B I O L O G IB I O T E K N O L O G I
K E M IK E M I T E K N O L O G I
M I L J Ø V I D E N S K A B
3-ÅRIG BACHELORUDDANNELSE
3 ½ -ÅRIG DIPLOMINGENIØRUDDANNELSE
2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE
UDDANNELSERNES OPBYGNING
BACHELORUDDANNELSEN
En bacheloruddannelse er et sammenhængende uddannelsesforløb på
3 år, som giver dig en bachelorgrad. Med en bachelor kan du læse videre
på en kandidatuddannelse og derved få en kandidatgrad.
KANDIDATUDDANNELSEN
En kandidatuddannelse er en toårig overbygning på en bachelor-
uddannelse. Den afsluttes med et speciale og giver dig en kandidatgrad
efter bestået eksamen.
DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN
En diplomingeniøruddannelse varer 3 ½ år. De første 5 semestre af
uddannelsen foregår på universitetet som en kombination af kurser
og projektarbejde, mens 6.-7. semester, der er det afsluttende år
på diplomingeniøruddannelsen, foregår som en kombination af
kurser, et praktikophold i en virksomhed og et afgangsprojekt. Med
en diplomingeniøruddannelse kan du vælge enten at søge ud på
arbejdsmarkedet eller læse videre på en kandidatuddannelse og derved
få en kandidatgrad.
BACHELOR 3 ÅR
DIPLOMINGENIØR 3½ ÅR
KANDIDAT 2 ÅR
I N D H O L D
INDLEDNING 3
UDDANNELSERNES OPBYGNING 3
BACHELORUDDANNELSER 4
Biologi 4
Bioteknologi 6
Kemi 8
Kemiteknologi 10
Miljøvidenskab 12
DIPLOMINGENIØRUDDANNELSE
Kemi og Bioteknologi 14
KANDIDATUDDANNELSER 15
Biologi, cand.scient. 15
Biotechnology, civilingeniør 16
Chemistry, civilingeniør 17
Environmental Science, cand. tech. 19
Kemi, cand.scient. 20
PROBLEMBASERET
LÆRING OG TEAMWORK 22
AT LÆSE I AALBORG 23
OPTAGELSE OG KONTAKT 24
K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I
3
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K
På uddannelserne i Miljøvidenskab kommer du til at arbejde med
miljø både i relation til menneskeskabte systemer som byer, industri
og landbrug og i relation til naturlige systemer som vandløb, søer og
havet. Uddannelserne er tværfaglige og kombinerer fagområderne
kemi, fysik, bioteknologi og biologi. Som miljøingeniør kan du få
job i kommuner og regioner, hvor du eksempelvis kan arbejde med
miljøtilsyn, naturgenopretning eller håndtering
af forureningssager. Du kan også vælge en
karriere i det private erhvervsliv hos
et rådgivende ingeniørfirma eller i
industrien.
F LY T V E R D E N F R AV I D E N S K A B T I L VÆ K S T
PÅ AALBORG UNIVERSITET UDBYDER VI EN RÆKKE UDDANNELSER
INDEN FOR BIOLOGI, KEMI, MILJØ OG BIOTEKNOLOGI. FÆLLES FOR UDDANNELSERNE ER,
AT DE ALLE BESKÆFTIGER SIG MED LIVETS BYGGESTEN.
Uddannelserne i Biologi giver dig indsigt i biologiens mangeartede
facetter, og du introduceres til alt lige fra de mindste byggesten, over
komplekse økosystemer, til livets tidsmæssige udvikling. Foruden
faglig indsigt og viden lærer du også at gennemskue, hvordan
samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige prioriteringer påvirker
vores miljø. Du bliver i stand til at undervise i og arbejde med biologi og
til at løse nationale og internationale problemstillinger inden for natur
og miljø både i den private og i den offentlige sektor.
Uddannelserne i Bioteknologi arbejder på tværs af faggrænserne
mellem biologi, kemi og ingeniørvidenskab og handler om at forstå
og udnytte livets forskellige byggesten. Som bioteknologiingeniør vil
du blandt andet kunne beskæftige dig med udvikling og produktion
baseret på mikrobielle og enzymatiske processer i den bioteknologiske
og farmaceutiske industri. Du kan også arbejde med bioteknologisk
analyse eller moderne diagnosticeringsmetoder og varetage forskning,
innovation, projektledelse og undervisning.
På uddannelserne inden for Kemi får du kendskab
til molekyler og deres indbyrdes vekselvirkninger
og til hvordan, man udnytter molekylær viden
til at designe og bygge nye materialer.
Som kemiker eller kemiingeniør kan du
vælge at arbejde i industrien, hvor du
fx kan arbejde i den kemiske industri,
medicinal- eller olieindustrien eller
i den offentlige forvaltning. Her
kan du bl.a. arbejde med udvikling
af nye materialer, optimering af
kemisk produktion eller tilsyn med
kvalitet af fødevarer. Som kemiker
kan du desuden undervise på de
gymnasiale uddannelser.
K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I
4
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K
Ny biologisk viden gør os klogere på den levende verden, der omgiver
os, og som vi selv er en del af, og er i dag med til at danne baggrund for,
hvordan vi handler inden for en række vigtige områder i vores sam-
fund - fx inden for undervisning, miljø, naturbevaring, jordbrug,
fiskeri og medicin.
Biologiuddannelsen ved Aalborg Universitet er en nytænkning
af de traditionelle biologiuddannelser: du får ikke kun
indgående indsigt i biologiske systemer, du bliver også
udrustet med nyttige redskabsfag, der hjælper dig til at
gennemskue, hvordan samfundsmæssige, økonomiske og
miljømæssige prioriteringer påvirker det danske miljø.
LABORATORIEARBEJDE
Biologiuddannelsen er i høj grad baseret på eksperimentelt
laboratoriearbejde. I laboratoriet lærer du at designe og
tilrettelægge forsøg, at analysere biologiske problemstillinger
og at beskrive resultaterne af forsøgene. I laboratoriet vil du bl.a.
kunne studere gener og biokemiske reaktioner, mikroorganismers
fysiologi og økologi, planter, fisk og andre større dyr, samt den
menneskelige fysiologi.
FELTARBEJDE
Biologi er studiet af den levende natur, og uddannelsen bringer dig ud til
en række forskellige biotoper, hvor du vil få lejlighed til at udføre praktisk
feltarbejde både i akvatiske miljøer og på land.
Som studerende på Biologi har du blandt andet mulighed for at skrive
projekter i samarbejde med Aalborg Zoo.
1. SEMESTER
FELTBIOLOGI
1. semester handler om biologi i nærmiljøet. I projektarbejdet kommer du
til at undersøge og beskrive et afgrænset system som fx et vandområde,
et hedeareal eller en skov, som er blevet påvirket af for mange
næringsstoffer. Du følger desuden kurser inden for calculus og kemi.
