Om det at være ildsjæl Tale holdt ved MBBL’s kåring af Årets Ildsjæl og Årets Iværksætter i Region Sjælland 2015 (19. marts 2015)

Tak for, at jeg har fået ordet her i dag.

Jeg hedder Kirsten Sydendal og kommer fra Fejø. Jeg har i mange år

arbejdet med udvikling i de lokalsamfund, jeg er en del af: nemlig Fejø og

Lolland-Falster og de danske småøer.

Inden jeg går i gang, vil jeg gerne bede jer om at rejse jer op og give et

håndtryk til dem, der sidder ved jeres nabobord. Hvorfor I skal gøre det,

vender jeg tilbage til til slut i mit oplæg.

Det er en stor ære at få lov at tale til alle jer, der er samlet her. Sikke en

energi. Det er jo en slags ildsjælenes Oscar-fest, vi er til i dag.

Ildsjælen

Ildsjæl-begrebet er forbundet med ord som iver, hjertesag, ambitiøs,

vedholdende, ivrig og inkarneret. Brændende og brusende.

En ildsjæl er en, der brænder for en sag. Sagen fylder alt, hvad de laver,

og man kan mærke, at deres energi kommer fra sjælen og fra hjertet.

En ildsjæl kan være en græsrod, en politiker eller et helt almindeligt

menneske, som er optændt af et projekt. Ildsjælen er et engageret

menneske med en passion, som gerne vil gøre en forskel og vil gerne

skabe eller være med til at ændre noget. På mikroplan i landsbyen eller

på makroplan i verden.

For andre kan det være svært at forstå, hvordan de kan blive ved, og

hvorfor de ikke giver op, når det ser sortest ud. Ildsjælen har en evne til at

blive ved og blive ved. De formår at veksle hver eneste lille sejr på deres

vej til noget, der giver nyt brændstof til at fortsætte.

Det er hårdt at være ildsjæl. Det er anstrengende hele tiden at have øje

for det der mangler, og det er belastende at få mange flere ideer, end

man selv kan føre ud i livet. Man kan blive fyldt helt op med både mangler

og løsninger, og man kan glemme at nyde det, der er. Man synes ting

omkring en er forkerte og uretfærdige. Man reagerer på alt muligt.

Jeg har udviklet mine egne ildsjæls-alarmklokker. Når jeg fx hører ordene

”ansvarlige beslutninger” eller ”realistisk syn på udviklingen” eller ”der er

følelser involveret” som begrundelser for at gamle institutioner i

landdistrikterne skal lukke, UDEN at man samtidig arbejder for at skabe

nye alternative løsninger, så ved jeg hvad det betyder. Så spidser jeg ører,

jeg lukker alt andet ude og føler mig på en eller andet måde kaldet til at

gøre noget.

Det, der positivt motiverer mig, er, når folk siger om os på Fejø: At hvis

alle mennesker var som jer, så ville Danmark se helt anderledes ud. Den

bemærkning passer også på alle jer, der samlet her i dag.

Det lyder meget højtideligt, næsten religiøst, når ildsjælen føler et kald.

Men jeg tror, at mange ildsjæle er født med et meget stort behov for at

kunne se en mening i livet. De sager og projekter, de kæmper for, giver

dem denne mening og en del af svaret på, hvorfor de er sat i verden.

Ulemper ved at være ildsjæl

Men ildsjæle kan også blive trætte, og de kan brænde ud. De kan – med

rette – føle, at de ikke bliver set, og de kan føle, at der står ”idiot” i

panden på dem i stedet for ”ildsjæl”, som en kulturentreprenør sagde til

mig forleden. Der findes regler, som begrænser ildsjælenes virke, og det

er ofte sådan, at man må vælge mellem enten at være en ædel ildsjæl,

der kun lever af luft og glæden ved at udrette noget for en højere sag,

eller at være en kommerciel aktør, der til gengæld ikke kan få støtte

nogen steder, fordi man ikke kan prale af at være non-profit. Det er ofte

ildsjælens dilemma.

