[1]
SY L V I A
OBSKURET PÅ BÅDTEATRET 9. – 18. november 2017
I N S P I R A T I O N S M A T E R I A L E
[2]
Kære undervisere og elever
OBSKURET vil gerne byde jer velkommen til forestillingen SYLVIA, en monolog om forfatterinden
Sylvia Plath
Det følgende er forslag og inspirationsmateriale til forestillingen og indeholder en biografi af Sylvia
Plath, uddrag fra forestillingen, opgaver, et engelsk digt med opgaver, CV på skuespillere, dramatikere
og scenograf, samt et interview med skuespiller og dramatiker Pernille Lyneborg om baggrunden for
forestillingen og hendes egen fascination af Sylvia Plath. Materialet henvender sig til elever i 8. 9. og
10. klasser og HF.
Rigtig god oplevelse med SYLVIA og en aften i teatret.
Venlig hilsen
OBSKURET
Praktisk info:
Varighed: 1 time uden pause
Spilledato: 9. – 18. Nov. 2017
Spillested: Bådteatret, Nyhavn 16Z, 1051 Kbh. K
Spilletidspunkter: Man – fred. Kl. 20 – Lørdag kl. 17
Billetter: https://www.teaterbilletter.dk/forestillinger/sylvia/
Mød dramatiker og skuespiller Pernille Lyneborg, efter forestillingen d. 14. eller d. 16. november
kl. ca. 21.10
For yderligere information: Aftale om samtaler efter forestillingen, kontakt Anja Olsen, mail
[email protected] – tlf. 40897910
Med: Pernille Lyneborg
Dramatisering: Pernille Lyneborg og Susanne Storm
Konsulent: Susanne Storm
Scenografi og lysdesign: Søren Romer
Producent: Obskuret - www.obskuret.dk
Foto og grafisk design: Lieb
Videoproduktion: Alexander Fog
Forestillingen er støttet af: Statens Kunsfond
INDHOLD:
Biografi af Sylvia Plath
Om forestillingen
Uddrag fra forestillingen og opgave
Uddrag fra forestillingen og opgave
Engelsk digt – Ariel og opgave
CV på de involverede i SYLVIA
Interview med skuespiller og dramatiker Pernille Lyneborg
Materialet er researchet, produceret og redigeret af Anja Olsen
[3]
B I O G R A F I
Sylvia Plath, forfatter, digter og lyriker
Født d. 27. oktober 1932 i Jamaica Plain, Massachusetts af en tysk
far og en østrigsk-amerikansk mor. Sylvia Plath var et begavet barn,
som elskede at skrive og tegne. Kun 8 år gammel fik hun publiceret
sit første digt. Sylvia Plath mistede kort efter sin 8års fødselsdag sin
far, der havde været syg af kræft, søgte læge i tide og døde af
diabetes. Sorgen og oplevelse med faderens sygdom indgår i flere af
hendes digte.
Sylvia Plath blev optaget på Smith College på et stipendium og lå i toppen af sin klasse. Men Sylvia
Plath levede i angst for at andre skulle finde ud af, at hun ikke var den glade og perfekte person, som
hun kæmpede så kraftigt for at udstråle. I 1952 vandt hun en novellekonkurrence og førsteprisen på
500 dollars for novellen Sunday at the Minto´s til magasinet Mademoiselle. Året efter i juni 1953 blev
hun inviteret ind som gæsteredaktør på Mademoiselles kontor i New York. En oplevelse hun senere
skrev om i Glasklokken/ The Jar Bell
Hun rejste hjem fra New York i en tilstand af udmattelse og depression. Plath havde længe ønsket at
blive optaget på Frank O´Connors kreative skrivekursus ved Harvard University, men hun blev ikke
optaget og trak sig ind i en skal af tilbagetrukkethed. Hun var forvirret, ude af stand til at kunne sove og
fungere, men var stadig fast besluttet på at vise et tappert ansigt udadtil. Sylvia Plath magtede det ikke
og forsøgte selvmord 24. august 1953. Det resulterede i en indlæggelse på Maclean Hospital, hvor hun
blev behandlet med insulinbehandlinger og elektrochok. Oplevelserne på hospitalet lagrede sig
ubevidst i Sylvia Plath og blev senere materiale til romanen Glasklokken og Johnny panic and the Bible
of dreams.
