1. 1. FORORD. Lige som efter de sidste 2 seminarer i SFAH udgiver vi ogs denne gang en seminarrapport med de oplg, der blev holdt p SFAH's seminar 1 nov. 1987, hvor temaet var : ARBEJDERKLASSENS BRN. Oplggene behandler arbejderbrnenes vilkr p arbejds- markedet, bde i by og p land og brnearbejdets funk- tion, socialiseringen af brn i familien,p institution og i skolen,og hvordan arbejderbrnenes historie formid- les i skolen og i litteraturen. Seminarudvalg: Anette Eklund Hansen, Anette Faye Jacobsen, Anne Lkke, Vagn Oluf Nielsen, Margaret Nielsen.
2. 2. INDHOLDSFORTEGNELSE. LARS OLSSON : Kapitalism,barmarbete och arbetarbarn. ANETTE EKLUND HANSEN: Brnearbejde p landet 1870 - 1940 MARGIT THOMSEN OG PIA RAVN : "Et kvarter i familiens skd" - et speciale om netvrk og brn af to gamle arbejder- kvarterer. ANNE LKKE : Forbryderske,vanartede eller vanrgtede ? - Arbejderbrn og brnesag i perioden ca. 1890 - ca. 1920. ANETTE FAYE JACOBSEN : Frk, forsmt eller tilpasningsvanskelig. Kampen om brn og brneforsorg til 1950-erne. SVEN SDRING JENSEN : Arbejderbrn i litteraturen. Historiske romaner for brn om perioden 1870 - 1014. ANETTE WESTRUP : HVordan fr man arbejderbrn til at inter- essere sig for arbejderbevgelsens historie - arbejderhistorie i folkeskolens undervisning. VAGN OLSEN : Arbejderbevgelsens holdning til brn. Foredragsholdere. 12 26 60 690 77 85 94 100
3. 3. Artiklen er tidligere trykt i "Arbetets Historie",forelsningeri:l i Lund 1.Lund 1987. Kapitalism,bamarbete och arbetarbam IJIKS ()IJSSC)IJ i juni mnad r 1811 brjar den niorigeBengt Olin att arbeta vid Frans Suells tobaksfabrik i Malm. Bengt r som till Karna Olsdot- ter, nybliven nka efter strumpvvargesllenKarl Gustav Olin.' _ Det Var mhnda av omtanke om den nyblivna nlcan och hen- nes bda barn, som Frans Suell anstllcr den unge gossen. Men det vet vi inte, och det r kanske heller inte s viktigt att avgra om s var fallet. Det'viktiga r istllet att konstatera att Bengt var en av de 47 gossar i ldcrn 8-14 r som det ret arbetade t handels- mannen, industrikapitalisten, godsgaren,nansmannen och-'poli- tikem Frans Suell i dennes tobaksfabrik. Vi vet inte heller om det var ngoni Malm som reagerade mot att den niorigegossen anstlldes som fabriksarbetare i en arbets- milj som inte var den bsta, varken fysiskt eller socialt. Ngon sdan opinion har inte lmnat ngra spr efter sig. Annars r det opinioner av sdant slag som senare under lSOO-talet stllde det industella bamarbctet ifrga. Genom fabrikssystemet koncentre- rades barnarbetct och det kom i allmnhetcns syn p ett stt som bamarbetet inte gjort tidigare. Det var, som den engelske histori- lcem Christopher Hill ppekat, frst nr den allmnna opinionen i fabriksstderna brutalt ck klart fr sig att de, mnga gnger ofantliga proterna var beroende av exploateringen av barn, som man protestcradc. Men barnarbete var i sig ingct nytt. 1 det traditionelle bondesam- hllet var det bde naturligt och ndvndigt att barncn deltog i arbcte s snart de kunde. De cl: i regel brja arbeta med enklare sysslor vid 7-8 rs lder men cl; efter hand mer krvande arbets- uppgifter inom sjlva jordbrulzs- eller slzogsarbetet, avpassade efter lder och kn. Livet i det frl:apitalistisl:a bondesamhllet frut-
4. 4. satte i sjlva verket att bamen arbetade, och behovet av stdjade drngar och pigor stod i ett direkt frhllande till hur mnga av grdens egna barn som kunde delta i arbetet. Bamens arbete var i regel oinat, men i gengld skulle de s smningom verta grden (del drav) eller gifta sig med ngonsom vertog en grd. Deras arbete var inte cnbart ett mede] att minska behovet av iejd arbetskraft utan ocks ett led i frberedeiserna fr vertagandet av grden. Barncn fostrades in i de av sjlvhushllets arbetsuppgifter, som krvdes av en bonde eller bondmora. Frhilandena inom hantverket var likartade dem inom det tra- ditionella bondesamhllet. Kunskap om hela arbetsprocessen var en grundval inom hantverksyrkena, och sdan erhllo hantver- kama . . . genom att ssom lrlingar arbeta p mstamas verkstder under deras och deras gesliers ledning. Genom att brja i lra hos en mstare kunde unga pojkar i varje fall hoppas'patt fr- vrva sdan yrkeskunskap, att de s smningomskulle bli sin egen mstare. ' - ' , Man fr dock inte idyllisera bamarbetet i vare 'sig det traditio- ,neila bondesamhllet eller hantvcrket. I bondesamhilet var det fr ' de fiesta familjer ett mste, att alla medlemmari hushllet arbetade s hrt de kunde. Hos hantverksmstaren var den unge lrgossen mnga gnger s gott som livegen, och vergrepp frn svl ms- tare som gesllcr var inte ovanliga. Oaktat detta gde barnens ar- betc i regel rum under ett visst ansvar frn de vuxnas sida, och hela tiden fanns mlsttningen att bamen s smningom skulle verta alla de arbetsuppgifter, som de vervakande vuxna hade. Med framvxten av det kapitalistiska produktionssttetndrdes detta inom sv] den agrara som icke-agrara produktionen, och man kan drfr inte hvda att bamarbetet i fabkema anknyter till gamma] tradition i bondesamhllet. ' Ordet bamarbete bestr av tv led, barn och arbetc. Genom bam- arbetet kan vi dels studera en del av barnens historia och dels f kad frsteise fr arbetets historia. Fr att frst det kapitalistiska bamarbetet mste vi nmiigen stta in det i dess strre samman- hang, industrikapitalismens framvxt, och genom att underska barnarbetet kan vi renodla och f kad forstelse fr vsentliga inslag i det kapitalistiska lnearbetets framvxt och utveckling. Kapitalismens framvxt frutstter och knnetecknas av bl a dels en omfattande kapitalbildning inom handel och jordbrui; och dels
5. 5. en proletarisering av befolkningen. nnu i mitten av l700-talet dominerades den svenska landsbygden av en bondebefolkning, som visserligen var frtryckt av adel och annan overhet, men som nd i betydande grad kontrollerade produktionsmedlen. Ett r- hundrade senare har det vuxit fram en egendomsls underklass som, enligt biskopen Esaias Tegner, "icke har ngon annan fr- mgenhet n sin arbetskraft. Den var fr sitt uppehlle hnvisad till att slja denna arbetskraft, och detta ndtvng kunde den fram- vxande gruppen av handels- och frlagsmn dra frdel av. Det r viktigt att notera att kapitalismen som produktionsstt vxer fram fre industrialisen'ngen. Det skedde dels inom jordbru- ket och dels genom det s k frlagssystemet. Forlagsmn frsg de- lar av underklassen med rvaror och arbetsredskap och lt dem tillverka varor t sig. Mest var det textilvaror som tillverkades, och det var i regel kvinnor och barn som anvndes fr detta arbete. Men de arbetade i sina hem', vilket i lngden inte tilltalade forlags- mnnen, eller kapitalisterna som de brjade kallas. . Fr kapitalistema bestod nackdelarna med frlagssystemet i att arbetarna inte arbetade s lnge och s' intensivt som de frra ns- I kade. Det r bakgrunden till att en del av dem s smningomfr- . skte koncentrera arbetet till srskilda byggnader. Fabriker brjar vxa fram inom de kapitalistiska produktionsfrhllandena.Kon- ' trollmjlighetemakade, ven om det inte alltid gick lika smrtfritt som fretagsledningarnanskade sig. Det framgr med all tydlig ' het av fljande upplysning frn den engelske frmannen vid ett svenskt spinneri till en amerikansk beskare p lSSO-talet: Med kvinnor-na har vi besvar. De var aldrig vana vid s trget (close) arbete hemmavid. Dr satt de och pratade hela tiden (talkin and chattin), medan de arbetade. Drfr r det vldigt svrt fr mig att f dem att vara uppmrksamma.Och de r s knepiga. Varfr kan inte tv kvinnor mtas utan att de mste hlla p och dansa om- kring? Det gr inte hr - men de kommer an Ira sig. Det r en ung nation, ser ni, och det kommmer att ta tid innan de gr som engels- mnnen och amerikanerna (min kurs). Det gr inte att ta miste p mlmedvetenheten i fabriksledningens strvanden. Det var lttare att underordna barn under den efterstrvade fa- briksdisciplinen. Det var man medveten om redan d. Det r en av
6. 6. 4 frklaringarna till att barn var en begrligarbetskrai't under den tidiga industrikapitalismens epok. Mjlighetema att disciplinera barn til] de industrikapitalistiska produktionsfrhllandena r emellertid inte tillrckliga fr att fr- klara det industriella bamarbetet. Det mste ocks vara mjligt att anvnda bamarbetare i det industriella arbetct. Bam mste vara anvndbara i det industriella arbetet, annars hade kapitalisterna ingen hjalp av att de var lttare att disciplinera n vuxna. Ett grundlggande knnetecken p det kapitalistiska arbetet i fabrikema r arbetsdelningen. Vi knner alla frn skolans lrobc- ker Adam Smiths omtalade beskrivning av knappnlstillverkningen under l700-talet. Tillverkningen av en enda knappnl kunde delas upp p aderton olika arbetsmoment, och nr arbetsdelningen var som mest konsekvent genomfrd, var den ocks uppdelad p ader- ton olika arbetare. Var och en utfrde endast en liten del av det totala arbetet. Att arbetsdelningen var knd i Sverige redan 'i mitten av l700-talet visadc Carl von Linn i en beskrivning av tillverkningen av tobak i en fabrik i Norrkping 1741. Dr sg Linn hur "en del voro bussmakare, ihoplggandes smala tobaksremsor, de dr insu- pit ett tobaksss . . . Andra bredde ut bladen, andra voro puppen- .makarc, vridandes bladen omkring bussama till ngra kvarters lngd. Andra togo stjlkarna ur bladen, andra spunno, lggandes bladen omkring puppenmakarnes stycken, spinnandes tobaken till skapnad av ett tog. Andra gjorde rullar, andra pressade, andra kar- vade tobak till kardus. ' i _ ' Genom arbetsdelningen behvde kapitalistema anvnda yrkes- utbildad och dyr arbetskraft endast vid de arbetsmoment som krvde yrkeskunnande. Till alla andra moment kunde man an- ' vnda outbildade arbetare: man till tunga arbeten, och kvinnor och barn til] ltta. S njuter ven svagheten sin rtt,konstaterade Erik Gustaf Geijer nr han i sitt s k liberala avhopp 1839 hyllade arbets- delningen och andra inslag i den industrikapitalistiska utveck- lingen. Samma uppfattning gav en svensk statlig utredning, den s k revisionskommittn,uttryck fr femtio r senare. Man kan vl bara tillfoga att kapitalistema inte blev lottlsa, nr bamarbetare kunde anvndas i takt med att enkla arbetsuppgifter kunde utmejslas. Mjlighetema att genomfra en lngtgende arbetsdelning varie- rade mellan olika industribranscher, och dr-med varierade ocks
