Af Janne Saltoft Hansen Andreas Bennedsen
auAARHUS UNIVERSITET
Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015
Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
- 1 -
Indhold Formål og introduktion til rapporten ............................................................................................................ - 2 -
Opsummering af handleplan ......................................................................................................................... - 2 -
Status ............................................................................................................................................................. - 3 -
Aktiviteter .................................................................................................................................................. - 4 -
Status på anvendelsen ............................................................................................................................... - 6 -
De studerende ....................................................................................................................................... - 6 -
Underviserne ......................................................................................................................................... - 9 -
Handleplan................................................................................................................................................... - 14 -
Rammerne for handleplanen .................................................................................................................. - 14 -
Strategi for Educational IT på Health ....................................................................................................... - 15 -
Tydeliggørelse af informationsstrukturer ............................................................................................ - 16 -
Styrkelse af kommunikation ................................................................................................................ - 16 -
Transformation af undervisningsforløb ............................................................................................... - 17 -
Handleplan for 2015 ................................................................................................................................ - 17 -
Målgrupper .......................................................................................................................................... - 18 -
Grundlæggende principper i uddannelsesplan for medarbejdere ...................................................... - 19 -
Grundlæggende principper i uddannelsesplan for studerende .......................................................... - 20 -
Handleplan for Tydeliggørelse af informationsstrukturer ................................................................... - 20 -
Handleplan for Styrkelse af kommunikation ....................................................................................... - 22 -
Handleplan for Transformation af undervisningsforløb ...................................................................... - 23 -
Udfordringer ........................................................................................................................................ - 23 -
Projektaktiviteter ................................................................................................................................. - 24 -
Milepæle .............................................................................................................................................. - 24 -
Samlet oversigt over strategi, handlings- og uddannelsesplan i Blackboard-projektet .......................... - 26 -
Bilagsoversigt ............................................................................................................................................... - 27 -
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
- 2 -
Formål og introduktion til rapporten Denne rapport skal give alle interessenter en samlet status på Blackboard-projektet på Health både med
hensyn til projektets aktiviteter og brugen af systemet i praksis.
Sammenholdt med AU’s strategi og visioner for projektet danner denne status grundlag for udformning af
en 3-årig lokal strategi og en 1-årig handleplan for projektet.
Formålet er at sikre, at projektet lever op til AU’s overordnede mål både med hensyn til resultater og tids-
styring.
Opsummering af handleplan Dette afsnit er en opsummering af den handleplan for Blackboard-projektet, som bygger på statusopgørel-
sen sammenholdt med de strategiske mål, som vi ønsker at nå indenfor de næste 3 år. Handleplanen gæl-
der for et år ad gangen, og den vil således, for at sikre aktualitet og løbende justering, udkomme hvert år i
strategiens gyldighedsperiode. Den fulde handleplan findes i slutningen af denne rapport.
Vi har defineret følgende strategiske områder:
Tydeliggørelse af informationsstrukturer
Styrkelse af kommunikation
Transformation af undervisningsforløb
På baggrund af disse områder vil vi udbyde undervisningstilbud og rådgivning inden for målgrupperne stu-
derende, underviser og administrativt personale. Samtidig vil vi sikre, at der er tilbud til den almene med-
arbejder og de medarbejdere, som er ekstra interesserede i Blackboard.
Tydelige informationsstrukturer og god kommunikation ses som grundlæggende for at kunne transformere
undervisningsforløb. Disse områder skal styrkes i tæt samarbejde med superbrugere, kursusansvarlige og
kursussekretærer. Vi vil tage initiativ til, at områderne får fokus og vil desuden yde direkte rådgivning via
superbrugermøder og udviklingsmøder med uddannelserne. Endvidere skal områderne have specifikt fokus
i det grundlæggende 2-timers Blackboard-kursus.
På området, transformation af undervisningsforløb, har vi defineret fire temaer, som vil være styrende for
vores arbejde i perioden. Disse er:
Blended learning og flipped classroom
Feedback til studerende
Social læring
Peer learning
Vores uddannelsestilbud på dette område til den almene bruger vil være at videreføre det grundlæggende
kursus i Blackboard samt udvikle og tilbyde et avanceret kursus. For de særligt interesserede brugere skal
Blackboard-sporet på adjunktpædagogikum og et eventuelt nyt seniorpædagogikum styrkes. Desuden skal
vi opstarte 2-3 pilotprojekter på forskellige institutter. Dette har til formål at skabe inspiration for de øvrige
brugere og give erfaring, som kan bruges til udvikling af pakker og hyldevarer. Uddannelsestilbuddene ud-
vikles og afholdes i tæt samarbejde med øvrige medarbejdere i CESU’s gruppe for Educational IT.
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
- 3 -
Vi forventer at ansættelsesforhold, de tidsmæssige ressourcer og de studerendes aktivitet har betydning
for i hvilken grad, undervisningsforløb transformeres. Derfor er dette udfordringer, der vil få særligt fokus i
de indsatser, som skal udføres.
Desuden vil der også i projektet det næste år være en række projektaktiviteter til udvikling af den fælles
platform og integrering af ny funktionalitet. Disse aktiviteter inkluderer bl.a. en løsning for EVU- og PhD-
området, retningslinjer for digital eksamen, justering af integration, løsning for Blackboards årshjul og plan-
lægning af arkivering fra AULA.
Status Overordnet er Blackboard-projektet på Health en del af den strategi for Educational IT på AU, som er fast-
lagt gennem AU’s strategi, udviklingskontrakt og politik for Educational IT. Det betyder, at der i projektet
udføres opgaver til opfyldelse af de visioner, der er for Educational IT på AU, primært i form af organisati-
onsudvikling og faculty development samt udvikling og implementering af pædagogiske metoder og red-
skaber. Desuden er projektet en del af AU’s fælles implementeringsprogram, der står for implementeringen
af den fælles Blackboard-løsning på tværs af fakulteter. Gennem det fælles program varetager implemente-
ringsprojektet på Health fakultetets interesser i forhold til systemintegration og -udvikling.
Planen for Blackboard-programmet på AU er inddelt i følgende faser
Fase 1: (1. oktober 2013 – 1. februar 2015) Specifikation, implementering og ibrugtagning.
Fase 2: (1. februar 2015 – 1. april 2016) Konsolidering, videreudvikling, udfasning, arkivering, samkø-
ring til fælles platform og systemforvaltningsaftale.
Fase 3: (1. april 2016 – 1. august 2016) Nedlukning af implementeringsprogram, endelig overdragelse
af viden, dokumentation, assistance til ”business as usual”.
Denne rapport giver en status på Fase 1, som det ser ud på Health, samt fremlægger en handleplan for det
næste år, der skal sikre, at de overordnede mål indfries.
Fase 1 har på Health strakt sig over ca. 1½ år, hvor efterårssemesteret 2013 blev brugt til opstart. I forårs-
semesteret 2014 påbegyndte vi ibrugtagningen af Blackboard, idet vi kørte pilotprojekter på Tandplejerud-
dannelsen (modul 10-12), Folkesundhedsvidenskab (BA, 4. semester) og Medicin (KA, 1. semester). I efter-
årssemesteret 2014 kom 40 % af de studerende på bachelor og kandidatuddannelserne på Blackboard i Rul
1, mens de sidste 60 % startede op i forårssemesteret 2015 i Rul 2.
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
- 4 -
Figur 1: Oversigt over planen for Blackboard-projektet på Health.
I nedenstående beskrives, hvilke aktiviteter, der er udført i Blackboard-projektet på Health i Fase 1. Over-
ordnet har fasen været præget af specifikation og implementering, samt af at skabe fundamentet for den
pædagogiske brug af systemet gennem introduktion og rådgivning til nye brugere.
Aktiviteter
Undervisning og introduktioner
Vi har udviklet et 2-timers kursus med fokus på at skabe overblik og forståelse for grundlæggende princip-
per og funktionalitet, som strukturering af Blackboard-kurser, upload af kursusmateriale og kommunikati-
on. Kurset indeholder desuden en lektion med præsentation af aktuelle cases og inspiration til brug af sy-
stemets pædagogiske værktøjer. Formen varierer mellem oplæg og hands-on opgaver.
Kurset afholdes som et åbent kursus og har været udbudt 12 gange i forbindelsen med efterårssemestret
2014 og forårssemestret 2015 (10 afholdte kurser). Der har dog i høj grad været efterspørgsel på at tage på
Blackboard-kursus sammen med sine kolleger, og der er derfor yderligere blevet afholdt 12 kurser for speci-
fikke medarbejdergrupper. Herforuden kommer kortere introduktionskurser og dybdegående kurser for
superbrugere og administration. I alt har cirka 400 medarbejdere på Health været på kursus.1
Rådgivning og support
I Blackboard-projektet på Health har vi vægtet relationerne til de faglige miljøer meget højt for at kunne
skabe et system med relevans, der tager højde for lokale strukturer og arbejdsgange. Vi har derfor i stort
omfang indgået som samarbejdspartner for studieledelser og underviserteams og ydet individuel rådgiv-
ning i forbindelse med lokal implementering og strukturering af Blackboard.
Vi har på Health tidligt valgt at uddanne en række superbrugere i forbindelse med Blackboard-projektet.
