[1]

SY L V I A

OBSKURET PÅ BÅDTEATRET 9. – 18. november 2017

I N S P I R A T I O N S M A T E R I A L E

[2]

Kære undervisere og elever

OBSKURET vil gerne byde jer velkommen til forestillingen SYLVIA, en monolog om forfatterinden

Sylvia Plath

Det følgende er forslag og inspirationsmateriale til forestillingen og indeholder en biografi af Sylvia

Plath, uddrag fra forestillingen, opgaver, et engelsk digt med opgaver, CV på skuespillere, dramatikere

og scenograf, samt et interview med skuespiller og dramatiker Pernille Lyneborg om baggrunden for

forestillingen og hendes egen fascination af Sylvia Plath. Materialet henvender sig til elever i 8. 9. og

10. klasser og HF.

Rigtig god oplevelse med SYLVIA og en aften i teatret.

Venlig hilsen

OBSKURET

Praktisk info:

Varighed: 1 time uden pause

Spilledato: 9. – 18. Nov. 2017

Spillested: Bådteatret, Nyhavn 16Z, 1051 Kbh. K

Spilletidspunkter: Man – fred. Kl. 20 – Lørdag kl. 17

Billetter: https://www.teaterbilletter.dk/forestillinger/sylvia/

Mød dramatiker og skuespiller Pernille Lyneborg, efter forestillingen d. 14. eller d. 16. november

kl. ca. 21.10

For yderligere information: Aftale om samtaler efter forestillingen, kontakt Anja Olsen, mail

anja@anjaolsen.dk – tlf. 40897910

Med: Pernille Lyneborg

Dramatisering: Pernille Lyneborg og Susanne Storm

Konsulent: Susanne Storm

Scenografi og lysdesign: Søren Romer

Producent: Obskuret - www.obskuret.dk

Foto og grafisk design: Lieb

Videoproduktion: Alexander Fog

Forestillingen er støttet af: Statens Kunsfond

INDHOLD:

Biografi af Sylvia Plath

Om forestillingen

Uddrag fra forestillingen og opgave

Uddrag fra forestillingen og opgave

Engelsk digt – Ariel og opgave

CV på de involverede i SYLVIA

Interview med skuespiller og dramatiker Pernille Lyneborg

Materialet er researchet, produceret og redigeret af Anja Olsen

[3]

B I O G R A F I

Sylvia Plath, forfatter, digter og lyriker

Født d. 27. oktober 1932 i Jamaica Plain, Massachusetts af en tysk

far og en østrigsk-amerikansk mor. Sylvia Plath var et begavet barn,

som elskede at skrive og tegne. Kun 8 år gammel fik hun publiceret

sit første digt. Sylvia Plath mistede kort efter sin 8års fødselsdag sin

far, der havde været syg af kræft, søgte læge i tide og døde af

diabetes. Sorgen og oplevelse med faderens sygdom indgår i flere af

hendes digte.

Sylvia Plath blev optaget på Smith College på et stipendium og lå i toppen af sin klasse. Men Sylvia

Plath levede i angst for at andre skulle finde ud af, at hun ikke var den glade og perfekte person, som

hun kæmpede så kraftigt for at udstråle. I 1952 vandt hun en novellekonkurrence og førsteprisen på

500 dollars for novellen Sunday at the Minto´s til magasinet Mademoiselle. Året efter i juni 1953 blev

hun inviteret ind som gæsteredaktør på Mademoiselles kontor i New York. En oplevelse hun senere

skrev om i Glasklokken/ The Jar Bell

Hun rejste hjem fra New York i en tilstand af udmattelse og depression. Plath havde længe ønsket at

blive optaget på Frank O´Connors kreative skrivekursus ved Harvard University, men hun blev ikke

optaget og trak sig ind i en skal af tilbagetrukkethed. Hun var forvirret, ude af stand til at kunne sove og

fungere, men var stadig fast besluttet på at vise et tappert ansigt udadtil. Sylvia Plath magtede det ikke

og forsøgte selvmord 24. august 1953. Det resulterede i en indlæggelse på Maclean Hospital, hvor hun

blev behandlet med insulinbehandlinger og elektrochok. Oplevelserne på hospitalet lagrede sig

ubevidst i Sylvia Plath og blev senere materiale til romanen Glasklokken og Johnny panic and the Bible

of dreams.

