Efterbehandling
rbehandlingafbetonDansk Betonforenings arbejdsgruppevedrørende efterbehandling af betonhar via udsendte spørgeskemaer søgtat få klarlagt. hvorledes man i og udenfor Danmark efterbehandler belan.
Af 110 udsendte skemaer er der modtaget ca. V3 besvarelser, hovedsagelig dækkende europæiske forhold vedefterbehandling af beton. Besvarelserne er fordelt med 25% fra henholdsvis cementproducenter og entreprenører og 50% fra forskning, undervisning og institutter.
Nr.1 .6. årgang. Februar 1989Udkommer 4 gange artigt i februar, maj,august og novemberDistribueret oplag 15. nov. 1988" 4461
DANSK BETON henvender sig li! alle,der har inleresse og behov lor al holdesig orienlere1 om den betonlekniske ogindustrielle udvikling i Danmark.
Bladet distribueres til alle de fire forenin·gers medlemmer og sendes derudovertil:
Ministerier, stal, amt og kommune.Tekniske forvaltninger. rådgivende inge·nlørerArkitekter, entreprenørerAnlægsgartnere, have' og landskabsarkitekterLæreanstalter og leknlske skoler.Større bygherrer. koordinationsudvalgvedr. statens bygninger.Botigselskaber mfl.
Udgivere:Dansk Beton IndustriforeningNiels W. Gades Alle 26,7000 Fredericia, til. 05 92 33 11Dansk Beton Induslrilorening er arbejds·giver· og brancheorganisation for beton·industrien I Danmark med el medlemstalpå 130 .... irksomheder.Medlems....irksomhedernes produktud·valg omlatter alt inden for beton til af·løbssystemer og overfladebelægninger.bygningselementer al såvel letbetonsom lungbelon samt færdigblandet beIon.Den totale medlemsomsætning udgjordeca. 1,7 mia. kr. i 1986
46 DANSK BETON. nr. 1, 1989
Besvarelserne er behandlet med henblik på at skabe overblik over nationale regler og metoder for efterbehandling at belon. Materialet indeholder enopsummering. hvoraf de hyppigst foreskrevne efterbehandlingsmetoderog regler kan ses.Materialet indeholder oplysninger omigangværende initiativer, »Stat8 afartu·rapporter yngre end 5 år samtevt. litteraturhenvisninger om efterbe·handiing af beton.Bearbejdningen at de indkomne besvarelser foreligger som en rapport i
.~Betonelement-ForenlngenNørre Voldgade 106.1358 København K. lIf. 01 1388 01Betonelement·Foreningen er brancheor·ganisation lor belonelementindustrien iDanmark.Dens medlemskreds omlatter 24 fabrik·ker med en årsomsætning (1987 på ca.1.5 mia. kroner. dækkende 90-95% alden samlede produktion af bærendetungbetonelementer i tandet
Dansk BetontOf'enlngVester Farimagsgade 29,1606 København V. tlf. 01 156565Dansk Belonlorening, der har 1594 med·lemmer, er en teknisk laglig gruppe un°der Dansk Ingeniørforening. Dens lormåler al øge og sprede kendskabet til beotons egenskaber, fremstilling og anven·delse.Dansk Betonforenings virke er mangesi·digt. Foruden kongresser, foredrag ogstudiekredse arrangerer Betonforeningen ekskursioner og stUdierejser samtudgiver publikationer.
Dansk FabrlkSbe1onforenlngNørre Voldgade 106.1358 København K.TItOl13B801 -Dansk Fabriksbetonforening er bran·cheorganisation for fabriksbetonproduklianen i Danmark.Dens formål er at varetage medlemmer·nes lælles erhvervsfaglige ;nleresser.Foreningens medlemskreds omfalter 19medlemsvirksomheder med 67 produkllionssteder.Medlemsvirksomhedernes samlede produktion udgør ca. 80% al landets lorbrug af færdigblandet beton.
Dansk Betonforening. Kopi kan afinteresserede rekvireres ved indsen·delse af frankeret svarkuvert (porto kr.11.-) til Dansk Belonforening. VeslerFarimagsgade 29, 1606 København V.I løbet af forårel 1989 udkommer enCTO-Betonteknik om emnet efterbehandling af beton. oplysninger fra besvarelserne indgår i publikationen.
Per Fogh Jensen
Redaktion:SE Kaarsholm (ansvarShavende)
Redaktionens adresse:Niels W. Gade's Alle 267000 Fredericia, 111. 05923311
Redaktionsudvalg:F. Brink Laursen,Betonelement-ForeningenChr. Justesen,Dansk BetonforeningJohs. Rasmussen.Dansk Beton IndustriforeningAksel Nielsen,Dansk FabriksbetonloreningRedaktionen slutter 30 dage lør bladetudkommer.
Lay-out og annoncør.Promotor Reklamebureau ApSVesterbrogade 4. 7000 Fredericia.til. 0592 1000Indleverings1rist:Annoncer, (pos. film). skal være ekspedifionen i hænde senest den 20_ for opta·gelse i den følgende måneds nummer,
Abonnementspris:Indland kr. 130.00 + moms pr. år lor 4numreUdland kr. 165.00 pr, år lor 4 numreløssalg kr. 40.00 + moms.
Tryk:Elbo Grafiske Hus AJS, FredericiaDistribueret oplag 15. nov. 1988: 4461Elterlryk lilladt med tydelig kildeangivelse.ISSN NR. 0109·758X
J.nr. THR/HSØ/SD16. 22da1o 14.03.1989 Dansk Betonforening
Efterbehandling af beton - regler i andre lande
Baggrund
Dansk Betonforening nedsatte i 1986 en arbejdsgruppe vedrørende"Efterbehandling af beton". Arbejdsgruppens kommissorium omfattede bl.a. at skaffe sig et overblik over, hvilke regler og principper man arbejder efter i andre lande.
