Filmens dramaturgiSådan analyserer man filmhistorier

Efteruddannelseskursus

Kjellerup Skole

Ved Johannes Fibiger

Filmgenrer: Kortfilm En kortfilm er typisk under 15 minutter og

rummer undergenrer som reklamefilm, musikvideo og kunstneriske kortfilm, som vi i Danmark har en stolt tradition for at producere.

Kortfilm koncentrerer handlingen og rummer mange tomme pladser.

Filmgenrer: Novellefilm Novellefilm har en varighed fra 15 til 60

minutter, men vil typisk ligge intervallet mellem 15 og 35 minutter.

Tv-sitcoms vil typisk også ligge inden for dette interval, fx Mr. Bean og Fint skal det være, Klovn, Venner, Desperate Houseviwes osv.

Spillefilm Noget tilsvarende gælder spillefilmen, der på filmens

område modsvarer romanen. En spillefilm definerer sig ved at vare over en time og

kan spænde fra typisk 1½ time til helaftensfilmen på 3-4 timer.

Nogle spillefilm udgør en sammenhængende historie, som fx Godfather-trilogien, mens andre har seriekarakter som fx James Bond-filmene.

Kortfilm >< Novellefilm Forskellen mellem kort- og novellefilm svarer til litteraturens

genreforskel mellem kortprosa og novelle. Hvor den første enten tegner en skitse til et forløb eller fortæller

ultrakort uden mellemregninger, der er novellen fokuseret på et enstrenget forløb med flere vendepunkter.

En novelle definerer sig ved at have en begyndelse, hvor en given orden rystes, en midte med en afgørende vending og en afslutning, hvor konsekvenserne af forløbet blotlægges eller ligger åbne. Hvor novellen er fokuseret på en afgørende begivenhed, der vælter en given harmonitilstand, der er romanen fokuseret på en persons udvikling i et flerstrenget forløb.

Genrefilm Spillefilm kan defineres i en række underordnede grupper, såkaldte

genrefilm, fx: westerns, science-fiction, thrillere, actionfilm, krimifilm, gangsterfilm, karatefilm, film noir, melodramaer, historiske film, lystspil, forvekslings-, situations- eller karakterkomedier, tegne- og animationsfilm, feel good-film, pornofilm, socialrealistiske problemfilm, ungdomsfilm m.fl.

Fælles for alle disse genrer er, at de har deres scenarier, genrekoder og dramaturgi, selv om der kan være meget store forskelle inden for den enkelte genre..

Filmens enheder

Filmiske virkemidler

Billedbeskæring Kamera og klip Billedkomposition Lys og farver Lyd og underlægningsmusik

Billedbeskæring Supertotal Halvnær

Halvtotal Nær

Total Close-up

Kamera - højde/perspektiv

Normal højde (normalperspektiv): Kameraet er placeret i højde med personerne – vi er i øjenhøjde med dem

Nedefra (frøperspektiv): Kameraet er placeret lavt – vi kigger op

Oppefra (fugleperspektiv): Kameraet er placeret højt – vi kigger ned

Kameravinkel Objektivt kamera: Kameraet filmer personerne udefra – med tilskuerens øjne

Point of view (synsvinkel): Skal altid forankres – vi skal vide, hvem der ser, hvad der ses og tilbage til hvem

der ser: 1) Lead-in 2) Point-of-view (POV) 3) Follow-up

Kameraet filmer fra samme sted som en person (fra en persons synsvinkel)

Subjektivt kamera: Kameraet smelter sammen med en person og ser med personens øjne

Kamera - bevægelser Panorering Kamera står stille og bevæger sig horisontalt

Tilt Kamera står stille og bevæger sig vertikalt

Travelling Kamera bevæger sig og følger motivet

Håndholdt kamera

Kontinuitetsklipning - usynlig

Sammenhæng mellem indstillingerne (A B C). Flow både på det æstetiske og

handlingsmæssige plan

Klip i bevægelsesretning

Klip i blikretning (point-of-view)