I oktober 1955 blev Sylvia Plath optaget på Cambridge University, ligeledes på et stipendium. Efter

utallige blind-dates, som ikke førte til noget, mødte Sylvia

Plath, kort tid efter ankomsten til Cambridge, Ted Hughes

ved en fest. Ted Hughes var en engelsk digter, født Edward

James, men blev kaldt Ted.

Ted Hughes var Plaths altoverskyggende kærlighed. De var

meget forelskede og giftede sig i London d. 16. juni 1956.

Efter afslutningen af sine studier i Cambridge, foråret 1957,

blev Sylvia Plath spurgt, om hun havde lyst til at undervise i engelsk ved Smith College, hvor hun havde

taget sin bachelor. Sylvia vendte tilbage til Amerika med sin mand. Hun var spændt og glædede sig til at

undervise i engelsk, som var hendes yndlingsfag. Men den daglige gang på fakultetet blev for

overvældende for Sylvia Plath, og hun bebrejdede sig selv, at hun troede hun kunne undervise. Det

forberedende arbejde var for udmattende, og Sylvia kunne fornemme fakultetets kølige atmosfære.

Hun havde drømt om at give vidunderlige foredrag, samtidig med, at hun i ro og mag kunne skrive sin

bog. Hun var ofte syg, men mest ulykkelig. Da året var omme, vendte hun ikke tilbage til skolen, selvom

Smith College var tilfredse med hendes præstation. Sylvia mente, at hun havde svigtet og ville ikke

tilbage.

På det her tidspunkt begyndte Sylvia Plath at tvivle på Ted Hughes kærlighed til hende. Hun havde

konstant behov en forsikring om, at han elskede hende.

[4] Sylvia Plath tog et job som receptionist på den psykiatriske klinik på Massachusetts General Hospital i

Boston og fortsatte med at skrive. I december 1958 tilmeldte Sylvia sig digtning på aftenskolen, ledet af

Robert Lowell, hvis konfessionelle stil påvirkede Sylvia Plaths poesi.

I december 1959 vender ægteparret Hughes og Plath tilbage til England.

Sylvia var gravid og skulle føde i foråret 1960. d. 1. april fødte Sylvia

datteren Frieda Rebecca.

Under sin graviditet skrev Sylvia kontrakt med forlaget William Heinemann

Ltd. om udgivelse af The Colossus i oktober 1960. Udadtil udviste Sylvia en

enorm energi og lagde mange kræfter i at skabe et smukt hjem for Ted,

hende selv og deres nyfødte datter. Indadtil var hun udmattet og knapt i

stand til at fortsætte, men ville heller ikke vise verden, hvordan hun i

virkeligheden havde det. Hun ville have det hele. Skrivningen var hendes

afløb og forbandelse, hendes frelse og hendes undergang.

I februar 1961 aborterer Sylvia Plath i sin 2. graviditet og bliver meget

deprimeret. Hun skriver digtet Parliament Hill Fields.

I august 1961 flytter familien til en gård i Devon og Sylvia var isoleret. Ted

fjernede sig mere og mere fra hende. D. 17. januar 1962 fødte Sylvia

deres søn Nicholas Farrar. Få måneder efter, i juli, opdagede Sylvia Teds

affære med Assia Wevill og i september bliver de separeret. I de følgende

måneder skrev Sylvia mindst 26 af Ariel digtene.

I december 1962 tog Sylvia børnene med til London og flyttede ind i en

lejlighed, som havde været hjem for digteren William Butler Yeats.

Glasklokken blev udgivet under pseudonym Victoria Lucas i januar 1963.

En kold februar dag i 1963 begår Sylvia Plath selvmord.