Spørgeskema
Arbejdsgruppen udarbejdede til dette formål et spørgeskema, jf.bilag 1, som blev udvendt til i alt 110 modtagere fordelt på følgende grupper:
Gruppe
1 cementproducenter
2 Forskning, undervisning samt institutter
3 Organisationer for entreprenører etc.Organisationer for færdigblandet beton, betonelementproduktion etc.
Med den valgte opbygning af skemaet søges følgende belyst for derespektive lande:
- hvilke prøvernetoder anvendes for forseglingsmidler
hvilke principper for efterbehandling benyttes for frisk oghærdnende beton
- hvilke regler/normer findes for efterbehandling
- igangværende projekter vedrørende emnet
- nyere litteratur/rapporter om emnet
Besvarelser
Gruppen har modtaget i alt 32 besvarelser og de indkomne svarfordeler sig på grupperne som følger:
1: 7 svar2: 16 svar3: 9 svar
.. /2Teknisk Iaglig gruppeunderDansk Ingeniørforening
Danak BetonforeningDanl.h eonerete AssociationIngeniørhusetVester Farimagsgade 291606 Kebenha.n V
Telefon01 156565
Teletlx01 9371 71
TelegramDiflngenler
Giro9025685
- 2 -
De 32 svar repræsenterer 16 nationaliteter, jf. bilag 2.
Princippet, der er anvendt ved behandling af de modtagne svar,tilsigter at få fremhævet de nationale forhold vedrørende efterbehandling, samt at få resumeret eventuelle fælles regler. Resumei skemaform er vedlagt som bilag 3. I det følgende er der en belysning af emnet på baggrund af de modtagne svar.
Oplysninger om igangværende projekter eller nyere litteratur omemnet findes bagerst i redegørelsen.
Regler i andre lande
I alle de forespurgte lande findes regler og forskrifter for efterbehandling af beton, jf. nedenstående skema.
A B CH D DDR DK F GB I J N NL S SF TC
Regler,forskrifter x x x x x x x x x x x x x x x
Metoder:
Plastfolie x x x x x x x x x x x x x x
vintermåtter x x x x x
Vanding x x x x x x x x x x x x x (x)
Forseglings- x x x x x x x x x (x) x (x) x x (x)midler
Vådt hessianel. lign. x x x x (x) x x x
Krav omvarighed x x (x) x x x x x (x) x x x x x x
Krav omeffektivitet x x x x x x x x x x
Prøvnings-metoder x x x x x x x x (x) x (x) x
Skema l. Oversigt over regler/forskrifter/metoder i de enkelte lande
Reglerne gælder dog ikke ubetinget for al betonbyggeri, men kanvære knyttet til specielle områder, som f.eks. vejbygning, brobygning o.l. Andre lande har forskellige krav og regler forf.eks. boligbyggeri og anlægsbyggeri. Skemaet gælder derfor ikkefor betonbyggeri generelt.
Der er udarbejdet resumeer for hvert land, og disse vil kunnerekvireres hos DBF, eller ved henvendelse til cto.
., /3
- 3 -
r flere europæiske lande er det imidlertid, ifølge arbejdsgruppens oplysninger, et område, hvor man indenfor det almindeligebetonbyggeri kan forvente stramninger i de kommende år. på anlægsområdet har man som nævnt allerede krav i hovedparten af deforespurgte lande.
Udviklingen kommer sandsynligvis til at ligne udviklingen i Danmark, hvor man i en årrække har haft ret specifikke krav indenfor de større anlægsområder (Vejdirektoratet, DSB m.fl.). Danmarker således med Basisbetonbeskrivelsen (BBB) længere fremme i udviklingen end de fleste europæiske lande.
r Danmark trådte BasisBetonBeskrivelsen i kraft i 1987 og giverdermed generelle retningslinier for betonkonstruktioner tilstatslig og statsstøttet boligbyggeri. BBB forventes i høj gradogså at blive anvendt indenfor det private byggeri.
Der anvendes stort set de samme metoder og materialer til fugttabsbeskyttelse i de respektive lande, men der er dog forskellefor så vidt angår varigheden af efterbehandlingen.
r Danmark fastlægger man varighedskravet ud fra v/c-tallet og denmiljøklasse, som betonen skal fungere i. r flere lande er varighedskravet baseret på en kombination af v/c-tal, cementtype samtde klimatiske forhold, som betonen skal udstøbes og hærdne under.
Nedenstående skema giver en oversigt over, hvilke parametre, derfastlægger varighedskravet i nogle lande.
Parametre Danmark England Tyskland Frankrig
v/c-tal X X
Cementtype X X X
Puzzolaner * X
Klimaforholdunder udførelsen X X X
Miljøklasser X(brugsperioden)
* Krav hertil indgår for visse lande indirekte under cementtyper.
Skema 2. Oversigt over de parametre, som fastlægger varighedenaf efterbehandlingen.
Reglerne i Tyskland og Frankrig er endvidere overført til enrække af de mindre europæiske lande (med mindre modifikationer).
Cementtypen synes som hovedregel at indgå som parameter. Dettesynes også at være hensigtsmæssigt, da hærdningsforløbet i højgrad er afhængig af cementtypen samt tilstedeværelsen af puzzolaner.
•• /4
•
- 4 -
De klimatiske forhold under udstøbning og hærdning er naturligvisogså af den allerstørste betydning og indgår derfor også som parameter. Rent praktisk vil det nok være vanskeligt at fastlæggeen klassificering, som både er tilstrækkelig nuanceret og tilstrækkelig operationel.
I visse lande relateres varigheden på visse områder direkte tilen opnået trykstyrke f.eks. 20 MN/m' (England), medens man i andre lande (Sverige, Finland) kræver efterbehandlingen bibeholdttil, der er opnået 45% eller 60% af den krævede karakteristisketrykstyrke.
Den foreløbige EN-norm, ENV 206, som forventes at blive et fælleseuropæisk normgrundlag, afspejler i nogen grad reglerne i de lande, som i forvejen har krav til efterbehandling. For de øvrigelande vil det medføre en betydelig stramning af kravene.
Den følgende omtale af ENV 206 bygger på udkastet til ENV 206Version 17 af april 1988.
ENV 206 foreskriver, at efterbehandlingen iværksættes så "hurtigtsom muligt". Denne formulering er ikke entydig, idet det muligevil bero på et subjektivt skøn.
Under vanskelige forhold vil BBB's krav imidlertid kunne medførepraktiske problemer med at opfylde kravene.
En "blød" formulering, men med angivelse af vejledende tidspunkter for iværksættelse af efterbehandlingen, vil måske i højeregrad kunne tilgodese såvel betonkvaliteten som entreprenørens ønsker om en hensigtsmæssig arbejdsproces.
