget den ledende position blandt landbefolkshy
ningen baringde politisk og kulturelt mistede deres foslashrerstilling De
havde i egen og mange andres forestilling udgjort folkets kerne og
landets marv og de naturlige lokale ledere men omkring 2000 udshy
gjorde de kun 6 af den danske befolkning og havde mistet deres
oslashkonomiske og kulturelle stilling i landsognene Velloslashnnede arbejshy
dere og funktionaeligrer ofte tilflyttere fra byerne har overtaget rollen
som ledere baringde i kommunalbestyrelserne og i de lokale foreninger
De traditionelle dialekter var forbundet med en landlig livsshy
form derfor har disse aeligndringer paringvirket holdningerne til dialekshy
ter og opfattelsen af deres nytte og vaeligrdi Det er en vidt udbredt
opfattelse i Danmark at dialekter kun hoslashrer hjemme i privatsfaeligshy
ren Dette har faringet konsekvenser for overfoslashrelsen af dialekterne til
naeligstegeneration Gifte kvinder paring landet og specielt gifte kvinder
med mindre boslashrn har en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet
end i mange andre lande Som foslashlge heraf kommer boslashrnene i instishy
tution allerede som et- eller toaringrige og sprogtilegnelsen foregaringr
derfor ogsaring i hoslashj grad i institutionerne Men eftersom den domishy
nerende sproglige ideologi tilsiger at rigsdansk er det eneste sprog
der boslashr anvendes offentligt og det vil bla sige i institutionerne saring
vil baringde paeligdagoger og laeligrere typisk tale rigsdansk til boslashrnene i
boslashrnehaven og skolen selv om de maringske taler den lokale dialekt til
deres egne boslashrn derhjemme Under saringdanne omstaeligndigheder vil
INGE LISE PEDERSEN 90
de lokale dialekter kun have chance for at blive overfoslashrt til naeligste
generation i de familier som har staeligrke og positive holdninger til
dialekt og saringdanne holdninger synes at vaeligre sjaeligldne i Danmark
HVAD SKER DER MED DIALEKTERNE LIGE NU
Indtil nu har vi opereret med en temmelig enkel model for udvikshy
lingen af dansk talesprog i form af en standardiseringsproces i to
trin
Foslashrst en periode karakteriseret af baringde indbyrdes tilpasning og
indflydelse fra rigsdansk i fagsproget benaeligvnt horisontal og vertishy
kal konvergens Resultatet er at der tyndes ud i dialekttraeligkkene at
dialekterne nivelleres idet traditionelle traeligk fra de lokale dialekter
forsvinder og erstattes med traeligk fra standardsproget rigsdanske
traeligk Denne udskiftning af traeligk finder sted i en bestemt ordnet
raeligkkefoslashlge I loslashbet af perioden bliver den rigsdanske paringvirkning
staeligrkere og staeligrkere
I den naeligste periode var tendensen at den enkelte dialekttalende
skiftede fra dialekt til en regional udgave af rigsdansk benaeligvnt
regionalsprog eller regionalt standardsprog Dette skift foregik
dels i loslashbet af den enkeltes livshistorie dels ved at dialekten ikke
blev givet videre til naeligste generation Foraeligldrene valgte i stedet at
tale regionalsprog til deres boslashrn Der er baringde regionale og indivishy
duelle forskelle paring hvornaringr dette skift sker
I dag ser denne model ud til at vaeligre for enkel og det der sker er
ikke altid saring meget en egentlig standardisering som det er en urbashy
nisering Det er i vid udstraeligkning storbysproget dvs koslashbenshy
havnsk man retter ind efter
Det kan man til en vis grad sige at det altid har vaeligret idet der er
og var en taeligt forbindelse mellem koslashbenhavnsk og rigsdansk taleshy
sprog men det var foslashrst og fremmest middelklassens koslashbenhavnsk
der blev regnet for korrekt sprog Nu er der i mange tilfaeliglde tale
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 91
om traeligk fra lavkoslashbenhavnsk og isaeligr unge koslashbenhavneres sprog
der breder sig og praeligger isaeligr unge menneskers opfattelse af hvad
rigsdansk er eller rettere af hvilken form for talt dansk der er eftershy
lignelsesvaeligrdigt
Naringr man undersoslashger sprogholdninger viser det sig at folk der
taler rigsdansk paring den traditionelt hoslashjkoslashbenhavnske maringde anses
for at vaeligre mere intelligente ambitioslashse og paringlidelige end andre tashy
lere Derimod bliver lavkoslashbenhavnske talere af unge mennesker
anset for at have mest selvtillid vaeligre mest interessante ligefremshy
me og effektive Det moderne rigsdanske talesprog har konnotashy
tioner som dynamik og effektivitet
Dynamik og effektivitet er centrale begreber i det moderne
samfund ikke mindst i medierne og eftersom mediepersoner er
rollemodeller for mange unge mennesker er der en tendens til at
det dynamiske og effektive sprog bliver det sprog der tager sig
mest attraktivt ud Det afspejles i Odder hvor der er markant forshy
skel paring de forskellige aldersgruppers tilegnelse af hvad man i dagshy
ligsproget ofte kalder rigsdanske og koslashbenhavnske traeligk som snashy
rere burde kaldes hoslashjkoslashbenhavnske og lavkoslashbenhavnske traeligk De
unge i Odder anvender langt flere lavkoslashbenhavnske traeligk end de
midaldrende og samme moslashnster genfindes i Aringrhus blot er nogle
af de lavkoslashbenhavnske traeligk her ogsaring gledet ind i middelklassens
sprog og opfattes klart som rigsdanske
Undersoslashgelser i Naeligstved og det sydlige Sjaeliglland afbilder et
endnu mere standardiseret sprogsamfund end i Odder og Aringrhus
og uden noget skarpt skel mellem by og opland Unge mennesker
i Naeligstved foretraeligkker unge standardtraeligk i hoslashjere grad end deres
jyske jaeligvnaldrende idet de i gennemsnit har 80 unge standardshy
traeligk (gamle lavkoslashbenhavnske traeligk) mod 50 i Oslashstjylland Der
kan vaeligre tale om en slags kulturel forsinkelse i det jyske Naeligstved
er langt taeligttere paring Koslashbenhavn mange pendler dertil derfor er det
INGE LISE PEDERSEN 92
naturligt at de tilegner sig nye holdninger og laeligrer nye udtaleforshy
mer tidligere end oslashstjyderne der ikke har saring taeligt kontakt med
hovedstaden Om alle danskere uden for hovedstadsomraringdet saring
virkelig oslashnsker at komme til at lyde som koslashbenhavnere kan vi
ikke vide med sikkerhed Det kunne meget vel vaeligre tilfaeligldet at
