1. Lringsmilj i barnehagenHvordan tilrettelgger vi gode
udviklende lringsmiljer?
2. Kurset baseres p forskning i p g lringsmiljernes betydning
for barns utvikling. g Den teoretiske tilgang er den kognitive
udviklingspsykologi og nevropsykologi i et kontekstuelt
perspektiv.
3. DesignprosessenOpgave: At designe lringsrumInput: Teoretisk
grundlag g g Hvordan gr de andre steder?Kodeord: Rum for Sprog,
Relationer, OpmrksomhedRegistrering: Hvordan ser institutioner
ud?Udfrelse: Hvordan kan det gres p en anden mde?
4. Forskningsresultater - hvad virker? Teori Praksis
5. Kvalitet i daginstitutioner1. samvr med vedvarende flles
opmrksomhed med brnene2. der veksles mellem brne- og
vokseninitierede aktiviteter3. viden om, hvordan sm brn lrer og
udvikler sig4. uddannet personale5.5 Forldreinvolvering F ld i l
i6. dialog med brnene konflikter lses gennem samtale
6. Kvalitet i daginstitutionerBrnene virker mere sociale og
positivtengagerede i kammeraterne, nr g g ,personalet er sensitive
og positive overfor dem, samt nr barn-voksen ratioen ermindre det
vil sige, at antal brn pr.voksen har betydning.ForF mange brn k
vanskeliggre en b kan k lipositiv og udviklende kontakt
mellemvoksne og brn.
7. Hjerner i udvikling
8. Neurale netvrk Tvrsnit gennem storhjernebarken Frst billede
ved fdslen,I midten: tre mneders alderen. Hjre: efter 15
mneder.
9. Opmrksom? Opmrksomhed er grundlaget for at lre. De der ikke
kan rette opmrksomheden derhen, hvor det sker, p det vigtige, det
spndende, de andre, og p muligheder for oplevelser - og blive der,
de bliver snydt for erfaringer (Hansen 2002, s. 9.)
10. Brn og opmrksomhed Opmrksomhed er nsten usynlig i d O k h d
t li den almindelige pdagogik, og dukker kun op, nr brn mangler
opmrksomhed. g p Mske skyldes det isr, at de fleste af os ikke y
regner opmrksomhed eller koncentrationsevne for en frdighed, som
man skal lre ved megen velse, velse ligesom at g cykle og lse De
fleste g, lse. voksne, og det glder ogs de professionelle:
pdagoger, lrere og psykologer betragter nok opmrksomhed som noget d
udvikler sig gennem k h d t der d ikl i modning og ikke gennem
lring. ( Hansen 2002, s. 11) , )
11. Og her m vi konstatere at det at kunne udvikle evnen til at
opmrksomhed er afhngig af de pdagogiske iscenesttelser, hvor det
skal foregr. Det er ikke proces som flger med en naturlig
udvikling, men er afhngige af andre mennesker og de kulturelle og
mentale betingelser, vi kreerer for hinanden.
12. Interaktion/dyade Hobson (1994, 2002) suggests that it is
early affective engagement that provides the essential ingredients
for the establishment of shared attention The development of a
nasty mind p y
13. selv anden objekt
14. Relationer LringsmiljOpmrksomhed Sprog
15. Relationer selv anden LringsmiljOpmrksomhed Sprog
objekt
16. Relationer Relationen og de flelsesmssige bnd mellem
mennesker er udgangspunkt for lirng Brn h b B har brug f et godt
samspil med for t dt il d relationskompetente voksne for at udvikle
sig til sunde, sunde ressourcerige og socialt kompetente brn Mlet
er at styrke det enkelte barns selvtillid gennem a aktiviteter i
hverdagen ee e dage
17. Opmrksomhed, sprog og relationer- er der et link? At vre
social gennem sprog Flles opmrksomhed er grundlag for udvikling af
social forstelse f t l Mangel p flles opmrksomhed er et tidligt
bekymrende tegn The Th capacity to share attention seems to b
required f i h i be i d for language development and engaging in
culture (Carpendale, Lewis, Lewis 2007)
18. Daginstitutionen SomSprog-lrings-milj
19. Hvis vi vil forst, hvordan brn tilegner sigderes modersml,
m vi se i jnene, at det jikke kun er et sprgsml om ordforrd
oggrammatik, men ogs om at kunne gresigsig i samspil med andre
20. Form Grammatikken, sprogets formelementer. Lringsmilj
Indhold Funktion Hvad barnets ytring tjener til IHvad det er,
barnet siger situationen, dvs. Hvilkennoget om, dvs udsagnets
talehandling barnet udfrer, ellerindhold hvilken funktion ytringen
har
21. TalePrivat tale social tale Mislykket vellykket egocentrisk
tilpasset
22. Tre former for Fem former foregocentrisk tale socialiseret
taleGentagelser (af lyde, ord lyde Tilpasset informationeller
sm-stninger, barnet Kritik og drilleriselv lige har sagt) Ordrer,
anmodninger ogEnetale = monologer trusler t lKollektive monologer
Sprgsml, dvs. gte sprgsml, der krver svar Svar (p gte sprgsml og
ordrer)
23. Danske undersgelserBrnenes talesproglige kunnen ved
skolestartenspiller en betydelig rolle for deres lsefrdigheder i
2.klasseBrn som i 4-6 rsalderen havde udviklet enbevidsthed om
forskellige forhold ved sproget, klaredesig bedre nr de i 7
rsalderen beg ndte p at sk lle bedre, 7-rsalderen begyndte
skullelse og skrive.Bde brn som i vrigt klarede sig godt, og brn,
derhavdeh d svrt ved skriftsproget, klarede sig relativt t d k ift
t kl d i l ti tbedre, hvis de havde fet fremmet deresopmrksomhed
over for sproget.