ENV 206 omtaler i øvrigt de samme efterbehandlingsmetoder, somkendes i Danmark, og med hensyn til varigheden er kravene anførti skema 3. Alternativt kan varigheden dog baseres på en vurderingaf modenhed og hydratiseringsgrad i den aktuelle situation, ellersom det er formuleret "in accordance with local requirements".Der er altså åbnet mulighed for fortsat at benytte de nationalekrav. Skema 3 gælder for anvendelser svarende til moderat miljøklasse, og der er for aggressiv miljøklasse blot anført, at tiderne skal øges "betydeligt".
Der er i skema 3 indført en parameter, som beskriver betonensstyrkeudvikling som værende hurtig, middel eller langsom. Denneparameter afhænger af v/c-forholdet og cementtypen, jf. skema 4.BBB tager som nævnt alene hensyn til v/c-forholdet. Herudover erder i ENV 206 indført en klassificering af klimaforholdene underudførelsen. Denne inddeling sker med hensyntagen til vind, luftfugtighed og sol forhold.
BBB tager som nævnt ikke højde for disse forhold med hensyn tilefterbehandlingens varighed, men gør det derimod i nogen grad medhensyn til iværksættelsestidspunktet for efterbehandlingen.
Modenhed indgår ikke direkte i skema 3, idet der i stedet ervalgt at benytte betontemperaturen som parameter.
.. /5
- 5 -
De i parantes anførte modenhedstimer er ikke indeholdt i EN 206,men er alene anført til orientering. En af årsagerne til, at modenhedsbegrebet ikke er indført i skema 3, er sandsynligvis, atman benytter forskellige modenhedsfunktioner i de respektive lande. Dette kommer bl.a. til udtryk i skema 3 ved at kravene i"danske" modenhedstimer afhænger af temperaturen.
Betons styrkeudvikling
Hurtig Middel Langsom
Betonens mid-Klima- deltempe- 5 10 15 5 10 15 5 10 15forhold raturunder hærd-ningen
Ingen direkte sol,relativ luftfug- 2 2 1 3 3 2 3 3 2tighed mindst 80% (14) (24) (18) (21) (36) (36) (21) (36) (36)
Middel sol ellermiddel vind eller 4 3 2 6 4 3 8 5 4mindst 50% relativluftfugtighed (28) (36) (36) (42 ) (48 ) (54) (56) (60) (72)
Stærk sol ellerkraftig vind eller 4 3 2 8 6 5 10 8 5højst 50% relativluftfugtighed (28) (36) (36) (56) (72) (90) (70) (96) (90)
Skema 3. Krav til varighed af udtørringsbeskyttelse i døgn ihenhold til forslag til ENV 206, version 17, april1988. De i parantes anførte tal er de tilsvarende "danske" modenhedstimer.
Betonens v/c-forhold Cementtypestyrkeudvikling
Hurtig < 0,5 CEI 42.5 R
0,5 - 0,6 CEI 42.5 RMiddel
< 0,5 CEI 42.5; CEII 32.5 RCEII - IV 42.5 R
Langsom Alle andre tilfælde
Skema 4. Fastlæggelse af betonens styrkeudvikling ifølge forslaget til EN 206, version fra marts 1987. Cementbetegnelserne refererer til EN-norm EN 197, version fra marts1987. Rapid-Cement, standard-Cement, Lavalkali Sulfatbestandig Cement samt Hvid Portland-Cement er alle typeCEI 42.5 R.
" /6
- 6 -
ENV 206 og Basisbetonbeskrivelsens krav samt de krav, man i øvrigt møder i forbindelse med efterbehandling, afspejler bestræbelser på at formulere operationelle krav indenfor et område, somer meget kompliceret. Der vil altid kunne fremhæves uheldige eksempler eller fremføres synspunkter imod den valgte udformning afkravene og de respektive kravværdier.
Det er imidlertid væsentligt at erkende, at efterbehandlingen eren meget vigtig delproces i det at fremstille betonkonstruktioneraf høj kvalitet. Som sådan er det også et område, hvor det ervigtigt, at der formuleres krav, som er rimeligt entydige og ioverensstemmelse med den teoretiske side og de praktiske muligheder.
Det er arbejdsgruppens helt klare indtryk, at man i langt de fleste lande er bevidste herom, men der er store forskelle på, ihvilken udstrækning intentionerne er ført ud i praksis.
Forseglingsmidler
Forseglingsmidler er sædvanligvis den form for efterbehandling,som giver anledning til flest spørgsmål, da tætheden og ensartetheden af den dannede membran er afgørende for effektiviteten.
I forbindelse med forseglingsmidler stilles der krav til effektiviteten i næsten alle de forespurgte lande. Prøvningsmetoderne,som anføres i denne forbindelse, er enten ASTM, C156 eller metoder afledt af denne (f.eks. TI-B 31). Der er dog betydelige forskelle på de klimatiske forhold prøvningen foretages under samtvarigheden af prøvningen, hvilket i høj grad vil influere på resultatet. Effektiviteten ved de forskellige metoder er derfor ikke umiddelbart sammenlignelig.
I Frankrig og Belgien omfatter prøvningen tillige infrarød bestråling af den behandlede overflade.
Effektivitetskravet ligger i øvrigt fra 75% til 90% alt efter anvendelsesområdet.
Der forekommer endvidere krav til helt andre egenskaber end effektiviteten, f.eks. stilles der i nogle lande krav til anvendelsestemperatur, opløsningsmidler, skridsikkerhed, tørretid, lagringsstabilitet, nedbrydningstid m.v.
ASTM, C309 samt Technische Lieferbeddingungen fur flussige Beton-Nachbehandlungsmittel, 1974, behandler bl.a. disse egenskaber.
Igangværende projekter - henvisninger
Der er i de modtagne besvarelser kun få henvisninger til igangværende projekter, som beskæftiger sig direkte med emnet efterbehandling.
Der er derimod en del henvisninger til institutter og personer,som beskæftiger sig eller har beskæftiget sig med efterbehandlingi forbindelse med andre projektemner.
.. /7
- 7 -
Der er i denne forbindelse en del henvisninger til litteratur,som beskæftiger sog med efterbehandling. Litteraturlisten omfatter endvidere relevant dansk litteratur, samt litteraturlister udarbejdet i forbindelse med eksamensprojekter, som er affødt afDBF's projekt-ide-katalog.