2. SEMESTER
EKSPERIMENTEL ØKOFYSIOLOGI ELLER HUMAN BIOLOGI
På 2. semester kan du vælge enten at arbejde med økofysiologi eller
human biologi. I kurserne lærer du om almen biologi, videnskabsteori og
matematik. I projektarbejdet integreres kursernes indhold, og alt efter
hvad du vælger, kan du enten arbejde med fysiologiske tilpasninger hos
udvalgte dyr eller planter til livet i bestemte miljøer, eller med organer,
væv eller celler af menneskelig eller anden oprindelse.
3. SEMESTER
MIKROBIEL ØKOLOGI
3. semester handler om mikrobiel økologi. I projektet arbejder du med
en mikrobiel økologisk problemstilling som fx mikroorganismernes
samspil med det omgivende miljø, betydningen af mikroorganismer
for stofomsætning i forskellige miljøer, eller samspillet mellem flere
grupper af mikroorganismer. Kurserne på dette semester omhandler
kemi, mikrobiologi og zoologi.
4. SEMESTER
EKSPERIMENTEL ØKOLOGI OG ØKOTOKSIKOLOGI
Projektet på 4. semester tager udgangspunkt i en problemstilling
knyttet til en konkret organisme, stofgruppe eller stressfaktor, hvor du
laver en vurdering af eksponering af mulige biologiske effekter. Du følger
desuden kurser inden for statistik, biokemi, økologi og økotoksikologi.
B I O L O G IB A C H E L O R U D D A N N E L S E N
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K
5. SEMESTER
POPULATIONSBIOLOGI
På 5. semester er omdrejningspunktet populationsbiologi. På semesteret
følger du kurser inden for evolution, dyre- og plantefysiologi og botanik.
Kursernes indhold integreres i projektet, hvor du arbejder med et
afgrænset økosystem, hvori en eller flere arter identificeres og deres
rolle belyses.
6. SEMESTER
BACHELORPROJEKT
På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt. I projektet fordyber du dig
i et emne, som ligger i naturlig forlængelse af de tidligere semestre. Du
følger desuden kurser inden for søernes oceangeografi, marin biologi og
industriel mikrobiologi og levnedsmiddelkemi.
VIDERE TIL KANDIDATUDDANNELSEN
Med en bachelor i Biologi kan du læse videre på kandidatuddannelserne
i Biologi (se side 15) og Environmental Science (Miljøvidenskab) (se side
19).
BIOLOGI SOM SIDEFAG ELLER CENTRALT FAG
- EN DEL AF GYMNASIELÆRERUDDANNELSEN
Du kan kombinere Biologiuddannelsen med andre uddannelser. Når du
læser Biologi som sidefag, bliver du introduceret til biologiens centrale
fagområder – fx mikrobiologi, biokemi, molekylærbiologi, genetik,
plantebiologi, zoologi og økologi. Du bliver også undervist i
kemi, matematik, statistik og bioinformatik. Når du
afslutter din sidefagsuddannelse i Biologi, vil
du blandt andet kunne undervise i biologi på
gymnasiet.
Det er også muligt at læse Biologi som
centralt fag og vælge sidefag på en af
de andre gymnasielæreruddannelser.
Jeg valgte Biologi på AAU, fordi jeg gerne vil arbejde med biologien frem for kun at læse om den i en bog.
På AAU laver vi et projekt hvert se-mester, hvor vi laver forsøg ude i den virkelige verden, og dermed får vi et indtryk af, hvordan livet som biolog er. Man kommer også vidt omkring med projekter og har selv indflydelse på, hvad det skal indeholde. Vi har både været i skoven og fange mus, arbejdet med et fiskedambrug og med truede padder i vandhuller. Projekterne giver desuden mulighed for at arbejde sammen med fremtidige arbejds- givere, så man kan se, hvilke opgaver man kan komme til at arbejde med, når man er færdig med studiet.
Morten LarsenTidligere studerende på Biologi
K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I
6
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K
På bacheloruddannelsen i Bioteknologi kommer du til at arbejde på
tværs af faggrænserne mellem biologi, kemi og ingeniørvidenskab. Du
opnår et bredt kendskab til livets byggesten som proteiner og DNA. Du
lærer at arbejde i laboratorier og får stor praktisk erfaring inden for den
procesorienterede del af bioteknologien.
LABORATORIEARBEJDE
Uddannelsen er i høj grad baseret på eksperimentelt laboratoriearbejde.
I laboratoriet lærer du at designe og tilrettelægge forsøg, at analysere
problemstillinger og at beskrive resultaterne af forsøgene. Du lærer bl.a.
at dyrke naturlige og genmodificerede mikroorganismer og planter samt
at fremstille proteiner og andre biologiske molekyler.
1. SEMESTER
ENZYMER OG ENZYMTEKNOLOGI
1. semester handler om enzymer og enzymteknologi. I projektarbejdet
beskæftiger du dig med et eller flere enzymer, som er relevante
for den bioteknologiske eller farmaceutiske industri, miljøet
eller sundhedssektoren. Du kan fx fokusere på produktion af
bioetanol eller biodiesel eller på enzymer tilsat vaskepulver
eller fødevarer. På semesteret følger du kurser inden for
bl.a. kemi og calculus.
2. SEMESTER
HUMAN BIOLOGI
På 2. semester arbejder du med human biologi. I
kurserne lærer du om almen biologi, videnskabsteori
og algebra. I projektarbejdet integreres kursernes
indhold, og du arbejder med organer, væv eller celler
af menneskelig eller anden oprindelse med fokus på fx
ernæring, diagnostik eller arvelige sygdomme.
3. SEMESTER: EKSPERIMENTEL BIOTEKNOLOGI
3. semester fokuserer på eksperimentel bioteknologi. I
projektet arbejder du med celler eller bakterier – enten med
fokus på specifikke organismers samspil med det omgivende
miljø eller med komponenterne i et udvalgt systems vækstbetingelser
og stofomsætning. Semesteret byder på kurser inden for kemi og
bioteknologi.
4. SEMESTER: BIOTEKNOLOGISK ANALYSE
4. semester har fokus på bioteknologisk analyse. I løbet af projektarbejdet
skal du i laboratoriet og producere data, som vil kunne anvendes til
løsning af problemer i produktions-, udviklings - eller miljømæssige
sammenhænge. Du følger desuden kurser i statistik, bio- og levneds-
middelkemi og mikrobiologi.
