Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal

1. 21,3,... :i

2. Danmarks

3. tiske Samarbejde ialdemokratiet og$00n parti 1966 - 1967 Tmredorbundet9 LBlB xoxEKE O Snedker- '1 1 arlamenta 3 tisk Folke

4. Danmarks frste arbejderflertal Kilder til belysning af det parlamentariske samarbejde mellem Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti 1966-1967 Indledning og tekstudgave: Vagn Oluf Nielsen/Fremad, Kbenhavn 1974 I Udgivet i samarbejde med Selskabet til forskning i arbejderbevgelsenshistorie under redaktion af Sven Sdring Jensen, Claus Larsen, Leif Larsen, Vagn Oluf Nielsen og Johan Klinge Srensen Omslag: Michael Clante Bogen er sat med Times og trykt hos Th. Laursens Bogtrykkeri a-s Printed in Denmark 1974 ISBN 87557 0525 1 r SELSKABET TIL FORSKNING I ' ARBEJDERBEVGELSENS HISTORIE Arbejderbevgelsens bibliotek og arkiv Folkets Hus Rejsbygade 1 1759 Kbenhavn V. I serien foreligger: Dorrit Andersen STORLOCKOUT OG SEPTEMBERFORLIG Kilder til belysning af storkonflikten 1899 Gerd Callesen SOCIALDEMOKRATIET OG INTERNATIONALISMEN Kilder til belysning af det danske socialdemokratis syn p det Slesvigske sprgsml Mogens Nielsen ENHED I ARBFJDERBEVGELSEN Kilder til belysning af forhandlingerne mellem Danmarks kommunistiske Parti og Socialdemokratiet 1945 Jrgen Olsen og Bjarne Schoubye REFORMPOLITIK ELLER REVOLUTION Kilder til belysning af brydninger i dansk arbejderbevgelse1908-22 Personliste (i parentesangives personernes status i perioden 1966-67) MF = medlem af folketinget. Socialdemokratiet K. B. Andersen (undervisningsminister, MF) Kaj Andresen (boligminister, MF) Julius Bomholt (formand for folketinget, MF) Erling Dinesen (arbejdsminister, MF) Henry Grnbaum (finansminister, MF) Urban Hansen (overborgmester i Kbenhavn) Per Hkkerup (politisk ordfrer, MF) Erhard Jacobsen (borgmester i Gladsaxe, MF) Frode Jacobsen (MF) Eiler Jensen (formand for LO til maj 1967) Anker Jrgensen (MF) Jens Riisgaard Knudsen (fisker-iminister, MF) Jens Otto Krag (partiets formand, statsminister, MF) Thomas Nielsen (formand for LO efter maj 1967) Ivar Nrgaard (konomiminister,MF) Carl Petersen (MF) Hans Rasmussen (partiets nstformand, formand for Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund Hans Slvhj (minister uden porteflje) Viggo Wivel (formand for Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund) Socialistisk Folkeparti Willy Brauer (borgmester i Kbenhavn, xx, senere VS'er) Freddy Brech (xx, senere VS'er) Pia Dam (MF, xx, senere VS'er) Poul Dam (MF) Gunhild Due (MF) Holger Foss (Bryggeriarbejdernes formand, xx) Ove Krog Hansen (MF) Andreas Jrgensen (xx, senere VS'er) Morten Lange (MF, x) Aksel Larsen (partiets formand, MF, xxx) Arne Larsen (MF, x) Bjrn Larsen (MF, senere VS'er) Thomas Lund (xx, senere VSer) Jens Maigaard (x) Kai Moltke (MF, xxx, senere VS'er) Harry Mortensen (senere VSer) Hartvig Mller (landssekretrfr kongressen i juni 1967) Gert Petersen (redaktr af SF-bladet, MF, x) Hanne Reinto (MF, xx, senere VS'er) Ejvind Riisgaard (senere VS'er) Erik Sigsgaard (MF, xxx, senere formand for VS) J. Skrppenborg-Nielsen (MF, x) Holger Vivike (MF, xx) ; Preben Wilhjelm (xx, senere VS'er) Sigurd mann (MF) x = medlem af hovedbestyrelsen fr kongressen i juni 1967 x = medlem af hovedbestyrelsen eer kongressen i juni 1967 xxx = medlem af hovedbestyrelsenbde fr og efter kongressen i juni 1967 Det radikale Venstre Hilmar Baunsgaard (politisk ordfrer, MF) K. Helveg Petersen (MF) Karl Skytte (MF) Venstre Anders Andersen (MF) Henry Christensen (politisk ordfrer, MF) Poul Hartling (partiets formand, MF) Det konservative Folkeparti Poul Mller (politisk ordfrer, MF) Erik Ninn-Hansen (MF) Poul Srensen (formand for folketingsgruppen, MF) Andre partier Niels Westerby (MF for Liberalt Centrum) ..W ;W 1' n . . u1

5. ..;'..on........-o......o...-..-..a ' lNDLEDNINGERI _ , . v 1; DenpoliljskeudviklingiDanmark1945-1966 . . . . . . . . . 2."1Denkonomiske.og materielleudvikling i Danmark 1945: 1966 'VALGET 0G REGERINGSDANNELSEN (Valgresultatet KoMentarer'tilvalgresult/atet Nogle fremstillinger af forhandlingerne mellem Socialdemokratiet ogSocialistiskFolkeparti 'Pr'otokollen iRegeringsdannelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . '. . . . . . . . :Zerg Forskellige politikeres opfattelse af forholdet mellem Socialdemokratiet,5 / i og Socialistisk Folkeparti efter regeringsforhandlingemesafslutning! i;. ,3. , i' .A SKATTEREFORMEN OG SAMARBEJDSAFTALEN Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis indstilling til en skattereform fr de endelige forhandlinger . . . . . . . . . . . . ._ . 4'. Nogle. fremstillinger af forhandlingerne om skattereformen ' / Samarbejdsaalenpr.12.3. 1967 . . . . . . . . . . . . .'r. . Folketingsdebatten d. 15. 3. 1967, 2. behandling af skattereformen i Andremeningeromskatteforliget . . . . . . . . . . . . . . . . . . sens.i 2" -S'l'RIDENI SF SF's kongres den 16.-18juni 1967 . . . . . . . . . . . . . . . Nogle dagblades fremstillinger af kongressens forlb . . ' ' Nogle hovedtrk i debatten efter SF's juni-kongres . . Opinionsundersgelser SPLITTELSENI SF OG REGERINGENS FALD Nogle fremstillinger af begivenhederne i december 1967 . . . Folketingsdebatten d. 15. december 1967 . . . . . . . . K .. Litteraturliste

6. I Forord Denne bog er ikke resultatet af en historisk, videnskabelig grundforskning. Den fremlgger ikke ny viden om emnet. Bogen er' frst og fremmest et pdagogisk redskab i den forstand, at den indeholder materialer, kilder og fremstillingeri uddrag, som er placeret i et sdant indbyrdes forhold, at det falder naturligt at arbejde systematisk sammenlignende og fortlbende med dem. Bogen sigter mod, at elever i gymnasium og HF og eventuelt andre under uddannelse, f.eks. p hj- skole og seminarium, kan tilegne sig en viden om- centrale begivenheder under S- SF samarbejdet 1966-67, en dybere ind- sigt i baggrunden for og konsekvenserne af splittelsen i dansk arbejderbevgelse og en frdighed i at arbejde selvstndigt og kritisk med et alsidigt historisk materiale. Ogs de to indledninger har et pdagogisk sigte: de skal medvirke til at give eleverne en forstelse af, hvor forskellige forklaringer der kan gives p en historisk udvikling. Materialet er naturligvis ikke tilfldigt sammensat. Sigtet har isr vret at pr- sentere mange forskellige opfattelser af de behandlede begivenheder og handlings- forlb, frst og fremmest dog forskellige opfattelser inden for arbejderbevgelsens egne rkker. Meget andet materiale end det valgte kunne have vret anvendt med samme sigte. Bogen indeholder mange opfattelser. Pdagogisk har bogen net sit ml, hvis den kan bidrage til, at den enkelte elev danner sin egen opfattdse p et mere nuanceret grundlag end for arbejdet med bogen.