Selvom Sylvia Plaths liv var kort, var det rigt på oplevelser. Sylvia Plath

skrev noveller, digte, essays og romaner. Hendes mest kendte og største signatur er romanen

Glasklokken, som var en halvbiografisk fortælling om sin kamp mod depression, med Esther

Greenwood, som romanens hovedperson.

Sylvia Plath modtog anerkendelser i form af præmier, priser og stipendier.

Hun havde litterære succeser, dog ingen så store, som de værker som blev

udgivet posthumt. I 1982 modtog hun Pulitzerprisen for sine samlede

digte.

Sylvia Plath var mange ting for mange mennesker; hun var datter, søster,

student, lærer, kone, mor, og forfatter. Efter hendes død fortsætter Sylvia

Plath stadigt at påvirke mennesker og nye generationer for mere end sin

litterære kunnen.

[5]

Sylvia Plath var en skarp, intelligent og målrettet ung kvinde, med et stort behov for succes og et

brændende ønske om at skrive. Sylvia Plath havde også

andre behov, som kolliderede med hendes litterære

ambitioner; et komfortabelt hjem, hvor hun kunne føle sig

hjemme og være tryg, en god mand og børn. I skolen og i

sit arbejdsliv satte hun ekstremt høje forventninger til sig

selv, som hun ofte ikke kunne indfri. Hun havde både

selvtilliden og depressionen, at kæmpe med. Kun den

nærmeste familie kendte til hvor vanskeligt et sind og liv

Sylvia Plath havde.

Ted Hughes og Sylvia Path var kun separeret og ikke skilt da Sylvia begik selvmord, derfor arvede

Hughes alle rettighederne til hendes værker. Posthumt udgav Ted Hughes nogle af Sylvia Plaths

dagbøger, og destruerede andre. Det vakte megen kontrovers i de britiske medier efterfølgende, hvor

det også blev antydet, at Hughes var årsag til Sylvia Plaths selvmord.

(Kilder: americanpoems.com og Wikipedia)

[6]

Om stykket og baggrunden

SYLVIA er en monolog og et portræt af

forfatteren, digteren og lyrikeren Sylvia Plath,

som begik selvmord 30 år gammel i 1963.

Måneden før sit selvmord udsendte hun

romanen Glasklokken, under pseudonym.

Romanen handler om en ung kvindes kamp

mod depressionen, og er Sylvia Plaths

markante signatur for eftertiden.

Glasklokken blev genudgivet i 2016 og

betegnes i dag som en ny klassiker. Sylvia

Plath har fortsat indflydelse på mange

mennesker.

Skuespiller Pernille Lyneborg, som både står

på scenen og er dramatikeren, fandt som

ung kvinde Sylvia Plaths dagbøger i et

antikvariat på Vesterbro og blev fascineret af

ordene, som talte til hende, mere end ord

tidligere havde gjort.

Pernille Lyneborg drømte om at krybe ind i Sylvia Plaths univers og i mange år talte hun om, at lave en

teaterforestilling om Sylvia Plath, men fandt ikke rigtigt det rette materiale blandt de teaterstykker, der

allerede var skrevet om Sylvia. Derfor begyndte hun selv at skrive et manuskript og fik undervejs hjælp

fra kollega og skuespiller Susanne Storm.

Resultatet er blevet et intenst og usentimentalt portræt af Sylvia Plath, en af det tyvendeårhundredes

største kvindelige forfattere. Hudløst fortalt med hendes egne ord om; forfatterambitioner, depression,

selvmordsforsøg, elektrochok og mødet med den altoverskyggende store kærlighed; digteren Ted

Hughes.

SYLVIA er sammensat af tekster fra dagbøgerne (The Journals of Sylvia Plath 1982, da. Udvalg Måske

bliver jeg aldrig lykkelig?1983), uddrag fra Glasklokken (et mix fra den nye og den gamle oversættelse),

og enkelte digte fra digtsamlingen Ariel.