B I O T E K N O L O G I B A C H E L O R U D D A N N E L S E N
CIVILINGENIØR
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K
5. SEMESTER
HOMOGENE BIOPROCESSER ELLER DESIGN OG
DIMENSIONERING AF PROCESANLÆG
På 5. semester kan du vælge enten at arbejde med homogene
bioprocesser eller design og dimensionering af procesanlæg. I kurserne
lærer du om reaktor- og procesmodellering, kemiske enhedsoperationer
og dataopsamling. I projektarbejdet integreres kursernes indhold. Alt
efter hvad du vælger, kan du enten arbejde med enzymatiske eller
mikrobielle processer til produktion af fx bioteanol, fødevarer, naturlige
farvestorffer, enzymer eller rekombinante proteiner.
6. SEMESTER
BACHELORPROJEKT
På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt. I projektet fordyber du
dig i et emne, som handler om heterogene processer, og ligger i naturlig
forlængelse af de tidligere semestre. Du følger desuden kurser inden for
identifikation af molekyler og modellering.
VIDERE TIL KANDIDATUDDANNELSEN
Med en bachelor i Bioteknologi kan du læse videre på civilingeniør-
uddannelsen i Biotechnology (Bioteknologi) (se side 16).
Mit valg faldt naturligt på Aalborg Universitet, fordi jeg havde hørt meget godt om universitetets model for problembaseret læring.
Det mest spændende ved at starte på Aalborg Universitet var, at man, allerede på de første semestre, gik i gang med at arbejde med projekter med reelle problemstillinger og fik frihed til at finde sine egne løsninger. På 7. semester valgte jeg at tage til Australien i godt et år, hvor jeg arbejdede inden for medicinsk bioteknologi hos en australsk forsk- ningsorganisation (CSIRO). Det var utroligt spændende, og jeg erfarede, at Aalborg-modellen med projekt- orienteret læring var enormt anven-delig og havde givet mig mange vigtige værktøjer både i forhold til selvstændigt og gruppeorienteret arbejde. Arbejdet førte til deltagelse i en international konference i Schweiz (Nanobio 2010) samt udgivelse af en artikel i et anerkendt internationalt tidsskrift (Biomaterials). Anders Bundgård SørensenTidligere studerendepå Bioteknologi
K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I
8
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K
På uddannelsen i Kemi fordyber du dig i kemiens grundlæggende
discipliner som fx organisk kemi, fysisk kemi og uorganisk kemi. I løbet
af uddannelsen lærer du bl.a. om, hvordan man kan forbedre og målrette
virkningen af medicinske præparater og nye keramiske materialer, der
fx kan bidrage til energibesparelser og CO2-reduktion.
LABORATORIEARBEJDE
I løbet af uddannelsen bliver du undervist både teoretisk og praktisk, og du
kommer til at arbejde med industrielle og forskningsrelevante projekter.
Undervejs laver du spændende kemiske laboratorieforsøg, lærer om
kemiens historie og får øvelse i at anvende kemiske enhedsoperationer
til oprensning af alt fra små molekyler til større partikler. På den måde
får du en indgående forståelse af kemi som fag.
1. SEMESTER
KEMI I SAMMENSATTE SYSTEMER
På 1. semester er der fokus på kemi i sammensatte systemer. Du følger
kurser inden almen kemi og calculus, og indholdet fra disse kurser
integreres i projektarbejdet, hvor du i laboratoriet undersøger en kemisk
problemstilling.
2. SEMESTER
KEMISK LIGEVÆGT
2. semester handler om kemisk ligevægt. I projektet arbejder du med en
kemisk eller miljøteknologisk problemstilling, hvor du fx kan beskæftige
dig med de problemstillinger, der findes i forhold til syre-base ligevægte.
På dette semester følger du kurser inden for almen biologi, algebra og
videnskabsteori.
3. SEMESTER
KEMISKE PROCESSER
Kemiske processer er omdrejningspunktet på 3. semester, og i
projektarbejdet kommer du til at arbejde eksperimentelt med industrielle
kemiske processer. Du lærer separations- og analyseteknikker og at
tilrettelægge, gennemføre og afrapportere eksperimentelt arbejde.
Semesteret byder på kurser i fysisk kemi og transportprocesser,
analysemetoder, og organisk og uorganisk kemi.
4. SEMESTER
KEMISK ANALYSE
På 4. semester arbejder du med kemisk analyse. Projektarbejdet tager
udgangspunkt i et kemisk problem, hvor du skal producere data, som
vil kunne anvendes til løsning af problemer i produktions-, udviklings-
eller miljømæssige sammenhænge. Projektet understøttes af kurser,
som handler om identifikation af molekyler, opløsningers strukturer og
laboratorieøvelser.
5. SEMESTER
SOL-GEL-TEKNIKKER
5. semester handler om sol-gel-teknikker. I projektet kan du fx arbejde
du med, hvordan man ved hjælp af fotokatalysatorer kan optimere
nedbrydningen af organiske forureningskomponenter i industrielt
afløbsvand. Kurserne på dette semester omhandler uorganisk kemi og
reaktor- og procesmodellering.
6. SEMESTER
BACHELORPROJEKT
På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt. I projektet fordyber du dig
i et emne, som ligger i naturlig forlængelse af de tidligere semestre. Du
følger desuden kurser inden for bl.a. videregående organisk kemi.
K E M IB A C H E L O R U D D A N N E L S E N
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K
VIDERE TIL KANDIDATUDDANNELSEN
Med en bacheloruddannelse i Kemi kan du læse videre på Cand.scient.-
uddannelsen i Kemi (se side 20).
SIDEFAG I KEMI
- EN DEL AF GYMNASIELÆRERUDDANNELSEN
Du kan kombinere Kemiuddannelsen med andre uddannelser. Når du
læser Kemi som sidefag, bliver du introduceret til kemiens centrale
fagligheder. Når du afslutter din sidefagsuddannelse i Kemi, vil du blandt
andet kunne undervise i kemi på gymnasiet.
Det er også muligt at læse Kemi som centralt fag og vælge sidefag på
en af de andre gymnasielæreruddannelser.
Sidefaget i Kemi består af tre til fire semestre
(afhængigt af kombination), hvor du bl.a. kommer
til at arbejde med organisk syntese, teoretisk
og praktisk organisk kemi, apparaturteknik,
uorganisk kemi og analytisk kemi. Du får
også undervisning i teoretisk og praktisk
polymerkemi og materialekemi. På hvert
semester udarbejder du et projekt, hvori
du kombinerer din teoretiske viden med en
praktisk problemstilling.
Som kemistuderende på AAU er der mulighed for at arbejde med projekter, som er både relevante og fagligt udfordrende.
Som kemistuderende kan du arbejde med design af materialer, design af medicin, design af fødevarer, oprensning af diverse systemer som fx spildevand og med styring af processer osv. Der er ingen grænser for, hvad man kan lave som kemiingeniørstuderende, og det er også denne diversitet, som gør Kemi spændende.
