Informationskompetence: Fra bibliotekar – til almen kompetence

Trine SchreiberDanmarks Biblioteksskole

22.4.2009

Oversigt

1. HVORDAN har vi diskuteret informationskompetence?

2. HVORFOR er informationskompetence vigtig i dag?

3. HVAD GØR VI NU?– Vi skal gå fra at tale om informationskompetence til

informationskompetencer– Vi kan indholdsbestemme enhver informationskompetence

efter• Kontekst• Overordnede videnskrav• Anvendte medier

2

3

Hvordan?

• Informationskompetence som en opgave for folkebiblioteker – stikord: informationssøgning, -anvendelse og –formidling; livslang læring

• Informationskompetence i virksomheder – stikord: medarbejderkompetencer afstemt efter virksomhedens systemudvikling; digitale kompetencer; videndeling

• Informationskompetence som en opgave for uddannelsesbiblioteker - stikord: informations-søgning; studiekompetence; videndeling; viden(skabs)teori;

Hvordan?

• 1989 – ALA´s definition af informationskompetence = at være i stand til at finde, evaluere og anvende information til løsning af en opgave eller beslutning. Udgør basis for livslang læring

– At søge information– At evaluere -– At anvende -

Senere også:– At formidle -

4

Hvordan?

Medie- Informations-

kompetence kompetence

(netværkskompe- Studiekompetence

tence)

Kommunikations-

kompetence

Digitale Læse- og skrive-

kompetencer kompetence

IKT redskaber Informationsindhold5

Hvordan?

• 1993 – McClure´s definition af netværkskompetence

• – at være i stand til at identificere, finde og bruge elektronisk information fra netværket

6

Hvordan?

Mediekompetence defineret ca 2000:• Vide hvad der er tilgængeligt på internettet og

hvordan informationsressourcerne er organiseret• Kunne bruge IKT, fx websøgemaskiner, for

erhvervelsen af information• Kunne bedømme information, dvs evaluere dens

kvalitet og frasortere irrelevant information• Kunne kommunikere, fx via nettet, om såvel

informationsbehov som kendskab til information til brug for andre

7

Hvordan?

Personlig knowledge management defineret i 2007:• Vejen fra information til viden går gennem læring• Vidensamfundet nødvendiggør, at individet

reflekterer over sin vidensproduktion og dermed over sin læring

• Læring kan understøttes af kendskab til – Typer for beslutningstagning– Kilderne til informationen– Kortlægning af informationer (strukturering, visualisering)– Læringsstile

8

Hvorfor?

1. Samfundets krav til viden i 2009

2. Vidensmedierne i 2009

9

Hvorfor?Samfundets krav til viden i 2009

• Viden skal være nyttig• Viden behøver derfor at integreres i forhold til en

kontekst• Derfor kom kompetencebegrebet

10

Hvorfor?

• Kompetence er summen af viden om ´what to do´ og ´how to do´

• Kompetencer er en form for handleviden, der ikke kun udgør anvendelsen af en autoriseret, eksplicit viden men også af en erhvervet tavs viden

• Kompetencer er kontekstafhængig• Kompetencer baserer sig ikke på en statisk viden

men på en aktiv og dynamisk videnproces

11

Hvorfor?

Kontekster for hvad informationskompetence er:• Uddannelsesinstitutionens studieordninger,

videnskabsteorier, pædagogiske syn, akkrediteringskrav m.m.

• Virksomhedens visioner, organisationsprojekter, kompetencemål, evalueringskrav m.m.

Informationskompetencer får mening i forhold til den konkrete kontekst, og kan omvendt blive en vej til ny viden

12

Hvorfor?

• Arbejdsmarkedet kræver mere fleksibel viden, og bidrager selv til videnproduktionen

• Det fælles projekt mellem offentlig og privat sektor• Nye videninstitutioner udvikler sig• Brugerne skal kunne orientere sig i det nye

vidensorganisatoriske landskab

Informationskompetencer har mening i forhold til overordnede videnskrav

13

Hvorfor? Medierne i 2009

• Digitale medier indebærer nye forudsætninger for informationskompetence

• Brugerne finder informationer fra baser uden for bibliotekernes domæner

• Remedieringen: Hvad sker der når traditionelle genrer overgår til at være digitale?– Fx videnskabelige artikler– eller opslagsværker

14

Hvorfor?