Formålet med dette har været:
1 Se bilag 1 for en liste over afholdte kurser.
E13 F14 E14 F15 E15 F16
Opstart Rul 1: 40 % af BA og KA-uddannelser
• FSV • Idræt • TP • Odontologi, 5.sem • Medicin, BA 5-6 sem + KA
1-2 sem
Rul 2: Øvrige 60 % af BA og KA-uddannelser
Nedlukning AULA lukker 1. marts 2016
Pilotprojekter • Tandplejerudd, md.
10, 11 og 12 • FSV, BA, 4. sem • Medicin, KA, 1.sem
• EVU • PhD
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
- 5 -
Give den almindelige bruger en ekstra og nem adgang til (ikke teknisk) systemsupport med indgående
kendskab til institut/skole
Give CESU relevante samarbejdspartnere med indgående systemkendskab ude på institutter/skoler
Fremme videndeling imellem superbrugere på tværs af fakulteter
Sprede kendskab og ideer til mere pædagogisk brug af systemet på de enkelte institutter/skoler
Der er taget rigtig godt imod ordningen, og vi har nu 25 superbrugere, fordelt på VIP og TAP. Superbruger-
ne har fået tilbudt et indledende superbrugerkursus, og der holdes desuden superbrugermøder 2-4 gange
om året med fokus på videreuddannelse, sparring og vidensdeling. Endelig høres superbrugerne ad hoc, når
der er behov for viden omkring lokale forhold.
CESU varetog i starten af Fase 1 løbende supportopgaver. Dette er aftaget med oprettelsen den centrale
Blackboard-support. Vi har dog stadig en del supportsager, hvilket vi, så længe omfanget ikke er voksende,
ser som gavnligt både for vedligeholdelse af funktionelle Blackboard-kompetencer på CESU og for bruger-
kontakten.
Udvikling af materialer
I Blackboard-projektet på Health er der foruden kursusmaterialer udviklet en række foldere specifikt til de
enkelte målgrupper: Undervisere, studerende og administrativt personale. Ideen har været at give hver
målgruppe et hurtigt overblik over de vigtigste funktioner, samtidig med at folderne kan anvendes som
handouts for at skabe opmærksomhed omkring systemet. Alle folderne kan printes fra bbsupport.au.dk, og
folderen til underviserne har desuden været trykt i to oplag i forbindelse med henholdsvis Rul 1 og 2.
Det har været vigtigt i projektet at opveje materialeanvendelsen mod ressourceforbruget, og derfor har vi
så vidt muligt brugt eksisterende materialer og indgået i samarbejde om udarbejdelsen. Angående folderne
har vi vurdereret, at det var svært at finde noget brugbart, der allerede var udviklet, men folderne er delt
med andre fakulteter, som også har bidraget økonomisk.
Projektaktiviteter
Da Fase 1 primært har været koncentreret omkring specifikation, implementering og ibrugtagning, har pe-
rioden indeholdt mange projektaktiviteter med opgaver relateret hertil. Disse opgaver, som både har været
udført fakultetsvis og i et samarbejde fakulteterne imellem, har f.eks. været:
Specifikation af integration: Hvordan præsenteres data fra de fødende systemer bedst i Blackboard og
med hvilken detaljeringsgrad. For Health har det fyldt meget, hvordan vores hold blev integreret, da
kompleksiteten i vores uddannelser har betydet, at vi skulle vælge mellem fokus på overskuelighed el-
ler fokus på øget funktionalitet. I beslutningen vejede hensynet til brugeroplevelse og overskuelighed
højest, og vi valgte en anden løsning for holdintegration end de øvrige fakulteter.2
Specifikation af grafisk brugergrænseflade
Specifikation af funktionalitet
Specifikation af servicemål
Udarbejdelse af kursusskabelon
Godkendelse af kommunikationsprincipper
Projektplanlægning og dokumentation
Møder med interessenter (information og tilrettelæggelse)
2 Se bilag 2 for HE kommentar om læringsrum.
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
- 6 -
Pædagogiske aktiviteter
De pædagogiske aktiviteter har ikke haft et selvstændigt fokus i Fase 1, men de har indgået som en integre-
ret del af de øvrige aktiviteter. I Health implementeringsprojektet har vi lagt stor vægt på at synliggøre for-
målet og visionerne med et fælles learning management system, og inspiration til pædagogiske muligheder
har været en del af de grundlæggende funktionskurser. Desuden indgår pædagogisk brug af Blackboard på
adjunktpædagogikum, workshops og rådgivningsmøder specifikt tilrettelagt sammen med enkeltbrugere og
hele uddannelser, der allerede nu ønsker denne sparring.
Status på anvendelsen For at kunne lave en handleplan er det relevant at se på, hvordan Blackboard bruges nu. Dette vil være et
udgangspunkt for beskrivelse af de indsatser, der skal sikre, at anvendelsen i løbet af 2015 når de mål, som
vi sætter for året. Herunder er beskrevet studerende og underviseres holdninger og anvendelse af Black-
board. Undersøgelserne er lavet i slutningen af 2014.
De studerende
Implementeringen af Blackboard på Health har givet de studerende en ny online læringsplatform. Imple-
menteringen er sket i en gradvis proces, hvor de studerende, der har været en del af pilotprojekterne og
Rul 1, har været på Blackboard i ½-1 år. I dette afsnit afdækkes de studerendes holdning og adfærd på
Blackboard. Afsnittet indeholder meninger om anvendelsen af Blackboard fra en fokusgruppe bestående af
studerende, samt resultaterne fra en studentersurvey, der blevet sendt rundt til studerende på Health i
forbindelse med undervisningsevaluering.
For at få et indblik i de studerendes opfattelse af Blackboard uploadede CESU en dybdegående survey på
Blackboard med 21 spørgsmål vedrørende anvendelsen og funktionaliteten på Blackboard.3 Undersøgelsen
viste sig at være mere omfangsrig end først antaget, og det har medført to effekter:
1. Besvarelserne har været meget fyldestgørende og konstruktive.
2. Få studerende har gennemført undersøgelsen.
Derfor betragtes de studerende, der har deltaget i undersøgelsen, i stedet som en fokusgruppe, der består
af 32 studerende, hvoraf 13 har gennemført undersøgelsen helt, og 19 kun delvist har gennemført. Der kan
ikke foretages nogen statistiske beregninger på baggrund af besvarelserne, men derimod kan der udledes
en række hovedpointer i forhold til de studerendes evaluering af egen adfærd, implementeringsprocessen
af Blackboard, samt konstruktive forslag til optimering og udvikling af undervisningen igennem Blackboard.
Nedenfor er de mest centrale forslag gengivet i punktform:
Saml alle platformene (STADS, Selvbetjening, Mit.au.dk etc.) på Blackboard
Der mangler anvendelse af de tilgængelige værktøjer på Blackboard. Udnyt mulighederne ellers er
Blackboard blot en pænere udgave af AULA
Fildeling og meddelelser bliver godt anvendt:
Fildeling: Lav en funktion så man kan hente en hel mappe af gangen
Meddelelser: God funktion, og man bliver gjort lettere opmærksom på beskeder fra underviserne
Få kalenderen til at fungere, så man kan se sine undervisningsplaner på Blackboard. Og tilgå gerne
undervisningsmateriale herigennem
3 Surveyen kan findes som bilag 3 til rapporten.
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
- 7 -
Det kunne være dejligt at få en introduktion i de nye funktioner (blogs, gruppeforum, Wikis etc.).
Podcast eller videooptagelser af forelæsningerne
Frigivelse af materialet må gerne komme tidligere - gerne et par uger inden studiestart, så man kan nå
at forberede sig
Øget anvendelse af grupper i undervisningen
Forbedre log-in til app’en! Det er meget besværligt
Det virker sjusket, at Blackboard har en så stor blanding af dansk og engelsk på sitet
I forbindelse med både Rul 1 og 2 er der fra AU Studier Health sendt mail direkte til de studerende med
information om overgangen til Blackboard, folder til print og information om Blackboard-kursus for stude-
rende. Desuden har der været nyheder på studieportalerne.
Der er ikke noget entydigt billede af, hvorfra de studerende fik information om overgangen til et nyt LMS,
men kun 5 fra fokusgruppen mener at have fået informationen via en direkte mail, og ingen dukkede op til
kurset. Sammenholdt med, at de studerende i fokusgruppen generelt følte sig for dårligt informerede, vil vi
i projektet overveje, om andre kanaler skal tages i brug i disse situationer.
Indførelsen af et nyt LMS har dog ikke afskrækket fokusgruppen fra at anvende Blackboard. På trods af
fokusgruppens oplevelse af manglende information vedrørende overgangen fra AULA til Blackboard har de
taget platformen til sig.
Over halvdelen af respondenterne giver udtryk for, at de mindst logger på Blackboard en gang om da-
gen. Den resterende del siger, at de logger på et par gange om ugen.4
Respondenternes gennemsnitlige login har en varighed fra 0-15 minutter. Herudover bør det bemær-
kes, at 78 % af respondenterne oplever ingen eller få problemer med at navigere rundt på Blackboard.
Det kan heraf sluttes, at de studerende i fokusgruppen anvender Blackboard i deres daglige studieliv. De
kan hurtig tilgå det ønskede materiale og arbejder effektivt på Blackboard.