7. 7. r i ...5 ...___.. ---mman ...n-u-Iw-I-M-. .. ...p..._..... ._.. .. ...n ' asmaamag' ib Inbftitiwcrtiugcnfr 50660 996 r eller flicforfmcr.12 r. ;nv ._, Cfanbe' bra fhmba att. anmala" ng. Annarz: i Jnkpingsbladetden 4 dk! 1855. Genom en Ingtgende arbets- delning kunde mnga barn utnyttjas i bla tndsticksfabrikerna. mjligheterna att exploatera den billigare bamarbetskraften. Det var frmst inom textil-, tobaks-, tndstieks- och glasindustrin som barn kunde exploateras, och ingm dessa branscher utgjorde barn under 15 r tidvis mer n hlften av alla arbetare. ' De som, lngt in i vr egen tid, frsvarat bamarbetet har gjort det med motiveringen att arbetare mste brja tidigt fr att lra sig ett yrke. Det hvdade' t ex glaspatronema npu vid sekelskiftet, vid ingngen till det som Ellen Key kallade Barnens rhundrade (l900-talet), nr de ville frhindra att bamarbetet i glasbruken . skulle regleras. De bemttes av motstndare som menade, att ett barn som ck vnta til] 13 rs alder med att brja arbeta inte blev en smre glasblsare n den som brjade redan vid 10 rs lder. De fiesta barnarbetama pbrjade emellertid inte ngon yrkes- utbildning, nr de som tion'ngar fstes in i en fabrikslokal. Genom arbetsdelningen skulle bamen enbart tjna som billig arbetskraft fr enkla arbetsuppgifter, och det var inte ens avsikten att ge dem en yrkesutbildning. En underskning av drygt 60 barnarbetare vid Frans Suells tobaksfabrik i Malm visar, att inte en enda av dem utbildades till tobaksarbetare. De ck bara arbeta vid fabriken s lnge som de var unga och billiga. Den genomsnittliga anstll- ningsldem fr'dem var 10 r, men i genomsnitt fick de sluta efter 5 rs arbete, vid 15 rs lder. De ersattes d med andra, yngre barn.
8. 8. _ Det var inte bara vid Frans Suells fabrik som bamen ck ska sig annan utkomst nr de blev lite ldre. P 1840-talet klagade skol- myndighetema i Malm ver att dessa unga mnniskor skola falla sig sjlva och samhllet till last, nr de uti deras halvbildade tillstnd ssom vuxna icke lngre linna sin brgning vid den avlning de haft, ssom barn, utan ndgas lmna deras maskinmssiga anstllningar'vid fabrikerna fr att ef- tertrdas av yngre Iikar (min kurs). Senare under lSOO-talet var ett av de frmsta mlen fr den nybil- dade fackliga rrelsen bland typograferna i Sverige att bekmpa det lrlingselnde,som bestod i att tryckerigama antog yng- lingar i lra fr att avskeda dem nr de var utlrda och erstta dem med nya lrlingar. Lngt in p l900-talet hade trdgrdsarbetama att kmpa mot samma missbruk av barn- och ungdomsarbete inom trdgrdsnringen. , 1 den mn kapitalistema inte lyckades grasig oberoende av de yrkes'skickliga arbetama - och det har de trots taylorismoch andra frsk til] s k vetenskaplig arbetsledning, inte lyckats med helt n i vr egen tid - fanns det givetvis bde behov av och ut- rymme fr barn att lra sig ett yrke. Men det var skerligen inte de bamen som tvingades ut i fabkema i de tidigaste ldrarna, och det var i regel inte de allra fattigaste bamen sOm lick denna chans till en yrkesutbildning. Inom glasindustrin var det i frsta hand sner till glasblsare som blev mstarpojkar.Merparten av dagsverks- lunsama kom dremot frn de fattiga torparfamiljer som bodde runt glasbruken i Smland och i andra glasbygder. Och det var skillnad p folk och folk. Det framgr tydligt av de glasarbetar- minnen som upptecknats frn det sena lSOO-talet, som visar att mstarpojkamasg ner p "dagsverkslunsarna. Merparten av de barn som exploaterades i lSOO-talets fabriker kunde allts inte se fram emot en yrkesutbildning som skulle trygga deras framtida liv. De erhll fr sitt arbete inte ens en ln som de kunde leva p. I en skrivelse till fattigvrdsdirehioneni Malm 1808 skriver Frans Suell att gassen Pehr Andersson har arbetat vid min tobaksl'abrik i 4 r och alltid uppfrt sig troget och beskedligt. l hnseende till hans fattiga
9. 9. omstndigheter och den ringa ln han billigtvis hr vid fabriken kan f, vilken vida icke frslr att livbrga honom, s f jag anhlla att han m bli delaktig av fattigmedel vanill jag p det bsta rekom- menderar honom. Pehr Andersson hade just frlorat sina frldrar, och han hade bara sin ln och de fattigmedel, som beviljades honom, att leva p. Fattigmedlen bestod i att han togs in p Fattighset, dr han ocks ck ett ml mat om dagen. Vi kan utg frn att ett fattighjon inte kunde lgga undan ngra sparade slantar och inte heller leva i verfld. De existensmedel Pehr Andersson hade - ln och fattigmedel - rckte endast till ett existensminimum som inte kan jmfras med vra dagars. Det var bara s stort att Pehr Andersson varje morgon kunde trda in genom tobaksfabrikens porta'r och stlla sig till Frans Suells frfo- gande. Men s stort var det. ' ' De andra bamen vid Suells tobaksfabrik var frvisso inte frld- ralsa, ven om mnga av dem bara hade 'en frlder. Men deras ln var lika liten som Pehr AnderSsons. Det r en av frklaringarna till att Frans Suell, som det heter i vra tv vanligaste uppslagsverk, kunde avancera frn platsen som bitrde i sin faders handelsbod till "platsen som stadens frmste affrsman. Frans Suells eftertra- dare, Frans Henrik Kockum, kunde, med hjlp av det mervrde som inte minst barnen i tobaksfabriken producerade, star-ta och under tio r med frlust driva Kockums Mekaniska Verkstad. Och vid Jnkpings Tndsticksfabrik var aktieutdelningen p 1870-talet upp emot 200 %! Genom bamarbetet ackumulerades en stor del av det kapital som utgjorde grunden fr industrikapitalismens verk- liga genombrott senare under 1800-talet. Men vad hnde d med bamarbetet? ' Under andra hlften av 1800-talet brjade bamarbetarnas andel av alla arbetare inom de barnintensiva branschema att minska. Detta har man ibland velat frldara med 188] rs frordning an- gende minderrigas anvndande i fabriker mm. Enligt denna fr- bjds anvndandet av barn under 12 r i allt fabriksarbete, medan barn i ldem 12-14 r ck anvndas 6 timmar per dag och ung- domar i ldem 14-18 r i 10 timmar per dag. Barnarbetet frbjds allts inte, utan reglerades s att 12- och 13-ringar kunde anvn- das i dubbla arbetslag, och 14.ringar ck arbeta lika lnge som var
10. 10. vanligt fr vuxna redan p 1870-talet, 10 timmar. Redan dessa fr- hllanden gr att frordningen i sig inte kan frklara bamarbetets avtagande. Dnill kommer, och det r n viktigare, att det indu- striella barnarbetet brjade avta i betydelse redan innan regle- ringen genomfrdes.Anstllningsldem blev samtidigt allt hgre. _Antalet barnarbetare som exploaterades i de svenska fabrikerna fortsatte inom ngra branscher att ka nda fram emot slutet av lSOO-talet, frmst beroende p vergngen till dubbla arbetslag (frmiddags- och eftermiddagsbam). Inom andra branscher mins- kade antalet barn kraftigt, och andelen bamarbetare minskade vo sentligt inom vissa branscher redan frn mitten lSOO-talet. Bland de mest bamintensiva branschema brjade barnarbetet frst avta inom textilindustrin, dr bamarbetet ndde sitt maxi- mum redan fre lSOO-talets mitt.Inom tobaks-och tndsticksindu- strierna brjade minskningen p 1860-talet, medan man fortsatte att exploatera barn i glasbruken lngt in p 1900-talet. Redan tidigare forskning har uppmrksammat'det frhllandet att bamarbetet brjade avta fre 'regleringens genomf'rande.S har man exempelvis sagt, 'att mnga storafretagsledarehade s- dan nrhet till tidens ider att de kunde missbruka barnens arbete blott genom att frhrda sig. Det var de liberala, humanitra idma, som avsgs, och forklaringenlter plausibel. Men r den ' rimlig? Var det ens mjligt fr en fretagsledare att under den ti- digare industrikapitalismens konkurrens avst frn den billiga ar- betskraften? Lt oss, istllet fr att spekulera i dessa frhllanden, se hur bamarbetet gestaltade sig hos en av den tidens stora kapi- talister i Sverige, Frans Henrik Kockum och i hans tobaksfabrik i Malm. . P l850-talet utgjorde barnarbetarna vid Kockms tobaksfabrik ungefr 40 % av alla arbetarna inom svl cigarrtillverkningen som inom tillverkningen av spunnen tobak (tuggtobak). Ett fyrtiotal r senare hade barnarbetet vidvcigarrtillverkningen i stort sett frsvun- nit, medan barmen fortfarande utgjorde en tredjedel av arbetarna vid tillverkningen av spunnen tobak. Frans Henrik Kockum hade allts avskaffat bamarbetet vid cigarrtillverkningen, men inte vid tillverkningen av spunnen tobak. Varfr? Det kan inte ha varit hu- manitra skl, eftersom det var lika inhumant att arbeta i den stoff- bemngda luften vid tobaksspinning som vid cigamillverkningen. Svaret mste skas i de frndrade produktionsfrhllandena.