man oslashnskede ogsaring at opretholde visse subtile regionale traeligk der
kunne signalere en regional identitet som fx vestdansk aringɹ i stedet
for koslashbenhavnsk oɹ i ord som sort jordbaeligr I de undersoslashgelser vi
har er der faktisk 9o af de unge aringrhusianere og 89 i Odder der
udtaler disse ord som saringɹt ˈ jaringɹˌbaumlɹ og dertil kommer forskelle i
saeligtningsmelodien som ikke er beskrevet i de naeligvnte undersoslashshy
gelser
Saring laelignge saringdanne forskelle opretholdes er der dialektale forskelshy
le i Danmark selv om de er ubetydelige sammenlignet med de
dialektforskelle den foslashrste generation af dialektologer indsamlede
og beskrev i 1800-tallet Hvis man ogsaring opgiver disse smaring forskelle
maring det Danmark beskrives som det foslashrste sprogsamfund der genshy
nemfoslashrer en total standardisering i og med at alle gamle dialekt-
forskelle er aflagt Man kan dog tvivle paring at vi nogensinde faringr et
saringdant helt ensartet talesprog Det er nemlig ikke nok at faring folk til
at skifte fra de traditionelle dialekter til rigsdansk man maring ogsaring
hindre folk i at skabe nye maringder at tale dansk paring hvad enten det
maringtte dreje sig om aldersmaeligssige sociale eller etnisk betingede
udtaleforskelle
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 93
Fra det fynske omraringde har vi dog mulighed for at sammenligne
visse dialekttraeligk paring Langeland og i Vissenbjerg vest for Odense paring
grundlag af undersoslashgelser offentliggjort i 1994 og 1996 dvs naeligsten
samtidig Det viser sig at eth er svundet i 95 af tilfaeligldene paring Langeshy
land mod 88 i Vissenbjerg og en raeligkke enkeltord har ogsaring beshy
varet dialektudtalen i hoslashjere grad paring Langeland var (77 mod 24)
han (72 mod 45) ogsaring (56 mod 41) og ikke (33 mod 7) mens
dialektudtalen af pronominet jeg tilsyneladende holder sig bedst i
Vissenbjerg med hele 99 over for 68 paring Langeland
Den traditionelle dialekt ser altsaring ud til at have stoslashrre vitalitet
paring Langeland end i Vissenbjerg men det er tvivlsom om vi uden
videre kan slutte at Langelaelignderne i almindelighed taler mere diashy
lektalt end fynboerne Forskellene kan meget vel skyldes at Vissenshy
bjerg er et mere urbaniseret omraringde end det undersoslashgte omraringde paring
Langeland
Vissenbjerg er mere sammenlignelig med Odder om end den
fynske by er noget mindre end den jyske begge ligger fx i rimelig
pendlerafstand fra en stoslashrre by (Odense og Aringrhus) Der er imidlershy
tid stor forskel paring dialektens stilling I Vissenbjerg har flertallet af
de 18-30-aringrige mere end 50 dialekttraeligk mens kun en meget lille
del af informanterne i Odder naringr op paring 50 Betyder det at diashy
lektudtyndingen eller maringske endda dialektsvindet er naringet saring meshy
get laeligngere i Odder end i Vissenbjerg Og i saring fald hvorfor
En af grundene kunne vaeligre at dialektudtyndingen allerede i
slutningen af 1800-tallet var staeligrkere paring Aringrhusegnen end i Odenses
opland bla paring grund af den meget kraftige agitation mod dialekt-
brug som den indflydelsesrige hoslashjskolemand og husmandsfoslashrer
Lars Bjoslashrnbak udoslashvede fra sin Viby hoslashjere landboskole fra 1857
Men forskellen kan ogsaring vaeligre tilsyneladende Den kan skyldes
informantudvalget i de to undersoslashgelser idet gennemsnitsalderen
var lavere i Odder hvor en fjerdedel af informanterne var folke-
INGE LISE PEDERSEN 88
skoleelever og materialet blev oven i koslashbet indsamlet 4-5 aringr senere
end det fynske Det var altsaring yngre aringrgange hvis sprog blev beskreshy
vet Endvidere kan det have spillet en rolle at baringndoptagelserne i
Odder blev foretaget paring skolen mens vissenbjerggenserne blev
interviewet i deres egne hjem dvs i en mere privat sfaeligre og inforshy
manterne og intervieweren havde faeliglles bekendte Endelig er samshy
talerne i Odder typisk kortere end de fynske derfor kan der vaeligre
tale om indbyrdes stilforskelle
Men dertil kommer at en hvilken som helst angivelse af dialekt-
procent vil vaeligre afhaeligngig af hvilke traeligk man vaeliglger at taeliglle Hvis
man ved paring forharingnd at et givet traeligk kun bruges af nogle faring aeligldre
personer kan man vaeliglge at udelade dette traeligk og faringr saring en hoslashjere
dialektandel end hvis man tager dette traeligk med Ved enhver samshy
menligning mellem forskellige undersoslashgelser loslashber man en risiko
for en saringdan skaeligvhed
UDTYNDING AF DIALEKT ELLER SKIFT FRA DIALEKT TIL RIGSDANSK
Undersoslashgelser af dialektudtynding i Europa har isaeligr fundet sted
gennem de sidste 30 aringr Mens man i vore nabolande kan finde
mange eksempler paring interne dialektaeligndringer i form af udtynding
af traeligkkene ser de fleste danske undersoslashgelser af denne type snashy
rest ud til at beskrive et skift fra dialekt til (en regional udgave af)
rigsdansk et regionalt standarddansk
Skyldes det saring at der i Danmark er tale om en mere abrupt overshy
gang fra et dialektsamfund til et standardiseret sprogsamfund Ikke
noslashdvendigvis Der er snarere tale om at dialektudtyndingen var naringet
laeligngere i Danmark end hos naboerne og da de kvantitative andershy
oslashgelser satte ind i 1980erne havde der i mere end hundrede aringr foreshy
garinget en udtynding og indbyrdes tilnaeligrmelse i de fleste danske diashy
lekter Mange af de forskelle der var tilbage var ikke generelle lydshy
forskelle men var knyttet til enkeltord eller en lille gruppe af ord
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 89
Der kan findes baringde demografiske og sociologiske forklaringer
paring at et hurtigt skift kunne finde sted omkring 1960 (paring oslasherne beshy
gyndende lidt tidligere visse steder i Jylland noget senere) En hoshy
vedforklaring er den stigende urbanisering ikke blot forstaringet som
tilvandring til byerne men ogsaring som en mental urbanisering af
landdistrikterne fremmet af at der i disse aringr ogsaring gik en stroslashm fra
byerne ud paring landet og med denne fulgte en urban livsstil der efshy
terharingnden blev spredt over hele landet Garingrdmaeligndene som i hunshy