7. /r l,-Den ;Datvdetyske tropper i Nordvesttyskland, iHolland og Danmark den 4. maj 1945 over-gavsig til de allierede, havde Dan- marks Frihedsr'dog de ledende danske . politikere afsluttetderes forhandlinger om ,sammenstningen af den regering, som skulle trde frem efter befrielsen og funge-' re i en overgangsperiode,indtil der kunne ,holdes folketingsvalg. Man var bl.a. blevet enige om, at befrielsesregeringenskulle best af lige mange modstandsfolk og' politikere fra de gamle partier: Socialde- mokratiet, Venstre, Det konservative * Folkeparti og Det radikale Venstre, ialt 18 medlemmer, og at socialdemokraten Vil- helm Buhl skulle vre statsminister. Det ' var frst og fremmest regeringens opgave at sikre Danmarksplacering i det internationale samarbejde, at gre op med dem,i som p en eller anden mde havde hjulpet tyskerne under besttelsen, og at gen- ' nemfre de konomiske, sociale og finan- 1sielle foranstaltninger, som trngte sig p efter tyskernes kapitulation. Bag befriel- sesregeringens 50 : 50 sammenstningl :de ansvarlige lederes nske om at undg len splittelse ,i befolkningen, som ville kunne vanskeliggre lsningen af de vig- tige opgaver.i 5 Det blev imidlertid en bevget og uro-lig sommeri 1945. Det viste sig snart, at de politiske partier og grupper, som var re- ' prsenteret i regeringen, havde meget for- ' skellige interesser og synspunkter, og at de derfor havde svrt ved at finde en flles politik. Store dele af befolkningen, isr i byerne, var modstandere af at vende tilbage til det politiske og konomiske sys- tem fra fr' 1940 og var strkt utilfredse 3 med, at der ikke blev taget hrdere fat p alle dem, der havde samarbejdet med tyskerne. Det var ofte folk, der havde , vret aktivt med i modstandsbevgel- sen, og som sympatiserede med kommunisteme, som jo havde spillet en frem- ,trdende rolle i kampen' mod tyskerne. * Men ogs andre modstandskredse, frst og fremmest med tilknytning til partiet Dansk Samling, nskede et opgr med de ' gamlepolitikere. Utilfredsheden gav sig , udslagi en veldsomdebat, i en rkke store demonstrationer og i frihedskmperes forsg p at tage retssagerne ideres egen hnd. Dertil kom, at mangel p rstoffer i sommeren 1945 medfrte en stigende ar- bejdslshed, som skabte uro p arbejds- markedet. Resultatet var en del mindre strejker og nogle store arbejderdemon- strationer ved Christiansborg i Kben- havn. Den politiske uro i befolkningen af- spejledes i regeringen. Ikke blot var der naturligvis stigende uenighed mellem p Tabel 1 politiske udviklingiDanmark 1945- 1966 'i den ene side kommunisteme og Dansk Samling, som begge var reprsenteret i r- geringen, og p den anden side de fire gamle partier. Men ogs mellem disse ind- - byrdes kneb det mere og mere med enig- heden. Det fltes derfor som en lettelse, da der blev udskrevet folketingsvalg til den l 30. oktober. Sommerens utilfredshed slog kun i begrnset omfang igennem ved 'folke- tingsvalget. Mandatfordelingen i folketinget ved valgene i 1939, 1943 og 1945. 19451939 1943 Socialdemokratiet 64 66 48 Radikale Venstre 14 13 1 1 Konservative Folkeparti 26 3 1 26 Venstre 30 28 38 Danmarks Kommunistiske Parti 3 forbudt 18 _ Retsforbundet 3 2 ' 3 V Dansk Samling 0 3 4 Bondepartiet 4 2 oplst Nazisterne 3 3 oplst Slesvigske Parti 1 0 0 Frerne 1 1 1 Ialt 149 149 149 Som det ses i tabel 1, fik de fire gamle par- i tieri 1945 tilsammen 123 mandater, mens de i 1943 havde fet 138 og i 1939 134 mandater. Det var frst og fremmest Soci- aldemokratiet, som gik tilbage. De mistede ikke mindre end 18 mandater, njagtig det samme antal, som kommunisteme frk. Kommunistemes succes i 1945 var nok frst og fremmest udtryk for mange men- neskers nske om at prve nye konomiske veje til at skabe et mere retfrdigt samfund end det kapitalistiske. Dertil kom, at det kommunistiske Sovjetunionen, som havde bidraget strkt til nedkmpelsen af det nazistiske Tyskland, var meget popu- lrt i vide kredse af befolkningeni den fr-v ste tid efter verdenskrigen. - Det lykkedes ikke det andet modstands-parti, Dansk Samling, at sl igennem ved valgeti 1945. Den parlamentariske situation var en helt anden efter valget i oktober 1945, end den havde vret fr krigen. Fra 1929 til Danmarks besttelse i april 1940 havde Danmark haft en ertalsregering af Soci- ' aldemokratiet og Det radikale Venstre, ledet af statsminister Th. Stauning (S) og udenrigsminister P. Munch (RV), og det socialdemokratisk-radikale parlamentariske samarbejde gik helt tilbage til Det radikale Venstres start i 1905. I 30,erne

8. ' 8 Den politiske udvikling i Danmark 1945-1966 bestod oppositionen til den ene side frst og fremmest af Venstre og Det konservative Folkeparti, som ikke udgjorde en samlet blok, og til den anden side kommunisterne, som imidlertid aldrig fik mere end 3 mandater. Den socialdemokratisk- radikale regering havde derfor i 30'erne et stabilt parlamentarisk grundlag at arbejde p, ikke mindst efter at de to partier ogs havde vundet flertallet ilandstingeti september 1936. Den ndrede situation, som best- telsestiden havde medfrt, og resultatet af valget i oktober 1945 -gav ikke Socialde- mokratiet og Det radikale Venstre anled- ning til eller mulighed for at genskabe regeringssamarbejdet fra 30ierne. For det frste havde de nu langt fra et flertal sammen. For det andet nskede de radikale ledere Bertel Dahlgaard og Jrgen Jr- gensen ikke at samarbejde for snvert med Socialdemokratiet, som i somme- ' rens lb havde forhandlet med korn- munisterne om at slutte de to arbejder- partier sammen, og som i august efter disse forhandlingers sammenbrud havde vedtaget et program, Fremtidens Dan- mark, der satte det som et ml at sociali- sere store dele af erhvervslivet. Nogen mulighed for at danne en socialdemokratisk-kommunistisk regering var der ikke, idet de to partier kun havde 66 mandater tilsammen, en del under halvdelen. Nogen vilje til at danne en sdan regering var der formentlig heller ikke, i hvert fald ikke hos socialdemokraterne. I den situation blev det da muligt for Venstre at udnytte den store fremgang, partiet havde ved valget. Partiets leder, Knud Kristensen, der nd ry som en af de f oprigtige og konsekvente modstandere af for store indrmmelser over for tyskerne under besttelsen, dannede en ren Ven- stre-regering, som fik parlamentarisk sttte af' Det radikale Venstre og de konservative, ialt 75 mandater og alts lige over halvdelen. Knud Kristensens mindretals- regering fik kun lov til at leve i to r. Den faldt ikke p de konomiske foranstaltninger, som den gennemfrte for at bringe finanseme og nringslivetp fode efter krigen, men p Sydslesvigsprgsmlet. Efter Tysklands nederlag syntes tilslut- ningen til danskheden at vokse i Sydsles- vig, og mange politikere, frst og fremmest Dansk Samling-folk og konservative, dog ikke partiets leder Christmas Mller, men ogs en del Venstre-folk med statsministeren i spidsen, gik ind for en grnserevision,eventuelt efter en afstemning i Sydslesvig. Folketingets store flertal mente dog, at grnsen burde ligge fast, idet man var skeptisk over for oprigtig- heden i sindelagsskiftet hos ,sydslesviger- ne, og folketinget vedtog ved flere lejlig- heder en politik, som i hvert fald ikke indebar nsket om en gr'nseflytning. Da Knud Kristensen imidlertid fortsatte med at tale for en aktiv grnsepolitik, blev det de radikale for meget, og de stillede et mistillidsvotum til statsministeren personligt. Da det blev vedtaget natten mellem den 3. Tabel2 i og 4. oktober' 1947, mttin Kristen- sen oplsefolketinget og ' i den 28. oktober. Naturligvis blev valgkampenisr pr- get af det sydslesvigskel;sprgsml, og valgresultatet kan da ogs for nogle partiers vedkommende i nogengrad forklares af deres holdning tiltdenne sag. (Se tabel 2). r krive lvalgtil Mandatfordelingen i folketinget ved valgenei 1945, 1947, 1950 og 1953. 1945 1947 1950 i 1953 ._________________,___ Socialdemokratiet 48 5 7 5 9 6 1 Radikale Venstre 1 l 10 12 13 Konservative Folkeparti 26 17 27 26 Venstre 38 49 3 2 33 Danmarks komm. Parti 18 9 7 7 Retsforbundet 3 6 12 9 Dansk Samling 4 0 0 0 Slesvigske Parti O 0 0 0 Frerne l 2 2 2 Ialt 149 150 1 5 1 15 l De to mest betydningsfulde resultater af valget blev, at Socialdemokratiet tilbage- erobrede ni mandater fra kommunisterne, og at Venstre gik yderligere 11 mandater frem, isr p de konservatives bekostning. Dertil kom, at Dansk Samling forsvandt ud af folketinget, og at Retsfor- bundet fordoblede sit mandattal. Kom- munisternes tilbagegang kan nok isr forklares som virkning af den kolde krig. Venstres store fremgang og de konservatives nsten tilsvarende tilbagegang havde uden tvivl sin baggrund i det syd- slesvigske sprgsml. Mange tidligere konservative vlgere stemte p Venstre, fordi de mente, at de bedre fik deres nske om en grnseflytning varetaget, nr de stttede Knud Kristensens parti, end nr de stttede Det konservative Folkeparti, hvis hidtidige leder Christmas Mller net- op havde brudt med partiet p grund af uoverensstemmelser om det sydslesvig- ske sprgsml. Med en fremgang p 11 mandater mente Knud Kristensen, at det mtte vre naturligt og rimeligt, at hans venstrerege- ring fortsatte. Men en sdan regering kunne ikke f tilstrkkelig parlamentarisk sttte, idet de radikale ikke kunne anbefale den. Efter en del forhandlinger dannede Hans Hedtoft d. 13. november 1947 en socialdemokratisk mindretals- regering, mere fordi alle andre muligheder havde vist sig at vre uigennemfr- lige, end fordi Hedtoft havde sikret sig et parlamentarisk flertal til sttte for regeringen. Sammen med kommunisterne og de radikale havde Socialdemokratiet dog flertallet i folketinget. Men de radikale ville kun sttte regeringen fra sag til sag og kun p den betingelse, at Hedtoft ikke ville arbejde for at gennemfre Socialdemokra- tiets socialiseringsprogram fra 1945. Langt de fleste love i den socialdemokratiske regerings levetid fra 1947-1950 blev gennemfrt i enighed mellem de fire gamle partier, mens kommunister-ne blev holdt uden for samarbejdet. Den mest betydningsfulde beslutning, som folketinget tog under regeringen Hans Hedtoft, var beslutningen om Dan- marks indmeldelse i NATO i 1949. Da den kolde krig mellem st og Vest tilspid- sedes i lbet af 1947 og begyndelsen af' 1948, indledte Sverige, Norge og Dan- mark forhandlinger om oprettelsen af et skandinavisk forsvarsforbund. Disse forhandlinger fandt sted i sommeren og efterret 1948 og kulminerede i januar 1949. Samtidig pressede USA p for at samle de vesteuropiskestater i et flles forsvar. Da de skandinaviske forhandlinger mislykkedes i slutningen af januar 1949, bl.a. fordi Norge og Sverige havde forskellige udenrigspolitiske interesser, besluttede frst den norske og derefter den

