[14-12-09]

University College

Sjælland

Anders M. Jensen og

Peter Tværmose Nielsen

[IMPERIAL COLLEGE, LONDON] [Et studiebesøg på hovedbiblioteket, Imperial College, London.]

Imperial College, London er beliggende mellem Royal Albert Hall og Naturhistorisk museum. Centralt

beliggende og med et diskret udseende der gør at man godt kan gå forbi det første gang.

Det er denne vej man skal ned af for at komme til Imperial. Hvad man ikke kan se på billede 2 er at der er bom og vagt i den ende af vejen.

Går man ned ad den rigtige vej vil man nok være uenig i det diskrete, da de har et temmelig stort tårn på

pladsen foran (se forside).

Det burde nok tilføjes at Imperial College er spredt ud over hele London og har 13 biblioteker i alt, vi var på

vej til hovedbiblioteket på South Kensington.

Vi starter lige med den fysiske beskrivelse igen og bagefter tage arbejdet og hvilke værktøj de bruger.

Det er for nyligt blevet renoveret i stueetagen, og de andre etager følger snart trop. Man kunne mærke at

da vi fik vist biblioteket var det med en vis stolthed. Om man kunne lide indretningen er nok en smagssag

da vi så ting som kunne virke fremragende og andre ting som nok hurtigt ville irritere.

Stedet var holdt i klare farver, og uden for meget på væggene. Der var symboler og stor tekst for at

tilkendegive hvad området var for noget.

Ved indgangen var der stor informationsskærm, eller rettere en projektor. Man kan jo lige så godt udnytte

de store hvide væg.

Man kunne så her vælge at følge ydermuren hvor man så kom til en kantine der for en nørd har alt hvad

hjertet kunne begære. Ved bordene kunne man arbejde videre da der var sat computere op:

At spise er heller ikke en lovlig grund til at holde inde med arbejdet, eller man kan bruge det til rekreation

mens man spiser…

På det sidste og næste billede vil man også kunne se ind i biblioteket. De der sidder på den anden side af

glasvæggen er altså ikke kantinegæster.

Vil man ikke sætte sig i en bås og nørde den kan man sæt sig ved bardisken eller finde en af pladserne uden

computer – en af grundene til der ikke er computere alle vegne må være fordi det er pladser til folk med

bærbare, som vi kan se ved vinduet på andet højre billede.

Vi vender lige tilbage til trappen der fører op til biblioteket. Hvor vi til højre kan se der også er sørget for

kørestolsadgang. Selv om man normalt ikke ville vælge en uddannelse som sygeplejerske når man sidder i

kørestol kan vi ikke nægte nogen at tage uddannelsen, og på Rossyg er vi ikke ligefrem handicapvenlige.

Ved indgangen var der igen sluser man skulle igennem, og her sidder der ud over vagten også

skrankepersonale.

Man ser umiddelbart til venstre en skranke kaldet ”Issue Desk”, det er her man henter reservationer og

fornyr sine lån.

Her bliver det så lidt af en labyrint, men hvis man vælger at dreje til venstre kommer man ind i

arbejdsområdet. Det venter vi

lige lidt med, og tager i stedet

ruten ligeud.

Her vil det så være

selvbetjeningen man støder på

Dette var de eneste maskiner

der var til selvudlån, og det vil

være en skam at sige der var kø

ved maskinerne.

Faktisk var der lang tid mellem

nogen brugte dem.

Over for det ser vi nogle maskiner til opslag i

kataloget.

Det er ikke et dårligt sted at placere søgemaskiner,

da man her finder trappen til de øvrige etager i

biblioteket.

Derefter kommer man så til endnu et valg. Højre

eller venstre.

Til venstre ser vi helpdesken, der altså ikke sidder

hvor folk er – det undrede lidt at de sad her på gangen.

Selvfølgelig kan man sige at de på den her måde sidder mellem de 2 halvdele der er i stueetagen, men

eftersom bogsamlingen er ovenpå ville jeg til trods for at de sidder overfor og kan holde øje med

pensummateriale, sige at det måske var bedre de sad hvor bøgerne var.

Vi har på Rossyg fået et glasskab til pensummateriale for knapt et år siden for at forhindre svind, og det var

sådan set også den løsning de kørte med, blot i større format.

Fortsætter vi ind forbi helpdesken kommer vi ind i den halvdel, hvor det var rettet mod gruppearbejde.

Et af de ting som vil være et problem når man bruger store åbne pladser og folk laver gruppearbejde er

støjen og det at kunne lukke sig inde et sted hvor man er fri for distraktioner.