drede aringr havde indtaget den ledende position blandt landbefolkshy
ningen baringde politisk og kulturelt mistede deres foslashrerstilling De
havde i egen og mange andres forestilling udgjort folkets kerne og
landets marv og de naturlige lokale ledere men omkring 2000 udshy
gjorde de kun 6 af den danske befolkning og havde mistet deres
oslashkonomiske og kulturelle stilling i landsognene Velloslashnnede arbejshy
dere og funktionaeligrer ofte tilflyttere fra byerne har overtaget rollen
som ledere baringde i kommunalbestyrelserne og i de lokale foreninger
De traditionelle dialekter var forbundet med en landlig livsshy
form derfor har disse aeligndringer paringvirket holdningerne til dialekshy
ter og opfattelsen af deres nytte og vaeligrdi Det er en vidt udbredt
opfattelse i Danmark at dialekter kun hoslashrer hjemme i privatsfaeligshy
ren Dette har faringet konsekvenser for overfoslashrelsen af dialekterne til
naeligstegeneration Gifte kvinder paring landet og specielt gifte kvinder
med mindre boslashrn har en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet
end i mange andre lande Som foslashlge heraf kommer boslashrnene i instishy
tution allerede som et- eller toaringrige og sprogtilegnelsen foregaringr
derfor ogsaring i hoslashj grad i institutionerne Men eftersom den domishy
nerende sproglige ideologi tilsiger at rigsdansk er det eneste sprog
der boslashr anvendes offentligt og det vil bla sige i institutionerne saring
vil baringde paeligdagoger og laeligrere typisk tale rigsdansk til boslashrnene i
boslashrnehaven og skolen selv om de maringske taler den lokale dialekt til
deres egne boslashrn derhjemme Under saringdanne omstaeligndigheder vil
INGE LISE PEDERSEN 90
de lokale dialekter kun have chance for at blive overfoslashrt til naeligste
generation i de familier som har staeligrke og positive holdninger til
dialekt og saringdanne holdninger synes at vaeligre sjaeligldne i Danmark
HVAD SKER DER MED DIALEKTERNE LIGE NU
Indtil nu har vi opereret med en temmelig enkel model for udvikshy
lingen af dansk talesprog i form af en standardiseringsproces i to
trin
Foslashrst en periode karakteriseret af baringde indbyrdes tilpasning og
indflydelse fra rigsdansk i fagsproget benaeligvnt horisontal og vertishy
kal konvergens Resultatet er at der tyndes ud i dialekttraeligkkene at
dialekterne nivelleres idet traditionelle traeligk fra de lokale dialekter
forsvinder og erstattes med traeligk fra standardsproget rigsdanske
traeligk Denne udskiftning af traeligk finder sted i en bestemt ordnet
raeligkkefoslashlge I loslashbet af perioden bliver den rigsdanske paringvirkning
staeligrkere og staeligrkere
I den naeligste periode var tendensen at den enkelte dialekttalende
skiftede fra dialekt til en regional udgave af rigsdansk benaeligvnt
regionalsprog eller regionalt standardsprog Dette skift foregik
dels i loslashbet af den enkeltes livshistorie dels ved at dialekten ikke
blev givet videre til naeligste generation Foraeligldrene valgte i stedet at
tale regionalsprog til deres boslashrn Der er baringde regionale og indivishy
duelle forskelle paring hvornaringr dette skift sker
I dag ser denne model ud til at vaeligre for enkel og det der sker er
ikke altid saring meget en egentlig standardisering som det er en urbashy
nisering Det er i vid udstraeligkning storbysproget dvs koslashbenshy
havnsk man retter ind efter
Det kan man til en vis grad sige at det altid har vaeligret idet der er
og var en taeligt forbindelse mellem koslashbenhavnsk og rigsdansk taleshy
sprog men det var foslashrst og fremmest middelklassens koslashbenhavnsk
der blev regnet for korrekt sprog Nu er der i mange tilfaeliglde tale
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 91
om traeligk fra lavkoslashbenhavnsk og isaeligr unge koslashbenhavneres sprog
der breder sig og praeligger isaeligr unge menneskers opfattelse af hvad
rigsdansk er eller rettere af hvilken form for talt dansk der er eftershy
lignelsesvaeligrdigt
Naringr man undersoslashger sprogholdninger viser det sig at folk der
taler rigsdansk paring den traditionelt hoslashjkoslashbenhavnske maringde anses
for at vaeligre mere intelligente ambitioslashse og paringlidelige end andre tashy
lere Derimod bliver lavkoslashbenhavnske talere af unge mennesker
anset for at have mest selvtillid vaeligre mest interessante ligefremshy
me og effektive Det moderne rigsdanske talesprog har konnotashy
tioner som dynamik og effektivitet
Dynamik og effektivitet er centrale begreber i det moderne
samfund ikke mindst i medierne og eftersom mediepersoner er
rollemodeller for mange unge mennesker er der en tendens til at
det dynamiske og effektive sprog bliver det sprog der tager sig
mest attraktivt ud Det afspejles i Odder hvor der er markant forshy
skel paring de forskellige aldersgruppers tilegnelse af hvad man i dagshy
ligsproget ofte kalder rigsdanske og koslashbenhavnske traeligk som snashy
rere burde kaldes hoslashjkoslashbenhavnske og lavkoslashbenhavnske traeligk De
unge i Odder anvender langt flere lavkoslashbenhavnske traeligk end de
midaldrende og samme moslashnster genfindes i Aringrhus blot er nogle
af de lavkoslashbenhavnske traeligk her ogsaring gledet ind i middelklassens
sprog og opfattes klart som rigsdanske
Undersoslashgelser i Naeligstved og det sydlige Sjaeliglland afbilder et
endnu mere standardiseret sprogsamfund end i Odder og Aringrhus
og uden noget skarpt skel mellem by og opland Unge mennesker
i Naeligstved foretraeligkker unge standardtraeligk i hoslashjere grad end deres
jyske jaeligvnaldrende idet de i gennemsnit har 80 unge standardshy
traeligk (gamle lavkoslashbenhavnske traeligk) mod 50 i Oslashstjylland Der
kan vaeligre tale om en slags kulturel forsinkelse i det jyske Naeligstved
er langt taeligttere paring Koslashbenhavn mange pendler dertil derfor er det
INGE LISE PEDERSEN 92
naturligt at de tilegner sig nye holdninger og laeligrer nye udtaleforshy
mer tidligere end oslashstjyderne der ikke har saring taeligt kontakt med
hovedstaden Om alle danskere uden for hovedstadsomraringdet saring
virkelig oslashnsker at komme til at lyde som koslashbenhavnere kan vi
ikke vide med sikkerhed Det kunne meget vel vaeligre tilfaeligldet at
