Nr. 94 Klubtidsskrift for medlemmer 2011 - 4
Tjørnegårdsvej 20Stouby8983 GjerlevTlf.: 86 47 48 31E-mail: [email protected]: www.dkw.dk
8. juni 1975
Klubben er et interessefællesskab for ejere og interesse-rede i de af Auto-Union og de af moderfirmaerne Audi,DKW, Horch og Wanderer producerede køretøjer ogmotorhistoriske effekter, samt „IFA“ totakts køretøjer.
Formål: at bevare så mange af de ovennævnte køretøjerog motorhistoriske effekter som muligt, samt udbredekendskabet til disse, ved at afholde træf, udstillinger oganden sammenkomst, samt at fremme et godt kammerat-skab ved indbyrdes at hjælpe hinanden.
Som medlem af Dansk DKW Club optages personer,organisationer og bedrifter, som har interesse for deovennævnte veteranmotorcykler og automobilmærker.
Dansk DKW Club er medstifter og medlem af Motor-historisk Samråd (MhS).
RedaktionLars Chr. Larsen (ansvarshavende)Skolegade 8 st8850 BjerringbroTlf. 29 26 61 72e-mail: [email protected]
Forsidebillede: Kalenderblad fra 1959: Julemorgen i Harzen
Bagsidebillede: Reklame for E-forsikring - ETU forsikring
Eftertryk kun med kildeangivelse. Men ved © artikler, kun med skriftlig tilladelse.
DKW-klubber i udlandet
Auto-UnionVeteranen Clube.V.Andreas PtackEntenhof 18D-72768 Reutlingen0049 7121 [email protected]
Deutsche DKW Club e.V.Holker BehnkeAdolf-Diesterweg-Ring 100049 3563 [email protected] Spremberg
DKW Motorrad Club e. V.Andreas FührerOhlacker 4535581 [email protected]
Deutschland
Munga - IGKönigsteinerstrasse 67D- 45529 HattingenDeutschland
Svenska AUDI-DKW KlubbenStig JohanssonØsterjärn 6S-433 70 Sävedalen0046 31 [email protected]
Norsk DKW UnionJohan HvalshagenKavaleriveien 11N-1820 Spydeberg0047 913 77 [email protected]
DKW Club Nederlandp/a Jan CalameHoltland 5NL-2353 GD Leiderdorp0031 [email protected]
DKW Club BelgieOlyslager JacquesBraam 6B-2930 BrasschaatBelgien
DKW Oweners Club CHWalter SteffenNägeliweg 3ACH-8274 TägerwilenSchweiz
Amicale Auto-Union FranceMichel Pesquet2,SamadetF-33730 NoaillanFrankrig
DKW Club PragMirko JedlickaPod Terebkou Nr.3CS-14000 Praha 4-NusleTjekkiet
DKW Club ÖstereichItzlinger Hauptstrasse 48A-5020 SaltzburgØstrig
DKW Owners Club of GBTony Bailey6 Swinbrook RoadCarterton OxonOX18 1 DS UKEngland
2
Danske Bank, Holmens Kanal 2 - 12, 1092 København K.Reg. Nr. 1551 - Konto Nr. 5313066SWIFT-BIC: DABADKKKIBAN: DK9730000005313066
Dan
sk D
KW
Clu
bs b
esty
rels
e
Formand: Per Hegaard Larsen86 47 48 31 [email protected] ansvar
Næstformand: Jan Lemming57668300 [email protected], Klub promotion, aktiviteter øst
Kasserer: Hans-Willy Rasmussen54 43 46 45 [email protected], kontingent indbetalingInd- og Udmeldelser
Sekretær: Johan Schwarz-Nielsen28 30 38 73 [email protected]
Løbskonsulent,referater mm.
Best. medlem: : Stefan Petsch [email protected] 30791763 Løbskonsulent Klub promotion aktivteter Øst
Best. medlem: Christian Thaysen Egebæ[email protected] 22875722 Løbskonsulent Klub promotion aktivteter Vest
Best. suppleant: Jørgen Jensen.
[email protected] 20422937.
Restaureringskonsulenter med mere.
Motorcykler: Poul Erik Sejrsen86 95 01 08 [email protected]
Biler, Auto-Union: Hans-Willy Rasmussen 53 43 46 45
Biler; førkrigs: Per Hegaard Larsen 86 47 48 31
Biler,IFA/Wartburg/Klubbens specialværktøj,Bladarkiv, salg af gamle numre og bladbytte.Hans-Willy Rasmussen,54 43 46 45 [email protected]
Forsikring: Per Hegaard Larsen86 47 48 31 [email protected]
Håndbogsarkiv for MC og biler:Per Hegaard Larsen,86 47 48 31 [email protected]
Bladredaktion:Lars Chr. Larsen 29 26 61 [email protected]
Aktivitets oversigt: 2012
Stof til Skylleporten nr. 95 senest d. 15 - 02- 2012
I dette Nummer:
Side 4 Historien om FramoSide 11 Referat fra årets generalforsamlingSide 12 2011 RegnskabSide 13 Formandens beretningSide 16 Nye bestyrelsesmedlemmer
Side 17 Et rigtig hyggeligt værkstedsmødeSide 18 Alle tiders LøsningSide 22 Kryds & TværsSide 23 Roskildering - ding ding dingSide 25 Værkstedssiden og M h S nytSide 26 Nye medlemmer m.m.
3
Webredaktør:
Jan Kjærsgaard 29765016
31/3 Forårsfest Preben Boisen 40351585
28/4 Nyvang Hans Lindegaard 45891496
13/5 Forårstur Vest Brian Madsen 97192082 & Mogens Boisen 75920703
20/5 Forårstur Øst Johan Schwarz-Nielsen 28303873 & Jan Lemming 5766830026-28/5 Græssted Per Hegaard 8647483122/6-26/6 Midsommertræf Hans-Willy Rasmussen 54434645 & Vagn Olsen 5413150525/26/8 Sensommertræf Freddy Pedersen 6594295130/9 Løvfaldstur Hans Lindegaard 458914967/10 Nyvang Hans Lindegaard 4589149621/10 Generalforsamling - Øst --?—1/12 Julmøde øst Preben Boisen 403515858/12 Julmøde vest --?—
4
Tilføjelser og oversættelse: Lars Chr. Larsen
Fra Norsk DKW Unions klubblad DKW-Nytt nummer 101 juni 2011
FramoTekst af Leif Hofstadog Jul-Sverre Haugerud
Firmaet blev grundlagt i 1923 afden gode Jørgen Skafte Rasmus-sen sammen med to kompagnonerfra DKW i Zschopau, ingeniørPaul Figura og ingeniør RichardBlau. Kapitalen var på 2 millionerinflationsmark, hvor Rasmussenrejste 1 million og de to andre500.000 mark hver. Efter valuta-reformen i sensommeren 1923 lødkapitalen på 20.000 Rentemark,senere Reichsmark med tilsvaren-de fordeling mellem partnerne.Paul Figura var forretningsfører.Man startede med 30 ansatte.
Frem til 1991 opererede man underfølgende firmanavn:Metallwerke Frankenberg/Sa.GmbH (1923-33)
Framo-Werke GmbH, Hainichen(193345) VEB IFA Kraftfahr-zeugwerk Framo Hainichen(1949-57) VEB Barkas-Werke,Karl-Marx-Stadt / Chemnitz(1957-91)
Lidt geografi: Både Frankenbergog Hainichen ligger i Sachsen,Frankenberg ca. 10 km. nordøst forZschopau, og Hainichen lidt læn-gere mod nord, ikke så langt fraLeipzig. Firmaet blev lagt i Fran-
Det er sikkert mange i klubben som ved noget om dette mærke,men måske endnu mere om efterfølgeren Barkas. Begge mærkerneblev en del af IFA-kombinatet i DDR efter krigen og de hører derfortil klubbens interesseområde. IFA = Industrie-VereinigungVolkseigener FahrzeugwerkeAt vi næppe eller meget sjældent har set nogen rullende køretøjeraf Framo eller Barkas i forbindelse med et klubarrangement ellerandre sammenhænge, har sine naturlige årsager, da et meget lilleantal af dem blev taget ind i Norge(og Danmark), og de fleste afdem var nyttekøretøjer i en eller anden form, noget som i tidligeretider vel gjorde, at de ikke blev taget så godt vare på.
kenberg fordi der var en ubenyttetøvelseskaserne som forsvaret ikkelængere havde brug for, på grundaf tabet i 1. verdenskrig.
Produktionen af DKW-motorer ogmotorcykler blev en succes alle-rede i løbet af de første år og i 1922havde man allerede produceretover 30.000 DKW motorer.Firmaet Framo blev derforgrundlagt for at være en under-leverandør til DKW-fabrikken iZschopau, og produkterne var iførste omgang sæder, både fører-og passagersæder, karburatorer,koblinger, karbidbelysning, kick-startere, fodhvilere og knæpuder.
1926var konstruktionsunderlagene klartil produktion af et lille nytte-køretøj, Framo TV 300 (TV =Transport Vehicle), en lille last-eller varebil med tre hjul (et forhjulog to baghjul), og med en DKWmotorcykelmotor med drift påforhjulet.Ideen var egentlig at benytte DKWmotorcykler til varetransport ogsådanne blev også fremstillet iZschopau, men senere blevomtrent alle disse motorcyklerproduceret hos Framo.Styringen skete ved hjælp af etmotorcykelstyr. Serieproduktionenaf dette køretøj begyndte i 1927.Den tiltænkte kundegruppe varsmå håndværkere og andre mindre
Framo TV 300
5
bedrifter med behov for vare-transport i mindre kvanta, og detog vel imod det nye køretøj.Antallet af ansatte hos Framokunne øges fra 130 til 700 i løbetaf tiden frem til 1933. I 1927 havdeDKW leveret sin motor nr.100.000så den oprindelige forretningblomstrede også.