Det problem har de forsøgt at løse ved at have de her skille og skydevægge.

Som man vil kunne se på billederne er der meget kantet, og opbygningen er som små firkantede øer plantet

mere eller mindre tilfældige steder i lokalet. Man kan vælge at se det som en protest mod den traditionelle

indretning med lige gange og kryds.

Der var heller ikke ligefrem en form for konservatisme i indretningen, som det kan ses på billederne.

Det holdtes i skarpe farver og abstrakt kunst på væggene. Stålvægge og rå beton i loftet gav det et koldt

udseende hvilket nok var grunden til de skarpe farver.

Ligesom på LSE var der gulvtæppe og ikke linoleum. Det er lidt behageligere og hyggeligere, selv om det er

noget der bliver slidt på en anden måde end linoleumsgulve. Desuden vil det også tage noget af støjen.

Ved vinduet har vi så nogle lidt anderledes borde hvor man kan isolere sig lidt fra resten af arbejdsrummet,

det kræver dog at man ikke lader sig distrahere for meget af hvad der foregår udenfor, især når der som på

billede 2 står et par flotte fyre der tager billeder.

Herinde støder man også på en stor rød klods midt i lokalet. Det er først når man kommer om på den anden

side man ser at det rent faktisk har en funktion.

Det er så et lille lokale hvor man kan klippe redigere video og lyd eller scanne, der er både høretelefoner og

højtalere derinde – lidt afhængigt af om man arbejder flere sammen eller hvor meget man vil støje…

Vi har på Rossyg tidligere har haft en maskine til det samme stående i et lokale men den blev aldrig brugt.

Hvis vi i stedet for at gå forbi helpdesken drejede til højre ville vi komme til Wolfson IT-Suite, hvor vi har

undervisningslokaler og arbejdsstationer.

Navnet skyldes at det er doneret af Wolfson der er en fond der støtter videnskabsområderne, medicin,

sundhed, undervisning, kunst og humaniora.

Her var de studerende taget med på råd om hvordan indretningen skulle være, og de havde ønsket borde

hvor man sad alene, så derfor har vi i den ene halvdel denne indretning

Der var kommet ca. 600 svar tilbage på spørgsmålet, så selv om man tager forbehold for størrelsen var der

større respons end man får på Rossyg, hvor jeg selv mener man har temmelig nær kontakt til de

studerende.

Jeg var noget imponeret over studerende gerne ville være med til at bestemme udseendet i stedet for blot

beklage sig når det er færdigt. Måske er det bare en kulturforskel.

I den anden halvdel af Wolfson har vi små grupperum, undervisningslokaler og kopirum.

Man kunne forestille sig der ville blive temmelig fyldt i kopirummet hver semesterstart.

Undervisningslokaler er der ikke særligt meget at bemærke ved. De har 3 lokaler i forskellige størrelser

Det mindste af dem var der plads til 8 i, og hvad jeg nok vil mene virkede lidt underligt var det bag en

glasvæg. Stod jeg som underviser i det lokale ville jeg nok blive distraheret hver gang nogen gik forbi.

Måske vil nogen mene det er fordi jeg er nysgerrig, men som bibliotekar skal nok være nysgerrigt anlagt.

Når lokalerne ikke blev brugt til undervisning stod det frit at bruge det som arbejdsstationer.

Her findes også de et par grupperum der ligesom medielokalet er nogle klodser der virker tilfældigt

placerede.

Også i det her tilfælde havde de fravalgt at følge lige linjer hvilket gjorde at overvægtige ikke kan gå hele

vejen rundt om grupperummene uden fare for at sidde fast. En person af normal kropsbygning må gå

sidelæns for at komme rundt om det ene hjørne.

Grupperummene er små men har whiteboard og projektor i loftet, så man kan lave gruppearbejde uden at

sidde flere mennesker om den samme 15 tommers skærm.

De øvrige etager indeholder så kontorer og bibliotekets bog og tidsskriftssamling.

Der er ikke taget billeder af det for det så meget traditionelt og gammeldags ud, og de ville indenfor kort tid

begynde ombygningen her i en stil der svarer til stueetagen. Planen er at tage en etage ad gangen.

Grunden til at besøge Imperial College var at det var blevet anbefalet det i forummet for web 2.0

interesserede bibliotekarer (http://library20.ning.com ).

