20 13 Kristeligt Forbund for Studerende
Tema: Afhængighed
Nye ansættelser i KFS » 4-6
Årsrapport: Taknemmelighed og tilpasning » 8
LTC’ere hjemvendt fra teamperiode i Israel » 9
Løssalg : 25 ,-
Kærlighed til døden
13
Nye sekretærer i Øst
2119
59
herstår
du
Generalens
Bøger
30
4
Stor opstandelse
Overbebyrdet
C
M
Y
CM
MY
CY
CMY
K
tiltro_illustration_RT.pdf 1 01/03/13 21.20
Status Quo-stigen
Guds Frihed
KFS’eren
31
Bøn
Tema:Social
ansvarlighed
Komplekse relationer
27
Taknemmelighed og tilpasning
TEMA:Afhængighed
Kontrol
Penge
KærlighedStatus
Gud?
Magt
Forventninger
Venner
Arbejde
Studie
Sex
Her i slutningen af februar vendte jeg hjem fra Israel, hvor jeg var
af sted med mine elever på udlandstur. Vi besøgte en række stude-
rende på begge sider af grænsen dernede og havde også nogle dage
til at se nogle af seværdighederne i blandt andet Jerusalem.
Vi var selvfølgelig også et smut forbi Gravkirken, som er et af kri-
stendommens helligste steder. Det er her, man mener, at Jesus blev
korsfæstet og begravet.
Kirken er delt mellem seks forskellige kirkesamfund og har været
genstand for mange stridigheder mellem disse kirkesamfund gen-
nem årerne. Derfor blev der i 1852 lavet en status quo-aftale, som
betød, at intet i kirken måtte ændres, med mindre der kunne opnås
enighed derom blandt disse seks kirkesamfund.
Ovenover indgangen til Gravkirken står der en stige, som stod
der inden denne status quo-aftale blev indgået, og den har stået der
lige siden, fordi parterne ikke kan blive enige, hvem stigen tilhører.
Stigen har intet formål, og hver gang den rådner op, bliver den er-
stattet med en ny for at bevare status quo.
Som et tydeligt symbol står stigen der og minder os om noget af
det, vi mennesker er allermest bange for, nemlig forandring.
Forandring indebærer ofte at træde ud i det ukendte, det uvisse
og måske også at tage nogle chancer. Det kan være utrygt, det kan
skabe frygt, og jeg kan være tilbøjelig til at forsøge at undgå det.
I KFS ønsker vi at se studerende, som bliver forvandlet af evan-
geliet, og som engagerer sig i studieverdenen, kirke og samfund. Vi
vil gerne være med til at gå foran i at skabe en positiv forandring
alle tre steder.
Men dette lader sig ikke gøre uden at bevæge sig ud i det ukend-
te. Vil vi være med til at skabe en forandring, må vi bevæge os væk
fra status quo og tage skridt ud i noget nyt. Det vil helt sikkert føre
os ud af vores komfortzone, og det vil muligvis også indebære, at vi
laver nogle fejl, men den chance må vi tage.
Jesus kom ikke for at bevare status quo, og vil vi følge ham, må vi
først blive forvandlet i mødet med ham og derefter være med til at
skabe forandring i den verden, vi er en del af.
UdgiverKristeligt Forbund for StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 VejleTlf: 35 43 82 82E-mail: [email protected] TRO: [email protected]: 405-4954
AbonnementDet koster 100 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnement er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS.Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet. Tilmelding sker via KFS.dk
RedaktionenGymnasiesekretær Kathrine Kofod-Frederiksen(ansvarshavende redaktør)Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør)Stud.hum.inf Mathilde Due ØrskovStud.ling Vera Sønderby JensenStud.scient Simon StarkStud.theol. Mikkel Haahr AndersenLærerstuderende Daniel SundgaardStud.theol. Nicolai Woller JensenStud.theol. Filip Friis Jakobsen
LayoutPernille Leth Petersen
TrykKolofon
ISSN1395-9786
Hjemmesidewww.tiltro.dk
DesignMartin Luckmann & Klaus Juul Jensen
AnnoncerKontakt KFS på tlf. 35438282 eller [email protected]
Status Quo-stigen
Leder
Af LTC-forstander,
Nicolai Skjøtt, [email protected]
4 TIL TRO · # 2 · 2013 · nyheder
Den nye forstander på LTC fra 1. juni er
Jakob Skovgård Højlund. Han bliver færdig
som cand.mag. i historie og filosofi til som-
mer, er gift med Laura, og de har sammen
tvillingerne Birk og Silje på halvandet år.
”Jeg brænder for KFS’ vision om at ken-
de Jesus og gøre Jesus kendt. I forhold til
LTC er det det at komme tæt på et elevhold
og få lov at præge dem i det halve år eller
mere de går der,” siger Jakob og fortsætter:
”Og så glæder jeg mig til at arbejde
sammen med et godt team om at udruste
disse elever til at komme ud i forenings-
arbejdet i Danmark,” siger Jakob, der skal
begynde i stillingen midt i juni.
Der er flere opgaver i stillingen, som
han glæder sig til, men han fremhæver
arbejdet med eleverne.
”Jeg glæder mig til undervisningssitua-
tionen med eleverne. Til at være tæt på
dem og mærke, hvor de står, og hvor de
er på vej hen. Til at vandre med dem i de
måneder, de er på LTC,” siger den 28-årige
specialestuderende, som tidligere i sin
studietid har været engageret i ledelsen i
storKFS i Aarhus.
Han har også gjort sig tanker om KFS på
landsplan:
”Jeg brænder særligt for en åndelig
modning blandt LTC’erne, men også for
at sætte en klar evangelisk dagsorden
på landsplan, hvor det at kende Jesus er
at vokse i erkendelsen af evangeliet. At
evangeliet må stå knivskarp ser jeg som et
program for mit virke.”
Fritidsinteresserne kredser sig omkring
sport og især skisport. Selvom langrend
er den sportsgren Jakob, der som barn har
boet i Norge, selv dyrker på højt niveau, er
han efter eget udsagn generelt bare en stor
skientusiast.
Jakob Skovgård Højlund afløser Nic
Skjøtt, som begyndte i sin stilling i 2006.
Jakob Skovgård Højlund skal være forstander på LTC efter Nic. Han brænder for et klart evangelium.
Jakob Højlund er ny forstander
Bed for verden• Bed for GBU staben og studerende i den
Demokratiske Rebublik Congo, og for de-
res værtskab for en bibelkonference i uge
15. Bed om at Herren må benytte denne
tid til at støtte studerende, der lever i en
udfordrende kontekst med politisk usta-
bilitet, til at vokse i visdom, modenhed og
i håbet om, at deres fremtid i Kristus er
sikker.
• Bed for de 120 studenterledere, der
deltager i TCS Thailands landslejr (23.-30.
april). Tak Gud for disse unge ledere og
bed om at Gud vil gøre dem til et ”forbil-
lede for de troende i tale, i adfærd, i kær-
lighed, i troskab, i renhed” (1. Tim 4,12b)
• Bed for GEU Guatemalas planlægning
af en kunstfestival over temaet ”Guds
retfærdighed og Rige” (15. maj). Bed om at
Gud vil give GEU studerende visdom til at
finde måder at oversætte begreberne om
Guds retfærdighed gennem kunst, og at
deres budskab vil blive taget godt imod af
studerende.
nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 5nyheder · 2013 · # 2 · TIL TRO 5
Carsten skifter til dialogsekretærstillingCarsten Kofoed Espersen er ansat i ny stilling i KFS. Han skal fra sommer arbejde med dialog på videregående uddannelser gennem Mission Weeks og Veritas Forum.
Carsten Kofoed Espersen skifter fra august
fra sin nuværende stilling som KFS’ studen-
tersekretær i Østdanmark ud med evangeli-
serende arbejde på videregående uddannel-
ser i hele landet.
”Jeg tror, Gud har kaldet mig til at
hjælpe denne del af KFS-arbejdet i gang.
Det, jeg glæder mig til, er at være sammen
med KFS’ere på en anden måde og hjælpe
med at få evangeliet og snakken om den
kristne tro ud i det offentlige rum”, siger
Carsten, der har arbejdet i KFS siden som-
meren 2010.
Fra sin nuværende stilling i KFS har
han erfaring med blandt andet Mission
Weeks, som er et koncept importeret fra det
engelske svar på KFS, UCCF – Christian Uni-
ons, der går ud på at komme i dialog med
studerende om den kristne tro i løbet af en
intensiv uge gennem events på studiesteder
overalt i en studieby.
Netop disse erfaringer kommer Carsten
til gavn i arbejdet som dialogsekretær fra
sommer. En af hans primære opgaver bliver
nemlig at gennemføre Mission Weeks i lan-
dets fire største byer, København, Aarhus,
Odense og Aalborg i samarbejde med lokale
teams og sekretærer.
”Det er inspiration, vi har fået især fra
det engelske KFS, og hver gang vi har lavet
for eksempel lunchbars, har vi lært mere
og mere. Og erfaringen har været, at det
her giver mening både for kristne og ik-
kekristne studerende. Så på den ene side er
det bare at køre videre, på den anden side
skal vi lære en masse mere”, siger den nye
dialogsekretær.
Carsten får også ansvaret for at starte
Veritas Forum op i Danmark i samarbejde
med Veritas Forum Europe, der arbejder for
at sætte de store spørgsmål på dagsordenen
og søge sandheden (på latin Veritas) i den
akademiske verden gennem arrangementer
i samarbejde med universiteter.
Carsten er uddannet teolog og er gift
med Lise og sammen har de to børn, Noa
og Ida på henholdsvis 11 og 8 år. Han holder
af at læse bøger, og det gør han også i sin
fritid. Ellers elsker han at være i naturen.
Dialogsekretær• Dialogsekretæren er en treårigt projek-
tansættelse.
• KFS har valgt at satse på denne nye stil-
ling, blandt andet fordi erfaringerne med
Mission Weeks har været rigtig gode.
• For at rejse penge til stillingen, har KFS
ansat en fundraiser i fire måneder, Anna-
Kathrine Thunbo Pedersen.
• Du kan støtte arbejdet for at gøre Jesus
kendt på videregående uddannelser ved
at give en gave til KFS.
• Giv en gave eller opret en fastgiverord-
ning på www.kfs.dk (klik på den blå ”STØT
KFS”-knap i højre side)
TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder66 TIL TRO · # 2 · 2013 · nyheder
Ny gymnasiesekretær i østKFS’ gymnasiesekretær i Østdanmark fra sommer hedder Lisa Rom Boye. Hun har i man-ge år været engageret i KFS, blandt andet gennem bestyrelsesarbejde.
Til sommer starter Lisa Rom Boye i som
gymnasiesekretær i KFS. Hun er bosat i
København og hendes arbejdsområde bliver
”Evangeliet skal være massivt til stede”
Den teologuddannede Kristian Nakskov
Kappel skal fra august være studenterse-
kretær i Østdanmark. Den 30-årige Kristian
afløser Carsten, som fra sommer skal være
dialogsekretær i stedet.
”Det er rigtig spændende. Jeg glæder
mig helt vildt meget til at komme i gang
med det. Det er et job og en målgruppe,
som jeg brænder enormt meget for at
arbejde med. Sådan har jeg nok altid haft
det. Jeg har altid følt mig godt hjemme i
studiemiljøet og studiemenigheder,” forkla-
rer Kristian og fortsætter,
”Der er en spændende udfordring i at
formidle det til min egen generation – også
fordi det så bliver virkeligt for mig selv. Jeg
kan ikke formidle det videre, uden at det er
noget, jeg også selv tror på.”
Netop arbejdet med at gøre Jesus kendt
i studieverdenen (første del af KFS’ motto),
er af stor betydning, mener Kristian:
”Jeg synes, det er sindssygt vigtigt, at
evangeliet kommer til at være så massivt til
stede som overhovedet muligt på vores me-
get sekulære universiteter. Det er der bare
brug for – det har det her land brug for.”
Og så glæder han sig til at møde de
engagerede studerende i Øst.
”Jeg glæder mig til at komme rundt og
møde KFS’erne og høre, hvad de drømmer
om. Jeg glæder mig bare til at arbejde for
KFS igen.”
Kristian har tidligere været ansat i KFS
som volontør i 2004/5. Siden da har han
afsluttet sit teologistudium i Aarhus, hvor
han har været meget engageret i kirkelivet.
I slutningen af sidste år, flyttede han til
København med sin hustru Thea. Og der
befinder de sig godt.
”Generelt elsker jeg bare at være i
København og bruge byen og at være en
del af en by som København,” siger Kristian
til spørgsmålet om, hvad han i øvrigt er
optaget.
Af andre interesser nævner han ameri-
kansk fodbold og desuden en interesse for
vin, som han blandt andet har plejet med et
studiejob hos Vinspecialisten i Aarhus.
Kristian Nakskov Kappel er ansat som ny studentersekretær i Østdanmark efter Carsten, som skifter over til stillingen som dialogsekretær fra sommer.
den del af Danmark, som ligger øst for
Storebælt.
”KFS har betydet utrolig meget for mig
i min egen studietid, og så synes jeg det er
fantastisk at skulle hjælpe andre menne-
sker. Det er inspirerende at være sammen
passionerede mennesker”, fortæller Lisa,
der har været i KFS’ bestyrelse i flere år.