9. l '. l a , 'i ,. H Nord-Atlantiske?Rabat-Organisation. -Forslagetkom 'til endelig behandling i folketinget d. 24. marts 1949 og blev ved- , taget af Socialdemokratiet,Venstre, Det konservative ;Fdlkepartiog Retsforbun- dets leder Viggo Starcke, ialt 119 medlemmer, mens Det radikale Venstre, kommunisterne, en venstrede og nogle medlemmer af Retsforbundet stemte mod: Denne afstemning blev ikke blot afgrende for Danmarks udenrigspolitik, men fik ogs en vis betydning for den par- _ lamentariske situation i mange r frem, idet den vanskeliggiordeen yderligere tilnrmelse mellem de radikale og Social- demokratiet. Den socialdemokratiske mindretalsre- gering havde i de frste r forholdsvis gun- stige konomiske forhold at arbejde under, ikke mindst takket vre Marshall- hjlpen.I slutningen af 1949 og ilbet af 1950 medfrte frst en engelsk devalue- ring og derefter Korea-krigen imidlertid vanskeligheder for den danske konomi. Hedto kunne ikke skaffe sig tilstrkkelig sttte i folketinget til sine forslag til ls- ning af vanskelighederne, og han udskrev - derfor valg, som afholdtes d. 5. september 1950. Selv om valgresultatet viste ret store udsving for nogle af partierne, m det alligevel betegnes som ddt lb. (se tabel . 2). Venstre og de konservative, som havde fundet hinanden i opposition mod den socialdemokratiske regering, og som havde ' frt en valgkamp i enighed, havde tilsammen det samme antal mandater som Soci- aldemokratiet. Ogs Retsforbundet, som nskede at sttte en eventuel liberal regering, og Det radikale Venstre, som nr- mest hldede til en socialdemokratisk og i hvert fald ikke nskede at sttte en regering, hvor de konservative var med, var lige strke. Kommunisternes syv mandater nskede ingen at bruge direkte i det parlamentariske regnestykke, men allige- . vel var deres tilstedevrelse medvirkende til, at Hans Hedto kunne fortstte som statsminister for den socialdemokratiske regering. Det varede dog kun kort. I slutningen af oktober rejste Retsforbundet krav om, at smrrationeringen fra krigens tid skulle ophves.Det ville regeringenikke gmed til, og da den ved en afstemning om dette sprgsml kom i mindretal i folketinget, (Venstre, de konservative og Retsforbun- det stemte for at ophve smrrationeringen snarest muligt, Socialdemokratiet stemte imod, mens de radikale og kommunisteme undlod at stemme), besluttede Hedtoft at g af. Efter f dages for- danske regeitilrg-at sge optagelse i den '/ i Den politiske udvikling i Danmark1945-1966 9, :handlingerdannede Venstre og Det konservative Folkeparti en flles regering, et r klart udtryk for den tilnrmelse, der var sket mellem de to partier under henholdsvis Erik Eriksens og Ole Bjrn Kras ledelse. Det var den frste Venstre-konservative regering nogensinde. Erik Eriksens regering var en mindre- talsregering, som ikke havde noget sik- kert parlamentarisk grundlag. Nr den alligevel kom til at sidde ved magten i tre r, skyldtes det frst og fremmest, at de ' radikale og i nogen grad ogs Social- demokratiet nskede at frede den, mens den gennemfrte en ny grundlov og dermed bl.a. afskaffede landstinget, grund- lovfstede parlamentarismen og indfrte kvindelig arveflge til tronen. Af erfaring vidste man, at det var vanskeligt at f de ndvendige 45 %s tilslutning ved folke- afstemningen om grundlovsndringen,og man frygtede, at det ikke ville lykkes, hvis det skete under en socialdemokratisk re- Tabel 3 gering, fordi mange venstre-folk og konservative vlgere s ville stemme imod, hvilket ville undgs, nr afstemningen foregik under en borgerlig regering. Det lykkedes kun lige at f det ndvendige stemmetal halet i land (45,76 %), og p grundlovsdagen d. 5. juni 1953 kunne den nye grundlov underskrives. Forinden havde der imidlertid vret afholdt valg, fordi grundlovsndringenikke blot skulle godkendes ved en folkeafstemning, men ogs i den gamle rigsdag (folketing og landsting) og i et nyvalgt folketing. ,Som det fremgr af tabel 2, skete der ikke store forskydninger i folketinget i forhold til valgeti 1950. Iflge den nye grundlov skulle der ogs afholdes valg til folketinget efter folkeaf- stemningen. Dette valg fandt sted d. 22. september, og som det ses af tabel 3 var folketinget nu udvidet til ialt 179 mandater, og det er derfor vanskeligt at sam- menligne de to st mandattal fra 1953. Mandatfordelingen i folketinget ved valgene i april 1953, september 1953 og i 1957. Socialdemokratiet Radikale Venstre Konservative Folkeparti Venstre Danmarks komm. Parti Retsforbundet Slesvigske Parti Frerne Grnland Ialt Procentvis betd valget en fremgang for Socialdemokratiet, Venstre og Slesvigske Parti, mens de vrigepartier gik mere eller mindre tilbage, Retsforbundet mest. Afgrende for regeringsdannelsen blev det imidlertid, at Socialdemokratiet nu havde to mandater mere end Venstre og konservative tilsammen, at de radikale ledere Bertel Dahlgaard og Jrgen Jr- gensen stadig vk under ingen omstn- digheder ville sttte en regering, hvori de konservative deltog, og at Venstres leder Erik Eriksen ikke ville danne regering uden de konservative. Resultatet af rege- ringsforhandlingerne blev, at Social- demokratiet igen dannede en mindretals- regering med Hans Hedto som leder. Hedtoft havde gerne set de radikale del- tage i regeringen, men de nskede at st frit. Nr der ses bort fra mandaterne fra Slesvigske Parti, Frerne og Grnland, april 1 953 sept. 1 953 195 7 61 74 70 13 14 14 26 30 30 33 42 ,45 7 8 6 9 6 9 0 1 1 2 2 2 0 2 2 151 179 ' 179 ville en sdan regering have haft flertallet bag sig, 88 af 174 mandater. I den socialdemokratiske mindretals- regerings levetid fra 1953 til 1957 kom Danmark ud i alvorlige konomiske vanskeligheder, som bl.a. indebar kraftige underskud p betalingsbalancen og deraf flgendesvind i valutabeholdningen. Bde i 1954 ogi 1955 gennemfrte folketinget forskellige konomiske indgreb p grundlag af kriseforlig mellem Socialdemokra- tiet og de radikale, mens Venstre og de konservative demonstrativt valgte at stemme imod. Venstres tidligere finansminister Thorkild Kristensen stemte dog for forliget i 1955, fordi han mente, for- slagene var sagligt velbegrundede. Mere og mere tydeligt tegnede der sig et billede af to store blokke i folketinget: p den ene side Socialdemokratiet og de radikale og p den anden side Venstre og de konser-