24. 90% b under 4 tilb i brn d r tilbringer mere end 40 dtimer
i daginstitution pr. uge.det betyder at danske brn tilbringer
detstrstedelen af deres tid i sammenhnge,hvor der er f voksne. til
mange brn, ogsamlet p et begrnset fysisk omrde medhjt stjniveau til
flge Vejleskov, 2007
25. De praktisk pdagogiske mileple p p g g pfor udvikling af
sprogetAt tale med andre om personligtmeningsfyldte oplevelser.At
beskrive objekter, begivenheder ogsammenhnge.At have sjov med
sproget, lytte til digte oghistorier samt at opdigte egne historier
ogrim og remser High Scope, 2009
26. Dialogen At brnene introduceres til et b dt og varieret
iindhold d k skabe f d b i t d t bredt i t dh ld der kan k b
fundament t for en god dialog. Et meningsfyldt indhold. En d dialog
f d tt E god di l forudstter, at brnene er b k dt med emnet. tb
bekendt d t At indholdet bestemmes af voksne og brn i fllesskab.
Den voksnes rolle er at byde ind med en rkke samtaleemner, men skal
ogs vre meget ben overfor at diskutere og give plads for brns egne
temaer temaer. At pdagogerne skal have fokus p kvaliteten af
indholdet i dialogen og ikke s meget p dens former. At fiktion
indgr som en del af temaerne temaerne. Sjov med sproget.
Ligevrdighed og engagement. Grupper Gr pper af bde store og mindre
brn samt grupper af j naldrende gr pper jvnaldrende. Deltagelse i
bde mindre grupper og strre grupper.
27. Mundballade og fjolBrn m mrke sanseligt og kropsligt
kropsligt,hvordan sproget virker stetisk. De mlre at lege med
sproget selv g p g
28. SkrivningSk i i og llsning er en af d vigtigste akademiske
i f de i ti t k d i kfrdigheder i forhold til skoleparathed, idet
skolen bygger p,at man kan lse.Det er anerkendt, at det at lre at
lse er afhngigt afbrns sproglige kompetence, specielt ordforrdet.
Dvs. atforstelse og anvendelse af det mundtlige sprog(lytte og
tale)er det frste skridt mod mestring af det trykte sprog(lsningog
skrivning).At tale, lytte, lse og skrive udvikler sig samtidigt
ogafhngigt af hinanden og ikke efter hinanden.Udviklingen af
sprog-, lse- og skrivefrdigheder er afsocial art. Udviklingen
opstr, nr brn er motiveret for atinteragere og kommunikere med
andre.Udviklingen af sprog-, lse- og skrivefrdigheder opstrgennem
meningsfulde interaktioner, erfaringer og aktiviteter.
29. Der skal vre aktiviteterfor ll brn...f alle b
30. Kom godt i gang1.1 Modtagelsen Det er vigtigt med god
aflevering og god afhentning At afhentning.bde brn og forldre fler
sig modtaget, set og mdt positivt ogpersonligt. Modtagelsen er
altid bemandet.2. Ritualer er fllesskabende, giver tryghed og
genkendelighed.3. Brnene skal kunne vre bde ude og inde hele dagen
med henblikp at kunne opsge aktiviteter, der srligt motiverer dem.
Det m ikkehindre flow i leg og aktiviteter, at der er regler om,
hvor brnene mfrdes.4. Aktiviteterne/stationerne skal vre
bne/bemandede. Bde ude oginde. De er et tilbud om flles opmrksomhed
mellem brn og mellembrn og voksne. voksne5. Aktiviteter er bde
vokseninitierede og hentet i brnenesinteresser.interesser Der skal
vre aktiviteter der anerkender alle brn aktiviteter, brn.