Som supplement til surveyen, inddrages spørgsmål med relevans for e-læring fra undervisningsevaluerin-
gen af efterårssemestret5. Figur 2 viser de studerendes holdning til deres undervisers brug af online læ-
ringsplatforme6 i undervisningen. Langt størstedelen af de studerende viste sig at være positive overfor
undervisernes brug af online læringsplatforme. 78 % af de studerende har svaret, at de er helt eller overve-
jende enige i, at underviserne har brugt online læringsplatforme i undervisningen. Kun 6 % er helt eller
overvejende uenige i udsagnet.7
4 På nær to respondenter, der giver udtryk for, at de logger ind et par gange om måneden.
5 Følgende uddannelser indgik i Surveyen: Folkesundhedsvidenskab (alle fag), Medicin (mange fag), Odontologi (enkelte fag) og
Optometri (enkelte fag). 6 Heraf skal det forstås som både AULA og Blackboard, da de studerende har anvendt forskellige systemer.
7 I forhold til denne rapport er det beklageligt, at man ikke kan se, hvilket LMS de studerende evaluerer.
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
- 8 -
Figur 2: Antal studerende der har besvaret, hvordan deres underviser bruger online læringsplatforme i undervisningen.
Antal svar 665.
I figur 3 illustreres de studerendes selv-evaluering af deres aktivitet på online læringsplatforme i undervis-
ningsforløb. Igen ses en tendens til, at næsten tre-fjerdedele af de studerende er helt eller overvejende
enige i, at de har været aktive på de online læringsplatforme. Dette indikerer, at studerende anvender LMS
i en brugbar undervisningskontekst.
Figur 3: Antal studerende der har besvaret, hvordan deres aktivitet har været på de online læringsplatforme. Antal svar 722.
Data fra studentersurveyen giver et billede af, at både de studerende og undervisere anvender online læ-
ringsplatforme i forbindelse med undervisningen. Det er blevet en integreret del af forberedelsen for de
studerende at orientere sig på Blackboard eller AULA.
Ser man derimod på de studerendes læringsudbytte af undervisningen i figur 4, er det helt tydeligt, at læ-
ringen ved denne undervisningsform ikke er lige så stor som ved andre undervisningsformer. Kun 21 % er
helt eller overvejende enige i, at deres læringsudbytte af online læringsaktiviteter var stort. Sammenligner
man dette med det samlede udbytte af undervisningen svarer 60 %, at de er helt eller overvejende enige i,
at deres læringsudbytte af undervisningen var stort. Der er altså markant forskel mellem grupperne.
38%
40%
18%
Underviserne brugte de elektroniske læringsplatforme under kurset/modulet
Helt enig
Overvejende enig
Hverken eller
Overvejende uenig
Helt uenig
40%
33%
18%
6%
Jeg var aktiv på de elektroniske læringsplatforme under kurset/modulet
Helt enig
Overvejende enig
Hverken eller
Overvejende uenig
Helt uenig
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
- 9 -
Figur 4: Studerendes besvarelse af deres læringsudbytte af forskellige læringsforme. Der er afgivet mellem 200 og 400 svar til hvert spørgsmål.
Med udgangspunkt i studentersurveyen kan det udledes, at både undervisere og studerende er aktive onli-
ne, men man kan også se, at aktiviteten primært er koncentreret om information, mens læringsudbyttet
stadig er relativt lavt. De studerendes læringsudbyttet på læringsplatformen er afhængig af både deres
egen og undervisernes brug af systemet. I næste afsnit vil vi evaluere på, hvordan underviserne anvender
Blackboard
Underviserne
For at få viden om den nuværende status på Blackboard-kurserne og undervisernes anvendelse af systemet
har vi valgt at lave en undersøgelse af samtlige Blackboard-kurser. Denne skal danne grundlag for udarbej-
delse af årets handleplan, og undersøgelsen er foretaget, så den løbende kan gentages og give viden om
eventuel udvikling.
BLAME-modellen
Blended Learning Analytics Model of Evaluation, forkortet BLAME blev udviklet som et analyseværktøj til at
vurdere kvaliteten af de Blackboard-kurser, der blev oprettet i forbindelse med implementeringen af Black-
board på AU Health. Modellen består af 3 trin, som udgør fundamentet for evalueringen. Den største fordel
ved anvendelse af BLAME-modellen er, at det giver et konsistent billede af kursernes kvalitet, da de er ble-
vet vurderet ud fra samme fremgangsmetode. Trin 1 er en forberedelsesfase, hvor man ser på rammerne
for evalueringen, mens trin 2 er en processering, som skal gennemløbes for hvert kursus. Trin 3 er feedback
til undervisere og en handleplan for generelle indsatser.
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Mit samlede udbytte af undervisningenvar stort
Mit udbytte af forelæsningerne varstort
Mit udbytte af holdundervisningen varstort
Mit udbytte af de onlinelæringsaktiviteter var stort
Helt enig
Overvejende enig
Hverken eller
Overvejende uenig
Helt uenig
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
- 10 -
Figur 5: BLAME-modellen (Udviklet af Andreas Bennedsen)
Trin 1: Definition og operationalisering af parametre
Der var ikke fastsat nogen prædefinerede parametre, før analysearbejdet fandt sted. Ved en induktiv til-
gang blev mange af kurserne observeret, før der kunne fastsættes betingelser for evalueringen. Observati-
onerne medførte, at der blev formuleret tre relevante parametre, som kunne bruges som udgangspunkt for
evalueringen:
Informationsstruktur
Kommunikation
Transformation af undervisningsforløb
Da de primære arbejdsopgaver for undervisere under implementeringsprocessen af et LMS er administrati-
on af kurset samt distribuering af materiale (Garrote, 2013), har vi valgt i denne første måling at fokusere
på informationsstrukturer og kommunikation, da disse parametre kan belyse den grundlæggende anven-
delse og har betydning for en mere avanceret udnyttelse af systemet. Strukturen er vigtig for, at de stude-
rende kan navigere rundt i Blackboard samt tilegne sig den ønskede viden, mens kommunikationen har
betydning for, om undervisere og studerende kan komme i kontakt med hinanden uden fysisk tilstedevæ-
relse. På længere sigt vil Transformation af undervisningsforløb blive medtaget i evalueringen af kursernes
kvalitet.
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
- 11 -
Figur 6: Illustration af de tre definerede parametre.
Operationaliseringen af parametrene er foretaget ved at opstille tre subparametre med dertilhørende
hjælpespørgsmål til vurdering af kurserne på en struktureret og konsistent måde. Kurset har fået en sub-
score for hvert subparameter, og det er disse subkarakterer, der danner baggrunden for parameterscoren.
Der gives en score mellem 1 og 5 på baggrund kriterierne i den udviklede rubrics matrix.8 Vi har valgt at
anvende en rubrics matrix for at kunne lave en kvantitativ sammenligning af den kvalitative anvendelse af
Blackboard. Nedenfor er et udsnit af matrixen, hvor man kan se definitionerne af hver karakter for en en-
kelt subparameter. På samme måde er det gjort for de øvrige subparametre. Følgende afsnit giver en hurtig
gennemgang af hver subparameter.
Parameter Subpa-rameter
0 1 2 3 4 5
Struktur
Kvalitet af forsiden
Ingen forside Meget be-grænset indhold uden informativ kvalitet
Noget indhold med ringe informativ kvalitet samt dårlig opsæt-ning
Indhold på forsiden med nogenlunde informativ kvalitet samt ringe opsæt-ning
Indhold på forsiden med god informa-tiv kvalitet – manglende beskrivelse af forventnin-gerne til de studerende samt nogen-lunde opsæt-ning
Indhold på forsiden af god informa-tiv kvalitet – forventnin-gerne til studerendes anvendelse af kurset er her beskrevet samt god opsætning
Tabel 1: Eksempel på en del af Rubrics matrixen til at gøre parametrene målbare
Struktur: Kursets opbygning skal være letforståelig og lettilgængelig.
Kvaliteten af forsiden: Er der en beskrivelse af, hvordan de studerende skal bruge kurset i Blackboard?
Forventninger til arbejdsindsats, vejledningen i opbygningen af kurset. Får underviseren brugt forsiden
hensigtsmæssigt i form af at formidle den vigtigste information?
Lettilgængeligt undervisningsmateriale: Er undervisningsmaterialet lettilgængeligt? Er materialet struk-
tureret i overskuelige undermapper eller lignende? Kan de studerende få adgang til relevant materiale
hurtigt og let?
Rød tråd på kurset: Er der sammenhængskraft i kurset? Er der en rød tråd? Anvendes alle menupunk-
terne?
8 Matrixen indgår som bilag 4 i rapporten.
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
- 12 -
Kommunikation: De studerende skal have adgang til relevant information. Kommunikationen skal være
tydelig, præcis og gensidig.
Rettidige meddelelser: Hvor tit sender underviserne meddelelser ud? Er de relevante?
Relevant og målrettet information: Kan de studerende finde frem til informationerne? Er informatio-
nerne eller meddelelserne relevante?
Gensidig kommunikation: Kan de studerende kommunikere med underviserne? Og med hinanden?
Bliver gruppe-funktionen benyttet?
Trin 2: Kategorisering af kurser
I trin 2 bliver datainput inkluderet i modellen. Data i dette projekt er samtlige 94 Blackboard kurser, som
blev set igennem ud fra de to parametre med hver tre tilhørende subparametre. Det foregik som en syste-
matisk processering med den samme kronologi, hvori subparametre står listet i trin 1 under operationalise-
ring. Hver parameter fik en score på baggrund af subparametrene ved at tage summen af scorerne og divi-
dere med antal n subparametre (n = 3). På samme måde fik hvert kursus en samlet score ved at tage sum-
men af hver parameterscore og dividere med n parametre (n = 2). Ud af de 94 oprindeligt oprettede kurser
i pilotprojektet blev de 10 ikke medtaget i vurderingsprocessen, da de fejlagtigt var blevet oprettet. De 84
tilbageværende kurser blev vurderet igennem samme procedure og kan derfor sammenholdes. Nedenstå-
ende tabel 2 viser gennemsnitscores på parameter- og subparameterniveau.