man oslashnskede ogsaring at opretholde visse subtile regionale traeligk der
kunne signalere en regional identitet som fx vestdansk aringɹ i stedet
for koslashbenhavnsk oɹ i ord som sort jordbaeligr I de undersoslashgelser vi
har er der faktisk 9o af de unge aringrhusianere og 89 i Odder der
udtaler disse ord som saringɹt ˈ jaringɹˌbaumlɹ og dertil kommer forskelle i
saeligtningsmelodien som ikke er beskrevet i de naeligvnte undersoslashshy
gelser
Saring laelignge saringdanne forskelle opretholdes er der dialektale forskelshy
le i Danmark selv om de er ubetydelige sammenlignet med de
dialektforskelle den foslashrste generation af dialektologer indsamlede
og beskrev i 1800-tallet Hvis man ogsaring opgiver disse smaring forskelle
maring det Danmark beskrives som det foslashrste sprogsamfund der genshy
nemfoslashrer en total standardisering i og med at alle gamle dialekt-
forskelle er aflagt Man kan dog tvivle paring at vi nogensinde faringr et
saringdant helt ensartet talesprog Det er nemlig ikke nok at faring folk til
at skifte fra de traditionelle dialekter til rigsdansk man maring ogsaring
hindre folk i at skabe nye maringder at tale dansk paring hvad enten det
maringtte dreje sig om aldersmaeligssige sociale eller etnisk betingede
udtaleforskelle
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 93
skoleelever og materialet blev oven i koslashbet indsamlet 4-5 aringr senere
end det fynske Det var altsaring yngre aringrgange hvis sprog blev beskreshy
vet Endvidere kan det have spillet en rolle at baringndoptagelserne i
Odder blev foretaget paring skolen mens vissenbjerggenserne blev
interviewet i deres egne hjem dvs i en mere privat sfaeligre og inforshy
manterne og intervieweren havde faeliglles bekendte Endelig er samshy
talerne i Odder typisk kortere end de fynske derfor kan der vaeligre
tale om indbyrdes stilforskelle
Men dertil kommer at en hvilken som helst angivelse af dialekt-
procent vil vaeligre afhaeligngig af hvilke traeligk man vaeliglger at taeliglle Hvis
man ved paring forharingnd at et givet traeligk kun bruges af nogle faring aeligldre
personer kan man vaeliglge at udelade dette traeligk og faringr saring en hoslashjere
dialektandel end hvis man tager dette traeligk med Ved enhver samshy
menligning mellem forskellige undersoslashgelser loslashber man en risiko
for en saringdan skaeligvhed
UDTYNDING AF DIALEKT ELLER SKIFT FRA DIALEKT TIL RIGSDANSK
Undersoslashgelser af dialektudtynding i Europa har isaeligr fundet sted
gennem de sidste 30 aringr Mens man i vore nabolande kan finde
mange eksempler paring interne dialektaeligndringer i form af udtynding
af traeligkkene ser de fleste danske undersoslashgelser af denne type snashy
rest ud til at beskrive et skift fra dialekt til (en regional udgave af)
rigsdansk et regionalt standarddansk
Skyldes det saring at der i Danmark er tale om en mere abrupt overshy
gang fra et dialektsamfund til et standardiseret sprogsamfund Ikke
noslashdvendigvis Der er snarere tale om at dialektudtyndingen var naringet
laeligngere i Danmark end hos naboerne og da de kvantitative andershy
oslashgelser satte ind i 1980erne havde der i mere end hundrede aringr foreshy
garinget en udtynding og indbyrdes tilnaeligrmelse i de fleste danske diashy
lekter Mange af de forskelle der var tilbage var ikke generelle lydshy
forskelle men var knyttet til enkeltord eller en lille gruppe af ord
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 89
Der kan findes baringde demografiske og sociologiske forklaringer
paring at et hurtigt skift kunne finde sted omkring 1960 (paring oslasherne beshy
gyndende lidt tidligere visse steder i Jylland noget senere) En hoshy
vedforklaring er den stigende urbanisering ikke blot forstaringet som
tilvandring til byerne men ogsaring som en mental urbanisering af
landdistrikterne fremmet af at der i disse aringr ogsaring gik en stroslashm fra
byerne ud paring landet og med denne fulgte en urban livsstil der efshy
terharingnden blev spredt over hele landet Garingrdmaeligndene som i hunshy
drede aringr havde indtaget den ledende position blandt landbefolkshy
ningen baringde politisk og kulturelt mistede deres foslashrerstilling De
havde i egen og mange andres forestilling udgjort folkets kerne og
landets marv og de naturlige lokale ledere men omkring 2000 udshy
gjorde de kun 6 af den danske befolkning og havde mistet deres
oslashkonomiske og kulturelle stilling i landsognene Velloslashnnede arbejshy
dere og funktionaeligrer ofte tilflyttere fra byerne har overtaget rollen
som ledere baringde i kommunalbestyrelserne og i de lokale foreninger
De traditionelle dialekter var forbundet med en landlig livsshy
form derfor har disse aeligndringer paringvirket holdningerne til dialekshy
ter og opfattelsen af deres nytte og vaeligrdi Det er en vidt udbredt
opfattelse i Danmark at dialekter kun hoslashrer hjemme i privatsfaeligshy
ren Dette har faringet konsekvenser for overfoslashrelsen af dialekterne til
naeligstegeneration Gifte kvinder paring landet og specielt gifte kvinder
med mindre boslashrn har en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet
end i mange andre lande Som foslashlge heraf kommer boslashrnene i instishy
tution allerede som et- eller toaringrige og sprogtilegnelsen foregaringr
derfor ogsaring i hoslashj grad i institutionerne Men eftersom den domishy
nerende sproglige ideologi tilsiger at rigsdansk er det eneste sprog
der boslashr anvendes offentligt og det vil bla sige i institutionerne saring
vil baringde paeligdagoger og laeligrere typisk tale rigsdansk til boslashrnene i
boslashrnehaven og skolen selv om de maringske taler den lokale dialekt til
deres egne boslashrn derhjemme Under saringdanne omstaeligndigheder vil
INGE LISE PEDERSEN 90
de lokale dialekter kun have chance for at blive overfoslashrt til naeligste
generation i de familier som har staeligrke og positive holdninger til
dialekt og saringdanne holdninger synes at vaeligre sjaeligldne i Danmark
HVAD SKER DER MED DIALEKTERNE LIGE NU
Indtil nu har vi opereret med en temmelig enkel model for udvikshy
lingen af dansk talesprog i form af en standardiseringsproces i to
trin
Foslashrst en periode karakteriseret af baringde indbyrdes tilpasning og