Der er ildsjæle i dag, som rynker på næsen af betegnelsen ”ildsjæl”, fordi

ordet også forbindes med en masse ulønnet arbejde kombineret med en

vis portion naivitet. Det er finere at få penge for det, man laver, end bare

at være en ildsjæl. Især hvis man er dygtig, og det man laver gør en

forskel. Og det at være en ildsjæl betaler som bekendt ikke terminerne.

Jeg kunne godt ønske, at det var forbundet med mere stolthed og respekt

at være ildsjæl. Det, at vi fejrer og hylder ildsjælene her i dag, er et skridt

på vejen, men vi skal arbejde for, at det bliver endnu lettere og anerkendt

at gøre det, vi gør.

Dygtige ildsjæle er i dag i høj kurs eller burde i hvert fald være det.

Ildsjælen er den, der går forrest, den der kan få ideer, sætte et hold og

gøre ide til handling. Ildsjæle er ofte kreative mennesker, der søger nye

løsninger på dagligdagens problemer. Ildsjæle er derfor værdifulde

personer, som foreninger, klubber, arbejdspladser, tænketanke og

politiske partier gerne vil have fat i.

Men nogle ildsjæle har svært ved at ”indordne” sig. De arbejder for en

højere sag og har svært ved at gå på kompromis. Og det må man jo nogle

gange gøre både i en forening, på en arbejdsplads og i et politisk parti.

Det handler om at give og tage. Ildsjælen skal være god til at samarbejde,

men den struktur, han indgår i, skal også forstå ildsjælen og give ham

plads og frihed.

Alle er ildsjæle

I dag ser vi ildsjæle som en gruppe mennesker, der er lidt specielle og

bare er født eller har udviklet sig til at være sådan. Mennesker, som man

hylder ved sådan nogle arrangementer som det her.

Men tænk engang, hvis vi sagde til hinanden at:

Der bor en ildsjæl i alle mennesker. Alle – unge og gamle - skal have tiltro

til, at de kan få en god ide og gøre den til virkelighed og dermed bidrage

til det fælles bedste. Lige meget om ideen er et produkt, en forretning, et

kunstværk eller om det er en ny bevægelse eller nye måder at indrette

vores samfund på.

Jeg håber, at flere og flere af vores medmennesker, især de unge, i

fremtiden vil udnytte deres potentiale for at leve et liv som ildsjæl og

kreativt menneske. Et liv, som er fyldt med mening og kreativitet, og hvor

vi føler os frie til at udtrykke os og har lyst til at sætte spor – både som

individer og fællesskaber. Jeg håber, at det i fremtiden ikke vil være noget

specielt, men noget helt alment, at få lov til at gøre det, som vi ildsjæle,

gør i dag. Der er en masse uforløst potentiale, som skal sættes fri.

Barrierer

En barriere for, at vi kan få flere ildsjæle blandt os, er de ledere (fx

politikere, undervisere og arbejdsgivere), der deler mennesker op i dem,

der er kreative og dem, der ikke er. Ledere har i mine øjne en pligt til at

motivere og mobilisere alle mennesker, så de får det bedste frem i sig selv

og finder deres kreative jeg og deres indre ildsjæl. Vi, der er ildsjæle i dag,

er selv en slags ledere, og vi har også et ansvar for, at det sker.

Men det er en svær opgave. Der er dem, der ikke tror på at de har

evnerne. Og der er dem, der ved, de har evnerne, men som ikke vil styres

og puttes i kasser, og de vil slet ikke overtage eller blande sig i opgaver,

som det offentlige måske tidligere varetog. Ildsjæle og frivillige vil selv

bestemme, hvad de vil bidrage med og hvordan. Så der ligger her en stor

opgave i at finde ud af, hvor snitfladerne mellem det offentlige og

civilsamfundet skal være, og hvordan vi finder nye samarbejdsformer,

hvor ingen føler sig presset, og hvor ejerskab, mening og høj motivation

stadig er i højsædet. Der ligger også en stor opgave i at mindske

bureaukratiet, hvis flere skal have lyst til at være ildsjæle.

