DECEMBER 2016
REGION NORDJYLLAND
PILOTPROGRAM FOR
MARITIM UDVIKLING SLUTEVALUERING
DECEMBER 2016
REGION NORDJYLLAND
PILOTPROGRAM FOR
MARITIM UDVIKLING SLUTEVALUERING
ADRESSE COWI A/S
Parallelvej 2
2800 Kongens Lyngby
TLF +45 56 40 00 00
FAX +45 56 40 99 99
WWW cowi.dk
PROJEKTNR. A072630
DOKUMENTNR. 028.S
VERSION 1.0
UDGIVELSESDATO 16.12.2016
UDARBEJDET MOBR
KONTROLLERET MAWL
GODKENDT MOBR
PILOTPROGRAM FOR MARITIM UDVIKLING
5
INDHOLD
1 Resumé: Pilotprogram for Maritim Udvikling 1
2 Fakta om projektet 2
2.1 Projektets effektkæde 3
3 Overordnet status 3
4 Projektets implementering 4
5 Fremdrift og målopnåelse 7
5.1 Fremdrift ift. aktiviteter og milepæle 7
5.2 Målopnåelse i forhold til output 8
6 Effektvurdering 9
6.1 Forudsætninger for effektskabelse 9
6.2 Projektets effektmål 10
6.3 Forventninger til effekter 11
7 Anbefalinger og læring 13
PILOTPROGRAM FOR MARITIM UDVIKLING
1
1 Resumé: Pilotprogram for Maritim Udvikling
Projektets implementering Gennemsnitlig score for
implementering (skala: 0-5) 3,7
Projektet har fungeret godt blandt andet i kraft af et vel-fungerende samarbejde mellem projektpartnerne. Særligt samarbejdet med de fire store havnekommuner har givet projektet en stabil pipeline af relevante deltagervirksom-heder, samt en systematisk tilgang til udvælgelsen af del-tagervirksomheder i regi af projektets kernegruppe.
Deltagervirksomhederne oplever gennemgående deres deltagelse i projektet som relevant i forhold til at skabe vækst, og oplever ligeledes kvaliteten i projektets aktivi-ster som høj. I den forbindelse giver flere virksomhedsre-præsentanter udtryk for, at de oplever samarbejdspro-cessen med de private rådgivere som værdiskabende i sig selv. Projektet er forankret i kraft af, de fleste virk-somheder er i gang med eller forventer at implementere den udarbejde vækstplan. Projektets aktiviteter forankres organisatorisk og økonomisk i kraft af, at MARCOD er udpeget som operatør på Scale-up Denmarks hub for Maritim udvikling.
Målopnåelse
Projektet mangler på evalueringstidspunktet at udarbejde 12 ud af 30 vækstplaner. Projektholder forventer at nå dette inden projektperiodens afslutning, hvorved projektet har nået de ønskede milepæle. I forhold til projektets out-put har projektet etableret 30 udviklingsprojekter i virk-somheder i den maritime sektor. Projekterne er dog ikke fordelt mellem store og små projekter, men i højere grad tilpasset den enkelte virksomheds behov, hvilket vi vurde-rer som positivt. På evalueringstidspunktet anslår pro-jektholder, at projektet vil skabe 13 nye vækstvirksomhe-der, hvilket er under målet på 22.
Effektvurdering
Deltagervirksomhedernes samlede for-
ventning til udbytte af projektet *
Stigning i årlig om-sætning
80,9 mio. kr.
Stigning i årlig ek-sport
43,8 mio. kr.
Stigning i antal ansat-te
73
* baseret på survey svar fra 21 af 30 deltagervirksomheder.
Der er i projektet skabt stærke effektforudsætninger, idet samtlige respondenter i den udsendte survey svarer, at de er i gang med eller forventer at implementere vækst-planen, og 95 % af respondenterne angiver, at projektet har styrket virksomhedens forudsætning for vækst. Ba-seret på virksomhedernes forventninger er det sandsyn-ligt, at projektet over en 5 årig periode vil nå målet om at skabe 100 nye jobs.
012345
Forankring afoutput
Monitoreringog opfølgning
Målgruppensoplevelse af
relevans
Målgruppensoplevelse af
kvalitet
Sammenhængml. aktiviteter
og mål
Organiseringog samarbejde
93%
90%
100%
92%
0% 20% 40% 60% 80%100%
Fremdrift(aktiviteter)
Målopnåelse ift.output
Budgetforbrug
Tidsforbrug
2 PILOTPROGRAM FOR MARITIM UDVIKLING
2 Fakta om projektet
Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af projektets formål og baggrund samt
en gengivelse af de vigtigste baggrundsoplysninger for projektet (tekstboks). Af-
snittet afsluttes med en illustration af projektets 'vækst- og forandringsmodel'.