Hun er ved at færdiggøre sin uddannelse
fra historie med sidefag i samfundsfag.
Lisa gik selv i gymnasiet i Silkeborg, og der
var et særligt højdepunkt, som har styrket
hendes engagement i KFS.
”På mit gymnasium var der ikke rigtigt
noget, da jeg startede, men der var en 8-9
stykker, da jeg sluttede. Jeg havde en ven-
inde, som blev kristen i 2.g. Jeg tror, det var
der, min kærlighed til KFS rigtigt startede,”
forklarer den 28-årige Lisa.
En af de udfordringer Lisa nævner ved
arbejdet i København er, at det sekulære
storbymiljø gør det svært for unge men-
nesker at leve som kristne, selvom hun også
tror, det er en udfordring i resten af landet.
Og så er det svært at få lov til at være på
ungdomsuddannelserne især i København.
Lige nu er der ikke plads til meget andet
i Lisas liv end specialeskrivning, men hun
har en særlig kærlighed til Norden og rejser
meget især i Norge og Sverige.
Lisa Rom Boye begynder i stillingen 1.
august.
nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 7nyheder · 2012 · #5 · TIL TRO 7
Vi er godt i gangFlere og flere registrerer sig, og flere har allerede gennemført KFS-iværksætterforløbet.
Siden august 2012 har KFS været i gang
med at sprede visionen om at være grebet
af Bibelen og derigennem engagere sig i
studieverdenen. Egentlig har det jo altid
været KFS’ mål, nemlig at kende Jesus og at
gøre Jesus kendt. Men siden i sommers har
der været særligt fokus på dette gennem
målsætningen om at udruste 200 KFS-
iværksættere i løbet af en treårig periode.
I skrivende stund har 64 registreret sig
som KFS-iværksættere på kfs.dk/iværk-
sætter, og ifølge denne hjemmeside har 8
gennemført hele forløbet. Dette tal er dog
højere, da samtlige LTC’ere er nået igennem
alle dele af forløbet som en del af undervis-
ningen på LTC samt på teamperioder.
Påskelejren har budt på masser af iværk-
sætterudrustning, og når folk begynder at
registrere, at de har modtaget undervisnin-
gen vil antallet muligvis stige markant.
Alle der har registreret sig på iværksæt-
tersitet har modtaget et USB-stik med et
velkomstbrev og en video, der forklarer
hvad KFS-iværksætter går ud på.
Grundlæggende er det et forløb i tre
dele. Første del handler om at være grebet
af Bibelen. Det er målet at det skal ske
gennem undervisning, som viser evange-
liets skønhed, kristendommens sandhed
og relevans, og det grundlæggende i den
kristne tro.
Anden del handler om at blive udrustet
til at engagere sig i studieverdenen inden
for et af tre konkrete felter, nemlig åbent
bibelstudium, apologetik og tværkulturelt
engagement.
Den tredje del er planlægning og af-
vikling af en aktivitet inden for et af de tre
konkrete felter.
nyheder · 2013 · # 2 · TIL TRO 7
den nye fælles sangbogSange og salmer er navnet på den sangbog, der skal afløse Kristen Sang i KFS.
Den 1. november 2013 udkommer Sange og
salmer, som er den nye fælles sangbog for
Indre Mission, Luthersk Mission, Evangelisk
Luthersk Mission og KFS. Sangbogen inde-
holder de bedste sange fra de fire organi-
sationers sangskat, og samtidig bidrager
den med flere nye sange, som har haft stor
betydning for fællessangen de sidste 20 år.
Du kan se en oversigt over alle sangene på
www.sangeogsalmer.dk.
Sange og salmer udkommer blandt
andet i en tekstudgave og en melodiudgave.
Melodiudgaven indeholder enstemmige
noder og becifringer til alle sangene, som
vi kender det fra sangbogen Fællessang,
og det musikalske arrangement er specielt
udviklet til guitar og rytmisk klaver.Sange og salmer udkommer både i en foreningsudgave og en privatudgave.
Bestil inden 10. juni og få rabatDu har mulighed for at forudbestille Sange
og salmer til og med 10. juni og opnå gode
rabatter. Vi har sammensat tre grundpakker,
som giver dig mellem 20% og 35% rabat,
alt efter hvor mange sangbøger, du bestiller.
Bestiller du for eksempel en grundpakke
med minimum fem eksemplarer, får du 20%
rabat. Det kan være til brug i KFS-gruppen
eller i cellegruppen, og er en god pakke til
at få lært den nye sangbog at kende.
Du kan læse mere på www.lohse.dk/san-
geogsalmer. Her kan du også se en oversigt
over rabatsatserne og bestille Sange og
salmer.
TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder88 TIL TRO · # 2 · 2013 · nyheder
Til Tro er blevet abonnementsbladDette blad koster fremover 100 kroner årligt at modtage med posten. Dog får medlem-mer og givere det fortsat gratis. Elektronisk Til Tro forbliver gratis.
Omkring 6000 mennesker fik i februar årets
første nummer af Til Tro ind ad brevspræk-
ken.
Bladet er, siden det blev gratis at mod-
tage, vokset i popularitet – i hvert fald, hvis
man kigger på oplaget, der dengang var på
omkring 500 eksemplarer.
Der har været givet betydelig støtte til
distribution gennem Bladpuljen under Kul-
turministeriets mediestøtte. Mediestøtten
er ikke fulgt med prisudviklingen generelt,
og Til Tro er derfor noget dyrere i drift end
tidligere. Derfor indfører KFS abonnements-
ordning:
• Medlemmer af KFS får Til Tro gratis med
posten.
• Støtter, der i foregående år har givet en
gave på 500 kr. eller derover, får Til Tro
gratis med posten.
• Alle øvrige modtagere kan vælge at betale
100 kr. årligt for abonnement på postom-
delt Til Tro eller fremover modtage det i en
gratis elektronisk udgave per mail.
Det er således stadig muligt for alle at
modtage bladet gratis elektronisk. Løssalgs-
prisen for en trykt udgave er 25 kroner.
Vi tilpasser budgettetKFS er taknemmelige over den gavmildhed giverne har vist sidste år. Samtidigt er det også nødvendigt at tilpasse sig en situation, hvor der har været underskud.
Årsrapport 2012
KFS har i 2012 modtaget 5.215.329 kroner i
gaver, og det er vi meget taknemmelige for.
Så selv om vores bankrådgiver sagde; ”I må
vel også kunne mærke, at det er krisetider”,
så er det ikke det indtryk, vi sidder tilbage
med i KFS. Vi føler os privilegerede med
meget trofaste givere.
KFS’ økonomi hang dog ikke så godt
sammen i 2012, som vi havde forventet.
Regnskabet for 2012 viser et underskud på
280.271 kroner. Vi har haft for høje forvent-
ninger til, hvad vi kunne samle ind. Gaverne
er således samlet set faldet med 183.000
kroner sammenlignet med 2011. Samtidig
har vi fået ny grafisk identitet, lavet til-
trængt vedligehold på KFS-Centret i Ødsted
og sendt flere Til Tro ud af døren.
Det er jo kedeligt for KFS, hvis de fal-
dende gaveindtægter er en tendens, fordi
det har konsekvenser for studiearbejdet. En
konsekvens har været omlægningen af Til
Tro til at være et abonnementsblad. Givere
med gave over 500 kroner årligt, medlem-
mer og organisationer modtager den trykte
5.442.737 5.397.7445.215.329
0
1.000.000
2.000.000
3.000.000
4.000.000
5.000.000
6.000.000
2010 2011 2012
Udvikling i gavebidrag
Samlede gaveindtægter
Gavebrev
Fastgiver
Andre gaver
udgave af Til Tro uændret, mens alle andre
har fået tilbudt et abonnement på 100 kro-
ner årligt eller en gratis elektronisk udgave.
Det giver en dækning for de voksende
udgifter, der er på tryk og forsendelse af Til
Tro, som vi jo stadig rigtig gerne vil sende til
så mange så muligt.
En anden konsekvens er, at vi må
arbejde mere og bedre med indsamlingsar-
bejdet, og der har vi i øjeblikket god gavn af
Anna-Kathrines indsats som fundraiser.
Vi kan stadig bevare vores medarbej-
derflok, som jo er vores suverænt største
udgiftspost, ved fuld styrke. Men der skal
også sættes nye sejl i 2013, når vi ansætter
en ny 3-årig dialogsekretær fra august. Vi
beder om Guds fortsatte velsignelse over
økonomien i KFS og håber, I vil tage KFS
med i jeres forbøn. Et konkret bønneemne
er, om Gud vil sende nye givere til KFS.
Læs Årsrapporten på www.kfs.dk/om-kfs/
Af sekretariatsleder, Lars Bjerregaard, [email protected]
nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 9nyheder · 2012 · #5 · TIL TRO 9nyheder · 2013 · # 2 · TIL TRO 9
LTC’ere hjemvendt fra teamperiode i IsraelEfter tre uger i Israel er LTC’erne tilbage i Ødsted med gode erfaringer og oplevelser i baggagen. Her er et lille dryp fra turen.
I midten af februar tog LTC’erne af sted på
den udlandstur som er en del af højskolens
overbygning. I år gik udlandsteamperioden
til Israel, hvor eleverne udover almindelige
turistaktiviteter med vandreture og solskol-
dede næser skulle opleve studenterarbejdet
i landet.
UdfordrendeDette indebar blandt andet et skolebesøg
på Beer Sheva Universitet, hvor eleverne
delte spørgeskemaer ud og derigennem
kunne komme i snak med de studerende på
universitetet.
”Det var mega udfordrende. Jeg tænkte
’wow, det er godt nok svært det her’. Jeg
er personligt ikke særlig god på engelsk,
og det er udfordrende nok at skulle på
skolebesøg. De var ældre, og det var et helt
andet land. Så jeg var forholdsvist udfor-
dret,” fortæller LTC’eren Andreas Sahlholdt
Nielsen om sine tanker inden.
Kan ikke være kristenSammen med Søren Jakobsen, en anden
LTC’er, går de i gang. De møder en mand,
som fortæller flere gange i løbet af sam-
talen, at han er ’helt vildt med Jesus’. Det
bliver de meget overraskede over, da de
egentligt ikke havde talt om Jesus, men
også meget opmuntrede. Efter manden
havde sagt det flere gange, vælger Søren at
spørge nærmere ind til det.
”Jeg tager mig sammen og spørger:
’Okay, hvorfor kalder du dig så ikke kristen?’
og så svarer han, at det kunne han ikke
gøre. ’Hvorfor ikke?’, spurgte jeg. ’Jamen
det er fordi, jeg er jøde’,” refererer Søren og
fortsætter:
”Det var rigtig svært. For på den ene
side sagde han: ’Jamen jeg følger Jesus. Jeg
elsker Jesus.’ Men han kunne ikke være be-
kendende kristen, fordi det ikke var velset
i hans familie. Hvad skal man sige til en
”dude”, der siger: ’Jeg elsker Jesus, men jeg
kan ikke være kristen’?”
et stort skridtDe to unge LTC’ere gav manden et hebræisk
nyt testamente, og de fik hans kontak-
toplysninger, inden de siger farvel. De fik
senere at vide, at det er omkostningsfuldt
for en jøde at blive kristen.
”De kan skrive dødsannoncer i avisen og
sige: ’nu er min søn død’, hvis han er blevet
bekendende kristen, så det er virkelig
hårdt,” forklarer Søren og Andreas sup-
plerer:
”Christian Rasmussen (dansk præst i Tel
Aviv, red.) forklarede, at det værste, man
kan gøre som jøde, er at blive kristen og
følge efter Jesus, fordi det er et stort for-
ræderi. Jøderne tænker, at den kristne kirke
til alle tider har forfulgt jøderne, og der er
nogle, der mener, at de kristne stod bag
Holocaust. Det bliver virkelig opfattet som
at træde over på fjendens side.”
Uforløst, men opmuntrendeSelvom samtalen med den israelske stu-
derende var en uforløst oplevelse, var det
alligevel en opmuntring. Efter at de havde
fortalt om deres oplevelse til den kristne
studentergruppe, var der flere, som kom
hen og spurgte om telefonnummeret på
manden, fordi de gerne ville snakke med
ham.
”Så det har også givet lidt ro, at Gud
også har nogen til at tage sig af ham i op-
følgningen,” slutter Søren.
KFS’eren
”Plads til alle og deres særheder”KFS er blevet en medlemsorganisation, og mange er allerede blevet medlemmer. Vi har snakket med det første registrerede medlem, Maria Kirstine Lykke Wethelund, om hvor-for hun blev medlem.
Den 1. febuar åbnede KFS op for, at studerende kan oprette sig som
medlem af KFS. Fra første dag strømmede det ind med tilmeldinger.
Den første, der registrerede sig, var Maria Kirstine Lykke Wethelund,
der går på STX i Aarhus på tredje år.
”Jeg har meldt mig ind i KFS, fordi jeg de sidste tre år fast er kom-
met i KFS, og jeg vil meget gerne være med til at støtte KFS, så de
kan fortsætte det gode arbejde,” fortæller Maria, der er end del af
KFS’ gymnasiekreds i Aarhus.