[7]

Uddrag fra forestillingen SYLVIA

Hvad kendte jeg til sorg? Jeg havde aldrig manglet noget at spise, eller et sted at sove. Jeg var udstyret

med fem sanser og et tiltrækkende ydre. Hvad havde jeg at klage over? Ikke meget. Hvis jeg ikke havde

været så flittig i skolen, og fået så gode karakterer, var jeg aldrig kommet dertil hvor jeg var. Men når

det kom til stykket, hvor meget af det var egentlig af fri vilje? Stammede min trang til at skrive ikke fra

en tendens til indadvendthed, som blev grundlagt da jeg var lille. Var det ikke det, der adskilte mig fra

de fleste af mine skolekammerater? Det, at jeg fik udelukkende UG’er og var ”anderledes” end den

store hob. Hvordan ved jeg ikke rigtig, men ”anderledes” var jeg, som et dyr der havde været i

menneskehænder og var kommet tilbage til flokken.

Opgave:

1. Hvad genkender du fra dit eget liv i teksten?

2. Hvordan vil du selv beskrive dit eget liv på otte liner?

3. På hvilken måde genkender du, tekstuddraget fra dit skole- og

studieliv. Beskriv det.

4. Hvis du genkender ordet anderledes, hvordan vil du beskrive

dig selv, og hvad der gør dig anderledes?

[8]

Uddrag fra forestillingen SYLVIA

Jeg så mit liv forgrene sig som et grønt figentræ.

Fra spidsen af hver gren vinkede en vidunderlig fremtid ligesom en tyk, rød figen. En figen var en mand

og et lykkeligt hjem og børn, en anden figen var en berømt lyriker, og endnu en figen var en

fremragende professor, og endnu en figen var en skarp redaktør, og endnu en figen var en række af

elskere og bag ved og over disse figner var der mange flere figner, som jeg ikke kunne se tydeligt.

Jeg så mig selv sidde i en grenvinkel i dette figentræ og dø af sult, bare fordi jeg ikke kunne beslutte

mig til, hvilken af fignerne jeg skulle vælge. Jeg ville have dem alle sammen, for at vælge én af dem

betød at jeg mistede resten, og mens jeg sad dér ude af stand til at træffe en beslutning, begyndte

fignerne at blive runkne og sorte, og en efter en faldt de ned på jorden for mine fødder.

(fra Glasklokken)

Opgave:

1. Beskriv med dine egne ord, hvad uddraget handler om

2. Hvilken betydning har fignerne?

3. Hvad er det billedsproget kan være med til at

understrege i teksten?

4. Hvilken sindstilstand vokser der ud af uddraget?

[9]

Ariel

By Sylvia Plath

Stasis in darkness.

Then the substanceless blue

Pour of tor and distances.

God’s lioness,

How one we grow,

Pivot of heels and knees!—The furrow

Splits and passes, sister to

The brown arc

Of the neck I cannot catch,

Nigger-eye

Berries cast dark

Hooks—

Black sweet blood mouthfuls,

Shadows.

Something else

Hauls me through air—

Thighs, hair;

Flakes from my heels.

White

Godiva, I unpeel—

Dead hands, dead stringencies.

And now I

Foam to wheat, a glitter of seas.

The child’s cry

Melts in the wall.

And I

Am the arrow,

The dew that flies

Suicidal, at one with the drive

Into the red

Eye, the cauldron of morning.

[10]

Discussion questions:

1. In what way does the Ariel poem speak directly to conditions and

qualities of life in the time 2017?

2. What instances can you identify in the poem of the powerful,

frequently destructive, devouring female or female spirit and of

female embodiments of power and wisdom?

3. What instances do you find of physical, emotional, and mental

violence and destructiveness, including self-destructiveness? Are

there equivalent instances of tenderness and nurturing?

4. Is there in the poem Ariel you think is more representative than

any other poem of Plath's art and poetic voice? In what ways

does this poem seem representative?