Med afsæt i en lang tradition inden for det maritime område er Nordjylland i dag
landets stærkeste klynge inden for maritim service og reparation. Formålet med
projektet 'Pilotprogram for maritim udvikling' er at udnytte denne styrkeposition til at
skabe flere vækstvirksomheder inden for den maritime sektor i Nordjylland.
Projektet er bygget op som et mindre rammeprogram, der tilbyder virksomhederne
et udviklingsforløb med fokus på vækst inden for markedsudvikling, teknologiudvik-
ling, netværks- og kompetenceudvikling.
Projektets indhold er en blanding af ydelser fra Maritimt Center for Optimering og
Drift (MARCOD) samt eksterne konsulentydelser, og bidrager eksempelvis til at
motivere til vækst ved synliggørelse af udviklingspotentialer hos den enkelte virk-
somhed og igangsætte strategiudviklingsprojekter. Der stilles også stadigt flere
krav om certificering, dokumentation og kvalitetsstyring til virksomheder i den mari-
time sektor, og projektet rummer ligeledes mulighed for at deltagervirksomhederne
via deres deltagelse kan arbejde hen mod relevante certificeringer et cetera.
MARCOD står i spidsen for projektet, og samarbejder blandt andet med de lokale
erhvervskontorer i Nordjyllands fire store maritime kommuner (Frederikshavn, Hjør-
ring, Thisted og Aalborg), regionens øvrige erhvervskontorer, netværk i de lokale
havne og Væksthus Nordjylland.
Projektet har væsentlige snitflader til projektet Vækst 2.0, der har Væksthus Nord-
jylland som projektholder, idet projektet arbejder med samme virkemidler og i vid
udstrækning den samme målgruppe.
FAKTA-BOKS
> Tilskudsmodtager: Maritimt Center for Optimering og Drift (MARCOD)
> Vækstforum: Region Nordjylland
> Sagsbehandler: Tommy Tvedergaard Madsen
> Finansieringskilde: Regionalfonden (ERDF)
> Indsatsområde: Flere Vækstvirksomheder (ERDF-3)
> Samlet budget: DKK 6,44 mio.
> Projektperiode: 01.01.2015 - 31.12.2016
Overordnet projekt-
beskrivelse
PILOTPROGRAM FOR MARITIM UDVIKLING
3
2.1 Projektets effektkæde
I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede
midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Vækst- og forandringsmo-
dellen er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet
på baggrund af interviews med sagsbehandler og projektleder. Figuren nedenfor
giver således et overblik over de primære aktiviteter, der gennemføres i projektet,
de umiddelbare output, der skal skabes gennem disse aktiviteter, samt hvilke ef-
fekter, disse output på længere sigt forventes at medføre.
› Screening og udvælgelse af virksom-heder, herunder formidling af viden om eksisterende væksthusprogram-mer og henvisning til andre program-mer
› Udarbejdelse af handlingsplaner for virksomheder og ansøgninger til ker-negruppen *
› Afholdelse af kernegruppemøder, med vurdering af virksomheder med poten-tiale til at deltage i programmet
› Faseopdelt rådgivningsforløb for vækstvirksomheder *
› Udarbejdelse af individuelle vækstpla-ner for virksomheder *
› Deltagervirksomheder får et bedre stra-tegisk overblik
› Operationelle, implementerbare vækst-planer i deltagervirksomheder forelæg-ger.
› Øget antal vækstvirksomheder
› Øget omsætning i deltagervirk-somheder
› Jobskabelse i deltagervirksomhe-der
NB: Hovedaktiviteter markeret med en * betragtes af evaluator som projektet primære 'virkemiddel'/virkemidler.
3 Overordnet status
Projektet har planmæssigt gennemført de ønskede aktiviteter og opnåede opstille-
de milepæle. Projektholder har løbende fulgt op på de enkelte virksomheders for-
løb. Det har i ét tilfælde været nødvendigt at rekruttere en ny deltagervirksomhed,
da virksomheden har måtte udgå af projektet på grund af udefrakommende om-
stændigheder.
Projektet har i vid udstrækning et overlap med projektet Vækst 2.0, der har Vækst-
hus Nordjylland som projektholder. Væksthus Nordjylland indgår som partner i Pi-
lotprogram for maritim udvikling, og det har derfor været muligt at koordinere dialo-
gen med virksomheder samt sikre, at virksomhederne fordeles hensigtsmæssigt
mellem de to projekter.
Herudover videreudvikles der på projektets aktiviteter, idet MARCOD sammen med
Væksthus Nordjylland er udpeget til at udbrede aktiviteterne nationalt i regi af Sca-
le-up Denmarks hub for maritim industri.
Hovedaktiviteter Output Effekter
4 PILOTPROGRAM FOR MARITIM UDVIKLING
4 Projektets implementering
I dette afsnit præsenterer vi vores vurdering af projektets implementering ud fra
seks faste evalueringsparametre. Figuren nedenfor giver et overblik over evalue-
ringens konklusioner i forhold til de seks parametre.