LejrrabatMuligheden for at oprette sig som medlem af KFS kom samtidigt
med at tilmeldingen til årets Påskelejr er blevet muligt. Medlemmer
får blandt andet Påskelejr 50 kroner billigere end normalprisen. Det
nedslag i lejrprisen, som medlemskabet giver var også en motivation
for at melde sig ind, forklarer Maria:
”Desuden giver medlemsskabet rabat på KFS' super fede lejre,
hvor jeg er rigtig glad for at deltage.”
God støtteKFS har haft en stor plads i hendes gymnasietid, hvor hun som nævnt
var en del af gym-kredsen i Aarhus. Det er en forening for gymna-
siale studerende, der støtter hinanden i at være kristne studerende.
Ellers har hun også været en del af KFS-gruppen på sit gymnasium.
”KFS betyder rigtig meget for mig og har været en god støtte gen-
nem tre rigtig gode år på gymnasiet. Jeg kan rigtig godt lide, at jeg
hver uge har mulighed for at tage en pause fra en hektisk hverdag og
snakke om stort som småt med kristne venner, der altid udviser for-
ståelse og støtte. Har jeg spørgsmål til min tro, tvivl eller livet kan jeg
også altid finde hjælp og støtte hos KFS, og det er bare fantastisk,”
fortæller Maria der også giver en opfordring videre til andre om at
blive medlem:
”KFS er for nice””Andre skal blive medlemmer af KFS, fordi KFS er for nice! Det er et
rum, hvor der er plads til alle og deres særheder. Der er plads til at
grine og græde, og der er altid mulighed for at møde nye venner og
spændende mennesker i KFS.”
Det er muligt for alle studerende under 30 år at blive medlem af
KFS. Gå ind på www.kfs.dk og klik på den blå knap ”BLIV MEDLEM”
i højre side.
TIL TRO · # 2 · 2013 · KFS’eren10
Tema:Afhængighed
Afhængighed kan komme til udtryk på mange måder. Vi
kan være afhængige af stoffer og alkohol. Men vi kan også
være afhængig på en mere skjult måde, hvor hverken vi
eller mennesker omkring os lægger mærke til det. Det kan
være, at vi altid skal have alkohol som en del af vores fæl-
lesskaber, eller at vi er bundet af en overdrevet ansvars-
følelse over for et arbejde, så vi bliver syge af det. Usund
afhængighed kalder Bibelen afguder, og de hører ikke kun
stammesamfund til, men lever i bedste velgående i dag.
Men er al afhængighed da usund? Nej, for vi er skabt til at
være bundet til vores medmennesker i fællesskab – men
også det kan blive usundt. Alle mennesker er afhængige
af mange ting, men med Gud forholder det sig ikke sådan.
Han har ikke brug for noget. Det betyder dog ikke, at han
ikke engagerer sig i menneskers liv, for han er en kærlig
far.
Læs dette nummer om alle disse og flere perspektiver på
temaet afhængighed.
Dig in!
Kontrol
Penge
KærlighedStatus
Gud?
Magt
Forventninger
Venner
Arbejde
Studie
Sex
12 TIL TRO · # 2 · 2013 · Afhængighed · artikel
Der er en fare ved selv de bedste ting i ver-
den. Kærlighed, sex, venskab, meningsfuldt
arbejde - for at nævne nogle af de skønne
ting. Vi kan blive så afhængige af disse ting,
at de bliver til afguder i vores hjerter og kræ-
ver vores opmærksomhed og tilbedelse.
Måske forbinder du afgudsdyrkelse med
noget, der foregår i primitive religioner og
fattige lande. Men sandheden er, at nutidens
afguder er lige så farlige som fortidens af-
guder. Eller med den amerikanske præst Tim
Kellers ord: ”I gamle dage var guderne blod-
tørstige og vanskelige at formilde. Det er de
stadig.”
”Rigmænd begår selvmord på stribe” lød
en avisoverskrift på jyllandsposten.dk efter
finanskrisens frembrud. Hvorfor valgte de
døden? Fordi de var blevet afhængige af
kontrol og penge. Nu smuldrede det bort, og
afhængigheden var så stor – tabet så totalt -
at livet ikke længere var værd at leve.
Vi mennesker er skabt til at tilbede Gud.
Det er vores livs mål. Der findes ikke noget
større. Det er grunden til, at Gud i det før-
ste bud advarer mod afgudsdyrkelse: ”Du
må ikke have andre guder end mig” (Anden
Mosebog kapitel 20, vers 3). Der er en plads
i ethvert menneskes hjerte, som kun Gud
kan fylde ud. Men synden har fået overtaget
i vores hjerter, og nu står pladsen tom. Og
så flytter afguderne ind. Erstatningerne for
Gud. Og det kan være hvad som helst. Selv
gode ting som kærlighed, sex, venner og job.
Det er det farlige ved det…
Vi er alle sammen langt mere tilbøjelige
til afgudsdyrkelse, end vi aner. I høj grad
også kristne – ellers ville apostlen Johannes
vel næppe have afsluttet sit første brev med
denne formaning: ”Kære børn, vogt jer for
afguderne!” (Første Johannesbrev kapitel 5,
vers 21). Afguder hører ikke fortiden til, de
er i høj grad levende og virker på livet løs i
vores hjerter.
En afgud er den eller det, som vi i virke-
ligheden sætter højest i vores liv. Det kan
være religiøs bedreviden, religiøsitet uden
Jesus. Eller det kan være et menneske, som
vi forguder. Intet menneske kan bære at bli-
ve set op til på en måde, som kun Gud bør
æres og ses op til. Det kan være en ideologi,
et politisk ståsted, et åndeligt ditto.
Bibelens historie om JonasHistorien om Jonas handler blandt andet om
de skjulte afguder i vores liv. Den handler
om, hvad der motiverer vores handlinger!
Jonas er israelit. En dag beder Gud ham om
at spadsere ind i verdens magtcentrum hos
Israels fjender, og bede dem falde på knæ for
Israels Gud.
”Herrens ord kom til Jonas, Amittajs søn:
»Rejs til den store by Nineve, og råb ud over
Af Jens Lomborg, præst i Skjern Bykirke, [email protected]
Der er en fare ved selv de bedste ting i verden. Kærlighed, sex, venskab, menings-fuldt arbejde - for at nævne nogle af de skønne ting. Vi kan blive så afhængige af disse ting, at de bliver til afguder i vores hjerter og kræver vores opmærksomhed og tilbedelse.
Vi mennesker er skabt til at tilbede Gud. Det er vores livs mål. Der findes ikke noget større.
Usund afhængighed
artikel · Afhængighed · 2013 · # 2 · TIL TRO 13
den, at jeg har opdaget deres ondskab.« Men
Jonas ville flygte til Tarshish, bort fra Herren”
( Jonas’ Bog kapitel 1, vers 1-3).
Jonas har indtil denne dag virket som
profet i Israels folk. De andre folk omkring,
især supermagten Assyrien med verdensho-
vedstaden Nineve, er fjender i Jonas’ øjne.
Jonas deler ikke Guds anliggende og vender
Guds befaling ryggen og flygter.
Hvorfor adlyder han ikke? Her er tre mu-
lige motiver:
1. Personligt motiv: Han har muligvis
været bange for nederlag. En prædikant vil
helst holde møde på steder, hvor han kan
virke overbevisende og få skulderklap… tell
me about it.
2. Kulturelt/politisk motiv: Men der er en
anden og mere nærliggende mulighed: Jonas
har frygtet, at missionen ville lykkes – og han
har ikke lyst til at give Israels fjender mulig-
hed for at omvende sig. Tænk lige på det….
3. Religiøst motiv: Jonas er bundet af
en moralsk selvretfærdighed. Han kan ikke
følge Gud; hvorfor i alverden skal Guds nåde
gælde de ondskabsfulde hedninger?
Jonas flygter fra Gud, fordi han vægter
egne private motiver og personlige fortolk-
ning af Israels nationale interesser højere
end Guds befaling og fjendernes åndelige liv.
Vi springer hen over historien med bå-
den, stormen og det mystiske havdyr. Bort-
set fra ét vers, som Jonas beder i havdyrets
bug.
”De, der dyrker falske guder, svigter tro-
skaben mod dig” (kapitel 2, vers 9)
Hvem taler Jonas om? Hedningerne? Jeg
tror, han taler om sig selv. Det er en begyn-
dende selverkendelse, vi er vidner til. Der
ligger noget personligt, kulturelt og religiøst
dybt i Jonas hjerte, som har ført ham væk
fra Gud. Han har selv svigtet troskaben mod
Gud. Hvad nu?
Hvad er det, der har hindret Jonas – og
kan hindre os – i at se omfanget af Guds
nåde? Svaret er: Afguder.
Jonas fik til opgave at gå og prædike Guds
nåde til Nineve, men han havde ikke anvendt
Guds nåde på sit eget hjerte. I hans hjerte
herskede afguderne. National og religiøs
stolthed og afhængighed, som var blevet til
afguder.
Så spytter dyret ham ud. Jonas får en ny
chance. Nu går Jonas, prædiker, de omven-
der sig i mængder, og Gud fortryder og viser
barmhjertighed.
Fantastisk. Formidabelt! Halleluja! Men
se så lige hvordan Jonas igen reagerer på
masseomvendelsen:
”Da blev Jonas meget forbitret og vred”
(kapitel 4, vers 1)
Han bliver møgsur. Forbitret og vred står
der. Hvorfor i alverden synger han ikke lov-
sange? Hvorfor tager han ikke på profetisk
rundtur og fortæller om, hvordan Gud har
gjort store ting gennem hans forkyndelse!?
Fordi der er stadig afguder, som river og
flår i hans hjerte:
»Jeg vidste jo, at du er en nådig og barm-
hjertig Gud, sen til vrede og rig på troskab,
og at du fortryder ulykken. Herre, tag nu mit
liv, for jeg vil hellere dø end leve.« (kapitel
4, vers 2-3)
Jonas udbryder: Jeg vidste det! Jeg vidste,
jeg ikke kunne stole på dig, Gud! Var det ikke
det, jeg sagde, og som fik mig til at nægte
i første omgang! Jeg vidste, du er nådig og
barmhjertig! Nu har jeg gjort, hvad jeg skul-
le, slå mig så ihjel, for jeg er så træt af det
her projekt!
Det her er den rene, rå og totale afsløring
af de afguder, Jonas bærer i sit hjerte. Han
hader den race og den nation, Gud har kal-
det ham til at gå til!. Hader dem så meget, at
Guds nåde er det værste, han kan forestille
sig, at de får del i! Det siger noget om, hvor
dybt begravet i hjertet vores afhængighed af
afguder kan være.
Det er én ting at tro på Guds nåde med
sin forstand, noget andet er at lade Guds
nåde få lov at præge dit hjerte – og hvad vi
tænker, føler og gør.
Hvad er afgudsdyrkelse?En afgud er kendetegnet ved, at den skaber
usund afhængighed i dit hjerte. Prøv at finde
frem til dit hjertes afguder ved at stille disse
spørgsmål:
1. Hvad drømmer jeg dybest set om? Af-
guder er det, der ofte fylder vores tanker.
Hvad er det, jeg dybest set ønsker mig her i
livet? Succes, penge, kontrol?
2. Hvad frygter jeg mest? Afguder er det,
der giver os en falsk sikkerhed i livet. Hvad
er det, jeg dybest set frygter at miste? Hvad
er det, jeg ikke kan leve uden? Der kan gem-
me sig afguder bag den frygt.
Og hvordan overvindes afguderne?
Hvis ikke Guds nåde kommer til, vil af-
guderne i vores hjerter påvirke vores tan-
kemåde og følelser negativt og destruktivt.
Det er ikke nok, at vi identificerer afguderne,
og så skaber en plads til Gud ved siden af
dem. Gud vil have dig for sig selv. Afguder
skal ikke rykkes til side, de skal fjernes. Og
det kan kun Guds kærlighed gøre – den kær-
lighed, som kommer til udtryk i Jesu død og
opstandelse. Kun det glædelige budskab om
Jesus magter at befri vores hjerter for afgu-
der og i stedet fylde dem med tak.
”Hvis altså sønnen får gjort jer frie, skal
I være virkelig frie,” siger Jesus ( Johanne-
sevangeliet kapitel 8, vers 36). Han ønsker
at sætte dig fri til at takke og tilbede og ære
Gud. Kun Jesus har magten til at sætte dig
fri, for han gik i døden for dig, han bar straf-
fen for dit hjertes usunde afhængighed af alt
mulig andet end Gud.
PS. Denne artikel er skrevet i afhængighed af
Timothy Kellers bog ”Ikke alt der glimrer er
Gud” (Credo 2012).
Afguder hører ikke fortiden til, de er i høj grad levende og virker på livet løs i vores hjerter.
14 TIL TRO · # 2 · 2013 · Afhængighed · artikel
Af Eleonora Skov Andersen, cand. theol. og familieterapeut, [email protected]
”Hej, skat!”
”Hvem? Mig?”
”Ja, dig! Du er Guds skat. Og jeg er Guds skat.”
Men hvad så med alle de andre? Er de
også skatte? Far, søster, bonusbedstemor,
kolleger, kammerater, chefer, lærere, ekskæ-
rester, naboer, facebookflokken. Og hvem vi
nu ellers har relationer til og skal forholde
os til.
Er de skatte? Er nogle for tæt på og prø-
ver at spise os? Er andre smerteligt langt
væk?