I oktober 1955 blev Sylvia Plath optaget på Cambridge University, ligeledes på et stipendium. Efter
utallige blind-dates, som ikke førte til noget, mødte Sylvia
Plath, kort tid efter ankomsten til Cambridge, Ted Hughes
ved en fest. Ted Hughes var en engelsk digter, født Edward
James, men blev kaldt Ted.
Ted Hughes var Plaths altoverskyggende kærlighed. De var
meget forelskede og giftede sig i London d. 16. juni 1956.
Efter afslutningen af sine studier i Cambridge, foråret 1957,
blev Sylvia Plath spurgt, om hun havde lyst til at undervise i engelsk ved Smith College, hvor hun havde
taget sin bachelor. Sylvia vendte tilbage til Amerika med sin mand. Hun var spændt og glædede sig til at
undervise i engelsk, som var hendes yndlingsfag. Men den daglige gang på fakultetet blev for
overvældende for Sylvia Plath, og hun bebrejdede sig selv, at hun troede hun kunne undervise. Det
forberedende arbejde var for udmattende, og Sylvia kunne fornemme fakultetets kølige atmosfære.
Hun havde drømt om at give vidunderlige foredrag, samtidig med, at hun i ro og mag kunne skrive sin
bog. Hun var ofte syg, men mest ulykkelig. Da året var omme, vendte hun ikke tilbage til skolen, selvom
Smith College var tilfredse med hendes præstation. Sylvia mente, at hun havde svigtet og ville ikke
tilbage.
På det her tidspunkt begyndte Sylvia Plath at tvivle på Ted Hughes kærlighed til hende. Hun havde
konstant behov en forsikring om, at han elskede hende.
[4] Sylvia Plath tog et job som receptionist på den psykiatriske klinik på Massachusetts General Hospital i
Boston og fortsatte med at skrive. I december 1958 tilmeldte Sylvia sig digtning på aftenskolen, ledet af
Robert Lowell, hvis konfessionelle stil påvirkede Sylvia Plaths poesi.
I december 1959 vender ægteparret Hughes og Plath tilbage til England.
Sylvia var gravid og skulle føde i foråret 1960. d. 1. april fødte Sylvia
datteren Frieda Rebecca.
Under sin graviditet skrev Sylvia kontrakt med forlaget William Heinemann
Ltd. om udgivelse af The Colossus i oktober 1960. Udadtil udviste Sylvia en
enorm energi og lagde mange kræfter i at skabe et smukt hjem for Ted,
hende selv og deres nyfødte datter. Indadtil var hun udmattet og knapt i
stand til at fortsætte, men ville heller ikke vise verden, hvordan hun i
virkeligheden havde det. Hun ville have det hele. Skrivningen var hendes
afløb og forbandelse, hendes frelse og hendes undergang.
I februar 1961 aborterer Sylvia Plath i sin 2. graviditet og bliver meget
deprimeret. Hun skriver digtet Parliament Hill Fields.
I august 1961 flytter familien til en gård i Devon og Sylvia var isoleret. Ted
fjernede sig mere og mere fra hende. D. 17. januar 1962 fødte Sylvia
deres søn Nicholas Farrar. Få måneder efter, i juli, opdagede Sylvia Teds
affære med Assia Wevill og i september bliver de separeret. I de følgende
måneder skrev Sylvia mindst 26 af Ariel digtene.
I december 1962 tog Sylvia børnene med til London og flyttede ind i en
lejlighed, som havde været hjem for digteren William Butler Yeats.
Glasklokken blev udgivet under pseudonym Victoria Lucas i januar 1963.
En kold februar dag i 1963 begår Sylvia Plath selvmord.