Min gruppe har arbejdet med at designe organiske solceller på et molekylært plan. Vi har også lavet analysemetoder til at determinere forskellige sukkerenheders koncen-trationer i forskellige systemer og været med til at designe en polymer til et drug release system (afgivning af medicin i fx blodbanen). Rasmus Guldbæk BrandtTidligere studerende på Kemi
K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I
1 0
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K
På bacheloruddannelsen i Kemiteknologi arbejder du med mange af
fremtidens løsninger. På uddannelsen lærer du om de teknikker, som
er med til at sikre rent vand, fremstille miljøvenlig energi og udvikle
nye materialer til fx solceller, cement og glas. Du får et indgående
kendskab til kemiingeniørens grundfag – den organiske og uorganiske
kemi, analytisk og fysisk kemi og ikke mindst kemiteknik.
LABORATORIEARBEJDE
I løbet af uddannelsen lærer du at udføre eksperimentelt arbejde
i laboratorierne og bruge din teoretiske viden og eksperimentelle
færdigheder til at udføre projektarbejde.
1. SEMESTER
KEMITEKNIK
På 1. semester er der fokus på kemiteknik. Du følger kurser inden
for almen kemi og calculus, og indholdet fra disse kurser
integreres i projektarbejdet, hvor du i laboratoriet undersøger
en kemisk problemstilling.
2. SEMESTER
KEMISK LIGEVÆGT
2. semester handler om kemisk ligevægt. I projektet
arbejder du med en kemisk eller miljøteknologisk
problemstilling, hvor du fx kan beskæftige dig
med de problemstillinger, der findes i forhold til
syre-base ligevægte. På dette semester følger
du kurser inden for almen biologi, algebra og
videnskabsteori.
3. SEMESTER
KEMISKE PROCESSER
Kemiske processer er omdrejningspunktet på 3.
semester, og i projektarbejdet kommer du til at
arbejde eksperimentelt med industrielle kemiske
processer. Du lærer separations- og analyseteknikker
og at tilrettelægge, gennemføre og afrapportere
eksperimentelt arbejde. Semesteret byder på kurser
i fysisk kemi og transportprocesser, analysemetoder,
organisk og uorganisk kemi.
K E M I T E K N O L O G IB A C H E L O R U D D A N N E L S E N
CIVILINGENIØR
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K
4. SEMESTER
KEMISK ANALYSE
På 4. semester arbejder du med kemisk analyse. Projektarbejdet tager
udgangspunkt i et kemisk problem, hvor du skal producere data, som vil
kunne anvendes til løsning af problemer i produktions-, udviklings- eller
miljømæssige sammenhænge. Projektet understøttes af kurser, som
handler om identifikation af molekyler, statistik og laboratorieøvelser.
5. SEMESTER
DESIGN OG DIMENSIONERING AF PROCESANLÆG
ELLER HOMOGENE BIOPROCESSER
5. semester handler om design og dimensionering af procesanlæg
eller homogene bioprocesser. I projektet arbejder du med forskellige
enhedsoperationer. Du kan fx undersøge, hvordan man ved hjælp
fotokatalysatorer kan optimere nedbrydningen af organiske for-
ureningskomponenter i industrielt afløbsvand. Kurserne på dette
semester omhandler uorganisk kemi og reaktor- og procesmodellering.
6. SEMESTER
BACHELORPROJEKT
På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt. I projektet fordyber du dig
i et emne, som ligger i naturlig forlængelse af de tidligere semestre. I
kurserne arbejder du videre med de opløsningers strukturer, processer
og modellering.
VIDERE TIL KANDIDATUDDANNELSEN
Med en bacheloruddannelse i Kemiteknologi kan du læse videre på
civilingeniøruddannelsen i Chemistry (Kemi) (se side 17).
Jeg valgte at studere på AAU primært på grund af gruppearbejdet, da det er en meget tiltalende arbejdsform, der bliver anvendt på arbejdspladser. Det er en af de faktorer, som gør en AAU-ingeniør mere attraktiv.
At studere på AAU er fedt både fagligt og socialt. Undervisningen og projekterne er spændende, og det er én selv og gruppen, som bestemmer, hvilken retning projektet skal tage.
I tidligere projekter har jeg blandt andet arbejdet med fjernelse af salte fra biodieselaffald og med optimering af drikkevandsrenselse ved fjernelse af arsen.
Kemiteknologi er et fedt studium, da det giver en forståelse af hver-dagsting, og hvordan verden hænger sammen. Kristian B. KnudsenTidligere studerendepå Kemiteknologi
K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I
1 2
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K
På bacheloruddannelsen i Miljøvidenskab får du indgående viden
om de metoder, processer og teknologier, som anvendes inden
for miljøområdet. Du får mulighed for at arbejde med
miljø både i relation til byer, industri og landbrug samt
vandløb, søer og hav. Du lærer, hvordan man håndterer
en pludselig opstået forureningssituation som fx
forurening af badevand eller drikkevand.
LABORATORIEARBEJDE
På uddannelsen klædes du på til at udføre
eksperimentelt arbejde i laboratoriet og i
felten og til at bruge din teoretiske og ekspe-
rimentelle viden i arbejdet med samfunds-
mæssige miljøudfordringer.
1. SEMESTER
BYENS FORURENING ELLER
FELTBIOLOGI
På 1. semester kan du vælge enten at arbejde
med byens forurening eller feltbiologi. I kurserne
lærer du bl.a. om almen kemi og calculus. I
projektarbejdet integreres kursernes indhold. Alt
efter hvad du vælger, kan du enten arbejde med kilder
til urban forurening eller med undersøgelse og beskrivelse
af et afgrænset økosystem, som er påvirket af menneskets
adfærd.
2. SEMESTER
MILJØTEKNOLOGISKE SENSORER
2. semester handler om miljøteknologiske sensorer. I projektet arbejder
du med miljøteknologiske problemstillinger, hvor du fx kan beskæftige
dig med at påvise giftige stoffer med biosensorer. På dette semester
følger du kurser inden for biologi, algebra og videnskabsteori.
3. SEMESTER
EKSPERIMENTEL MILJØTEKNOLOGI
Miljøtekniske problemstillinger er omdrejningspunktet på 3. semester, og
i projektarbejdet kan du fx arbejde eksperimentelt med organismernes
samspil med det omgivende miljø. Semesteret byder på kurser i
afløbsteknik og hydraulik, mikrobiologi og kemi.
4. SEMESTER
MILJØVURDERING, ØKOLOGI ELLER KEMISK ANALYSE
4. semester byder på en række valgmuligheder. I projektet kan du vælge
at fordybe dig i enten miljøvurdering, økologi eller kemisk analyse.