Eller er afstanden i relationen – og arten
af relation – sådan cirka for tiden nogen-
lunde tilpas? Hænger nogen tyngende på os
i afhængighed? Hænger vi på nogen, som
stønner under vægten? Eller som bærer med
smil sin byrde ...
Vi hænger på denEn kristen er per definition fortrolig med af-
hængighed af Gud. Er Guds skat. Men her vil
vi se på vores afhængighed af andre.
Uanset hvordan vore relationer er til an-
dre – og deres til os – så bruger vi mange
indre ressourcer på dette her. Både ved vel-
fungerende og ved dysfunktionel kontakt.
Det fylder. Man tænker på dem, for de var
tæt på. Eller skulle have været det.
Kan afstand såre? Ja, det viser seertallet
på ”Sporløs” og mange lignende udsendel-
ser.
Megen psykisk energi bruges på at skulle
rumme ambivalensen: de modsatrettede fø-
lelser og tanker: at synes om og ikke synes
om på samme tid. Uanset alder er det nød-
vendigt at træne i at rumme ambivalensen.
Træne – indtil vi bliver nybyggere i evighe-
den, hvor alle relationer er helede, sunde og
velsignet velfungerende – på den nye jord.
Indtil da er det bare med at træne, på
med relations-løbeskoene/traveskoene. Jeg
siger ikke, det er let, men vi er nødt til det.
For det er ikke til at holde ud, hverken for én
selv eller omgivelserne, når man i lang tid ad
gangen kun er irriteret på eller kun er bange
for eller kun er skyldig over for...
Ikke enten-eller. Men flere følelser på
I relationer bliver vi afhængige af andre, og andre bliver afhængige af os. Denne afhængighed bliver usund, hvis det tager overhånd, men omvendt er ønsket om fuldstændig uafhængighed af andre heller ikke et ideal.
Komplekse relationer
15artikel · Afhængighed · 2013 · # 2 · TIL TRO
samme tid. For eksempel glæder man sig til
at komme hjem og besøge forældre, samti-
dig med at man efter nogle timer derhjem-
me mærker (igen): Øv, far hører stadigvæk
ikke ordentlig efter. Og mor spørger stadig
alt for meget til studie- og kærestemulig-
heder ... Men man holder alligevel af dem,
vistnok.
Vi er filtret ind i hinanden, i netværker,
har eget og hinandens liv i hænderne. Hvis
da ikke lige vi har bosat os på en øde ø. Og
selv i isolationen er det ikke let at lukke ned
for minder og savn. For selv om vi ikke ser
de pågældende mennesker, har de det med
at indtage små rum i sindet. Også selv om vi
blev skilt fra dem ved egne valg, ved andres
valg. Eller dødens fravalg.
Relations-skole?Hvor er det lige, man undervises i forskelle
på sund og skadelig afhængighed? Det stod
ikke så tydeligt på min barndoms skoleske-
ma; men jeg er også en halvgammel stør-
relse fra landet. Hjemme snakkede vi ikke
meget om følelser. Men om andet, som også
er vigtigt.
Lærte du om gode grænser, konflikthånd-
tering, frihed til at tilvælge sund afhængig-
hed og fravælge usund afhængighed, da du
var lille? Ellers må vi træne det som voksne:
Efteruddannelse, bedre sent and aldrig.
Babyen, hvis egen glæde, angst, sorg og
vrede er blevet spejlet i gode voksenøjne,
har fået den bedste, tidlige forudsætning for
at mærke sig selv. Og dermed kunne tilvæl-
ge og fravælge i årene fremover. Den bedste
forudsætning for at elske sin næste som sig
selv.
”Sæt livskundskab på skoleskemaet,
børn og unge skal uddannes i relationer”, læ-
ste jeg i for nylig i avisen. Giv redskaber til at
sætte gode grænser, lær at se sagen både fra
egen og den andens side, lær at vælge.
Hva’ så med mig?I en skilsmissegruppe for børn synger delta-
gerne før hver samling:
”Far og mor – jeg elsker jer begge to.
Far og mor – ved hvem skal jeg nu bo?
Begge går jer’s egen vej.
Men hva’ så med mig?”
Her er umulige valg, valg et barn sjæl-
dent magter at tage, ikke skal tage. For bar-
net har brug for en nærende, sund afhæn-
gighed til begge forældre, hvor den er mulig
fra forældreside.
Og måske havde far og mor netop haft
brug for undervisning. Undervisning i kom-
munikation, i relationer, i forventningsaf-
stemning, i forskelle på mande- og kvin-
dehjernen, i konfliktløsning. Og nu efter
bruddet begynder de måske at træne dét,
der forårsagede bruddet. De opdager, at de
er nødt til forsøge at lære en gensidig re-
spekt, hvis de skal kunne samarbejde kon-
struktivt om delebørnene.
”Du gør mig sur!”Du gør mig ked! Det hele er din skyld! Du
får mig til at føle mig så dum! Hvad vil du
have, jeg skal gøre? Min vilje sidder i din
lomme! Og så videre.
Her er flere sjæle filtret helt sammen
som slyngplanter. Symbioser. Her er der
ringe vækstbetingelser for uafhængighe-
den, for friheden, for selvrespekten, for re-
spekten. Her overruler vi andre, tryner eller
lader os tryne, intimiderer, spiser hinanden,
krænker, (mis)bruger andre, lader os (mis)
bruge. Vi har bindinger til andre. Bindinger
binder til usund afhængighed.
Vi forældre kan desværre komme til at
binde vore børn ved hjælp af skyld og skam.
Og så oplever de langt op i voksenalderen
skam over evner, udseende, temperament,
seksualitet, åndsliv. Der var for lidt af den
gode, sunde luft med klare nej’er og klare
ja’er, for lidt tilgivelses-friskhed, for lidt re-
spekt, for lavt til loftet.
ansvar for egne følelserMine følelser har jeg selv ansvar for. Som
du for dine. Respektfuld, fast og mild kær-
lighed er bindingens modstykke. Den sæt-
ter fri til gensidig afhængighed. Til at øve
sig på at elske både den anden og sig selv
i øjenhøjde. Så vi selv tager ansvar for egen
surhed og kedhed i stedet for at tørre det af
på den anden. Så vi selv forsøger at finde ud
af, hvad vi skal gøre i stedet for at udlicitere
ansvaret. Så vi trækker os et par smertefulde
skridt tilbage og væk fra den, der vil binde
os. Grænsesætning efterlyses; måske ikke
stikkende pigtråd, men en tydelig hæk, så
folk ikke vader ind. Så ingen kan binde andre
for eksempel ved at true til tavshed.
Der er sjældent enkle sammenhænge
her, men mange puslebrikker og årsager til,
at det udviklede sig til negativ afhængighed
og magtmisbrug. Har man selv været med til
at puste til magtsyge hos en anden ved at
smiske og underkaste sig?
Tag viljen op af lommenFor nogle år siden var jeg med til en sam-
tale mellem min kronisk psykisk syge bror og
Respektfuld, fast og mild kærlighed er bindingens modstykke. Den sætter fri til
gensidig afhængighed.
16 TIL TRO · # 2 · 2013 · Afhængighed · artikel
hans vise læge. Han led af mange fysiske og
psykiske plager, gik krumbøjet som en gam-
mel mand og var én stor undskyldning for
sig selv. Så fortæller han lægen om opvæk-
sten på gården og siger på ravjysk: ”Min vilje
sad vist i min fars lomme.” Hvilket er jysk
for, at far bestemte. Og lægen svarer: ”Også
jeg kommer fra en jysk gård, og også min
far fortalte, at min vilje sad i hans lomme.
Så sagde jeg en dag som barn til ham, om
jeg godt måtte se den der vilje i lommen. Og
siden sagde han det aldrig!” Det gjorde stort
indtryk at høre og se forskellene hos de to
modsatte livsviljer.
Tilpas afhængighedFor ikke at få pointen galt i halsen: Også syge
mennesker, som dagligt er afhængige af
pleje og omsorg, kan leve i en sund balance
mellem at modtage hjælp og klare sig selv.
I en tilpas afhængighed. Mens raske men-
nesker sagtens kan leve i usunde bindinger.
Artiklens spørgsmål lød: Er uafhængig-
hed et ideal? Nej, vil jeg mene. Kombinatio-
nen af sund selvstændighed og tilpas afhæn-
gighed af andre er for mig at se idealet.
Det er ikke kun, når vi befinder os ved li-
vets begyndelse og afslutning eller er syge
og handicappede, at vi er mere afhængige af
hjælp end gennemsnittet. Alle kan vi behøve
støtte, råd, trøst, modspil, især når vi vælter.
For eksempel siger mange teenagere,
som på den ene eller anden måde er ved at
miste eller har mistet: ”Det går fint!”, når an-
dre spørger til prognosen, til mors begravel-
se, forældrenes skilsmisse, fyringen, aborten
eller alkoholen. Det kan føles utjekket og
umuligt at formidle, at man inderst skriger
efter, at de andre ikke bare affinder sig med
ens: ”Det går da fint!”
Styrken i at vise svaghedSelvfølgelig er der nogle, vi mere end andre
tør vise sårbarheden for. Og nogle gange er
der brug for alvors-snak; andre gange for
grin og glemsel. Som én sagde: ”Vær mig
nær og lad mig være!” Men hvis vi tror, vi
skal klare det hele selv, tror, andre slet ikke
kan forstå det, tror, vi bliver skadeligt afhæn-
gige, så er det en ensom fremtid med ensom
uafhængighed, vi går i møde.
Også granvoksne folk kommer nogle
gange undskyldende til terapi og siger, at
det er da for dårligt, man ikke kan klare det
svære selv. Det burde man da kunne i stedet
for at være sådan et svagt skvat.
Men hvad nu, hvis det er styrke at bede
om hjælp til selvhjælp gennem en midler-
tidig, sund afhængighed af et andet men-
neske, brug for en krykke en tid? Og hvad
nu hvis det er svaghed at ville kunne bære
alt selv i misforstået uafhængighed, så man
synker længere ned i mudderet?
min byrde, din byrdeDet er sandt, at ”enhver skal bære sin egen
byrde”, sit eget liv og ansvar (Galalaterbrevet
kapitel 6, vers 5). Og samtidig opfordres vi
til: ”Bær hinandens byrder,” (kapitel 6, vers
2). Kristus, BYRDEBÆREREN, inviterer os
til både selvstændighed og til, at vi skyder
skulderen ind en tid under hinandens byrder.
Kristus sagde nej’er og ja’er til folks ønsker.
Men i én henseende sagde, siger og handler
han altid: ”Ja. Skat. Du. Er. Mit. Elskede. Barn.
Med. Alle. Dine. Kampe. Og nederlag. Det
blev du i julens, påskens og pinsens undere.
Og de undere gentages og fornyes ved dåb,
nadver, bøn og Bibel.”
Men på ønskesedlen om at få alle ønsker
opfyldt om sundhed, job, langt lykkeligt liv,
dér møder Guds børn både røde lys, gule lys
og grønne.
Nogle føler dyb, ætsende skam over at
bede om hjælp. Skammer sig over at have
gode længsler, over at mærke sunde behov
for at blive set og opleve nødvendig afhæn-
gighed. Måske skammen skabte ridser i sin-
det helt tilbage fra babytiden. Man går med
skammens usynlige indre blødninger midt i
sin faglige dygtighed. Man er måske overaf-
hængig af andres anerkendelse og prøver at
præstere langt over ydeevne. For egen indre
anerkendelse er i bund. Da tager det lang tid
at vove afhængighed og medvandring, tera-
peutisk eller sjælesørgerisk for efterhånden
at forsøge at finde sin egen indre trøster.
Bogen ”Fra skam til selvrespekt” af Marta C.
Weston er en sjælden guide. Hun fortæller
om sort, hvid og rød skam, om følelsesskam,
kropsskam, relationsskam og kompetence-
skam.
I den grad, vi ikke magter at finde sund
næring i relationerne og sund indre trøst,
fristes vi til andre afhængigheder, afguder,
passiv omsorgssvigt af os selv. Afguder, som
egentlig i sig selv er gode ting som arbejde,
magt, sport, penge, sex, fromhed, mad, alko-
hol, internet. Men én eller flere af dem tager
magten i stedet for at være gode tjenere og
gaver.
Hermed opmuntring til at tage vandre-
skoene på og til at træne tilpas afhængig-
hed.
Hvad nu hvis det er svaghed at ville kunne bære alt selv i misforstået uafhængighed, så man synker
længere ned i mudderet?
17
Overbebyrdet
Nogle gange kan gode værdier om at gøre arbejdet færdigt og at tage ansvar binde mennesker på en usund måde. Flemming Najbjerg blev i et job, som han vidste ville køre ham ned. Og han endte som udbrændt.
Af Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder i KFS, [email protected]
”Jeg har altid tænkt, at det var arbejdet, der
gav rytme og struktur i hverdagen. Jeg har
kun prøvet i meget korte perioder at være
arbejdsløs, og det kan jeg altså bare ikke
klare. Det kan jeg ikke! For mig har arbejdet
betydet meget på den måde, at det var det,
der gav struktur og indhold i tilværelsen.”