Bilag l
SPØRGESKEMA
l. Hvilke nationale/internationale prøvemetoder foreskrives iforbindelse med prøvning af curingmembraners egenskaber, oghvilke krav stilles til disse egenskaber (f.eks. evnen tilat hindre vandfordampning, indhold af organiske opløsningsmidler)?
a) Prøvemetoder(r):
b) Egenskab:
c) Krav:
2. Hvilke typer efterbehandling foreskrives hovedsagelig forfrisk og hærdnende beton?
Efter Efterudstøbning afformning
a) Tildækning med plastfolier O O
b) Påføring (sprøjtning) af O Omembraner
c) Andre O O
d) Ingen O O
Er der krav til, hvor hurtigt efterbehandlingen skal foretages og/eller, hvor længe den skal bibeholdes?
e)
3. Har De andre regler, som på anden vis tager højde for atopnå en god efterbehandling af en betonoverflade?
a)
JA
ONEJ
O
Anfør venligst metoder:
b)
" /2
Spørgeskema
4. Er De bekendt med igangværende initiativer med henblik påen klarlægning af området efterbehandling af beton?
2.
a}
JA
DNEJ
D
Angiv venligst, hvilke initiativer + evt. kontaktpersoneller gruppe/organisation:
b}
5. Er De bekendt med en national eller international "state ofthe art"-rapport vedrørende efterbehandling af beton udarbejdet indenfor de sidste 5 år?
a}
JA
DNEJ
D
Angiv venligst kilde:
b}
Besvarelsesfordeling efter nationalitet:
Østrig (A): 2Belgien (B): l
Schweiz (CH): 5v. Tyskland (D): 4
ø. Tyskland (DDR): 1Danmark (DK): l
Frankrig (F): 3England (GB): 4
Grækenland (GR): 1Italien (I): 1
Japan (J): lNorge (N): 3
Holland (NL): lSverige (S): 3
Finland (SF): lTjekkoslovakiet (TC): l
Bilag 2
Side 1
I I I/InstitutionI 1 BESVARELSE AF SPØRGSMAL, JVF. SPØRGESKEMA I BILAG 1 IIOrganfsation I I I I i i I l i I I I II [Henv;sningl/Gruppe 1 la I lb I 1e 1 2. I 2b I 2e I 2d I 2e I 3. I 3b 1 4. I 5. 1
I I I I 1 I I I I I I I I 1ICERIHL - eementprod. I JA I SPÆRRE- I INFRARIIO 1 JA I JA IBILAG I - I BILAG I NEJ I BILAG 1 NEJ I 1
I Fr.nkriB [1]11 I I VIRKNING I TESTMETOllE 1 ~A I ~A I I I I I I I II I I I I', I I', I I I I II NATIONAL TECHNICAL I JA I I 1 I JA I JA I I STRAKS, I NEJ I I NEJ I 1
IUNIVERSITY OF ATHENS 1 (-ASTM) , I I I I , I I I OP-7-14 I I I I IIGrakenland [21/2 I I I 1 I I I I OØGN I I I I II I I I I I I I I I I I I I'INSTITUT fQl BAU- I JA 'SPÆRREVIR. I MIDDEL AF I JA I JA I JA I I STRAKS I NEJ I I NEJ I IIFORSHUNG,MCHEN IVEJANVISN.1 NEDBRYDN. I 1-3-7DØGH 1 I I I I I I I 0,5-2,5 1 I I I II Tyskland [31/2 1 I KLÆBENDE I S ~ 75% I I I I , DØGN I I I I II I I I I I I I I I I I I II FABRIKSBETON, 1 I I I I I I I MPA -> NEJ I I JA I JA
IKONTORET , KJELsAS I I I I I , , I 3 DØGN I 1 IINOrge [41/3 I I I 1 I I N6 3420-> I f k~7OX I I 1
I I I I I I I , , e I I IIDEUTSCNER BETON-VEREIN I JA 'SPÆRREVIR. I MIDDEL AF JA I JA I JA I I STRAKS NEJ' DBV NC 1 JA I JA
IE.V., WIESBADEN I I NEDBRYDN. , 1-3-7 DØGN I I I I I I '0,5-2,5 I 112, 19841 1
ITyskland [51/3 IVEJANVISN.' KLÆBENDE I S ~ 75% I I I 'DØGN I I 1
, 1 , I I I 'I I 1 IITRANSPORT AND ROAD I JA CLAUSEI SPÆRRE- I I JA I JA I I STRAKS NEJ I 1 JA IIRESEARCH LABORATORY [61/2 I 1032' VIRKNING I S > 90% I I I I 0,5 DØGN I I I'England 1 I I I I 'I I I II I I , I I I I I I 1 IIC & CA 1 JA CLAUSEI SPÆRRE- I S ~ JA I JA I JA I , BS 8110 I JA I VEJLEDNINGI JA 1
I 1 1032 I VIRKNING I ~A I ~A I ~A I I TAB.6.5 I I 15-20-30 I IIEngland m/1 1 I I 75% e1.90% I I I I TID-CEM 1 IMP. 1 II I I I I I I I 1 I 1 I IIfORSCHUNGSI NSTI TUT DES I JA I SPÆRRE - I 70% - 85% JA I JA' I I I NEJ I I JA 1 JA IIVEREIN DER IlsTERREICHEN I I VIRKNING I (RVS 11064 ~A I ~A I I I I I I I I'ZEMENTFABRIKANTEN [8l/1 I I I Il 1985) I I 'I 1 I I I I ~
'IstriB I I I I' I I I I I 1 I ::, I I I ! I l I I I I I , ØJ
w
I I I
I Institution! 1 BESVARELSE AF SPØRGSMlL, JVF. SPØRGESKEMA I BILAG l 1IOrganisation I I I I I i I I 'I I I II [HenvisningliGruppe 1 la I Ib I le 1 2a I 2b I 2c I 2d I 2e I 3a I 3b I 4a I 5a II 1 I I I I I I I I I I I 1IHEIDELBERGER ZEMENT 1 JA I SPÆRREVIR .1 1-3-7 DØGN I JA I JA I jA I I STRAKS I NEJ I I JA I 1I I I NEDBRYDN. I 1 / I / I / I I 0,5-2,5 I I I I IITyskland [91/1 IVEJANVISN.1 "KLÆBE" I S ~ 75% 1 I I , I DØGN I I 1 I II 1 I I 1 I I I I I I I I I'"NATIONAL FORSKNINGS I JA I SPÆRRE- I INFRARØD I I JA IVADE I I STRAKS 1JA I TOTALVAND 1 JA I JA