I 1928 havde man leveret 1000trehjulede køretøjer, type TV 300.I 1929 skete der endvidere enproduktudvikling og den trehju-lede type LT blev lanseret. Herskete styringen ved hjælp af ettrapets formet styr, som ogsåkunne bevæges op og ned. Den varforhjulstrukket og kraftkilden varnu også en DKW motorcykel-motor på 200 eller 300 ccm, nogetsom gjorde at en Framo trehjulermed 200 ccm motor kunne køresuden kørekort i Tyskland, ogdesuden var skattefri. Kraft-overføringen fra motoren til for-hjulet skete som før med en vanligmotorcykelkæde. Type LT kunnefås i mange udgaver, både somlaste- og varebil i flere typer op-bygning og med både åben oglukket førerplads.Nogle af typerne blev også udsty-ret med bakgear.
I 1929 forsøgte man sig også medproduktion af køleskabe, menmåtte indse at man rent produk-tionsteknisk ikke var rede til detteendnu.
Da den økonomiske krise komefter børskrakket i 1929 klaredekøretøjsdelen til Framo sig godt,da køretøjerne var billige i bådeanskaffelse og pris, og som førsagt, dem med 200 ccm motor varbåde skatte- og kørerkortfri. Demed 300 ccm motor var næsten detsamme, her var årsafgiften bare 30RM og der krævedes kun et for-enklet kørerkort. Den større effekt
gjorde ikke forbrug og andreudgifter særligt højere.
Type LT blev i de første to årproduceret parallelt med type TVmed hovedvægt på den sidst-nævnte, men i 1931 gik type LTfor alvor i serieproduktion. Men i1931 meldte det sig et andetproblem; forsvaret krævede at fålokalerne tilbage i Frankenberg,det skulle forsøges at omgå Ver-sailles-traktaten med oprustning imindre skala, og til dette menteforsvaret, at lokalerne i Fran-kenberg var godt egnet. Sachsenligger som bekendt et godt stykkefra Frankrig. Rasmussen & Co.måtte begynde og se sig om efterandre fabrikationslokaler.
I 1932 fik man brugbare lokaler iHainichen ved køb af lokaler til etuldspinderi som var gået konkursi 1930 på grund af den økonomiskekrise, ja som en af de første somvar gået konkurs i Tyskland somfølge af børskrakket i New York.Købesummen var 225.000 RM ioktober 1932.
Rasmussen havde ikke nok i DKWnår han ville udvikle billigesmåbiler, for folket som han sagde.I 1932 blev udviklingen af Framotype FP Stromer begyndt. FP stårfor Fahrzeug für Personen ellerpersonbil på norsk. Han lå hellerikke på den lade side når detdrejede sig om nyttekøretøjer, her
blev udviklingen af et firehjulskøretøj startet, type VL 600.Dette blev forløberen til type HT.
Sommeren 1932 blev Auto Uniondannet, hvor som bekendtRasmussen var en af idemændene,men Framo blev ikke en del afAuto Union, selvom firmaetfortsatte som underleverandør somtidligere, noget som for øvrigtvarede til 1945.
I 1933 kunne man flytte ind i denye lokaler i Hainichen. I 1934kunne man begynde produktionenaf firehjuls transportkøretøj, typeF.P.T. I tillæg kom type HT 600med nyttelast l tons fra 1935.
HT står for HinterachsgetriebenerTransporter = baghjulsdrevettransporter. I 1934 begyndteproduktionen af personbilen„Piccolo“. De nye lokaler i Haini-chen muliggjorde produktions-start af nye personbiltyper, dentrehjulede FP „Stromer“ med en200 ccm motor og den firehjuledeVH „Piccolo“ med en 300 ccmmotor, begge fra DKW i Zschopau.Framo Stromer havde en ency-lindret motor med en tretrinsgearkasse og plads til to personer.Kraftoverføringen skete somtidligere med en motorcykelkædetil forhjulene.Kraftoverføringen for Piccolo varmodsat, her sad motoren bagtil ogdrev baghjulene. Motoren havde
Framo FP 200 „Stromer“
6
en ydelse på 7 eller 9 hk og beggehavde luft/ventilatorkøling.
For at komme ind på markedet ogbevise berettigelsen af disse småbiler blev der sat ekstraordinæretiltag i værk for at bevise tilstræk-kelig ydelse, økonomisk forbrugog generel pålidelighed. Mansendte en Stromer på AVUS-baneni Berlin for at få kørt enpålidelighedstest. På 306 timertilbagelagde den lille totakternonstop dag og nat en strækningpå 14.000 km. Men man nøjedesikke med dette, fra AVUS gikrejsen direkte videre til Isle ofMan, hvor den samme bil blevtestet i 21.000 km. En Piccolo blevsendt på en nonstop-tur til Paris,en strækning på 1.275 km somblev gennemføret uden mekaniskeproblemer
I 1936 begyndte udviklingen af etkøretøj for det militære, type MW„Sachsen“. MW stod forMilitærwagen.
I 1936 skete der forandringer iledelsen, da Paul Figura ogRichard Blau trak sig ud, ogfirmaet blev en ren familiebedrift,hvor Rasmussens ældste søn HansWerner blev ny forretningsfører ogbrødrene Ove og Arne blev part-nere med hver sine ansvarsområ-der. Endvidere kom også datterenIlse, gift Hendig, ind som partner.
Hun døde allerede i 1938, derforovertog hendes barn Jorgen ogNiels Hendig hendes andel afkapitalen. I 1936 blev der etablereten filial i Berlin.
I 1937 blev type HT 1200 præ-senteret. Det var en baghjuls-drevet firehjuls lastbil med ennyttelast på 1 ton, senere blev denkaldt V 1200 og havde en nyttelastpå 1,1 ton.Som den eneste Framo nogensindeblev den drevet af en sideventileretfiretakts Fordmotor på 1.172 ccm,som også bl.a. blev brugt i Ford-modellene Y, Eifel, Anglia,Prefect, Popular og Taunus. Åretefter gik typerne L TG 200 og LTG 500 i produktion.Dette var varebiler med DKW-motorer på henholdsvis 200 og500 ccm og havde henholdsvis en-
og tocylindrede motorer og ennyttelast mellem 600 og 750 kg.
Framo HT 1200 og 1934 „Piccolo“
Som for den øvrige bilindustribetyder nazistenes magtoverta-gelse højkonjunktur og i juli 1937blev grundkapitalen hævet til250.000 RM, hvor Jørgen Skafteskød ind 230.000 RM, mens de firebørn skød 5.000 RM ind hver.
Framo fik ikke lov at produceretype HT 1200 længe, allerede i1938 var det slut.Grunden var den såkaldte Schell-forordning iværksat af generalfuldmægtigen for transportvæsneti Det Tyske Rige som var militær.Forordningen ville begrænse type-mangfoldigheden blandt motor-køretøjer som blev produceret iTyskland, sådan at Wehrmachthavde så få typer som mulig atforholde sig til når krigen kom,m.a.o.Hitler stod bag. Når det gjaldtnyttekøretøjer med tre hjul fikFramo ikke længere tilladelse tilat producere sådanne. De Trehju-lede skulle produceres af Tempo(Vidal & Sohne) udenfor Hamburgog Goliath i Bremen, den sidst-nævnte en del af Borgward - kon-cernen. Begge disse firmaer
Framo HT 600
1934 Framo „Piccolo“
7
„overlevede“ krigen, da de lå i detsom blev vestzonen. Tempofortsatte med trehjuler længe efterkrigen indtil produktionsindret-ningerne blev solgt til Indien, hvorde stadig produceres som. Efterkrigen gik Goliath efterhåndenover til firehjulede køretøjer indtilde ophørte, efter Borgwardskonkurs i 1961. Schellforord-ningen slog uens igennem for deforskellige bilproducenter da denbegyndte at virke i 1938. Hvadangik køretøjsproduktion, blevAuto Union, Daimler-Benz ogOpel bjerget nogenlunde helskin-det igennem, men var krigenkommet senere end i 1939, så kanman spørge hvordan det ville havegået med BMW. DKW’s produk-tion af industri-/stationærmotorermåtte også indskrænkes.
Før vi gør os færdig med 1937,skal nævnes i dette året blevproduktionen af type HT 600indstillet og året efter blevproduktionen af alle trehjuledeindstillet som en følge af Schell-forordningen.Framo blev beordret til at pro-ducere firehjulede type LTV 500og V 500.
Framo LTP 300. Produktionen afalle tre-hjulede køretøjer blevindstillet i 1938.
Det var altså ikke rigtig nogenvirkelig konkurrence længere påsmå nyttekøretøjer.Kan også nævne at noget tilsva-rende skete for lastebiler i „nor-male“ størrelser. Her fik foreksempel Opel monopol på denvigtige klasse med nyttelast 3,5ton, nemlig Opel Blitz. Til og medblev Daimler-Benz, beordret til atproducere denne model.
I 1938 kom varebilen type LTV500 og den tilsvarende lastebilentype V 500, begge med fire hjulog med en tocylindret luftkøletDKW 500 ccm motor på 15 hk ogen nyttelast på 750 kg. Disse totyper blev produceret mellem1938 og 1940, da de blev afløst aftype V 501/1 som havde entocylindret vandafkølet vende-skyllet DKW motor på 500 ccm,type TW 500. Denne motor blevsenere afløst af en motor som varkonstrueret af Framo selv oghavde længde-skylning og vardobbeltstemplet og en ydelse på 17hk. Denne motor havde type-betegnelsen U 500. Da densidstnævnte motor kom, blevtypebetegnelsen på bilen ændret tiltype V 501 /2.