Projektet bygger på et velfungerende samarbejde med de lokale erhvervs-
kontorer i de fire største nordjyske kommuner, og hensigtsmæssig udnyttel-
se af kompetencerne hos de eksterne konsulenter. MARCOD har etableret et
velfungerende samarbejde med de nordjyske kommuner om screening og udvæl-
gelse af potentielle deltagervirksomheder. Dette har givet projektet en stabil pipe-
line af relevante deltagervirksomheder. De fire store maritime kommuner i Nordjyl-
land (Frederikshavn, Hjørring, Thisted og Aalborg) samt Væksthus Nordjylland ud-
gør sammen med projektholder projektets kernegruppe. Kernegruppen har vurde-
ret ansøgervirksomhederne efter tre faste parametre, hvilket har sikret en systema-
tisk vurdering af alle ansøgere. Det er vores vurdering, at organiseringen af projek-
tet samt den valgte arbejdsmetode understøtter en god udnyttelse af kompetencer
hos MARCOD og kernegruppens medlemmer.
Udviklingsforløb for virksomheder med vilje og evne til vækst understøtter
målet om vækst, men virksomhedernes størrelse gør det vanskeligt at skabe
vækstvirksomheder. Deltagervirksomhederne er blandt andet udvalgt på bag-
grund af, at de allerede har realiseret vækst og at de er motiveret for yderligere
udvikling.
Projektholdet har bevidst rekrutteret virksomheder med et vist niveau af organisa-
torisk kapacitet til at omsætte rådgivningsforløbene til konkrete handlinger, hvilket
reelt har betydet, at de mindste virksomheder er valgt fra. Det er vores vurdering,
at denne tilgang har styrket forudsætningerne for, at virksomhederne har kunne
absorbere det input, de har fået via projektet og omsætte det til vækstrettet udvik-
ling. Konsekvensen ved at vælge de helt små virksomheder fra er dog, at det er
vanskeligere for projektet at skabe vækstvirksomheder, der er karakteriseret ved
0
1
2
3
4
5
Forankring af
output
Monitorering og
opfølgning
Målgruppens
oplevelse af
relevans
Målgruppens
oplevelse af
kvalitet
Sammenhæng ml.
aktiviteter og mål
Organisering og
samarbejde
Organisering og
samarbejde
Sammenhæng
mellem aktiviteter og
mål
PILOTPROGRAM FOR MARITIM UDVIKLING
5
en 20% årlig jobvækst over tre år. Dermed er der ikke i projektet en konsekvent
sammenhæng mellem de virksomheder, der er rekrutteret, og målet om at skabe
vækstvirksomheder.
Repræsentanterne fra deltagervirksomhederne vurderer kvaliteten af rådgiv-
ningsprocessen som høj og lægger mindre vægt på den færdige vækstplan.
Virksomhedsrepræsentanterne vurderer primært kvaliteten i projektets aktiviteter
på baggrund af den rådgivning, de har modtaget fra de eksterne konsulenter. Gen-
nemgående vurderer virksomhedsrepræsentanterne kvaliteten i rådgivningen som
høj og som et meningsfuldt supplement til de kompetencer, der findes internt i virk-
somheden. I de fleste tilfælde giver virksomhedsrepræsentanterne udtryk for, at
værdien i rådgivningen ligger i selve rådgivningsprocessen, og kun i mindre om-
fang i den færdige vækstplan. Det er vores vurdering, at den oplevede høje kvalitet
fører tilbage til projektets screenings- og udvælgelsesproces samt en grundig
matchning mellem deltagervirksomheder og eksterne konsulenter.
Projektet har fremskyndet en vækstrettet udvikling hos deltagervirksomhe-
derne, men faste størrelser på rådgivningspakkerne matcher ikke virksom-
hedernes behov. De interviewede virksomhedsrepræsentanter giver gennemgå-
ende udtryk for, at projektet har bidraget til en udviklingsproces i virksomheden,
som enten ville havet taget længere tid eller som slet ikke ville være blevet gen-
nemført. Dette understøttes af den udsendte survey, hvor 73% svarer, at de ikke
ville kunne have gennemført udviklingsforløbet uden projektet. Virksomhedsrepræ-
sentanterne peger ligeledes på, at ønsket om udvikling er initieret af et identificeret
markedsbehov, hvilke efter vores vurdering tydeligt knytter projektets aktiviteter til
målet om at skabe vækst i deltagervirksomhederne. Projektet har som udgangs-
punkt tilbudt rådgivningspakker på enten 100.000 kr. eller 200.000 kr. Det er pro-
jektets erfaring, at virksomhedens behov sjældent passer ind i en af pakkerne, men
typisk ligger i intervallet 75.000- 200.000 kr. Det er derfor vores vurdering, at det
havde givet en bedre udnyttelse af ressourcerne, hvis projektet fra start havde til-
delt deltagervirksomhederne rådgivningspakker på baggrund af de identificerede
behov.
