TonerneTonerne

Tonesystemet i vestlig musikTonesystemet i vestlig musik

Vi skal se:Vi skal se: Hvad er en tone modsat en naturlyd.Hvad er en tone modsat en naturlyd. Hvad der afgør en tones højde.Hvad der afgør en tones højde. Tonernes navne, stamtonerne og de Tonernes navne, stamtonerne og de

afledte toner.afledte toner.

Tone kontra naturlydTone kontra naturlyd En naturlyd har ikke en En naturlyd har ikke en

bestemt tonehøjde.bestemt tonehøjde. Har uregelmæssigt Har uregelmæssigt

svingningstal.svingningstal. Bruges i et vist omfang Bruges i et vist omfang

til musik (f. eks. til musik (f. eks. trommer, bækken)trommer, bækken)

Dannes på mangfoldige Dannes på mangfoldige måder omkring os.måder omkring os.

En tone har en bestemt En tone har en bestemt tonehøjde.tonehøjde.

Har regelmæssigt Har regelmæssigt svingningstal.svingningstal.

Er den altovervejende Er den altovervejende bestanddel af musikbestanddel af musik

Dannes på 4 måder.Dannes på 4 måder.

Fire måder at danne en Fire måder at danne en tonetone

1.1. Vort stemmebånd Vort stemmebånd vibrerer (sang)vibrerer (sang)

2.2. Luftstrømmen Luftstrømmen brydes gennem rørbrydes gennem rør

3.3. Der slås på Der slås på genstandegenstande

4.4. Strenge bringes i Strenge bringes i svingninger.svingninger.

TonehøjderTonehøjder Tonehøjden afgøres af tre ting:Tonehøjden afgøres af tre ting:1.1. Hvor stramt det vibrerende legeme er.Hvor stramt det vibrerende legeme er.

1.1. Strengene strammes for at hæve tonen, slappes for at sænkeStrengene strammes for at hæve tonen, slappes for at sænke2.2. Stemmebåndet strammes og slappes, når vi synger.Stemmebåndet strammes og slappes, når vi synger.

2.2. Hvor tykt det er, jo tykkere jo dybere.Hvor tykt det er, jo tykkere jo dybere.1.1. Rørets tykkelse på et blæseinstrument.Rørets tykkelse på et blæseinstrument.2.2. Strengenes tykkelse på et strengeinstrument.Strengenes tykkelse på et strengeinstrument.

3.3. Hvor langt det er, jo længere jo dybere.Hvor langt det er, jo længere jo dybere.1.1. Længden af stemmbåndet hos en sanger.Længden af stemmbåndet hos en sanger.2.2. Røret, hvori luften vibrererRøret, hvori luften vibrerer3.3. Strengenes længdeStrengenes længde

TonehøjderTonehøjder Mundbuen, som bare Mundbuen, som bare

er en almindelig bue, er en almindelig bue, der sættes ved der sættes ved munden for at munden for at forstærke, danner forstærke, danner tonehøjden ved at tonehøjden ved at den strammes og den strammes og slækkes.slækkes.

TonehøjderTonehøjder Harpens form gør, at Harpens form gør, at

strengene har strengene har forskellig længde og forskellig længde og derved danner derved danner forskellige toner.forskellige toner.

Jo længere streng, jo Jo længere streng, jo dybere tone.dybere tone.

Samme princip gør Samme princip gør sig gældende i sig gældende i klaverets ”indmad.”klaverets ”indmad.”

TonehøjderTonehøjder Går vi tæt på harpen, vil vi se, at de Går vi tæt på harpen, vil vi se, at de

lange (og dermed dybe strenge) også er lange (og dermed dybe strenge) også er tykke, de korte (og dermed høje) er tykke, de korte (og dermed høje) er tynde.tynde.

Hvis de alle havde samme tykkelse, så Hvis de alle havde samme tykkelse, så ville nogen af dem være så stramme, at ville nogen af dem være så stramme, at de knækkede, andre så slappe, at de de knækkede, andre så slappe, at de ikke ville give en tone fra sig.ikke ville give en tone fra sig.

TonehøjderTonehøjder På guitaren og andre På guitaren og andre

strenge instrumenter er strenge instrumenter er alle de løse strenge lige alle de løse strenge lige lange.lange.

Deres tone afgøres Deres tone afgøres derfor helt af tykkelsen.derfor helt af tykkelsen.

Vi får så mere end de 6 Vi får så mere end de 6 toner ved at sætte toner ved at sætte fingrene på gribebrættet, fingrene på gribebrættet, med andre ord, vi med andre ord, vi forkorter strengen med forkorter strengen med fingrene.fingrene.

Stamtonernes navneStamtonernes navne Vi skelner mellem Vi skelner mellem

to typer toner:to typer toner:1.1. Stamtoner (de Stamtoner (de

hvide tangenter på hvide tangenter på klaveret).klaveret).

