6
Årbog for arbejderbevægelsens historie Udgivet af Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie ved SV. Aage Andersen, Birte Broch, Niels Senius Clausen Søren Federspiel og Lars Torpe 1981

Aarbog 11 titel_og_indholdsfortegnelse

  • Upload
    sfah

  • View
    8

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Årbogfor

arbejderbevægelsenshistorie

Udgivet af

Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie

ved

SV. Aage Andersen, Birte Broch, Niels Senius Clausen

Søren Federspiel og Lars Torpe

1981

AMV

Copyright by SFAH og forfatterne

ISSN-nr. 0106-5912

1. udg. 1981

Sats: Werks Fotosats ApS, (06) 19 93 10

Tryk: Werks Offset, (06) 19 11 39

Årbogener udgivet med støtte fra Statens Humanistiske ForskningsrådogMinisteriet for Kulturelle Anliggender.

Manuskripter og bøgertil anmeldelse bedes sendt til:

Selskabet til forskning i arbejderbevægelsens Historie,

Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv,

Reisbygade 1, 1759 Kbh. V.

Forsidetegning: Per Marquard Otzen.

ArbejderbevægelsensBibliotek 00 Arkiv

Indhold

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Artikler

Svend Aage Andersen: Arbejderklassens kulturhistorie - problemer og

indfaldsvinkler i studiet af »arbeiderkultur« . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Jens F. Jensen: Arbejderhøiskolen -

og »det socialdemokratiske

dannelses-paradoks«. - delstudie i arbeiderbevægelsens kultur

-politik og praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Lone Bentzen, Lisbeth Pedersen, Nielsine Poulsen, Vibeke Thorshøi,

Margit Thorsvang og Gurli Rasmussen: Kolonihavebevægelsensblomstrende udvikling i mellemkrigstiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vibeke Pedersen: Den Kommunistiske Filminternationale

i Danmark 1922-33 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kelvin Baadsgaard, Leif Emerik, Jann Hansen, Hans Henrik Hansen,Uffe Petersen og Per Alex Sørensen: Hører arbejdersportfortiden til? - et forsøg på at afdække nogle af sportens

udviklingstendenser for forskellige sociale lag . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hannelene Toft Jensen: Arbeidermuseum i København . . . . . . . . . . .

'

Forsknings- og litteraturoversigterMorten Thing: Arbejderkultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Halvor Hersoug: DNA's Kulturpolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Mats Lindqvist, Orvar Löfgren og Magnus Wikdahl: Arbetarkultur -

eet etnologiskt perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Preben Kaarsholm: Teorier om arbejderklassens kultur . . . . . . . . . . . .

Wolfgang Jacobeit: Forskning over arbejderklassens kultur

og levevis i den Tyske demokratiske Republik . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dieter Kramer: Forskning om arbeiderkultur fra ForbundsrepublikkenTyskland. En oversigt over de nyere tendenser . . . . . . . . . . . . . . . . .

Niels Senius Clausen: Tidsskriftoversigt 1980/81 . . . . . . . . . . . . . . . . .

Index til Årbogfor arbejderbevægelsens Historie 1-10 . . . . . . . . . . . .

42

91

126

176

203

214

220

228

238

246

250

264

268

Forord

Der har i de senere år været en tendens til at inddrage aspekter og dimensioner

i arbejderklassens- og arbejderbevægelsens historie, som i den tidligere histo-

rieskrivning stort set har været fortrængt eller i al fald noget forsømt. Herun-

der også studier af arbejdernes kultur og levevis.

Selv om temaet »arbejderkultur« i lighed med sidste års årbogstema,lokal-

historie, udgør et forskningsfelt, der endnu langtfra er færdig opdyrket, vil

SFAH gerne holde sig å iour med nyudviklingen i historieskrivningen. Ved at

vælge arbejderkultur som tema håber vi også kunne bidrage til udviklingen af

dette nye forskningsfelt.Men hvad er arbejderkultur? Selv om begrebet i de senere år igen er blevet

meget benyttet, er begrebet stadig flertydigt og omdiskuteret. Den aktuelle

diskussion er således nærmest karakteriseret ved en babylonisk sprogforvir-ring, idet man enten helt betvivler eksistensen af en arbejderkultur eller hver

især forbinder noget forskelligt med ordet »kultur«.