Projektets resultater er tydeligt forankret i virksomhederne, og der sikret or-
ganisatorisk og økonomisk bæredygtighed for projektets aktiviteter i regi af
Scale-up Denmark. Både interviews med virksomhedsrepræsentanter og survey-
svar indikerer, at projektet har været afsæt for et relevant udviklingsprojekt i delta-
gervirksomhederne, som vil skabe værdi for virksomhederne efter projektperioden.
Aktiviteterne i projektet udvides og gøres landsdækkende i regi af Scale-up Denm-
anmark, hvor MARCOD er udvalgt som operatør for den hub, der fokuserer på den
maritime industri. Derved er de kompetencer og den viden, der er opbygget i pro-
jektet, sikret et organisatorisk og økonomisk ophæng.
Projektets monitorering er sket som en løbende uformel dialog med delta-
gervirksomhederne. Projektholder har løbende i projektperioden været i dialog
med deltagervirksomhederne og de eksterne konsulenter om fremdriften i det en-
kelte forløb. Dialogen har givet projektholder et godt udgangspunkt for at foretage
mindre justeringer i aktiviteterne. Èn gang har virksomhederne fået tildelt nye eks-
terne rådgivere, og én gang har en virksomhed forladt samarbejdet af udefrakom-
mende årsager. I begge tilfælde har den løbende dialog med virksomheder og råd-
Kvalitet,
målgruppens
oplevelse
Relevans,
målgruppens
oplevelse
Forankring af
output
Monitorering og
opfølgning
6 PILOTPROGRAM FOR MARITIM UDVIKLING
givere givet projektholder et tilstrækkeligt grundlag for at håndtere udfordringerne.
Vi kan ikke inden for rammerne af denne evaluering vurdere, om en øget systema-
tik i projektets monitorering ville have styrket effektpotentialet, men blot konkludere,
at den anvendte fremgangsmåde tilsyneladende har være tilstrækkelig.
PILOTPROGRAM FOR MARITIM UDVIKLING
7
5 Fremdrift og målopnåelse
Afsnittet indeholder en kort fremstilling af status for projektets fremdrift i forhold til
henholdsvis aktiviteter/milepæle og outputmål på evalueringstidspunktet. Neden-
stående figur præsenterer den overordnede status på projektets fremdrift via fire
overordnede indikatorer: fremdrift ift. aktiviteter, tid og budgetforbrug (afsnit 5.1),
samt målopnåelse ift. outputmål (afsnit 5.2).
5.1 Fremdrift ift. aktiviteter og milepæle
Afsnittet beskriver kort projektets overordnede fremdrift i forhold til de aktiviteter
og/eller milepæle, som er opsatfor projektet.
Aktivitetsmål Mål i
projekt-perioden
Status Målopnåelse
i procent
Screening af virksomheder 100 104 +100 %
Udviklingsinitiativer i virksomheder 60 60 100 %
Identifikation af virksomheder med udviklingspotentiale
30 30 100 %
Formidling af viden til virksomheder 100 100 100 %
Igangsatte rådgivningsforløb 30 30 100 %
Udarbejdelse af vækstplaner 30 18 60 %
Styregruppemøder 8 7 88 %
Kernegruppemøder 6-12 7 100 %
Projektet har på evalueringstidspunktet nået de forventede milepæle. Der er udar-
bejdet 18 vækstplaner og de resterende 12 er under udarbejdelse. Projektholder
forventer, at alle 30 planer er udarbejdet ved projektperiodens afslutning. I forbin-
delse med evalueringen finder vi det sandsynligt, at dette mål nås. Der er afholdt et
styregruppemøde færre end planlagt, hvilket ikke har haft betydning for projektet.
Det udestående møde forventes afholdt i januar 2017.
93%
90%
100%
92%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Fremdrift (aktiviteter)
Målopnåelse ift. output
Budgetforbrug
Tidsforbrug
8 PILOTPROGRAM FOR MARITIM UDVIKLING
Nedenfor præsenteres projektets budget- og tidsforbrug på evalueringstidspunktet.
Total Forbrug d.d. Procentvist
forbrug
Budgetforbrug (mio. DKK) 6,4 6,4 100 %
Tidsforbrug (måneder) 24 22 92 %
5.2 Målopnåelse i forhold til output
Afsnittet beskriver kort status i forhold til de outputmål, som er opsat for projektet.
På evalueringstidspunktet anslår projektholder, at 13 virksomheder vil udvikle sig til
vækstvirksomheder, hvilket er under målet på 22. Opgørelsen baserer sig på de
udarbejdede vækstplaner, og afspejler, at der er i de fleste deltagervirksomheder i
forvejen er så mange ansatte, at der er vanskeligt at skabe 20% årlig vækst i antal
ansatte over 3 år.