11. 11. Under andra hlften av 1800-ta1et utiardades ett stort antal pa- tent fr maskiner fr cigamillverkning, och det kan dokumenteras att man vid F H Kockums tobaksfabrik inkpte cigarrvickelmaski- ner r 1863. I takt med att cigarrtillverkningen mekaniserades er- sattes arbetslaget om en cigamnakare och hans bitrde, ett barn, med tillrda arbetare, vilka i cigan'tillverkningen i regel var kvin- nor. Ngon motsvarande mekanisering av tobaksspinningen gde inte rum. Dr var barn fortfarande anvndbara och lnsamma, och 188] rs frordning reglerade bara formerna fr exploateringen av bamens arbetskraft. Tydligast mrks mekaniseringens inverkan p bamarbetet inom tndsticksindustrin. Redan i brjan av 1850-ta1et brjade man vid Jnkpings tndsticksfabrik stapla tndstickssplinten fr vidare hantering med hjlp av en tungarbetad-sorteringsapparat Detta arbete hade tidigare utfrts av barn, som rafsat ihop splinten mot en bordskant. Med hjalp av en s enkel mekanisk anordning som denna apparat - den kan beskdas p Tndsticksmuset i Jnk- ping - kunde brderna Lundstrm minska sitt beroende av mnga raska bamafingrar. , Uppsttningenav tndstickssplinteni ramar var ett annat arbets- moment somman hade anvnt barnarbetare till. I december 1867 ' kper fabriksledningen in den frsta seboldska uppsttningsmaski- nen frn Tyskland och uppsttningen frvandlas p ngra f r frn ett lgavlnat och omfattande barn- och kvinnoarbete till ett relativt sett hgavlnat arbete som utfrs av ett ftal mn. ven denna maskin var nmligen tungarbetad, och frst 1910 kunde en maskinfirma tillknnage att man ntligenuppntt ett gammalt, ef- terstrvat ml, nmligen att gra dessa maskiner s lttarbetade att kvinnor kunde anvndas vid dem. Huruvida barn kunde utnyttjas framgr inte av priskuranten, men vid den tiden var ju den fackliga rrelsen i Sverige s stark att missbruk av barns arbetskraft inte kunde komma ifrga i ngon strre omfattning. Lt oss slutligen lyssna til] en gammal arbetare vid ett buteljglas- bruk, som i efterhand erinrar sig att det var bra nr maskinema kom til] och flaskoma gick p band in i kylugnama fr d behvdes inte smpojkar til] inbrare mera. Fler exempel p att frndrade produktionsmetoder ndrat mj- ligheterna fr fabriksledningar att exploatera barns arbetskraft skulle kunna ges. Frvisso frekom det ocks att man genom me-
12. 12. 10 .Vidsgverk och brdgrdarvar barn fortfarande anvndbara och Insamma m p I900-talet. I 1881 rsjrordning,som reglerade anvna'andel av bam- arbelare. giardes undantag fr dessa branscher (Nordiska Museet). kanisering uppndde det gamla mlet med teknisk utveckling, att ka mjlighetema att erstta vuxna mn med kvinnor och barn. S tycks exempelvis delvis ha varit fallel med Lagermans komplett- maskin fr tndstickstillverkning.Det rubbar dock inte humdten- densen inom den industrikapitalistiska utvecklingen under andra
13. 13. 11 hlften av 1800-talet: frndrade produktionsmetoderminskade mjlighetema att exploatera barns arbetskraft i fabrikerna. Det r talande att en amerikansk utredning om bamarbetet snde en hals- ning till uppfinnaren Owen och gratulerade denne fr att med sma buteljglasblsningsmaskinerha gjort mer fr bamarbetets avslzaf- fande n vad ngon amerikansk lagstiftning, enligt deras mening, skulle kunna gra. Owens svenske kollega Alexander Lagerman i Jnkping mk' vad jag vet, inga sdana lycknskningar.Istllet kom han i folkmun att beskyllas fr att vara mannen som tog brdet frn den fattige- Barnarbetet ersattes av bamarbetslshet, som efterhand drabbade ungdomar i allt hgre ldrar. Fast det r inte s enkelt att vi bara kan skylla p uppnnama. Frndrade produktionsmetoderhar kapitalister och fretagsledningaransvaret fr, och dessa harvg- letts av mlsttningenatt minska sitt beroende av arbetarna.1 Syn' nerhet de yrkesskickliga arbetarna, som genom Sin Yrkessucmighet hade - och har - inflytande ver arbetet. Bamarbetets avskaf- fande var i huvudsak en oavsiktlig effekt av dessa kapitalisternas strvanden, och den utvecklingen var inte srskilt pTOETCSSiV-Det tyckte i varje fall inte Karl Marx, som om barnarbetets avskaffande skrev att dcss genomfrande,om det var mjligt,skulle vara Ieakonrk ty - med en strang reglering av arbetstidni enlighet med de Olika aldersgruppema och andra sakerhetstgrdertill bamens skydd '- en tidig kombination av produktivt arbete och utbildning r en av de mktigastemedlen fr att omvandla det nuvarande samhllet"-
14. 14. 12 Oplg ved SFAHs seminar 1987. Anette Eklund Hansen BQRNEARBEJDE P LANDET CA 1870 - 1940 Brn har altid arbejdet - enten de deltog i produktion af familiens daglige forndenheder eller ved, at de havde lnarbe'de for fremmede og derved bidrog til familiens opretho delse . I forrige rhundrede mtte bde grdmandsbrn oglandarbejderbrn deltage i familiens arbejde.Forskel en var blot ,at landarbejdernes brn ofte ved skolealderens start begyndte en livslang tilvrelse som lnarbejdere i landbruget . Dette oplg vil frst og fremmest dreje sig om landarbejderbrnenes arbejde for fremmede- deres lnarbejde. Jeg vil dels belyse det arbejde som brnene udfrte p grdene som tjenestebrn , dels det daglejerarbejde brnene eltog i sammen med deres forldre b1.a. 1 hsten.Frst vil jeg kort beskrive de livsvilkr landarbejderfamilierne levede under, fordi familiernes drlige konomiske situation erlbaggrundfor, at brnene s tidligt mtte forsrge sig se v. Mit_udgangsunkt for denne undersgelse af brnearbejdetp andet er ikke specifikt "brnehistorisk", men en ud ber af b1.a. sociokonomiske analyser af landarbejderfamiliens leve-og arbejdsvilkr i erioden. Undersgelsen kan derfor ikke give frdige kon lusioner, men blot angive nogle temaer og hypoteser, der br underkastesmere dettaillerede anal ser.Disse vil senere kunne indg i en helhedsvurdering af rnearbejdets placering og betydning for.landbruget i den periode ,hvor erhvervet var den frende kapitalfraktion i Danmark. . Kildematerialet,der er brugt i undersgelsen, bestr dels af sprgeskemaundersgelser og statistiske redegrelser fra offentlige institutioner og privatpersoner,samt materiale fra godsarkiver og arbejderbev elsen.Derudover er der anvendt et stort antal erindringer,de s fra Nationalmuseets arbejder- og hndvrkersamling,dels fra erindringer indsamlet til "Arbejdsmandens Historie". Landarbejderfamiliens vilkr i slutningen af forrige rhundrede
15. 15. 13 I begyndelsenaf 1870'erne begyndte de besiddendeklasser b e p landet og i byerne at interesserer Slg for arbejderklassens levevilkr.Interessen var tildels et produkt af nervsiteten over den nye sociaistiske bevgelse blandt byarbejderne .Man frygtede, at de socialistiske tanker skulle brede sig til landdis rikterne , hvor strstedelen af arbejderklassen boede.Landproletariatet omfattede dette tidspunkt omkring en trediedel af den danske befol ing og bestod af landarbejdere med og uden jord, landhndvrkere, fattighjlpsmodtagere og arbejdsmnd- og kVinder. I 1872 blev der af Indenrigsministeriet ivrksat en undersgelse af arbejderfamiliernes leve- og arbejdsv11kr. For arbejderfamilierne p landet kunne det konstateres at det kun var i familier , hvor manden havde arbejde hele ret, og hvor der kun var to brn i familien , at indkomsten kunne rkke til " familiens tarvelige udkomme". Andre undersgelser viste , at virkeligehden s endnu vrre ud.Det var kun de frreste landarbejdere, der havde arbejde hele ret , for arbejdslsheden var stor , isr om Vinteren ,hvor to til fem mneders ledighed ikke var ualmindeligt ,Endvidere havde familierne i gennemsnit 2-3 brn boende h emme, men de fleste fik 6-8 brn og brneflokke p 12-14 brn var ikke ualmindeligt .Frem til rhundredskiftet blev der foretaget lignende undersgelser,der alle kom frem til samme resultat:at landarbejderklassenlevede p et ekSistensminimum. . .Da en landarbejders dagln ikke kunne forsrge en familie alene, var det ndvendigt, at bde konen og brnene havde lnarbe dezMen de mange sm brn i familierne gjordedet ofte vans eligt for kvinderne at tage arbejde udenfor familien, hvis ikke strre sskende eller bedsteforldre kunne trde til . _ Mange kvinder forsgte istedet at tjene penge ved at arbejde for fremmede derhjemme.Kvinderne spandt , strikkede og vvede, men arbejdet var ikke srli t indbringende og grsvandtefterhnden som fabriksfrems illede varer kunne s._ ' Landarbejderfamiliens levevilkr var usle.0p mod 80% af indkomsten blev brugt til kosten alene. Den resterende del skulle sa_dkke bolig, tj jordemoderregninger og andet. En del familier havde nogle f husdyr , s de var selvforsynende med mlk og ihvertfald en gang imellem fik kd.men flgendeCitat Viser,hvor svrt det var at skaffe fden.: "Kunne mor f fat p et pindsvin , fik vi ogs suppe.Den var kraftig og der fik vi ogsa kd til ..., men det var ikke s tit vi kunne fange sdan en , da andre smakrsfolk ogs brugte dem, til middag fik vi altid , hvad V1 kunne spise ,men hvis vi var kresne og ikke ville spise