Uanset dit valg af projektemne støttes dit projektarbejde op af kurser
inden for statistik, økologi og miljøvurdering.
M I L J Ø V I D E N S K A BB A C H E L O R U D D A N N E L S E N
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K
5. SEMESTER
VANDETS CYKLUS – INDVINDING OG AFLEDNING
5. semester er karakteriseret ved en høj grad af valgfrihed, og du har
mulighed for at vælge mellem kurser og projekttemaer inden for det
overordnede tema ”vandets cyklus”.
6. SEMESTER
BACHELORPROJEKT
På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt. I projektet fordyber du
dig i et emne, som ligger i naturlig forlængelse af de tidligere semestre.
Du følger desuden kurser inden for bl.a. regn- og spildevand og
procesmodellering.
VIDERE TIL KANDIDATUDDANNELSEN
Med en bacheloruddannelse i Miljøvidenskab kan du læse videre
på kandidatuddannelsen i Environmental Science (Miljøvidenskab).
(se side 18).
Jeg valgte at blive miljøingeniør, fordi jeg mener, verden har brug for mennesker, der kan tænke i bæredygtige løsninger inden for alt.
Som miljøingeniørstuderende foku-serer du ikke udelukkende på et lille emne, men får en bred viden om, hvordan menneskets aktiviteter påvirker naturen, og hvordan der kan rettes op på de skader, der er blevet forvoldt. Samtidig lærer man, hvordan vi kan anvende naturen på den mest optimale og bæredygtige måde, så der både tages hensyn til industrien og naturen.
Jeg syntes, at det er fedt, at studiet er bygget op om gruppearbejde, hvorved man lærer meget om sig selv, og om hvordan man får gruppearbejde til at fungere. Dette er en god kompetence at tage med videre efter studiet.
Mathilde Riddermann LaursenTidligere studerende på Miljøvidenskab
K E M I O G B I O T E K N O L O G I D I P L O M I N G E N I Ø R U D D A N N E L S E N
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K
K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I
1 4
Diplomingeniøruddannelsen i Kemi og Bioteknologi udbydes
med specialiseringerne i Miljøteknik, Kemi og Bioteknologi.
Specialiseringen i Miljøteknik følger bacheloruddannelsen
i Miljøvidenskabs 1.-5. semester. Specialiseringen i Kemi
følger bacheloruddannelsen i Kemiteknologis 1.-5. semester.
Specialiseringen i Bioteknologi følger bacheloruddannelsen i
Bioteknologis 1.-5. semester.
Uddannelsens 6.-7. semester, der er det afsluttende år på
diplomingeniøruddannelsen, foregår som en kombination af
kurser, et praktikophold i en virksomhed og et afgangsprojekt.
Langt de fleste vælger at skrive deres afgangsprojekt i
samarbejde med den virksomhed, hvori de har været i praktik.
K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I
1 5
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K
B I O L O G IC A N D . S C I E N T.
Kandidatuddannelsen i Biologi bygger videre på din viden fra
bacheloruddannelsen. Kandidatuddannelsen giver dig et indgående
kendskab til en række af de avancerede teknikker, der benyttes inden
for det biologiske felt i relation til miljø, naturbevaring, jordbrug, fiskeri
og medicin.
1. OG 2. SEMESTER
MOLEKYLÆRBIOLOGI, BIOTEKNOLOGI OG
NATURFORVALTNING
På uddannelsens første år får du et indgående kendskab til mange af de
nye avancerede teknikker, der i dag anvendes inden for molekylærbiologi,
bioteknologi og naturforvaltning. Der er valgfrie kurser i bioteknologiske
eller miljørelaterede fag, som giver dig en faglig profil, der kan understøtte
det speciale, som du skriver på det andet år af uddannelsen. I kurserne
lærer du bl.a. om proteinkemi, vandforurening og danske naturtyper.
I projektarbejdet integreres kursernes indhold, og du kan bl.a. skrive
projekter om molekylærbiologi, bioteknologi og naturforvaltning.
3. OG 4. SEMESTER
LANGT KANDIDATSPECIALE ELLER
INDIVIDUELT 3. SEMESTER
På uddannelsens andet år skriver du projekt inden for et selvvalgt emne.
Specialeprojektet kan deles i to individuelle projekter eller udføres som
ét langt projekt. Projektet laves typisk i tilknytning til et igangværende
forskningsprojekt på universitetet eller i samarbejde med et andet
universitet eller forskningsinstitution.
UDLANDS- OG VIRKSOMHEDSOPHOLD
Som studerende på kandidatuddannelsen i Biologi har du mulighed for
at komme på et relevant virksomheds- eller udlandsophold i forbindelse
med specialeprojektet. Der er også mulighed for at følge semestre
ved udenlandske universiteter forud for specialet i fx USA, Australien,
Tanzania eller England.
SIDEFAG I BIOLOGI
(EN DEL AF GYMNASIELÆRERUDDANNELSEN)
Du kan kombinere Biologiuddannelsen med andre uddannelser ved
Aalborg Universitet. Når du læser Biologi som sidefag, bliver du
introduceret til biologiens centrale fagområder – fx mikrobiologi,
biokemi, molekylærbiologi, genetik, plantebiologi, zoologi og økologi. Du
bliver også undervist i kemi, matematik, statistik og bioinformatik. Når
du afslutter din sidefagsuddannelse i Biologi, vil du blandt andet kunne
undervise i biologi på gymnasiet.
JOB OG KARRIERE
Med en uddannelse i Biologi kan du bl.a. undervise i biologi i gymnasiet.
Biologi kan kombineres med andre uddannelser, så du får præcis den
faglige undervisningsprofil, du ønsker.
Som biolog kan du også blive ansat hos miljømyndighederne i
stat og kommune, eller du kan blive miljørådgiver eller forsker på
undervisningsinstitutioner, i analyselaboratorier, offentlige myndigheder
og private virksomheder - eller noget helt andet.
En uddannelse i Biologi kan pga. sin
alsidighed åbne døre mange steder.
B I O T E C H N O L O G YC I V I L I N G E N I Ø R
ENGELSK-SPROGET
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K
K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I
1 6
På civilingeniøruddannelsen i Biotechnology (Bioteknologi)
arbejder du med livets byggesten - fx proteiner og DNA. I
løbet af uddannelsen lærer du om dyrkning af naturlige og
genmodificerede mikroorganismer og planter, om fremstilling
af proteiner og andre biologiske molekyler, og om hvordan
man anvender avancerede teknikker til karakterisering af både
gener, hele genomer og proteomer og specifikke proteiner og
deres virkemåde. Med udgangspunkt i denne viden bliver du i
stand til at udvikle nye teknikker og produkter på baggrund af
bakterier, svampe og planter.