Selvom Sylvia Plaths liv var kort, var det rigt på oplevelser. Sylvia Plath
skrev noveller, digte, essays og romaner. Hendes mest kendte og største signatur er romanen
Glasklokken, som var en halvbiografisk fortælling om sin kamp mod depression, med Esther
Greenwood, som romanens hovedperson.
Sylvia Plath modtog anerkendelser i form af præmier, priser og stipendier.
Hun havde litterære succeser, dog ingen så store, som de værker som blev
udgivet posthumt. I 1982 modtog hun Pulitzerprisen for sine samlede
digte.
Sylvia Plath var mange ting for mange mennesker; hun var datter, søster,
student, lærer, kone, mor, og forfatter. Efter hendes død fortsætter Sylvia
Plath stadigt at påvirke mennesker og nye generationer for mere end sin
litterære kunnen.
[5]
Sylvia Plath var en skarp, intelligent og målrettet ung kvinde, med et stort behov for succes og et
brændende ønske om at skrive. Sylvia Plath havde også
andre behov, som kolliderede med hendes litterære
ambitioner; et komfortabelt hjem, hvor hun kunne føle sig
hjemme og være tryg, en god mand og børn. I skolen og i
sit arbejdsliv satte hun ekstremt høje forventninger til sig
selv, som hun ofte ikke kunne indfri. Hun havde både
selvtilliden og depressionen, at kæmpe med. Kun den
nærmeste familie kendte til hvor vanskeligt et sind og liv
Sylvia Plath havde.
Ted Hughes og Sylvia Path var kun separeret og ikke skilt da Sylvia begik selvmord, derfor arvede
Hughes alle rettighederne til hendes værker. Posthumt udgav Ted Hughes nogle af Sylvia Plaths
dagbøger, og destruerede andre. Det vakte megen kontrovers i de britiske medier efterfølgende, hvor
det også blev antydet, at Hughes var årsag til Sylvia Plaths selvmord.
(Kilder: americanpoems.com og Wikipedia)
[6]
Om stykket og baggrunden
SYLVIA er en monolog og et portræt af
forfatteren, digteren og lyrikeren Sylvia Plath,
som begik selvmord 30 år gammel i 1963.
Måneden før sit selvmord udsendte hun
romanen Glasklokken, under pseudonym.
Romanen handler om en ung kvindes kamp
mod depressionen, og er Sylvia Plaths
markante signatur for eftertiden.
Glasklokken blev genudgivet i 2016 og
betegnes i dag som en ny klassiker. Sylvia
Plath har fortsat indflydelse på mange
mennesker.
Skuespiller Pernille Lyneborg, som både står
på scenen og er dramatikeren, fandt som
ung kvinde Sylvia Plaths dagbøger i et
antikvariat på Vesterbro og blev fascineret af
ordene, som talte til hende, mere end ord
tidligere havde gjort.
Pernille Lyneborg drømte om at krybe ind i Sylvia Plaths univers og i mange år talte hun om, at lave en
teaterforestilling om Sylvia Plath, men fandt ikke rigtigt det rette materiale blandt de teaterstykker, der
allerede var skrevet om Sylvia. Derfor begyndte hun selv at skrive et manuskript og fik undervejs hjælp
fra kollega og skuespiller Susanne Storm.
Resultatet er blevet et intenst og usentimentalt portræt af Sylvia Plath, en af det tyvendeårhundredes
største kvindelige forfattere. Hudløst fortalt med hendes egne ord om; forfatterambitioner, depression,
selvmordsforsøg, elektrochok og mødet med den altoverskyggende store kærlighed; digteren Ted
Hughes.
SYLVIA er sammensat af tekster fra dagbøgerne (The Journals of Sylvia Plath 1982, da. Udvalg Måske
bliver jeg aldrig lykkelig?1983), uddrag fra Glasklokken (et mix fra den nye og den gamle oversættelse),
og enkelte digte fra digtsamlingen Ariel.