indflydelse fra rigsdansk i fagsproget benaeligvnt horisontal og vertishy
kal konvergens Resultatet er at der tyndes ud i dialekttraeligkkene at
dialekterne nivelleres idet traditionelle traeligk fra de lokale dialekter
forsvinder og erstattes med traeligk fra standardsproget rigsdanske
traeligk Denne udskiftning af traeligk finder sted i en bestemt ordnet
raeligkkefoslashlge I loslashbet af perioden bliver den rigsdanske paringvirkning
staeligrkere og staeligrkere
I den naeligste periode var tendensen at den enkelte dialekttalende
skiftede fra dialekt til en regional udgave af rigsdansk benaeligvnt
regionalsprog eller regionalt standardsprog Dette skift foregik
dels i loslashbet af den enkeltes livshistorie dels ved at dialekten ikke
blev givet videre til naeligste generation Foraeligldrene valgte i stedet at
tale regionalsprog til deres boslashrn Der er baringde regionale og indivishy
duelle forskelle paring hvornaringr dette skift sker
I dag ser denne model ud til at vaeligre for enkel og det der sker er
ikke altid saring meget en egentlig standardisering som det er en urbashy
nisering Det er i vid udstraeligkning storbysproget dvs koslashbenshy
havnsk man retter ind efter
Det kan man til en vis grad sige at det altid har vaeligret idet der er
og var en taeligt forbindelse mellem koslashbenhavnsk og rigsdansk taleshy
sprog men det var foslashrst og fremmest middelklassens koslashbenhavnsk
der blev regnet for korrekt sprog Nu er der i mange tilfaeliglde tale
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 91
om traeligk fra lavkoslashbenhavnsk og isaeligr unge koslashbenhavneres sprog
der breder sig og praeligger isaeligr unge menneskers opfattelse af hvad
rigsdansk er eller rettere af hvilken form for talt dansk der er eftershy
lignelsesvaeligrdigt
Naringr man undersoslashger sprogholdninger viser det sig at folk der
taler rigsdansk paring den traditionelt hoslashjkoslashbenhavnske maringde anses
for at vaeligre mere intelligente ambitioslashse og paringlidelige end andre tashy
lere Derimod bliver lavkoslashbenhavnske talere af unge mennesker
anset for at have mest selvtillid vaeligre mest interessante ligefremshy
me og effektive Det moderne rigsdanske talesprog har konnotashy
tioner som dynamik og effektivitet
Dynamik og effektivitet er centrale begreber i det moderne
samfund ikke mindst i medierne og eftersom mediepersoner er
rollemodeller for mange unge mennesker er der en tendens til at
det dynamiske og effektive sprog bliver det sprog der tager sig
mest attraktivt ud Det afspejles i Odder hvor der er markant forshy
skel paring de forskellige aldersgruppers tilegnelse af hvad man i dagshy
ligsproget ofte kalder rigsdanske og koslashbenhavnske traeligk som snashy
rere burde kaldes hoslashjkoslashbenhavnske og lavkoslashbenhavnske traeligk De
unge i Odder anvender langt flere lavkoslashbenhavnske traeligk end de
midaldrende og samme moslashnster genfindes i Aringrhus blot er nogle
af de lavkoslashbenhavnske traeligk her ogsaring gledet ind i middelklassens
sprog og opfattes klart som rigsdanske
Undersoslashgelser i Naeligstved og det sydlige Sjaeliglland afbilder et
endnu mere standardiseret sprogsamfund end i Odder og Aringrhus
og uden noget skarpt skel mellem by og opland Unge mennesker
i Naeligstved foretraeligkker unge standardtraeligk i hoslashjere grad end deres
jyske jaeligvnaldrende idet de i gennemsnit har 80 unge standardshy
traeligk (gamle lavkoslashbenhavnske traeligk) mod 50 i Oslashstjylland Der
kan vaeligre tale om en slags kulturel forsinkelse i det jyske Naeligstved
er langt taeligttere paring Koslashbenhavn mange pendler dertil derfor er det
INGE LISE PEDERSEN 92
naturligt at de tilegner sig nye holdninger og laeligrer nye udtaleforshy
mer tidligere end oslashstjyderne der ikke har saring taeligt kontakt med
hovedstaden Om alle danskere uden for hovedstadsomraringdet saring
virkelig oslashnsker at komme til at lyde som koslashbenhavnere kan vi
ikke vide med sikkerhed Det kunne meget vel vaeligre tilfaeligldet at
man oslashnskede ogsaring at opretholde visse subtile regionale traeligk der
kunne signalere en regional identitet som fx vestdansk aringɹ i stedet
for koslashbenhavnsk oɹ i ord som sort jordbaeligr I de undersoslashgelser vi
har er der faktisk 9o af de unge aringrhusianere og 89 i Odder der
udtaler disse ord som saringɹt ˈ jaringɹˌbaumlɹ og dertil kommer forskelle i
saeligtningsmelodien som ikke er beskrevet i de naeligvnte undersoslashshy
gelser
Saring laelignge saringdanne forskelle opretholdes er der dialektale forskelshy
le i Danmark selv om de er ubetydelige sammenlignet med de
dialektforskelle den foslashrste generation af dialektologer indsamlede
og beskrev i 1800-tallet Hvis man ogsaring opgiver disse smaring forskelle
maring det Danmark beskrives som det foslashrste sprogsamfund der genshy
nemfoslashrer en total standardisering i og med at alle gamle dialekt-
forskelle er aflagt Man kan dog tvivle paring at vi nogensinde faringr et
saringdant helt ensartet talesprog Det er nemlig ikke nok at faring folk til
at skifte fra de traditionelle dialekter til rigsdansk man maring ogsaring
hindre folk i at skabe nye maringder at tale dansk paring hvad enten det
maringtte dreje sig om aldersmaeligssige sociale eller etnisk betingede
udtaleforskelle
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 93
Der kan findes baringde demografiske og sociologiske forklaringer
paring at et hurtigt skift kunne finde sted omkring 1960 (paring oslasherne beshy
gyndende lidt tidligere visse steder i Jylland noget senere) En hoshy
vedforklaring er den stigende urbanisering ikke blot forstaringet som
tilvandring til byerne men ogsaring som en mental urbanisering af
landdistrikterne fremmet af at der i disse aringr ogsaring gik en stroslashm fra
byerne ud paring landet og med denne fulgte en urban livsstil der efshy
terharingnden blev spredt over hele landet Garingrdmaeligndene som i hunshy
drede aringr havde indtaget den ledende position blandt landbefolkshy
ningen baringde politisk og kulturelt mistede deres foslashrerstilling De
havde i egen og mange andres forestilling udgjort folkets kerne og
landets marv og de naturlige lokale ledere men omkring 2000 udshy