10. l vative. Flere gange inviterede socialdemokraterne de radikale til at g med i ' regeringen. Bade Hedtoft og H. C. Han- sen, som blev statsminister efter Hedtofts dd i januar 1955, forsgte at overtale dem.- Men de radikale ledere sagde fortsat ,nej tak, selv om isr J rg'en Jrgensen s smt begyndte at vakle, bl.a. fordi han mente, det ville vre lettere at sam arbejde med H. C. Hansen end med Hans Hed- toft. I I 1957 skulle der vre valg, fordi regeringens frrerigeperiode udlb i septem-' * ber. H. C. Hansenbesluttede at udskrive valget i maj, og valgkampen drejede sig frst og fremmest om de konomiske problemer. Resultatet blev bl.a. (tabel 3), at Socialdemokratiet gik fire mandater til- ' bage og Venstre tre frem. Dermed havde Venstre og de konservative tilsammen flere mandater end Socialdemokratiet, samtidig med at dette parti og de radikale mistede deres flertal i forhold til de vrige partier. Det var derfor ikke nogen selv- flge, at H. C. Hansen skulle fortstte som statsminister.Efter en rkke meget 'indviklede og langvarige forhandlinger, hvorunder Erik Eriksen ligesomi 1953 fik ,mulighed for at danne en ren Venstre- regering, men ligesom dengang ngtede at danne regering uden de konservative, fremtrdte den skaldte trekantsrege- , ringaf Socialdemokratiet, de radikale og Retsforbundet. Den havde et solidt flertal i folketinget bag sig, 93 mandater, og kunne ' derfor fre en fast konomisk politik uden at tage srlig megen hensyn til oppositionen, for hvem regeringsdannelsen var kommet som en overraskelse, ikke mindst fordi det strkt liberale Retsforbundet gik .med i en socialdemokratisk domineret regering. I trekantsregeringens levetid fra 195 7 til 1960 skete der en rkke afgrende konomiske og politiske forandringer, som fik stor betydning for udviklingen i ' Danmark i 1960'erne. Frst og fremmest indtrdte der i lbet af 1958 en betydelig bedring i Danmarks konomiske situa- v tion. Det skyldtes en kombination af en rkke faktorer, hvoraf et gunstigt bytteforhold til udlandet og indfrelsen af omfattende afskrivningsregler for erhvervslivet var et par af' de vigtigste. Resultatet 'blev bl.a. en strkt getindustriproduk- tion og fuld beskigelse. Regeringens opgave p det konomiske omrde blev derfor efterhnden snarere at lgge en dmper p den ,konomiskeaktivitet end at stimulere den, en helt ny situation i dansk konomi. Samtidig medfrte Dan- marks tilslutning til frihandelssammen- , slutningen EF TA i 1960 gode muligheder ;ro benpliirsk'udviklihg:Danmark19454968W,... for at ge eksporten af industrivarer, isr. til de vrigenordiske lande. i ' P det partipolitiske'omrde rykkede Venstre og de, konservative yderligere sammen i en flles opposition. Den 4. oktober 1959 udsendte de to partier en konomisk udtalelse, som var udarbejdet i ' fllesskab. I Venstre var det frst og fremmest partiets leder Erik Eriksen, der nskede det nre samarbejde med de konservative. En flj i partiet var strkt utilfreds med Erik Eriksens politik. Thorkil Kristensen brd endeligt med Venstre i februar 1960, og inden for partiet dannedes en fraktion, Liberal Debat, i protest mod VK-programmet. - Ogs i Danmarks kommunistiske Par- ti var der uro i denne periode. I 1958 blev den mangerige formand Aksel Larsen udstdt af partiet, fordi han tog afstand fra Sovjetunionens politik og nskede, at de danske kommunister skulle arbejde uaf- hngigt af Moskva. Allerede ret efter stiftede Aksel Larsen og en rkke andre tidligere fremtrdende kommunister et Tabel 4 ' 'nyt m,soaausask F f' : soms- _ ledes nede at blive . 1960. * ml at opn enighed de fem partier. I marts 1960 gennemfrtesen for- svarsordning, og 'det sarligtbemrkel-k I sesvrdige ved forliget gar,at bde de radikale og de konservativekunne stemme for ordningen. De radikalehavde efterhnden accepteret Danrarksmedlems- skab af NATO. L ' Den 19. februar 19 .dde Social- demokratiets leder, statsminister H. C. Hansen. Alle tre regengspartierenedes . uden problemer om, at Viggo Kamp- mann, den hidtidige socialdemokratiske finansminister, skulle overtage statsmini- ' sterposten. Det blev derfor Kampmann,- som udskrev folketingsvalgtil d. 15. november 1960. Valget medfrte ret store forskydnin- ' ger i folketinget (se tabelf4). Mandatfordelingen i folketinget ved valgene i 1957, 1960, 1964 og 1966. 1957 1960 1964 1966 Socialdemokratiet 70 76 76 69 Radikale Venstre 14 l 1 10 13 Konservative Folkeparti 30 32 3 6 34 Venstre 45 3 8 38 35 4 Danmarks komm. Parti 6 0 0 0 Socialistisk Folkeparti o 11' 10 20 Retsforbundet 9 0 0 0 De Uafhngige 0 6 5 0 _ Liberalt Centrum 0 0 0 4 Slesvigske Parti l l 0 , 0 Frerne 2 2 2 2 Grnland 2 2 2 2 179 179 179 . 179 Selv om Socialdemokratiet havde en betydelig fremgang, kunne trekantregerin- g'en ikke fortstte, alene af den grund, at Retsforbundet mistede alle sine mandater. Men da et af de frske mandater var socialdemokrat, og da Kampmann gjorde et af de grnlandske mandater, Mikael Garn, som havde sympati for de radikale, til grnlandsminister,kunne der dannes en socialdemokratisk-radikal regering, som hvilede p et skrabet flertal i folketinget p 89. Venstre gik strkt tilbage p grund af uroen i partiet. De Uafhngige kom ind med seks mandater. Det var et parti, som den tidligere Venstre-mand og statsminister Knud Kristensen havde 'danneti 1953 i protest mod grundlovsndn'ngen, og som nu var get til valg p en strk kritik af Venstres og de konservatives for lidt markante oppositionspolitik. Partiets seks mandater hvilede uden tvivl frst og fremmest p stemmer fra Venstres hjreflj. Kommunisterne mistede alle deres mandater. Til gengld kom- det nystiftede Socialistiske Folkeparti ind med 1 1 mand, liges mange som de radikale. Et muligt samarbejde mellem Socialdemokratiet og SF, eventuelt p regeringsplan, blev klart Selv om der var stor ' ' ' mellem regeringen.og 'n borgerlige ' opposition, lykkedes det i , -, i t sprgs-