16. 16. 14 op , fik vi ingen anden mad , fr vi havde spist op. Til 'midaften fik Vl 11/2 st kke grovbrd af et 12 punds rugbrd med skrabet fedt eller unstsmr og s salt p ,aldrig plg ,det kendtes ikke .Det kunne ikke nytte at bede om mere mad ,det var der ikke rd til .Kun sndag midaften fik vi 13/4 skive brd.Det m have vret svrt at se os st og samle smulerne op p bordet og der ikke kunne blive mere mad." ( Ole Petersen fdt 1881 i Osted.) De drlige levevilkr viser sig_ogs i den store brneddeli hed.Hver femte barn dde inden femrsalderen og fysisk var andarbejderbrnene mindre bde i hjde og drjde end deres jvnaldrende kammerater blandt grdmandsbrnene. Jo flere brn der var i familien,jo drligere var den stillet .Derfor var det ndvendigt at sende brnene ud at tjene tidligt, sledes at de kunne forsrge Slg selv helt eller delvist og mske derudover bidrage til familiens opretholdelse med deres ln.' Landarbejderbrnenes arbejde for fremmede var alts ikke et led i en naturlig oplringsproces . pet var derimod en ndvendighed ,at brnene kunne forsrge Slg selv s, tidligt som muligt. Hvornr denne ndvendighed opstodafhang af den enkelte landarbejderfamilies forho d: forldrenes arbejdsmuligheder, antallet af brn, barnets nummer i brneflokken, barnets kn og om forldrene havde brug for barnets arbejdskraft i hjemmet.Dette gjaldt isr for landarbejdere, der havde en jordlod,hvor en ko eller et par fr kunne g og grsse ,og derfor krvede pasning. Brnenes lnarbejdeafhang selvflgelig 0 s af om de kunne f-arbejde.I nog e omrder ,p Fyn og Lol and bl.a. var markerne indhe nede , s behovet for vogterbrn var ikke s stort.Til geng d kunne brnene bruges i roemarkerne og til brplukning .Eftersprgslen p brnenes arbejdskraft havde indflydelse p omfanget af brnearbejdet. Omfanget af brnearbejdet p landet I den tidlige del af perioden er det vanskeligt at give njagtige tal for hvor mange , der arbejdede for fremmede i landdistrikterne , fordi den trykte statistik ikke giver mulighed for at undersge antallet af arbejdende brn.Af Indenrigsministeriets undrsgelse fra 1872 fremgr det ,at ca. 33.000 brn svarendeotil.besvarelser fra 2/3 af landets sogne, arbejdede i landdistrikterne,hovedsageligt i landbruget som vogterbrn.Et forSigtigt skn vil vre at 40-50.000 brn eller ca 14 af brnene p landet i alderen
17. 17. 15 7-14 r arbejdede udenfor familien. I 1899 foranstaltede Danmarks Lrerforening en undersgelse af skolebrns erhvervsarbejde,fordi mange lrere klagede over, at brnene ikke passede deres skole.Det fremgik her at ca. 1/4 af brnene i landdistrikterne havde ' arbejde.Da undersgelsen fandt sted 1 februar mned ville tallet blive meget strre i sommermnederne. I forbindelse med revision af fabriksloven,b1ev der i 1908 foretaget en landsdkkende undersgelse af skolebrns erhvervsarbejde af Danmarks Statistik.Denne undersgelse er meget detail eret , og jeg vil i det flgende henvise til denne,nr det drejer sig om kvantitative forhold. Af 240.000 brn p landet mellem 7 og 14 r, var der i 1908 ca 40.009 eller 17 % af skolebrnene ,der arbejdede for fremmede.Af disse brn boede 30.000 hos deres arbejdsgivere,dvs. de var tjenestebrn og underlagt tyendeloven.Alene 65% af brnene arbejdede hos g rdmnd. Ca 5% af de udearbejdende brn kom fra grdmandshjem,resten fra arbejderhjem. Karakteristik af et tjenestebarn Mange brn fik kun en kort barndom.En del blev allerede selvforsrgende i 6 rsalderen.De fleste var dog8-9 r fr de startede som vo terbrn,mske hos den grdejer, hvor forldrene ogs arbejdede eller p anden mde var afhngig af .De fleste brn var dog omkring 10 r fr de kom ud i et egentligt tjengteforhold,dels fordi deres arbejdsevner trods alt var begrnsede,dels fordi forldrene ikke nskede at sende deres brn vk hjemmefra ,fr det var absolut ndvendigt. Selv om bde piger og drenge kom ud at tjene,var der dog nogen forskel pa de to grupper brns karriere bde med hensyn til antal og arbejdsomrader. Knsforskelle Omkring2/3 af de 40.000 brn ,der arbe'dede for fremmede p andet var drenge.Denne forskel s yldtes flere forhold .Allerede i barndommen slog knsarbejdsdelingen igennem ,idet halvdelen af pigerne udfrte husarbejde o brnepasning ,hvad nsten ingen af drengene var ansat til. Det nsthypplgste arbejdsomrde for pigerne var dog vogtning af kreaturer.Dette ses bl.a. i de jyske amter ,hvor vogtningen var det altoverskyggende arbejde for bde piger
18. 18. 16 og drenge .Behovet for vogterbrn har her vret strre end behovet for brnepassere. Omfanget af pigernes arbejde for fremmede har dog ogs vret pVirket af om forldrene selv havde brug for pigerne , s mdrene kunne tage arbejdeudenfor familien. LANDARBEJDERBQRNENES ARBEJDSFORHOLD Allerede i 1860'erne var bnderne begyndt at satse p produktion af animalske produkter med salg til et strre marked for je.Landbrugskrisen 1 1879'erne resulterede.i at denne procesfortsatte ,sledes at produktionen af kd og mejeriprodukter blev en hovedhjrnesten 1 det danske landbrug.Eksempelvis stegantallet af ker med 45% fra 188l til 1914.Da udb ttet er afhngigt af den fodring og pasning kreaturerne f r, betd omlgningen af landbruget at der blev stor eftersprgsel parbejdskraft og dermed ogs pvogterbrn.Kreaturpasning og malkning er et meget arbejds raftintensivt omrde,der frst er blevet mekaniseret langt op i vores rhundrede. For landmndene drejede det sig om at minimere udgifternetil ln,derfor var kv1nder og brn en god arbejdskraft.Kvindernesln udgjorde 1/2 til 2/3 af en daglejers eller tjenestekarls ln og brnene mtte njes med kost og logi. P samme tid fore ik der en sand folkevandrlng til byerne og Amerika af tjenestekar e- og piger.Landarbejderbrnene kom derfor efterhnden til at indtageen fast plads 1 arbejdsstyrken i landbruget sammen med de yngstetjenestefolk. Da brnearbejderne var til rdighed i rigt ml,blev det dem ,der kom t11.at vogte kreaturer, og ikke de dyre voksne,selv om der var arbejdslshed blandt_daglejere.P herregrdene ,hvor man havde de store kreaturbestninger, var der kun et ftal af brnearbejdere-det var frst og fremmest p bndergrdene oghusmandsstederne ,der blev anVendt brnearbejdskraft. Vogtning,almindeligt landbrugsarbejde, havearbejde og brnepasning var de hyppigste omrder,hvor man brugte brnenes arbejdskraft.Men erindringsmateriale (se bila ) viser, at brneneblev anvendt til alt forefaldende arbejde p gige fod med de voksne tjenestefolk. Ofte blev de plagt arbejde der langt oversteg deres krfter. Det var brnenes arbejde at flge kreaturerne til og fra marken,vogte dem i lbet af dagen,muge og fodre .De deltog ogs i hstarbejdet,rugelugning,mgspredning og alt det andet arbejdetjenestefolkene udfrte.Livstruende blev det ,nr selv helt sm brn mtte tumle rundt med tyre,bissende ker og heste,som de var bange for og i mange tilflde slet ikke havde styr p.Det ses da ogsa i ulykkesstatistikker og ved avislsning, at mange brn blev lemlstet eller stanget ihjel under arbejdet.
19. 19. 17 Selv om en del af pigerne fortrinsvis udfrte husarbejde og brnepasbning mtte de ved siden af deltage l udendrsarbejdet. Pigerne stod frst op for at malke sammen med tjenestedrengene. Dette arbejde skulle vre overstet inden de kunne begynde p morgenmaden til karlene.P samme mde var de de Sidste der var frdig;gmaftenen,nr opvasken og den sidste malkning var overst e . Brnearbejdets karakter. Omfanget og karakteren af brnearbejdet varierer fra landsdel til landsdel alt efter udviklingen i landbruget. I Jylland var strstedelen af brnene ude i et tjenesteforhold ,mens kun en lille del boede hjemme. Hovedbeskftigelsen var vogtning,hvilketnaturligt hnger sammen med de mange mindre landbrug me animalsk produktion. P erne var vogtning ogs det vigtigste erhverv,men hovedparten af de loooo brn der arbe'dede for fremmede men boede hjemme findes p erne.Dette skyldes l.a. at ,man i nogle amter ikke brugte vogterbrn,fordi markerne var indhegnede,dette glder f.eks. Maribo og Svendborg amter.Til gengld havde man p erne brug for brnene til roelugning.Vksten 1 kreaturbestningerne beVirkede ogs at roemarkernes antal og omfang voksede enormt.Det var igen et arbejdskraftintensivt omrde,der frst blev gennemmekaniseret omkring 1960 . Indtil 1920 var det mest kvinder og brn der arbejdede i roemarkerne-bl.a. til stor irritation for skolelrerne ,der ikke s meget til brnene i roetiden.Men forldrene havde brug for de penge brnene kunne tjene- og daglnnen kunne i heldige tilflde n op til 2/3 af en mands dagln. . Brnenes muligheder for indtjening indgik ogs i 1880'erne 1 Sukkerkommissionens overvejelser angende nytten af at sttte en selvstndig produktion af sukker i Danmark.Det blev fremhvet at sukkerroedyrkningen kunne give arbejde til kvinder og brn,sledes at de ogs kunne bidrage til familiens opretholdelse,og dermed lette byrderne sognets fattighjlp.Kv1nder kunne have deres brn med i mar en og g til og fra, .sledes at de ikke forsmte deres husarbejde.Samtidig ville roearbejdet have en opdragende virkning p den opvoksende ungdom,s de blev bedre tjenestefolk. I Mange brn deltog ogs i lugearbejdet p herregrdenes gartnerier eller var med til at samle fr og br i skoven,for ikke at tale om kartoffelhsten.Selv om ogsa de brn,der boede hjemme havde lange arbejdsdage og hrdt fysisk arbejde.var de nppe udsat for den samme udnyttelse som tjenestebrnene.De fleste forldre stoppede brnenes arbejde fr de var totalt udmattede , og selv om der kunne falde en retve af og knubbede ord,var der dog sjldent tale om fysisk og psykisk mishandling,som den man stder p hos tjenestebrnene.