I INSTITUT" 1 I VIRKNING I TESTMETODE 1 ~A I I ISTÆRKE I I OP TIL I I + FORDAMP .1 IIBelglen [10]/2 1 I I SOM [lJ 1 livANDOli I nTlMER 1 I I I
I I I I I I I \ \ I \ I I I/!TALCEMENTI, BERGAMO JA I SPÆRRE- I 0,55 KG/M' 1 JA I JA IVADE I I 7 1 JA I ACI 308 1 NEJ I
I UNI I VIRKNING I UNI-S567, 1 I I / ISÆKKE I I 7 DØGN I I ASTM C309 1 IIlt.lien [11]/1 8656 I I 68,69,60 1 livANDOlI I I I ASTM C171 I I
I I I I I I I I 1 I I I 1IING. VIT~ZLAN ZALSKY JA I SPÆRRE- I SPÆRREKOEF +1 I JA I I I I JA I BELÆGNING 1 JA I
I CSN 73 I VIRKNING I MILJØ + I I / I I I 1 I REGLER I IITjekkoslovakiet [12]/2 I I NOLO 1 I I I I I I I II I I 1 I I I I I I I I IIHOCHSCHULE FOR VERKEHRSVESEN JA I SPÆRRE- I S ~ 75% I I JA I I I STRAKS 1JA 'VADE I JA I JA II"FRIEDRICH LIST" DRESDEN I VIRKNING I 1-3-7 DØGN 1 I I I I I I I SÆKKE 1 I I,tsttyskl.nd [13]/2 I I MIDDELVÆR. 1 I I I I I I I I 1I 1 I I I I I I I I I I I IITFB, (SVEJTSISK CtO) I I I 1 JA I I I JA I STRAKS 1 JA I VSS-SNV 1 NEJ I JA 1I 1 I I 1VA'D-I I I L60-1 FORSK. I I I 640-641 1 I IISchwelz [14]/1 1 I liRET I I I RET I 2 DØGN I I BETONBELÆ GI I II I I I I I I I I I I I I 1ISVENSKA FABRIKSBETON- 1 INGEN I INGEN I INGEN I JA I JA I JA I I BBK 79 I NEJ I I JA I 1I FORENINGEN 1 I I 1 I I ~A I ~A I ~A I f ~45% 1 I 1 I 1ISverlge [15]/3 1 I I 1 I I I I c~kr.v 1 I 1 I II I ! I l! I I' l! l! ,
Side 2
l I -~
I InstItution/ I BESVARelSE AF SP0RGSMAL, JVF. SP0RGESKEMA I BILAG 1 IIOrgani.ation l I I I i I I i I I i If IHenvisnlngllGruppe I la I Ib I Ic 2a I 2b I 2c I 2d I 2e I 3a I 3b I 4a I 5a II I I I I I I I I I I I IICEMENTA I INGEN I INGEN I INGEN I I I I SOMI~6] I NEJ I • I JA I I
I I I I I f I ~A I OP 5 C I I I I IIsverlge [16l11 I I f I f I I GR.0.5 I I I I II I I I I I I I I I I I II"HOLOERBANK" (oTI) I ASTM I SPÆRRE- I VARIERER JA 1 JA I I I STRAKS I JA 1 HENVIS- I JA I JA II I (309) I VIRKNING I (~A) I (~A) I I I 1-10 00 I I NING!!! I I IISchweiz [1n/2 I JA 1 , f IAFHÆNG.AF KONSTRUKT. I I I I II I I I I I I I I I I I I I
i~~~~~~~:~~T l"TY~: l ~~~R~VIRK l ~-~'~~:~: l JA/ i i l :NEJ l : NEJ l :IHolland [18l12 I METODE" I NEOBRYON. I I f I I I I I I II I I I I I I I I I I I IIDEPARTMENT OF I BS 00147 1 SPÆRREVIR. I s, 90% JA I JA IVAN- I I 616 I JA I CLAUSE JA I JA I'TRANSPORT I ASTM 156 I • CLAUSE I PR0VEMET.o ~A I ~A fDING I f BS 8110 I I 1027. I IIEngland [19]/2 lAU BO 33/31 1032 I s, 90% lif 1 1985 I I 1032 I II I I 1 1 I I I I 1 I IILABORATORIE CENTRAL DES I JA I SPÆRRE- I S, 85-90% JA I JA I I I STRAKS I JA l? NEJ I I
IPONT ET CHAUSSEES I NATIONAL 1 VIRKNING I I ~A I I '(TYK. I I I II Frankrig [20]/2 I I 1 I 1 I I DYBDE?] I I I II I I I I I I I I I I I I:~:~:~u~KS RESEARCH : B0J~:RØv.1 :~~:;:ÆK- i ~~~I~:OXAF l l JA :/~~~A: : :~~- : NEJ l NEJ::
IEngland [21]12 I I I I f I vID I 1 1 D0GN I I I II I I I I I I I I I I I I IINORCEM CEMENT A/S I JA ASTM I SPÆRRE- I S, I I 1 I I NS 3420 I NEJ 1 I JA I JA II IC156, C3091 VIRKNING I 0,55 KG/m' I 1 I 1 I 3 DØGN I f I I IINorge [22]/1 IBS83/147981 I T-72 TIMER I I f I I F k,7OX I I I I II I I I I I I I ,c I I I I IIVSTB o (FÆRDIGBETON) I f I I 1 I I I INGEN I NEJ I I NEJ I II I I I I I I I 'KRAV I I I I II [23]/3 I I I I' I 1 I VEJLEDN I I I I I, I I I I I ! ! t l!,! I I I
Side 3
I I I
IJnstltutionl I BESVARELSE AF SPØRGSMlL, JVF. SPØRGESKEMA I BILAG l IjOrganisation I I I I I I I i i I II IHenvlsnlngJ/Gruppe I la I Ib I le I 2a 2b I 2e I 2d I 2e I 3a I 3b 4. I 5. II I I I I I I I I I I IICOHCRET ASSOCIATlOH I I . I I JA JA I JA I JA I I JA I f ~ ~ 60% JA I I