På spørgsmålet hvilke biblioteker folk ville anbefale at besøgte var svaret at Imperial var fremragende, og

der var arbejdet meget med inddragelse af IT, og særligt værd at møde var nok Owen Stephens der havde

lavet den første biblioteks” mashup”.

Mashups er temmelig populært lige nu, og hele ideen er som vi har snakket om flere gange at samle det

hele et sted. Fremragende ide, men ikke let at lave da mange baser og kilders manglende åbenhed sætter

en bremse for det. Det svarer lidt til at deeplinke hvor man ikke behøver besøge f. eks. Sundhedsstyrelsen

for at få en af deres pdf-filer men linker direkte til filen i stedet for siden hvor man kan hente den. Ikke altid

populært hos de der laver siderne, men dejligt nemt for brugerne.

Der blev set frem til at møde Owen Stephens, hvor den indre nørd nok ville komme til kort, men da mødet

blev aftalt virkede det som om han ikke arbejdede der mere. Da det ikke kun var web 2.0 og IT vi var

interesseret i at høre om fik vi en aftale med en anden bibliotekar, Ruth Harrison.

Ruth arbejder med læringsudvilking (Learning Development team) og koordinerer bibliotekets undervisning

Der var også meningen at vi skulle mødes med Jenny Ewans og Lawrence Jones men da de skulle lave et af

oplæggene på konferencen der startede dagen efter var de temmelig ophængte.

Der var dog lejlighed for at tale med dem efter deres oplæg, men det var mere til det de havde fortalt og

ikke så meget selve biblioteket.

Undervisning:

På Imperial er de meget fokuserede på at det helst skal foregå elektronisk, men fysisk undervisning er der

altså stadigt.

De har undervisning på hold op til 160 personer, men har også små hold. Undervisningen strækker sig over

3 timer, hvor det hovedsageligt er opgaver. De bruger så meget som muligt clickere/ handsets, men

eftersom de kun kan bruges til multiple choice spørgsmål er anvendeligheden begrænset. Det er praktisk på

den måde at selv stille elever kommer med et bud på spørgsmål, hvor det kan

sommetider være meget svært at hive et svar ud af de studerende.

Et eksempel på en lektion hvor det bruges kan ses på

http://www3.imperial.ac.uk/pls/portallive/docs/1/8989696.PDF

Der er 15 undervisnings sessioner til undergrads – ingen til masters – 1 til ph.d..

Selv om Second Life nåede den popularitet det var blevet spået, har nogle ansatte brugt mange timer på at

genskabe en del af Imperial i den virtuelle verden.

Der er en artikel om det her http://www3.imperial.ac.uk/pls/portallive/docs/1/40465710.PDF på side 11.

og her: http://www.ireport.com/docs/DOC-159220

videoklip her: http://www.youtube.com/watch?v=WnPYhSbSABA

Som man vil kunne se på et af videoklippene giver det mulighed for at besøge en hospitalsstue, hvor man

kan undersøge en patient.

Et de tilbudte online kurser der gives er i plagiering – selvfølgelig ikke hvordan de slipper fra at gøre det,

men bl.a. hvordan de får lavet fact checking og kildeangivelse.

Det er også biblioteket der står for undervisningen i reference manager.

Selv om der er meget undervisning foregår det der ikke findes online som selvstudie på frivillig basis – der

arbejdes lige nu på at gøre det obligatorisk.

Undervisere:

Foredrag bliver lagt på Youtube – hvor Imperial har deres egen kanal.

Lige præcis det kan skabe noget diskussion, for at lægge sådan noget ud vil hjælpe de fjernstuderende, men

vil det afholde de andre studerende fra at møde op til undervisningen hvis de ved det bliver filmet?

Jeg har hos underviserne hørt udtalt frygten for at stå og undervise til en række båndoptagere og kameraer

i et ellers tomt lokale.

De vil gerne køre så meget som muligt via VLE (Virtual Learning Enviroment), og nye undervisere skal først

igennem en introduktion til hvordan de kører e-learning.

Når det kommer til undervisere kører kommunikationen ikke så godt, der gives ikke besked om ændringer i

pensum, henvendelser på mail besvares sjældent. De har bedre erfaringer med en tilknyttet ”liaison

librarian”, som et bindeled mellem bibliotek og stab, hvor kommunikationen foregår face-to-face.

Vi følte begge det var på en måde betryggende at høre at et sted der var så fremtrædende kæmpede med

de samme små problemer som os der var på væsentligt mindre steder.

Det fysiske bibliotek:

Biblioteket er kun for folk med tilknytning til Imperial, men der er åbent for at folk kan komme ind og bruge

materialerne på stedet. Man kan altså ikke komme fra gaden og oprettes som låner.