A-kontinuerlig klipning - synlig Ingen sammenhæng ml. indstillingerne (A K X) Spring i tid, rum,

handling

Jumpcuts Det virker som om billedet ’hopper’

Krydsklipning To eller flere handlinger mødes til sidst

Parallelklipning To eller flere handlinger mødes IKKE til sidst

Montage

A-kontinuerlig klipning - synlig Ingen sammenhæng ml. indstillingerne (A K X)

Spring i tid, rum, handling

Jumpcuts:

Billedet ’hopper’

Krydsklipning:

At klippe frem og tilbage mellem to eller flere handlings-

tråde, der på et tidspunkt mødes

Match-cut Der klippes mellem to indstillinger

som matcher hinanden Fx. bevægelse eller en farve

Lyd:

Reallyd: Indgår som en del af handlingsplanet – kan både høres af filmens

personer og tilskueren (synkron lyd) Effektlyd: Indgår ikke som en del af handlingsplanet – kan kun høres af

tilskueren (asynkron lyd)

Fortællerstemme (voice over) Underlægningsmusik Lydeffekter

Lyd og musik

Synkron Indgår som en del af fiktionen Asynkron Indgår ikke som en del af fiktionen

Incidentalmusik: musik, der naturligt findes på location, fx i en bar.

Voice over: Speak, fortællerstemme

Reallyd: Lyd, der naturligt er til stede i scenen

Effektlyd: Lydeffekter forstærker element i handling

Underlægningsmusik

Underlægningsmusik Tematiserende: filmens kendingsmelodi anvendes i afgørende

sekvenser, fx Godfathers tema

Kontrapunktisk: går imod billedsiden fx Clockwork Orange

Parafraserende: understreger billedsiden, stemningsskabende

Suspense-virkning: Dissonant musik angiver fare

Mickey Mousing: Tegnefilms koreografi af billede og lyd.

Polariserende: billedets udtryk er neutralt el. tvetydigt, men ensrettes vha. lyden

Underlægningsmusik:

Parafraserende: Stemningsskabende, understøtter hand- lingen

Mickey Mousing: Når musik og lyde imiterer bevægelser på billedsiden

Kontrapunktisk: Lyd- og billedside går i hver sin retning

Lys

Low key – mørk i tonen, skygger

High Key – alle dele af billedet er oplyst

Farver

Sort/hvid (realisme, autenticitet)

Røde og gule farver - varme og nære

Blå og grønne farver - kolde og fjerne

Blandingsfarver (fx orange og violet) – disharmoniske, både tiltrækkende og frastødende.

Farvers symbolske betydning Hvid - renhed, uskyld, kyskhed >< fornuft

Gul - lys, varme, munterhed >< falskhed

Grøn - håb, ungdom >< umodenhed, kølighed

Sort - død, sorg, melankoli >< styrke og autoritet

Blå - tillid, rolig, neddæmpet >< melankoli, depression

Rød - kærlighed, lidenskab >< blod og fare

Hvor ligger Painfull City? Instruktør: Lasse Spang Olsen Originaltitel: Hvor ligger Painful City? Udgivelsesår: 1993 Produktionsland: DK Varighed: 7 min. Kategori: DK/Kort fiktion - Børnefilm Oprindelsesland: Danmark Format: 16 mm Farve I bibliotekets læsesal ånder alt fred og traditionel ro. Indtil en glad ung

mand kommer ind. Han har haft en stor oplevelse i biografen. Og hans mange indtryk fra en - langt fra uvoldelig - western bliver særdeles levende refereret og gengivet til mindste hårdtslående detalje for en ufrivilligt medvirkende biblioteksgæst.

Hvor ligger Painfull City?

Opgave Noter lydtyper og deres funktion?

Noter filmiske effekter og deres funktion.

Link

Hvad er dramaturgi? Dramaturgi: fra græsk ”læren om at lave

en handling”. At fængsle publikum vha. Mimesis (virkelighedsefterligning), Identifikation (indlevelsen) Katharsis (Den psykiske

renselseseffekt)

Præmis! Filmens præmis: Filmens budskab

udtrykt på en kortfattet måde. Eks: Manglende indhold i tilværelsen bringer mennesket i ekstreme situationer.