Framo nyttekøretøjer produceretfra 1933 blev populære, ikke barei Tyskland, men også påeksportmarkederne, for eksempeli Bulgarien, Jugoslavien,Rumænien, Tjekkoslovakiet,Ungarn, Danmark, Sverige,Norge, Holland, Spanien, Svejts,Indien og Sydamerika. I årenefrem til krigen brød ud var den
Framo HT 1200
FramoLTP 300
8
gennemsnitlige årsproduktion3.000 køretøjer. I tillæg komunderleverancerne af dele ogkomponenter, hovedsaglig til AutoUnion, men også til andre, bl.a.motorcykelsæder.En ting som virker som enkuriositet i dag skal nævnes:Framo blev ledende på atproducere ski for motorcykler.Disse kunne tilpasses til allemotorcykler, og de kunne slås opnår brugen af dem ikke varønskelig.
Udbruddet af krigen i 1939 fik iførste omgang ikke så meget atsige for Framo, man fortsatte medde modellene som man fik lov tilat producere.
Framo klarede at holde sig frarustningsproduktionen til den 1.oktober 1943, men derefter var dettotalt stop i køretøjsproduktionenog anden „civil“ produktion. Daproducerede Framo kun type V50l/2. Rustningsproduktionenbestod hovedsagelig af:· Side- og højdesigtemaskiner forpanserværnskanonerne PAK 38 ogPAK 40· Nebelwerfer NBW 15, eller pådansk granatkastere for tågegra-nater type 6-rørs 15 cm· Apparat 7 til automatisk maskin-kanon· Beskyttelseskapper for maskin-geværet MG 42.Antal arbejdere, inklusive uden-landske tvangsarbejdere ogpolitiske fanger, beløb sig til 1000personer, selv efter at de fleste afde mandlige medarbejdere frafredstiden var indkaldt tilWehrmacht. Et stort antal af dissemedarbejdere var kvinder. Det erjo alment kendt at våbenproduk-tion er lønsomt for det firma somvil eller må beskæftige sig meddette, og især i krigstid. I 1940, erdet sidste rene civile år for Framo
var forretningsførerens løn 36.500RM og i 1944 var den 82.000 RM.Regnskabstal for firmaet er jegikke stødt på, men øgningen afoverskuddet har sikkert værettilsvarende. Lignende var tilfældetmed for eksempel Auto Union (forikke at snakke om Daimler-Benz!).
Som for Auto Union, fikkapitulationen i 1945 store følger,og Framo led samme skæbne,fabrikken blev demonteret.Forretningsføreren, Jørgen SkafteRasmussens ældste søn, HansWerner blev arresteret af russerneog ført væk. Han døde i en koncen-trationslejr i Toszek i Polen den 21.september 1945.
Det blev slutningen på demon-teringerne i marts 1946 og man fiklov til at begynde genopbygningen.Antallet af ansatte var nu reducerettil 50, men blev senere øget til 120.Til at begynde med var der ihovedsagelig ingen køretøj- ellerkøretøjrelateret produktion, menproduktion af:· Kartoffelkurver- Kartoffelpresser· Trækvogne· Barnevogne· Kærrer og varesidevogne formotorcykler.
Snart kom det til produktion afreservedele for motorkøretøjer ogreparation af lignende. Somforretningsfører blev ansat enformynder, Emil Haubold.
Rasmussen-familien blev fratagetalt uden nogen som helst form forkompensation.Ejerne af Framo blev okkupations-myndighederne, dvs. russerne.
Tilsvarende som for Auto Unionblev Framo-værkerne en del afIFA-kombinatet fra 1946. I 1947er man kommet så langt medgenopbygningen, at produktions-øgningen nu kræver 235 ansatte. Idenne forbindelsen skal vi huskepå at rigtig mange af den arbejds-dygtige og de mest effektive deleaf den mandlige befolkning i østzonen befinder sig i krigsfangen-skab eller er fængslet. Dette bety-der at tallet 235 sikkert kunne havært større.
Som i Zschopau og ellers som tid-ligere fortalt om Auto Union i Østzonen, var man i 1949 kommet sålangt at køretøjsproduktionen kun-ne genoptages.Da blev produktionen af type V501/2 genoptaget.(dog kun 65styk) I tillæg blev der produceretjordfræsere type BF og motori-serede hakkemaskiner. Udvikling-sarbejdet til efterfølgeren til type501/2, type V 901, påbegyndes.Antallet af ansatte kan øges til 374.Allerede i 1950 starter udviklings-arbejdet for det køretøj som senereblev Barkas B 1000, udviklings-køretøjerne fik kodenavnet LKW„L 1“. Fra erhvervslivet i DDRblev det stillet krav om en nyttelastpå 1000 kg og en toppfart på 100km/t. Dette var ikke muligt med
Framo V 501 / 901
9
de køretøjer som var i produktion.Før B 1000 kunne sættes i pro-duktion måtte man nøjes med V501/2 og V 901. Den sidstnævntevar et fremskridt, den havde fåetIFA F9s motor med tre cylindre på900 ccm og 24 hk.Personbilen havde 28 hk. Type V901 havde en nytte last på 750 kgog en toppfart på 70 km/t. Dennebil havde bremser på alle fire hjul,men de var mekaniske.Hjulafstanden var 2.700 mm. I1951 blev produktionen af typeV 501/2 indstillet.I løbet af 1950 og 1951 blev detfremstillet tre prototyper af LKW„L1“, en ladbil, en varebil og enkombi, dvs. lastbil med ekstrapersonaleplads. Disse køretøjerhavde allerede den busform somB 1000 fik. Man gik ikke ind foret selvbærende karosseri, menbeholdt separat ramme og træ-
ramme for førerhus og passage-rer- og/eller varerum. I 1951 blevFramo slået sammen medHainicher Maschinenbaufabrik,„HMF“, og Framo overtog dennesproduktspekter, bl.a. jordfræserentype 20, som var en førkrigsud-vikling. Denne afløste nu Framosegen jordfræser type BF.Videreudviklingen af type V 901førte til at denne fik hydrauliskebremser i 1952.Håndbremsen var stadig meka-nisk. Håndbremsen virket ikke påbaghjulene, men på bagakslen. I1952 forlod 1302 køretøjer fabrik-ken og antallet af ansatte øgedestil 1150 personer.Produktionen af køretøjer bliverhovedbeskæftigelsen. Dette efterårbliver Franz Hormes fabriksdirek-tør.Behovet for type V 901 viser enstigende tendens, selvom dette
koncept egentlig var forældetallerede i 1950/51 og gennemgården i 1954 en videreudvikling somkommer brugsværdien til gode.Motoren forbliver den samme,men den kommer nu fra Eisenach,hvortil produktionen af IFA F 9 erflyttet. Typebetegnelsen forandrestil V 901/2.Hjulafstanden øges til 2800 mm.Firmaet hedder nu VEB Kraft-fahrzeugwerk FRAMO Hai-nichen.
Ved udviklingen af LKW „L1 „kommer det til et nyt koncept somer baseret på en markedsunder-søgelse, ikke bare i DDR og„brødrelandene“, men også i vordel af verden. Udviklingsarbejdetovertages af Forschungs- undEntwicklungswerk (FEW) Karl-Marx-Stadt, som var en del af AutoUnions tidligere forsøgs- ogudviklingsafdeling. Den ændresenere navn til VEB ZentraleEntwicklung und Konstruktion fürden Kraftfahrzeugbau Karl-Marx-Stadt (VEB ZEK). I samarbejdemed Framo fremstiller VEB ZEKtegninger for udformningen afLKW „L 1 „.Sammenlignet med type V 901/2er forskellene bl.a.:· Selvbærende karosseri i bussform· Karosseriet er fuldstændig i stål· Uafhængige hjulophæng· Torsionfjederstave
For lastbilen af type V 901/2 bliverhjulafstanden øget fra 2800 til3100 mm i 1956, dette for atmuligøre et større lastvolumen.Typebetegnelsen bliver ændret tilV 901/3. Den første prototype ellerfunktionsmodel af L1 bliverbygget som varebil med stelnum-meret 40001.