• Udrustningen for informationens opbevaring og tilgængelighed, dokumenternes struktur og organisering, interaktionsmuligheder m.m. skaber forudsætninger for hvordan brugerne søger information

• Kan brugeren skelne mellem egenskaberne ved tidsskriftet og egenskaberne ved søgemaskinen eller databasen?

• Nye tidsskrifter giver link til det datamateriale, som artiklen bygger på

15

Hvorfor?

• Hvordan bedømmes troværdigheden af fx videnskabelige artikler publiceret via digitale medier?

• Hvad er dermed objektiv information?• Og hvad er så informationskompetence?

16

Fra stabile informationer til informationspotentiale (Johansson, V. 2009)

• ´Interaktionsgeneret information´

• ´Kontekstualiserede repræsentationer´• Informationen skabes af:

– Egenskaber ved informationsressourcens applikationer (dokument- og dataopsætningen)

– Valget af visuelle repræsentationsbaser– Grader af interaktionsmuligheder

• Interaktionsgenereret information er i en vis grad uforudsigelig

17

18

19

Fra stabile informationer til informationspotentiale (Johansson, V. 2009)

• Har brugerne klare relevanskriterier i forhold til informationspotentialerne?

• Hvordan bedømmes sådanne informationsressourcers forskelle, intentioner, målgrupper, frasortering af kilder m.m

• Kan teksten mao ses ´udefra´ og dermed med en kritisk forståelse?

20

Hvorfor?

• Hvad udgør en kildekritik, når kontrollen med viden ikke længere er institutionaliseret?

• Informationskompetence angår ikke længere kun tekster men også lyd, billeder og film

• Det handler heller ikke kun om at finde samt evaluere information i forhold til ophav, men også om at vurdere en information, som man er medproducent til og som bygger på de applikationer, der stilles til rådighed

21

Hvorfor?

• Nødvendigt at reflektere over den viden, som informationsressourcerne er bygget op omkring

• Nødvendigt at forstå teknikken som et interagerende redskab, som påvirker søgning og tolkning

• Nye krav til kildekritik og kritisk tænkning

22

Hvorfor?

• Det indhold, som vi giver informationskompetence, kan ikke på nogen måde være stabil, men skal hele tiden ses i relation til de medier, der på det aktuelle tidspunkt anvendes

• Der vil hele tiden opstå krav om nye kompetencer

23

Hvad gør vi nu?

• Informationskompetence skal defineres ud fra– Den konkrete kontekst– De overordnede videnskrav– De implicerede medier og deres anvendelse

• Vi må nødvendigvis tale om informationskompetencer!

• Det er dog vigtigt at se hvad andre mener er informationskompetencer og hvordan de justerer det i forhold til de tre variabler – som input til ens egen refleksion og fornyelse!

24

Hvad gør vi nu?

• Et fag som ´Informationskompetencer´ er mao meget stort. Det enkelte kursus kan dog bygges op på baggrund af de tre variabler

• Et kursus i informationskompetencer har altid bevidst eller ubevidst være baseret på indhold fra de tre variabler.

• Kontekst, overordnede videnskrav og anvendte medier er begrundelserne for hvorfor kurset er vigtigt – og begrundelserne skal tydeliggøres!

25

Hvad gør vi nu?

26

Informationskompetencer kan indholdsbestemmes som

At søge information på baggrund afAt evaluere - 1. kontekstAt anvende - 2. overordnede videnskravAt formidle - 3. anvendte medier

Litteratur

• Johansson, Veronica (2009) Berättelser i gränssnittet: Kritiska kompetenser och interaktiva informationsresurser. I: Hedman, J.et al (red) Informationskompetenser. Carlssons (udkommer snart)

• Kastberg, Schreiber m.fl. (2007) Personlig knowledge management. Forlaget Samfundslitteratur

• McClure, C.R. (1993) Network literacy in an electronic society: an educational disconnect? The Knowledge Economy. Nashville, TN, pp.137-78

• Sundin, O.; Francke, H. & Andersen, J. (2009) Materialitet og remediering: konsekvenser for informationskompetens. I: Henman, J. et al (red) Informationskompetenser. Carlssons (udkommer snart)

27