Sådan fortæller den 55-årige graver
i Troldhede Flemming Najbjerg. Den 22.
august 2002 blev han sygemeldt med diag-
nosen udbrændthed. Han forklarer, at der var
forskellige forhold i hans job ved Cafébussen
i Indre Mission, som gjorde, at han havde alt
for meget arbejde til en enkelt mand. Mens
flere forsøg på at ændre situationen mislyk-
kedes, fortsatte Flemming arbejdet og mi-
stede mere og mere energi. Til sidst var det
nødvendigt med to dage på sofaen efter en
enkelt arbejdsdag for at kunne klare blot en
lille smule mere.
Ødelagt regulatorKroppen, forklarer Flemming, er indrettet så-
dan, at den kan sætte sig i kampberedskab,
når situationen kræver det. Det er det, der
hjælper os til at flygte, hvis der er farer, eller
at stramme os an og nå det sidste arbejde
interview · Afhængighed · 2013 · # 2 · TIL TRO 17
18 TIL TRO · # 2 · 2013 · Afhængighed · interview
du skulle holde fast, selvom du kørte ned på
det?
”Både og. Jeg har altid haft svært ved
ikke at aflevere et godt arbejde. Engang
imellem må vi sige, at vi er bundet af nog-
le ting i vores opdragelse, som i og for sig
er gode. Men når vi kommer i de forkerte
situationer, kan det gå galt. På den anden
side gør stress, at man ikke har det overblik
og overskud, der skal til for at ændre situa-
tionen. I en stresssituation sker det ofte, at
man begynder at drosle ned på det sociale
og derefter afskærer andre ting for at kunne
klare arbejdssituationen. Og til sidst er der
kun arbejdet tilbage, og man tænker kun på
at komme igennem den store pukkel. Derfor
opdager andre det heller ikke altid, for han
har jo bare en travl periode. Så når man hol-
der fast ved et arbejde i sådan en situatio-
nen, er det en følge af stress. Man er fanget
i en nedadgående spiral.”
inden en deadline. Det sympatiske nerve-
system sender adrenalin ud i kroppen. Når
faren så er drevet over, sender det parasym-
patiske nervesystem signaler til kroppen om
at slappe af igen.
”Det, der sker ved udbrændte, er, at
den her reaktion, stressreaktionen, er gået
i gang så mange gange, at regulatoren sim-
pelthen ikke fungerer mere. Den overrea-
gerer. Det vil sige, at en lille ting kan gøre,
at hele alarmsystemet sætter i gang. Det,
nogle oplever, er, at det parasympatiske ner-
vesystem tager overhånd, så de kommer til
at sidde sløve hen. Der er ikke noget ’go’ i
dem længere, fordi hele nervesystemet bare
er koblet af og siger: nu kører vi på ’slow mo-
tion’. Det er kroppens reaktion. Der havde
jeg nærmest den modsatte reaktion: at lige
så snart, der var et eller andet, ja bare lidt
arbejde i luften, så var jeg i fuld ’action’, for
så gik hele alarmsystemet i gang. Nu er det
en kampsituation,” forklarer graveren.
Bundet af gode principperFlemming Najbjerg var længe før sygemel-
dingen klar over, at han havde for meget
arbejde og for meget ansvar. Han fornem-
mede endda også sygemeldingen komme.
Hvad fik dig til at blive, selvom du kunne
mærke, at det gik den vej?
”Jeg har nok altid set det som en skam at
løbe fra et arbejde, og det var nok også en
af grundene til, at jeg blev der. Jeg har altid
prøvet at oplære mine folk til, at vi skulle
aflevere et arbejde, vi kunne være bekendt.
Og det kunne jeg ikke gøre i den situation.
Jeg ville være kommet til at aflevere no-
get, hvor jeg bare smed tøjlerne fra mig og
sagde, så må I bare selv om resten, og det
havde jeg det rigtig skidt med.”
Var det en forventning til dig selv om, at
At finde ud af at alle mennesker har begrænsnin-ger, og at man også selv har det. Det er en af de ting,
jeg har kæmpet rigtig meget med.
19interview · Afhængighed · 2013 · # 2 · TIL TRO
ansvarlighedens fareFlemming siger samtidigt, at han virkelig tri-
vedes i jobbet på Cafébussen. Han oplevede,
at han kunne bruge sine evner inden for le-
delse, personale og administration. Og en
af hovedopgaverne, sommerevangelisation,
har været hans absolutte hjertebarn. Så glæ-
den over arbejdet har også fastholdt ham i
det, selv da det begyndte at gå alvorligt ned
ad bakke.
”Jeg så på det som mit livskald og kunne
ikke forestille mig andet end at være i no-
get evangeliserende arbejde. Nogle gange
tænkte jeg: hvis du ikke længere kan klare at
køre med cafébussen, hvad er der så? Og jeg
kunne simpelthen ikke se mig i andet. Det
var absolut noget af det, der var med til at
fastholde mig ved cafébussen – også da jeg
så, at det bare ikke kunne gå mere. Fordi jeg
var overbevist om, at det var mit kald.”
Disse tanker om arbejdet er typiske for
udbrændte. Ifølge Stressforeningen er men-
nesker, der brænder ud ofte meget pålide-
lige og ansvarsfulde, samtidigt med at de
har høje faglige og personlige krav til sig
selv. Det er også det Flemming har erfaret
om sig selv,
”Det er tit, når man hører om nogen, der
er kørt ned, at folk siger: hvordan kunne han
dog køre ned, han har altid kunnet klare tin-
gene. Ja lige nøjagtigt, for det er dem, der
har taget ansvaret. Og derfor er de, der kører
ned, ofte nogen, man ikke regnede med ville
gøre det. Dem der er vant til at bære de store
byrder og tage det tunge ansvar.”
SkvathovedNu siger du, at man ofte bliver overrasket over,
at det lige var dem, der kørte ned. Har du tænkt
sådan om dig selv også?
”Ja det har jeg da. Fordi jeg havde jo altid
regnet med, at man var ung og stærk. Og jeg
vil godt nok sige, at jeg ikke havde forestillet
mig, at jeg skulle køre ned. Og jeg havde nok
svært ved at indse, at det faktisk var så galt,
som det var. Og det gjorde, at jeg holdt fast
ved det, selvom jeg i grunden skulle have
sluppet det.”
Flemming har, før han selv stod i det,
kendt til andre, der er blevet kørt ned af ar-
bejde.
”Så trak man på skulderen og tænkte: nå
han var nok ikke lige så stærk. Et skvathoved.
Han kunne ikke klare mosten. Og så tænkte
man ikke mere over det.”
Var det hårdt at begynde at tænke sådan
om sig selv? Eller rettere at finde ud af, at du
ikke var et skvathoved, selvom du gik ned?
”Ja. Det var det lige nøjagtigt. At finde
ud af at alle mennesker har begrænsninger,
og at man også selv har det. Det er en af de
ting, jeg har kæmpet rigtig meget med. Man
er ikke et affaldsprodukt, fordi man er kørt
ned.”
en ny tidSelvom Flemming i dag er rask, er der stadig
områder, som trigger ham og øjeblikkeligt
fremkalder en stressreaktion.
”Udbrændthed er ligesom et klaver, hvor
nogle af tangenterne er blevet spillet for me-
get på, så de er blevet slidt. Så må jeg lære
at spille på de tangenter, der ikke er slidt.
Og det er lige nøjagtig den model, jeg kører
efter.”
Kunne du forestille dig, at der kommer nog-
le situationer, hvor du kan slide nogle andre
tangenter op?
”Situationen kan sagtens opstå igen.
Men så ved jeg også, at jeg siger op. Det har
jeg gjort op med mig selv. Et arbejde er ikke
værd at være i, hvis man kører ned, og der
slipper jeg i hvert fald arbejdet, før andre
gør det. Og i dag siger jeg til folk, at det in-
gen skam er at løbe fra et arbejde. Snakker
vi afhængighed, så kan jeg i hvert fald sige,
at jeg er blevet mere løs i tøjlerne, hvad det
angår, end jeg har været.”
Efter år med lægebesøg hver anden uge
og en hård kamp for at komme i gang, føler
Flemming, at han har fået en ny chance.
”Jeg siger nogle gange til mig selv, tillykke
du har fået en ny tid. Jeg oplevede det sim-
pelthen som om, jeg fik lov at begynde livet
forfra igen. Når folk spørger, svarer jeg altid:
der er en lang og hård vej tilbage, men den er
værd at kæmpe. Det er den,” slutter Flem-
ming eftertænksomt.
Når folk spørger, svarer jeg altid: der er en lang og hård vej tilbage, men den er værd at kæmpe.
20 TIL TRO · # 2 · 2013 · Afhængighed · artikel
To tilbageblik fra min gymnasietid-Musikken er høj, varmen i lokalet er nær-
mest kvælende, min skjorte er ikke længere
helt ren. Jeg rækker hånden ned i lommen
for at finde flere penge frem, imens jeg beder
om endnu en øl af 3. g’eren, som står i baren.
Jeg befinder mig til den månedlige fest på
et gymnasium i udkanten af Storkøbenhavn.
Jeg er egentlig godt klar over, at jeg ikke bur-
de købe endnu en øl, og det har jeg egentlig
også været ved de fire foregående, eller hvor
lang tid siden det nu er, at jeg begyndte at
få dårlig samvittighed, over at jeg tydeligvis
– igen – har drukket mere, end hvad jeg tror
Guds standard for mit liv bør være. Dybest
set står jeg med en dyb længsel efter at leve
efter Guds vilje, men omvendt så må jeg
bare – igen – konkludere, at alkoholen lige
nu fylder mere end Guds Ånd.
-Det er torsdag aften, jeg står ude på
kirkens parkeringsplads, vejret er ganske
lunt, jeg skal først møde kl. 9 næste morgen.
Vi har haft en god aften i vores ungdoms-
gruppe, hvor flere af os har oplevet, hvor-
dan Guds Ånd har rørt os. Et par stykker af
de andre fra ungdomsgruppen vil tage ned
på havnen og sætte sig på molen, dog først
efter at have været forbi Shell-tanken for at
hente et par øl. En voldsom forargelse vælter
op i mig. Hvordan kan andre kristne finde på
at tage forbi tanken for at købe øl, når vi lige
har haft et møde med Gud!
Kontrastfyldt livDa jeg selv var i slutningen af min teenagetid
oplevede jeg det, som beskrevet, som me-
get svært at forholde mig til alkohol. I det
ene øjeblik faldt jeg lige pladask ned i den
gængse alkoholkultur, med efterfølgende
dårlig samvittighed over – igen – at have
været fuld og i det andet øjeblik, mente jeg,
at ingen kristne burde drikke alkohol over-
hovedet.
Og det slutter ikke her, jeg har da også i
min gymnasietid været til fester afholdt af
andre kristne fra min kirke, med stort set kun
kristne gæster, og vi alle sammen er blevet
godt beruset – eller rettere jeg ved egentlig
ikke, om alle var fulde, jeg ved dog, at jeg i
hvert fald var det, og jeg ikke var den eneste.
Efter sådan en fest havde jeg enormt dår-
lig samvittighed, og oven i min egen dårlige
samvittighed kom der en kæmpe fordøm-
melse af mine andre kristne venner – hvor-
dan kunne de finde på at drikke sig fulde, når
bibelen tydeligt fortæller: ”drik jer ikke fulde
… nej, lad jer fylde af Helligånden” (Efeser-
brevet kapitel 5, vers 18) – godt for mig at
der ikke var nogen, som begyndte at fortælle
mig om splinten og bjælken!
Fælles referencerammerVi indgår alle i fællesskaber, og typisk mange
af dem. Fællesskaber har en eller anden fæl-
lesreference, som er med til at binde dem
sammen – en form for sammenhængskraft.
Det kan være fodbold i fodboldklubben,
troen på Jesus i ungdomsgruppen, eller at
man går i samme klasse på sin uddannelse.
Fællesskaber opstår altså ud fra en fælles re-
ference.
Fuld af fællesskab?
Vi skal altså vælge den sunde balance, hvor vi hverken drikker os fulde… men hvor vi samtidig gør alt, hvad vi kan, for at vinde vores venner og
studiekammerater for Kristus.
Af Jesper Hansen, underviser Professionshøjskolen UCC / konsulent kirkesociolog.dk, [email protected]
Som ung i Danmark lever man i en kultur, der i høj grad værdsætter fuldskab og fest. Samtidig tager Bibelen klar afstand fra at være beruset. Ønsket om lydighed mod Bibelen giver derfor udfordringer, der til at tage og føle på.
21artikel · Afhængighed · 2013 · # 2 · TIL TRO 21
I Danmark har vi en tendens, blandt an-
det i uddannelsessystemerne, til at nogle
fællesskaber skabes ud fra alkohol som den
fælles referenceramme – mange steder ville
fredagsbaren nok lukke, hvis der ikke måtte
sælges alkohol.
Og fællesskaber, hvor alkohol er den pri-
mære, eller i hvert fald en af de større, refe-
rencerammer, har vi som kristne typisk svært
ved at agere hensigtsmæssigt inden for – el-
ler det havde jeg i hvert fald i min studietid.