Parameter Subparameter Subparameterscore Samlet para-
meterscore
Total
score
Struktur
Kvalitet af forsiden 1,75
2,23
2,17
Lettilgængeligt under-
visningsmateriale
2,61
Rød tråd på kurset 2,32
Kommuni-
kation
Rettidige meddelelser 2,30
2,12 Relevant og målrettet
kommunikation
2,31
Gensidig kommunikation 1,74
Tabel 2: Tabel over de gennemsnitlige scores for 84 kurser.
Tabellen viser, at selvom der kun er blevet vurderet på de mest basale funktioner, som undervisere skal
anvende i et LMS, så er der generelt lave gennemsnitlige scores for kurserne, der indgik i pilotprojektet. De
ringest-performende subparametre er kvaliteten af forsiden samt gensidig kommunikation. At det netop er
disse to subparametre, der performer ringest, skyldes, at det er nye funktioner i LMS, som underviserne
ikke har erfaringer med fra tidligere. Desuden hænger gensidig kommunikation ofte sammen med en mere
avanceret pædagogisk udnyttelse. Til gengæld scorer lettilgængeligt undervisningsmateriale relativt højt,
og det skyldes i høj grad, at mange undervisere kommer fra gamle LMS’er, som hovedsageligt har været
brugt til fildeling. Derfor ved underviserne godt, hvordan de skal uploade filerne i en logisk orden, så de
studerende kan hente dem ned. Der ikke stor forskel på de samlede parameterscores, dog scorer struktur
0,11 højere end kommunikation.
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
- 13 -
For at få opdelt kurserne i nogle meningsgivende grupper, der kan danne grundlag for en generel handle-
plan, er de blevet fordelt efter middelværdien af parameterscorerne, som er den karakter, der har ligget til
grund for kategorisering af kurserne. Kurserne er blevet opdelt i tre kategorier, som er beskrevet nedenfor.
Kategori 1: Score 0,00-2,00: Dette er den lavest scorende del af kurserne. Kendetegnende for kategorien er:
Kurset har manglende eller ingen struktur
Kurset er uoverskueligt og dårligt vejledt
Kommunikationen er dårlig eller ikke eksisterende
De studerende får ikke besked om relevant information
De studerende har ikke mulighed for at kommunikere med underviseren eller medstuderende
Kategori 2: Score 2,01-3,50: Kendetegnende for kategorien er, at kurset har en nogenlunde struktur, men
mangler en tydelig rød tråd og/eller vejledning i brug af kurset. Kendetegnende er:
Kommunikation er til stede, hvor der bliver givet information vedr. undervisningen, enten i form af
mails eller meddelelser
Kommunikation er ikke 100 % opdateret, så de mest aktuelle beskeder kommer først frem
De studerende har mulighed for at kommunikere med underviser og medstuderende, men fora funge-
rer ikke optimalt
Kategori 3: Score 3,51-5,00: Kendetegnende for kategorien er, at strukturen er tydelig, og man kan hurtigt
finde frem til det relevante stof. Kendetegnende er:
En god og præcis vejledning, der viser, hvordan de studerende skal bruge Blackboard for at få det op-
timale ud af kurset
Kommunikation er kort og præcis
Relevant information kommer først og er let at finde frem til
De studerende har god mulighed for at kommunikere med underviser og medstuderende igennem fora
og grupper på kurset
Figur 7 viser fordelingen på kategorier. Generelt er standarden lav for kurserne på Blackboard og få kurser
kommer i kategori 3 og opnår det tilsigtede niveau i forhold til de udvalgte parametre. Fordelingen af kur-
ser i kategori 1 og 2 er næsten ligelig. Ser man på fordelingen efter uddannelsesretning, er der forskel ud-
dannelsesretningerne imellem. Kurserne er opdelt efter de 4 uddannelsesretninger: Idræt (33), Folkesund-
hedsvidenskab (19), Medicin (21) og Tandplejeruddannelsen (6).9
9 Tal i parentes er antal kurser på Blackboard på efterårssemestret 2014. Bemærk at Tandplejeruddannelsen er inddelt i kvarterer,
og halvdelen af deres kurser er derfor formentlig ikke i brug på evalueringstidspunktet.
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
- 14 -
Figur 7: Opdeling af kurser i kategorier i % på baggrund af uddannelsesretning.
Det ses, at Medicin har meget få kurser i kategori 3, hvor både Folkesundhedsvidenskab og Idræt har over
10 % af kurserne i denne kategori. Der er dog mulighed for at finde forbilleder og frontløbere på alle ud-
dannelser. Videre har de tre store uddannelsesretninger over 40 % af deres kurser i kategori 1, og en hand-
leplan skal derfor være yderst fokuseret på at løfte dette niveau.
Trin 3: Feedback
Sidste skridt i evalueringsprocessen er at give feedback. Dette består primært af denne rapport, der giver et
billede af, hvordan situationen ser ud på et generelt niveau. Desuden er der foretaget en evaluering af
hvert enkelt kursus, så er det muligt at give individuel feedback til de enkelte kursusansvarlige. Gennem
vurderingsprocessen får hvert kursus via rubrics matrixen subkarakterer, og endvidere er der skrevet en
kort kommentar til kurset. Materialet til hvert kursus er dog ikke offentligt tilgængeligt, men efter fore-
spørgsel kan det frigives.
På det gennerelle niveau danner undersøgelsen grundlag for handleplanen som beskrives i næste afsnit og
samtidig er den udgangspunkt for at kunne måle eventuel fremgang ved gentagelse og dermed være et
vigtigt redskab også i fremtidige handleplaner.
Handleplan
Rammerne for handleplanen Som forlængelse af Aarhus Universitets strategi 2013-20 og dens fokus på kvalitet er formuleret en udvik-
lingskontrakt for 2015-17. I denne udviklingskontrakt er Tidssvarende undervisningsforløb og -afvikling et af
de centrale målepunkter for målet om Bedre kvalitet i uddannelserne. Implementeringen af en ny, fælles e-
læringsplatform, Blackboard, skal danne grundlag for bedre anvendelse af det digitale læringsrum med det
formål at:
Sikre en mere effektiv udnyttelse af undervisernes og de studerendes tid
Imødegå de studerendes diversitet
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
Kategori 1
Kategori 2
Kategori 3
Kurser fordelt i % på kategorier efter uddannelsesretning
Tandplejeruddannelsen
Medicin
Folkesundhedsvidenskab
Idræt
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
- 15 -
De konkrete målepunkter er disse:
2015: 2016: 2017:
Fokus:
Ny fælles E-læringsplatform
(Blackboard) er tilgængelig for
min. 95 % af alle bachelor- og
kandidatuddannelser
Fokus:
Min. 85 % af alle fastansatte
undervisere har fået tilbud om at
udvikle deres kompetencer i
brugen af Blackboard i under-
visningen
Fokus:
Alle fakulteter har udarbejdet
en handleplan for, hvordan og
hvilke undervisningselementer
der kan gentænkes og redesig-
nes ved hjælp af Blackboard
eller andre relevante teknologi-
er
Endvidere blev i februar 2011 vedtaget politikken for Educational IT, som sammenfattet har visioner for, at
Educational IT skal understøtte:
De studerendes kompetenceudvikling
Undervisningen, dens aktiviteter og de studerendes læreprocesser
Det gode studiemiljø
De generelle uddannelsesstrategier og kvalitetspolitik
Implementeringen af det indre uddannelsesmarked
Samarbejde på tværs af uddannelser
Relationerne mellem studerende, undervisere og undervisningens faglige indhold
Effektive muligheder for løbende, feedback, videndeling, samarbejde og evaluering
Brug af en bred vifte af læringsressourcer, herunder simuleringer, animationer og audio-
/videoproduktioner
Videre er der fokus på, at Educational IT skal ses som en syntese af teknologisk, pædagogisk og didaktisk
nytænkning, hvis mål er kvalitetsudvikling af undervisningen og uddannelserne. Foruden teknologien er det
derfor nødvendigt med en fortløbende pædagogisk opkvalificering af undervisning og undervisere, samt en
proaktiv tilgang til de studerendes fortsatte udvikling af it-kompetencer.
Strategi for Educational IT på Health Her vil blive formuleret en strategi for, hvordan vi på Health vil opfylde de overordnede visioner og mål, der
på Aarhus Universitet er for Educational IT. Da Blackboard-projektet er en grundpille i AU’s visioner for
Educational IT, tager denne strategi sit udgangspunkt i Blackboard-projektet. Projektet er dog tæt sam-
menhængende og på flere punkter overlappende med øvrige Educational IT-projekter, derfor er det hensig-
ten, at strategien i nær fremtid kan løftes og være gældende for hele området. Denne nuværende strategi
skal danne grundlag for Handleplan for Blackboard på Health i 2015. Strategien vil være gældende i hele
udviklingskontraktens periode, men kan justeres, hvis det er hensigtsmæssigt for at leve op til målene i
udviklingskontrakten eller politikken for Educational IT. Handleplanen gælder for et år ad gangen.