1 1 IleIOF FINLANO I I I I I I I I I + -KRAV I IIFinland 124J/2 I I I I I I I I I I II I I I I I I I I I I IISTATENS VEGVÆSEN I I I I JA JA I JA I I I NEJ I ANVISNINGI NEJ I IIVEGD l REKTORATET I I I I ~A ~A I ~A I I I I VEJLEDNING I IINorge [25]/2 I NS 3471= Generelt om I I I 1 I I I I II I I I I I I I " I I I I IIBRITlSH READY MIXED I BSI I I I I I I I I JA I BS 8110 I JA I JA IICOHCRETE ASSOCIATlOH [26J/3 I UDKAST I I I I I I I I I VEJLEDNING I I IEngl.nd 1 I I I I I I I I I I I II I I I I I I I I I I I I IISIA-SCHIlEIZ INGENIEUR & I I I JA I JA I I I I NEJ I I NEJ I IIARCHITEKT VEREIN [27J/3 I I I I I I I I I I I ISchweiz I I I I I I I I I I I II I I I I I I I I I I I II SOCIETE SUISSE DES I I I I JA I I I I NEJ I NEJ IIENTREPRENEURS , Sehwe i z [28]/3 I I I I I I I I I II I I I I I I I I I I II<BAM) BUNDESANSTALT I JA I SPÆRREVIRK I 1-3-7 DØGN JA I JA I I I DIN1045 NEJ I JA I JA II FOR I VEJ I NEDBRYDN. I S ~ 75% ~A 1 ~A I I I AFS. 10, I I IIMATER IALPROFUNG I ANVISNING I KLÆBE I I I I I 11,12 + I I I/Tyskl.nd [29]/2 I I I I I I I VEJLEON I I II I I I I I I I I I IICHALMERS TEKNISKA I NEJ I I ASTM I I JA I I TIL JA I FROST JA I JA II HØGSKOLA I ASTM I I C309- 1 I ~A I I f ~ I BESKYT. I IISverlge [30J/2 I C156-65 I I I IVANDING I 4§~ I I I1 I I I I I I i I I I I IISETRA IFrankrlg [31]/3 I I I I I I I I I I I II I I I I I I I I I I I II BUNDESINNUNG DES I JA I SPÆRRE- I S ~ 75-85% I JA I JA I I JA 1 3 DØGN NEJ I I JA I JA IIBAUGEIlERBE I RVS I VIRKNING I I 1 I ~A I I ~A I O NORM I I I IITyskland [32]/2 1'1.064,11 I I I I I I I B4200 I I I II I I I I I / I I DEL 10 I I I II I I I l! I iII I I I
Side 4
Bilag 4
IGANGVÆRENDE PROJEKTER/KONTAKTPERSONER
- Deutscher Ausschuss fur StahlbetonArbeitsausschuss Betontechnik, Vesttyskland.
- Verband Deutscher Betoningenieure e.V.Arbeitskreises "Betonangriff - Betonschutz", Vesttyskland.
- Forschungsgesellschaft fur Strassen- und Verkehrswesen e.V.-,Maastrichter Str. 45, 5000 Koln l, Vesttyskland.
- Prof. Dr.-Ing. Manns, Otto-Graf-Institut Stuttgart,Pfaffenwaldring 4, 7000 Stuttgart l, Vesttyskland.
- Dusseldorfer Institut, Vesttyskland.
- Herr o. Proff. Dr.-Ing. H. K. Hilsdorff,Institut fur Baustofftechnologie der Universitat Karlsruhe,Kaiserstrasse 12, D-78 Karlsruhe l, Vesttyskland.
- Entwicklung neuartiger Nachbehandlungsmittel,Forschungsinstitut des Vereins der osterr. Zementfabrikanten.
- Norsk prosjekt: "Betongens fuksjonsdyktighet". Kontaktmanndir. Nils Pedersen, Norcem Cement A/S, Oslo.
- Specielt vedrørende efterbehandling: Kjell Skjeggerud, Norcem.
- Betongs bestandighet. Samarbejdsprojekt mellem Svenska Fa-briksbetongforeningen, Byggentreprenorforeningen, StatensVagverk og Vattenfall samt visse norske organisationer, bl.a.Norsk Fabrikkbetongforening.Kontaktperson: stig Sallstrom, Svenska Fabriksbetongforeningen, Stockholm.
- Hardningshastighet vid olike fukttilstånd.CBI Larissa Molina.
- Hardningutvekling for svenska cement.LULEA Jan-Erik Jonasson.
Bilag 5
Litteraturliste
Nischer, P.: "Zur Wirksamkeit von filmbildenden Nachbehandlungsmitteln". Zement und Beton, H.1, 1985.
Nischer, P.: "Sperrwirkung von flussigen filmbildenden Nachbehandlungsmitteln". Bundesministerium fur Bauten und Technik,Strassenforschung, Heft 266, 1985.
Sommer, H.: "Neue Mittel zur Nachbehandlung des Betons und ihreAnwendung im osterreichischen Strassenbau". Strasse und Autobahn,H.4, 1985.
Nischer, P.: "Abschlussbericht zum Forschungsvorhaben 558: Sperrwirkung von flussigen, filmbildenden Nachbehandlungsmitteln". Untersuchungsbericht B.483/2 des Forschungsinstituts des VOZ,1984.
Nischer, P.: "Sperrwirkung alternativer Nachbehandlungsmittel".Untersuchungsbericht B.483/1 des Forschungsinstituts des VOZ,1984.
Nischer, P.: "Sperrwirkung von fliissigen Nachbehandlungsmitteln".Untersuchungsbericht B.481 des Forschungsinstituts des VOZ,1983.
Nischer, P.: "Einfluss des Betongefiiges insbesondere bei Gleitschalungsbeton - Einfluss der Nachbehand1ung". Untersuchungsbericht B.619 des Forschungsinstituts des V6Z, 1976.
Nischer, P.: "Dauerhafte Bauwerke durch richtige Nachbehandlung-Hinweise fiir Ausschriebung, Herstellung und Uberwachung". Zementund Beton, H.2, 1986.
Nischer, P.: "Auswirkungen friihzeitiger Uberlastung und mangelnder Nachbehandlung auf die Eigenschaften des Betons nachvol1standiger Erhartung". Betonwerk + Fertig-TeilTechnik, H.7,1983.
Nischer, P.: "Einfluss der Nachbehandlung auf die Betondruckfestigkeit". Beton, H.12, 1977.
Nischer, P.: "Austrocknen von jungem Beton - Ein Beitrag zur Frage der erforder1ichen Nachbehandlung". Zement und Beton, H.2,1976.
Sommer, H.: "Neue Mittel zur Nachbehandlung des Betons". Zementund Beton, H.1, 1986.