[11]

CV på skuespiller, dramatikere og scenograf:

Pernille Lyneborg, dramatiker og skuespiller

Født i 1970. Uddannet fra Skuespillerskolen v/Odense

Teater 1998. Pernille Lyneborg har medvirket i flere film – og

tv roller blandet andet; ”Kvinden i buret”, ”Alle Cats Are

Grey”, ”Osman og Jeppe”. På teatret har Pernille Lyneborg

spillet med i blandet andet; ”Jul for videre-komne”(FÅR302),

”PERSONA” (Svada, FÅR 302), ”UNNA og rejsen til havets

mor” (Teater Masken), ”STRIP” (SVADA, FÅR302) ”Drøm”

(Teater TT).

Desuden er Pernille Lyneborg medstifter af teatret GROB (1994), teaterforeningen SVADA (2009) og

teaterforeningen OBSKURET (2015).

Helt ekstraordinært er Pernille Lyneborg blevet valgt til at læse ”Glasklokken” af Sylvia Plath op for

Gyldendals Lydbøger.

Susanne Storm: skuespiller, instruktør -

dramatiker og konsulent på SYLVIA

Født 1970. Uddannet fra Statens Teaterskole 1998.

Susanne Storm er kendt fra flere roller på film og i tv-serier

blandt andet; ”123 nu”, ”Klumpfisken”, ”You and me

forever”, ”Tidsrejsen” julekalender, ”2900 Happines”,

”Danni”. På teatret har Susanne Storm blandt andet spillet

med i ”Rødhætte og Askepot på nye eventyr” (Zangenbergs

Teater), "Peggy Pickett ser guds ansigt" (Husets Teater),

"1001 nat "(Zeppelin Teatret), ”Noir” (Republique), ”Lille

Picasso” (Det lille teater)”Rødhætte og Askepot på nye eventyr” (Zangenberg Teater), ”Historier på

loftet” (Det lille teater), ”Jul for viderekomne” (SVADA, FÅR302). Susanne Storm har haft flere

instruktøropgaver på teatret blandt andet; ”Ring af ild” musikforestilling om Johnny Cash (KMT),

”STRIP” (SVADA, FÅR302) og ”Tom K – sange fra en fribytter” (Cafe Liva).

Søren Romer, produktionsleder, scenemester, scenograf og

lysdesigner

Søren Romer har igennem mere end 35 år arbejdet i dansk teater

som produktionsleder og scenemester og været tilknyttet; Jytte

Abildstrøms Teater, Betty Nansen, Østre Gasværk, Fiol Teatret,

Rialto Teatret, Kaleidoskop, FÅR302, Teaterøen, Holland House.

Derudover har Søren Romer drevet sit eget design og

produktionsselskab, som blandt andet har stået bag flere

teaterproduktioner; Vejle Musik Teater, Det Ny Teater, Kulturby 96,

Det kongelige Teater, Madam Tussauds Voksmuseum, Hjørring Revyen, Teater Zeppelin,

Komponenterne, DR, Tivoli. - Søren Romer Design og produktion står også bag en række kendte

københavnske bar – og restauranter blandt andet; Restaurant ”Olsen”, Restaurant Aura, Restaurant

Eat, Restaurant Konrad, Restaurant Ketchup, Pilestræde, Restaurant PH, Tivoli, Restaurant Bagatellen,

Tivoli, Restaurant Gendarmen, NASA, Natklub, Topdollar, Natklub, Restaurant Den Lille Fede,

Restaurant Egoisten, Diskotek SubSonic, Cafe Madame Sprunck, Nemoland, Christiania.

Søren Romer er medstifter af teaterforeningen OBSKURET, sammen med Pernille Lyneborg.

[12]

Interview med skuespiller og dramatiker Pernille Lyneborg

Af Anja Olsen

I et antikvariat på Vesterbro, for 20 år siden, fandt

Pernille Lyneborg en gulnet slidt udgave af Sylvia Plaths

dagbøger. Sidernes ord sprang lige ind i den unge

Pernille Lyneborgs hjerte og talte direkte til hende.