11. -ZJ'WAer=.::-aa. 77 inde:arVi'gl i: _ :Fampmannbdefr _ l. 'i i' - ' i . regeringssamarhejdemed Socialdemo- T kratiet uderrstore betnkeligheder. Par-tiethavdemistet'tre mandater ved valget, og de to gamleledere, Jrgen Jrgensen og Bertel Dahlgaard,havde forladt folketinget.Afgrendefor den positive beslutning blev det bl.a., at de to erfarne politikere erklrede sig villige til at fortstte som henholdsvis undervisnings- og ko- Inomiminister et stykke tid endnu. Da de forlod regeringeni efterret 1961, og der 'samtidig skete en omfattende omdannel- se af regeringen, rykkede bl.a. de radikale K. Helveg Petersen og Hilmar Bauns- gaard ind i regeringen.I perioden' '1960-64 kom to-blok-systemet til fuld udfoldelse: p den ene side regeringspartieme Socialdemokratiet og de radikale med SF som en outsider, som regeringen ikke nskede at sttte sig be- vidst til, og p den anden side den borger- ligeopposition Venstre-Konservative med De Uafhngige som et besvrligt an- hng. Systemet trdte klarest frem ved regeringens gennemfrelse af en omfattende indkomstpolitik, den skaldte hel- hedslsning, i forret 1963, og ved jordlovsafstemningen om sommeren* samme r. Regeringen stttet af SF havde i folketinget vedtaget en rkke jordlove, som skulle give det offentlige strre indflydel- 1 se p anvendelsen af dansk jord. De borgerlige oppositionspartier benyttede deres ret til iflge grundloven at bringe jordlovene til folkeafstemning, og efter en voldsom agitation mod lovene, faldt de ved afstemningen. I behandlingen af hel- hedslsningenog jordlovene stod regeringen og den borgerlige opposition srdeles skarpt over for hinanden. Men et vist samarbejde fandt dog ogs sted. I juni 1962 gennemfrte efter srdeles vanskelige forhandlinger de fire gamle partier et omfattende konomisk forlig, som frst og fremmest indebar indfrelsen af en om- stningsafgift p varer og tjenesteydelser, den skaldte oms. Midt under forhandlingerne om oms- forliget blev statsminister Viggo Kamp- mann s alvorligt syg, at han mtte ned- lgge sin ministerpost. I hans sted blev Jens Otto Krag, der hidtil havde vret udenrigsminister, leder af regeringen. Det skete i september 1962. Per Hkkerup blev derefter ny udenrigsminister. Selv om regeringssamarbejdet i nogle situationer sled hrdt p de to partier, isr de radikale,holdt regeringen stort set hele ' sin firerigeperiode ud. Frst til d. 22. sep- ' tember 1964blev der udskrevet valg. De ,radikalehavde forhndudtalt, at de Deradiklieliavdeikke indledt et nyt ' _ kun ville fortstte regeringssamarbejdet med Socialdemokratiet, hvis de sk fremgang ved valget, og hvis de to partier stadig vk havde flertal i folketinget sammen. Ingen af betingelserne blev opfyldt, idet de radikale gik et mandattilbage, mens Socialdemokratiet bevarede sine 76 ' mandater. Selv om de konservative gik fire mandater frem, kunne der ikke blive tale om en VK-regering som i 1950-53, dels fordi de to partier tilsammen ikke havde s mange mandater som Socialdemokratiet, og dels fordi de radikale endnu engang ngtede at sttte en regering, hvori de konservative deltog. De havde derimod gerne set en ren Venstre-regering eller en Venstre-socialdemokratisk regering, men ingen af delene ville Erik Eriksen vre med til. Den eneste mulighed var dermed en socialdemokratisk mindretalsrege- ring, som Jens Otto Krag dannede d. 26. september. Noget samarbejde med SF nskede Krag lige s lidt i 1964, som Kampmann havde gjort i 1960. I lbet af 1950erne og frste halvdel af 1960'erne dannedes der efterhnden to blokke i dansk politik, S-R og V-K. I perioden 1964-66 kom der opbrud i blok- dannelseme, og nye konstellationer begyndte s smt at vise sig. Uroen i Venstre fortsatte. ,Kredsen omkring Liberal Debat var srdeles utilfreds med, at Erik Eriksen og hans flj havde bundet partiet s strkt til de konservative og to gange, i 1957 og 1964, havde sagt nej til at danne en ren Venstre-regering, sknt de radikale ville sttte den. Ved valget i 1964 var to af de valgte Venstre- mnd fremtrdende medlemmer i Libe- ral Debat. I forret 1965 indgik de et konomisk krisefong med Socialdemcr kratiet og de radikale, som derved sikrede sig et flertal i folketinget. Det skete imod Venstres folketingsgruppes vilje, og da det senere kom frem, at de to Liberal Debat- folk havde fet tilbudt ministerposter iden socialdemokratiske regering og alvorligt havde overvejet at modtage tilbudet, uden at Venstres ledere var underrettet, blev de tvunget ud af partiet. De stiftede derefter partiet Liberalt Centrum, som opstillede ved valget i 1966. Men uroen i Venstre omfattede ikke blot nogle f Liberal Debat-folk. Da Erik Eriksen i maj 1965 luftede tanken om at sl Venstre og Det konservative Folke- parti sammen, blev den mdt med mod- stand i Venstres folketingsgruppe, og Erik Eriksen trdte tilbage som gruppefor- mand og senere som partiformand. Han blev aflst af Poul Hartling. Det satte benbart skred i udviklingen. I en tale p Den politiskeudviklingi Danmark1945-1966 ,, Hindsgavl d. .26. juli l965sagde' Hilmar Baunsgaard, som mere og mere klart tegnede Det radikale Venstre, at hans parti ikke ville gennemfreletforslag om at ind- fre moms med Socialdemokratiet og Liberal Debat-folkene alene; et af de store borgerlige partier skulle vre med. Denne, . udtalelse kunne kun forsts som en invi- tation til Venstre og en vis afstahdtagen H fra den tidligere regeringspartner Social- demokratiet. Den 4. august holdt Poul 1 Hartling sin bermte tale i Svanninge Bak- ' ker p Fyn. Han udtalte, at efter hans mening burde Venstre og de radikale ar- v bejde snvert sammen, da de jo i mange vsentlige sprgsml havde samme libe- V rale synspunkter. De radikale modtog 1 talen positivt, og i de efterflgendeuger frte de to partiers ledere en rkke sam- taler, som resulterede i en flles politisk erklring i oktober 1965. Erklringenud- trykte en omfattende enighed, isr om de , konomiske problemer; men samtidig markerede den en forskellig opfattelse af ' samarbejdsmulighederne: de radikale nskede et samarbejde mellem Social- demokratiet, DCI radikale Venstre og Venstre, mens Venstre nskede en liberal regering, stttet af Venstre, de radikale og De konservative Folkeparti. De, konservative s med skepsis p den nye tilnrmelse mellem Venstre og Det radikale Venstre og frygtede, at de selv skulle blive isolerede. Kort fr jul 1965 forsgte den socialdemokratiske regering at overtale de radikale til at vre med til at gennemfreen rkke nye afgislove. De radikale sagde imidlertid nej, og frst d. 21. januar'1966 kunne der sluttes konomisk forlig, men nu var ogs Venstre' med, mens de konservative ikke kunne tilslutte sig forliget.: For frste gang i mange r havde Venstre og radikale stemt sammen, og Venstre og. konservative mod hinanden. I samme mned gennemfrtes en boliglov, som alle de fire gamle partier stemte for, mens SF stemte imod. Den indebar bl.a. en stigning i huslejerne i den gamle boligmasse* og indfrelsen af en boligsikring for mindrebemidlede. Efter at kommunalvalget var overstet d. 8. marts med tilbagegang for Socialde- mokratiet og stor fremgang for SF, bl.a. p grund af boligforliget, som isr mange arbejdervlgere var utilfreds med, fortsatte de politiske sonderinger forret og ' sommeren igennem. Uklart var bde forholdet mellem Venstre og de konservative, mellem de radikale og Venstre, og mel- 1 lem Socialdemokratiet og radikale. Un- der forhandlingerne i efterret 1966 om en skattereform med kildeskat. besluttede

12. 12 Den konomiske og materielle udvikling i Danmark 1945-1966 Krag pludselig at oplsefolketinget og ud- . skriv/e valg til d. 22. november. Baggrun- den for beslutningen var, at Krag mente, at kildeskatten var populr i store dele af befolkningen, og at Socialdemokratiet ville kunne hente stemmer hjem p grund af uklarheden om de borgerlige partiers indbyrdes forhold. Noget forlig med de borgerlige partier uden om SF nskede Krag ikke igen. Boligforliget og reSultatet af kommunevalget var tydelige spor, som skrmte. Som det fremgraf tabel 4 skabte valget i november 1966 et flertal i folketinget .mellem Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti. Dette nye parlamentariske flertal i forbindelse med lnrmelsen mellem Venstre og Det radikale Venstre bne- de muligheder for skabelsen af to helt nye Tabel 5 , I ' . - ' i , De strste partiers procentvise del af' stemmerne ved folketingsvalgenei1945- 1966. __-_-__-______g______ , 45 47 50 53 53 57 .611 64 66 _-_-__--_-_______VL______ 39,4 42,1 41,9 38,2Socialdemokratiet , 32,8 40 39,6 40,4 4 1,3 Radikale Venstre 8,1 6,9 8,2 8,6 7,8 7 ,8 5,8 5,3 7,3 Kons. Folkeparti 18,2 12,4 17,8 17,3 16,8 16,6 17,9 20,1 18,7 Venstre 23,4 27,6 21,3 22,1 23,1 25,1 21,1 20,8 19,3 Danmarks komm. Parti 12,5 6,8 4,6 4,8 4,3 3,1 1,1 1,2 0,8 Soc. Folkeparti 6,1' 5,8 10,9 Retsforbundet 1,9 4,5 8,2 5,6 3,5 5,3 2,2-'1,3 0,7 _________ blokke i folketinget,S-F og VKR. Ved samarbejdetmed SF drog Jens Otto Krag konsekvensen af Hilmar Baunsgaards og Poul Hartlings kursndring i 1965-66. '2. Den konomiske og materielle udvikling i Danmark 1945 - 1966 Siden den 2. verdenskrigs afslutning i 1945 er der sket en rkke markante forandringer i de konomiske og produk- tionsmssige 'forhold i Danmark. Langt de fleste af disse forandringer har Dan- mark tilflles med de lande, som vi har strke handelsmssige forbindelser med, isr Norden og Vesteuropa, og for- andringerne m da ogs siges at vre overvejende betinget af internationale faktorer ssom bytteforhold og markeds- dannelser. Det er derfor yderst betnke- ligt at beskrive og forklare Danmarks konomiske og materielle udvikling uden at tage tilbrligthensyn til den internationale sammenhng, hvor'i den er sket. Efter den 2. verdenskrig var Danmark i 'nogle henseender endnu et landbrugs- land. Ganske vist var der iflge folketl- lingeni 1950 kun beskftiget 23 % af befolkningen ved landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri, mens 34 % var beskftiget ved industri, hndvrk og byggeri, og ganske vist boede ca. 2,9 mill. mennesker i byerne, mens kun ca. 1,4 mill. boede i rene landdistrikter. Men landbrugets betydning afspejlede sig i tallene for produktion og isr eksport. Endnui 1950 udgjorde landbrugets andel af den samlede produktion 19,1 %, nsten lige s meget som industriens andel med 20,9 %. Med hensyn til eksporten tegnede de rene landbrugsvarer i 1948 (mlke- og kd- konserves ikke medregnet) sig for ikke mindre end 58,4 %, og egentlige industrivarer kom kun op p 31 %. I 1966 var si- tuationen anderledes. Vsentlig frre mennesker var beskftiget i landbruget, og landbrugsproduktionen udgjorde en forholdsvis mindre del af den samlede produktion. Omkring 1960 passerede industrien landbruget som det vigtigste eks- porterhverv. Forudstningeme for de ndringer, som er sket i disse forhold i perioden 1945- 1966, skal frst og fremmest sges i en kraftig udvikling af produktivkrfterne i perioden. I landbruget er der sket en 0m- fattende mekanisering, som har betydet, at hestekrfter og menneskelig arbejds- kraft i vid udstrkning er blevet aflst af maskiner, og som det ses af tabel 6, er det en udvikling, som var accelererende. Tabel 6 Antal af nogle maskiner, arbejdsheste over 3 r og karle i landbruget. 1944 1952 1966 Antal traktorer 4400 32400 166000 Antal mejetrskere - ' 700 34000 Antal ejend. med malkeanlg 30400 105900 123000 ( 1965) Antal grnthstere - - 44000 Antal heste 420000 350000 32000 Antal karle 134000 92000 24000 Inden for industrien er der sket en meget betydelig forgelse af produktionen. (Se tabel 7). Tabel 7 Produktionsindeks for industrien. 1955 = 100. 1951 1955 1958 1960 1961 1964 1965 produktioni hele industrien 92 100 112 136 142 176 188