I 1957 bliver det muligt at sænkeblandingsforholdet benzin/olie fra
Framo V 901/2
IFA L1
10
1:25 til 1:33. Motortypen AWE310-4 tages i brug (stadigtrecylindret totakter). For dekøretøjer som skal bruges ilavlandet er det mulig at bestillemed et højere udvekslingsforhold.Det er 1:5,5, mod normalt 1 :6,17.Firmaet døbes om til VEB Barkas-Werke Hainichen. Det bygges toprototyper til af L1, en kombi ogen minibus. Ellers bliver detnoteret som en begivenhed og denførste chef i det østtyske LO ellerFDGB (Freier DeutscherGewerkschaftsbund) , HerbertWanke besøger fabrikken.I 1958 sker der en større fabriks-sammenlægning:· VEB Barkas- Werke Hainichen· Motorenwerk Karl-Marx-Stadt· Fahrzeugwerk Karl-Marx-Stadtog EinspritzpumpenteilewerkWolfpfütz (fabrik for komponenterfor indsprøjtningspumper) udgørnu VEB Barkas-Werke Karl-MarxStadt med tilsammen 4000ansatte.Direktør bliver Franz Hormes.Allerede i 1958 havde manudarbejdet 8 stk. prototyper for densenere B1000, som efter nogenkosmetiske ændringer blevlanceret i 1961.Type V 901/2 får ny motor, AWEtype 310-5 i 1958. Siden overtagerMotorenwerk Karl-Marx-Stadtproduktionen af motorer både forFramo/Barkas og for Trabant. Den
første prototype for L1 varebilfremstilles. Denne har stelnummer40004.Den 14. juni 1961 forlader detførste nulserie-køretøjet af L1samlebåndet.Det har fået navnet Barkas B 1000og havde stelnummeret 40009.Dette var en varebil.Udseendemæssigt var det lilleforandring fra 1961 til produk-tionen ophørte i 1991. I alt 175.740stk. B-I000 blev bygget mellem1961 og 1990.For øvrigt er Barkas et fønikisk ordsom betyder lyn. Den bil som blevlanseret i 1961 beholdt sammeform helt til 1991 og i princippetmed den samme motor, entrecylindret totakter. Hvis der ernogen som undrer sig over hvorfordet blev sådan, så er det bare at gå
tilbage til artiklerne om AutoUnion i øst. Efter et kortintermezzo med en firetaktsmotorfra VW i 1990/91, var det slut medkøretøjsproduktionen, men firmaeteksisterer endnu i Hainichenunderet nyt navn, ISE IndustriesHainichen GmbH. Dette firma erikke relateret til nogen køretøjs-produktion, men til produktion afporte og tilbehør.Barkas B 1000, som blev det heltdominerende køretøjet i sinkategori i DDR.Firetakts 1990-91 Barkas BI000-l(1 indikerer 4-takt), De sidsteudgaver efter murens fald havdeVW 1.3 firetaktsmotor. I alt blevder bygget 1961 stk. fra september1990 til april 1991.Sådan havde Barkas kunnet set ud!Denne prototype af B1100 fra1969 kom desværre aldrig iproduktion.
Stoffet til denne artikel er hentetfra: Internet: www.barkas.deRueckblende Dixi, Horch, Trabant& Co., Schrader Verlag DKW.Bilerne og motorcyklerne. JørgenSkafte Rasmussen - et danskindustrieventyr i Tyskland af ArneA. Jørgensen Horch, ein Auto - EinJahrhundert Autoland Sachsen afMarketingagentur Reichel,Chemnitz
Barkas B 1100
11
Generalforsamling i Dansk DKW Club i Gelsted den 15. oktober 2011.Formøde:
- Bestyrelsen taler om regnskabet.- Christian Egebæk foreslås som emne til ordstyrer på generalforsamlingen.- Der tales om eventuelle kandidater til bestyrelsen.- Der tales om fredsvalg og kampvalg.- Bestyrelsen taler om fremtidige ture i øst- og vestdanmark. Ture der bringer medlemmerne sammen.- Redaktøren vil gerne blive til udgangen af 2012.- Egnsredaktører kunne blive en del af den fremtidige redaktion.
Generalforsamlingen:- Generalforsamlingen vælger Christian Egebæk til dirigent.- Der holdes 1 minuts stilhed, da flere fremtrædende medlemmer i Dansk DKW Club i årets løb er faldetvæk.
Formanden aflægger beretning: I december 2010 var der jule møde hos Preben Boisen. Det nye år 2011 begyndte med forårsfest hosPreben Boisen. Der var en fin tilslutning. Den 8. maj var der forårstur på Sjælland arrangeret af Jannie ogJan Lemming. Turen gik bl.a. til en spændende traktorsamling. Ugen efter den 14. maj var der forårstur iJylland, hvor starten gik ved Spinderihallerne i Vejle. Her så vi Vagn Aage Nielsens spændendemotorcykeludstilling. Turen fortsatte rundt på Vejleegnen, hvor vi sluttede med eftermiddagskaffe vedlystbådehavnen i Brejning. Der var Midsommertræf på Als, som var arrangeret af Erwin Jacobsen, der isidste øjeblik havde måttet overtage planlægningen af Midsommertræffet. I efteråret havde klubben enspændende tur til Vagn Skals Nielsens bilsamling i Løsning med flot tilslutning. Også en dejlig tur. Den 9.oktober var der tur til Roskilde Ring, hvor turen sluttede med besøg ved Sorø på Pedersborg Kirkegård,hvor Jørgen Skafte Rasmussen ligger begravet.- Redaktøren beder om at blive afløst. Der skal findes en ny aktør til jobbet.- Der er 26 nye medlemmer til det forsikringsarrangement, som Dansk DKW Club er med i.- Et tema har igennem årene været, at for få medlemmer møder til træffene og en tale om, hvorfra deltagerne kommer. Vi kunne i fremtiden fokusere på, yderligere at lave tiltag for de kvindelige deltagere.- Der tales om, at beretningen kan debatteres under eventuelt.- Kassereren gennemgår regnskabet med diverse poster. Regnskabet godkendes af generalforsamlingen. Et medlem spørger til forskellene til regnskabet 2010 i forhold til 2011.- Dialogen går om, hvordan vi kommer i kontakt med folk på gaden. Gerne med den gamle streamer„Kenner fahren DKW“ eller den nye „Dette er ikke en AUDI. Det er en DKW“, hvor der også henvises tilklubbens hjemmeside WWW.DKW.DK. Et medlem siger, at hjemmesiden er en positiv indgangsvinkel tilklubben.- Et medlem spørger til arrangementer med hensyn til disses overskud og underskud.- Kontingentet bliver på samme niveau, set i lyset af at Skylleporten er blevet billigere at trykke.- Generalforsamlingen foreslår tre kandidater til Dansk DKW Clubs bestyrelse: - Stefan Jensen. - Christian Egebæk - Jørgen Jensen.Der spørges, om der eventuelt er andre kandidater. Det er ikke tilfældet. Kandidaterne vælges.Inge Hansen bliver valgt som klubbens revisor.
Under punktet eventuelt:- Der tales om underskuddet vedrørende klubbens arrangement til Vagn Skals Nielsens bilsamling.Der var stemning for sådanne ture fremover. Fremtidige ture vil være fra østdanmark til vestdanmark ogmodsat, fra norddanmark til syddanmark og modsat.- Fremtidige ture vil kunne reklameres på Dansk DKW Clubs hjemmeside.- Web-masteren orienterer om tid og økonomi m.h.t. hjemmesiden.- Der diskuteres om bladet, økonomi og om at skabe reklame og debat om DKW køretøjerne.- Streameren giver besøg på klubbens hjemmeside.- Bestyrelsen undersøger, hvorvidt AUVC giver støtte til Dansk DKW Club.- Der tales om eventuel EU støtte til Dansk DKW Club. Brian Madsen
12
13
Formandsberetning 201115.oktober 2011
Min begyndelse denne gang vil være at nævne traditionen med at holde julemøde, i brevdueforeningen, iTølløse. Den tradition blev pludselig brudt fordi brevdueforeningen, hurtigere end forventet, fik mulighedfor at sælge huset. Her har vi, i så mange år, holdt til huse under kyndig ledelse af Christina og FrodeBlankschön. De havde meddelt at det var det sidste år hvor de ville stå for julemødet. Vi havde frabestyrelsens side truffet en aftale med Preben Boisen om at han ville overtage den opgave, nemlig at ståfor julemødet fremover. Det var derfor nærliggende at spørge Preben, kan du ikke.. nu…? Og det ville handa, med glæde. Så der blev et julemøde som det plejer og vi hyggede os alle, med god mad og hinandenssamvær, som vi har gjort det i mange år.
Det var ved at blive forår i Danmark og d.26 marts var der for 3. år i træk forårsfest hos Preben Boisen.Der var 25 personer som havde fundet vej til Kværkeby. En fest der stille og roligt vinder gehør blandmedlemmer. En stor tak til Preben fordi han endnu en gang ligger hus til os alle
Vi har på klubplan være ude at vifte med DKW-klub fanen flere steder i år, jeg kan nævne i flæng;Veteranbilmessen i Fredericia, Swapmeet i Holbæk, Græsted veterantræf alle steder har vi haft enklubstand hvor vi har været repræsenteret med indtil flere køretøjer.Det var spændende dage, hvor adskillige medlemmer og andre interesserede kom forbi, fik en kop kaffeog meget DKW snak. Vi vil være at finde de samme steder i 2012.
Forårsturene er førhen blevet afholdt den samme dag, både i øst og i vest, og det har vi prøvet at lavet ompå i år efter flere opfordringer. Mange har spurgt om ikke turene kunne afholdes med en uge forskudt østog vest, for hvis man ikke kunne den ene weekend, ja så kan man jo nå forårsture der bliver kørtweekenden efter.
D.8. maj, blev der kørt forårstur på Sjælland under kyndig ledelse af Jan Lemming og fru Jannie.Vi mødes på Haraldsted, hjemmeværnets lokale afdeling på Ringsted kanten.Efter morgenkaffe hvor alle var mætte og veltilpasse så gik turen ud i det skønne midtsjællandskelandskab. Undervejs gjorde vi holdt hos en privat traktorsamler.Turen sluttede ved startstedet, hvor den medbragte madpakke blev indtaget.
D.15.maj blev forårsturen i det Jyske afholdt. Starten gik fra Spinderi- Hallerne i Vejle. Her havde VejleMuseum stillet lokaler til rådighed for en udstilling, om DKW motorcykler - som Vagn Aage Nielsenhavde været så venlig at udlåne. Vagn Aage er desuden også medlem af klubben. Efter vi havde set nok påmotorcykler, kørte vi en dejlig tur i det skønne Vejle område og sluttede dagen af med at drikkeeftermiddagskaffen på en kro med udsigt over Vejle fjord.