Der er planmæssigt etableret 30 udviklingsprojekter i deltagervirksomhederne.
Outputmålene afspejler, at man oprindeligt have forventet at etablere 10 større
(200.000 kr.) og 20 mindre (100.000 kr.) udviklingsprojekter. I erkendelsen af, at de
faste størrelser på rådgivningspakkerne ikke nødvendigvis matchende virksomhe-
dernes behov har projektet fraveget denne opdeling. Således spænder de ti største
forløb mellem 151.000-200.000 kr. og de mindste mellem 75.000-150.000 kr.
Projektets
målsætning
Status på
evaluerings-
tidspunktet
Procentvis
målopnåelse
Målopnåelse for programindikatorer
Private investeringer som matcher offentlig
støtte til virksomheder (kr.) 1.472.717 kr. 1.472.717 kr. 100 %
Anslået antal nye vækstvirksomheder 22 13 59 %
Målopnåelse for supplerende indikatorer
Etableret større udviklingsprojekter i mari-
time virksomheder i Nordjylland 10 10 100 %
Etableret mindre udviklingsprojekter i ma-
ritime virksomheder i Nordjylland 20 20 100 %
Budget- og
tidsforbrug
PILOTPROGRAM FOR MARITIM UDVIKLING
9
6 Effektvurdering
I dette afsnit præsenterer vi evaluators samlede vurdering af projektets muligheder
for at skabe de ønskede effekter eller for at nå specifikke effektmål. Det primære
grundlag for vores vurdering er spørgeskemadata, men i den samlede vurdering
indgår også evaluators vurdering af projektholders arbejde med – i forbindelse med
projektets implementering – at sikre den størst mulige realisering af projektets ef-
fektpotentiale.
I forbindelse med evalueringen har vi udsendt et elektronisk spørgeskema til pro-
jektets deltagere (via e-mail-liste fra projektholder). Besvarelserne af spørgeske-
maet giver et indblik i såvel de forventede som allerede opnåede effekter blandt
deltagerne i projektet, og er udformet, så det på bedst mulig vis adresserer de
indmeldte målsætninger om output og effekter fra ansøgningsfasen.
Undersøgelsen er sendt ud til 30 deltagere, hvoraf 22 respondenter har besvaret
spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 73 %. Således udgør data fra
spørgeskemaundersøgelsen ikke en præcis beskrivelse af projektets effektskabel-
se, men giver en god indikation af projektets forventede effektskabelse.
6.1 Forudsætninger for effektskabelse
Det er ikke muligt på evalueringstidspunktet præcist at opgøre de effekter, som
projektet vil skabe efter projektperioden. For alligevel at give et billede af projektets
potentiale for effektskabelse, som er mere retvisende og præcist end output-
indikatorerne alene kan vise, præsenterer vi i dette afsnit, hvordan projektet kon-
kret har bidraget for at styrke deltagernes forudsætninger for at omsætte deltagel-
sen i projektet til de ønskede effekter.
Nedenstående tabel viser, i hvilket omfang deltagerne har fået styrket deres forud-
sætninger for at skabe øget omsætning.
Andel af virksomhederne, der angiver at… (N = 21)
Andel virksomheder
Antal virksomheder, der har prioriteret ressourcer til at implemen-tere vækstplanen.
21
Antal virksomheder, der har øget deres investeringsniveau i virk-somheden
20
Samtlige virksomhedsrepræsentanter, der har svaret på surveyen, angiver, at der i
virksomheden er prioriteret ressourcer til at implementere vækstplanen. Herudover
forventer alle undtagen én, at investeringsniveauet i virksomheden er øget som
følge af deltagelsen i projektet. Dermed har projektet været med til at skabe en
bredere margin for udvikling i virksomhederne, og det er vores vurdering, at dette
styrker projektets potentiale for vækst i omsætning og antal jobs.
Om spørgeskemaet
Projektets potentiale
for effekter
10 PILOTPROGRAM FOR MARITIM UDVIKLING
6.2 Projektets effektmål
Tabellen nedenfor viser projektets fremdrift mod projektholdets effektmål.
Målsætning i
projektperio-
den
Målsætning
efter pro-
jektperio-
den
Status på
evaluerings-
tidspunktet
Procentvis
målopnåelse
Målopnåelse for programin-
dikatorer
Antal nye vækstvirksomheder 0 22 - -
Målopnåelse for supplerende
indikatorer
Nye arbejdspladser skabt i de
deltagende virksomheder 5 år
efter udarbejdelse af vækst-
plan
0 65 - -
Nye arbejdspladser skabt i de
deltagende virksomheder i
projektperioden.
35 0 24 69 %
Note: - angiver, at projektholdet endnu ikke er begyndt at samle data ind på denne indikator.
