PowerPoint-prsentation

Hvad kendetegner IDAs/DdLs nye overenskomst p det regionale omrde?IDA/DdL-overenskomsten lgger sig i sit indhold tt op ad AC-fllesoverenskomsten

Forliget er 2-rigt. Det vil sige, at der skal forhandles ny overenskomst med virkning fra den 1. april 2013

IDA: Ingenirforeningen, IDADdL: Den danske Landinspektrforening

1

Hvornr er man omfattet af IDAs/DdLs overenskomst p det regionale omrde?Man er omfattet af IDAs/DdLs overenskomst, hvis man har en af flgende uddannelser:Cand. Polyt. - CivilingenirAkademiingenirDiplomingenirEksportingenirCand. Scient. Kandidat i human ernring og kdteknologiLevnedsmiddelingenirCand. Techn. Al. Levnedsmiddelkandidat fra levnedsmiddel-, kdindustri- og mejerilinjenTeknikumingenirCand. Scient. i datateknikCand. Brom BromatologCand. Geom. - Landinspektr

2

Medlem af IDA/DdL med anden uddannelseMan kan ogs vre medlem af IDA/DdL med anden uddannelse fx cand. scient. Det skyldes aftaler om frit organisationsvalg indget med DM, GL, DJF m.fl.

Hvis man som medlem af IDA/DdL har en anden uddannelse, glder AC-fllesoverenskomsten for akademikere p det regionale omrde og ikke IDA/DdL-overenskomsten.

Men i vrigt indgr fritvalgsmedlemmet i klubben p lige fod med vrige medlemmer. Man kan derfor vre med til valg af tillidsreprsentant og f sine interesser ved fx tillgsforhandlinger og andre faglige sprgsml varetaget af tillidsreprsentanten. Endelig kan man gre brug af IDAs forskellige medlemstilbud.

3

Forhandlingsresultatet p det regionale omrde

Hvor mange er omfattet af resultatet?

IDA forhandler for 520 rsvrk i regionerne. t rsvrk svarer til en fuldtidsansat med 37 timer om ugen.

IDA og DdL har indget en forhandlingsaftale vedrrende overenskomstforhandlingerne p det offentlige omrde. DdL har bemyndiget IDA til at fre forhandlingerne for landinspektrerne i staten, kommunerne og regionerne. Alle de indgede aftaler omfatter dermed ogs landinspektrerne. Landinspektrerne har i alt 10 rsvrk i regionerne

P det regionale omrde er i alt ansat 120.000 rsvrk.

4

Lnstigninger og reguleringsordning

Generelle lnstigninger2011: 0,00 pct.2012 (skn): 2,61 pct. (1,07 + 0,60 + 0,21 +0,09 +0,64 pct.)

Hvordan ser lnsedlen ud i 2011 og 2012?

2011Den enkelte regionalt ansatte vil ikke opleve generelle lnstigninger i 2011.

Baggrunden for dette er, at reguleringsordningen pr. 1. oktober 2010 udlste en negativ generel lnstigning p 1,22 pct. For at undg, at regionalt ansatte blev sat ned i ln 1. oktober 2010, s er denne negative generelle lnstigning aftalt udskudt til 1. april 2011. Regningen for ikke at betale til tiden er opgjort til 0,60 pct. i 9 mneder. Derfor sker en teknisk udskydelse af den generelle lnstigning p 0,60 pct. fra 1. april 2011 til 1. januar 2012.

Teknisk vil alle regionalt ansatte f en lnstigning p 1,82 pct. den 1. april 2011, men den negative generelle lnstigning fra reguleringsordning og regningen for udskydelsen modregnes i denne og dermed er den generelle lnstigning pr. 1. april 2011 lig 0,00 pct.

2012Den enkelte regionalt ansatte forventes at f en generel lnstigning p 2,61 pct. i 2012. Der er aftalt generelle lnstigninger p 1,67 pct. og 0,21 pct. henholdsvis 1. januar og 1. oktober 2012. Og der forventes generelle lnstigninger fra reguleringsordningen p 0,09 pct. og 0,64 pct. henholdsvis 1. januar og 1. oktober 2012.

Hvad betyder reguleringsordningen?

Reguleringsordningen kan betragtes som en forsikringsordning, der sikrer at de offentligt ansattes lnudvikling flger de privatansattes lnudvikling.

Stiger de privat ansattes lnudvikling, s flger de offentligt ansattes lnudvikling med. Tilsvarende betyder reguleringsordningen, at falder de privat ansattes lnudvikling s flger de offentligt ansattes lnudvikling ogs med. Dette er netop situationen ved indgangen til OK11 alle offentligt ansatte skylder pga. for hje generelle lnstigninger i OK08-perioden i forhold til stigningerne p det private arbejdsmarked. Ingen offentligt ansatte bliver sat ned i ln, men der er heller ikke plads til generelle lnstigninger i 2011.