D. 25-26. juni. Midsommer træffet, stod pludselig uden en tovholder, da Flemming Søe-Pedersen et parmåneder før meddelte mig at, han ikke kunne overskue og finde tid til at lave midsommertræffet, selvomhan havde startet et samarbejde med Ervin Jacobesen fraSønderborg. Ja så var gode råd rigtig dyre for mig. kunne jeg over tale ham til at lave træffet, sådan bareuden videre, og helt alene? Efter meget overtalelse så lykkedes det som sagt at få Midsommertræffet påplads og det kom til at forgå på Als, Ervins hjemmebane. Et rigtigt hyggeligt hjørne at Sønderjylland. Fordem der kom fredag eftermiddag og aften var der fælles grill aften, i Ervins gamle cykelværksted. Omlørdagen var der en smuk rundtur på Als.Om søndagen havde han lavet en samlet udflugt til „Danfoss univers“, for dem der havde lyst og ikkeskulle skynde sig hjem søndag.En stor tak Ervin Jacobsen og familien, for at I ville springe til med så kort varsel.
14
D.27.- 28. august, da sommeren var ved at gå på hæld, var der kun et træf tilbage i kalenderen og det varsensommertræffet. Det stod Lars Chr. Larsen og hans kæreste Jette M Hansen for.Træffet var som en forandring lagt på den lille ø Fur, som ligger oppe i Limfjorden. En rigtig interessant øat besøge og vi fik en rigtig fin og smuk tur rundt på øen med afslutning på Fur bryghus. Måske et farligtsted slutte, når vi nu skulle køre hjem på campingpladsen. Om aftenen var der på campingpladsen stilletet festtelt op til aftenens fest og her fik vi løsningerne af de kryptiske, sjove opgaver som vi var blevetstillet i løbet af dagen.Søndag gik turen til den nordlige ende af øen, hvor vi skulle se Langsted-huller, et fantastisk landskab.Fur er i den ene ende af øen flad som en pandekage og i den anden er der ligefrem store kløfter på øen. Iløbet af dagen kørte vi hver især hjemadStor tak til Lars og Jette for dette fine træf.
D.19. september var dagen hvor vi i klubben ville af prøve et nyt koncept, nemlig en bus tur fra Sjællandtil „Østjyllands Veteranbilsamling“. Bussen gjorde holdt flere steder på Sjælland så de forskellige havdegod mulighed for at stige på og komme med uden at skulle køre ret langt. Det ny koncept blev pæntmodtaget, der var i alt 28 personer der havde fundet vej til Løsning den dag, de 15 var med bussen restenvar på egne hjul. Efter at vi havde set os mætte på DKW’er og andre spændende ting, som Vagn & Bittenhar samlet igennem helt liv skulle vi have frokost. Den havde Vagn og Bitten Skals Nielsen på fornemstevis søget for. Der var rigeligt med mad til alle. En stor tak til familien Skals Nielsen for at I ville åbnedørene for os og en tak til Johan for at du fik ideen.
D.9. oktober - Løvet er ved at begynde at stå i kø, for at komme ned fra træerne. Denne gang var detHans-Willy Rasmussen og Johan Schwarz-Nielsen der var på banen! Vi skulle nemlig se den hedengangen „Roskilde Ring“, eller det der er tilbage af den. Området er i dag offentligt parkområde, mensjovt nok kan man stadig se ca. 70 % af banen. Efter vi har set „Ringen“, kørte vi af små veje ned overSjælland, med kurs mod Gyrstinge skovkro, hvor vi skulle indtage vores frokost. Efter den gode madkørte vi videre og sluttede ved Pedersborg Kirke. Tak for en god dag.
Der skal også lyde en tak til dem, som afholdt et onsdagsmøde og lignende arrangement.
På bladfronten, går det ikke så godt som det kunne, Lars har meddelt mig (bestyrelsen) at han gerne vilhave at der findes en afløser til ham så hurtigt som muligt. Han føler ikke at han har den fornøden tid til atlave klubbladet mere. Lars har dog indvilget i at han vil stå for bladet frem til udgangen af 2012. Så har vii bestyrelsen en anstændig tid til at finde en ny redaktør.
På forsikringsfronten går det stille fremad. Der er p.t 26 nytegnede så det går den rigtige vej, men derplads til mange flere. Men det er jo som forventet. Det tager noget tid inden vi får taget, os sammen og fårkøretøjerne flyttet over i det nye selskab, husk det gavner os selv i den sidste ende.Det nye selskab er både billigere og bedre, især for os der har flere kørertøjer.
Vi har endnu en gang fornyet hjemmesiden, der er nu kommet et log-ind til og under det område somhedder „For medlemmer“, kan dem der er oprettet som bruger, se gamle klubblade helt tilbage til denspæde start i 75-76. På længere sigt vil I kunne finde andre ting på siden.En stor tak til Jan Kærsgaard for det store arbejde, som du ligger i hjemmesiden.
15
Idéer der kom på frem efter den nyligt overståede generalforsamling, som jeg vil skynde mig at bringevidere det ene var, om det ikke vil være en god ide og lave et foto medlemsliste på hjemmeside, en sjovtog god ide som vi vil tage op i det nye år, vi er i øjeblikket ved at udvikle delvis nyt layout tilhjemmesiden.Så vi bevarer overskuelighed på siden så den er nem og hurtig finde rundt på.Den nye medlemsliste vil blive placeret på medlemmernes side og af hensyn til registerlov så vil detenkelte billede kun frem stå med medlemstal og fornavn, også for at beskytte os en lille smule modeventuelle tyveri da der efterhånden flere kostbare biler og motorcykler i klubben, en opfordring alleredenu til alleom at sende et billede af sit køretøj til webmasteren så kommer de på lige så hurtig vi er klar med den nyeside der vil med tiden komme en oversigt over de forskellige artikler der har været bragt i klubbladene itidensløb vi starter ud med en liste over de værkstedsider der har været i bladet helt tilbage fra klubbens start, tildem jeg ikke møder på de, respektive julemøder vil jeg ønske alle en glædelig jul og et godt nytår.
Per Hegaard
Jan spurgte mig ved den lejlighed, om jeg vidste, at der var et gennemgående tema i alle de gamleklubblade, det vidste jeg ikke. Han oplyste, at temaet gennem alle de år var, en stor bekymring om, at derikke kommer ret mange til de forskellige træf og hvor mange fra de forskellige landsdele.Jeg synes, at det er trist at sådan et problem har fyldt så meget blandt medlemmerne i så mange år udendet har været muligt ændre på det. Jeg vil mene, det er tid til at se fremad og måske skulle vi ikkebekymre os så meget mere om det. Men derimod være glade for dem der møder op. For vi kan jo nu engang ikke tvinge nogen til at møde op til de forskellige møder i klubben. Jeg er bange for, at hvis vi bliverved med at træde rundt i det problem, ja så får det en negativ effekt medlemmerne imellem. Så begynderde måske bare at tænke „ja der kommer jo aldrig nogen til træffere så jeg gider heller ikke komme“.
Men der er noget andet jeg har gået og lagt mærke til, når vi afholder træf. Vi er gode til at der er nogetattraktivt for dem, der har børn med og det er godt.Men hvad med vores respektive koner og kæresterer, dem er vi alt for dårlige til at lave noget til for. Nårvi mandfolk farer rundt og sparker dæk eller det der ligner, ja så sidder „de stakkels piger“, på en bænk og„kigger fortabt på os“.Det er ikke godt nok, vi skal være bedre til, at når vi mænd sparker dæk - ja så kan damerne tage på enspændende tur sammen, som er interessant for dem.
Jeg vil gerne slutte af med at takke de mange, som har gjort en indsats i året, der gik.Nogle er nævnt, men dem, som ikke blev, er ikke glemt.Og husk at de bedste resultater bliver skabt med godt humør.
Tusind tak for året, som er gået. M.v.h. Per Hegaard
16
Christian Thaysen Egebæk
Jeg er født i 1973, men blev først „smittet“ med DKW i 2003.Det var en Auto Union 1000 S coupe de luxe,importeret fra Sverige der gjorde udslaget.
Jeg bor på et husmandssted lidt vest for Brande.Et sted hvor der er plads til at rode med bilerne og de tilhø-rende veterancampingvogne – samtidig er der ro og langt tilhorisonten.
På Dansk DKW Clubs generalforsamling i 2011 blev jeg valgttil medlem af bestyrelsen. Jeg håber, at jeg kan hjælpe med tilat fortsætte den positive udvikling i klubben, med nye aktivite-ter og flere tilfredse medlemmer.
Inden jeg kom ind i bestyrelsen har jeg hjulpet med til at arrangere træf og ture, og virket som webmasteri nogle år. I 2007 fik min interesse for biler mig til at tage et spring fra mit hidtidige arbejde, og gå i læresom pladesmed. I dag hedder det officielt karrosseritekniker. Nu arbejder jeg som faglærer ikarrosseriteknik på Teknisk Skole Silkeborg.