8 ud af 21 respondenter svarer at virksomheden over en treårig perioden forventer
en årlig jobvækst på mindst 20%, og dermed honorerer definitionen på en vækst-
virksomhed. Respondenternes forventningen ligger nogenlunde i tråd med projek-
tets egen opgørelse, hvor det forventes at 13 ud af 30 virksomheder bliver vækst-
virksomheder. Begge metoder indikerer en målopnåelse, der er under målet på 22
nye vækstvirksomheder.
Den primære forklaring på den manglende målopnåelse er, at det er sværere at
skabe en 20% stigning i virksomheder der i forvejen har mange ansatte end for
virksomheder med få ansatte. Dette afspejles i respondenternes svar, hvor det
konsekvent er de respondenterne fra virksomheder med få ansatte, der forventer
en høj procentvis jobvækst.
Ifølge projektets egen opgørelse er der på evalueringstidspunktet skabt 24 jobs i
deltagervirksomhederne, hvilket er under målet på 35. Herudover har projektet et
mål om at der skabes yderligere 65 jobs i deltagervirksomhederne efter projektpe-
rioden. De opjusterede survey-svar indikerer en samlet jobskabelse på 86, hvilket
lidt under det samlede mål om 100 nye jobs i deltagervirksomhederne. Herudover
kan vi via de gennemførte interviews konstatere, at der ud over de virksomheder,
der har besvaret surveyen, er mindst én virksomhed med en forventning til
jobvækst over gennemsnittet for deltagervirksomhederne.
PILOTPROGRAM FOR MARITIM UDVIKLING
11
6.3 Forventninger til effekter
I spørgeskemaundersøgelsen forventer 59 % af respondenterne, at projektet vil
føre til et forbedret potentiale for vækst, mens 36 % vurderer, at projektet allerede
har ført dette med sig.
Samlet set forventer 95 % af respondenterne en sammenhæng mellem deres del-
tagelse i projektet og virksomhedens potentiale for vækst. Dette understøtter vores
konklusion fra implementeringsafsnittet om en høj relevans i projektets aktiviteter i
forhold til målet om vækst i deltagervirksomhederne.
Deltagernes forventning til positiv udvikling som følge af projektet i… (N = 21)
Andel virksomheder med positiv forventning
Årlig omsætning 86 %
Årlig eksport 86 %
Antal ansatte 86 %
Undgåede fyringer 32 %
18 virksomheder (86 %) forventer en sammenhæng mellem virksomhedens delta-
gelse i projektet og en positiv udvikling i henholdsvis omsætning, eksport og antal-
let af ansatte. Dette afspejler, at projektets primære målgruppe er virksomheder,
der på forhånd har demonstreret evne og vilje til at skabe vækst, og at formålet har
været at accelerere denne udvikling.
Projektets sekundære målgruppe er virksomheder, der er under økonomisk pres af
de lave oliepriser, og som er motiveret for at udvikle deres forretningsmodel, så de
i mindre grad påvirkes af olieprisen. Effekten for denne gruppe af virksomheder
ses ved, at 7 virksomheder (32 %) forventer, at deres deltagelse i projektet vil be-
tyde undgåede fyringer.
Deltagernes gennemsnitlige for-ventning til effekten af projekt på… (N= 21)
Realistisk forventning
Optimistisk forventning
Stigning i årlig omsætning (mio. kr.)
3,7 6,1
Stigning i årlig eksport (mio. kr.)
2,0 3,8
Antal nyansatte 3,3 5,1
Undgåede fyringer 0,7 0,8
Bag virksomhedernes gennemsnitlige realistiske forventning til effekt i omsætning
ligger en forventninger fra omkring 1 mio. kr. i ekstra omsætning op til 20 mio. kr.
Forventning til
effekter
12 PILOTPROGRAM FOR MARITIM UDVIKLING
Virksomhedernes realistiske og optimistiske forventning til nye jobs varierer fra 0-2
i bunden til 10-15 toppen.
Både i bunden og i toppen er der generelt lille variation mellem virksomheders rea-
listiske og optimistiske forventninger. Generelt er det vores vurdering, at virksom-
hedernes vurderinger er realistiske set i forhold til deres nuværende antal medar-
bejdere og omsætning.
Af de forventede fremtidige effekter, der er nævnt ovenfor, er nogle allerede opnå-
et, mens andre først vil indtræffe senere. Figuren herunder giver et overblik over
det forventede tidspunkt for virksomhedernes samlede udbytte af deltagelse.
Opnået og forventet samlet udbytte (N = B)
Opnået d.d. Forventet inden for
2 år
Forventet mellem 2-5 år
Forventet efter mere
end 5 år
Årlig omsætnings-
stigning
Rapporteret 4,3 54,1 22,5 0
Opjusteret 5,0 63,9 26,6 0
Eksport Rapporteret 2,0 23,7 18,2 0
Opjusteret 2,4 28 21,5 0
Antal nyansatte
Rapporteret 5 45 23 0
Opjusteret 5,9 53,2 27,2 0
Antal undgåede
fyringer
Rapporteret 1 6 9 0
Opjusteret 1,2 7,1 10,6 0
Note: 'rapporteret' refererer til summen af survey-svar, mens 'opjusteret' er justeret for de mang-
lende survey-svar med 50 % af gennemsnittet for de rapporterede svar.