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
- 16 -
Figur 8: Tidsplan for varigheden af strategien for Educational IT på AU.
Vi har udvalgt tre strategiske områder, som på hver sin måde skal bidrage til at indfri vores ambitioner, og
som derfor også stemmer overens med den konkrete evaluering af anvendelsen af Blackboard:
Tydeliggørelse af informationsstrukturer
Styrkelse af kommunikation
Transformation af undervisningsforløb
Områderne og deres strategiske mål er nærmere beskrevet herunder.
Tydeliggørelse af informationsstrukturer
Med et nyt LMS bliver det nemt at dele informationer undervisere og studerende imellem f.eks. i form af
forelæsningsnoter, eksamensopgaver, diskussionsindlæg mv. Det er derfor væsentlig at have en strukture-
ring af informationer og materiale, der er tydelig for alle brugere.
Målene er:
Tillid hos brugerne til at tilgængelig information findes nemt og uproblematisk
Strukturer der fremmer overblik over det enkelte Blackboard-kursus
Sammenhængende, logiske og konsekvente informationsstrukturer i Blackboard-kurser
Styrkelse af kommunikation
Det nye LMS giver nye kanaler for kommunikation mellem studerende, undervisere og administration. Det
skal derfor sikres at kanalerne bruges således at kommunikationen styrkes.
Målene er
Relevant og målrettet kommunikation til den enkelte bruger
Effektiv kommunikation, hvor meddelelser når modtageren i rette tid
Styrkelse af relationer mellem undervisere og studerende, samt tværfaglige relationer
2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
HE Handlingsplan
HE Strategi
AU Udviklingskontrakt
AU Strategi
Varighed af strategi for Educational IT på AU
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
- 17 -
Transformation af undervisningsforløb
Endelig bliver der i med det nye LMS stillet en række læringsværktøjer til rådighed, der kan bruges til op-
bygning af tidssvarende undervisningsforløb med henblik på de studerendes kompetenceudvikling.
Målene er:
Udnyttelse af de pædagogiske muligheder og integration af Educational IT i undervisningsforløb
Øget aktivitet hos de studerende i og mellem forelæsninger
Forbedring af de studerendes opfattelse af modtaget feedback
Differentiering af undervisning
Handleplan for 2015 Nedenfor er formuleret en handleplan for, hvordan vi på Health vil nå vores strategiske målsætninger og
leve op til visionerne, der er formuleret i AU strategi og politikken for Educational IT. Udgangspunktet er
status på aktiviteter og brugen af Blackboard ved udgangen af 2014. Handleplanen dækker året 1. marts
2015-1. marts 2016. Det er ikke givet, at alle strategiske målsætninger opfyldes i dette år, da de strategiske
mål er fastsat for en 3-årig periode.
Som det ses af status for brugen af Blackboard, har vi i Fase 1 koncentreret os udelukkende om tydeliggø-
relse af informationsstrukturer og styrkelse af kommunikation. Dette er der flere årsager til. For det første
bliver funktionaliteten på disse områder allerede brugt i AULA, og de vil derfor også blive taget i brug som
det første på Blackboard. Endvidere er funktionaliteten af grundlæggende karakter forstået på den måde,
at tydelige informationsstrukturer og stærke kommunikationskanaler har betydning for transformation af
undervisningsforløb. De pædagogiske muligheder udnyttes bedre af både undervisere og studerende, hvis
alle har overblik over kurserne, tilgængeligt materiale kan findes uden problemer og kommunikationen er
effektiv og målrettet. Dette kan illustreres ved hjælp af denne model, hvor fokusområder fra evalueringen
af Blackboard-kurser, defineret ved hjælp af BLAME-modellen, sammenkobles med SAMR-modellen (Puen-
tedura, 2014). Her kan man se, hvordan det at skabe tydelige strukturer og god kommunikation er grund-
læggende for transformation af undervisningsforløb og hermed udnyttelse af de pædagogiske muligheder.
Modellen kan derfor både bruges som redskab for den enkelte underviser til at identificere de forbedringer,
der skal til for at bringe kurset op i næste kategori, og samtidig er den et værktøj, der kan anvendes i arbej-
det med at definere en generel uddannelsesplan.
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
- 18 -
Figur 9: Definition af fokusområder for kurserne opdelt efter kategoriniveau på baggrund af SAMR-modellen.
Fokus på informationsstrukturer og kommunikation vil fortsætte i Fase 2, da det stadig er vigtigt at disse
områder løftes og stabiliseres, men i Fase 2 vil der endvidere komme stærkt fokus på at sikre den pædago-
giske udnyttelse.
Vi har valgt at lave en individuel handleplan for alle tre strategiske områder, men faktorer, der er gældende
for den samlede handleplan, præsenteres først. Den samlede handleplan består derfor af en definition af
fokusgrupper, en uddannelsesplan samt en individuel handleplan får hvert at de strategiske områder.
Målgrupper
I kompetenceudviklingen inden for Educational IT på Health arbejder vi med fire forskellige målgruppe:
Studerende
VIP, faste undervisere
DVIP, eksterne/deltidsundervisere
TAP, ansat i AU Studier Health eller som kursussekretærer
I Fase 1 har vores fokus primært været på TAP og VIP, da deres systemkompetencer også danner grundlag
for de studerendes brug af Blackboard.
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
- 19 -
I Fase 2 vil der komme mere specifikt fokus på de studerende, og f.eks. er den lokale styringsenhed bl.a.
udvidet med en studerende fra Medicinerrådet. Der vil også, som følge af det øgede fokus på pædagogisk
udnyttelse, vedblive at være fokus på kompetenceudvikling og uddannelse af VIP’er, mens fokus på DVIP’er
vil forblive relativt lavt. Dette betyder ikke, at vi ikke er meget opmærksomme på denne målgruppe og ta-
ger højde for den store betydning, som målgruppen har for uddannelse på Health, i og med at op mod 60 %
af underviserne er ansat på denne måde. Ressourcemæssigt vil det dog være en stor opgave at uddanne
DVIP’er, og på dette tidlige stadium vil det give et større udbytte at fokusere ressourcerne på uddannelse af
faste undervisere.
Foruden denne overordnede opdeling er medarbejderne (VIP og TAP) også opdelt i 4 grupper i forhold til
deres interesse i Educational IT:
Gruppe 1: Medarbejder med lav eller ingen interesse i Educational IT
Gruppe 2: Den almene medarbejder uden ekstra interesse i Educational IT
Gruppe 3: Medarbejderen med ekstra interesse i Educational IT
Gruppe 4: Medarbejderen med et særligt engagement i Educational IT
Ved at fokusere på disse fire grupper hver for sig bliver det muligt at målrette undervisningen og udnytte
medarbejdernes kompetencer på forskellig måde, og samtidig sikrer vi, at vores uddannelsestilbud rammer
alle brugertyper.
Grundlæggende principper i uddannelsesplan for medarbejdere
Den grundlæggende plan for uddannelse af medarbejdere på Health i Blackboard tager udgangspunkt i
gruppeopdelingen af medarbejderne i forhold til deres interesse, da dette har betydning for de typer af
undervisning, vi vil udbyde. Opdelingen i forhold til de overordnede målgrupper vil blive udnyttet, når ind-
holdet i Educational IT-undervisningen fastlægges i detaljer.
Gruppe 1 og 2 skal løbende have forbedret deres Blackboard-kompetencer og skal tilbydes grundlæggende
kurser på forskellige niveauer, der har til formål at hæve kompetenceniveauet for den enkelte medarbej-
der. De grundlæggende kurser holdt i Blackboard-projektets Fase 1 har derfor haft til formål hæve det ge-
nerelle kompetenceniveau det første stykke, symboliseret ved den fuldt optrukne blå streg i figuren herun-
der. Dette kursus skal videreføres, da det er specielt velegnet til gruppe 1, samt medarbejdere fra alle
grupper, der skal starte på at bruge Blackboard. Den stiplede linje symboliserer den kommende hævning af
kompetenceniveauet for medarbejdere i gruppe 2.
En anden type medarbejder er de medarbejdere fra gruppe 3, som er ekstra interesserede i Educational IT.
Disse medarbejdere vil få mulighed for mere avanceret uddannelse i længerevarende uddannelsesforløb.
Gennem disse uddannelsesforløb skal der etableres konkrete pilotprojekter, der på den ene side har til
formål at skabe cases til inspiration og erfaring til resten af organisationen og på den anden side skal bruges
til, at CESU kan udvikle konkrete pakker og hyldevarer til almene medarbejdere ved integreringen af Educa-
tional IT i undervisningsforløb. Keglerne symboliserer inspiration, erfaring og redskaber, der via pilotprojek-
ter bliver til gavn for den almene bruger.
Medarbejdere i gruppe 4 med særligt engagement i Educational IT, vil vi ikke i først omgang lave forløb
med, da de sagtens selv kan håndtere projekterne. Vi vil dog så vidt muligt skabe kontakt og bruge deres
erfaringer i det omfang, det kan lade sig gøre.
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
- 20 -
Grundlæggende principper i uddannelsesplan for studerende
Under implementeringen af Blackboard er alle studerende tilbudt uddannelse, hvilket meget få har taget
imod. Vi ser det som et udtryk for, at hovedparten af de studerende er vant til at arbejde i den type syste-
mer og ikke behøver introduktion udefra. Alligevel vil der være information, f.eks. omkring kommunikati-
onskanaler, overordnede strukturer mv, der er essentiel for studerende, og vi er derfor indgået i et samar-
bejde med AU Library, således at Blackboard-introduktion fremover bliver en integreret del af AU Library’s
øvrige introduktion til alle nye studerende.