[7]
Uddrag fra forestillingen SYLVIA
Hvad kendte jeg til sorg? Jeg havde aldrig manglet noget at spise, eller et sted at sove. Jeg var udstyret
med fem sanser og et tiltrækkende ydre. Hvad havde jeg at klage over? Ikke meget. Hvis jeg ikke havde
været så flittig i skolen, og fået så gode karakterer, var jeg aldrig kommet dertil hvor jeg var. Men når
det kom til stykket, hvor meget af det var egentlig af fri vilje? Stammede min trang til at skrive ikke fra
en tendens til indadvendthed, som blev grundlagt da jeg var lille. Var det ikke det, der adskilte mig fra
de fleste af mine skolekammerater? Det, at jeg fik udelukkende UG’er og var ”anderledes” end den
store hob. Hvordan ved jeg ikke rigtig, men ”anderledes” var jeg, som et dyr der havde været i
menneskehænder og var kommet tilbage til flokken.
Opgave:
1. Hvad genkender du fra dit eget liv i teksten?
2. Hvordan vil du selv beskrive dit eget liv på otte liner?
3. På hvilken måde genkender du, tekstuddraget fra dit skole- og
studieliv. Beskriv det.
4. Hvis du genkender ordet anderledes, hvordan vil du beskrive
dig selv, og hvad der gør dig anderledes?
[8]
Uddrag fra forestillingen SYLVIA
Jeg så mit liv forgrene sig som et grønt figentræ.
Fra spidsen af hver gren vinkede en vidunderlig fremtid ligesom en tyk, rød figen. En figen var en mand
og et lykkeligt hjem og børn, en anden figen var en berømt lyriker, og endnu en figen var en
fremragende professor, og endnu en figen var en skarp redaktør, og endnu en figen var en række af
elskere og bag ved og over disse figner var der mange flere figner, som jeg ikke kunne se tydeligt.
Jeg så mig selv sidde i en grenvinkel i dette figentræ og dø af sult, bare fordi jeg ikke kunne beslutte
mig til, hvilken af fignerne jeg skulle vælge. Jeg ville have dem alle sammen, for at vælge én af dem
betød at jeg mistede resten, og mens jeg sad dér ude af stand til at træffe en beslutning, begyndte
fignerne at blive runkne og sorte, og en efter en faldt de ned på jorden for mine fødder.
(fra Glasklokken)
Opgave:
1. Beskriv med dine egne ord, hvad uddraget handler om
2. Hvilken betydning har fignerne?
3. Hvad er det billedsproget kan være med til at
understrege i teksten?
4. Hvilken sindstilstand vokser der ud af uddraget?
[9]
Ariel
By Sylvia Plath
Stasis in darkness.
Then the substanceless blue
Pour of tor and distances.
God’s lioness,
How one we grow,
Pivot of heels and knees!—The furrow
Splits and passes, sister to
The brown arc
Of the neck I cannot catch,
Nigger-eye
Berries cast dark
Hooks—
Black sweet blood mouthfuls,
Shadows.
Something else
Hauls me through air—
Thighs, hair;
Flakes from my heels.
White
Godiva, I unpeel—
Dead hands, dead stringencies.
And now I
Foam to wheat, a glitter of seas.
The child’s cry
Melts in the wall.
And I
Am the arrow,
The dew that flies
Suicidal, at one with the drive
Into the red
Eye, the cauldron of morning.
[10]
Discussion questions:
1. In what way does the Ariel poem speak directly to conditions and
qualities of life in the time 2017?
2. What instances can you identify in the poem of the powerful,
frequently destructive, devouring female or female spirit and of
female embodiments of power and wisdom?
3. What instances do you find of physical, emotional, and mental
violence and destructiveness, including self-destructiveness? Are
there equivalent instances of tenderness and nurturing?
4. Is there in the poem Ariel you think is more representative than
any other poem of Plath's art and poetic voice? In what ways
does this poem seem representative?