DIN 1045, "Beton und Stahlbeton, Bemessung und Ausfiihrung", dec.1988.
.. /2
- 2 -
Richtlinje zur Nachbehandlung von Beton (Fassung Februar 1984)herausgegeben von Deutschen Ausschuss fur stahlbeton, Beuth-Verlag, Vertriebs - Nr. 65009.
Technische Lieferbedingungen fur flussige Beton-Nachbehandlungsmittel. Forschungsgesellschaft fur das strassenwesen, 1978.
Nachbehandlung von Beton, Bericht des VDB-Arbeitskreises "Betonangriff - Betonschutz", VDB-Information 28/83.
Vorschrift: RVS 11.064, Teil II (1985) der Forschungsgesellschaftfur das Verkers- und Strassenwesen, Eschenbachgasse 9, A - 1030Wien, Østrig.
6 Norm B 4200, Teil 10, Østrig.
Deutscher Ausschuss fiir Stahlbeton, "Richtlinie zur Nachbehandlung von Beton", Febr. 1984.
Stutech rapport III, "Buitenhuid van beton".
Postdoctoraal onderwijs Beton II, 1983.
Voorschriften Beton VB 1974/1984.
DIN 1045, "Beton und Stahlbeton".
CP110, "The structural use of concrete".
CPl14, "Structural use of reinforced concrete in buildings".
CPl15, "Structural use of prestressed concrete in buildings".
ASTM.
ACI Standard 308, "Standard practice for curing concrete".
ISO Standard TC71/sc3, "Curing of concrete".
Gebler, Steven: "Predict Evaporation Rate and Reduce PlasticShrinkage Cracks", Concrete International, April 1983.
CUR rapport 19, "Temperatuureffecten in zware betonconstructiest.g.v. hydratatiewarmte van cement".
Powers: Publication Nr. RX 25, Portland Cement Association,1947.
Neville, A.M.: "properties of Concrete", Third Edition.
Wierig, H.J.: "Herstellen, Fordern und Verarbeiten von Beton",Zementtaschenbuch 1979/80, Wiesbaden/Berlin: Bauverlag.
Rijkswaterstaat, "Eisen voor bouwstoffen in de wegenvbouw",1978.
•. /3
- 3 -
CUR rapport 88, "Scheurvorming in jong beton".
CUR rapport 64, "Vorstbestand beton".
Nischer, P.: "Austrocken von jungem Beton", Betonwerk + Fertigteil-Technik 1976, nrs 3, 4, 5.
Smolczyk, H.G. og ROmberg, H.: "Der Einfluss der Nachbehandlungund der Lagerung auf die Nacherhartung und porienverteilung vonBeton", Tonindustriezeitung 1976, nr. 11.
Birt, J.C.: "curing concrete. An appraisal of attitudes practicesand knowledge", CIRIA Report nr. 43.
Reinhardt, H.W.: "Beton als constructiemateriaal". Eigenschappenen duurzaamheid, 1985.
Aaquist, Erik og Junker, Henrik: "Evaluering af curing compoundseffektivitet". Aalborg Universitetscenter, B-sektoren, P-linien,januar 1987.
Boesgaard, Morten og Lorentsen, stig: "Polymere tilsætningsstoffers indvirkning på hydratisering og plastisk svind". DanmarksIngeniørakademi, Sektionen for materialelære, juni 1987.
Sørensen, Jan Hove og Mieritz, Henrik: "Efterbehandling af beton- Beskyttelse i hærdeperioden". Danmarks Ingeniørakademi, Bygningsafdelingen, juni 1987.
Allerup, Anne-Marie: "Undersøgelse af betons tilstand under forskellige hærdningsforhold". Laboratoriet for Bygningsmaterialer,Danmarks Tekniske Højskole, efterår 1987.
Jensen, Anne Mette Helstrup og Henriksen, Hanne vinter: "Beton ogpolymerer". Aalborg Universitetscenter, Anlægssektoren, Konstruktionslinien, januar 1988.
American Concrete Institute Journal, ACI Committee 305, "Hotweather concreting", august 1977.
ACI Standard, ACI Committee 308, "Standard practice for curingconcrete", august 1981.
Teknologisk Institut, TI - B 31 prøvningsmetode, "Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad", oktober 1986.
ATV - Udvalget vedrørende betonbygværkers holdbarhed, "Basisbetonbeskrivelsen for bygningskonstrUktioner", maj 1986.
Pedersen, Erik J.: "Grundlag til vurdering af betonvarers hærdning", DBI - Hærdeprojekt, 1977.
Pedersen, Erik J.: "Hærdning af betonvarer", DBI - Hærdeprojekt,1977.
.. /4
·.
- 4 -
Poulsen, Ervin m.fl.: "13 betonsygdomme", ATV - Udvalget vedrørende betonbygværkers holdbarhed, 1985.
Hansen, P.F. og Pedersen, Erik J.: "Vinterstøbning af beton", SBIAnvisning 125, 1982.
Hansen, P.F. og Pedersen, Erik J.: "Temperaturfunktionen" , BKImappe, 1978.
Dahl, Per Arne: "Undersøkelse af membrandherdnere", SINTEF Delrapport: Effekt på plastisk svind, 1985.
Thorsen, Torsten: "Notat om betonproportionering", Danmarks Ingeniørakademi, 1982.
Datablade fra Gravquick A/S, Glostrup, "Betokem-OM, Betocure,KrYmpeværn" •
Datablade fra SIKA-Beton, Lynge, "Antisol-E, Sikatop-71".
Dansk Betonforening, Projektforslag, "Efterbehandling af beton".
Aalborg Portland, "Beton-Bogen 1. udg. 1979", 1979.
Soroka, I.: nPortland Cement Paste and Concrete", 1979.
Spears, Ralph E.: "The 80 percent solution to inadequate curingproblems", Concrete International, april 1983.
Gebler, Steven: "Predict evaporation rate and reduce plasticshrinkage cracks", Concrete International, april 1983.
Carrier, Roger E.: "Concrete curing tests", Concrete International, april 1983.
wittmann, F.H.: "On the action of capillary pressure in freshconcrete", Cement and Concrete Research, januar 1976.
Concrete Construction, "CUring flatwork", april 1979.
Shaw, J.D.N.: "CUring concrete - curing membranes", Concrete, august 1984.