Eksisterer der i dag i det hele taget noget der meningsfuldt kan betegnessom arbejderkultur? Er arbejderkultur ikke et historisk tilbagelagt fænomen?Udgør atbeiderkultur ikke snarere hovedsagelig visse socialdemokratiske kul-

turbestræbelser, der i alt væsentligt kan tidsfæstes til mellemkrigsperioden?Eksisterede der selv da overhovedet noget som var mere end ansatser til en

proletarisk kultur i betydningen »modkultur«? Og bør arbejderkulturen ikke

primært karakteriseres som en borgerlig kultur? Lader arbeiderkulturen sigmuligvis fortrinsvis begrænse til arbejderbevægelsens offentlighedsformer ogæstetiske kultur, eller må man nødvendigvis også tale om en arbejderklassenshverdagskultur? Og er det i givet fald rimeligt at udskille arbejdernes kultur

fra en mere omfattende folkekultur - ud fra teorier om en klassespecifik kul-

turform? Er det endvidere ikke misvisende at tale om arbeiderkultur som om

der fandtes én homogen og kohærent kultur i en arbejderklasse, som i sig selv

er uhyre kompleks og hvis medlemmer lever under vidt forskellige livsbetin-

gelser?Og sådan kunne man spørge videre. Dette er kun nogle få i den lange række

af spørgsmål,som det endnu står tilbage at besvare i forskningen. En del deraf

vil i denne årbogs artikler bliver taget op til nærmere behandling, men langtfra alle disse spørgsmål vil her kunne besvares udtømmende og endegyldigt,ligesom mange af spørgsmålenenæppe vil kunne besvares entydigt.

I årbogens første artikel om A rbejderklassens kulturhistorie giver Svend A age

5

Andersen en almen introduktion til emnet, der anskues som et tværfagligtstu-

dieområde, der involverer en lang række fag og discipliner. Redaktionen har

da i sit arbejde også søgt at få så bredt et fagligt spektrum som muligt repræ-senteret i årbogens artikler.

Skønt redaktionen ikke bevidst har fokuseret pånogen bestemt periode, har

de efterfølgende tre artikler alle deres tyngdepunkt i mellemkrigstiden. Denførste artikel, jens F. jensen: A rbejderhøjskolen- delstudie i arbejderbevægelsenskultur-politik og -praksis er en historisk-empirisk undersøgelse af den særligeuddannelsesinstitution, som arbejderbevægelsenetablerede i forlængelse af

den grundtvigske folkehøjskole.Jens F. Jensen gør her først rede for oprettel-sen af arbejderhøjskolen i Esbjerg i 1910, hvorefter han undersøger dens ud-

vikling frem til 0. 1940.

I den næste artikel, skrevet af et forfatterkollektiv bestånede af LoneBentzenm. fl., behandles Kolonihavebevægelsensblomstrende udvikling i mellemkrigsti-den. I denne undersøgelse, hvor analysen af kolonihavelivet sammenkædes

med en beskrivelse af kolonihaveforbundets rolle og socialdemokratiets hold-

ning til bevægelsen, knyttes således forbindelsen mellem arbejderklassenshverdagskultur og arbejderbevægelsens kulturinitiativer.

Arbejderfilm har herhjemme indtil nu været et helt uudforsket område. Vi-

beke Pedersens: Den Kommunistiske F ilminternationale - arbejderfilm i Danmark

i mellemkrigstiden udgør således noget af et pionerarbej de indenfor dette felt.

Hovedvægten er lagt på undersøgelsen af den kommuniske filmvirksomhed,fremvisningen af de første »russerfilm« i Danmark og fremkomsten af alter-

nativer publikumsorganisationer.Årbogensto sidste artikler behandler så arbejderkulturens status i dagens

danske samfund. Først stiller et forfatterkollektiv bestående af Kelvin Baads-

gaard m. fl. spørgsmåletHører arbejdersport fortiden til? Artiklen er et forsøgpå at afdække nogle af sportens udviklingstendenser for forskellige sociale lag.I H annelene Toft fensens artikel Arbejdermuseum i København har spørgsmåletderimod nærmest modsat retning. I artiklen gøres der rede for nutidige be-

stræbelser på at fastholde billedet af en fortidig arbejderkultur.Som sædvanligudgør bogens anden halvdel en række forsknings- og littera-

turoversigter samt tidsskriftoversigten. Udover Danmark dækker oversigtenNorge, Sverige, England, DDR og Vesttyskland. Endelig bringes sidst i bog-en et register for årbog l- 10, som forhåbentligkan blive mange læsere til hjælpi deres videre studier.

Redaktionen.