I tidens ånd

Jeg tror, at verden har brug for flere ildsjæle og mere skaberkraft og

skaberlyst. Der er en masse problemer at tage fat på ude i verden: En

aldrende befolkning, stigende ulighed, klimaforandringer, for bare at

nævne nogle. Sager, som er for vigtige til at overlade til politikere,

regeringer og byråd alene. Hvis vi skal finde løsninger på alt det, er vi nødt

til at samle al den iderigdom og alt det engagement, som ildsjæle og

sociale entreprenører står for. Og et rigtig godt sted er at starte blandt jer

og få jeres smittende engagement og energi til at brede sig. Det er jer, der

er rollemodellerne!

Det er heldigvis i tidens ånd at være ildsjæl og at kæmpe for en sag.

Verden bliver vha. de teknologiske muligheder forbundet på måder, vi

ikke nogensinde før har set. Vha. internettet kan vi nu samarbejde over

landegrænser og finde inspiration, nye partnerskaber og nye

forretningsmodeller på tværs af både geografi, uddannelsesniveau,

nationalitet og sociale skel.

At være politisk engageret, som man var tidligere, er der mindre og

mindre interesse for. I stedet slutter man sig til en specifik sag, der

interesserer en, og på den måde opstår der i disse år et hav af nye

netværk og bevægelser, der alle har som mål på den ene eller anden

måde at gøre verden vi lever i, til et bedre sted. Vi genopfinder vores

medborgerskab, og de mest fremsynede politikere og embedsmænd

rækker i disse år hånden frem og byder civilsamfundets ildsjæle op til nye

samarbejder.

Anbefalinger til politikere og embedsmænd

Min anbefaling til politikere og embedsmænd at invitere, lytte til

ildsjælene og forstå, hvad der driver dem, skabe gode rammer og vise

anerkendelse. Også selvom det kan føles som om disse ildsjæle kommer

fra en fremmed planet med al deres ildhu og engagement. Politikere og

embedsmænd skal ud af kontorerne. I er knudepunktet, der har det store

overblik, og det forpligter. I skal selv deltage og komme på fornavn med

frontløberne i lokalsamfundene, og I skal sørge for at de udveksler

erfaringer og inspirerer hinanden. Gør ligesom nogle af minister Carsten

Hansens ledere og ansatte gjorde i hhv. 2013 og 2014. De skrev direkte til

os på Fejø og spurgte, om de måtte komme forbi. De besøg vil jeg gerne

kvittere for. Bank selv på dørene, der hvor det sker, for ildsjæle og

borgere vil rigtig gerne møde jer.

Ildsjæle kan arbejde i deres egne isolerede celler, men det, de laver bliver

for alvor interessant, hvis det indgår i en strategisk ramme, som gør at

deres indsats også har betydning på et overordnet plan og er med til at

forstærke en positiv udvikling og styrke en fælles vision. Det er ikke altid,

at ildsjælene selv har mulighed for at se sig selv som noget, der også

skaber værdi i en større helhed, og det skal I hjælpe dem til at forstå.

Til offentlige topledere

I, som er offentlige topledere, skal belønne de af jeres ledere, som er så

fremsynede, at de blander sig med civilsamfundet, og som forstår at få

øje på ressourcer, at engagere deres medarbejdere, at skabe relationer

og kombinere kendte ressourcer og aktører på nye måder. I skal belønne

dem, som lader sig forstyrre i den daglige drift, som tager dialogen med

borgerne, og som lytter. Den nysgerrighed og det initiativ, som brænder

nedefra og op, det ser vi også gerne komme oppefra og ned.

Anbefalinger til ildsjæle

Hvis jeg skal give gode råd til ildsjælene, så er det for det første at følge

med i, hvad der sker i jeres kommune og omkring jer. Selvom politik

måske frastøder nogle af jer, så er det nyttigt at forstå de rammer, som

politikerne arbejder indenfor. Undgå at blive protestgrupper, der vil

fastholde en tilstand som er passé. Gør jer i stedet til medspillere og

arbejd for at finde løsninger, som passer til nutiden. Gør jer spilbare, som

man siger i sportens verden. Arbejd efter det I længes efter, efter

visionerne og drømmene. Tag det, som I kendte fra før, og sæt det ind i

en ny og fremtidssikret, måske på alle måder mere bæredygtig kontekst.