gjorde de kun 6 af den danske befolkning og havde mistet deres
oslashkonomiske og kulturelle stilling i landsognene Velloslashnnede arbejshy
dere og funktionaeligrer ofte tilflyttere fra byerne har overtaget rollen
som ledere baringde i kommunalbestyrelserne og i de lokale foreninger
De traditionelle dialekter var forbundet med en landlig livsshy
form derfor har disse aeligndringer paringvirket holdningerne til dialekshy
ter og opfattelsen af deres nytte og vaeligrdi Det er en vidt udbredt
opfattelse i Danmark at dialekter kun hoslashrer hjemme i privatsfaeligshy
ren Dette har faringet konsekvenser for overfoslashrelsen af dialekterne til
naeligstegeneration Gifte kvinder paring landet og specielt gifte kvinder
med mindre boslashrn har en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet
end i mange andre lande Som foslashlge heraf kommer boslashrnene i instishy
tution allerede som et- eller toaringrige og sprogtilegnelsen foregaringr
derfor ogsaring i hoslashj grad i institutionerne Men eftersom den domishy
nerende sproglige ideologi tilsiger at rigsdansk er det eneste sprog
der boslashr anvendes offentligt og det vil bla sige i institutionerne saring
vil baringde paeligdagoger og laeligrere typisk tale rigsdansk til boslashrnene i
boslashrnehaven og skolen selv om de maringske taler den lokale dialekt til
deres egne boslashrn derhjemme Under saringdanne omstaeligndigheder vil
INGE LISE PEDERSEN 90
de lokale dialekter kun have chance for at blive overfoslashrt til naeligste
generation i de familier som har staeligrke og positive holdninger til
dialekt og saringdanne holdninger synes at vaeligre sjaeligldne i Danmark
HVAD SKER DER MED DIALEKTERNE LIGE NU
Indtil nu har vi opereret med en temmelig enkel model for udvikshy
lingen af dansk talesprog i form af en standardiseringsproces i to
trin
Foslashrst en periode karakteriseret af baringde indbyrdes tilpasning og
indflydelse fra rigsdansk i fagsproget benaeligvnt horisontal og vertishy
kal konvergens Resultatet er at der tyndes ud i dialekttraeligkkene at
dialekterne nivelleres idet traditionelle traeligk fra de lokale dialekter
forsvinder og erstattes med traeligk fra standardsproget rigsdanske
traeligk Denne udskiftning af traeligk finder sted i en bestemt ordnet
raeligkkefoslashlge I loslashbet af perioden bliver den rigsdanske paringvirkning
staeligrkere og staeligrkere
I den naeligste periode var tendensen at den enkelte dialekttalende
skiftede fra dialekt til en regional udgave af rigsdansk benaeligvnt
regionalsprog eller regionalt standardsprog Dette skift foregik
dels i loslashbet af den enkeltes livshistorie dels ved at dialekten ikke
blev givet videre til naeligste generation Foraeligldrene valgte i stedet at
tale regionalsprog til deres boslashrn Der er baringde regionale og indivishy
duelle forskelle paring hvornaringr dette skift sker
I dag ser denne model ud til at vaeligre for enkel og det der sker er
ikke altid saring meget en egentlig standardisering som det er en urbashy
nisering Det er i vid udstraeligkning storbysproget dvs koslashbenshy
havnsk man retter ind efter
Det kan man til en vis grad sige at det altid har vaeligret idet der er
og var en taeligt forbindelse mellem koslashbenhavnsk og rigsdansk taleshy
sprog men det var foslashrst og fremmest middelklassens koslashbenhavnsk
der blev regnet for korrekt sprog Nu er der i mange tilfaeliglde tale
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 91
om traeligk fra lavkoslashbenhavnsk og isaeligr unge koslashbenhavneres sprog
der breder sig og praeligger isaeligr unge menneskers opfattelse af hvad
rigsdansk er eller rettere af hvilken form for talt dansk der er eftershy
lignelsesvaeligrdigt
Naringr man undersoslashger sprogholdninger viser det sig at folk der
taler rigsdansk paring den traditionelt hoslashjkoslashbenhavnske maringde anses
for at vaeligre mere intelligente ambitioslashse og paringlidelige end andre tashy
lere Derimod bliver lavkoslashbenhavnske talere af unge mennesker
anset for at have mest selvtillid vaeligre mest interessante ligefremshy
me og effektive Det moderne rigsdanske talesprog har konnotashy
tioner som dynamik og effektivitet
Dynamik og effektivitet er centrale begreber i det moderne
samfund ikke mindst i medierne og eftersom mediepersoner er
rollemodeller for mange unge mennesker er der en tendens til at
det dynamiske og effektive sprog bliver det sprog der tager sig
mest attraktivt ud Det afspejles i Odder hvor der er markant forshy
skel paring de forskellige aldersgruppers tilegnelse af hvad man i dagshy
ligsproget ofte kalder rigsdanske og koslashbenhavnske traeligk som snashy
rere burde kaldes hoslashjkoslashbenhavnske og lavkoslashbenhavnske traeligk De
unge i Odder anvender langt flere lavkoslashbenhavnske traeligk end de
midaldrende og samme moslashnster genfindes i Aringrhus blot er nogle
af de lavkoslashbenhavnske traeligk her ogsaring gledet ind i middelklassens
sprog og opfattes klart som rigsdanske
Undersoslashgelser i Naeligstved og det sydlige Sjaeliglland afbilder et
endnu mere standardiseret sprogsamfund end i Odder og Aringrhus
og uden noget skarpt skel mellem by og opland Unge mennesker
i Naeligstved foretraeligkker unge standardtraeligk i hoslashjere grad end deres
jyske jaeligvnaldrende idet de i gennemsnit har 80 unge standardshy
traeligk (gamle lavkoslashbenhavnske traeligk) mod 50 i Oslashstjylland Der
kan vaeligre tale om en slags kulturel forsinkelse i det jyske Naeligstved
er langt taeligttere paring Koslashbenhavn mange pendler dertil derfor er det
INGE LISE PEDERSEN 92
naturligt at de tilegner sig nye holdninger og laeligrer nye udtaleforshy
mer tidligere end oslashstjyderne der ikke har saring taeligt kontakt med
hovedstaden Om alle danskere uden for hovedstadsomraringdet saring
virkelig oslashnsker at komme til at lyde som koslashbenhavnere kan vi
ikke vide med sikkerhed Det kunne meget vel vaeligre tilfaeligldet at
man oslashnskede ogsaring at opretholde visse subtile regionale traeligk der
kunne signalere en regional identitet som fx vestdansk aringɹ i stedet
for koslashbenhavnsk oɹ i ord som sort jordbaeligr I de undersoslashgelser vi