Uddannelsen udbydes med en specialisering i Medical
Biotechnology (Medicinsk bioteknologi). På specialiseringen
arbejder du med udvikling af nye teknikker og præparater
til diagnostik og behandling inden for sundhedssektoren.
Specialiseringen klæder dig på til at arbejde med udvikling
og fremstilling af medicinske og farmakologiske produkter og
præparater med fokus på nye behandlingsformer baseret på
protein-, gen-, og celleterapi.
1. OG 2. SEMESTER
MOLEKYLÆRBIOLOGI OG PROTEINKEMI
Uddannelsens to første semestre har fokus på molekylærbiologi
og proteinkemi. Du følger bl.a. kurser inden for i mikrobiel
bioteknologi, proteinkemi og molekylærbiologi og bioinformatik.
I projektarbejdet integreres kursernes indhold, og du kan bl.a.
skrive projekt om emner som eksperimentiel molekylærbiologi
og proteinteknologi.
3. OG 4. SEMESTER
LANGT KANDIDATSPECIALE ELLER
INDIVIDUELT 3. SEMESTER
På uddannelsens andet år skriver du projekt inden for et
selvvalgt emne. Specialeprojektet udføres normalt som ét langt
projekt i tilknytning til et igangværende forskningsprojekt på
universitetet eller i samarbejde med et andet universitet eller
forskningsinstitution.
UDLANDS- OG VIRKSOMHEDSOPHOLD
På kandidatuddannelsens tredje semester har du mulighed
for at komme på et virksomhedsophold. Du kan også
vælge at tilbringe et semester på et universitet i udlandet.
Mange studerende samarbejder med andre universiteter
eller virksomheder i deres specialeprojekt og kombinerer
specialeprojektet med et udlandsophold. Studerende på
Biotechnology har fx lavet biosyntese af naturlige aromastoffer
ved Danisco, andre har arbejdet med udvikling af husstands-
biogasanlæg på Madagaskar gennem Danida.
JOB OG KARRIERE
Som bioteknologiingeniør vil du blandt andet kunne beskæftige
dig med udvikling og produktion baseret på mikrobielle og
enzymatiske processer i den bioteknologiske og farmaceutiske
industri. Du kan også arbejde med bioteknologisk analyse-
og produktionsmetoder eller varetage projektledelse og
undervisning. Du har også mulighed for at fortsætte på
universitetet som ph.d.- studerende.
Hvis du har specialiseret dig i Medical Biotechnology kan du fx
arbejde som forsker ved et sygehus eller som konsulent ved
Teknologisk Institut.
K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I
1 7
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K
C H E M I S T R YC I V I L I N G E N I Ø R
På civilingeniøruddannelsen i Chemistry (Kemi) beskæftiger du dig
med studiet af nye materialer, nye separationsmetoder og syntese af
nye stoffer, hvilke er metoder, som blandt andet bruges til anvendelse i
medikoteknik og i bygnings- og fødevareindustrien. Uddannelsen giver
dig et bredt fundament til at kunne løse relevante problemstillinger i
industrien.
1. SEMESTER
MATERIALETEKNOLOGI
På første semester arbejder du med fremstilling og bearbejdning af
materialer. Der er også fokus på udviklingen af fremtidens materialer
som fx stærke glasfibre til vindmøller og isoleringsmaterialer. Du
følger kurser i bl.a. materialekemi og kemiske undervisningsforsøg,
og i projektarbejdet kan du beskæftige dig med udvikling af stærkt
overfladeglas til smartphones.
2. SEMESTER
MAKROMOLEKYLÆR KEMI
På andet semester arbejder du med design og fremstilling af naturlige og
syntetiske polymerer til brug i fx medicinalindustrien. Du følger kurser i
bl.a. polymerkemi, supramolekylær kemi og kulhydratkemi.
3. OG 4. SEMESTER
LANGT KANDIDATSPECIALE ELLER
INDIVIDUELT 3. SEMESTER
På 3. og 4. semester fordyber du dig i dit afgangsprojekt, hvis tema
du har valgt i samarbejde med din vejleder. Projektet vil ofte foregå i
samarbejde med en virksomhed og giver dig mulighed for at fordybe dig i
en problemstilling fra den virkelige verden. Projektarbejdet kan deles i to
individuelle projekter men udføres normalt som ét langt afgangsprojekt.
UDLANDS- OG VIRKSOMHEDSOPHOLD
På kandidatuddannelsens tredje semester har du mulighed for at komme
på et virksomhedsophold, hvor du kan deltage i udviklingsprægede
arbejdsopgaver i samarbejde med virksomheden. Virksomhedsopholdet
kan foregå i Danmark eller udlandet. Du kan også vælge at tilbringe et
semester på et af de universiteter i udlandet, som AAU samarbejder med.
Studerende på Chemistry har bl.a. være i Australien, Tyskland, Japan
og USA.
JOB OG KARRIERE
En civilingeniøruddannelse i Chemistry giver dig en bred vifte af
jobmuligheder i både ind- og udland. Du vil blandt andet kunne få job i
den kemiske og farmaceutiske industri, hos offentlige myndigheder eller
i ingeniørvirksomheder. Har du en forsker gemt i maven, har du også
mulighed for at tage fat på en forskerkarriere som fx erhvervsforsker
eller ph.d.-studerende på universitetet. Dine arbejdsopgaver vil kunne
indeholde alt fra udvikling af nye materialer, offshore processer, udvikling
af katalysatorer til reduktion af luftforurening eller undervisning på
gymnasiet eller universitetet.
ENGELSK-SPROGET
K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I
1 8
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K
E N V I R O N M E N T A L S C I E N C EC A N D . T E C H .
På Cand.tech.-uddannelsen i Environmental Science (Miljøvidenskab)
lærer du at forstå og løse komplekse miljø- og klimaudfordringer på
både lokalt og globalt plan. På uddannelsen arbejder du i krydsfeltet
mellem biologi, miljø og teknologi, hvor biologi og kemi kombineres med
miljøplanlægning og forvaltning.
Uddannelsen klæder dig på til at arbejde anvend-
elsesorienteret med din biologiske viden. Du bliver
i stand til at analysere og konsekvensvurdere
miljø- og klima-problemer og til at træffe
ansvarlige beslutninger på baggrund af
dine analyser.
1. SEMESTER
MENNESKESKABTE
MILJØPÅVIRKNINGER
Første semester handler især om
menneskeskabte miljøpåvirkninger.
Gennem de tre kurser på semesteret får du
en række redskabsfag, som er nødvendige
for at kunne arbejde med menneskeskabte
miljøpåvirkninger og disses konsekvenser
for biologiske systemer og deres omgivelser.