Hvis der er en utidssvarende lov, der spænder ben, så arbejd for at få den

ændret. Det er sådan, vi gør på Fejø. Vent ikke på, at kommunen eller

andre offentlige myndigheder finder løsningerne. Det er jer, som har

skoen på, som bedst ved, hvilke ændringer der skal til. Alt det som

forsvinder mellem os i disse år, kan vi genskabe selv på nye måder.

Mit andet råd til jer er at kigge efter samarbejdspartnere og skabe

alliancer. Både med dem, der ligner jer, og med aktører, der er helt

anderledes end jer selv. Det er møgbesværligt at samarbejde med andre,

det indrømmer jeg, men det giver altså god mening, det giver ofte en

større effekt at være flere om en opgave, og det er noget som det

offentlige og private fonde lægger vægt på. Jo bredere favntag, jo flere

forskellige ressourcer og aktører der involveres, jo større bliver

kreativiteten og indsatsen, og jo større resultater kan vi frembringe.

Flere ved mere, og flere kan mere.

Til ministerierne

Til jer, der sidder i ministerierne, i styrelser og andre lignende steder, vil

jeg sige, at I skal arbejde for, at det bliver endnu mere attraktivt at være

en dygtig ildsjæl eller social entreprenør, som vi måske hellere vil kaldes.

Vi kunne have en prisoverrækkelse som denne, men med mange flere

kategorier: fx Årets Lokalsamfund, Årets Ø, Årets Turismeildsjæl, Årets

Bosætningsildsjæl og Årets By/Land-ildsjæl.

I skal se alle de nominerede her i dag som en talentmasse, I kan udvikle.

Glem vores projekter og sager for en stund og se på os, der står bag dem,

som ressourcestærke mennesker, der rummer meget mere end det, I ser

på overfladen. Lad mig bruge Skolereformens ord og opfordre jer til at

hjælpe os til at ”blive så dygtige som vi kan”. I kunne uddele

arbejdslegater som dem, der gives til kunstnere og forfattere. Det er

noget helt andet end almindelig projektstøtte. I kunne facilitere netværk -

så vi der er her i dag får chance til at mødes igen - og I kunne give os mere

uddannelse. Lær os at samarbejde og lær os at tænke strategisk. Mange

af os er pionerer og mønsterbrydere, som drømmer om at gøre en endnu

større forskel end den, vi gør i dag. Vi vil gerne ”opdages” og løftes op, så

vi kan blive endnu dygtigere.

De store offentlige myndigheder skal skabe incitamenter til at de

forskellige aktører begynder at samarbejde, og de skal belønne

partnerskaber. Jeg synes fx, I til næste år skal uddele en pris til den

kommunale chef, som bedst formår at lave samskabelse med borgere og

erhvervsliv.

Relationer og samarbejde

Og med partnerskaberne vil jeg her til sidst understrege, at noget af det

allervigtigste i fremtiden netop er relationer, engagement, samarbejder

og dialog. Det var derfor, jeg bad jer om at give hånd i starten, og jeg

beder jer om at huske de håndtryk og de smil, I fik, for det er en af de

pointer, jeg gerne vil have, I tager med jer hjem i dag.

De ildsjæleinitiativer, de lokalsamfund, de virksomheder og de offentlige

myndigheder som lukker sig om sig selv, får det svært i fremtiden. De

ildsjæle og sociale entreprenører, som formår at bygge bro mellem alle

disse aktører, og som gør det med intelligens, respekt og forståelse for

hinandens vilkår, bliver dem, der får størst indflydelse.

De vigtigste broer, vi skal bygge i dag, er broen mellem borgere og det

offentlige og broen mellem by og land.

Når vi vækker og motiverer ildsjælen i vores medmennesker, og når vi

skaber relationer og samarbejder på tværs, så tror jeg på, at det bliver

lettere at forandre verden. Så lad os arbejde for dét.

Tak for jeres opmærksomhed.

Kirsten Sydendal

Skovvej 33

4944 Fejø

kirsten@sydendal.dk

2464 4944

www.fejoeliv.dk

www.qlf.dk

FB: https://www.facebook.com/kirsten.sydendal

LI: https://www.linkedin.com/profile/view?id=928127

TW: https://twitter.com/kirstensydendal