Virksomhederne forventer, at jobvæksten primært vil ske inden for 2 år efter pro-
jektperioden, hvilket er senere end forventet, idet projektet har et mål om at skabe
35 nye jobs inden for projektperioden. Samlet set er det dog realistisk at projektet
når målet om 100 nye jobs over en 5-årig periode fra projektets afslutning.
Tabellen afspejler også, at projektet i enkeltstående tilfælde har arbejdet med virk-
somheder, der på grund af de lave oliepriser har deltaget i projektet for at sprede
deres risici, og mindske deres afhængighed af oliepriserne. Derved har projektet
også bidraget til, at der i deltagervirksomhederne er undgået op mod 20 fyringer.
Tidshorisont
for effekter
PILOTPROGRAM FOR MARITIM UDVIKLING
13
7 Anbefalinger og læring
Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger1 og læringspunkter, som evaluator vil
pege på med baggrund i evalueringen. Punkterne er ikke i prioriteret rækkefølge.
Projektet er relevant for en bred målgruppe af maritime virksomheder, men
der er variation i virksomhedernes forudsætninger for at blive vækstvirk-
somheder. Særligt deltagervirksomheder med få ansatte, der på forhånd har de-
monstreret evne og vilje til vækst, har gode forudsætninger for at udvikle sig til
vækstvirksomheder. Dette skyldes primært, at det er lettere for virksomheder med
få medarbejdere at skabe en stor procentvis stigning i antallet af ansatte, og der-
med honorere definitionen på en vækstvirksomhed. Svarene på den udsendte sur-
vey viser dog, at forventningerne til antallet af nye jobs blandt de små virksomhe-
der er beskedent. Læringen fra projektet er, at større virksomheder nok har van-
skeligere ved at udvikle sig til vækstvirksomheder men har større potentiale for
jobvækst, målt nominelt på antal jobs. Udover overvejelserne om størrelsen på
virksomheden og dens organisatoriske kapacitet er erfaringen fra projektet, at
yderligere en type virksomhed er relevant i relation til målet om jobskabelse:
Gruppen af virksomheder inden for den maritime sektor er karakteriseret, at de er
ramt af de relativt lave oliepriser. Virksomhederne leverer typisk produkter eller
serviceydelser til offshore-branchen, og er motiveret for at udvikle deres forret-
ningsmodel mod andre grene af den maritime sektor. På kort sigt er der potentiale
for at undgå fyringer ved at rekrutter denne type virksomheder til projektet, imens
der formentlig vil være potentiale for at øge antallet ansatte på længere sigt.
Projektet skaber værdi for virksomhederne, men bidrager derudover til at
udvikle MARCOD som klyngeorganisation. Formålet med projektet er at øge
antallet af vækstvirksomheder inden for den maritime sektor, men en væsentlig
sideeffekt har været, at projektet har været med til at styrke MARCOD som klynge-
organisation. Dette er dels sket ved at projektet har styrket MARCODs tilbud til
medlemsvirksomhederne. På den måde har projektet bidraget til at øge relevansen
af MARCOD som klyngeorganisation set fa virksomhedernes perspektiv. Dels har
projektet bidraget til at styrke MARCOD's samarbejdsrelationer til virksomhedsnet-
værkene i de store havne, de lokale erhvervskontorer og Væksthuset.
Den generelle læring fra projektet er, at projektholderfunktionen i en vis udstræk-
ning kan tænkes sammen med ønsket om at udvikle klyngeorganisationer, idet
klyngeorganisationerne bliver tættere knyttet til udviklingsprojekterne i virksomhe-
der og via projektet styrker sine muligheder for at blive en central aktør i sektoren.
Faste størrelser på rådgivningspakker passer sjældent til virksomhedernes
behov. I projektets opdrag er beskrevet, at deltagervirksomhederne vil blive tilbudt
en stor eller lille rådgivningspakke. Reelt har projektet fraveget denne opdeling i
erkendelsen af, at virksomhedernes behov kun sjældent har passet i faste rådgiv-
ningspakker. Erfaringerne fra projektet viser, at deltagevirksomhedernes udvik-
lingsbehov ofte er meget forskellige, og at også mindre udviklingsprojekter kan
skabe en stor positiv forskel for deltagervirksomhederne. Svarene på den udsendte
1 Anbefalinger formidles kun i forbindelse med midtvejsevalueringer.
Læringspunkt 1
Læringspunkt 2
Læringspunkt 3
14 PILOTPROGRAM FOR MARITIM UDVIKLING
survey viser i forlængelse heraf, at der ikke er nogen sammenhæng mellem virk-
somhedernes ressourceforbrug og forventningen til antallet af nye jobs.