20. 20. 18 Arbe'dstid o 1 n Den almindelige opfattelse af arbejdet i landbruget har vret , at det var et sundt arbejde i guds fri natur,fri for farlige maskiner og usundt arbejdsmilj, som det arbejderne i byerne var udsat for . Man arbejdede alle i fllesskab p at f det bedst mulige udbytte af jorden og dyrene.Selv om dagene i hsten kunne vre lange ,var det en fest for brn og voksne ,nr kornet kom i hus ,og man sammen kunne glde Slg over de fyldte lader ved den store hstfest.Men kildematerialet viser at denne grundtvigianske idyl ikke gjaldt for dem, der var arbejdere i landbruget. Arbejdstiden har altid vret lngere i landbruget end i andre erhverv,og selv om brn har mere brug for svn end voksne blev der ikke taget hensyn til det for tjenestebrnene. I flge 1908 undersgelsen havde hovedparten af tjenestebrnene mere end 8 timers arbejdsdag,vrst var det for vogterbrnene,der for 1/3 vedkommende havde mere end 12 timers arbejdsda -det var ofte lngere arbejdsdage end de voksne havde.Detgeskyldtes bl.a: at det var brnenes arbejde at hente kreaturerne ind til malkning og fodring. Om sommeren begyndte mange af brnene dagen k1.4 om morgenen og endte den frst ve 9-10 tiden om aftenen,nr kerne var sat p grs efter Sidste malkning. Datidens arbegdsgivereog skolelrere undskyldte den lange arbejdstid med, at rnene ikke arbejdede hele tiden,men det indtryk erindringerne giver er,at arbejdet var konstant hele dagen,selv nr de voksne sov til middag arbejdede brnene-kerne kendte jo ikke forskel p hViletid og arbejdstid. P denne mde forlb sommerhalvret fra april til november, men for ca 15000 af brnene var det hverdagen ret rundt.Sndagen var ikke fridag for tjenestefolkene fdr landbrugsarbejde, husarbejde og brnepasnigskulle ogs udfres om sndagen.0fte blev det kun til en enke t frieftermiddag om mneden,hvis ikke brnene arbejdede for langt vk fra forldrene. Tjenestebrnenes ln bestod af kost og logi,og engang imellem et mindre pengebelb.I 1908 var det 1 gennemsnit 4-6 kr om mneden.Fr 1900 var det almindeligt at barnet fik et par trsko,et pund uld eller mske en omsyet frakke som ln.Det var ikke pga pengene, at forldrene sendte deres brn ud at tjene,men for at f en mund mindre at mtte derhjemme. Selv om kost og logi udgjorde det meste af lnnen var beg e dele ofte under al kritik.For idt eller fordrvet mad, ihvertfagd ikke en kost brn eller voksne kunne vokse eller arbejde p, hrte mere til reglen end til undtagelsen.Mange steder var der ogs
21. 21. 19 forskel p den mad som husbond fik og det tjenestefolkene fik serveret. ' Landarbejderbrnene boede ikke sammen med grdmandensbrn.De blev som oftest placeret i et uhumsk rum ved Siden af stalden,enten alene eller sammen med andre tyende,som de mtte dele seng og dyne med.Nogle fortller om hvordan de havde problemer med at f fred til at sove,nr deres sengekammerat havde besg af kresten.Det kunne vre svrt at vre tre i en smal seng. Efter rhundredskiftet er der i arbejderpressenjvnligt eksempler p de uhyrlige kost- og logiforho d landarbejderne blev budt.bla. sat igang af Jeppe kjrs roman "Vredens Brn". Mange erindringer vidner ogs om den angst og ensomhed tjenestebrnene flte, nr de mtte kravle iseng i mrket . prisgivet de ldre tjenestefolks luner eller deres arbejdsgivers overgreb. De landarbejderbrn 4der boede hjemme kunne idet mindste sove sammen med deres familie om natten,uden at blive betragtetsom et mindrevrdigt menneske. Mange brn var ogs i deres arbejde udsat for forskellige grader af voldelige overfald.Nogle endte med barnetsndd-de blev simpelhen tvet ihjel.Kun i sjldne og meget grove tilflde blev bonden krvet til regnskab i form af en mindre bde eller korte fngselsstraffe.Som oftest gik arbejdsgiveren fri,fordi han med tyendeloven i hnden havde ret til at sl sine karle under 18 r og piger under 16 r. Holdningen til tjenestebrnene blandt grdmnd, lrere og .embedsmnd var frst o fremmest bret af den stilling som_ landarbejderbrnene ingto som arbejdskraft i landbruget bade som brn og voksne.En landsbygrerp Sjlland udtrykte det sledes i 1899: . . "Der kan nppe indvendes noget imod ,at brn,hVis lod detbliver at fortjene deres ophold som vdksne mennesker ved legemligt arbejde,tidligt begynder at ve deres krfter ,nr der blot tages hensyn til (at de far tilbrligt med svn og hv11e,at der ikkekrves arbejde af dem,der er over deres krfter,at de stadig passer skolen og fr fornden tid til at forberede Sigzsamt at der vges over,at tyende og arbejdsfolk ikke har en skadelig indflydelse p deres moralitet." Kun f arbejdsgivere var s hensynsfulde. Omkring rhundredskiftet kom der fra lrerside protestermod omfanget af brnearbejdet i landbruget,fordi brnene sjldent blev sendt i skolen ,nr der var arbejde at gre pa garden.Eller ogs var brnene s trtte at de faldt i svn pa skolebnken. Gardmanden skulle betale mulkt hvis tjenestebarnet udeblev fra skolen,men mulkten var s lav, at vrdien af arbejdet langt oversteg mulkten.
22. 22. 20 Sammenfattende kan man.alts sige at tjenestebrnene i landbruget havde en lang arbejdstidlhardt arbejde,usle kost og logiforhold og var udsat for voldelige overfald af varierende grad.Derudover fik brnene ogs del i den nedvurderende holdning som landbobefolkningen havde til landarbejderne.De blev betragtet og behandlet som andenrangsborgere. Landarbejderbrnene og lovgivningen Da den frste fabrikslov blev vedtaget i 1873 var det med et nske om at beskytte brnene mod de sundhedsskadelige forhold i fabrikkerne . At loven kunne vedtages var ogs en flge af, at brnenes srlige arbejdskraft ikke mere var s ndvendig i industrien,selv om nogle arbejdsgivere bl.a. i glasindustrien var utilfredse med begrnsningerne i brnenes arbejde. I landbruget er der aldrig blevet gennemfrt en lignende beskyttelseslovgivning fer brn. Landbrugserhvervet og Venstre har altid modsat enhver lovgivnin der kunne fre til faste bestemmelser for arbejdstid.' n mm,og herunder ogs en begrnsning af brnenes arbejde. Disse holdninger kommer blandt andet frem p to lovgivningsomrder, som har haft bet dning for brnearbejdet i landbruget : Tyendeloven/ medhjlper oven og skolelovgivningen. Tyendeloven blev vedtaget i 1854 0 var ment som en rettesnor for retsforholdet mellem husbon og tjenestefolk.Loven var patriakalsk og Virkede frst og fremmest som beskyttelseslov for arbejdsgiverne.Der var ingen faste bestemmelser i loven om arbejdstid, ln og alder.Gardmanden havde uindskrnket ret til at bestemme over tyen ets arbejdskraft og person dgnet rundt.Dertil kom revselsesret overfor det unge tyende,og der fandtes ingen beskyttelsesparagraffer for brnene. . Efter megen kritik af.loven bl.a. fra Peter Sabroe,og en stigende mangel p unge medhjlpere, blev der i 1904 nedsat en kommission til udarbejdelse af en nylov.Den kunne endelig vedtages i 1921.Selv om en del formulerin er i loven var var hovedindholdet det samme.I Medhjlper oven,som den nu Rftvarder dog indfjet en paragraf som vedrrte brnearbejdet" "Brn m ikke anvendes til arbejde i den tid de skal sge skolen eller konfirmationsundervisningen og skal have den forndne tid til forberelse hertil.Medhjlpere under 16 r m ikke beskftiges ved arbejde,der i forhold til deres alder overstiger deres krfter,og ikke i lngere tid end det normalt glder henholdsvis 1 by og p land." _ Som det fremgr er det srdeles blde formuleringer -en gummiparagraf ogsa i forhold til fabriksloven.Brn havde stadig en Vigtig funktion som arbejdskraft i landbruget,nr det ikke engang var muligt at indfre den 8 timers arbejdsdag,der allerede var gldende p det vrige arbejdsmarked.