Du kommer til at arbejde med klimapåvirkninger af
økosystemer og med hvordan, der kan tages højde for disse
i miljøplanlægning.
2. SEMESTER
ØKOSYSTEMANALYSE
På 2. semester er der fokus på økosystemer, og du beskæftiger dig
med akvatiske miljøer eller vandrensning. På dette semester har du
mulighed for at vælge imellem en række valgfag, hvilket betyder, at du
selv er med til at skabe den faglige profil, du ønsker som færdiguddannet
kandidat. Du kan vælge imellem kurser som økosystemmodellering,
miljøplanlægning, miljøforvaltning, habitatanalyse og menneskelige
påvirkninger af akvatiske systemer og naturressourceforvaltning.
3. OG 4. SEMESTER
LANGT KANDIDATSPECIALE ELLER
INDIVIDUELT 3. SEMESTER
På uddannelsens andet år skriver du projekt om et selvvalgt emne.
Projektarbejdet kan enten deles i to individuelle projekter eller udføres
som ét langt afgangsprojekt. Førstnævnte mulighed er ideel, hvis du
vil benytte muligheden for at tage på udlandsophold som en del af din
uddannelse. Projekter på andet studieår udføres typisk i tilknytning til
igangværende forskningsprojekter på universitetet eller i samarbejde
med eksterne virksomheder.
UDLANDS- OG VIRKSOMHEDSOPHOLD
På kandidatuddannelsens tredje semester har du
mulighed for at komme på et virksomhedsophold,
hvor du kan deltage i udviklingsprægede
arbejdsopgaver i samarbejde med virk-
somheden. Virksomhedsopholdet kan
foregå i Danmark eller udlandet. Du kan
også vælge at tilbringe et semester på et
af de universiteter i udlandet, som AAU
samarbejder med.
JOB OG KARRIERE
Som færd iguddannet kan du
f inde job inden for rådgivende
ingeniørvirksomheder, hos offentlige
forsyningsvirksomheder, i kommuner og
regioner eller som underviser. Du har også
mulighed for at blive selvstændig rådgiver eller
fortsætte inden for forskningsverdenen som ph.d.-
studerende i Danmark eller i udlandet.
Eksempler på arbejdsområder og virksomheder er:
• Offentlig forvaltning, fx i miljøafdelinger i kommuner og regioner samt
i ministerier
• Offentlig service, fx i vand- og spildevandsselskaber
• Rådgivende ingeniørfirmaer
• Godkendte teknologiske servicevirksomheder
• Forskning og undervisning, fx universiteter og ingeniørhøjskoler.
ENGELSK-SPROGET
Cand.tech.-titlen tildeles kan-
didater på naturvidenska-
belige uddannelses-
forløb. Uddannelsen
henvender sig til ba-
chelorer med en
naturvidenskabelig
baggrund, fx ba-
chelorer i Biologi.
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K
K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I
1 9
K E M I C A N D . S C I E N T.
Med en Cand.scient.-uddannelse
i Kemi går du i dybden med
avancerede fremstillings- og
analyseteknikker. Du kan være
med til at udvikle højteknologiske
polymerer til solceller, drug
delivery systemer til bedre og
målrettet virkning af medicinske
præparater eller nye keramiske
materialer, der bl.a. kan bidrage til
energibesparelser og kuldioxidreduktion.
1. SEMESTER
SYNTESE OG KARAKTERISERING AF MATERIALER
På første semester arbejder du med fremstilling og bearbejdning af
materialer. Der er også fokus på udvikling af fremtidens materialer
som fx stærke glasfibre til vindmøller og isoleringsmaterialer. Du følger
desuden kurser i bl.a. materialekemi og kemiske undervisningsforsøg.
2. SEMESTER
MAKROMOLEKYLÆR KEMI
På andet semester arbejder du med design og fremstilling
af naturlige og syntetiske polymerer til brug i fx
medicinalindustrien. Du følger bl.a. kurser i polymerkemi og
kulhydratkemi. I projektarbejdet kan du beskæftige dig med
emner som polymerer til solceller eller cyclodextriner til
kontrolleret afgivelse af medicin.
3. OG 4. SEMESTER
LANGT KANDIDATSPECIALE ELLER
INDIVIDUELT 3. SEMESTER
På 3. og 4. semester fordyber du dig i et
afgangsprojekt, hvis emne du har valgt i samarbejde
med din vejleder. Projektet vil ofte foregå i
samarbejde med en virksomhed, hvilket giver dig
mulighed for at fordybe dig i en problemstilling fra
den virkelige verden. Projektarbejdet kan enten deles
i to individuelle projekter eller udføres som et langt
afgangsprojekt. Førstnævnte mulighed er ideel, hvis du
vil benytte muligheden for at tage på udlandsophold eller
tage et ophold i en virksomhed som en del af din uddannelse.
UDLANDS- OG VIRKSOMHEDSOPHOLD
På kandidatuddannelsens tredje semester har du mulighed for at komme
på et virksomhedsophold og deltage i udviklingsprægede arbejdsopgaver
i samarbejde med en virksomhed. Virksomhedsopholdet kan foregå i
Danmark eller udlandet. Du kan også vælge at tilbringe et semester på
et af de universiteter i udlandet, som AAU samarbejder med.
JOB OG KARRIERE
Som kemiker kan du undervise på de gymnasiale uddannelser, men
du kan også arbejde i den kemiske industri, i medicinalindustrien eller
i olieindustrien. Du har også mulighed for at finde beskæftigelse i
fødevareindustrien, i et rådgivende ingeniørfirma eller i den offentlige
forvaltning. Eksempler på arbejdsopgaver er udvikling af nye materialer,
optimering af kemisk produktion eller tilsyn med kvalitet af fødevarer.
K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I
2 0
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K
K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I
2 0
K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I
2 1
P R O B L E M B A S E R E TL Æ R I N G O G T E A M W O R K
Aalborg Universitet er kendt for sin unikke problembaserede
undervisningsform, som også præger projektarbejdet. Det er en
arbejdsform, der er værdsat af såvel erhvervslivet som de studerende.
Det problemorienterede projektarbejde dækker over en studieform, hvor
du som studerende i stor udstrækning selv er med til at definere de
problemstillinger, du vil undersøge. Du får med andre ord ikke serveret
en færdig problemstilling, men du skal selv være med til at definere de
opgaver, som du synes, er interessant at løse. Helt frie hænder har du
dog ikke. På hvert semester er der en given, men ofte bred temaramme,
der skal sikre, at du som studerende opnår de nødvendige kompetencer.
TEAMWORK
De fleste studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grupper.