Hverken kloster eller ukritiskNår jeg kigger på de bibelske perspektiver,
så ser jeg hverken, at vi som kristne er skabt
til en klosterbevægelse, hvor vi helt undgår
fællesskaber, som er dannet på grundlag af
en forfejlet nydelsesetik, som fællesskaber
med alkohol som den primære reference-
ramme ofte kan være. Men omvendt kan jeg
med min Bibel i hånden ej heller med god
samvittighed, træde helt ureflekteret og
ukritisk ind i en verden, som ikke har til mål
at leve efter Guds standard (se Jakobsbrevet
kapitel 4, vers 4).
Paulus’ balancegangBalancegangen finder vi blandt andet deri-
mod opsummeret i Paulus brev til Titus, når
han skriver: ”For Guds nåde er blevet åben-
baret til frelse for alle mennesker og opdra-
ger os til at sige nej til ugudelighed og verds-
lige lyster og leve besindigt og retskaffent og
gudfrygtigt i denne verden” (kapitel 2, vers
11-12, mine fremhævelser)
Og hvordan gør vi så det? Her vil jeg skel-
ne mellem to typer fællesskaber – de fæl-
lesskaber, hvor jeg, eller vi som kristne, kan
bestemme referencerammen, og de fælles-
skaber, hvor jeg ikke har en stor indflydelse
på den fælles referenceramme.
en delkomponentI fællesskaber hvor vi kristne kan bestemme
referencerammen, vil jeg aldrig opfordre til
at alkohol er den fælles reference, men ikke
dermed sagt, at der ikke må drikkes alkohol.
Den fælles referenceramme kan derimod
være Champions League-kvartfinalen, po-
keraftenen eller 18-årsfødselsdagen. Det, vi
altså primært er sammen om, er fodbold-
kampen i fjernsynet, pokerspillet eller det at
fejre den, som har fødselsdag. En vigtig poin-
te er, at fællesskabet altså ikke er centreret
omkring alkohol, men derimod centreret om
noget andet. Alkohol kan i denne forbindelse
godt indgå som en delkomponent, ligesom
chipsposen eller fødselsdagsgaverne er an-
dre delkomponenter, men skal aldrig være
det bærende element.
Hvis alkoholen kun indgår som en del-
komponent og ikke som den fælles referen-
ceramme, så vil det også være langt mere
socialt legalt ikke at drikke alkohol overho-
vedet – på lige fod med, at det er helt socialt
legalt ikke at spise chips. På denne måde vil
der i en sådan setting forhåbentlig ikke være
nogle, som oplever sig presset til at drikke
alkohol.
Og så vil jeg gerne slå fast, at alkohol ikke
partout skal indgå som delkomponent i alle
fællesskaber – selvom det til tider kan virke
sådan. Jeg tænker, at alkohol kun skal indgå
som delkomponent inden for de fælles refe-
rencerammer, hvor det giver mening og ikke
vil virke unaturligt. Desværre forekommer
det mig, at alkohol, for nogle, til tider frem-
står som en nødvendig komponent, uden
dette reelt er tilfældet i forhold til den givne
referenceramme.
Verdensnær saltFællesskaber, hvor vi som kristne derimod
ikke i større grad kan påvirke den fælles refe-
renceramme, medmindre vi skærer slangen
over på fadølsanlægget i fredagsbaren, me-
ner jeg, at vi skal forholde os anerledes til.
Først og fremmest vil jeg, igen, slå fast
at vores kald som efterfølgere af Kristus,
hverken er at leve et klosterliv isoleret fra en
syndig alkoholkultur, men ej heller adoptere
synden i vores eget liv.
I disse typer fællesskaber gælder det om
at navigere på en hensigtsmæssig måde,
så vi hverken optræder som verdensfjerne,
hvilket hverken er givtigt for os eller vores
kultur, men ej heller som salt uden kraft.
Balancen ligger altså i at ”sige nej til ugu-
delighed [men] leve besindigt … og gudfryg-
tigt i denne verden.” Til dette kræves en god
føling med, hvad der er socialt acceptabelt
i det givne fællesskab. Hvis det generelt er
socialt acceptabelt ikke at drikke alkohol i
et givent fællesskab, så skal vi som kristne
naturligvis heller ikke føle os forpligtet til at
gøre det.
Hvis det omvendt er relativt uacceptabelt
ikke at drikke alkohol i et fællesskab – det
var ret socialt uacceptabelt ikke at gøre det
til mine gymnasiefester i hvert fald – så ser
jeg ikke noget større problem i selv at drikke
noget alkohol, selvom det ikke findes fuldt
ud naturligt. Dog aldrig med den hensigt at
drikke sig i hegnet og dermed træde ind i en
syndig alkoholkultur. Forbilledet kommer i
stedet fra Paulus, når han skriver: ”Når jeg
er sammen med dem, der ikke kender til lo-
ven, bekymrer jeg mig ikke om den, for jeg
ønsker at vinde dem for Kristus.” (Første Ko-
rintherbrev kapitel 9, vers 21).
I forhold til alkohol, og mange andre ting
for den sags skyld, handler det altså om at
leve på en måde, som ikke er syndig, men
samtidig giver os mulighed for at tage del
i en kultur – uden at virke verdensfjerne –
som ikke kender Gud. Vi skal altså vælge den
sunde balance, hvor vi hverken drikker os
fulde, og dermed skyder forbi Guds formål
med vores liv, men hvor vi samtidig gør alt,
hvad vi kan for at vinde vores venner og stu-
diekammerater for Kristus ved at indgå i alle
typer fællesskaber, også selvom det indebæ-
rer at drikke én øl.
I Danmark har vi en tendens, blandt andet i uddan-nelsessystemerne, til at nogle fællesskaber skabes
ud fra alkohol som den fælles referenceramme.
22 TIL TRO · # 2 · 2013 · Afhængighed · artikel
Guds frihedAf Peter Søes, præst i Skelgårdskirken, [email protected]
Jeg er afhængig af mange ting. Af vand og
mad, selvfølgelig, og lys og luft. Og kærlig-
hed, berøringer, (sam)arbejde, hvile, skøn-
hed og temmelig meget andet. Noget af det
er biologisk afhængighed, som jeg ville dø
af ikke at få opfyldt. Andet er mentalt, følel-
sesmæssigt eller tankemæssigt, og hvis jeg
ikke får det, trives jeg ikke. Der er grader af
afhængighed, og der er afhængigheder, man
kan leve med ikke at få opfyldt. På nogle om-
råder kan man endda vokse, menneskeligt
og åndeligt, ved at leve med et uopfyldt be-
hov på en sund måde.
Der er forsket meget i afhængighed, for
eksempel i hvilke signalstoffer og receptorer
i hjernen, der er involveret, når vi er natur-
ligt afhængige af noget, eller når vi udvikler
afhængighed. Man kan læse om det, hvis
man synes, det er spændende. Det synes
jeg, men jeg er langt fra ekspert, og denne
artikel handler ikke om dét. Den handler om
den eneste, som ikke er afhængig af nogen
eller noget, nemlig Gud. Om hvor anderledes
han på den måde er i forhold til alt andet, og
om hvor anderledes det er at have med ham
at gøre i forhold til alle andre.
Paulus har en tankevækkende formu-
lering i en af sine taler: “...heller ikke lader
Gud sig tjene af menneskehænder, som om
han trængte til noget” (Apostlenes Gernin-
ger kapitel 17, vers 25). Gud trænger ikke til
noget, det vil sige, han har ikke behov for
noget. Hverken biologisk (selvfølgelig) eller
mentalt. Han er der simpelthen. Fra evighed.
Og han er ikke afhængig af andre. Han er;
sådan præsenterer han sig selv for Moses i
Anden Mosebog kapitel 3, vers 14, og for alle
senere bibellæsere.
At tjene sådan en Gud er helt anderledes
end at tjene en arbejdsgiver. En arbejdsgiver
trænger jo til min tjeneste; han har brug for
den, og det er derfor, han betaler for den.
Men Gud behøver ikke os, hverken for at
være den, han er, eller for at gøre det, han
gør i verden.
Uafhængigt af os er Gud den, han er…og han er kærlighed. Og det har han altid
været; han har hverken brug for mennesker,
engle eller noget af det andet, han har skabt,
for at være det. Han var ikke ensom, før
verden blev skabt, for han er fra evighed et
fællesskab af tre personer, som elsker hinan-
den, taler med hinanden og glæder hinan-
den med al den skønhed, der er i Gud. Der
er steder i Bibelen, hvor sløret ligesom løftes
lidt ind til dette evige fællesskab i treenig-
heden. Det er særlig tydeligt, hvor Jesus be-
der til sin himmelske Far som for eksempel
i Johannesevangeliet kapitel 17. Det er et af
de bibelsteder, som skal læses langsomt; det
er kærlighedens pulserende sprog, når Jesus
beder for de kristne, om ”at de alle må være
ét, ligesom du, fader, i mig, og jeg i dig, at de
også må være i os…” (vers 21). Og det tegner
billedet af et evigt, fortroligt fællesskab, som
er i den skabende Gud selv. Det er uafhæn-
gigt af noget skabt, men han har overskud til
at tage sine skabninger med ind i det.
Man kan bruge et billede om det: Et af
mine børn vågner somme tider om natten
og er bange. Og kommer så ind og lægger
sig imellem min kone og mig i vores seng.
Det er det tryggeste sted, han kender i den
situation. Og han må gerne, fordi han er vo-
res barn, og fordi vi elsker ham. Vi er ikke
afhængige af ham, og den kærlighed, han på
en måde bliver ”taget ind i”, var der før ham
og uafhængigt af ham. Men samtidig har
både han og vi en klar oplevelse af, at der er
plads til netop ham dér imellem os. At han
passer godt ind, så at sige. Den kærlighed,
der gør ham tryg, er jo den, som han overho-
vedet er blevet til i kraft af.
Det taler ofte stærkt til mig dér om nat-
ten, når jeg ligger og prøver at falde i søvn
igen, efter at han er kommet. Jeg synes, det
er som en slags afspejling i miniature af
Guds virkelighed og af den oplevelse af at
”komme hjem”, som man kan have, når man
har med den treenige Gud at gøre.
Uafhængigt af os gør Gud det, han gørPaulus sagde, at ”Gud ikke lader sig tjene
af menneskehænder, som om han trængte
til noget.” For godt nok lader Gud sig tjene,
Som afhængige mennesker kan fuldstændig uafhængighed være svær at fore-stille sig. Ikke desto mindre er det sådan, Bibelen beskriver Gud. Han er ikke af-hængig af vores hjælp og gode viljer. Alligevel har Gud et brændende ønske om at have med hvert eneste menneske at gøre.
Godt nok lader Gud sig tjene, men det er ikke noget, han trænger til. Man kan ikke give ham noget, han
har brug for i sine projekter.
23artikel · Afhængighed · 2013 · # 2 · TIL TRO
men det er ikke noget, han trænger til. Man
kan ikke give ham noget, han har brug for i
sine projekter. Man kan ikke øge hans chan-
cer for at lykkes i det, han gør, ved at an-
strenge sig meget i bøn eller mission eller
hjælpsomhed. Og man kan ikke gøre ham
mere succesfuld ved at give penge til KFS.
Han ”gennemfører alt efter sin viljes fort-
sæt”, som Paulus skriver det (Efeserbrevet
kapitel 1, vers 11), og han er ikke afhængig af
os, for han har al magt. Det betyder, at det,
som han vil, sker.
”Men hvorfor skal vi så tjene ham?” kun-
ne man spørge. Hvis han egentlig ikke har
brug for det. Svaret på det spørgsmål – som
lukker op for en vidunderlig virkelighed og
sætter fri fra meget stress og overanstren-
gelse og mismod (når min tjeneste ikke lyk-
kes) og hovmod (når den lykkes) – er meget
enkelt: Vi har fået tjenesten af barmhjer-
tighed. Det er Paulus, der siger det sådan i
Andet Korintherbrev kapitel 4, vers 1, og det
adskiller kristen tjeneste fra alle de andre
behjertede forsøg på at gøre noget for Gud,
som religionerne ellers er så fulde af. Gud
har ikke brug for vores tjeneste, men han har
givet os den, fordi han er barmhjertig mod
os. Fordi han i sin suverænitet har valgt, at
han vil bruge os i det, han gør i verden – for
vores skyld. Fordi han på den måde tager
os ind i sit projekt, og fordi netop det er en
gave. En gave som vi har brug for, selvom
han i og for sig ikke har. Som den far, han er,
glæder han sig over at have sine børn med i
det, han gør, og netop derigennem velsigner
han os. Paulus sætter det endda på spidsen
ved at understrege, at Gud har for vane at
bruge dem, der i sig selv er svagest, for på
den måde at fremhæve, hvor suveræn han
selv er (se Første Korintherbrev kapitel 1,
vers 26f og kapitel 2, vers 3ff).
Også det kan man bruge et billede om:
Et af mine børn havde på et tidspunkt som
fast opgave at hjælpe med at dække bord.
Han har andre mere alderssvarende opgaver
nu, men dengang var han tre år. De, der har
prøvet at dække bord med en treårig som
hjælper, vil vide, at det er ret besværligt. Det
er helt klart lettere at gøre det selv. Nogle
gange syntes han også, at det var surt at
skulle hjælpe, og ville hellere lege. Og nogle
gange kostede det en tallerken, der røg på
gulvet. Men jeg syntes, det var det værd;
ikke fordi jeg var afhængig af det, sådan set,
men fordi han er min dreng, og fordi jeg er
glad for at have ham med i det, jeg laver. Og
fordi jeg tror, det er med til at gøre noget
godt for ham.