Den generelle læring er, at det giver bedst udnyttelse af projektets ressourcer, at
tilpasse rådgivningspakken til virksomhedernes specifikke behov. Herudover har
projektet vist, at effektpotentialet kan højnes, hvis der i rekrutteringsfasen fokuse-
res på lavthængende frugter hos potentielle deltagervirksomheder.
Forskellige bud på opgaveløsningen øger sandsynligheden for et godt match
mellem virksomhed og konsulent. Projektet har arbejdet systematisk med
screening og rekruttering af deltagervirksomheder. En generel tendens i projektet
er, at virksomhedernes eksterne udfordringer – som en del af processen – er vendt
til intern udviklingspotentiale. Eksempelvis har flere virksomheder oplevet stigende
pres for kvalitetsledelse og certificeringer fra sine kunder, hvilket i regi af projektet
er omsat til et udviklingsprojekt, hvor virksomhederne arbejder hen mod at opnå de
ønskede certificeringer. I den proces er det afgørende, at virksomhederne matches
med eksternes rådgivere, der både har en god personlig kemi med virksomhedens
ledelse og samtidig kan udfordre deres vante forstilinger og tankemønstre.
Den generelle læring er, at det styrker forudsætningerne for et god samarbejde
mellem konsulenter og virksomheder, at der allerede tidligt i screeningsprocessen
lægges vægt på virksomhedernes motivation for at blive udfordret på sine grund-
læggende antagelser.
Læringspunkt 4
PILOTPROGRAM FOR MARITIM UDVIKLING
15
Bilag A Sådan scorer vi O
VER
OR
DN
ET
Alle scorer er udtryk for evaluators helhedsvurdering. Vurderingen er baseret på alle indsam-lede data, herunder interviews med projekthold, sagsbehandler, partnere og deltagere samt evt. spørgeskemadata og statusrapporter m.v. I tilfælde med større usikkerhed i datagrundla-get foretager vi typisk et konservativt skøn.
1. I
mp
lem
en
teri
ng
(afs
nit
4)
Projektets implementering vurderes på seks vurderingsparametre med en score fra 1-5, hvilket er præsenteret
grafisk i et 'spiderweb' i rapportens afsnit 4.1. Den samlede implementeringsscore er baseret på gennemsnittet
af de individuelle scorer for de seks parametre.
Tildeling af scorer for hvert af de seks vurderingsparametre Samlet
implementeringsscore
Score Betydning Gennemsnit Trafiklys
5 Implementeringen er nyskabende og en inspiration for andre. 3,5 - 5,0
[GRØN] 4 Implementeringen er meget tilfredsstillende. Få forbedringspotentialer.
3 Implementeringen er tilfredsstillende. Visse forbedringspotentialer. 2,6 - 3,4 [GUL]
2 Implementeringen er utilfredsstillende. Store forbedringspotentialer. 1,0 - 2,5 [RØD]
1 Implementeringen er meget kritisabel.
2. M
ålo
pn
åels
e
(afs
nit
5)
Vurderingen af projektets målopnåelse er primært baseret på fremdrift ift. outputmål og sekundært fremdrift
ift. aktivitetsmål. Scoren tildeles på baggrund af en helhedsvurdering af projektets målopnåelse, men med ud-
gangspunkt i projektets kvantitative målopnåelse på evalueringstidspunktet. Nedenstående tabel over sammen-
hæng mellem målopnåelse og trafiklysscore er vejledende.
Trafiklys Betydning Slutevaluering Midtvejseval.
[GRØN] Målopnåelsen er som ønsket eller bedre 95 % + 45 % +
[GRØN] Målopnåelsen er lidt under det ønskede niveau 81 – 90 % 35 - 44 %
[GUL] Målopnåelsen er noget under det ønskede niveau 65 – 80 % 25 - 34 %
[RØD] Målopnåelsen er meget under det ønskede niveau 20 – 64 % 15 - 24 %
[RØD] Målopnåelsen er ikkeeksisterende eller tæt på 0 – 19 % 0 – 14 %
3. E
ffe
ktvu
rde
rin
g
(afs
nit
6)
På baggrund af dataindsamlingen (interviews og spørgeskema) fastlægger evaluator en samlet vurdering af mu-
ligheden for at realisere det forventede effektpotentiale.
Trafiklys Betydning
[GRØN] Det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at projektet vil kunne realisere de forventede ef-fekter.
[GUL] Det er ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at projektet når sine effektmål. Evaluator vurderer dog, at projektet vil realisere mindst halvdelen af de forventede effekter
[RØD] Projektet vurderes ikke at realisere en tilfredsstillende andel af de forventede effekter