Episk fremdrift: Drama er konflikt og konflikt skaber fremdrift!!

Fortælleren i film Implict fortæller: redigerende instans

bestående af manus, spil, indstillinger, klip, lyd, lys, effekter mv.

Eksplicit fortæller: synlig fortælleinstans, fx en person i filmen eller en overordnet fortæller, der bruger voice over.

Fortælleren i film Alvidende fortæller: ved alt om alle personer og

mere end både disse og publikum. Tilbageholder og distribuerer information.

Personal fortæller: vi følger en persons perspektiv og er på samme vidensniveau.

Subjektiv fortæller – Point of view (pov) med indresyn og blik på jegfortæller

Objektiviv fortæller: neutralt, dokumentarisk udefrablik.

Fortællerform FORTÆLLEREN OG PUBLIKUM VED MERE END FILMENS

PERSONER: SUSPENSE: Hitchcock = mesteren. Scenen spændes til det

yderste. Tilskueren ved mere. ”Gå ikke op ad trappen, der ligger morderen på lur, dumme tøs”

FORTÆLLEREN OG PERSONERNE VED MERE END TILSKUEREN:

Vi tror, at manden i dagligstuen, der sidder i mørke, er en skruptosset seriemorder, men i virkeligheden er det kvindens kæreste.

FORTÆLLEREN VED MERE END PERSONERNE OG PUBLIKUM:

Oplysninger tilbageholdes. Først til aller-aller sidst klarhed. (Den 6. sans)

Berettermodellen

Berettermodellen

Anslag = appetitvækker. Fanger publikums interesse og sår forventninger til filmen. Konflikt skabes.

Præsentation = introducerer hovedpersoner, tid, sted, miljø. Uddybning = Godt og ondt sættes i spil. Hvem synes vi skal

”vinde”. Her bruges ofte hjælpekonflikt. P.o.n.r (Point of no return) = Den afgørende fase.

Hovedpersonen tager beslutning, som ændrer alt. Konfliktoptrapning = Hjælpekonflikter afhjælpes.

Hovedkonflikt optrappes. Vi kender dog stadig ikke udfaldet. Konfliktløsning (klimaks): Hovedkonflikten får sin afklaring. Udtoning (Kartharsis) = Vi lærer at fordøje det sete. Eksempel

den kriseramte familie, som har mistet barn får håb i form af graviditet.

Bølgemodellen

Bølgemodellen Bruges ofte i forbindelse med

faktaprogrammer. Fortælling på en spændende, men

TROVÆRDIG måde. Bygger på årsag-virkning

sammenhænge.

Plot point modellen

Plot – point - modellen

1. akt = Set up: konflikt, intro til personer, miljø mm, fremdriftselementer.

Plot-point 1: Første akts vendepunkt. Orden skrider. Karakterer må handle.

2. akt: Konflikten, bygger videre på stof fra akt 1. Afgørende vendepunkt.

Plot-point 2: Konfliktens kulmination, filmens andet vendepunkt.

3. akt = Pay-off og udfaldet: Konsekvenser af plot-point 2. Eventuelt ny orden og filmen udtones.

Tre-akts-modellen

Typer af anslag i film Etablerende anslag Et gådefulde anslag Det dramatiske anslag Det kombinerede anslag

Vendepunkter Point of attack: call for adventure Point of no return: ingen vej tilbage Symbolsk scene: forstørrer dilemma Fortrydelsespunkt: helten opgiver

midlertidigt Næste vendepunkt: projektet genoptages Principiel prøve: objektet nås/nås ikke

Drengen i kufferten Titel: Drengen i kufferten Instruktør: Esben Toft Jacobsen Filmens længde: 7 min. Produktionsår: 2006 Målgruppe: Indskoling Stemmer: Thomas Raahauge Andersen, Lars Brygmann, Julie Lillevang

Andersen, Birthe Neumann Producer: Anders Toft Andersen Produktion: Den Danske Filmskole Pindsvinet Morten får en lillebror og har pludselig svært ved at få mor og

fars opmærksomhed. Derfor beslutter Morten sig for at skaffe sig af med sin lillebror, så alt kan blive ligesom før.