13. i 1. isr: 195 8,at udviklingen tog fart. Mens den rlige stigning 1955-1958 ' var gennemsnitlig 3-4 %, kunne rene , eer 1958 friem'viseen forgelse i indu- 'striproduktionerip ca. 11 % i gennem- snit.. Denne ;hurtige udvikling skyldtes ikke s meget, at der blev flere mennesker ansat i industrien, eller at de ansatte be- stilte mere. Fra31950-1967steg arbejds- Tabel 8 Den konomiske og materielle udvikling i Danmark 1945-19661 13 styrken i industrien (arbejdereog funktionrer) med kun ca. 28 %, mens industri- produktionen steg omtrent fire gange s meget. Dertil kommer, at arbejdstiden er get noget ned for den enkelte arbejder og - funktionr i perioden. Den' vsentligste del skyldtes en forgelse i produktiviteten, sledes som det ogs fremgr af tabel 8. Indeks for industriens produktion, beskftigelse og produktivitet. 1955 1960 1965 1968 Produktion 100 136 188 216 Beskftigelsen(kun arbejdere) (arbejdstimer) 100 115 119 104 Produktivitet 100 118 158 208 Produktiviteten er udtryk for produktionen pr. beskftiget pr. time, og nr den steg 108 96 i perioden 1955-68, og stigningen var klart accelererende, kan det kun forklares med, at der er sket en stadig hurtigere mekanisering og automatise- ring i industrien, at der alts blev investe- ret i flere og flere og bedre og bedre maskiner. Den stadig hurtigere udvikling i pro- duktivkrfteme inden for Danmarks to vigtigste erhverv, landbrug og industri, har naturligvis medfrt en betydelig for- Tabel 9 andring i produktionsforholdene, i hvert fald p nogle omrder. Frst og fremmest er den vandring fra land til by, som allerede var i gang fr den 2. verdenskrig, fortsat med get styrke efter krigen, isr efter 1955. Det hnger naturligvis sammen med, at flere og flere mennesker er blevet overfldigei landbruget, samtidig med at den voksende industri har kunnet opsuge en del af arbejdskraften fra landet. Men som det ses af tabel 9, er stigningen i beskftigelsen inden for industrien dog ikke tilnrmelsesvis s stor som nedgangen inden for landbruget. *Befolkningens fordeling p erhverv, procent af befolkningen. 1940 1950 1960 1965 Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri 23 19 15 Industri, hndvrk, byggeri 34 35 35 Handel og omstning 12 12 12 1, Transport 7 7 7 Administration', liberale erhverv,servicevirksomhed hotel og restaurant 11 14 16 Uoplyst, ude af erhverv 13 13 15 Tabel 10 Erhvervsmssigtbeskftigedesprocentvise fordeling p arbejdsstilling. 1940 1950 1960 1965 Selvstndige(incl. direktr, bestyrer) 24 22 19 Funktionrer og tjenestemnd 24 29 32 Arbejdere 52 49 49 Det ser ud til, at det snarere er den er- hvervsgruppe, der hovedsagelig produce- rer tjenesteydelser, som har vret i stand til at skabe beskftigelsen for den voksende bybefolkning; En oversigt over de r beskftigedes fordeling p arbejdsstilling viser da ogs, at mens antallet af selvstndige og arbejdere er getforholdsvis tilbage, er antallet af funktionrer og tjenestemnd getforholdsvis strkt frem (tabel 10). Sidelbende med den her skitserede udvikling i produktionsforholdene foregik der bde i landbrug og industri en udvikling hen imod en strre koncentration af produktionen i frre og strre virksomheder. I landbruget blev tendensen til at udstykke store landbrugsejendomme i Q sm (husmandsbevgelsen)aflst af en udvikling i retning af at sl sm brug sam- ' men til strre ejendomme (se tabel ll), fordi sdanne var mere rentable, ikke mindst p grund af den gede mekanise- nng. Ogs i industrien gjorde en lignende ten- dens sig gldende. Der var ogs her tale om en stadig kraftigere udvikling hen mod strre virksomhedsenheder (se tabel 12). Denne udvikling skyldes ligesom i landbruget, at strre virksomheder mere ratio- nelt kan udnytte mekaniseringen og auto- matiseringen, som krver stadig strre ar- bejdsdeling inden for den enkelte virk- somhed. Man kunne mske have ventet, at den konomiske ekspansion, isr efter 1958, med fuld beskftigelse og deraf flgende store reallnstigningerfor lnmodtagere havde medfrt en udligning i fordelingen af indkomster og formuer. Iflge Bent Hansens bog Velstand uden velfrd er det ikke sket. Det fremgr af nedensten- de tabeller 13 og 14, som er hentet fra Bent Hansens bog (Fremad 2. oplag 1969 s. 33 og s. 47). Den 1. tiendedel er den laveste indtgt, henholdsvis formue. Gr vi ind itabel 13, skal den forsts p den mde, at feks. den 4. laveste tiendedel af skatteyderne i 1949 tjente 6,0 % af de samlede opgivne indtgter, mens den tilsvarende tiendedel i 1965 tjente 6,2 % af indtgterne. Tallene er naturligvis mangelfulde og vanskelige at drage slutninger af, bl.a. fordi de ikke af- slrer fradragsmuligheder og skatteund- dragelser og lignende forhold, men alt taget i betragtning drager Bent Hansen den konklusion, at hverken nr det drejer