23. 23. 21 P brnenes anden arbejdsplads,skolen,.s det ikke meget bedre ud. Selv om der i 1903 blev vedtaget en ny skolelov pqunstres foranledning ,kom denne ikke til at glde pa 1andet.her gik man stadig i skole efter loven fra 1814.Hv11ket betd frre timer og fag end i byerne o skolegang hveranden dag.Bnderne sendte i stedet deres brn gil byerne ,hvor de kunne fa en udVidet skoleuddannelse i de nye mellemskoler.' Frst i 1937 blev hverdagsskolen indfrt p landet,og den ugentlige undervisnin blev ens for alle brnzMed folkeskoleloven fra 1958 fik brn p gandet og i byerne endelige de samme uddannelsesmuligheder i folkeskolen. Brnearbejdet forsvinder i landbruget Hvornr det lnnede brnearbejde forsvinder i landbruget er vanskeligt at sige -p nogle omrder findes det endnu.Men det ser ud som om, at de forhold, der i det foregaende er beskrevet endnu findes i trediverne, men er p retur .(se bilag 2)Dog ser det ud til at brnene bliver ldre, fr de sendes hjemmefra,og det bliver efterhnden et jysk fnomen,hvilket hnger sammen med andbrugets mekaniseringsgrad og produktionens sammenstning. _ Brnearbejdet er vanskeligt at spore i statistikken ,dels fordi der ikke re nes med s unge arbejdere,dels fordi arbe]det tenderer til at b ive ssonarbejde med roeoptagning.kartOffelhSt, og vogtning. Nr de egentlige tjenesteforhold forsvinder ,kan det skyldes flere forhold. Selv om der var megen arbejdslshed Og SOClal.nd 1 trediverne,kommer ogs landarbejderfamiliernes leveniveau op over sultegrnsen.Hvis brnene kan tjene lidt hist og her, formr forldrene at beholde dem derhjemme til de er konfirmeret.De mange nye statshusmandsfamilier har 0 s selv brug for brnenes . arbejdskraft.Medvirkende er ogs at landarbejderfamillerne llgesom alle andre fr langt frre brn end ved rhundredskiftet og har dermed bedre mulighed for at forsrge alle brnene. Udviklingen i landbrugsarbejdet pvirker ogsa behovet for arbejdskraft.En del landbrugsarbejde bliver mekaniseret,dermed indsnvres behovet/muli heden for at bruge brnene.Indhegning af markerne med pigtrd elger elektrisk hegn gr ogsa vogterbrnene arbejdslse. Det endelige ndestd kommer med skoleloven i l937 og hverdagsskolen.Nr brnene skal i skole hver dag kan det ikke betale sig at bruge dem mere.Samme nedgang kunne tidligere noteres for tjenestebrn 1 13-14 rsalderen-alts nr de skulle g til
24. 24. 22 konfirmationsforberelse. Brnearbe'det havde endnu i trediverne et ' end det var str t faldende.Alligevel kunne DanskVlStomfang om Arbejdsmandsforbund i 1935 slutte en artikel 0 ' ' landbruget med flgende : m brnearbejdet 1 "Samfundet kan ikke vre t'ent med at det medlemmer delgges ,medens de vo sne m g arbejsg:?e Forholdsreler til brnenes besk ttelse kan ikke betegnes som srkrav' 1 et de m anses som se vfl eli e.- - . overfor'brnene." g 9 En 51mP81 pligt Kilder og Litteratur Oplgget ngger p et omfattende kildemateriale men h kun nvnes de vigtigste kilder o litteratur ' ' er skal brnenes vilkr. 9 'der dlrekte omhandler Oplysninger om arbejderbefolknin ens k ' ' kongeriget Danmark.1872. g onomlSRe Vilkr l Sukkerkommissionssager 1883-1886.Finan ' ' gruppeordnede sager I. smlnlSteriets Tyendeloven/medhjlperloven,diverse revisioner. Love for folkeskolen. Erindringer p ABA. Henning Grelle og Anette E. Hansen:Gart ' - ' Arbejdsmandens historie bd.4 1986 nerl'land Og SROVbrug' Anette E. hansen:Landarbejderfamiliens materielle vilkrca 1870-1900 og disses i9ndf1ydelse fam'Iiens Speciale 1982. p l StrreSIG og Struktur. Bjarne Kildegrd Hansen: Hvis Columbus ' opdagede s barndommen.Kontext nr. 41. 1980 . opdagede Amerika 'hvem P.Knudsen: Sygeforsikring og alderdomsforsrgelse,1837, August F. Schmidt: Hyrdedrenge og hyrdeliv,1926, Skolesogende brns erhvervsmssi e arbe' . 4.rk.35.bd.l.hft. Danmarks StatistikJng jde ST' Me' Th.Sorensen : Markarbejdernes vilkr i jyske hedeamter,1381,
25. 25. 23 Bilag 1 Uddrag af erindring af Ernst Kofoed,Bornholm,fdt 1909. I min sommerferie var jeg sendt ned til min onkel og tante for at hjlpe dem.De havde et lille landbrug ,fem ker,jeg skulle malke de to, hvor fik jeg krampe 1 mine arme.S skulle jeg vaske op og vaske gulvene. Tante var dreven ,bandt et spejl p et kosteskaft s kunne hun se, om jeg havde fet vasket gulvet under sofaen og sengene. Da ferien var forbi ville de have,at jeg skulle blive hos dem, men jeg sagde tll far, at nok var jeg klar over, at jeg ikke mtte bo h emme mere ,men hos onkel ville jeg ikke vre. S ville jeg ave en anden plads , og far sagde en dag:" Du kan g ned til Lille Hallegrd og sprge om de vil have dig". Jeg traf bonden og spurgte om han ville have mig ."Hvor gammel er du "."10 r". "Du ser mig noget lille ud ."Han spurgte mig, om hvornr jeg havde fdseldag og hvor jeg gik i skole." kirkeby ,det er alt for lan t vk,s er du vk hele din skoledag.Skal jeg have dig,skal u skifte skole,og det skal dine forldre sge om ." Nr det var i orden kunne jegbare komme. Jeg fik lnnen,fden og klder og togpenge hjem en gang om mneden.Jeg var der i 4 1/2 r. Der var mange episoder i de flgende r,min medtjener hed Herman....Der var en aften vi skulle malke.Det var tordenvejr,regnen vltede ned.De andre var get i stalden .Jeg kom bagefter med en spand og malkesien.S holdt Herman dren,s kunne jeg st derude og blive pisvd og gal.Men i det samme han bnede dren hamrede jeg malkesien p ham.Hvor blev han tosset.Jeg havde ramt ham palbuen,s frst vd og s en omgang trsk,men han mtte g i flere dage med den arm.Da jeg fik vrlet af,s godtede jeg mig over, at jeg havde faet ram p ham. Om morgenen skulle jeg tidligt op og malke 4-5 ker,give kerne roer,rense under dem,s ind og vaskes,skifte tj,ind og spise morgenmad og s benene p nakken til skole.Lreren blev altid gal, nr jeg kom forsent .Nr jeg kom fra skole ,fik jeg_mad,og s skulle jeg ud at lse ham af med at vogte kvget... Det skulle jeg tll kl.6, s hjem og f dem bundet,give kalve, og ind og spise. Det vrste jeg fik var vdderrulleplse. Den var s fuld af talg, at jeg ikke kunne lukke kberne , og sylte ,der var s fed ,at der skulle godt med eddike,peber og sennep til.S ud og malke til fyraften ved syv til halv ottetiden om aftenen.
26. 26. 24 Nr je kom ind om aftenen,s skulle jeg lse og lre . salmevers ugenad,men jeg sad ved samme bord, som de andre,sajeg skulle ogs hre efter ,hvad de talte om.S det blev sa som med det skolearbejde.Jeg var hjemme fra skole mange gange, nr bonden havde brug for mig .Han ringede til skolen,s skulle han betale mulkt.Jeg tror det var 14 re pr dag( sa I kan se,at jeg ikke har vret meget vrd). Der var en dag hvor vi skulle kre gdning.Jegskulle vre med til at lsse p vognen,men om eftermi dagen,da vi skulle ind og haVe kaffe ,var mine arme s overspndte ,s jeg spildte bde sukker og kaffe..... Bilag 2 Uddrag af erindring af Dagmar Nielsen,fdt 1921 i Midtjylland. Dagmar Nielsen kom ud at tjene frste gang som ti rig. ...Jeg kom ud at tjene p en grd,da var jeg 12 r.Der var ingen karl p grden,s jeg arbejdedebde ude og inde.Jeg passede brn,vaskede op,vas ede lve og brn.Ude malkede jeg,hakkede roer og i hsten skul e jeg hjlpe med at binde kornet op. Hveranden dag skulle jeg i skole.0m sommeren frau7-l3 om vinteren fra 9-15.He1digvisstod de ikke s tidligt p grden,s jeg skulle ikke ave nogetinden jeg sku le i skole.Men nr jeg kom hjem fra skole var det lige i arbe dstjet.0m someren til sengetid,om vinteren til kl.20. Jeg egede'aldriog var aldrig til brnegilde,de kunne jeg ik e f fri ti1.Der var ikke s mange brn p min a1der,som var ude at tjene. Men jeg havde troet, at det var bedre at tjene hosandre,end at vre hjemme og Ville ikke indrmme, at jeg havde taget fejl. ... Jeg havde fri hveranden sndag,nr jeg havde ryddet op efter middag og s til det blev mrkt.Det var nogenlunderare folk. Jeg var der_et r og fik 10 kr. om mneden om sommeren og 5 kr. om maneden om Vinteren. Derefter fik jeg plads i en prstegrd.Der knoklede jegfra 6 om morgenen til 21.30 om aftenen o fik aldrig lrt lektier.Det var ikke rart at komme i sko e for en tjenestepige , som aldrig kunne sine 1ektier.Jeg husker tydeligt en dag manden og konen skulle p udflugt.Da fik jegbesked p at skulle vaske storvask.Der var pumpe i vaskeklderen , en kedel og en vuggevasker.Jeg skulle ogs give karlen mad, vaske alle gulvene og flytte frene som stod en halv km. borte. .
27. 27. Heldigvis blev je frdig lige inden de kom hjem4men da var klokken ogs 23.N r jeg bagte franskbrd skul e jeg st og pille muselort ud af me et.Jeg forstr ikke , at v1 ikke b ev syge.Jeg arbejdede ogs ude. Om sommeren skulle jegkoble kerne sammen og jage dem hjem.Der var tolv og ie?skulle malke de fire.Jeg var med 1 roerne og 1 hst s u le 'eg forke alt kornet i marken.Det var i 1934,da jag var 13 r. Da vi krte korn hjem, kom en gammel mand som hed Anders, gende forbi pa vej til kbmanden.Han kom over og forkede korn for mig.Nr karlen var hjemme med ls, fortalte han,at der var hjlp til forknin en i marken.Han flk s besked p at sende mig hjem i la en,s konen kunne f fri.Men Anders ngtede at forke , hvis jeg skulle hjem i laden. Det var for min skyld , han hjalp og ikke for foriagteren .Jeg var meget glad for Anders, det var rart at mr e lldt soli aritet. Konen, der var 25 r, lavede nsten aldrig noget.Hun talte meget om , hvor let det blev for mig at g til prst derfra tll v1nter,s turde jeg ikke sige op.Jeg ville ellers gerne have vret hjemme.I 1935 blev jeg konfirmeret, da fik jeg en pn underkjole af mine sstre og 95 kr. i gave.For pengene kbte jeg en ny cykel.Konen brugte bde min nye underkjole og cyklede p min nye cykel,s kunne jeg cykle p hendes gamle....