Stefan Jensen
Jeg er 33 år, og nyvalgt til bestyrelsen fra Oktober 2011.Jeg bor i Gilleleje, og har altid interesseret mig for bilerog mekanik. Interessen er nedarvet, og startede alleredei år 1900, da min oldefar og en kompagnon byggede enaf Danmarks første biler. Siden da, har alle efterkomme-re været bidt af biler og mekanik, og jeg er heller ikkegået ram forbi. Min farfar byggede to små 80 cc vandkø-lede totaktsmotorer sidst i 40’erne. Den ene gjorde tje-neste som generator i et kolonihavehus, den anden er jegved at renovere i dag. Min første bil var en Wartburg353W, og som Sir Stirling Moss siger; „Man glemmeraldrig sin første kvinde, og sin første bil“ Kvinden er stukket af for længst, men bilen har jeg da endnu!Min tilgang til DKW klubben var et rent tilfælde. I år 2000 stod jeg og skulle finde en håndfuld Wartburgejere til en filmoptagelse til tysk MDR –TV. Det var sværere end som så, indtil jeg fik ringet til ArneJørgensen. Han stillede mig videre til Hans-Willy Rasmussen, som gav mig et par telefonnumre, og så varden i vinkel. Optagelserne kom i kassen, og vi havde en hyggelig dag. Indtil den dag, havde jeg blot brugtmin Wartburg til daglig transport, men fra da af, blev den lidt af et klenodie for mig. Senere samme årdeltog jeg i DKW løvfaldsløbet, men et medlemskab havde jeg dengang ikke overvejet. En Wartburg varjo alt for ny og almindelig dengang. Derimod stiftede jeg sammen med to af de andre „Filmstjerner“klubben „Wartburg club Danmark“, som i dag er gået i symbiose med Trabant klubben. Jeg har siden hendeltaget i et par DKW løvfaldsløb, og har altid syntes godt om DKW-klubbens sociale leben og denhyggelige atmosfære på turene. Det er noget vi bør værne om, for sammen med Skylleporten, er detkrumtappen i klubbens virke. Jeg må med skam meddele, at jeg ikke ejer en DKW(endnu), men derimoden række køretøjer der befinder sig lidt længere ude på stamtræet; En af landets ældste Trabant P50 fra1960, en Wartburg 311-1 fra 1964, samt en håndfuld Wartburg 353W. Udenfor kategorien har jeg enBuick Special fra 1954, og en Holden EK fra 1961, så jeg kommer ikke til at kede mig foreløbig….. Jegglæder mig til at komme i gang med bestyrelsesarbejdet i den klub der har givet mig så mange godeoplevelser.
17
Jørgen Jensen Kildevænget 8 2690 Karlslunde Telefon 46150059 mobil 20422937. Mail. [email protected]
På Dansk DKW Clubs. Generalforsamling den 15-10-2011.Blev jeg valgt som Suppleant til Bestyrelsen.
Mit navn er Jørgen Jensen, jeg bor i Karlslunde, sammen med Ellen (min kone) i et lille 2 plans hus med garage-carport og skur. Min første MC. var en DKW RT 125. og min første „bil“ var en LLOYD 400. Som pensionist blev mit legetøj derfor først en LLOYD. Senere blev jeg medlem af Dansk DKW Club. Med det formål at finde en DKW. RT 125. Det lykkedes allerede ved første onsdagsmøde, at finde en fra 1954. Den er restaureret nu og er rigtig flot, syntes jeg selv. Mit næste projekt er en Wartburg Pickup. Den er købt, men ikke særlig flot, men det håber jeg den bliver i løbet af vinteren. For er der noget der lyder bedre en sådan en, 3 cyl. 2 takts motor.?
Med venlig hilsen
Jørgen Jensen
Lørdag den 5. november blev der indkaldt tilværkstedsmøde over Internettet hos Jan og JannieLemming ved Ringsted. Jan var kommet i besiddelseaf et ældre testapparatur til afprøvning af diversetændspoler samt tændningsmagneter. Jan vidste atdette stykke værktøj eksisterede hos den lokaleautoelektriker som ikke brugte det mere, så derforfik Jan dette instrument til gavn for alle dem dermødte op denne dag. Med diverse tændspoler ogtændingsmagneter som blev testet både under lav oghøj belastning. Her var der nogle overraskelser, defleste fungerede stadigvæk og samtidig kunne findeud af eventuel tilslutning, desværre måtte nogle ogsåerkende at disse møjsommelige samlede objekter ikkevirkede. Selve testapparatet måtte også repareresunder vejs et par gange på grund af gamle defekteledninger, her havde Jan alle løsninger påproblemerne, så han var fuldt beskæftiget først ogfremmest med at gøre klar til arrangementet i formaf stole og borde og alt det løse. Mens Jan stod ogtestede, sad resten af selskabet og hyggede sig medkaffe, kage, øl og vand som Jannie serverede mensman snakkede om alt muligt vedrørende motorcykelog bilens vedkommen, efter at den stationære testfasevar overstået. Jan tog testapparaturet med ud til de
udenfor parkerede biler, med stor fornøjelse fordeltagerne. Jeg tør godt sige på alle deltagernes vegneen hyggelig og god eftermiddag og udbytterig for denenkelte, endnu en stor tak til Jan og Jannie for dettearrangement. Så husk netop sådan et arrangement lodi arrangere fordi Hans udsendte dette på mail til demsom har afleveret deres mail adresse til ham. Vil dugerne deltage i lignende så sørg for at kontakte Hansi fremtiden på hans mail adresse:[email protected] M.V.H. Arno Werner
Et rigtigt hyggeligt værkstedsmøde.
18
Den 17. september havde Johan Schwarz-Nielsenarrangeret en udflugt til Familien Skals Nielsensveteranbilmuseum „Østjysk Veteranbilsamling“ iLøsning ved Vejle.Det var alle tiders idé. Mange sjællandskemedlemmer havde aldrig set samlingen, mig selvinklusive.
Der var sikkert mange sjællændere der ikke vardukket op hvis de skulle tilbagelægge strækningen iegen veteranbil eller MC. Det burde nu ikke værenoget at skrive hjem om, min egen oldefar tilbage-lagde næsten samme strækning i 1902, på sitselvbyggede Automobil. Men det var selvfølgeligheller ikke en veteranbil :-) Derfor havde Johan fundetpå en anden løsning (!), en bustur såmænd. De af osder tidligere har haft fornøjelsen af at rejse med„Schwarz-Nielsen Rejser“ ved at intet overlades tiltilfældighederne, således heller ikke her. Somannonceret i indbydelsen, fik jeg to dage før afgang,en opringning med besked på hvor og hvornår jegskulle påmønstre bussen.Af uransagelige årsager, som vi ikke skal boreyderligere i, var jeg lidt sent på den. Så jeg valgte atkøre til næste opsamlingssted, Taastrup Station, hvorjeg så dukkede op i god tid. Her rendte jeg ind imakkerparret Hæklund og Mortensen og tilsammensprang vi på bussen, da den lagde an til landing vedstationen. Herefter gik turen til Lellinge og senere tilRingsted. Efterhånden som bussen fyldtes, stegstemningen og der blev snakket lystigt henoverstolerækkerne.Der blev serveret kaffe og småkager om bord ogvittighederne føg rundt om ørerne. Jo vi havde detskam hyggeligt. Det er jo en fordel frem for at sidde
Alle tiders Løsning !
Vor daværende formand Steffen Frölich, refereredeet besøg dertil i Skylleporten for cirka 10 år siden.Det gjorde mig nysgerrig, men vejen fra idé tilhandling kan sommetider være meget lang, og brolagtmed dårlige undskyldninger. Der er jo ganske langtfra København til Løsning, så det forblev for mitvedkommende ved tanken.
F 91 3=6
19
parvis i hver sin vogn, i bussen kunne vi snakkesammen på kryds og tværs. Storebælt blev traversereti sindigt tempo, busturen havde den fordel at mankunne nyde udsigten over havet, frem for at holdeblikket på kørebanen. Fyn er fin, og den gamle fynboHæklund, fik underholdt forsamlingen med en megetautentisk fynsk dialekt. Og en masse andet i øvrigt!Et sted på Fyn gjorde vi Pit-stop og de der ikke havdeproppet sig med kaffe og småkager undervejs, fikprovianteret.
opleves bedst gennem en Wartburg forrude, men idette tilfælde kunne sideruden på en Mercedes busogså gå an. Snart var delegationen ankommet tilbestemmelsesstedet; Løsning.
Kort efter blev Lillebælt traverseret, og efter ethøjresving, var vi snart på broen over Vejle Fjord.Sikke en udsigt! Jeg holder jo altid på, at verden
Efter en hjertelig velkomst af familien Skals Nielsen,samt en beundring af de flotte DKW’er, der varfremmødt sammen med de Jyske medlemmer, var dettid til at entrere museet. Og hold da op for et museum.Der stod vel en 18-20 restaurerede biler derinde, samtet par MC, og diverse sjove og interessante nostalgi-ting, motorer, modelbiler m.m. Man skulle tro atfamilien Skals Nielsen aldrig har bestilt andet end atrestaurere biler, men det har de skam! Vagn SkalsNielsen har i mange år drevet Autoværksted iLøsning, og det er nu overtaget af sønnerne. Det erutroligt at se hvor meget de har fået udrettet, og hertaler jeg ikke kun om buler. Simpelthen fantastisk.Samlingens perle er, efter min beskedne mening,deres DKW F1 fra 1931, med Ambi Budd karosseri.F1’ere er jo lige så sjældne som lyserøde elefanterog denne her var tilmed ualmindelig flot, at skue.