Vil man absolut låne kan man bestille gennem et andet bibliotek da de er med i lånesamarbejde.

Ligeledes kan deres lånere selv bestille materialer udefra. Besked om hjemkommet materiale foregår over

mail – der er ingen sms-tjeneste.

Der er en forslagsboks til indkøb

De har som nævnt tidligere lavet en mashup så det er både fysiske og elektroniske ressourcer man finder i

biblioteksbasen – men der blev givet udtryk for at det ikke var opdateret godt nok.

Imperial på nettet:

De bruger også Delicious, og tester om twitter er noget.

Det var ikke helt afgjort på det tidspunkt vi besøgte dem, men besøger man deres hjemmeside nu vil der

være en reklame for deres twitterfeed på forsiden.

Når man følge beskederne eller feed vil man også se at alt der er postet også er relevant for biblioteket,

hvor mange feeds hurtigt går over til at fortælle om ligegyldige ting.

De er meget glade for blogs og har adskillige – fordelen er at det giver frihed til at poste. Man skal ikke

vende det med IT afdelingen først og få dem til at lægge det på.

Faktisk er de så glade for blogs at man kan via et link fra bibliotekets side følge 5 studerendes blogs om

hvordan det er at gå på Imperial. En ide der måske var

værd at tage op?

Vi har studerende der er i udlandet der blogger, måske

var det også relevant at have blogs for studerende i

almindelig praktik?

Som jeg havde forstået det inden jeg tog af sted var der

mange steder der ikke ville bruge systemet Athens

mere.

Det gælder også for Imperial der i stedet var gået over

til SFX, der svarer meget godt til DEFF, hvor der er fri

adgang til udvalgte tidsskrifter vi skolens computer, og

hjemmefra med et login.

Der er på denne måde også adgang via Google Scholar.

De har en wiki lavet i Wetpaint som er gratis udbyder af

hjemmesider og wiki.

Sammenfatning og overvejelser

Imperial College er et sted med traditioner – man har fostret indtil flere Nobelprisvindere og med en

placering i hjertet af London, mellem Royal Albert Hall og Det Naturhistoriske Museum, er der ikke lagt skjul

på, at dette betragtes som et meget vigtigt og betydningsfuldt sted. Der er således ingen ydmyghed at

spore og man er ikke synderligt i tvivl om, at Imperial College ser på det de laver som værende blandt det

bedste i verden. Det gælder for den undervisning man tilbyder og det gælder for biblioteket, der igennem

2008-2009 har gennemgået en grundlæggende renovering – en renovering der stadigt pågår.

Når man træder ind i bibliotekets lokaler mødes man af noget anderledes i forhold til et traditionelt

bibliotek. Det er umiddelbart svært at se der er tale om et stort bibliotek – bøgerne er fraværende og i

stedet for er det PC´ere og ”Think Tanks” (grupperum med alle tekniske faciliteter) der møder brugerne.

Række op og række ned af PC´ere (over 90 er stillet op i forbindelse med ombygningen) er også til rådighed

i en labyrintisk grundplan. Adgangen til det hele foregår gennem adgangsbomme. Et kæmpe IT-

undervisningslokale og café er også indeholdt i grundplanen og det hele er holdt i orange og rødt, med

bløde kurver og med hullede stålvægge til at adskille gruppelokalerne. Æstetik er vigtig – vigtig for den sans

for kvalitet uddannelsesbiblioteker skal møde de studerende med – og vigtig for det stykke arbejde de

studerende skal udføre på deres studium. Og det er vigtigt, at der er mange små steder de studerende kan

føle sig hjemme og arbejde på kryds og tværs med bibliotekets ressourcer. I en artikel i ”Reporter” –

Imperial College´s interne nyhedsbrev – beskrives hele ombygningen af biblioteket og man lægger især

vægt på, at det skal være et sted hvor de studerende kan arbejde – altså et arbejdssted i højere grad end et

opbevaringssted for bøger. Det er ikke længere materialerne der er det vigtige og som man blærer sig med

– det er muligheden for at skaffe materialer, der er det vigtige og det symboliserer et grundlæggende skift i

måden at tænke bibliotek på.