Filmen vandt en special mention fra den internationale Generation Kplus jury på Berlin Film Festivalen 2007

Drengen i kufferten

Opgaver: 1) gruppe 1 holder øje med billedperspektiver, lyd og farver 2) gruppe 2 holder øje med billedkomposition og klipning 3) gruppe 3 holder øje med handling og dramaturgi (komp)

Undervisningsmateriale fra Dansklærerforeningen

Link

De syv parametre

1. person-fokus ~ person-interaktionen klarhed ang. hvis historie der fortælles, forsyner tilskueren med et solidt ståsted ifilmen, mens vedkommendes interaktion med historiens øvrige personer skaber liv ifortællingen og formindsker faren for statisk portrættering. 2. kausalitet ~ valgårsagssammenhæng er central i fortællingen og stammer fra valg truffet af hoved personen/hovedpersonerne~ som får ting til at ske, idet han/hun/de griber chancerne for at handle; initiativ/respons-figurer kan hjælpe til at sikre at kausaliteten udspringer af personernes vilje. 3. konsekvens ~ overraskelsepersonerne bliver defineret tidligt i filmen, og derefter handler de i overensstemmelse med de egenskaber de får tilskrevet; men selv om de forbliver "in character," er deres handlinger aldrig forudseelige og bliver ved med at overraske tilskueren gang på gang. 

Richard Raskins 7 parametre

De syv parametre

Oversigt over de syv parametre  4. billede ~ lydi stedet for at fortælle en historie hvor lyd danner en auditiv baggrund for udelukkende billedbaserede handlinger, kan en kortfilm lade personerne producere og reagere på lyde, således at lyd udløser og selv er en del af handlingerne.                5. person ~ tingFremfor at personerne svæver i et ubestemt rum kan de interagere med særprægede fysiske omgivelser og med enkelte genstande som har stor betydning for dem, således at der opstår et samspil mellem personernes subjektivitet og ydre, materielle ting. 6. enkelhed ~ dybdeen historie der er tilstrækkeligt enkel kan give plads til tilskueren, som fra et ståsted inde i fortællingen kan være med til at udforske og konstruere dens betydningsmæssige dybde, mens en historie der er så kompleks at den overvælder eller forvirrer, holder tilskueren på afstand og paradoksalt resulterer i en fornemmelse af historien som væ rende flad. 7. økonomi ~ helhedkortfilmen kan være skåret ind til benet med alle "darlings" fjernet, således at kun det absolut nødvendige er tilbage, uden at fortællingen virker skrabet eller ufuldstændig; alle ovennævnte samspilsformer samt en slutning der lukker fortællingen (fx ved hjælp af en tilbagevenden til tidligere begivenheder og/eller symbolske handlinger der gør de sidste øjeblikke særligt betydningsfulde) kan bidrage til tilskuerens oplevelse af filmen som en fuldendt helhed.

Richard Raskins 7 parametre

Hvad er en god historie på film?

Hvilke ingredienser indeholder en god historie? Konflikt Vendepunkt(er) Fremdriftselementer (varsler, forhindringer, forhalinger)

Hvordan er en god historie skruet sammen? Fortællestruktur

Hvordan gøres historien (personerne og deres konflikter) filmisk? Virkemidler – billeder og lydside skal fortælle historien

Set up – pay off – vi elsker det! Set up og pay-off: Der

plantes information, som får betydning senere.

Eksempel: Vi ser et køkkenbord med et knivsæt (set-up). Kvinde dræber monster/bad guy med kniv (pay-off)

Aktantmodellen

Aktantmodellen Hovedkarakteren (subjekt) ønsker at nå sit

mål (objekt) Der er undervejs konflikter, hvor

modstander og hjælper møder hovedperson

Hvis modtager og subjekt er den samme til sidst er det ofte en lykkelig slutning

ORKESTRERING OG KARAKTERERNE:

Hovedkarakter: Bærer af filmens budskab. Forveksl ej med hovedrollen. (d. 6. sans. Bruce Willis spiller hovedrollen, men drengen er hovedkarakteren)

Helte-og-skurkekarakterer. Bygger på modsætninger. Good cop, bad cop. (grænser flydende i det postmoderne. Tænk Heat)

Skyggeroller/hjælperoller. Mindre udvikling. Sidekick til hovedkarakteren. Belyser denne.

