19
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnermodellen for Integration. Oslo februar 2011 Carsten Dahlerup, Projektleder Københavnermodellen for integration

Københavnermodellen for Integration

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Innlegg fra Carsten Dahlerup, Projektleder Københavnermodellen for integration, København kommune, under Kultur- og utdanningskomiteens høring om utfordringer og løsninger ved høy minoritetsandel i deler av osloskolen Se web-tv fra høringen: http://alturl.com/q4zi6

Citation preview

Page 1: Københavnermodellen for Integration

KØBENHAVNS KOMMUNEBørne- og Ungdomsforvaltningen

Københavnermodellen for Integration. Oslo februar 2011

Carsten Dahlerup, Projektleder Københavnermodellen for integration

Page 2: Københavnermodellen for Integration

KØBENHAVNS KOMMUNEBørne- og Ungdomsforvaltningen

Lærer: 1989 – 1997

Skoleledelse: 1997- 2007

Projektleder for Københavnermodellen for integration 2007 –

--------------------------policy-områder: integration i folkeskolen/fordelingspolitik, skoleledelse,skoleudvikling

Carsten DahlerupKøbenhavns kommune, Børne – og UngdomsforvaltningenKontor for pædagogisk faglighed

Page 3: Københavnermodellen for Integration

KØBENHAVNS KOMMUNEBørne- og Ungdomsforvaltningen

København i tal:Skolebørn i København: 47656Skolebørn i folkeskolen: 32200Tosprogede børn i folkeskolen: 10363

Page 4: Københavnermodellen for Integration

KØBENHAVNS KOMMUNEBørne- og Ungdomsforvaltningen

Eleven vælger lokal folkeskole: 49%Eleven vælger anden folkeskole i Kbh: 23% *Eleven vælger privatskole 26% (80% tilskud)Andre valg: 2%

* majoritetselever

Folkeskolerne er blevet markedsgjort – pladspris.

Københavnske børns skolevalg. Forældrene shopper skole

Page 5: Københavnermodellen for Integration

KØBENHAVNS KOMMUNEBørne- og Ungdomsforvaltningen

20-40%Politisk mål

Page 6: Københavnermodellen for Integration

KØBENHAVNS KOMMUNEBørne- og Ungdomsforvaltningen

Store grupper af etsprogede etnisk danske familier fravælger den lokale folkeskole i områder med mange tosprogede familier

Dårlige faglige resultater for de tosprogede elever, bl.a. dokumenteret ved PISA-København

Kammeratskabseffekten

En stærkt segregeret folkeskole hvor skoler der ligger næsten dør om dør har vidt forskellige andele af et- og tosprogede elever (gælder også for nogle fritidsinstitutioner)= risiko for parallelsamfund

Baggrund for iværksættelse af Københavnermodellen:

Page 7: Københavnermodellen for Integration

KØBENHAVNS KOMMUNEBørne- og Ungdomsforvaltningen

Ramme 2005-2010:

Politisk krav om en model der ændrer på fordelingen af et- og tosprogede elever i den københavnske folkeskole (og dermed fritidsinstitutioner)- Men en frivillighedsmodel

Page 8: Københavnermodellen for Integration

KØBENHAVNS KOMMUNEBørne- og Ungdomsforvaltningen

At ændre segregeringen i den københavnske folkeskole (og dermed fritidsinstitutioner) for derigennem at fremme:

Bedre faglige resultater for de tosprogede elever

Mere kulturmøde og integration for alle elever

Mål: Modvirke tendens til Parallelsamfund

Page 9: Københavnermodellen for Integration

KØBENHAVNS KOMMUNEBørne- og Ungdomsforvaltningen

En skole med mange etsprogede børn

TryghedNetværk og kammeratskabsmulighederFaglig udvikling

Megafon 2005 – etnisk danske forældre

Page 10: Københavnermodellen for Integration

KØBENHAVNS KOMMUNEBørne- og Ungdomsforvaltningen

Magafin 2005: tosprogede forældre

En skole med mange etsprogede børn:

Et højt fagligt niveauTransportordningAt skolen tydeligt viser at tosprogede børn og deres forældre er velkomneDisciplin og faste rammerAlle søskende på samme skoleModersmålsundervisning

Page 11: Københavnermodellen for Integration

KØBENHAVNS KOMMUNEBørne- og Ungdomsforvaltningen

Initiativer på skoler med mange tosprogede elever

Fastholdelse og tiltrækning af etnisk danske elever gennem:

Selvevaluering: Tryghed, faglighed og kammeratskabsmulighederSignalanalyse (Bysted)Omfattende PR-arbejde (herunder: Opsøgende arbejde og

samarbejde med forældre – forældrenetværk)Justering af skoledistrikter

Pædagogisk-faglige initiativer

Page 12: Københavnermodellen for Integration

KØBENHAVNS KOMMUNEBørne- og Ungdomsforvaltningen

Reservere et antal pladser til tosprogede skolestartere fra andre skoledistrikter

Justering af skoledistrikter

Efteruddannelse i at arbejde med tosprogede elever: BørnehaveklasseledereIndskolingslærerekursus for alle medarbejdere på skolenSprogcenter med efteruddannede funktionslærereKursus for medarbejdere på skoletilknyttede fritidsinstitutionerAnsættelse af integrationsvejledere

Initiativer på skoler med få tosprogede elever

Page 13: Københavnermodellen for Integration

KØBENHAVNS KOMMUNEBørne- og Ungdomsforvaltningen

Resultater 2006-2010

Politisk beslutning: 2005Første skolestartere: August 2006Over 20 løbende justeringer (skoler,distrikter, pædagogiske initiativer,transport)

Antal skoler fra 2007:15 skoler med mange tosprogede elever10 skoler med få tosprogede elever

Januar 2011: 312 tosprogede skolestartere har valgt skolestart på de 10 skoler

I alt 950 flere tosprogede skolebørn på de 10 skoler

Page 14: Københavnermodellen for Integration

KØBENHAVNS KOMMUNEBørne- og Ungdomsforvaltningen

Page 15: Københavnermodellen for Integration

KØBENHAVNS KOMMUNEBørne- og Ungdomsforvaltningen

MED SPREDNING SOM MULIGT SVAR

FØLGEFORSKNING AF KØBENHAVNERMODELLEN FOR

INTEGRATION

Jette Kofoed, lektorAarhus Universitet

[email protected]

Page 16: Københavnermodellen for Integration

KØBENHAVNS KOMMUNEBørne- og Ungdomsforvaltningen

Følgeforskning på Københavnermodellen

Page 17: Københavnermodellen for Integration

KØBENHAVNS KOMMUNEBørne- og Ungdomsforvaltningen

Følgeforskning på Københavnermodellen

Page 18: Københavnermodellen for Integration

KØBENHAVNS KOMMUNEBørne- og Ungdomsforvaltningen

Følgeforskning på Københavnermodellen

Page 19: Københavnermodellen for Integration

KØBENHAVNS KOMMUNEBørne- og Ungdomsforvaltningen

Følgeforskning på Københavnermodellen