Det giver bl.a. mulighed for gennem samarbejde og arbejdsdeling at
udforske større og mere komplekse problemstillinger, end du ville kunne
klare alene. Desuden har gruppearbejdet en social funktion, som gør, at
du hurtigt lærer dine medstuderende at kende og føler dig hjemme på
universitetet. Det vil ind imellem kræve en ekstra indsats at arbejde i
en gruppe, fx når du skal overbevise dine medstuderende om, at din idé
er den rigtige, eller når I skal indgå et kompromis. Men gennem disse
erfaringer får du oparbejdet en vigtig kompetence i teamwork, som
både du og din kommende arbejdsplads vil få stor glæde af.
SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET
Aalborg Universitet har tradition for, at de studerende
samarbejder med private virksomheder og offentlige
institutioner i forbindelse med projektskrivningen. Du
får dermed mulighed for at høste erhvervserfaringer
og arbejde med problemer fra den ’virkelige verden’,
allerede inden du har færdiggjort dit studium.
Aalborg Universitet har gennem mange år opbygget
et tæt samarbejde med industrien, der betyder, at
projekter ofte skrives for og i samarbejde med
virksomheder.
DIN UNDERVISER FORSKER
På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret undervisning. Det
betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde, som
de underviser i. Du får derfor tilgang til den nyeste viden og engagerede
undervisere, der brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet
er derfor ikke kun hentet fra bøger men kan fx også være aktuelle artikler
fra tidsskrifter.
K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I
2 1
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K
K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I
2 2
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K
V I L D U V I D E M E R E ? S T U D I E G U I D E . A A U . D K
S T U D I E V E J L E D N I N G E N · B I O . S G @ S E S . A A U . D K
K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I
2 2
K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I
2 3
V I L D U V I D E M E R E ? F LY T V E R D E N . D K
S T U D I E V E J L E D N I N G E N · S T U D I E V E J L E D N I N G @ A A U . D K
A T L Æ S EI A A L B O R G
10 % af befolkningen i Aalborg er studerende, og
det sætter sit præg på byen. Byen har en bred vifte
af caféer, og der er et bredt spektrum af kulturelle
tilbud. Klassiske og eksperimenterende teatre,
hvor du virkelig kommer tæt på, og alternative
biografer er blot nogle af byens mange kulturelle
tilbud. Derudover er Aalborg en af Danmarks
mest markante sportsbyer, både for tilskuere og
udøvere.
Aalborg har Danmarks bedste studenterhus! Lidt
af en påstand, men ikke desto mindre er der meget,
der tyder på, at det er sandt. Med en beliggenhed
i centrum af Aalborg, en café med højt til loftet
og med et væld af koncerter med store navne er
Studenterhuset det perfekte sted, når studierne
skal glemmes for en stund.
BO GODT I AALBORG
Boligsituationen i Aalborg er bedre end i andre
store universitetsbyer. Både hvad angår udbuddet
af ledige lejligheder, kollegieværelser og ikke
mindst prisen. AKU-Aalborg (Anvisning af Kollegie-
og Ungdomsboliger i Aalborg) administrerer mere
end 4000 kollegie- og ungdomsboliger i Aalborg.
De kan hjælpe dig med at finde en bolig. Aalborg
Kommune har desuden en ”Tag-over-hovedet”-
garanti. Det betyder, at hvis du ikke selv, som ny
studerende, kan finde en bolig til studiestart, så
sørger Aalborg Kommune for en midlertidig bolig
til dig.
AKU-Aalborg
Fyrkildevej 7, 1. 1
9220 Aalborg Øst
Telefon: +45 99 31 42 98
K E M I , M I L J Ø O G B I O T E K N O L O G I
Vi l du v ide mere?
STUDIEGUIDE.AAU.DK
OPTAGELSE
Adgang til bacheloruddannelserne i Biologi, Bioteknologi, Kemi,
Kemiteknologi og Miljøvidenskab forudsætter opfyldelse af følgende krav
eller dokumentation af tilsvarende kvalifikationer:
• Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus
eller tilsvarende)
• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik A
For at blive optaget på bacheloruddannelserne i Bioteknologi,
Kemiteknologi og Miljøvidenskab skal du i din adgangsgivende eksamen
også opfylde ét af følgende sæt krav:
• Fysik B og Kemi B
• Fysik B og Bioteknologi A
• Geovidenskab A og Kemi B
For at blive optaget på bacheloruddannelsen i Biologi skal du i din
adgangsgivende eksamen også opfylde ét af følgende sæt krav:
• Fysik B og Kemi B
• Fysik B og Bioteknologi A
• Geovidenskab A og Kemi B
• Kemi B, Biologi A og Fysik C
For at blive optaget på bacheloruddannelsen i Kemi skal du i din
adgangsgivende eksamen også opfylde ét af følgende sæt krav:
• Fysik A og Kemi B
• Fysik A og Bioteknologi A
• Fysik B og Kemi A
Er du i tvivl, om du kan få direkte adgang til Biologi, Kemi, Miljøvidenskab
eller ingeniøruddannelserne i Kemi og Bioteknologi kan du besøge
adgangstjekker.aau.dk.
KARAKTERKRAV I MATEMATIK
BEMÆRK! Fra optaget 2019 vil der være krav om et gennemsnit på
minimum 4,0 i Matematik A.
ADGANGSBEGRÆNSNING
Bemærk at nogle af uddannelserne er adgangsbegrænsede. Du kan læse
mere om adgangsbegrænsning på den enkelte uddannelses beskrivelse
på studieguide.aau.dk.
ADGANGSKURSUS
Mangler du en adgangsgivende eksamen, eller har du ikke i forvejen
det rette niveau i et bestemt fag, så kan Aalborg Universitet hjælpe dig.
På AAUs Adgangskursus kan du på bare 1 år eller 1 ½ år få en
adgangseksamen til en ingeniøruddannelse. Har du allerede en
studenter-, htx-, hhx-, hf- eller GIF-eksamen, der ikke opfylder de
specifikke adgangskrav og/eller eventuelle karakterkrav, som kræves til
din foretrukne ingeniøruddannelse, kan du følge matematik, fysik, kemi,
dansk og/eller engelsk som Enkeltfagskursus.
Ønsker du hurtigt at opnormere dine fagniveauer, kan du følge vores
Turbokurser i matematik, fysik og kemi, som afholdes om sommeren.
KONTAKT
AAU Studievejledning
Den centrale Studievejledning kan give dig et overblik over mulighederne
på Aalborg Universitet, og besvare spørgsmål om blandt andet SU,
studieform, dispensation, optagelsesregler og bolig.
Telefon: 99 40 94 40
E-mail: [email protected]
Studiet egne vejledere
Studiets egne studievejledere kan vejlede om indholdet i uddannelserne,
studiemiljø, eksamensregler, dispensationer mv.
Email: [email protected]