har er der faktisk 9o af de unge aringrhusianere og 89 i Odder der
udtaler disse ord som saringɹt ˈ jaringɹˌbaumlɹ og dertil kommer forskelle i
saeligtningsmelodien som ikke er beskrevet i de naeligvnte undersoslashshy
gelser
Saring laelignge saringdanne forskelle opretholdes er der dialektale forskelshy
le i Danmark selv om de er ubetydelige sammenlignet med de
dialektforskelle den foslashrste generation af dialektologer indsamlede
og beskrev i 1800-tallet Hvis man ogsaring opgiver disse smaring forskelle
maring det Danmark beskrives som det foslashrste sprogsamfund der genshy
nemfoslashrer en total standardisering i og med at alle gamle dialekt-
forskelle er aflagt Man kan dog tvivle paring at vi nogensinde faringr et
saringdant helt ensartet talesprog Det er nemlig ikke nok at faring folk til
at skifte fra de traditionelle dialekter til rigsdansk man maring ogsaring
hindre folk i at skabe nye maringder at tale dansk paring hvad enten det
maringtte dreje sig om aldersmaeligssige sociale eller etnisk betingede
udtaleforskelle
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 93
de lokale dialekter kun have chance for at blive overfoslashrt til naeligste
generation i de familier som har staeligrke og positive holdninger til
dialekt og saringdanne holdninger synes at vaeligre sjaeligldne i Danmark
HVAD SKER DER MED DIALEKTERNE LIGE NU
Indtil nu har vi opereret med en temmelig enkel model for udvikshy
lingen af dansk talesprog i form af en standardiseringsproces i to
trin
Foslashrst en periode karakteriseret af baringde indbyrdes tilpasning og
indflydelse fra rigsdansk i fagsproget benaeligvnt horisontal og vertishy
kal konvergens Resultatet er at der tyndes ud i dialekttraeligkkene at
dialekterne nivelleres idet traditionelle traeligk fra de lokale dialekter
forsvinder og erstattes med traeligk fra standardsproget rigsdanske
traeligk Denne udskiftning af traeligk finder sted i en bestemt ordnet
raeligkkefoslashlge I loslashbet af perioden bliver den rigsdanske paringvirkning
staeligrkere og staeligrkere
I den naeligste periode var tendensen at den enkelte dialekttalende
skiftede fra dialekt til en regional udgave af rigsdansk benaeligvnt
regionalsprog eller regionalt standardsprog Dette skift foregik
dels i loslashbet af den enkeltes livshistorie dels ved at dialekten ikke
blev givet videre til naeligste generation Foraeligldrene valgte i stedet at
tale regionalsprog til deres boslashrn Der er baringde regionale og indivishy
duelle forskelle paring hvornaringr dette skift sker
I dag ser denne model ud til at vaeligre for enkel og det der sker er
ikke altid saring meget en egentlig standardisering som det er en urbashy
nisering Det er i vid udstraeligkning storbysproget dvs koslashbenshy
havnsk man retter ind efter
Det kan man til en vis grad sige at det altid har vaeligret idet der er
og var en taeligt forbindelse mellem koslashbenhavnsk og rigsdansk taleshy
sprog men det var foslashrst og fremmest middelklassens koslashbenhavnsk
der blev regnet for korrekt sprog Nu er der i mange tilfaeliglde tale
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 91
om traeligk fra lavkoslashbenhavnsk og isaeligr unge koslashbenhavneres sprog
der breder sig og praeligger isaeligr unge menneskers opfattelse af hvad
rigsdansk er eller rettere af hvilken form for talt dansk der er eftershy
lignelsesvaeligrdigt
Naringr man undersoslashger sprogholdninger viser det sig at folk der
taler rigsdansk paring den traditionelt hoslashjkoslashbenhavnske maringde anses
for at vaeligre mere intelligente ambitioslashse og paringlidelige end andre tashy
lere Derimod bliver lavkoslashbenhavnske talere af unge mennesker
anset for at have mest selvtillid vaeligre mest interessante ligefremshy
me og effektive Det moderne rigsdanske talesprog har konnotashy
tioner som dynamik og effektivitet
Dynamik og effektivitet er centrale begreber i det moderne
samfund ikke mindst i medierne og eftersom mediepersoner er
rollemodeller for mange unge mennesker er der en tendens til at
det dynamiske og effektive sprog bliver det sprog der tager sig
mest attraktivt ud Det afspejles i Odder hvor der er markant forshy
skel paring de forskellige aldersgruppers tilegnelse af hvad man i dagshy
ligsproget ofte kalder rigsdanske og koslashbenhavnske traeligk som snashy
rere burde kaldes hoslashjkoslashbenhavnske og lavkoslashbenhavnske traeligk De
unge i Odder anvender langt flere lavkoslashbenhavnske traeligk end de
midaldrende og samme moslashnster genfindes i Aringrhus blot er nogle
af de lavkoslashbenhavnske traeligk her ogsaring gledet ind i middelklassens
sprog og opfattes klart som rigsdanske
Undersoslashgelser i Naeligstved og det sydlige Sjaeliglland afbilder et
endnu mere standardiseret sprogsamfund end i Odder og Aringrhus
og uden noget skarpt skel mellem by og opland Unge mennesker
i Naeligstved foretraeligkker unge standardtraeligk i hoslashjere grad end deres
jyske jaeligvnaldrende idet de i gennemsnit har 80 unge standardshy
traeligk (gamle lavkoslashbenhavnske traeligk) mod 50 i Oslashstjylland Der
kan vaeligre tale om en slags kulturel forsinkelse i det jyske Naeligstved
er langt taeligttere paring Koslashbenhavn mange pendler dertil derfor er det
INGE LISE PEDERSEN 92
naturligt at de tilegner sig nye holdninger og laeligrer nye udtaleforshy
mer tidligere end oslashstjyderne der ikke har saring taeligt kontakt med
hovedstaden Om alle danskere uden for hovedstadsomraringdet saring
virkelig oslashnsker at komme til at lyde som koslashbenhavnere kan vi
ikke vide med sikkerhed Det kunne meget vel vaeligre tilfaeligldet at
man oslashnskede ogsaring at opretholde visse subtile regionale traeligk der
kunne signalere en regional identitet som fx vestdansk aringɹ i stedet
for koslashbenhavnsk oɹ i ord som sort jordbaeligr I de undersoslashgelser vi
har er der faktisk 9o af de unge aringrhusianere og 89 i Odder der
udtaler disse ord som saringɹt ˈ jaringɹˌbaumlɹ og dertil kommer forskelle i
saeligtningsmelodien som ikke er beskrevet i de naeligvnte undersoslashshy
gelser
Saring laelignge saringdanne forskelle opretholdes er der dialektale forskelshy
le i Danmark selv om de er ubetydelige sammenlignet med de