Somme tider tænker jeg på den måde
om min tjeneste for Gud. Mine anstrengel-
ser og kampe, de prædikener, jeg holder, og
den børneklub, jeg er leder i, de penge, jeg
giver til nødhjælp og til kristen mission, min
bøn og alt det andet: Det er som en treårigs
(nogle gange modvillige) hjælp med bord-
dækningen, og i stor og tålmodig barmhjer-
tighed bærer Gud over med mine smadrede
tallerkner, fordi han vil gøre noget godt for
mig ved at lade mig være med.
At tjene sådan en Gud giver mig ikke
synderlig grund til at prale over det jeg gør,
og det er heller ikke meningen (se Første
Korintherbrev kapitel 1, vers 29). Det giver
mig heller ikke grund til at være bekymret
for, hvor godt min tjeneste lykkes – det har
min himmelske Far ansvaret for. Men det gi-
ver grund til forundring over det, han er, og
det, han gør. Og det giver grund til glæde.
Gud har ikke brug for vores tjeneste, men han har givet os den, fordi han er barmhjertig mod os. Fordi han i sin suverænitet har valgt, at han vil bruge os i
det, han gør i verden – for vores skyld.
24 TIL TRO · # 2 · 2013 · Afhængighed · bøn
Kære Gud, min fader, skaber og frelser. Her er jeg.
Gud jeg takker dig for, at hvad jeg er værd ikke bestemmes ud fra,
hvad andre og verden synes om mig, men at min værdi er bestemt
af dig.
Jeg føler mig ofte afhængig af andres bekræftelse i forhold til kær-
lighed og præstationer. Dog takker jeg dig for de mennesker, der
bekræfter mig.
Men Gud, hjælp mig til ikke at definere mig selv ud fra denne ver-
dens idealer om skønhed og værdi i forhold til præstationer, men
lær mig at hvile i den identitet og værdi, som du har skabt mig med.
Uden dig krakelerer mit selvbillede, da jeg ikke altid føler, at jeg kan
leve op til det mennesker forventer af mig.
Men Gud du kender mig. Du kender mine fejl, og jeg takker for, at
du ikke afviser mig.
Kære Gud, verden taler om, at jeg skal slippe alle bånd og ikke at
være afhængig af noget, men de forstår ikke, at kun i min afhængig-
hed af dig, er jeg fri.
Jeg er total afhængig af din kærlighed og frelse, Gud. Uden dig er jeg
fortabt i denne verden.
Gud, du er herre på jorden og i himlen, og jeg lægger mit liv i dine
hænder.
Amen
Anna Kiel Rughave, idéhistoriestuderende
Bøn
C
M
Y
CM
MY
CY
CMY
K
tiltro_illustration_RT.pdf 1 01/03/13 21.20
25illustration · Afhængighed · 2013 · # 2 · TIL TRO
TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel26
Af Filip Friis Jakobsen, stud.theol., [email protected]
Vi har i de sidste år fået flere udgivelser på
dansk, der omhandler apologetik. Timothy
Kellers Gud for skeptikere og Jakob V. Olsens
Forsvarlig gudstro har begge ramt hylderne.
I samme genre finder vi bogen Guds bøddel,
der på mange måder er i en helt anden
liga. John C. Lennox er professor i matema-
tik i Oxford og er uden tvivl noget af det
fremmeste, vi har, når det gælder apolege-
tik, specielt i den akademiske sfære. Han
har haft offentlige debatter med Richard
Dawkins og Christopher Hitchens, som
er nogle af de mest kendte fortalere for
nyateismen.
Bogens titel Guds bøddel er et ironisk
angreb på Dawkins og de andre nyateister,
der mener, at de med videnskaben har
begravet Gud, som undertitlen Har viden-
skaben virkelig fået has på Gud og dermed
begravet enhver snak om ham? viser. Bogen
ligger på mange måder i forlængelse af
Jakob V. Olsens Forsvarlig gudstro. Nyateis-
men mantra om, at videnskab og religion
er to modsætninger, skal ikke forblive
uimodsagt. Lennox gør det klart allerede i
bogens første kapitel, at det handler om en
modsætning i verdensanskuelse. "Nej, den
virkelige konflikt står mellem to diametralt
modsatte verdensanskuelser: naturalismen og
teismen. De må uvægerligt være på kollisions-
kurs." (s. 37). Denne skelnen er vigtig for
Lennox og gør, at vi at ikke behøver at købe
nyateismens præmis om, at videnskaben og
religionen er to størrelser, der ikke kan fun-
gere sammen. Lennox bemærker ironisk, at
såfremt de var modsætninger, kunne der jo
ikke findes religiøse videnskabsmænd.
I de følgende kapitler tager Lennox fat
i forskellige tematikker. Specielt er kapitlet
om evolution kontra intelligent design eller
skabelse spændende. Som han selv påpeger
er det farligt vand at begive sig ud på, da
specielt Dawkins har det med at sidestille
spørgsmålstegn ved evolutionen med
manglende oplysning. Så let spil giver Len-
nox ham ikke og argumenterer sagligt for,
at der er indicier for andre standpunkter.
Lennox er som tidligere nævnt matematiker
og ikke biolog, så det kan undre, hvordan
han overhovedet kan udtale sig med auto-
ritet på det område. Lennox gør ligesom i
resten af bogen det, at han refererer og ci-
terer andre forskere og tager udgangspunkt
i deres forskning og deres konklusioner.
Det kan godt være en svaghed, men bogen
spænder så bredt, at det er nødvendigt,
hvis det skal have en vis faglig autoritet.
Lennox argumenterer bredt inden for flere
naturvidenskabelige felt. Fysikken, kemien
og biologien bliver berørt, men det er ma-
tematikken, der er hans helt store force.
Der findes mange bøger på dansk
omhandlende apologetik, også den mere
naturvidenskabelige del af denne. Men med
John C. Lennox har vi fået en ægte svær-
vægter indenfor apologetikken på dansk.
Det betyder også, at bogen ikke er til den,
der bare ønsker at stifte bekendtskab med
BØGER
26
det. John C. Lennox er akademiker, og
det mærkes også i bogen. Det er ikke en
akademisk afhandling, men heller ikke let
populærvidenskab. Som det bemærkes i
forordet, kan der for den forudsætningsløse
læser være passager, der er svære, men det
er nødvendigt, hvis man vil være grundig
i sin argumentation. Lennox prøver dog
flere gange at være pædagogisk og bruger
billeder og eksempler, som det er nemt at
forholde sig til.
Bogen kan anbefales som læsning, hvis
man har stiftet bekendtskab med apologe-
tikken og ønsker at tage det skridtet videre.
Bogen kræver, at man ikke bare læser den
hurtigt igennem, men at man stopper op
undervejs og prøver at forstå det.
PS: Debatterne med Richard Dawkins
og Christopher Hitchens kan findes på
youtube.
Jeg mener, at bogen skal bedømmes ud fra
dens egne præmisser, hvilket kræver en
naturvidenskabelig faglighed. Da jeg ikke
har det, har jeg ikke givet bogen en bedøm-
melse.
Guds bøddel
af John C. Lennox299 sider249,00 kr.Origo 2012
artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO 27
Faste - ganske enkelt
af Jette Dahl103 sider149,95 kr.ProRex 2013
Fastetiden er lige overstået, og den er i
Danmark gået relativt ubemærket hen. Ikke
bare sådan i almindelighed, men også langt
ind i de kirkelige miljøer. Fasten er ikke
noget, som mange danskere gør noget ud
af. Selvfølgelig skal fastelavn da fejres med
børnene, men det er også den del, vi kan
bruge til noget i dag. Det er da en dejlig,
lille festlig begivenhed midt i den triste og
mørke vinter. Måske er det egentlig en arv
fra en afstandtagen til den katolske kirke,
som i langt højere grad prioriterer fasten
som en del af deres kirkelige kalender. Vi
må nok indrømme, at både den katolske
og ortodokse kirke i langt højere grad har
formået at holde fastens betydning i hævd,
og vi måske kan lære noget af dem på det
punkt.
Selvom Luther i forbindelse med refor-
mationen afskaffede den katolske kirkes
fasteforskrifter, holdt han fast i fastetiden.
Fasten var ikke et påfund fra kirken, men
derimod fast forankret i Bibelen, hvor mest
kendt er historien om Jesu fristelse i ørke-
nen, hvor 40 dages faste var gået forud.
Disse ting påpeger Jette Dahl i afsnittet
Forberedelsen til faste i bogen Faste - ganske
enkelt. Jette Dahl er stiftspræst for åndeligt
søgende i Ribe Stift, og holder foredrag og
kurser om kristen spiritualitet og medita-
tion. Hun forklarer i sit forord: "Fastetiden
er for mig en kærkommen mulighed for at
prioritere det væsentlige og frasortere det
uvæsentlige i mit liv" (s. 9).
Bogen er bygget op over syv medita-
tioner, som kan bruges i fastetiden. De syv
stykker handler om forskellige aspekter af
fasten. Vi forbinder ofte faste med at af-
holde sig fra noget. For eksempel at undgå
søde sager og alkohol. Måske at begrænse
tidsforbruget foran tv'et eller på facebook.
Disse ting hører i Jette Dahls opdeling
til henholdsvis kroppens og øjets faste.
Som nævnt handler fasten ikke kun om at
nedprioritere ting, men også at opprioritere
det væsentlige. For Jette Dahl handler det
blandt andet om at sætte mere tid af til bøn
og lade kroppen hvile.
Hver af de syv meditationer er byg-
get op med en refleksion, en bibeltekst,
kommentar til eftertanke, meditation, en
praktisk øvelse og slutter af med en bøn. Er
man praktisk anlagt, læser man forbi det
første og går direkte den praktiske, som
også er den egentlige faste. Det er dog en
god idé, at læse Jette Dahls refleksion over
de enkelte meditationer. Man skal ikke fa-
ste, bare for at gøre det, men det er godt at
få nogle tanker på, hvorfor det kunne være
sundt at faste på lige netop den måde. Det
er ikke sikkert, at man er enig med forfat-
teren i alt, men det kan også bruges til at
sætte ens egne tanker om det givne emne
i gang. Derudover er det også godt med en
bibeltekst, der kaster et bibelsk lys over de
enkelte meditationer.
I kirkeåret afsluttes fasten med påsken
og på samme måde hos Jette Dahl. Fasten
bøger · 2013 · # 2 · TIL TRO 27
er en forberedelsestid, hvor vi forbereder os
på påsken og den ultimative selvhengiven-
hed personificeret i Jesus. Det er dejligt, at
dette aspekt huskes. Fasten er ikke bare en
opøvelse i selvdisciplin for at realisere sig
selv. Fasten afsluttes i kirken påskesøndag
med ordene: Kristus er opstanden. Ja, han er
sandelig opstanden. Fasten er en forberedel-
se til det og vigtigt at blive mindet om.
Bogen er i sig selv ikke revolutionerende.
Det er en god hjælp for dig, som godt kunne
tænke dig at faste, men har brug for at få
sat nogle rammer på det. Meditationerne
kan hjælpe med at sætte nogle tanker på,
du måske ikke selv helt kan formulere, og
kan på den måde blive en hjælp til at få
startet fasten for dig.
TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel2828
REFLEKSIONER
Vi er steget ombord på det her tog, som
hedder livet. Vi steg på, da vi blev til og
stiger af ved døden. Som sådan er ende-
stationen derfor kendt, men turen dertil så
ganske ukendt. Denne ukendthed gnaver
i os. Vi vil vide, hvad vejen er. Vi vil have
sikkerhed for, at turen går gennem vores
favoritområder. Vi vil have magten. Så
vi går op til togføreren, skubber ham til
side og overtager styringen. Nu har vi
magten og læner os tilbage i førersædet.
Men straks begynder de andre passager at
komme med krav. De har også ønsker til
vores togstyring. Nogle vil have farten op,
nogle vil have den ned. Nogle vil dreje mod
vest, nogle mod øst. Nogle vil have toget
til at flyve. Vi mærker sveden pible frem på
panden og får stress af alle de ønsker.
TabuetNogle mener, at magtesløshed har været et
af de store tabuer de sidste årtier. Jeg tror,
de har ret. Vi lærer helt fra første skole-
færd, at vi skal tage ansvar for vores liv. For
hvis vi gør en indsats, så ligger alle mulig-
heder, ja, hele verden, åbne for os. På vores
arbejdspladser hyldes den dynamiske, selv-
stændige og omstillingsparate medarbej-
der, som kan klare alt. Og stress? Det klares
ved efteruddannelse, mindfulness og yoga.
På den måde forsøger vi at hæve niveauet
for, hvad vi kan klare. At sætte tempoet ned
eller indse at vi nogle gange simpelthen
bare ikke magter en opgave, det er ikke en
mulighed, kun et tegn på svaghed.
Kristne magtmenneskerDet har også påvirket os kristne. Godt nok
har vi gået rundt og citeret Paulus og sagt,
”For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk”,
men har vi virkelig ment det og forstået
det? Eller har det mest været en from
floskel, som vi ikke har erfaret eksistentielt?