14. ITabel 11 Landbrugsejeridommefordelt p strrelse. .14, Den konomiskeog materielleadvillingDanmark 1945-.1966' 1951 _ 1960 - 1966 1970 _-__________________ 0,55 - 5,0ha 42.900 37.140 . 21.779 14.528 5 --10 ha 55.200 54.346 40.102 29.510 10-30ha 82.000 81.153 79.001 68.625 30- 60 ha 21.400 19.622 20.870 22.061 60haog derover 4.300 3.815 4.554 5.473 Tabel 12 Industriensstrrelsesfordeling virksomheder med personel p under20 20- 99 100 og derover 1958 1969 1958 1969 1958 1969 Andel af antal virksomheder . 92,1 43,0 6,3 44,0 1,6 13,0 Andel af samlet personel 30,2 7,4 24,0 29,0 45,8 63,6 Tabel 13' Tabel 1 4 Skatteydemes procentvise andel i opgiven indkomst: Skatteydernes procentvise andel i op- ' given formue: 1949 1965 1950 1963 l . tiendedel) 1,5 1,6 l. tiendedel) 0 0 2. tiendedel) 3,3 3,6 2.tiendedel) 0 0 3 . tiendedel) 4,5 4,7 3. tiendedel) 0 0 4. tiendedel) af skatte- , 6,0 6,2 4. tiendedel) af skatte- 0 0,3 5. tiendedel) yderne 7,2 7,8 5. tiendedel) yderne 0,5 1,1 6.tiendedel 9,1 9,4 6. tiendedel) 1,5 2,8 '7. tiendedel) 10,7 1 1,2 7. tiendedel) 4,2 5,2 8. tiendedel) 12,7 13,1 8. tiendedel) 7,8 8,1 9. tiendedel) 15,5 16,0 9. tiendedel) 14,8 16,0 10. tiendedel) 29,5 26,4 .- 10. tiendedel) 7 1,2 65,5 sig om fordeling af indtgter eller formue er der sket nogen srlig ndringfra den 2. 'verdenskrig til op midt i 1960*erne. Sammenfattende kan det da konsta- teres, at i produktionsforholdene i Dan- mark har i perioden 1945 - 1966 flgende tendenser gjort sig gldende: 1. Der er sket en vsentlig forskydning fra landbrug til industri med hensyn til beskftigelse,produktion og eksport. 2. Der er i forbindelse hermed sket en yderligere befolkningsvandring fra land til by. I 3. Inden for byerhvervene er isr grup- pen administration, liberale erhverv, servicevirksomhed og hotel og restaurant get betydeligt frem. 4. Dette og andre forhold har betydet, at funktionrer og tjenestemnd udgr en stadig voksende del af den beskftigede befolkning. 5. Bde inden for landbrug og industri er der sket en koncentration i strre pro- duktionsenheder. 6. Der synes ikke at have vret nogen srlig ndring i fordelingen af indtgter og formuer. De pvistetendenser inden for produktionsforholdene er hovedsagelig affdt af en voldsom udvikling i produktivkrfter- ' i' ne, og dennendyiklings.i v 5 _ af ndringernei pr 0 ."3"w'sf0rholdene., _ Udviklingeniproduktiva. nngerne 1 produktionst . dene har bl.a .haft betydning for den po . ,"keudviklingi Danmark, de politiske pj"ers program- mer og kampen om magtenp*Chris- tiansborg. V " 8 V Landbrugets forholdsmssigtilbage- gang i beskftigelse,prokluktionog eksport og den vandring fraglandtil by, som , fulgte med denne udvikling,tik isrlbe- tydning for det parti, som fradets stiftelsei forrige rhundrede til tiden efter den 2. verdenskrig har ha srligtilknytning til landbruget, nemlig Venstre. Partiet lb ind i store vanskeligheder, daiudviklingenbe- gyndte at tage fart efter 1957. Som det ses aftabel 5, gik partiet konstant tilbage ved valgene i 1960, 1964 og 1966, og ogsde to efterflgendevalg i 1968 og 1971 tabte Venstre, sledes at det i 1971 kun havde 15,6 % af stemmerne. I den vanskelige periode med tilbagegang opstod der uro i partiet, idet en srlig gruppe Venstre-folki Liberal Debat nskede at tvinge partiets ledelse over i en mere moderne, midt- punktsgende politik, som ikke blot land- mnd, men ogs f.eks. den voksende gruppe af tjenestemndog funktionreri byerne kunne fle sig tiltrukket af. I 1965 skiftede partiet leder. Landmgmden Erik Eriksen mtte g af, og tjenestemanden Poul Hartling trdte til. Han indledte straks en tilnrmelse til Det radikale Ven- stre og lsnede den nre forbindelse med Det konservative Folkeparti. Funktionremes og tjenestemnde- nes voksende andel af den beskftigede befolkning p bekostning af selvstndige og arbejdere (se tabel 10) har givetvis haft betydning for andre partier end Venstre. En nrmere analyse af partiernes pr- grammer og valgmaterialer i perioden 1945 - 1966 ville afslre en bevgelsebort fra de klare socialistiske og konservative standpunkter hen mod en social-liberal midterpolitik, som man mente, funktionrer og tjenestemndkunne tilslutte sig. Bde Socialdemokratiet og Det konservative Folkeparti har sledes bejlet strkt til de nye vlgere i midten. For de konservatives vedkommende gav det sig kon- kret udslag i, at Poul Mller og Poul Srensen i 1965 omend tvende viste sig villige til at flge venstre i dets tilnrmelse til de radikale,fordi de var bangefor , at blive isolerede tilbage phjrefljen.P ' venstrefljendukkede det nye parti Socia- listisk Folkeparti op i 1959, og i forhold til kommunisternes politik mtte denne par- _ tidannelse ogs siges at vre udtryk for et skridt mod midten. Efterhnden som den 4 W .t

15. Z, l970feknelellei:gsofningi edeeat neglendeluklgernndie? i 1966!: entere for det?ogargum J rdpolitiske'situation ,men sledes at'noue, forklaringer et overordnet ao 2 - mn; Danmarkshistorie, Tage Kansted og H. WenergrdAndersen ,aogiverp'd'enndri'ee '4911a * ' ' jer; .m kb' mo".*tillggerdudenstntevgt'l ll forsge at dokumentere dit standpunkt

16. OPGAVER til valget og regeringsdannelsen I. Giv ud fra det udvalgte materiale en s nuanceret og fyldestgrende besvarelse af flgende sprgsml som muligt: a. hvem tog initiativet til forhandlingerne om regeringssamarbejde mellem Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti? b. hvad ville de to partiers ledere opn ved samarbejdet? c. hvorledes forlb forhandlingerne, og hvorfor frte de ikke til en flles regering? d. hvilke forskellige opfattelser var der af perspektivet i samarbejdet mellem S og SF? e. hvis politiske ml tilgodeser den skaldte protokol mest, Socialdemokratiets eller SF's? II. I hvilken slags materiale ville du sge flere oplysninger, hvis du nskede at undersge sprgsmlene mere indgende? l. Valgresultatet Aktuelt d. 24. 11. 66 Folketinget bestr af 179 mandater, hvoraf dog to valgt p Frerne og to i Grn- land. Gr man ud fra, at de grnlandsk valgte ikke deltager i afstemninger om regeringssprgsml vil 89 mandater udgre et rent flertal. Aktuelt d. 24. 11. 66 Regeringsmuligheder K rags Skyttes forslag: forslag: S+R+VS+R+SF+LC Soc. 69 mandater Rad. 13 mandater SF 20 mandater LC 4 mandater Ialt/106mandater Soc. 69 mandater Rad. 13 mandater Venstre 35 mandater Ialt 117 mandater Samlet resultat for hele landet 1964 A Socialdem. 1.103.667 B Radikale Venstre 139.702 C Konservative 527.798 D Venstre 547.770 E Retsforbundet 34.25 8 F Soc. Folkeparti 15 1.697 K Kommunisteme 32.3 90 L Liberalt Centrum - U De Uafhngige , 65 .7 56 Uden for partierne 25 5 Ialt 2.603.293 Westerbys forslag: _ S+R+V+K+LC Soc. 69 mandater Rad. 13 mandater Venstre 35 mandater Stemmer 1966 1.070.043 203.257 522.051 539.237 19.848 304.243 21.536 68.950 44.890 114 2.794.169 Kons. 34 mandater LC 4 mandater Ialt 155 mandater Mandater pct. af. stemmerne + eller + 1964 1966 +el.+ 1964 1966 +33.624 76 69 -:- 7 41,9 38,3 + 63.555 10 13 +3 5,3 7,3 + 5.747 36 34 L 20,1 18,7 + 8.533 36 35 -:- 1 20,8 19,3 + 14.410 0 - 1,3 0,7 + 152.546 10 20 +10 :5,8 10,9 + 10.854 0 - 1,2 0,8 68.950 2 4 + 2 - 2,5 + 20.866 5 - + 5 2,5 1,6 0 _ _ . 175 175 Endnu Undret ikke stilling: foreslet: S S+SF Soc. 69 mandater SF 20 mandater Ialt 89 mandater Soc. 69 mandater Ialt 69 mandater