Hansen, P.F.: "Hærdeteknologi I - Portlandcement", Aalborg Portland og BKF-centralen, 1979.
Hansen, P.F. og Kjær, U.: "Efterbehandling af nystøbt beton fugtlagring", BKI - Rapport nr. 4, 1984.
Hansen, J.H. og Kjær, U.: "Udtørring af hærdende beton", BKI Rapport nr. 5, 1984.
Kjær, U.: "Efterbehandling af nystøbt beton", BKI, 1984.
Henriksen, K. Roger: "Hvor længe skal hærdende beton holdes fugtig?", Nordisk Betong 1 - 1984.
.. /5
- 5 -
Hansen, J.H. og Kjær, U.: "Udtørring af hærdende beton", BKI,1985.
Carrier, R.E. og Cady, P.D.: "Evaluating effectiveness ofconcrete curing compounds", ASTM Journal of materials, 1970.
Doss, Mahfouz: "Liquid membrane curing compounds", Concrete Construction, 1972.
Weigler, H.: "Curing of concrete - importance and requirement",Betonwerk + Fertigteil-Technik, 1983.
Russel, Peter: "The curing of concrete".
Nischer, Peter: "Die giite des betongefiiges", Betonwerk + Fertigteil-Technik, 1986.
SINTEF forskningsinstituttet for cement og betong, "Undersøkelseav Betokem OM, 1986.
Konstantinidis, Georgios og Lamtsidis, Eyripidis: "Undersøkningav membranhardere for betong", Institutionen for byggnadsmateriallare vid Tekniska Hogskolan i stockholm, 1984.
Teknisk Information, Betongindustri, "Torkspricker - Matatgarder.
Teknologisk Institut, "Måling af forseglingsmidlers virkningsgrad(Curing compounds)", 1983.
ASTM Committee C-9, "Water retention by concrete curing materials", C 156 - 80A, 1980.
ASTM Committee C-9, "Liquid membraneforming compound for curingconcrete", 1981.
ACI publication, "ACI manual of concrete inspection"(p. 213-221).
Rettel~esliste pr. 23. oktober 1973 til
"Tilsætningsstoffer til beton" (Rapport af Dansk Betonforenings
studiekreds)
•
•
S. 4 lj.16
7 - 7-13
"I - la
9 - 4 fn.
- lo - fig.II.l.l
- 11 lj.17
- 12 fig.II.1.2
- 15 lj.3
- 16 fig.II,2.1
"et udvalg af cement" - læs: "et udvalg af
cementer"
til aluminatfasen ... tf - læs:
"I alurninatfasen, C3A, kan Al substitueres med
Fe og Si. Tilsvarende kan CaO substitueres med
Na 20 eller K20 til (Na20, a CaO, 3 A12
03
=NCaA3 ) henholdsvis (K 20, a caO, 3 A1
20
3=
KCaA31. Ren C3A krystalliserer kubisk (l)."
"i lØbet af hydratiseringstiden." - læs: "som
funktion af tiden."
er taget fra (76)
"forholdes" - læs: "forholdet"
er taget fra (7)
"blev" - læs:"bliver"
"Al ° " - læs: "AIO -Il2 2 2
- 17 tab.1I,2.1 "C 4AH 19 = C3
A
"C 4AH19 (+S04 =læs:
- 21 lj. 5 "dannede
"dannede
lag på
lag på
c S's3
C S's3
overflade - læs:
overflade omdannes"
- 21 fig.II,2.3
- 22 Øv.
- 22 tab.II,2.4
er taget fra (76)
"tabel 11.2.4." - læs: "figur 11.2.4"
Enhederne for kolonne 2 og 3 skal byttes om.
•
•
S. 35 fig.II.3.3
37 fig.II.3.6
4l lj. 5
43 - 5
58 - ·13
60 fig.II.3.23
72 lj. lo
73 tab. II. 5.1
77 Hg. III. l. l
81 fig.III.l.4
- 89 fig.III.l.15
2.
er taget fra (40)
(21)
"er ll -·læs: lI e 't"
"ider" - læs: "idet"
er taget fra (46)
"Lignosulfonater)." læs: "Lignosulfonat)."
"osmetisk" - læs: "osmotisk"
II P II - læs: II RII
Figuren er meget skematisk og derfor til dels
vildledende, idet den antyder, at effekten af
A og R blot er en parallel~forskydningaf styrke
udviklingsforlØbet. Konsekvensen heraf skulle
(som figuren antyder) være, at tidsrummet mel
lem afbinding begyndt og afbinding sket altid
er det samme uanset om der doseres A (R) el-
ler ej. Dette er· selvfØlgelig ikke rigtigt.
på ordinataksen skal anføres fØlgende styrker:
2560 kg/cm
490
420
350
280
210
140
70
"anveldelse ll- læs: ll anvendelse lt
'. , .".
•
•
S. 99 afsn.III.3.2
- 102 afsn.III.4.l
S.102 - 106Listen over forh.
S.107 lj.17-18
- 107 - 19-20
- 110 - 7
- 110 - lo fn.
- 110 - 23
- 111 - 4
- 112 - s.117
- 112 reL 9
- 115 ref.40
- 117
3.
Her kan endvidere henvises til (51) samt
"Nordiske retningslinjer for afprøvning af
tilsætningsstoffer" (62)"
"Cerinol BZ" forhandles ikke af "Cebyg", men
af "John Hagemann"
"Lauritzen & Nielsen" rettes til "Master Buil
ders, Denmark Branch"
"hydratiseringsgrad" - læs:"hyåratisering"
"af give" - læs: "at give"
"Kalciumo>:yd" - læs: "kalciumoxyd"
"lignosulfonater" - læs:"lignosulfonat"
"Lxy" - læs: "Lxy "
"Vand/cement-tallet" - læs: "Vand/cement-tal"
}I.lle referencer til "Tokyo 1968" refererer til.
"Proceedings of the Fifth Internat.ional Sympo
sium on the Chemistry of Cement", The Cement
Association of Japan, Tokyo 1968. Ligeledes
refererer "Rilem Briissel Symp." til "Interna
tional Symposium on Admixtures for Mortar and
Concrete", Brlissel, Aug.30th - Sept.1st 1967,
Rilem.
Ilet atli - læs: "et al"
"s.97" - læs:"s.80-l05"
76. Kondo & Deda: "Kinetics & mechamisms of
the Hydration of Cements", Tokyo Symp., session
11-4, principal paper, p.203-248