[11]
CV på skuespiller, dramatikere og scenograf:
Pernille Lyneborg, dramatiker og skuespiller
Født i 1970. Uddannet fra Skuespillerskolen v/Odense
Teater 1998. Pernille Lyneborg har medvirket i flere film – og
tv roller blandet andet; ”Kvinden i buret”, ”Alle Cats Are
Grey”, ”Osman og Jeppe”. På teatret har Pernille Lyneborg
spillet med i blandet andet; ”Jul for videre-komne”(FÅR302),
”PERSONA” (Svada, FÅR 302), ”UNNA og rejsen til havets
mor” (Teater Masken), ”STRIP” (SVADA, FÅR302) ”Drøm”
(Teater TT).
Desuden er Pernille Lyneborg medstifter af teatret GROB (1994), teaterforeningen SVADA (2009) og
teaterforeningen OBSKURET (2015).
Helt ekstraordinært er Pernille Lyneborg blevet valgt til at læse ”Glasklokken” af Sylvia Plath op for
Gyldendals Lydbøger.
Susanne Storm: skuespiller, instruktør -
dramatiker og konsulent på SYLVIA
Født 1970. Uddannet fra Statens Teaterskole 1998.
Susanne Storm er kendt fra flere roller på film og i tv-serier
blandt andet; ”123 nu”, ”Klumpfisken”, ”You and me
forever”, ”Tidsrejsen” julekalender, ”2900 Happines”,
”Danni”. På teatret har Susanne Storm blandt andet spillet
med i ”Rødhætte og Askepot på nye eventyr” (Zangenbergs
Teater), "Peggy Pickett ser guds ansigt" (Husets Teater),
"1001 nat "(Zeppelin Teatret), ”Noir” (Republique), ”Lille
Picasso” (Det lille teater)”Rødhætte og Askepot på nye eventyr” (Zangenberg Teater), ”Historier på
loftet” (Det lille teater), ”Jul for viderekomne” (SVADA, FÅR302). Susanne Storm har haft flere
instruktøropgaver på teatret blandt andet; ”Ring af ild” musikforestilling om Johnny Cash (KMT),
”STRIP” (SVADA, FÅR302) og ”Tom K – sange fra en fribytter” (Cafe Liva).
Søren Romer, produktionsleder, scenemester, scenograf og
lysdesigner
Søren Romer har igennem mere end 35 år arbejdet i dansk teater
som produktionsleder og scenemester og været tilknyttet; Jytte
Abildstrøms Teater, Betty Nansen, Østre Gasværk, Fiol Teatret,
Rialto Teatret, Kaleidoskop, FÅR302, Teaterøen, Holland House.
Derudover har Søren Romer drevet sit eget design og
produktionsselskab, som blandt andet har stået bag flere
teaterproduktioner; Vejle Musik Teater, Det Ny Teater, Kulturby 96,
Det kongelige Teater, Madam Tussauds Voksmuseum, Hjørring Revyen, Teater Zeppelin,
Komponenterne, DR, Tivoli. - Søren Romer Design og produktion står også bag en række kendte
københavnske bar – og restauranter blandt andet; Restaurant ”Olsen”, Restaurant Aura, Restaurant
Eat, Restaurant Konrad, Restaurant Ketchup, Pilestræde, Restaurant PH, Tivoli, Restaurant Bagatellen,
Tivoli, Restaurant Gendarmen, NASA, Natklub, Topdollar, Natklub, Restaurant Den Lille Fede,
Restaurant Egoisten, Diskotek SubSonic, Cafe Madame Sprunck, Nemoland, Christiania.
Søren Romer er medstifter af teaterforeningen OBSKURET, sammen med Pernille Lyneborg.
[12]
Interview med skuespiller og dramatiker Pernille Lyneborg
Af Anja Olsen
I et antikvariat på Vesterbro, for 20 år siden, fandt
Pernille Lyneborg en gulnet slidt udgave af Sylvia Plaths
dagbøger. Sidernes ord sprang lige ind i den unge
Pernille Lyneborgs hjerte og talte direkte til hende.