17. i i 4 7M.1, .3, ' z o A | *Aktueltsleder id,23. 11. 66 Kildeskat blev sikret Statsminister.:Jens Otto Krag handlede rigtigt, da han udskrev valg om gennem- frelsen af en skattereform med kildeskat. Den rekordagtige valgdeltagelse gav bevis herfor. 0g, vlgernesagde klart ja til denne skattereform. Der er nu skabt sik- ,kerhed for hurtig genfremsttelse af for- slaget herom og ogs for dets vedtagelse. Det nste sikre efter valget er, at regeringen fortstter under statsminister Jens Otto Krags ledelse. Den anden mulighed, der var en borgerlig regering, led det strst tnkelige nederlag. Bde de Konservative, der har frt an i socialistforskrkkelsen, og Ven- ;stre under den nye ledelse, gik procentvis tilbage i stemmer - og s vidt det kan skn- nes ved midnatstid ogs i mandater. Og den skaldte borgerlige fronts sikre sttte i j de Uafhngige gledud af Folketinget. Det var et af valgets opmuntrende resultater. Den socialdemokratiske regerings politik sejrede. Men det skal ikke skjules, at det er en skuffelse, at Socialdemokratiet _mtte notere procentvis tilbagegang, strst i hovedstadsomrdet, noget mindre i de strre byer og mindst i Jylland, hvor der noglesteder, ikke mindst i Snderjyl- land, endog var pn fremgang. Men tabet er til at overse og til at over- vinde. Hovedsagen er, at det fortsat vil vre Socialdemokratiet, der er retnings- givende og leder af landets politik. Socialistisk Folkeparti havde fremgang over alt i landet og mest i hovedsta- den, hvor boligforligets gode sider endnu ikke er blevet erkendt af betydningsfulde vlgergrupper. Men slnge SF vil stem- , me for regeringens forslag, kan partiets I' mandatgevinst kun anvendes p en god mde. Det er formentlig overraskende for de Radikale, at de ogs vandt mandater - og det kan kun fortlle dem, at der ikke er noget at hente i et videre samarbejde med Venstre. S vidt man kan se, da dette skrives, vil Liberalt Centrum blive reprsenteret i det nye Folketing. Kun tiden vil vise, om dette ' at de var nr ved overtagelsen af den poli- / Politiken d. 19. ll. 66 USKER DU DET VALG HVOR JEG FREMAD 1 STEMMER om, 'deDU saw EN ORDEN'l'LJGEN Fx FRAKKEN HK 2* FALDT DET DIG Ed P SIND, T DU VAR HIDTIL BLlND? lGMIG nu, JENS or-ro: HVAD MENTE nu DA? Q? HUSKER nu DE GANGE,|lEG eNuaeED'Mte 0mm DIG 3- MEN Du VAR FOR FIN ru. AT LEGE MRKELEG/l ;r NED P MIG DU tJEG GlK RENT' I T . sne MIG Nu, JENS orm: HVAD MENTE DU DA ? go SE,NU KOMMER VALGET' os CHANCERNE menes UD' HVIS VI 'ro BZR FE'RTALNIL DU S VR' MIN BRUD? ikpgtfen#193.m .st we s, asus orm: HVAD MENER nu NU ? , FRIT EFTER CARL PLOUG 49W Socialistisk Folkeparti gr til valg med elskovssang p lben. (Bo Bojesen i Politiken d. 10. 11. 1966) ' vil vre til gavn for en fremskridtsvean politik. Valget var spndende. Dets resultat var en sejr for den reformpolitik, der for lnge er hindret af VK-partiernes tro p, SF-bladets ledr d. 24. 11. 66 Arbejdere og lnmodtagere' mdte frem og viste deres .. styrke, fordi Socialistisk Fol-1 keparti var der og kan sikre, at' det store skred til venstre kun er en begyndelse. Valget den 22. november 1966 blev et historisk valg. For frste gang i dansk tiske ledelse. I dag er de fjernere derfra end nogen sinde.

18. 18 Kommentarer til valgresultatet politisk historie opnede arbejder- og ln- modtagerpartieme flertal i det danske folketing. Samtidig blev valget et nyt gen- nembrud for venstrefljeni-dansk arbejderbevgelse,for Socialistisk Folkeparti, og det blev udtryk for et almindeligt ryk til venstre. . Venstre-rykket kom klart til udtryk i mandatfordelingen i folketinget. Social- demokratiet m afgive 7 mandater, men Socialistisk Folkeparti har taget 10 nye mandater hjem. VK-partierne mister tilsammen 3 mandater - de konservative to og Venstre et - og det mest reaktionre parti i moderne dansk politik, de Uafhn- gige, glider ud af folketinget. Til gengld rykker Liberalt Centrum ind igen, nu med 4 mandater, og de radikale forger deres styrke fra 10 til 13. Venstre-bevgelsen er alts ganske klar. Den er foreget over hele linien: mellem arbejderpartierne indbyrdes, udtrykt ved SF s valgsejr, i forholdet mellem arbejderpartierne og de borgerlige, idet 3 mandater er vandret fra hjre til venstre i sa- len, og mellem de borgerlige indbyrdes, derved at den borgerlige venstreflj - de radikale og Liberalt Centrum - er styrket p CDU-partiernes (Venstres, konservative og Uafhngiges) bekostning. Sjldent har vlgerbefolkningen i Danmark givet den borgerlige politik et s drnende mistillidsvotum. Man skal for- modentlig sge tilbage til forrige rhundrede, da Venstre virkelig var venstre, for at finde en parallel. Og dette mistillidsvotum skal ses p baggrund af den fantastiske kampagne, de borgerlige partier havde ivrksat fr valgdagen. Den skal ses p baggrund af de enorme og uudtmmelige pengeressourcer, de og deres bagmnd havde at kaste ind i valgkampen. Vi vil ikke nu - bagefter - misbruge de borger- liges egen propaganda og hvde, at dette var et valg mellem socialisme og kapi- talisme. Men det er helt klart, at socialis- men ikke mere er noget skrkindjagende spgelse for befolkningensflertal. Flere og flere forstr, at socialisme - det er ikke noget at lade sig skrmme af, for det er en god og gavnlig indretning' af samfundet. Valget den 22. november 1966 blev oprejsningen for nederlaget ved jordlovsafstemningen i 1963. Den 22. november 1966 blev dagen, da vlgerbefolkningen beviste og demonstrerede, at den havde lrt af jordlovsafstemningen. Vlgerne viste, at de nu forstod, hvem der virkelig er den sorte hnd og hvem der politisk tje- ner spekulanternes interesser. Den 22. november blev ogs en stor dag fordansk arbejderklasse. Der er sammenhng 'mellem valgets udfald og den hje /stemme6rocent.I modstning til 'hvad der skete ved jordlovsafstemningeni 1963, da uforholdsmssigtmange by- og arbejdervlgereblev hjemme, s mdte de op denne gang. Det var lnmodtager- ne der endelig fandt sammen og brugte den styrke, de alene har i kraft af deres antal. De fandt, at nu skulle det vre slut med ballet i den borgerlige - og lod tppet g. Hvorfor? Hvorfor dette massive frem- mde? Fordi de havde noget at stemme p. Det var jo i hvert fald en af grundene til, at s mange af dem blev hjemme ved jordlovsafstemningen i 1963 - de havde lige oplevet en helhedslsningog ventede sig ikke noget godt fra den regering. Med Socialistisk Folkeparti er der skabt et alternativ til venstre for Social- demokratiet, et alternativ med en politik, som sger at forene det praktikable med et socialistisk perspektiv, som bygger p princippolitik og ideer, som siger nej til borgerlig politik og ja til fremskridtspolitik - og som ikke vil splitte, men samarbejde om denne fremskridtspolitik. Forstelsen heraf blandt vlgerne er grunden til Socialistisk Folkepartis valgsejr - og til, at SF var i stand til at indvinde mere for arbejderbevgelsensom helhed, end Socialdemokratiet satte over styr. Et sdant parti skulle Socialistisk Folkeparti vre. Det var det ml, dets stif- tere satte sig den 22. november 1958 - nj- agtigt otte r fr dette SFs andet gennem- brudsvalg. Et sdant parti vil det vedblive at vre: surdejgen i venstreudviklingen, garanten for det stedfundne skred til venstre kun er en begyndelse. Gert Petersen Land og Folk d. 25. 11. 66, p forsiden Kommunistisk Partis forretningsudvalg: Flertallet m , udnyttes Valget blev et slag mod de borgerlige partier og skabte et nyt flertal i folketinget. Forventningerne str nu til, at dette flertal udnyttes i overensstemmelse med det ryk til venstre, som befolkningen tilkendegav. I valgkampen fremhvede vi betyd- ningen af et arbejderflertal, hvor korn- munisterne var med. Det er en svaghed for venstrefljen,at det ikke opnedes.Allige- vel forbliver kommunisterne og deres op- Jens Otto K rag taler i kantinen hos B& W fattelser en faktor, som det under det nye flertal bliver vanskeligt at se bort fra. Det bliver nu aktiviteten p arbejds- pladserne og i fagbevgelsen,som bliver afgrende for, om forventningerne skal opfyldes eller valglfterneiglemmes. Der- for opfordrer vi til mere aktiv medleven i det politiske liv. Arbejdspladsemem fremstte deres nsker og fre kontrol med de politiske afgrelser. Arbejderpar- tiernes reprsentanter m lbende disku- tere og udtale sig om den kurs, der m fl- ges. S kan der fres politik p en ny mde i Danmark. Ophvelse af boligforliget. For en social boligpolitik. Demokratisk skattereform uden moms, med afskaffelse af fradragsreglen, omfor- V deling af skattebyrden og medkildeskat. Overenskomstkravene skal opfyldes. De vise mnds 2 pct. afvis. Militrudgifterne skal nedsttes. Afvik- ling af NATO. Ingen deltagelse i Flles- markedet. Fordmmelse af USAs krig i Vietnam. Nu er tiden til at f forventningerneop- fyldt. Fr kravene frem med samlet styrke. * Danmarks kommunistiskeParti F orretningsudvalget

19. ., i. n,... ...mt-.aan : .

Presentations & Public Speaking

Nielsen danmarks foerste_arbejderflertal