Kontrastroller: Hvordan går det dem., der ikke tager de rigtige valg. (Eksempelvis alkoholiker, der mister sin familie)

Den fortrolige: Mulighed for at kommunikere tanker og følelser til tilskueren. (Paprika Steen i Den Eneste Ene)

Fem-minutter-entreen: Kan fungere som lignelse. Eller et muligt åndehul. David Lynch bruger dette meget.

Personerne Hvilke funktioner har personerne i

fiktionen? Er de gode/onde? Helt/skurk? Hvem er hovedkarakteren? Kontrastroller? Sidekicks?

Filmanalysemodel Bestem genren Bestem præmis Fortælleplan: Undersøg virkemidler, fortællerhierarki,

lyd, lys, farver, beskæringer, klipning, effekter, dramaturgi, berettermodeller, plotpoints, set up-pay off-strukturer mv.

Fortalt plan: Præmis, tema, genre, orkestrering, konflikter, karakteristik af karaktererne og miljøerne, aktant og kontraktmodeller, symboler, tolkning af den samlede historie.

Virkelighedsplan: Hvad siger filmen om samtid og samfund. Hvilke problemer tager den op, og hvilke løsninger giver den?

Drengen der gik baglæns Produktionsår: 1994 Anbefalet aldersgrænse: 7 år Målgruppe: Mellemtrin Instruktør: Thomas Vinterberg Medvirkende: Holger Thaarup, Rune Veber, Michelle Bjørn-Andersen, Christian Hjejle, Martin

Brygmann m.fl. Manuskriptforfatter: Thomas Vinterberg, Bo hr. Hansen Produktion: Nimbus Film Productions ApS Kortfilm , 37 min,

Andreas træder ikke på streger, når han går på fortovet. Han dunker sig ind imellem besværgende for brystet, når han skal beskytte sig. Lille 9-årige Andreas bærer på noget ubærligt: Da moderen holdt stor fødselsdag, optrådte han og storebror Mikkel med en vittighed. Stor succes. Alle havde det skægt, og Andreas blev fuld i Martini. Næste morgen ville faderen på sin motorcykel køre Mikkel i skole, men et færdselsuheld dræber Mikkel og giver faderen en gipskrave og et plaget sind. Familien flytter til et nyt hus for at begynde på en frisk, men hverken det nye hus eller den venlige nye skoleklasse og lærer kan for alvor dulme Andreas' store sorg.

Undervisningsmateriale til Børn og sorg

Drengen der gik baglæns

Opgaver Gruppe 1: filmens fortælleplan: ortæller, billed- og lydside, klipning,

virkemidler mv. Gruppe 2: filmens handlingsplan: præmis, konflikt, personer, handling,

symbolik, aktantmodel Gruppe 3: filmens dramaturgi: komposition, set up-pay-off,

konfliktafvikling, orkestrering, symboler Gruppe 4: filmens virkelighedplan: sorgarbejde, angst, tab,

tvanmgsritualer mv.

Undervisningsmateriale til Børn og sorg

Drengen der gik baglæns

Valgaften Produktionsår: 1998 Målgruppe: Overbygning Instruktør: Anders Thomas Jensen Medvirkende: Ulrich Thomsen, Jens

Jørgen Spottag, John Martinus, Ole Thestrup, Farshad Kholgi, Hella Joof m.fl. Manuskriptforfatter: Anders Thomas Jensen

I "Valgaften" møder vi Peter, en ung idealist, der har glemt at stemme. På sin hektiske vej til afstemningsstedet møder han en række

diskussionslystne taxachauffører. Og Peter må vælge om han vil forsvare sine holdninger, eller om han vil nå at stemme.Undervisningsmateriale hos DFI

Valgaften Opgaver

Gruppe 1: Undersøg filmens dramaturgi (komposition)

Gruppe 2: undersøg filmens lyd- og musikanvendelse Gruppe 3: Fortolk historien!

