Årbogfor

arbejderbevægelsenshistorie

Udgivet af

Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie

ved

Svend Aage Andersen, Birte Broch, Niels Senius Clausen,Hannelene Toft Jensen og Lars Torpe

1983

Copyright by SFAH og forfatterne

ISSN: 0106-5912

1. udg. 1983

Sats: Werks Fotosats ApS, (06) 19 93 10

Tryk: Werks Offset, (06) 19 11 39

Årbogener udgivet med støtte fra Statens Humanistiske Forskningsrådog Ministeriet for Kulturelle Anliggender.

Manuskriptet og bøger til anmeldelse bedes sendt til:

Selskabet for Forskning i Arbejderbevægelsens Historie,Arbeiderbevægelens Bibliotek og Arkiv,Rejsbygade 1, 1759 Kbh. V.

Indhold

Curt Sørensen:

Demokrati og socialisme i II. Internationales tradition

En sammenligning af Grundopfattelser hos Kautsky, Lenin og

Rosa Luxemburg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Niels Christian Sidenius:

Komintern: Demokratiet, magten og partidemokratiet . . . . . . . . . . . . . 39

Gerd Sørensen:

En fange krydser sine spor- eller træk af en politisk

kulturs historie med Antonio Gramsci som knudepunkt . . . . . . . . . . . . 67

Feiwel Kupferberg:Myten om en »högre demokrati«

Om 30-talsdepressionen, de progressive intellektuella och

Stalins sovjetsamhälle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99

Karin Hansen og Lars Torpe:

i

Demokratiet i Danmark - Socialdemokratisk set . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121

Torben Hviid Nielsen:

»Magt« versus »demokrati«

Et uløst problem i dansk socialistisk teori . . . . .1. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163

Preben Wilhjelm:Diskussionen i VS om demokrati og socialisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191

Erik Christensen:

Arbeidemes Fællesorganisation i Aalborg i 1970ieme

- et studie i partipolitisk samarbejde og konflikt i arbejderbevægelsen 201

Niels Senius Clausen:

Tidsskriftsoversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 236

ForordI de seneste tre årgange har årbogen taget nye og underprioriterede emner op

inden for studiet af arbejderbevægelsens historie. I år vender vi tilbage til et

mere klassisk tema, Demokrati-Magt-Socialisme. Klassisk i den forstand, at

nogle af de »store« begivenheder og »store« teoretiske debatter i arbejderbe-vægelsens historie har udspillet sig omkring dette tema. Som sådan har temaet

naturligt stået centralt i skrivningen af arbejderbevægelsens historie, men doglangt fra uddebatteret og udtømt og uden at have mistet sin aktualitet. Diskus-

sionerne om det borgerlige demokrati, om overgangen til socialismen og om

den sociale og politiske organisering af det socialistiske samfund har også i de

seneste årtier spillet en central rolle i arbejderbevægelsen.

Begreberne demokrati, magt og socialisme har ikke kun en teoretisk sammen-

hæng. I de historiske situationer, arbejderbevægelsenhar stået i, har spørgs-målet om demokratiet også været et spørgsmål om magten, om vejen til målet.

Hvortil kommer, at opfattelsen af magten og relationen mellem magt og demo-

krati samtidig har været med til at farve målet selv, socialismen. Et naturligtknudepunkt har her været diskussionen før og efter den russiske revolution og

splittelsen imellem den kommunistiske og socialdemokratiske arbejderbevæ-gelse. Hvor spørgsmåletom demokratiet og magten i det borgerlige samfund

står centralt i arbejderbevægelsen før 1917, stiller den russiske revolution og

udviklingen i Sovjet arbejderbevægelsen overfor et nyt problem om demokra-

tiets stilling i overgangsprocessen og under socialismen.

Curt Sørensen gennemgår og kontrasterer opfattelserne hos de tre hovedperso-ner i debatten, Kautsky, Lenin og Luxemburg, - før og efter den russiske re-

volution.

I forlængelse heraf belyser Niels Christian S idem'us udviklingen af magt-de-mokrati-socialismeproblemet i Komintern-perioden, fra 1919 til og med kon-

gressen i 1935, herunder også det interne partidemokrati.

Overfor de dominerende kommunistiske og socialdemokratiske strømningerudvikler Antonio Gramsci et anderledes syn på magten og demokratieti de

højtudviklede kapitalistiske samfund. Gert Sørensen behandler Gramsci's

5

fængselsoptegnelser i lyset af den teoretiske og historiske sammenhæng, hvori

de er formulerede.

Hvor Gramsci problematiserer den russiske revolutions universalitet og stil-

ler spørgsmålstegn ved den russiske models identifikation af statsmagt og

parti, føler andre intellektuelle i Vesten sig draget af Sovjetstaten. Sådan var

det i 30'erne. Men også i 60*erne og 70'erne har det »nye venstre« haft sine

identifikationsfigurer (Kina, Cuba m.v.). Er der nogen fællestræk, og hvordankan man forklare denne tiltrækning?spørger Feiwel Kupferberg, og han spør-

ger videre, om de intellektuelle tenderer imod at udvikle en særlig ideologi,der modsvarer deres egen sociale situation.

I to artikler behandles demokrati-magt-socialismeproblematikken i relation

til det danske Socialdemokrati. Karin Hansen og Lars Torpe belyser udviklin-

gen i socialdemokratiets forhold til det politiske demokrati ændrer sig, oghvorledes forsøget på at udvide det politiske demokrati til et socialt demokrati

over velfærdsstaten er sket igennem en samtidig underminering af det parla-mentariske demokrati.

Gennem en behandling af tre forskellige socialistiske/ socialdemokratiske teo-

retikere og politikere, Frederik Dreier, Hartwig Frisch og Viggo Kampmann,belyser Torben Hviid Nielsen hvordan opfattelsen af relationen mellem magt

og demokrati har udviklet sig i Socialdemokratiet sammenholdt med en histo-

risk ændring af magt og demokratiformerne.

Den aktuelle diskussion om demokrati og socialisme har i en hiemlig sammen-

hæng siden slutningen af 60'erne i stor udstrækning udspillet sig i og omkringVS. Preben Wilhjelm skriver om denne diskussions udvikling.

Demokrati-magt-socialismeproblematikkerne gør sig ikke kun gældende påsamfundsplanet. De rækker længere ned. Erik Christensen har fulgt udviklin-

gen af samarbejdet og opgørene imellem Socialdemokratiet, SF og DKP i

Fællesorganisationen i Aalborg.

Årbogenindeholder heller ikke i år egentlige forskningsoversigter. De enkelte

artikler indeholder dog ret brede litteraturhenvisninger. Vi havde desuden

fået tilsagn om en oversigt over de senere års centrale bidrag til temaet. Artik-len er desværre ikke fremkommet. Traditionen tro afsluttes årbogenmed en

tidsskriftsoversigt. Den er udarbejdet af Niels Senius Clausen.

Resuméer er oversat af Lena Fluger og Gerd Callesen.

Redaktionen