Udover systemintroduktion er de studerendes aktivitet i LMS’et afgørende for den pædagogiske udnyttelse
af systemet. De studerendes aktivitet er dog afhængig af underviserne og deres brug af systemet, og de
studerendes aktivitet ser vi derfor som et centralt emne i forbindelse med undervisning til underviserne.
For at sikre, at den videre udvikling af Blackboard tager højde for de studerendes ønsker og krav, er det
planen at etablere et panel af studerende i samarbejde med Vejledningen og AU Kommunikation, Health.
Desuden er de studerende fra begyndelsen af Fase 2 repræsenteret i Blackboards lokale styringsenhed på
Health.
Handleplan for Tydeliggørelse af informationsstrukturer
Tydelige informationsstrukturer er grundlæggende i forhold til transformation af undervisningsforløb, og
det næste år vil det være meget vigtigt at konsolidere informationsstrukturerne bredt for de Blackboard-
kurser, der er startet i både Rul 1 og 2.
Figur 10: Illustration af uddannelsesplan for medarbejdere i Educational IT.
Anvendelses-niveau
Almene kurser/workshops (gr 1+2):
Hæve kompetenceniveau for bruge-
ren uden særlig interesse
Pilot-projekter
Enh
ance
me
nt
Tran
sfo
rmat
ion
Avanceret uddannelse (gr3):
Til gruppe 1+2:
Cases til inspiration
og erfaring
Pakker/hyldevarer
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
- 21 -
Figur 11: Fordeling af de 84 aktive Blackboard kurser efter Informationsstruktur subparametre.
Det ses af figuren, at en stor procentdel af Blackboard-kurserne ligger på niveau 0 inden for alle subpara-
metre, hvilket betyder: Ingen forside, intet materiale og ingen aktivitet10. Det bliver i den kommende perio-
de meget vigtigt at forstå, hvad der ligger bag disse tal. Hvorfor er der tilsyneladende kurser, som ikke bru-
ges? Er dette af tekniske grunde, f.eks. fordi de er samkørte med andre kurser, fordi det er kurser, hvor der
ikke er behov for et LMS eller kurser, hvor man endnu ikke har taget Blackboard i brug?
Desuden har det været et mål for Blackboard-projektet at fremme en ensartethed i kurser på tværs af or-
ganisationen, for at skabe tryghed hos de studerende for at materiale og information er lettilgængeligt i
overskuelige strukturer. Derfor er der på Health udviklet en kursusskabelon i samarbejde med ST, som alle
Blackboard-kurser bygger på. Brugen af denne skabelon er et væsentligt fokuspunkt i evalueringen, og det
skal ligeledes undersøges nærmere, om skabelonen skal justeres i forhold til praksis.
Indsatser
Vi skal i 2015 have en udvikling af informationsstrukturer frem mod en højere score af de enkelte paramet-
re. Dette vil vi gøre gennem følgende indsatser:
Analyse af niveau 0 kurser med henblik på at finde forklaringer af den manglende brug og finde meto-
der til højnelse af niveauet
Evaluering af skabelon med henblik på eventuel tilpasning
Styrkelse af informationsstrukturer generelt i Blackboard-kurserne i tæt samarbejde med superbruge-
re, kursusansvarlige og kursussekretærer. Vi skal tage initiativ til, at området får fokus og yde direkte
rådgivning via superbrugermøder og udviklingsmøder med uddannelserne.
Give området specifikt fokus i det grundlæggende 2-timers Blackboard-kursus for den almene medar-
bejder
Udarbejdelse af en kort vejledning med centrale retningslinjer og best practice, som skal indgå centralt
i dette arbejde
10
En gennemgang af kurser med niveau 0-parametre foretaget cirka 4 måneder efter den første undersøgelse viser, at cirka halvdelen af disse kurser har flyttet sig til et højere niveau.
0
5
10
15
20
25
30
35
0 1 2 3 4 5
Fordeling af kurser efter Informationsstruktur subparametre
Kvalitet af forsiden
Lettilgængeligtundervisningsmateriale
Rød tråd på kurset
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
- 22 -
Handleplan for Styrkelse af kommunikation
Også styrkelse af kommunikation er grundlæggende for transformation af undervisningsforløb, i hvert fald
så længe der er tale om envejskommunikation fra underviser til studerende. Dialog mellem underviser og
studerende eller de studerende imellem foregår på et højere niveau som en del af en transformation, f.eks.
gennem dialog i diskussionsfora, kommentarer til blogs og dagbøger eller automatisk feedback fra systemet
på formative tests. Den sidste del vil derfor primært behandles i handleplanen for transformation af under-
visningsforløb.
Figur 12: Fordeling af de 84 aktive Blackboard kurser efter Kommunikation subparametre.
Igen ses der en stor procentdel af Blackboard-kurserne ligger på niveau 0 inden for alle subparametre, selv
om det er knap så udpræget som manglen på informationsstrukturer. Alligevel skal det undersøges nærme-
re, om der er tale om de samme Blackboard-kurser, som ikke bruges her, og hvad der ligger til grund for
dette.
Indsatser
Vi skal i 2015 have en styrkelse af kommunikation frem mod en højere score af de enkelte parametre. Dette
vil vi gøre gennem følgende indsatser:
Analyse af niveau 0 kurser med henblik på at finde forklaringer på den manglende brug og finde meto-
der til højnelse af niveauet
Indgå i tæt samarbejde med administration, undervisere og studerende for at styrke den overordnede
kommunikation. Det er vedtaget i den lokale styringsenhed, at vi skal danne en arbejdsgruppe med
bred repræsentation fra Health, der skal stå for udarbejdelse af retningslinjer bl.a. for brug af organisa-
tioner
Styrke kommunikationen inden for det enkelte Blackboard-kursus i tæt samarbejde med superbrugere,
kursusansvarlige og kursussekretærer. Vi skal tage initiativ til at området får fokus og yde direkte råd-
givning via superbrugermøder og udviklingsmøder med uddannelserne
Give området specifikt fokus i det grundlæggende 2-timers Blackboard-kursus for den almene medar-
bejder
Udarbejdelse af en kort vejledning med centrale retningslinjer og best practice, som skal indgå centralt
i dette arbejde
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
0 1 2 3 4 5
Fordeling af kurser efter Kommunikation subparametre
Rettidige meddelelser
Relevant og målrettetkommunikation
Gensidig kommunikation
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
- 23 -
Handleplan for Transformation af undervisningsforløb
Hvor vi er begyndt at måle på, både hvordan Blackboard-kurser struktureres, og hvordan der kommunike-
res via Blackboard, har vi endnu ikke foretaget målinger, der kan sige noget om, hvordan de pædagogiske
redskaber udnyttes og integreres i undervisningsforløb. Arbejdet på området er dog indledt sideløbende
med de andre områder, og i det kommende år vil dette område få endnu større fokus.
Pædagogiske temaer
I samarbejde med superbrugere på institutterne, institutledere fra IKM, IBM og FSV, samt kolleger på CESU
er der udvalgt nogle centrale pædagogiske temaer, som danner grundlag for næste års handleplan. Disse
er:
Blended learning og flipped classroom: Muligheden for i LMS at arbejde med stoffet mellem konfronta-
tionstimerne, således at disse kan bruges til at komme i dybden
Feedback til studerende
Social læring: F.eks. brug af de kollaborative læringsværktøjer
Peer Leaning: Muligheden for at studerende lærer og får feedback af hinanden
Indsatser
Da transformation af undervisningsforløb er lang det største af de strategiske områder, hvor der skal ske en
varig udvikling og implementering, også efter at stabiliteten er sikret på de andre områder, er det her, vi
vælger at gøre brug af hele paletten i vores uddannelsesplan, og det er vigtigt, at vi har tilbud både til bru-
gere med lav, normal og høj interesse. Da det pædagogiske område er CESU’s kerneområde, vil de tilbud,
som her skitseres, række ud over Blackboard-projektet, idet den pædagogiske Blackboard-uddannelse i
mange tilfælde indgår i CESU’s normale tilbudspakke. Følgende er indsatser i 2015:
Videreførsel af det grundlæggende 2-timer Blackboard-kursus både som åbent kursus og som kursus
for et specifikt institut eller uddannelse
Udvikling af workshops og kurser til hævelse af grundniveau. Som minimum skal udvikles og tilbydes et
udvidet kursus som overbygning på grundkurset
Opstart af 2-3 pilotprojekter inden for de pædagogiske temaer, der danner grundlag for handleplanen.
Pilotprojekterne skal opstartes på forskellige institutter og er en fællesopgave for EDU-IT-gruppen på
CESU
Videreføre og styrke Blackboard-sporet på adjunktpædagogikum
Udvikling af Blackboard-spor på et eventuelt seniorpædagogikum
Udfordringer
I ovenstående er de tre handleplaner beskrevet, men der vil være udfordringer i organisationen, som har
betydning for gennemførsel af handleplanerne. Gennem kurser, rådgivende aktiviteter og samarbejdet med
superbrugerne er der defineret tre områder, som vil kræve ekstra opmærksomhed. Der vil derfor blive sat
fokus på, hvordan disse kan varetages i det praktiske arbejde med handleplanerne, og når de konkrete ud-
dannelsestilbud udarbejdes.