Hvis vi har tvivlet og følt at troen var svær,
så har vores kristne ledere givet os gode
råd og teknikker: ”Læs Bibelen på et år, bed
hver dag, søg Gud mere intenst, find en tje-
neste i kirken. Så skal troen nok vokse.” Og
det er gode og sunde råd. Men hvis disse
teknikker og praksisser kun bliver en måde,
hvorpå vi kan bevare magten over troen og
kristenlivet, så risikerer vi at blive åndeligt
stressede og udbrændte.
Styr påTit har vi måske forstået tro som noget, vi
skal have styr på, og indirekte en måde,
hvorpå vi får magt over Gud. Vi har styr på
troslæren, styr på hvem Gud er, styr på hvor
vi ender efter døden. Tør vi slippe magten
over vores tro, over Gud? Tør vi slippe
magten, kaste os ud og håbe på, at Gud
griber? Jo mere magtesløse vi er, jo mere
afhængige kan vi blive af Gud. Når vi slip-
per tanken om, at vi kan klare det hele og
har styr på alt, så vokser afhængigheden af
Gud, ja, så vokser troen og tilliden og håbet
måske samtidigt tilsvarende.
Lad Gud kæmpeAt være magtesløs er nogle gange også, at
vi selv opgiver at forbedre os og lader Gud
kæmpe. Jeg har forskellige ting - fejl, mang-
ler, synder - som jeg til stadighed kæmper
med i mit liv. I et års tid opgav jeg selv at
kæmpe mod én af disse ting, og netop i det
års tid oplevede jeg sejr dér. Nu kæmper
jeg selv igen, og taber. Det vidner om, hvor
dybt det ligger i os selv at ville kæmpe og
være med til at forbedre os. Jeg tror ikke,
vi generelt skal opgive at kæmpe for at
komme til at ligne Kristus mere, og jeg tror
ikke, vi generelt skal slippe ethvert ansvar
for vores liv. Men det kan være godt ofte
at blive mindet om, at i sidste ende er min
magt forsvindende lille i forhold til Guds.
Overfor ham er jeg magtesløs. Overfor ham
er jeg svag. Men heldigvis griber og bærer
han os i stærke hænder.
Af Mikael Kongensholm, stud.theol., [email protected]
Magtesløs
artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO 2929
MEDIER
I skrivende stund sidder jeg klatøjet efter et
af mine højdepunkter på året – årets Oscar-
uddeling. Hvert år er det mit mål så vidt
muligt at se alle film nomineret i de vigtig-
ste kategorier (film, instruktør, hovedroller
og biroller), og i år er det lykkedes for mig.
Særligt én film har denne gang gjort ekstra
indtryk på mig: Amour af østrigske Michael
Haneke, der vandt en Oscar for bedste
udenlandske film. Hanekes seneste film
er det grusomme mesterværk Das Weiße
Band, der ligesom Amour vandt De Gyldne
Palmer i Cannes.
Amour handler om langvarig og vedhol-
dende kærlighed. Dette er et særsyn i film -
og i samfundet generelt – at vi præsenteres
for et ægtepar, som har været sammen i en
menneskealder og stadig elsker hinanden
højt. Georges og Anne et højkulturelt æg-
tepar i 80’erne som stadig nyder hinanden
selskab, men stort set ikke har kontakt til
andre end dem selv. Af og til ser de deres
datter Eva, der bor langt væk, men oftere
Annes tidligere klaverelev Alexandre, der er
blevet en stor klavervirtuos. I den livslange
og inspirerende kærlighed mellem Anne
og Georges anes det, at Anne har haft
større kærlighed til Alexandre end til sin
egen datter. Datteren har formået ikke at
glæde Anne og gengælde hendes mange
timers klaverundervisning på samme måde
som eleven. Den tilsyneladende nærmest
perfekte livslange kærlighed har på nogle
punkter fejlet. Den har muligvis ikke haft
rum nok til en datter, som ikke levede op til
forventningerne, og som derfor har drevet
hende ud i forvirring over, om hendes mor
nu også elsker hende.
En dag bliver Anne ramt af et slagtil-
fælde og degenererer hurtigt. Georges må
derfor i højere og højere grad passe og
pleje hende og lægge sit eget liv til side for
Annes helbred.
Filmen er et studie i, hvad kærligheden
kan holde til, for Georges bliver sat på en
hård prøve, da Anne ændrer sig markant.
Kan kærligheden tro alt, håbe alt, udholde
alt? Og kan vi acceptere en kærlighed, der
er uforbeholden over for vores hjælpeløs-
hed? Anne har svært ved at acceptere, at
Georges bliver ved med at passe og pleje
hende, jo længere hun kommer ud i sin
afhængighed af ham. Er det sådan, at jo
større vores afhængighed af den, der elsker
os uforbeholdent, gør det så meget sværere
for os at acceptere denne kærlighed?
For mig handler Amour om kærlighe-
dens væsen. Om en kærlighed der bliver
vendt til had mod den elskende, og om
hvordan den elskende nærmest ødelægges
af sin kærlighed til Anne, der ikke længere
vil elskes – blot dø! Jeg har hørt historien
før, om en kærlighed til døden. Om den
elskende der elsker betingelsesløst, og den
elskede der ikke vil elskes. Denne historie
ender med, at den elskende vælger og
overvinder døden, til forløsning for den
elskede, hvis denne accepterer kærlighe-
den. I Amour’s historie er der dog ikke den
samme udgang på historien, for her må den
elskende Georges til sidst give op og selv gå
til grunde uden en forløsning for hverken
den elskende eller den elskede.
Jeg kan på det stærkeste opfordre til at
se mesterværket Amour – og vælge at ac-
ceptere kærligheden til døden.
Amour (2012), Michael Haneke
Af Flemming Bo Larsen, selvstændig video- og mediekonsulent, [email protected]
Kærlighed til døden
Magtesløs
29
Avisen Tro&Mission, den 25. juni 200410
dag
SMF’s årsmøde 2004Sundhedspersonalets Missionsfællesskab, SMF holder årsmøde på Nyborg Strand i dagene 13.-15.august 2004.Til årsmødet er inviteret en række hjemmeværendemissionærer, som vil fortælle om deres arbejde i detfremmede.»Hvordan bliver man en god evangelist« ved pastorMassoud Fouroozandeh.Missionsforedrag »Guds trofasthed gennem 40 år imission« ved Annelise og Peter Madsen.Bibeltime ved Annelise og Peter Madsen.Gudstjeneste ved pastor Nete Ertner Rasmussen.Henvendelse om program og tilmelding til Hans ChrKallesø, Tlf. 75 24 62 56.
ng Efterskoleforstander /anderparnderpar pr. 1. januar
medarbejdereissionsforening
ciliteter
ker at være en kristen
ndlag og holdningerefterskolelivministrationuddelegere opgaver og
nhold til aftale mellemnterval (pt) mellemkr.
skolens formand, Hanss forstander Ebbe Kaas,
fremme senest den 29.Klausen, Skelvej 3, 6870
Frederiksborg ApotekSlotsgade 26, 3400 Hillerød
Tlf: 48 26 56 00apoteker Troels Hansen
www.frederiksborg.netapotek.dk___________________________________
Apoteket har døgnvagt
Da vores ene musiksekretær er blevet ansat i enydremissions-opgave, er stillingen som musiksekre-tær ledig.
Vi søger en person, som• brænder for det kristne sang- og musikområde
blandt børn og unge• kan give inspiration til eksisterende korarbejde• kan være igangsætter for nye kor rundt omkring i
landet.
Musiksekretariatet udgiver noder 2-3 gange årligt, ermed til at planlægge landsmusiklejr, korstævne forefterskoleelever og medvirker ved relevante stævnersamt er igangsættende for udgivelse af cd’er.
Stillingen kan besættes på fuld tid eller deltid
Ledig stilling sommusiksekretær i LM
Eventuelt
10.p65 16-06-2004, 15:581
Hvornår har du sidst taget backup?Christian her fik for kun 250,- reddet sine feriebilleder takket være BackupBox.
BackupBox er Danmarks billigste online backupløsning.
Det gør at du altid kan være sikker, da BackupBox konstant laver backup af dine filer.
Gode grunde til at vælge BackupBox.dk• Automatisk opsætning og backup• Let gendannelse hvis uheldet er ude• Personlig service når du har brug for det• Ingen teknisk viden nødvendig
Til Tro’s læsere får 50 kr. i rabat, så lige nu kan du købe det for kun 200 kr. det første årBrug rabat koden på www.backupbox.dkog støt Til Tro med 100 kr.
Rabatkode: tiltro
Efterårsholdet begynder 6. august 2013
Studietur til Israel
Tag på Bibelskole”Børkop Højskolewww.imb.dk
SSSSSSSSSS”
Ta´ på bibelskoleTid til GudTid til andreTid til dig selv
”Vi vil vise eleverne Jesus,
så de aldrig glemmer ham”
Henrik Nymann Eriksen, forstander
Ansgarvej 2 · 3400 Hillerød · Tlf. 4826 0766 · [email protected] · www.lmh.dk
online shop påwww.prorex.dk tlf. 7456 3343
Følg John Eldredge, når han her tager digmed på rejsen modmaskulin indvielse ud fra den enkle og befriende sandhed, at Gud selvtilbyder at være vores far.
Gennem de forskellige faser fra dreng til cowboy over kriger og elsker til konge og vismand indvier Gud mænd til at blive – MÆND!En bog med et stærkt budskab til såvel den unge mand på 20 som pensionisten på 70!En bog for alle mænd – og deres kvinder!
235 sider indb. · 199,95
ISB
N 9
7887
706
80
530
Følg John Eldredge, når han her tager digmed på rejsen mod
ISB
N 9
7887
706
80
530
Den Den Den maskuline maskuline maskuline maskuline maskuline maskuline rejserejserejse
ProRex KFS 201302 mask-rejse.indd 1 04-03-2013 15:37:50
HURTIG, EFFEKTIVOG KONKURRENCEDYGTIG
BOT TR U P T R AN S P O R T-
& K U R E R S E RV I CE
Bottrupvej 40, 8723 Løsning
Tlf. 20 64 69 96
Tlf./Fax: 75 65 23 21 - Mobil: 20 64 69 96 / 22 79 37 69Mail: [email protected]
Web: bottrup-transport.dk
VI KENDER VEJEN
CredoForlagsgruppen Lohse. Tlf. 75 93 44 55 · www.lohse.dk
Man kan med god ret kalde »Det meningsfulde ægteskab« for en ‘grundbog’ i kristent ægteskab: Den sætter ram-men, opklarer misforståelser og udfordrer både kærester, gifte og singler.
Timothy Keller er præst ved Redeemer Presbyterian Church i New York og forfatter til en lang række bøger, hvoraf flere er oversat til dansk.
I »Det meningsfulde ægte-skab« skriver Keller sammen med sin hustru, Kathy, en række indsigtsfulde bidrag om de bærende elementer i ægteskabet.
credo
kathy og timothy keller
Det meningsfulde ægteskab
TIM KELLER IGEN AKTUEL
336 sider299,95 kr.
TT # 2 - 2013
GirokortFrivilligt Til Tro abonnementGavebrevFastgiverAlmindelig gaveOplys cpr.nr.
kr. __________kr. __________kr. __________kr. __________
______________________________
Det afhængige menneske
Generalens
Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •
I sangen ”Rigtige mænd” sætter TV2-forsanger, Stef-
fen Brandt, ord på drømmen om den ultimative frihed:
”Jeg har mig selv, mit liv, min fremtid, mit job. Velstil-
let, velklædt, uafhængig og fri”. Mig, mit og min.
Præcis som i Jesu lignelse om den rige bonde:
”Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min
høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine
lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil
jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige
til mig selv: Så, min ven ...” (Lukasevangeliet kapitel 12,
vers 17-19, min fremhævelse).
Uafhængighed og frihed er positive gloser i et mo-
derne ordforråd. For drømmen er det autonome men-
neske. Jeg bilder mig ind, at de samme ord havde en
mere negativ klang på Jesu tid.
Både Jesus og Steffen Brandt udfordrer tanken om
det autonome menneske. Gud til den rige bonde: ”Din
tåbe, i nat kræves dit liv af dig.” Steffen Brandt: ”Åh
nej, vil nogen sikkert sig’. Glem alt om kærlighed vil
jeg personligt svar’. Løb stærkt før livet er forbi.”
Evangeliet fortæller os, at det gode liv ligger i vo-
res relationer. Kærlighed findes kun i relationer. Det
samme gør omsorg, glæde, samtale, fællesskab. Alt
det, som gør os til rigtige mænd og kvinder ligger
ikke i vores autonomi, frihed og uafhængighed, men
i vores relationer, afhængighed og bundethed til hin-
anden.
Det gælder mellemmenneskelige relationer, men
det gælder også vores relation til Gud. Den, som river
sig løs fra relationen til Gud, spilder i dybeste forstand
sit liv. Men den, som lader Gud etablere en relation til
sig, får del i det virkelige liv. Et liv, som vil sætte sig
igennem i relationerne til andre. Et liv med kærlighed,
omsorg, glæde, samtale, fællesskab.
Glem ikke alt om kærlighed. Husk på Jesu kærlig-
hed. Han genetablerede vores relation til Faderen.
Derfra begynder vores liv. Ikke et liv for os selv, men
et liv for og med hinanden.
Af generalsekretær
Robert Bladt,