Tilpasningen sker med forsinkelse, fordi lnudviklingen p det private arbejdsmarked skal mles, fr reguleringsordningen kan trde i kraft.

5

LnForbedring ud over den generelle lnstigning:rlig stigning p 900 kr. (31.03.00 niveau) p trin 7, trin 8 og p grundbelbet for special- og chefkonsulenter.

Lnforbedring ud over den generelle lnstigning:

Med virkning fra 1. januar 2012 vil trin 7, trin 8 og grundbelbet for special- og chefkonsulenter blive hvet med 900 kr. rligt (31.03.00 niveau), i nutidskroner svarer det til kr. 1.343 kr. rligt (inklusiv pension og feriegodtgrelse).6

ATP og PensionPensionsforhjelse fra 17,5 % til 17,66 %

Pensionsvilkr: Ret til frivillig selvbetalt forhjelse af pensionsindbetaling

ATP fra sats E til sats A dvs. fra 2.462 kr. til 3.240 kr. rligtLivslang pensionsudbetaling fra folkepensionist til dd

Pensionsforbedring:Med virkning fra 1. januar 2012 forhjes pensionsprocenten fra 17,5% til 17,66%, forhjelsen kan udbetales som ln.

Yderligere pensionsindbetaling: Med virkning fra 1. januar 2012 har ansatte ret til at f foretaget en forhjet lbende indbetaling til pension, mod tilsvarende lnreduktion.

ATP:Fra 1. januar 2012 forhjes ATP fra sats E til sats A, dvs. fra 2.462 kr. rligt til 3.240 kr. rligt. Arbejdsgiveren indbetaler 2/3 og arbejdstageren indbetaler 1/3 af belbet. ATP er en livslang pensionsudbetaling fra folkepensionist til dd. Se evt. mere p www.atp.dk

7

Tillidsreprsentanter og arbejdsmiljreprsentanterTR:Vigtigheden af at sikre tillidsreprsentanters kompetenceudvikling

Arbejdsmiljreprsentanter:Forhndsaftale om honorering af arbejdsmiljreprsentanter

Tillidsreprsentanter:Overenskomstparterne er enige om at understrege vigtigheden af, at tillidsreprsentanters kompetenceudvikling sikres. Kompetenceudviklingen og den faglige ajourfring kan ske i form af eksterne eller interne kurser etc.

Arbejdsmiljreprsentanter:Der skal indgs forhndsaftale om honorering af arbejdsmiljreprsentanter. Strrelsen p funktionstillgget forhandles af tillidsreprsentanten.8

Medindflydelse, medbestemmelse og samarbejdeAntallet af centralt fastsatte opgaver for Hoved-MED reduceresKrav om at drfte, hvilke emner og indsatsomrder, der er vsentlige at fokusere p

Medindflydelse, medbestemmelse og samarbejde:MED-rammeaftalen er smidiggjort. Antallet af centralt fastsatte opgaver for Hoved-MED er reduceret. Det betyder, at der er opgaver for Hoved-MED, der ikke lngere er SKAL opgaver, men er blevet til KAN opgaver.

9

Personalepolitiske projekterAt lykkedes som leder blandt fagprofessionelleKarrieveje for akademikereFlles forskningsprojekt om deltidsarbejdeBest practice om MED-systemet

Personalepolitiske projekter:

At lykkedes som leder blandt fagprofessionelle. Danske Regioner og IDA/DdL lgger op til et samarbejde p akademikeromrdet.

Karriereveje for akademikere. Danske Regioner og IDA/DdL lgger op til et samarbejde p akademikeromrdet.

Flles forskningsprojekt om deltidsarbejde. IDA/DdL er omfattet af dette projekt, da IDA/DdL har tiltrdt det tvrgende forlig.

Best practice om MED-systemet. IDA/DdL er omfattet af dette projekt, da IDA/DdL har tiltrdt det tvrgende forlig.10

vrige elementer i forligetSeniorbonus udlber med udgangen af 2011Bachelorer m.fl. kan fremadrettet vre omfattet af overenskomstens bestemmelser om rdighedsforpligtelse og rdighedstillg

Seniorbonus:Seniorbonus viderefres ikke, da seniorbonus har vret finansieret af trepartsmidler. Trepartsmidlerne bortfalder ved udgangen af 2011. For at seniorbonus fortsat skulle vre gldende p det regionale omrde, ville det krve, at der kunne opns enighed mellem parterne om dette, og at der skulle betales for, at seniorbonus viderefres. Parterne er i stedet blevet enige om pensionsforhjelse.

Bachelorer m.fl.:Bachelorer m.fl. som ansttes pr. 1. januar 2012 eller senere i administrative stillinger (generaliststillinger), og som ptager sig rdighedsforpligtelse, ydes et pensionsgivende rdighedstillg med mindre andet aftales lokalt.

11