Ansættelsesforhold
Blandt medarbejderne er der forskellige holdninger til, hvem der skal bruge Blackboard. Hvilke dele skal
bruges af sekretærer og hvilke af undervisere? Er der forskel på, hvad faste undervisere og deltidsundervi-
sere skal gøre i systemet? Disse forskelligrettede holdninger kan have betydning for, hvordan det er muligt
at løfte udnyttelsen af de pædagogiske værktøjer og tranformere undervisningsforløb.
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
- 24 -
Tidsmæssige ressourcer
Blandt medarbejdere er der frygt for, at transformering til mere tidssvarende undervisningsforløb vil kræve
en masse ekstra tid. Er dette tilfældet vil det være helt i modstrid med udviklingskontraktens mål om at
sikre en mere effektiv udnyttelse af undervisernes og de studerendes tid. Derfor skal tidsaspektet være
gennemtænkt i alle uddannelsestilbud og rådgivningsaktiviteter.
Studerendes aktivitet
De studerendes aktivitet på Blackboard er altafgørende for den pædagogiske udnyttelse. På nogle områder
vil de opgaver underviserne stiller automatisk medføre aktivitet blandt de studerende, mens det på andre
områder vil være sværere at skabe aktiv deltagelse. Uddannelsestilbud og rådgivende aktiviteter skal inde-
holde værktøjer til at højne de studerendes aktivitet.
Projektaktiviteter
De strategiske områder har fokus på brugen af Blackboard, hvilket kommer til udtryk i handleplanerne. I
Fase 2 vil der dog også stadig være en del projektaktiviteter, som primært er koncentreret om at indgå i det
fælles specifikations- og implementeringsarbejde, og om at udvikle systemet fra simpel grundløsning til et
solidt arbejdsredskab for alle brugergrupper. Dette drejer sig f.eks. om:
Løsning for EVU- og PhD-området
Retningslinjer for digital eksamen i Blackboard: Da Blackboard varetager opgaver fra AULA, indtil der
kommer en generel løsning på digital eksamen, skal vi definere nogle retningslinjer og sikre driften.
Løsning af denne opgave sker i et samarbejde mellem AU Studier på Health, institutterne og CESU.
Justering af integration og sorteringsmodul specielt i forhold til hold-funktionaliteten
Løsning for roller og rettigheder og institutionelt hierarki i Blackboard. Dette vil bl.a. give muligheder
for at målrette information gennem fakultetsspecifikke faner og åbne for nye brugergrupper
Plan for integration med planlægningssystem
Ibrugtagning af nye funktionaliteter, f.eks. undersøgelse af mulighed for logbog
Løsning for Blackboards årshjul
Planlægning af arkivering fra AULA
Milepæle
Indsatser fra handleplanerne og de understøttende projektaktiviteter resulterer tilsammen i en række mi-
lepæle, som skal nås i løbet af det kommende år. Nedenfor findes en oversigt over de vigtigste milepæle,
og det er angivet i hvor høj grad indfrielsen af milepælen er afhængig af andre. Grøn betyder, at der er en
lav grad af afhængighed, mens rød betyder, at graden af afhængighed er høj. Listen indeholder kun de
overordnede milepæle, og disse kan eventuelt justeres i forhold til det fælles Blackboard-program. Det er
altid muligt at rekvirere projektets projektinitieringsdokument (PID) med de aktuelle milepæle.
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
- 25 -
Milepæl Dato Afhængighed
Statusrapport 2014+Handleplan 2015 Marts 2015 X Revideret PID Marts 2015 X Arbejdsgruppe til at arbejde med kommunikationsprincipper i Blackboard (f.eks. organisationer) er dannet
Marts 2015 X Resultat af undersøgelse af de lavest placerede Blackboard-kurser indenfor struktur og kommunikation foretaget i samarbejde med superbrugere og ved møder med studieledere/kursusansvarlige
Maj 2015 X
Retningslinjer for digital eksamen er på plads eller ansvaret er overdraget til andre i organisationen
Maj 2015 X
Aftaler om årets pilotprojekter er på plads med de involverede par-ter
Maj 2015 X
Løsning for EVU/PhD og eksterne brugere Maj 2015 X
Endelig løsning for integration af hold + sorteringsmodul Maj 2015 X
Integration af HE årshjul Maj X Plan for nye funktionaliteter (Herunder fane til HE Studier) Maj 2015 X Korte vejledninger/retningslinjer omkring struktur og kommunika-tion er færdige
Juni 2015 X Udbyde et udvidet kursus/workshop i Blackboard for gruppe 2- brugere
September 2015 X Etablering af panel af studerende i samarbejde med Vejledningen og AU Kommunikation, Health
Oktober 2015 X Justering af HE-skabelon på baggrund af undersøgelse December 2015 X Plan for integration med planlægningssystem Ikke fastsat X
Publicering af skemavisning Ikke fastsat X Løsning for adgangsstyring til indholdsområder
Ikke fastsat X
Løsning for rettighedsstyring på rolleniveau Ikke fastsat X
Tabel 3: Milepæle for arbejdsprocessen i det næste år.
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
- 26 -
Figur 13: Samlet illustration af strategi, handlings- og uddannelsesplan i Blackboard projektet.
Samlet oversigt over strategi, handlings- og uddannelsesplan i Blackboard-
projektet AU’s strategi, udviklingskontrakt og politik for Educational IT udstikker rammen for definering af strategiske
områder og mål for Health, som igen danner rammen for handleplanen for Blackboard-projektet på Health i
2015-17
De indsatser som udspringer af handleplaner for de strategiske områder samt understøttende projektakti-
viteter giver to former for udvikling i Blackboard-projektet:
Udvikling af organisation og medarbejdere/studerende
Udvikling af system, integration og værktøjer
Til udvikling af organisation og medarbejdere er lavet en model for en uddannelsesplan, men udvikling af
organisation, medarbejdere og studerende hænger tæt sammen med den udvikling der sker i det fælles
program. Der er fastsat en række milepæle, som dækker den hele udviklingen i projektet. Den samlede
model ses herunder.
AU Strategi, udviklingskontrakt og politik for Educational IT
Strategiske områder og mål på Health
Handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015-2017
Udvikling af organisation og medarbejdere/studerende (Uddannelsesplan)
Udvikling af system, integration, værktøjer
Anvendelses-niveau
Almene kurser/workshops:
Grundkursus
Udvidet kursus
Pilot-projekter
Enh
ance
men
t Tr
ansf
orm
atio
n
Avanceret uddannelse:
BB på adjunktpædagogikum
BB på seniorpædagogikum
Cases til inspiration
Pakker/hyldevarer
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
- 27 -
Bilagsoversigt Bilag 1: Oversigt over afholdte kurser i fase 1
Bilag 2: Beslutning om læringsrum
Bilag 3: Spørgeskema til fokusgruppen, uploadet på Blackboard
Bilag 4: Rubrics matrix til evaluering af kursernes kvalitet
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
1
Bilag 1: Oversigt over afholdte kurser i fase 1
Bilag 2: Beslutning om læringsrum:
HE-kommentar
Der er i dag (den 2. april 2014) truffet beslutning i PL-forum om, at hold i STADS overføres som cour-
ses i Blackboard.
Health har peget på at hold bør overføres som groups i Blackboard og mener stadig, at denne løs-
ning er den bedste for vores hovedområde.
Der er dog i de seneste måneder gjort et stort stykke arbejde i AU IT med at simulere en hierarkisk
struktur og på denne måde løse de strukturelle problemer, der har været en barriere for ibrugtag-
ning af systemet på Health.
Health vælger derfor at indgå et kompromis for at skabe et fælles system, der kan fungere på alle
hovedområder.
Dette betyder:
Fra rul 1 (august 2014)
Den hierarkiske struktur skal være implementeret i forhold til det udsendte beslutnings-
grundlag, og det skal være muligt at vælge mellem scenarie A og scenarie A.a på hovedom-
rådeniveau
Efterår 2014
Der laves en plan for undersøgelse og løsning af følgende problemstillinger:
Hvordan håndteres statistik og dataopsamling på tværs af hold
Hvordan differentieres det materiale som lægges i et hovedkursus mellem de forskellige
hold (manglen på adaptive realise)
Hvordan sikrer vi funktionalitet, når hold skjules
Desuden skal laves en plan for følgende i samarbejde med AU Studier
Valg af løsning A eller A.a skal være muligt på kursusniveau
Det skal være muligt at vælge hvilke hold, der skal overføres
Valg skal huskes, indtil de ændres
Der kan specielt i starten opstå andre uforudsete problemer pga. af den manglende hierarkiske
struktur, og disse skal vi tage hånd om løbende i et samarbejde mellem AU IT og hovedområderne i
en fortsat agil implementeringsproces.
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
3
Bilag 3: Spørgeskema til fokusgruppen, uploadet på Blackboard:
Køn
(1) Mand
(2) Kvinde
Hvilken uddannelse går du på?
_____
Hvilket semester går du på?
_____
Hvor langt er du i dit studie?
(1) BA
(2) Cand.
Hvornår begyndte du at anvende Blackboard?
(5) Før 01/09
(1) Pr. 01/09
(2) Pr. 01/10
(3) Pr. 01/11
(4) Jeg er endnu ikke begyndt at anvende Blackboard
Hvordan fik du information om Blackboard?