28. 28. 26 "ET KVARTER I FAMILIENS SKD" - ET SPECIALE OM NETVRK 0G BRN AF TO GAMLE ARBEJDBRKVARTERER AF MARGIT THOMSEN OG PIA RAVN _______________________________________________________________________ SOCIALE NETVRK - ET OVERSTET KAPITEL ?____________________________________________ Fra historiske erindringskilder og sknlitterre vrker kender vi til de netvrk, der i tidligere perioder af Kbenhavns historie udspandt sig i de gamle arbejderkvarterer, Vesterbro og Nrrebro. Udenlandske sociologiSke undersgelser har desuden gjort opmrksom p de klassespecjfikke netvrk, der f.eks. i engelske storbyers arbejderkvarterer har vret basis for praktiSk hjlp og samvr blandt arbejderfamilierne - og i det hele taget basis for udviklingen af en arbejderkulturs sociale nonrer, fandliemnstre og knSI'OlleI'- I takt med efterkrigsudviklingen har det vret en udbredt holdning inden for svel historisk forskning som samfunds-og byforskning, at lokale fllesskaber og traditionelle arbejdermiljer gr i oplsningsom flge af den almene velstandsstigning og ndringer i arbejdspladsers beliggenhed og befollmingens livsformer. ' Sprgsmlet er s, om de sociale normer traditioner i en befolkningsgruppe kan viderefres p trods af den generelle samfundsudvikling. Dette oplg omhandler en specialeundersgelse, der bl.a. har opSgt nabo-09 fmilienetvrkp brokvartererne og vurderet deres indhold, funktionsg'rundlag og adfrdsmnstre - og isar lagt vgt p at undersge kvindernes srlige betydning for netvrkenes opretholdelse.Bde hiStoriske,sociologiske Oq antropologiske kilder rummer net0p dokumentation for den centrale placerinC-F' som arbejderkvinderne-og mdrene har indtaget i disse netvrk. Det ser bl.a. ud til, at kvinderne/mdrene har vret centnmsfigurer for et bostningsmnster, hvor det bde gjaldt om at opretholde psykisk og fysisk nrhed til hinanden- Udgangspunktet for specialet var sledes at undersge, hvorvidt et sdant modercentreret bostningsmnster stadig eksisterer i dag p brokvartereme - og om arbejder-og kvindenetvrkene stadig har indflydelse p arbejderbefolk- ningens bostning i storbyen. Undersgelsens problemstillinger var flgende : - hvorvidt voksne dtre, der i dag bor nr deres mdre p Nrrebro 0? Vesterbro, samtidig indgr i en tt mor-datterrelation - hvorvidt sdanne mor-datterforhold er del af et bredere kvindedomineret fllesskab, hvor mnd ogs kan have plads
29. 29. 27 - endelig om sdanne relationer og netvrk har vret en del af hverdagslivet allerede i kvarterernes tidlige historie Der var herned tale om et stykke hverdagslivsforskning, som vi samtidig opfattede som et led i rkken af studier i arbejderkultur, hvor kulturbegrebet samler svel den geografiske som den historiske og sociologiske dimension i netvrksdannelsen. Frst og fremmest reprsenterede undersgelsen imidlertid et kvindestudium, der stter fokus p kvinders sociale og arbejdsrrssige fllesskab i et traditionelt og overleveret kvindeligt hverdagsliv. Det er en redegrelse for de materielle betingelser, 50ciale nomer, ideologier og psykiske behov, der mtte holde denne kvindedominerede livsform i gang. SOCIALE NETVRK OG HVERDAGSLIV - HVILKEN ANALYSERAMME ? Hverdagslivs-og bevidsthedsforskning er bde inden for humanistisk og samfunds- videnskabelig forskning ekspanderet kraftigt op gennem 70'erne og 80'erne. Trods traditionen og de mange studier br analyseramne og metodisk/teoretisk grundlag fortsat vre kilde til diskussion og videreudvikling. Sprgsmlet er nemlig, hvordan vi overhovedet kan "styre" sdanne studier og begrebsliggre hverdagsfnorrener, der bevger sig p et uformelt mikroplan og ikke umiddelbart afspejler sig p et overordnet samfundsmssigt makroniveau. Analyseramen for hverdagslivsforskning m sledes tage hjde for, at virke- ligheden i al sin mangfoldighed ikke kan begribes ud fra een teori. Vi valgte p denne baggrund at analysere problemstillingerne p tre niveauer : - et sociokonomisk niveau, hvor vi med udgangspunkt i socialhistoriske og :materielle forhold som storby-og samfundsudvikling samt levevilkrskompo- nenter som boligforhold, beskftigelse, arbejdsplads-og erhvervsstruktur, arbejdsstillinger, pivilstandsforhold mv. diskuterede sandsynligheden af en mor-datter - og kvindedomineret livsform p broerne i fr og nu - et mellermenneskeligt eller kollektivt niveau, hvor vi p grundlag af dybdegende interviews undersgte netvrksdannelsen, dens strukturgrundlag, funktioner og relationstyper - og endeligt et individuelt, kvindespecifikt niveau, hvor vi vurderede den psykologiske karakter af det konkrete mor-datterforhold, igen p basis af interviews '
30. 30. 28 kvindes htc/da iv I nrvrende oplg vil vi koncenterere os om det mellemste niveau, der bde indbefatter dtre og snner p broerne. Frste del er en gennemgang af den analyseramme, der har omgivet netvrksstudiet. Andel del prsenterer nogle af de konkrete netvrks-og kvindehistorier, vi lrte at kende gennem interviews med idre og yngre kvinder, der alle har vret eller er dtre af broerne, bosiddende i nrheden af deres ndre. For en bredere introduktion af undersgelsens teorier, metoder og resultater skal ivrigt henvises til rbog for Arbejderbevgelsens Historie, 1985. NETVRK P BROERNE - ET FAMILIEANLlGENDE Nr vi taler om netvrk som et srligt, afgrnset fnomen, n det for det frste bero p, at vi kan se et bestemt adfrdsmnster blandt deltagerne - og afgrnse netvrket som en bestemt social struktur. Vi skal alts under- sge, hvilke relationstyper netvrket er sannenvvet af, og vi skal danne os et indholdsmssigt billede af relatiOnernes karakter samt de funktioner, fllesskabet opfylder for deltagerne. Videre skal vi synliggre de samfunds- strukturer som f.eks. klasseforhold, der kan medvirke til at udvikle og opretholde netvrket. . I det kommende vil vi p baggrund af en rkke teoretiske bidrag og empiriske undersgelser af netvrksstrukturer og fllesskabstyper pege p sdanne strukturer, funktioner og indhold, der kan vre basis for netvrk i de to gamle arbejderkvarterer.
31. 31. 29 Det er karakteristisk for en rkke bidrag inden for netvrksforskningen, at familien er gjort til omdrejningspunkt for analyserne. Hovedinteressen i Young og Willmotts undersgelse af Iondon-arbejderkvarteret Bethnal Green i frste halvdel af 50'erne var sledes samlet om den familieinstitution, som de to sociologer forud for undersgelsen ans for at vre i Oplsning (1). F r efter Youngs og Willmotts studier i Bethnal Green gennemfrte Elisabeth Bott et andet urbant familiestudium (2). Mlstningen var at undersge svel den sociale som den psykologiske organisering i et antal urbane brnefamilier. Botts arbejde havde herned i hj grad karakter af en egentlig gteskabs- forskning. Antropologen Rayna R. Reiter har ligeledes sat fokus p gte- skabsfamilierne og deres psykosociale adfrdsmnstre i et fransk landsby- samfund (Reiter 1975). Endelig foreligger der inden for norske sociologiske og socialantropologiske traditioner en rkke Studier, der knytter sannenhngen mellem familie-og knsforskning og forskellige former for fllesskabs- dannelse (3). Sprgsmlet m selvflgelig melde Sig, om familieinstitutionen med rette kan udpeges som en central struktur i et studium, der lgger hovedvgten p kvinders relationer og kvinders status i bredere fllesskaber i to gamle arbejderkvarterer. I den udstrkning kvinderne synes at dominere og mske direkte opretholde knsblandede flllesskaber i de gamle arbej- derkvarterer, kan det imidlertid vre nrliggende at opsge familien som arnested for en sdan livsform. (Kerne)familien er netop i lbet af dette rhundrede blevet en dominerende samlivsform, der samler kvinder og mnd indadtil og lader dem spejle sig udadtil i andre, tilsvarende familieenheder. Samtidig har det overvejende vret i det (kerne)familire rum, at kvinder bliver til mdre og brn til dtre og snner, hvilket m siges at spille en vsentlig rolle for vores problemstilling. 50m nvnt indledte Young og Willmott deres feltstudier i det londonske arbejderkvarter Bethnal Green med den formodning, at tidligere tiders strke familie- og slgtsbnd var bristet i takt med de generelle nd- ringer i storbyernes organisering og i bostningsmnstrene i efterkrigs- tidens England. I stedet blev de to sociologer igennem deres trerige researchperiode viklet ind i et vidt forgrenet og intakt netvrk af fa- milie- og slgtsrelationer, der endnu bandt kvarterets beboere sammen i en gensidig hverdagspraksis. Denne iagttagelse gav anledning til den u- ventede konklusion at
32. 32. 30 , den udvidede familie som et netvrkssystem af flere generationer og flere slgtsled stadig blev viderefrt i det gamle by- og arbejderkvarter. Til gengld var en sdan familieorganisering fravrende i det udflytterkvar- ter, der ogs var omfattet af undersgelsen. Der eksisterede sledes en tydelig rsagssammenhng mellem den overleverede familieorganisering og den generationsvise forankring i det gamle kvarter. Young og Willmott anvendte det antropologiske begreb om den udvidede fa- milie til at beskrive relations- og netvrkstyper blandt Bethnal Green beboerne, hvor slgtninge s hinanden dagligt eller i hvert fald hyppigt og regelmssigt (Young og millmott 1957 s. 12). De deltagende familie- og slgtsmedlemmer boede ikke sammen. De indgik enten i hver deres ker- ne- eller gteskabsfamilier - eller de havde endnu ikke forladt deres oprindelige familie, bestende af den forldre- og sskendekreds, de var fdt ind i. Ud over tilstedevrelsen af den udvidede familie som en mar- kant og gennemgende relations- og netvrkstype var der i kvarteret gene- relt tale om slgtsfllesskaber, hvor styrken og omfanget af de relatio- ; nelle bnd kunne variere. Vi kunne med andre ord sige, at Bethnal Green beboernes faktiske relationsmnstre gik p tvrs af formelle familietyper: som f. eks. kernefamilien, tregenerationsfamilien eller den enlige for- ? srgerfamilie. Derimod udgjorde den udvidede familie og i det hele taget: de bredere familie- og slgtsnetvrk de reelle relations- og familiety- per i kvarteret. Sprgsmlet var s, p hvilke grundlag disse relations- og netvrkstyper fungerede, og hvilken karakter relationerne havde. Young og willmott sgte i frste rkke materielle rsaosforklarinoer p de historiske o- verlevering af familie- og slgtsnetvrk i det gamle by- og arbejder- kvarter. Forfattterne gjorde f. eks. opmrksom p den lokale erhvervs- struktur og konomi, der endnu p undersgelsestidspunktet kunne karak- teriseres som varieret. I flge Young og Uillmott var det sledes et vsentligt funktionsgrund- lag for familiernes generationsvise og sociale tilknytning til kvarteret at bostnings- og beskftioelsesstrukturerne endnu var rumligt sammen: faldende. I - u, mv'.