Undervisningsmateriale hos DFI

Link

Der er en yndig mand Produktionsår: 2002 Målgruppe: Overbygning Instruktør: Martin Strange-Hansen Medvirkende: Martin Buch, Camilla Bendix, Farshad Kholghi, Martin Hestbæk, Michel

Castenholt Manuskriptforfatter: Flemming Christian Klem, Martin Strange-Hansen Produktion: M & M Productions A/S med støtte fra Novellefilm Novelletfilm , 29 min,

Lars Hansens cpr-nummer forbyttes på Arbejdsformidlingen med indvandreren El Hassans. Lars indkaldes til danskkursus for indvandrere, som hans gamle mobbeoffer fra folkeskolen, Ida, underviser i. Han får dårlig samvittighed, da han erfarer, at hvis El Hassan ikke dukker op, bliver holdet nedlagt, og Ida fyret. Lars begynder derfor at spille rollen som El Hassan for Idas skyld. Lars bliver forelsket i Ida, hun vil intet have med ham at gøre, hun bliver til gengæld forelsket i El Hassan (Lars i forklædning). For at være Ida nær må Lars vedblive med at spille El Hassan.Undervisningsmateriale hos DFIUndervisningsmateriale til Kulturmøder

Filmen vandt i 2003 en Oscar i kategorien 'Best Short Film - Live Action'

Der er en yndig mand Opgaver

1. Undersøgfilmiske virkemidler, fx klipning, musikanvendelse, billedbeskæring mv.

2) Undersøg filmens dramaturgi: handlingsmønster, berettermodel, aktantmodel mv.

3) Find filmens symboler på danskhed og fortolk den!

Undervisningsmateriale hos DFIUndervisningsmateriale til Kulturmøder

Link

Grisen Produktionsår: 2008 Målgruppe: Overbygning Instruktør: Dorte W. Høgh Medvirkende: Henning Moritzen, Trine Pallesen, Farshad Kholghi, Camilla Søeberg, Jesper Asholt, Mette

Horn, Kirsten Olesen, Kadhim Faraj Manuskriptforfatter: Anders Frithiof August, Dorte W. Høgh – Bygger på novelle af Lars Saabye Christensen Komponist: Bent Fabricius-Bjerre Produktion: M & M Productions Kortfilm , 23 min, Abonnement

En 78-årig mand Asbjørn ligger på hospitalet og er bange og ensom. På stuen er et spøjst maleri af en fornøjet gris. Manden knytter sig til grisen, som bliver hans ven og skytsengel. Efter operationen er billedet af grisen væk, og en pakistansk patient Aslam er kommet på stuen. Han er muslim, og familien har fået billedet fjernet, idet de følte, at det fornærmede deres syge far. Men Asbjørn er overbevist om, at billedet kan gøre ham rask. Han ringer til sin datter Mona, en ambitiøs og karrierefokuseret advokat, som han ellers ikke har meget kontakt med. Asbjørn vil have hende til at hjælpe ham med at få grisen hængt op igen.

Oscar-nomineret i kategorien "Best Short Film - Live Action" i 2009.

Grisen Opgaver:

1) Sammenlign novelle og film 2) Undersøg filmens virkemidler, herunder farver og

musik. 3) Fortolk filmen i relation til Muhammed-krisen

Link

Den korte film

Grundbog + 2 dvd’er

Målgruppe: 7.-10. klasse Vild med dansk 7

Grundbog + 1 dvd

Interaktivt website:

www.vildmeddansk.gyldendal.dk

Målgruppe: 7-10 klasse

Grundbogsmaterialer om film igrundskolen

Temapakke: Film i indskolingen Webmateriale + 3 dvd’er Målgruppe 1.-4. klasse Kortfilm til mellemtrinnet

Grundbog + 2 dvd’er

Målgruppe 5.-6. klasse