F102
F1 Amdi Budd
Junior de luxe Junior 750
F 12 Roadster
20
Den mindede meget om en Austin Seven i størrelseog tilsnit. En fiks lille sag! Herefter var der en F5 ogen F7, så vidt jeg husker. Også i mageløs stand. Ogderefter var der en masse efterkrigsmodeller. Jeg trorder var mindst et eksemplar af hver af DKW’sefterkrigs bilmodeller. Jeg havde ikke fingre nok tilat tælle alle de Junior/F11/F12 biler der var, men dervar mange. Torben Hansen, Ganløse, gav mig etgrundkursus i hvordan man kender forskel på de tremodeller, men jeg tror ikke jeg er forberedt endnu,til at tage en eksamen i denne disciplin. Det lød
angelsaksiske kategori, må jeg også nævne enaristokratisk udseende Rover P5, i mørkeblå klæder,og en herlig lille Triumph Mayflower, den kantedemodel fra 50érne. En „Bonsai-Daimler“ så at sige :)Derudover var der (naturligvis) et større sortiment afDKW modeller, en Borgward Isabella, et parWartburg 311, en Framo lastvogn, og en Trabant P60.Derudover et par MZ motorcykler. Skafte Rasmussenhar sandelig ikke levet forgæves!
kompliceret. Taglinien, baglygterne og midterstribenpå for -og bagklap fik jeg fat i, men alle de andredetaljer? Det kræver vist mange års indgående studier.Efter at have set alle herlighederne, gik vi ud i solenog forsøgte at fordøje alle de herlige indtryk. Her blevjeg henvist til „råvarelageret“ i en bygning bagmuseet. En hel hal i samme størrelse som museums-bygningen fyldt med urestaurerede køretøjer, samtenkelte biler under restaurering. I sidstnævntekategori var en nylakeret Adler Trumph junior frasidst i 30’erne. Og i førstnævnte var en flot Vauxhall4-dørs sedan fra sidst i 20’erne. Bliver vi i den
Herefter var der frokost, i et til lejligheden opstilletfesttelt, i haven. Højtbelagt smørrebrød i alverdensvarianter, Velbekomme! Der blev guffet til den storeguldmedalje og enkelte medlemmer blev observereti pendulfart mellem bordet og buffeten. Jeg vilundlade at nævne navne, men nøjes med at konstatereat man bliver sulten af at køre totaktsbil. Efter detoverdådige traktement, hvor vi nærmest trillede udaf teltet bagefter, var der fortsat mulighed for at kiggevidere i museet og nærlageret. Jeg var igen inde ogbeundre F1’eren, og de fine AU 1000’ere, det er nuen smuk bil. Det dråbeformede design er uforligneligt.Snakken gik lystigt og der blev diskuteret mangeinteressante detaljer. Som grønskolling udi DKWfaget, lyttede jeg opmærksomt.Det usædvanlige ved Familien Skals Nielsens enga-gement er vel egentlig at det er to generationer der er
AU 1000 S
Wartburg 311
Trabant 500
Adler Trumpf Junior
21
entusiaster. Som regel har ungdommen ikke det storetil overs for totaktsbiler, så derfor er det så megetdesto mere glædeligt, at Vagns sønner også erengageret i samlingen. Man kunne mærke at det varen familie der virkelig gik op i det med liv og sjæl.Det er altid herligt, den slags entusiasme er smittende.Entusiasme var også nøgleordet ved det efterfølgendekaffebord. Her blev serveret lun æblekage ad libitum,sammen med kaffe og småkager. Det var i hvert faldsvært at være u-entusiastisk overfor æblekagen, holdda op den var velsmagende!Formand Per overrakte Vagn en DKW-gave, som takfor at han gæstfrit åbnede sine døre for os.En særlig ceremoni fandt sted da Hæklund, til stormoro for os andre, overrakte et par medlemsblade ogen plakat for Wartburg og Trabant klubberne. Delssom tak for en dejlig dag og dels med den skumle
hensigt at få kapret familien Skals Nielsen sommedlemmer. Det lykkedes vist nok.Herefter var tiden inde til at vende hjem. Vi takkedeendnu en gang for en spændende og dejlig dag, ogbegav os mod bussen, der skulle fragte os hjem.
Vi vendte hjem igen, en god dag rigere!
TAK til Familien Skals Nielsen, for en interessantdag, og den udsøgte forplejning.Og TAK til JohanSchwarz Nielsen, for at have arrangeret turen tilLøsning. I sandhed en glimrende løsning!
AU 1000 SP
AUDI 60
DKW Schnellaster
22
23
Roskilde Ring….-Ding-Ding-Ding…!
Årets sjællandske Løvfaldsløb blev tilrettelagt af HansWilly Rasmussen, og Johan Schwarz-Nielsen ifællesskab. Scenen hvor dette, efterhånden,traditionsrige løb udspillede sig, var landskabetmellem Roskilde og Sorø. Der var 50 tilmeldte, sådet må siges at have været en succes. Længst frakommende var; Lars og Per fra Randers, i en Juniorde Luxe.
sig hvordan det har set ud dengang, selv med detudleverede gamle luftfoto i hånden. Nu var der kungræs, træer, buske og en lille sø i bunden. Den skullePalle Ancher have traverseret i en Amphicar, ifølgeFinn Wagner. Det vakte en del opsigt dengang. Skægtmå det i hvert fald have set ud fra tribunerne, hvisman ikke var klar over at han kørte i et amfibiekøretøj.
Starten gik fra Roskilde Ring, og her havde Johangjort et scoop. Han havde inviteret en gammelbekendt, Finn Wagner, der var speaker på RoskildeRing i de hektiske dage for 40-50 år siden. Her hvorder var et leben uden lige nede i den gamle grusgrav.Han fortalte entusiastisk og lyslevende om dengang.Om løbene og om de teknikker de brugte for at dækkehele banen, da Speakeren umuligt kunne følge med ialt hvad der foregik på den 1400 meter lange bane.Et par anekdoter kom også frem i dagens lys, samt etpar af de vittigheder der dengang blev brugt for at„Fyre op under publikum“ for at få den rette stemning.Det var et meget interessant foredrag og bestemt enaf årsagerne til at adskillige ikke-medlemmer havdelagt vejen forbi. Fra bagagerummet af familienRasmussens 1000’er blev serveret rundstykker, theog kaffe i thermokandevis. Efter foredraget var dertid til en ekskursion ned i den tidligere grusgrav,senere racerbane og nu park. Det var svært at forestille
Snart blev der fløjtet til afgang. Ikke til et racerløb,men til et løvfaldsløb. Totakterne startede en efter enog begav sig ud i den pulveriserende trafik. HansWilly havde tilrettelagt en hyggelig rute ad biveje ogsmåveje. Et kort stykke kørte vi sågar på grusvej. Deter hyggeligt at se en 5-6-7 DKW biler foran sig, nårkolonnen af totaktere slanger sig gennem landskabet.Man føler sig næsten hensat til 50’erne, når der ikkelige er moderne ting til at forstyrre billedet. Rutengik sydover i retning mod Pedersborg ved Sorø. VedGyrstinge Skovkro holdt vi an og fik serveret en herligfrokostbuffet. God dansk kro-mad når det er bedst,og så oven i købet ad libitum! Ifølge Per Mortensenvar det „En glimrende måde at få ødelagt appetittenpå“. Mætte blev vi da i hvert fald. Vi fik en hel sal foros selv, oven i købet med udsigt overparkeringspladsen hvor vores kæledægger holdt. Så
24
det kunne jo ikke være meget bedre. Efter at haveslået mave oven på det kurfyrstelige traktement, vardet tid til at trille videre gennem landskabet. Hvor erder dog mange flotte og kuperede landskaber påmidtsjælland. Man burde unde sig selv en tur „påafveje“ ind i mellem, i stedet for at race forbi ude påmotorvejen. Turen endte ved Pedersborg Kirke. Ogdet burde vel være overflødigt at nævne hvorfor…
Jørgen Skafte Rasmussen fandt sit sidste hvilestedher på højdedraget, med udsigt over Tuelsø og SorøSø. Det er en af de smukkest beliggende landsbykirkeri Danmark. Vi viste vor respekt for Skafte Rasmus-sens eftermæle og sendte en tanke til ham der harskænket os vores fælles hobby. Nakskovs berømtebysbarn, der som ung drog ud i verden, skabte et
industri-imperium, men mistede alt på grund af 2.verdenskrig. Efter at have set kirken, der har en megetflot altertavle, gik vi ned til parkeringspladsen ogsivede langsomt hjemad.
Tak for en dejlig tur!
25
+
Rettelse til opspænding af hjul med nye eger.Det er meget vigtigt at man får rigtigt begyndt. Man starter med at sætte egerne i den udvendige side afnavet i hvert andet hul og hver fjerde hul i fælgen, niplerne skrues på (ca. halvdelen af gevindet). Er dettegjort vendes hjulet og man lægger noget under fælgkanten så dette flugter med en midterlinie i navet. Nudrejes navet igen og der sættes eger i fra den udvendige side af navet i den retning der passer med detrigtige hver fjerde hul i fælgen (læg mærke til om nippel boringerne i fælgen er skråt boret) så den førstepasser med det skråt borede hul og igen hvert andet hul i navet til hver fjerde i fælgen. Når dette er gjortskal de resterende så sættes i fra indersiden af navet og skulle så gerne passe med længden til de skråtborede huller i fælgen. Denne metode gælder de fleste hjul, dog de viste MZ / BMW type hjul sættesegerne i fra den indv. side af navet, men igen hvert andet hul i navet til hver fjerde hul i fælgen. Justerin-ger kan i kraft af et hobby værksted foretages som omtalt, dog at foretrække ved større hastigheder enspecial opretter bænk.Ja dette lyder måske nemt men selv med 60 års erfaring kan man godt blive snydt ved en forkert start.Af E. G. Jacobsen
Svært at få udsættelse af synFredag, 23. december 2011 12:00 Ole Pedersen
Der har de seneste dage været en del forvirring om man kan få udsættelse af periodisk syn (8 årig forveterankøretøjer), da der den 1. januar 2012 træder en ny bekendtgørelse i kraft. Det skal herunderstreges, at det i princippet IKKE kan lade sig gøre at få udsættelse, medmindre man har historiskenummerplader OG køretøjet er trafikskadet, under langvarig restaurering (ikke reparationer), er blevetstjålet eller udsat for hærværk eller lignende force majeure-situationer – altså som praksis hos SKAT harværet i de seneste år.Den nye bekendtgørelse (nr. 1962) er lavet som en præcisering af praksis og har ikke været til høring.Dispensationsmuligheden er lavet, så veterankøretøjet kan beholde det historiske nummer, uanset atkøretøjet ikke kommer ud at køre i en længere periode. Ejere uden historiske nummerplader (hvideplader) kan ikke få dispensation, men skal afmelde køretøjet, medmindre de selvfølgelig får synetkøretøjet inden synsfristens udløb.Historiske nummerplader udstedes i dag kun til biler og motorcykler.SKAT kan i princippet ikke ændre den frist, som er fastlagt i indkaldelsen til syn. Dette gælder uanset at:Der kan være tale om sygdom, ferie, udlandsophold, køb af ny bil, bilen bruges ikke om vinteren mm.Kan køretøjet ikke synes inden for fristen, bør du afmelde det på et skattecenter. Udgiften til nyenummerplader vil helt eller delvis, alt efter periodens længde, blive opvejet af sparet ejerafgift ogforsikring. Når køretøjet er afmeldt, behøver det ikke synes, før det igen skal have nye nummerplader på.For at køre køretøjet til syn, skal du leje prøvenummerplader hos motorekspeditionen på et skattecenter.Efter syn kan du igen købe nummerplader til køretøjet.Såfremt du ikke får synet dit køretøj inden fristen, sendes der efter fristen for syn et erindringsbrev tilbruger/ejer af køretøjet. Herefter overgår sagen til politiet, som har mulighed for at inddrage køretøjetsnummerplader og udstede bødeforlæg.Ansøgning om dispensation skal være SKAT i hænde inden fristen for syn udløber.Generelt kan man derfor sige, at det er en god idé at holde øje med hvornår ens veterankøretøj skal til synog så få det gjort inden evt. vinterperioden.