Biblioteket er et supermarked eller en markedshal, hvor man shopper rundt efter sine varer/bøger eller

onlinetjenester. De studerende er forbrugere af biblioteksydelser – undervisning tilbydes som kurser med

tilmelding og ikke, som i UCSJ, som obligatorisk undervisning på hold. Man har en klar fornemmelse af, at

dette er en god ordning for de stærke studerende, mens de svage lades i stikken. Og egentlig er der måske

heller ikke så meget fokus på stærke eller svage studerende – der er prestige i at være studerende på

Imperial College og vil man studere er det fint og vil man ikke, må man selv om det. Den attitude er ikke så

fremherskende i Danmark, hvor det forventes, at alle skal være ligestillet og at det er institutionernes

ansvar at få de svage studerende med – ikke de svage studerendes og det hænger naturligvis sammen med

den måde institutioner i Danmark sikrer deres indtægter på. Og det har indflydelse på vores måde at

organisere biblioteksundervisning på: Skal vi tilbyde kurser, hvor de studerende selv kan tilmelde sig eller

skal vi fortsætte med klasseundervisning? Eller begge dele?

Biblioteket på Imperial College klarer mange af deres services selv fra bunden – selvom de også køber

eksterne ydelser, som for eksempel styring af elektroniske tjenester af SFX. Her i UCSJ har vi DBC til at stå

for og udvikle vores biblioteksbase og vi har DEFF til at tage sig af de elektroniske tjenester. Vi har hele

Bibliotek.dk overbygningen. Man har mange gode idéer på Imperial College, men også her er man løbet ind

i ressourceproblemer. Da vi for eksempel nævnte vores SMS beskeder til lånerne blev vi overraskede over

at høre, at det ikke var en tjeneste man havde på Imperial College. Kontakten til studerende foregår også

på et meget mere formaliseret plan end hos os i UCSJ. Den coachende og vejledende rolle, vi hos os påtager

os overfor de studerende, er der ikke på samme måde plads til på Imperial College. Der er ikke den samme

opfattelse af, at alle skal være med og at det for eksempel er vigtigt, at alle studerende får kurser eller

undervisning – det må man selv om her. Det er en anden kultur hvor der lægges meget mere ansvar over

på de studerende – på godt og ondt.

Imperial College er netop kommet ind i top 5 over de bedste colleges i verden. Man må formode, at

biblioteket på Imperial College har medvirket til den flotte placering og det er uden tvivl fortjent. Men

verdensklasse er selvforstærkende og de parametre der måles på, er ofte dem, som de i forvejen

anerkendte organisationer har som styrkeområder – det er naturligvis en påstand: Imperial College er

anerkendt som et af de bedste colleges i verden – derfor er det de gør også blandt det bedste i verden.

Hvilken vej der ræsonneres er et åbent spørgsmål. Ser man imidlertid på hvad der foregår på bibliotekerne i

henholdsvis UCSJ og Imperial College er der flere områder, hvor man sagtens kan argumentere for, at UCSJ

Bibliotekerne er blandt de bedste i verden: Vi har en unik personlig kontakt til de studerende og en både

coachende og vejledende rolle i mange sammenhænge. Vi har et unikt nationalt og regionalt

bibliotekssamarbejde, vi er i front hvad angår kommunikation med de studerende og vi tilbyder

informationssøgningsundervisning på et højt fagligt niveau til alle studerende. Vi har en biblioteksbase i

stadig udvikling og har via DBC og DEFF fagligt meget kompetente samarbejdspartnere. Man bliver helt

stolt efter sådan et besøg på et verdensklasse collegebibliotek.

Lad os slutte af med Imperial College London Library´s vision udarbejdet i 2005:

The Vision

Our vision for Imperial College’s Library in the 21st

century is a dynamic and innovative library serving the

needs of research, learning and teaching that is at the leading edge in terms of services and collections. We

will have an international reputation for excellence, seeking always to be at the forefront in our use of

technology and providing services that fit with the College’s pre-eminent position. In pursuit of our vision we

will attract and develop high quality staff and play a major role in developing future leaders within the

information profession.

(http://www.imperial.ac.uk/Library/pdf/a_world_class_library_service_for_the_21st_century_vision_for_i

mperial_college_library_july_2005.pdf)

Målet er blandt andet “an international reputation for excellence” og der er ingen tvivl om, at det er den

slags der tiltrækker studerende. Og det er tydeligvis også et mål de kan nå og måske allerede har nået. Vi

kan sagtens være klarere i mælet i UCSJ – der er ingen grund til at skjule vore stærke sider. Verdensklasse

er også noget vi er med til at definere.

Yderligere oplysninger om Imperial http://en.wikipedia.org/wiki/Imperial_College_London

Eller for videoklip: http://unionview.com/