-Jeg genkendte så meget af mig selv i det. Alt det jeg

gerne ville leve op til, versus min, dengang, meget

stærke selvkritik. Jeg tror på en måde, at hun lærte mig

noget om mit eget sind, fordi jeg på det tidspunkt ikke

rigtig havde nogen omkring mig, jeg kunne dele det

skisma med. Så læste jeg Glasklokken, og blev blæst

bagover af hendes præcise skildring af vejen ind i depressionen. Glasklokken jo er selvbiografisk

selvom hovedpersonen hedder Esther Greenwood.

Hvad fik dig til at kaste dig over Sylvia Plath

-Lige siden jeg læste hendes dagbøger, har jeg gerne villet lave noget om Sylvia Plath. Efterhånden

blev det helt patetisk, når jeg talte om det og ikke gjorde noget ved det. Men jeg har længe ledt efter, og

læst en hel del andre teaterstykker skrevet om hende, men det var ikke lige det, jeg ville. Derfor tænkte

jeg, at jeg selv var nødt til at sætte noget sammen.

Hvad fascineres du af ved hende?

-Jeg synes, at hendes person virkelig er kompleks og interessant, fordi der ligger så meget materiale,

både mange dagbøger, mange digte og romanen Glasklokken, og så er hun spændende at gå ombord i.

I hvert fald for sådan én som mig. Netop fordi hun virkelig brugte sig selv i sin kunst. Hun brugte af sin

tvivl, sin viden og sit liv. Ikke kun det kloge, velovervejede, pæne og perfekte. Hun var jo en flot pige og

en UG pige. Men hun var ikke bange for også at skrive om alt det sorte, det tvivlende, det sorgfulde og

vrede. Alt det hun kæmpede med inde bagved facaden.

Hvilken betydning synes du hun har haft for litteraturen?

-Hun nåede jo desværre kun at skrive én roman. Glasklokken har

en del ligheder med Forbandede ungdom af J.D. Sallinger, og den

status har Glasklokken egentlig ikke helt fået, men jeg synes den

fortjener det. Det er en comming of age- roman med en kvindelig

hovedperson. Det er en klassiker. Jeg synes, den stadig siger mange

rammende ting om det at være en ung kvinde med tanker,

ambitioner, lyster og krop, som er rystende aktuelle i dag. Det store

pres Esther føler i New York, tænker jeg må være genkendeligt for

mange unge piger i dag. Jeg har i hvert fald også selv følt det.

I hendes dagbøger ligger der så meget materiale, om det at ville

være forfatter og menneske og vejen til det. Det er jo uvurderligt. Så

selvom hun døde alt for ung, så tror jeg at hun har ansporet mange

andre interessante kvinder til at skrive. Hendes digte er et kapitel for

sig, her folder hendes dødsfascination sig fuldt ud.

[13] Hvordan synes du det har været, at løse i tekst og arbejdet med hendes liv og tanker?

-Fortællemåden. Hvordan vi skulle gribe det an og vælge at fortælle om hende? Var det en historie

om hendes liv eller om hendes sind? Skulle det være kronologisk eller fragmenteret? Jeg tænkte i

starten, at det mere skulle være et slags sindbillede, fragmenteret og opfundet, men Susanne Storm,

som jeg har sammensat teksten med, overbeviste mig om kronologien. Og så blev det sådan.

Selvfølgelig var udvælgelsen af teksterne svær. Fordi der er så meget godt og skarpt og spiddende, som

man bare synes fortjener at komme med. Der er så mange vinkler man kan tage på hendes liv; der er

den kvindelige, den feministiske vinkel, specielt sat i perspektiv med den tid hun levede i, der er

kærlighedshistorien med Ted Hughes, der er opgøret med moderen, der er hendes forfatterambitioner,

og så er der hele kampen med hendes eget sind.

Hvilke karaktertræk ved Sylvia Plath kan du trække på hos dig selv?

-Det følsomme, det tvivlende og det passionerede.

Hvad vil du gerne give publikum?

-Jeg vil gerne fortælle Sylvia Plaths historie, og derigennem vil jeg gerne give dem en oplevelse af, at

have mødt noget, måske ikke kun Sylvia eller mig, men gerne noget i dem selv.