-Jeg genkendte så meget af mig selv i det. Alt det jeg
gerne ville leve op til, versus min, dengang, meget
stærke selvkritik. Jeg tror på en måde, at hun lærte mig
noget om mit eget sind, fordi jeg på det tidspunkt ikke
rigtig havde nogen omkring mig, jeg kunne dele det
skisma med. Så læste jeg Glasklokken, og blev blæst
bagover af hendes præcise skildring af vejen ind i depressionen. Glasklokken jo er selvbiografisk
selvom hovedpersonen hedder Esther Greenwood.
Hvad fik dig til at kaste dig over Sylvia Plath
-Lige siden jeg læste hendes dagbøger, har jeg gerne villet lave noget om Sylvia Plath. Efterhånden
blev det helt patetisk, når jeg talte om det og ikke gjorde noget ved det. Men jeg har længe ledt efter, og
læst en hel del andre teaterstykker skrevet om hende, men det var ikke lige det, jeg ville. Derfor tænkte
jeg, at jeg selv var nødt til at sætte noget sammen.
Hvad fascineres du af ved hende?
-Jeg synes, at hendes person virkelig er kompleks og interessant, fordi der ligger så meget materiale,
både mange dagbøger, mange digte og romanen Glasklokken, og så er hun spændende at gå ombord i.
I hvert fald for sådan én som mig. Netop fordi hun virkelig brugte sig selv i sin kunst. Hun brugte af sin
tvivl, sin viden og sit liv. Ikke kun det kloge, velovervejede, pæne og perfekte. Hun var jo en flot pige og
en UG pige. Men hun var ikke bange for også at skrive om alt det sorte, det tvivlende, det sorgfulde og
vrede. Alt det hun kæmpede med inde bagved facaden.
Hvilken betydning synes du hun har haft for litteraturen?
-Hun nåede jo desværre kun at skrive én roman. Glasklokken har
en del ligheder med Forbandede ungdom af J.D. Sallinger, og den
status har Glasklokken egentlig ikke helt fået, men jeg synes den
fortjener det. Det er en comming of age- roman med en kvindelig
hovedperson. Det er en klassiker. Jeg synes, den stadig siger mange
rammende ting om det at være en ung kvinde med tanker,
ambitioner, lyster og krop, som er rystende aktuelle i dag. Det store
pres Esther føler i New York, tænker jeg må være genkendeligt for
mange unge piger i dag. Jeg har i hvert fald også selv følt det.
I hendes dagbøger ligger der så meget materiale, om det at ville
være forfatter og menneske og vejen til det. Det er jo uvurderligt. Så
selvom hun døde alt for ung, så tror jeg at hun har ansporet mange
andre interessante kvinder til at skrive. Hendes digte er et kapitel for
sig, her folder hendes dødsfascination sig fuldt ud.
[13] Hvordan synes du det har været, at løse i tekst og arbejdet med hendes liv og tanker?
-Fortællemåden. Hvordan vi skulle gribe det an og vælge at fortælle om hende? Var det en historie
om hendes liv eller om hendes sind? Skulle det være kronologisk eller fragmenteret? Jeg tænkte i
starten, at det mere skulle være et slags sindbillede, fragmenteret og opfundet, men Susanne Storm,
som jeg har sammensat teksten med, overbeviste mig om kronologien. Og så blev det sådan.
Selvfølgelig var udvælgelsen af teksterne svær. Fordi der er så meget godt og skarpt og spiddende, som
man bare synes fortjener at komme med. Der er så mange vinkler man kan tage på hendes liv; der er
den kvindelige, den feministiske vinkel, specielt sat i perspektiv med den tid hun levede i, der er
kærlighedshistorien med Ted Hughes, der er opgøret med moderen, der er hendes forfatterambitioner,
og så er der hele kampen med hendes eget sind.
Hvilke karaktertræk ved Sylvia Plath kan du trække på hos dig selv?
-Det følsomme, det tvivlende og det passionerede.
Hvad vil du gerne give publikum?
-Jeg vil gerne fortælle Sylvia Plaths historie, og derigennem vil jeg gerne give dem en oplevelse af, at
have mødt noget, måske ikke kun Sylvia eller mig, men gerne noget i dem selv.