2.2. Afledte toner (de Afledte toner (de sorte tangenter på sorte tangenter på klaveret).klaveret).

Stamtonernes navneStamtonernes navne Stamtonernes navne er – bortset fra en Stamtonernes navne er – bortset fra en

enkelt – de fire første bogstaver i enkelt – de fire første bogstaver i alfabetetalfabetet

a h c d e f ga h c d e f g Når man når til enden, begynder man Når man når til enden, begynder man

forfra, som en trappeopgang, der forfra, som en trappeopgang, der begynder med en ny afsatsbegynder med en ny afsats

Hvordan skelner vi to Hvordan skelner vi to toner med samme navn?toner med samme navn?

Et område fra en tone til den anden med samme navn Et område fra en tone til den anden med samme navn kaldes en oktav.kaldes en oktav.

De oktaver, der er til rådighed i vort tonesystem, kaldes De oktaver, der er til rådighed i vort tonesystem, kaldes ved nedenstående navne.ved nedenstående navne.

Tonen i oktaverne kaldes så efter oktaven, f. eks. C i Tonen i oktaverne kaldes så efter oktaven, f. eks. C i enstrenget oktav kaldes enstrenget c.enstrenget oktav kaldes enstrenget c.

Guitarens lejeGuitarens leje Guitaren går fra … E (den tykke E-streng, løst).Guitaren går fra … E (den tykke E-streng, løst). Den går helt op til … E, når man lærer at spille op ad Den går helt op til … E, når man lærer at spille op ad

halsen (den tynde E-streng, 12. bånd).halsen (den tynde E-streng, 12. bånd). Har man mulighed for at spille over 12. bånd, så kan Har man mulighed for at spille over 12. bånd, så kan

man kommme helt op på … E, eller mere.man kommme helt op på … E, eller mere.

De afledte toners navneDe afledte toners navne

Når man ser på Når man ser på tangenterne, så er tangenterne, så er der to par toner, der der to par toner, der ikke har en sort ikke har en sort tangent imellem sig:tangent imellem sig:

1.1. e og fe og f2.2. h og ch og c

De afledte toners navneDe afledte toners navne De afledte toner De afledte toner

navngives efter den navngives efter den stamtone, de er afledt af.stamtone, de er afledt af.

Når der sættes et # ved Når der sættes et # ved den, hæves tonen en den, hæves tonen en halv tone og den afledte halv tone og den afledte tone benævnes ved at tone benævnes ved at tilføje –is, altså f# = fis.tilføje –is, altså f# = fis.

Når der sættes et b ved Når der sættes et b ved den, hæves tonen en den, hæves tonen en halv tone og den afledte halv tone og den afledte tone benævnes ved at tone benævnes ved at tilføje –es, altså gtilføje –es, altså gbb = ges. = ges.

Ved toner, som er nævnt Ved toner, som er nævnt efter vokaler, sættes efter vokaler, sættes bare –s, altså abare –s, altså abb = as = as

Skrupskørt?Skrupskørt? OBS! En undtagelse: hOBS! En undtagelse: hbb hedder b, det har man hedder b, det har man

vedtaget på kontinentet.vedtaget på kontinentet. Det engelske musiksprog kalder h for b, mere Det engelske musiksprog kalder h for b, mere

logisk.logisk. De afledte toner får to navne, alt efter om de De afledte toner får to navne, alt efter om de

nævnes efter tonen over dem eller under dem.nævnes efter tonen over dem eller under dem. E# kan forekomme, det er så lig med f, men E# kan forekomme, det er så lig med f, men

kaldes eis. Ligeledes ckaldes eis. Ligeledes cbb = h, kaldes ces. = h, kaldes ces. Skørt? Ja, måske, men sådan er det blevet via Skørt? Ja, måske, men sådan er det blevet via

musikhistoriens ulogiske gang. Spekuler ikke musikhistoriens ulogiske gang. Spekuler ikke for meget.for meget.

MelodiMelodi Toner spillet efter hinanden i rækkefølge Toner spillet efter hinanden i rækkefølge

danner en melodi. Her ser vi starten af danner en melodi. Her ser vi starten af Lille Peter EdderkopLille Peter Edderkop

C c c d e e e dC c c d e e e d

HarmoniHarmoni Toner spillet samtidig danner en Toner spillet samtidig danner en

samklang.samklang. Den kan være disharmonisk, som C og Den kan være disharmonisk, som C og

C#.C#. Den kan være harmonisk, som C og E.Den kan være harmonisk, som C og E. C E G danner en C-dur treklang.C E G danner en C-dur treklang.

Det var en intro.Det var en intro. God fornøjelse med videre læring.God fornøjelse med videre læring.