Søger du reservedele m.m.Her er et lille udvalg med adresserhttp://www.horex.de/tachos.htm speedometer reparationog reservedelehttp://www.veteranposten.dk/http://www.chemnitzer-oldtimerdienst.de/http://www.dkw-autounion.de/http://auto-union-veteranen-club.de/http://www.dkw-motorrad-club.de/start/home.htmlhttp://www.dkw-club.com/http://www.auc-zwickau.city-map.dehttp://www.dkwclub.nl/http://www.belgische-dkw-autounion-club.be/index.phphttp://www.ndu.no/http://www.autosite.se/DKW/http://www.dkwclub.org/http://www.autoteppich-autopolster.de/http://www.wk-verlag.de/http://www.dkw-geyer.com/http://www.mobilitaeten.de/http://www.dkwhesse.de/http://www.dkwklose.de/http://www.classic-garage-radebeul.de/http://www.kexel.de/http://www.staufenbiel-berlin.de/https://museumsshop.audi.dehttp://www.classicdepartment.com/company.htmhttp://www.classic-motorrad.de/http://www.franken-klassik.de/ersatzteile/dkw/dkw.htmhttp://www.motorrad-stemler.de/lists/bu07_e.htmhttp://www.matz-autoteile.de/test/installation/index.php?option=com_content&task=view&id=13&Itemid=34mzlink.htmlhttp://www.dk.glasurit.com/http://av-federkerne.dehttp://www.seidel-profile.dehttp://www.kneisner-technik.de/qs/qsmain.htm(udstødning i rustfrit stål til bl.a.de gamle Audi modeller)http://www.youtube.com/www.dkw-angebote.deMobititaten A.Guldenstein, Vogtkamp 24D-22391 Hamburg , [email protected] og beslag.Fa. Top’n TrimShop Gerd NilsonRundgangen 10 S-25452 Helsingborg.www. Kemper-parts.de ( Munga reservedele)
Ny på markedet: www.autokulturgut.de
Nye medlemmer:
26
Ny Redaktør søgesJeg ønsker at fratræde som bladredaktør, hurtigstmuligt, da jeg ikke føler jeg har den tid til rådighedsom et godt klubblad fortjener. Jeg bruger også endel tid på at hjælpe med at skaffe reservedele, bådefra indland og udland. Jeg har også brugt en del tidpå at hjælpe nogle medlemmer med reparationer afforskellig art.Det vil jeg gerne fortsætte med. Menda man ikke kan alt her i livet - heller ikke jeg - måman vælge noget fra, og det bliver så det at laveklubblad. Definitivt med udgangen af 2012Med venlig hilsen Lars
Nr. 144 Leif Abild-Jensen - Skolegade 546780 Skærbæk. - Tlf 40295821Email: [email protected] - RT 200 1959
Nr. 131. Bjarne Olsen - Næstvedvej 2844760 Vordingborg. Tlf. 55382481E-mail [email protected] DKW RT 125/2 1954
Nr. 185 Tim Olsen - Sjællandsgade 4, 2. th.4100 Ringsted - Tlf. 53529800Email: [email protected] - RT 175 VS 1959
Nr. 215 Per Sørensen - Gyvelvej 78660 Skanderborg - Tlf. 40147234Email: konsulent.per.sø[email protected] 250 H 1953 - MZ ETZ 150 1990
Sælges: F89 Personbil 1953 (1 af 4 kendte i DK)Skal restaureres mekanisk - karroseriet er i megetfin stand, kun minimal rustarbejde, men skal dogmales Pris 14.000 kr. Jens Chr. Nielsen-tlf.97492920
Til Salg: DKW Super Hummel årgang 1959 er kompletmed flere nye og brugte dele er i rigtig god stand, nemog hurtig at lave færdig. Har kun kørt 7300kmPris: 2000kr eller højst bud.Nye Continental dæk Sælges 155/80-13 Pris pr. stk.350kr. Per Hegård tlf. 86474831
OBS. OBS. - det er stadigt vigtigtVigtig meddelelse til alle medlemmer med e-mail.
Har du e-mail adresse, er det vigtigt, at du sørger for, at vi hardenne i vores medlemskartotek.
Har vi den ikke, kan du miste kontakt og information fra klubben.Som en service udsender vi til de af vores medlemmer, der har e-
mail, løbende informationer om møder og andet, der haraktualitetsværdi.
Sørg derfor for, at I har sendt jeres e-mail adresse til klubben.Vi har efterhånden en del e-mail adresser, men vi kan konstatere, at
ikke alle er i funktion.Derfor: husk hvis I har fået ny e-mail adresse at sende denne til
Når I sender mail, så husk at opgive navn og adresse og meget gerneogså medlemsnummer.
OBS. OBS…….…Gør noget for din klub….Skaf et nyt medlem
Vor klubbrochure er på lager. Ring 86 47 48 31 ellerE-mail [email protected], så sender vi et parstykker til dig, som du kan bruge i dinhvervekampagne. Skaffer du et medlem, senderklubben som tak et klubstofmærke til dig. Skaffer du toeller flere, belønner vi med et flot emaljeklubemblemtil din bil eller MC.
Klubben har stadig en del gamle numre af Skylleporten på lager. Vi vil gerne have ryddet op i disse,Derfor sælger vi nu ud til særpris:10 kr. stykket.
Ring til vor kasserer Hans-Willy Rasmussen og bestil: 54 43 46 45eller e. mail : [email protected]
Følgende numre er på lager: Nr.: 72 - 73 - 74 - 75 - 76 - 77 - 78 - 79 - 80 - 81- 82 - 83 - 84 - 85 - 86 - 87 - 88 - 89 - 90 - 91 - 92 - 93
Husk at klubben også har et fint jubilæums emaljeskilttil dit køretøj, samt et flot stofmærke til påsyning.
Stofmærke (til venstre) kr. 30 + portoEmaljeskilt (til højre) kr. 130 + portoDisse bestilles hos vor klubkassererHans-Willy Rasmussen på telefon 54 43 46 45 -E -mail: [email protected]
27
Vinderen af kryds & tværs nr. 93: nr. 148, Anna Lisa Rasmussen
Foto: Jette M. Hansen
Afsender:Dansk DKW ClubTjørnegårdsvej 20StoubyDK-8983 Gjerlev
Eftersendes ikke, retur med oplysning om ny adresse
Her kan du forsikre veteran-, vintage og klassiske biler, veteran- og klassiske m
otorcykler, samt
veteranknallerter og campingvogne.
Indtegningen sker via os, som er m
edlem af V
eteran Forsikringsklubben. Du kan desuden få tilbud
på andre forsikringer, endda med prisgaranti
De to beslæ
gtede virksomheder er specialister i Privatforsikring
–specielt m
otorkøretøjsforsikring–
– og er i dag Danm
arks hurtigst voksende aktør på området.
Bem
ærk 25 %
køretøjs rabat på alle køretøjer med kasko, hvis m
ere end 1 køretøj
E- forsikring – w
ww
. E-forsikring.dk står for adm
inistration af aftalen, daglig service og den øvrige indtegning
ET
U- forsikring – w
ww
. Etuforsikring.dk – er forsikringsselskabet i aftalen og håndterer policer og skader
Din
for
sik
rD
in fo
rs
ikr
Din
for
sik
rD
in fo
rs
ikr
Din
for
sik
rin
gs
afta
le i
ing
sa
ftale
i in
gs
afta
le i
ing
sa
ftale
i in
gs
afta
le i VV VVV
ete
ra
n F
ete
ra
n F
ete
ra
n F
ete
ra
n F
ete
ra
n F
or
sik
ro
rs
ikr
or
sik
ro
rs
ikr
or
sik
rin
gs
klu
bin
gs
klu
bin
gs
klu
bin
gs
klu
bin
gs
klu
bb
en
be
nb
en
be
nb
en
Priseksem
pler (2011)
Dansk D
KW
Club
Per H
egaardT
jørnegårdsvej 20StoubyD
K- 8983 G
jerlev J.T
lf: 86 47 48 31M
ob: 61 54 15 14
Recommended