dialektforskelle den foslashrste generation af dialektologer indsamlede
og beskrev i 1800-tallet Hvis man ogsaring opgiver disse smaring forskelle
maring det Danmark beskrives som det foslashrste sprogsamfund der genshy
nemfoslashrer en total standardisering i og med at alle gamle dialekt-
forskelle er aflagt Man kan dog tvivle paring at vi nogensinde faringr et
saringdant helt ensartet talesprog Det er nemlig ikke nok at faring folk til
at skifte fra de traditionelle dialekter til rigsdansk man maring ogsaring
hindre folk i at skabe nye maringder at tale dansk paring hvad enten det
maringtte dreje sig om aldersmaeligssige sociale eller etnisk betingede
udtaleforskelle
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 93
om traeligk fra lavkoslashbenhavnsk og isaeligr unge koslashbenhavneres sprog
der breder sig og praeligger isaeligr unge menneskers opfattelse af hvad
rigsdansk er eller rettere af hvilken form for talt dansk der er eftershy
lignelsesvaeligrdigt
Naringr man undersoslashger sprogholdninger viser det sig at folk der
taler rigsdansk paring den traditionelt hoslashjkoslashbenhavnske maringde anses
for at vaeligre mere intelligente ambitioslashse og paringlidelige end andre tashy
lere Derimod bliver lavkoslashbenhavnske talere af unge mennesker
anset for at have mest selvtillid vaeligre mest interessante ligefremshy
me og effektive Det moderne rigsdanske talesprog har konnotashy
tioner som dynamik og effektivitet
Dynamik og effektivitet er centrale begreber i det moderne
samfund ikke mindst i medierne og eftersom mediepersoner er
rollemodeller for mange unge mennesker er der en tendens til at
det dynamiske og effektive sprog bliver det sprog der tager sig
mest attraktivt ud Det afspejles i Odder hvor der er markant forshy
skel paring de forskellige aldersgruppers tilegnelse af hvad man i dagshy
ligsproget ofte kalder rigsdanske og koslashbenhavnske traeligk som snashy
rere burde kaldes hoslashjkoslashbenhavnske og lavkoslashbenhavnske traeligk De
unge i Odder anvender langt flere lavkoslashbenhavnske traeligk end de
midaldrende og samme moslashnster genfindes i Aringrhus blot er nogle
af de lavkoslashbenhavnske traeligk her ogsaring gledet ind i middelklassens
sprog og opfattes klart som rigsdanske
Undersoslashgelser i Naeligstved og det sydlige Sjaeliglland afbilder et
endnu mere standardiseret sprogsamfund end i Odder og Aringrhus
og uden noget skarpt skel mellem by og opland Unge mennesker
i Naeligstved foretraeligkker unge standardtraeligk i hoslashjere grad end deres
jyske jaeligvnaldrende idet de i gennemsnit har 80 unge standardshy
traeligk (gamle lavkoslashbenhavnske traeligk) mod 50 i Oslashstjylland Der
kan vaeligre tale om en slags kulturel forsinkelse i det jyske Naeligstved
er langt taeligttere paring Koslashbenhavn mange pendler dertil derfor er det
INGE LISE PEDERSEN 92
naturligt at de tilegner sig nye holdninger og laeligrer nye udtaleforshy
mer tidligere end oslashstjyderne der ikke har saring taeligt kontakt med
hovedstaden Om alle danskere uden for hovedstadsomraringdet saring
virkelig oslashnsker at komme til at lyde som koslashbenhavnere kan vi
ikke vide med sikkerhed Det kunne meget vel vaeligre tilfaeligldet at
man oslashnskede ogsaring at opretholde visse subtile regionale traeligk der
kunne signalere en regional identitet som fx vestdansk aringɹ i stedet
for koslashbenhavnsk oɹ i ord som sort jordbaeligr I de undersoslashgelser vi
har er der faktisk 9o af de unge aringrhusianere og 89 i Odder der
udtaler disse ord som saringɹt ˈ jaringɹˌbaumlɹ og dertil kommer forskelle i
saeligtningsmelodien som ikke er beskrevet i de naeligvnte undersoslashshy
gelser
Saring laelignge saringdanne forskelle opretholdes er der dialektale forskelshy
le i Danmark selv om de er ubetydelige sammenlignet med de
dialektforskelle den foslashrste generation af dialektologer indsamlede
og beskrev i 1800-tallet Hvis man ogsaring opgiver disse smaring forskelle
maring det Danmark beskrives som det foslashrste sprogsamfund der genshy
nemfoslashrer en total standardisering i og med at alle gamle dialekt-
forskelle er aflagt Man kan dog tvivle paring at vi nogensinde faringr et
saringdant helt ensartet talesprog Det er nemlig ikke nok at faring folk til
at skifte fra de traditionelle dialekter til rigsdansk man maring ogsaring
hindre folk i at skabe nye maringder at tale dansk paring hvad enten det
maringtte dreje sig om aldersmaeligssige sociale eller etnisk betingede
udtaleforskelle
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 93
naturligt at de tilegner sig nye holdninger og laeligrer nye udtaleforshy
mer tidligere end oslashstjyderne der ikke har saring taeligt kontakt med
hovedstaden Om alle danskere uden for hovedstadsomraringdet saring
virkelig oslashnsker at komme til at lyde som koslashbenhavnere kan vi
ikke vide med sikkerhed Det kunne meget vel vaeligre tilfaeligldet at
man oslashnskede ogsaring at opretholde visse subtile regionale traeligk der
kunne signalere en regional identitet som fx vestdansk aringɹ i stedet
for koslashbenhavnsk oɹ i ord som sort jordbaeligr I de undersoslashgelser vi
har er der faktisk 9o af de unge aringrhusianere og 89 i Odder der
udtaler disse ord som saringɹt ˈ jaringɹˌbaumlɹ og dertil kommer forskelle i
saeligtningsmelodien som ikke er beskrevet i de naeligvnte undersoslashshy
gelser
Saring laelignge saringdanne forskelle opretholdes er der dialektale forskelshy
le i Danmark selv om de er ubetydelige sammenlignet med de
dialektforskelle den foslashrste generation af dialektologer indsamlede
og beskrev i 1800-tallet Hvis man ogsaring opgiver disse smaring forskelle
maring det Danmark beskrives som det foslashrste sprogsamfund der genshy
nemfoslashrer en total standardisering i og med at alle gamle dialekt-
forskelle er aflagt Man kan dog tvivle paring at vi nogensinde faringr et
saringdant helt ensartet talesprog Det er nemlig ikke nok at faring folk til
at skifte fra de traditionelle dialekter til rigsdansk man maring ogsaring
hindre folk i at skabe nye maringder at tale dansk paring hvad enten det
maringtte dreje sig om aldersmaeligssige sociale eller etnisk betingede
udtaleforskelle
SOCIOLINGVISTERNES DIALEKTER 93