(1) I en mail fra studieadministrationen
(2) På min studieportal
(3) På hjemmesiden bbsupport.au.dk
(4) Gennem medstuderende
(5) Gennem undervisere eller lignende
(6) Jeg fik ingen information om Blackboard
Hvordan blev du introduceret til Blackboard?
(1) Af tutor/instructor
(2) Af underviser eller tilsvarende
(3) Af medstuderende
(4) Jeg opdagede Blackboard på egen hånd
Hvor meget information har du fået om Blackboard? (På en skala fra 1-10, hvor 1 er "Ingen
information", og 10 er "Jeg har fået alt den information, jeg har haft brug for")
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)
Hvad er dit indtryk af opstartsfasen ved implementeringen af Blackboard? (På en skala fra 1-
10, hvor 1 er "Meget mangelfuldt", og 10 er "Meget tilfredsstillende")
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)
Hvor tit logger du på Blackboard?
(1) Mindst én gang om dagen
(2) Et par gange om ugen
(3) Én gang om ugen
(4) Et par gang om måneden
(5) Aldrig
Hvor lang tid vil du vurdere, at dit gennemsnitlige login på Blackboard varer?
(1) 0-5 minutter
(2) 5-15 minutter
(3) 15-60 minutter
(4) Mere end 60 minutter
I hvilket tidsrum logger du oftest ind på Blackboard?
(1) Før kl. 08:00
(2) 08:00-12:00
(3) 12:00-16:00
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
5
(4) 16:00-20:00
(5) 20:00-24:00
Hvor meget bruger du Blackboard som forberedelse til undervisning? (På en skala fra 1-10,
hvor 1 er "Aldrig", og 10 er "I forbindelse med al undervisning")
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)
Hvordan har din(e) underviser(e) taget imod Blackboard? De er...:
(1) Meget tilfredse
(2) Tilfredse
(5) Ligeglade
(3) Utilfredse
(4) Meget utilfredse
(6) Ved ikke
Hvor mange mails/meddelelser har du modtaget fra din(e) underviser(e) i løbet af den sidste
uge? Enten på Blackboard, din AU ID mailadresse eller lignende?
(1) 0
(2) 1-3
(3) 4-6
(4) +6
Fokus på et fag: Hvordan vil du vurdere kommunikationen mellem din underviser og de stu-
derende i det pågældende fag? (På en skala fra 1-10, hvor 1 er "Ingen kommunikation", og
10 er "Meget tilfredsstillende kommunikation")
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)
Hvilket fag var det?
_____
Bruger din(e) underviser(e) Blackboard i undervisningen?
(1) Hver eneste undervisning
(2) Indimellem
(3) Sjældent
(4) Aldrig
Hvordan vil du vurdere din(e) underviser(e)s anvendelse af Blackboard? (På en skala fra 1-
10, hvor 1 er "Meget mangelfuldt", og 10 er "Meget tilfredsstillende")
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)
Hvordan oplever du sværhedsgraden i at navigere rundt i Blackboard?
(1) Jeg har ingen problemer med at navigere rundt i Blackboard
(2) Jeg har få problemer med at navigere rundt i Blackboard
(3) Jeg har nogle problemer med at navigere rundt i Blackboard
(4) Jeg har mange problemer med at navigere rundt i Blackboard
(5) Jeg kan slet ikke navigere rundt i Blackboard
Hvordan vil du vurdere Blackboards påvirkning af dit studieliv? (På en skala fra 1-10, hvor 1
er "Mit studieliv bliver ødelagt af Blackboard", og 10 er "Blackboard har gjort mit studieliv
meget lettere")
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
(1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10)
Hvilke funktioner er de bedst fungerende i Blackboard?
(1) Fildeling
(2) Meddelelser
(3) Gruppeforum
(4) Forskellige online læringsredskaber (Youtube videoer, Wikis o.l.)
(5) Andet _____
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
7
Hvilke funktioner mangler der på Blackboard?
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
Hvor meget ønsker du, at Blackboard skal indgå i undervisningen? Markér det udsagn du er
mest enig i
(1) Blackboard skal bruges som online undervisning på lige fod med den undervisning, der kræ-
ver fysisk tilstedeværelse
(2) Blackboard skal bruges som forberedelse til og evaluering af den fysiske undervisning
(3) Blackboard skal bruges kun til at hente filer og information om undervisningen
(4) Blackboard skal ikke anvendes
(5) Andet _____
Hvilke fordele vil du fremhæve ved Blackboard?
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
Hvilke ulemper vil du fremhæve ved Blackboard?
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
________________________________________
Bilag 4: Rubrics matrix til evaluering af kursernes kvalitet: Parameter Subparameter 0 1 2 3 4 5
Stru
ktu
r
Kvalitet af forsiden Ingen forside Meget begrænset indhold
uden informativ kvalitet
Noget indhold med
ringe informativ kvali-
tet samt dårlig op-
sætning
Indhold på forsiden
med nogenlunde
informativ kvalitet
samt ringe opsætning
Indhold på forsiden
med god informativ
kvalitet – manglende
beskrivelse af for-
ventningerne til de
studerende samt
nogenlunde opsæt-
ning
Indhold på forsiden af
god informativ kvali-
tet – forventningerne
til studerendes an-
vendelse af kurset er
her beskrevet samt
god opsætning
Lettilgængeligt un-
dervisningsmateriale
Intet materiale Meget begrænset upload
undervisningsmateriale og af
dårlig kvalitet
Noget af undervis-
ningsmaterialet er
uploadet, men mate-
rialet er ikke opdelt og
er meget svært at
finde rundt i
Meget materiale er
uploadet, og det er i
nogen grad opdelt. De
studerende oplever
det dog stadig svært
at finde hurtigt og let
frem til undervis-
ningsmaterialet
Alt materiale er uplo-
adet, og det er i høj
grad opdelt i mapper.
Enkelte elementer
forstyrrer de stude-
rendes navigation og
giver dem nogen
udfordringer ved at
hente materialet
Undervisningsmate-
rialet er uploadet og
opdelt i undermapper,
der giver god mening.
De studerende kan
hurtigt og let tilgå
undervisningsmateria-
le af høj kvalitet
Rød tråd på kurset Ingen aktivitet Meget begrænset og usyste-
matisk aktivitet på kurset.
Væsentlige ændringer i ska-
belonen
Skabelonen er blevet
justeret med den
effekt, at det er svært
for de studerende at
navigere rundt. Der er
ingen beskrivelser i
anvendelser af de
forskellige sektioner
på kurset.
Skabelonen er over-
holdt, men der mang-
ler sammenhængs-
kraft i kurset (ikke alle
sektioner er anvendt).
Der mangler beskri-
velser af anvendelsen
af de forskellige sekti-
oner på kurset
Skabelonen er over-
holdt, og der er stor
sammenhængskraft i
kurset. Der mangler i
nogen grad beskrivel-
se af de anvendte
sektioner. De stude-
rende har let ved at
navigere rundt på
kurset
Skabelonen er over-
holdt, og der er stor
sammenhængskraft i
kurset. Der er fyldest-
gørende beskrivelser
af de fleste sektioner
på kurset, og de stu-
derende har meget let
ved at navigere rundt
CESU Status og handleplan for Blackboard-projektet på Health 2015 09/03-15
9
Parameter Subparameter *0 1 2 3 4 5 K
om
mu
nik
atio
n
Rettidige meddelel-
ser
Ingen medde-
lelser
En introduktions meddelelser
uden særlig relevans
Få meddelelser med
lidt relevans
Ofte udsendelse af
meddelelser med
noget relevans
Mange meddelelser
(for mange?) med høj
relevans
Mange meddelelser
med høj relevans, der
henviser de studeren-
de til de relevante
steder på Blackboard
kurset
Relevant og målret-
tet information
Ingen aktivitet Information er meget be-
grænset og svært tilgængeligt
Information findes,
men det er svært at
finde frem til aktuel
information
Information om un-
dervisning er til stede,
men har ikke nogen
tydelig orden, så de
studerende kan finde
de mest aktuelle
informationer først
Informationen om
undervisningen er god
og up-to-date. Op-
sætningen af informa-
tion har enkelte
mangler for at de
studerende hurtigt
kan danne sig et
overblik
Information om un-
dervisningen er god.
Opsætningen af in-
formation fungerer
således, at de stude-
rende hurtigt kan
gennemskue, hvad
der er mest aktuelt.
Gensidig kommuni-
kation
Ingen aktivitet Meget begrænset en vejs
kommunikation fra undervi-
ser til studerende
Nogen en vejs kom-
munikation fra under-
viser til studerende.
Kontaktinformation
på underviser fremgår
på Blackboard
Mulighed for to vejs
kommunikation mel-
lem underviser og
studerende vha.
grupperum, diskussi-
onsfora eller lignende.
Ingen beskrivelse af
anvendelsesformerne.
Kontaktinformation
på underviser fremgår
på Blackboard
Der er mulighed for to
vejs kommunikation
mellem underviser og
studerende vha.
grupperum, diskussi-
onsfora eller lignende.
Mangler dog en be-
skrivelse af forvent-
ninger til anvendelse
Der er mulighed for to
vejs kommunikation
mellem underviser og
studerende vha.
grupperum, diskussi-
onsfora eller lignende.
Der er en god beskri-
velse af, hvordan de
studerende bør an-
vende værktøjerne.