33. 33. 31 Denne materielle forklaringsmodel blev yderligere understttet af de i- agttagelser, forfatteree gjorde i det udflytterkvarter. der dannede sam- menligningsgrundlag for studierne i det gamle by- og arbejderkvarter. Nr den dominerende relations- og familietype i dette nye kvarter var kerne- eller gteskabsfamilien og netop ikke den udvidede famile, hang det i hj grad sammen med den manglende overensstemmelse mellem bolig- og arbejdspladsstrukturerne og videre i det hele taget med den manglende infrastrukturelle udbygning (Young og millmott 1957. s. 142). Det kan vre nrliggende at trkke en snver forbindelSeslinje mellem udviklingen af et vidtfavnende og vedholdende relationsnet p den ene side og familie- og slgtsmedlemmernes flles sociale og fysiske tilknyt- ning til arbejdspladser, erhvervsgrene samt indkbssteder og vrige lo- kale servicefunktioner p den anden side. Alligevel kan det efter vores mening diskuteres, om de pviste relationsmnstre og netvrkstyper s entydigt lader sig begrunde i sdanne ydre materielle og samfundsstruk- turelle forhold. Vores skepsis udspringer frst og fremmest af den man-, iglndeknsspecificering i Y0ung og millmotts konklusioner. Den snvre fysiske sammenhng mellem bolig- og erhvervsstruktur er i virkeligheden ikke et alment og knsneutralt anliggende. Det er netop et sammenfald, der primrt har pvirket mndenes sociale liv, fordi den erhvervsmssige og sociale tilknytning uden for hjemmenes grnseomrde traditionelt har har vret et mandligt domne. Vi er derfor tilbjelige til at tro, at den srlige familie- og slgts- organisering i Bethnal Green har fungeret p andre end de rent materille tilskyndelser. Overvejelser om den funktionelle betydning af normst,moralkodeks og men- talitets- og traditionsbundethed indgik da ogs i Youngs og Willmotts konkludernede bemrkninger, omend der ikke var tale om en egentlig begrebsmssig diskussion. Vi kan imidlertid uddrage nogle gennemgende trk ved familie- og slgts- organiseringen af Youngs og willmotts beskrivelser og kommentarer. Et ngleord syntes sledes at vre gensidighed i relationerne, svel i
34. 34. 32 den flelsesmssige som den mere praktiske kontakt. Endvidere var gensi- digheden efter Bethnal Green-beboernes egne udsagn at dmme knyttet til en overleveret norm om familie- og slgtskabets betydning og status. ilhrsforhold til familien og slgten indgav i sig selv yde den samme bekrf- Den enkeltes t pt og identitet, emn ogs pligt til at i familie- og slgtsnetvrket. vrdi,acce telse og identifikation over for de vrige Samtidig gav normen om gensidig identifikation og accept adgang til en restriktiv kontroludvelse, der ogs var med til at sikre familie-og slgtsnormerne deres generationsvise viderefrsel og uforandrethed (Young og Willmott 1957. 5193 ff.). grundlaget for fllesskabets bevarelse, kan Nr vi skal vurdere funktions vi alts ud fra Bethnal Green-undersgelsen konkludere, at amilieideologi var en vigtig drivkraft bag familie- og Til kvarterets normative familiebillede den herskende f slgtsnetvrkenes opretholdelse. te bl.a. familiemedlemmernes ret til at nyd grundlag af det familire el- hr e - og pligt til at yde gensidig accept og identifikation alene p gensidighedsgrincigspejlede sig de restaurerende p fllesskabet. ler slgtsmssige tilhrsforhold. Dette samtidig i et kontrolgrincig, der virke Harriet Holter har introduceret begrebet identitetsfllesskaber om den netvrkstype, som er kendetegnet ved gensidig identitetsbekrftelse og en enhedsflelse, der grundlggende udspringer af deltagernes fl ivssituation (a). Enhver overtrdelse af fllesskabets normer jektive l opfattes inden for denne netvrkstype i flge Holte ltagere, og sanktionerne o- r som et solidaritets- brud og et personligt angreb p de vrige de ver for "overtrderen" er direkte knyttet til samvret. I den Holterske begrebsdannelse er identitetsnetvrket modstillet s- kaldte interessebestemte relationer, hvor fllesskabet og gensidigheden er koncentreret om en given fllesinteresse eller et ydre fllesml, der ikke ndvendigvis indebrer en identitetsbekrftelse for den enkelte deltager.
35. 35. Begrebet identitetsfllesskab - eller identitetsnetvrk - virker umiddel- bart dkkende i forhold til de karakteristika, der er blevet fremstillet ved familie- og slgtsnetvrkerne i Bethnal Green. Begrebet indeholder imidlertid ikke en egentlig strukturel bestemmelse. De kEndetegn, der er forbundet med identitetsfllesskaber, svarer frst og fremmest til en interpersonel rollebestemmelse. Med Holters ord er de udtryk for det givne fllesskabs relationslogik, der angiveligt "dreier seg (..) om prinsipper for relasjoner eller bnd mellom mennesker og de konsekvenser et gitt prinsip har" (Holter og Hem 1982, s. 372). Til gensidigheds- og kontrolprincippet kan vi alts fje Erincigget om identitetsbekrftelse, nr vi skal pege p de netvrksfunktioner, der har at gre med deltagernes ideologiske, normative og rollepsykologiske tilknytning til fllesskab. Disse fllesskabsprincipper udtrykker med andre ord det flles menings- univers, der afgrnser livsformen fra andre livsformer. Som nvnt i det ovenstende er familien og slgten ikke alene en ideo- logisk organiseringsform. Den er samtidig en social struktur, der ud- gr et strukturelt grundlag for fllesskabsdannelsen. Et andet struktur- grundlag er deltagernes klassetilhrsforhold. NETVRK - ET KLASS'EFLLESSKAB Selv om YOung og millmotts undersgelse havde sit primre udgangspunkt i familien, var det dog afgrende for resultaterne, at studierne var hen-
36. 36. i34 lagt til et gammelt arbejderkvarter. hvor hovedparten af indbyggerne var industriarbejdere, bde aktuelt og historisk. En rkke af forfat- ternes konklusioner baserede sig da ogs p den klassemssige homogeni- tet i Bethanl Green. En baggrund for de ttte familie- og slgtsnetvrk var bl.a., at de un- ge i svel det udvalgte arbejderkvarter som i andre arbejderklassemil' jer tidligt forlod skolen og forldrenes forsrgelse for at viderefre forldregenerationens lnarbejdertilvrelse (Young 09 Willmott 1957 s. 187). . konomisk og erhvervsmssigt blev arbejderklassens unge SIEUES langt tidligere inddraget i "de voksnes rkker" end unge i middel' 09 OVer' klasselagene, hvor barndommen og dem materielle afhngighed af_forldre- generationen faktisk blev forlnget. Det var Young 09 millmotts tese' at den tidlige konomiske uafhngighed og tilknytning til lnarbejds' markedet mindskede de unges behov for fysisk og social afstand til for- ldre og familie p lidt lngere sigt. Vi mener, at undersgelsen giver belg for at konkludere, at ' ? den generationsvise viderefrsel af det objektive klassetilhrSfOThold samtidig er det strukturelle grundlag for en kontinuitet i familie- og slgtsrelationerne. Denne kontinuitet kan manifestere sig i en bde social og fysisk tthed i hverdagen. 'I Bethnal Green-undersgelsen blev klassefllesskabets strukturelle be- tydning for det sociale fllesskab hovedsageligt set i forbindElse mad udviklingen og opretholdelsen af familie-'og slgtsnetvrk. Men det er indlysende, at klassefllesskabet omslutter andre relationer end de fa- milire. Kvarterer, der er socialt og klassemssigt homogene, rummer netop mu- ligheden for social identifikation gennem naboskabsrelationer. Knig(5) har i sin diskussion af lokalsamfund og naboskabsstrukturer bloa- D- get p betingelsesforholdet mellem naboskab og klaSSE- 09 kU1tUIflles skab i strre bysamfund :
37. 37. 35 " the existence og urban neighbourhoods is being more and more recognized, and thes are strongly influenced by the class rela- tionships of urban society..(..).. There are a numner of factors which can strengthen or ueaken the intensity of these neighbour- hood relationships ..(..).. the same or different educational and economic position, the same or different educational or cultural level, and so on." (Knig 1968, s. 54 f.) Naboskabsbegrebet er hos kning tillagt en dobbelt betydning, idet "the neighbourhoodu bde er udtryk for en rumlig og en social afgrnsning. Nr naboskabsnetvrket skal studeres som et virkelighedsfnomen, ligger tyngdepunktet imidlertid i de sociale relationer og i det afgrnsede sociale og kulturelle system, fllesskabet udgr (5). Generelt kan vi fastsl,at naboskabsnetvrket udgr et srligt meningsunivers. der hviler p del- tagernes klassemssige og socio-kulturelle enhed. Naboskabsnetvrket kan omfatte en strre eller mindre lokalenhed. Ud fra en sdan definition vil naboskabsnetvrket bde i sin sociale og fysiske afgrnsning kunne overlappe familie- og slgtsnetvrk. Derfor m vi vre opmrksomme p, at der kan vre tale om forskellige relations- typer og forskelle i relationernes karakter, nr vi beskftiger os med svel familire som ikke-familire relationer. Det kan ud fra denne betragtning vre hensigtsmssigt at skelne mellem familie- og slgtsnetvrk p den ene side og naboskabsnetvrk p den anden side : Familie- og slgtsfllesskaberne vil ud fra denne skelnen have deres pri- mre strukturgrundlag i selve familie- og slgtsskabet, mens naboskabs- fllesskaber primrt er funderet i klassestrukturerne.
38. 38. Etbredere begreb om ikke-familire netvrk er vi blevet prsenteret for hos Holter. som nvnt ovenfor. Hendes begreb om interessefllesskaber kan f. eks konkret anvendes p en faglig organisering, som varetager deltagernes flles, klassebestemte interesser vedrrende ln- og arbejds- forhold. I denne forstand er det rimeligt at antage, at interesseflles- skaber som oftest er bret af mnd - set i lyset af den generelle sam- fundsmssige knsarbejdsdeling og herunder kennenes traditionelle enga- gement i fagorganisatoriske sammenhnge. De samme knsforskelle kan be- grunde, at hverdagen i familie, hjem og neboskabsmilj traditionelt er kvindelige funktions- og ansvarsomrder - bde i social og rumlig for- stand. I det foregende har vi netop kritiseret, at Young Og Willmott ikke ind- drog denne knserbejdsdeling, nr de skulle bedmme de strukturelle for- udstningerfor netvrkene. Dette er s meget desto mere bemrkelsesvr- digt, fordi de to sociologer faktisk gjorde opmrksom p en rkke knsfor- skelle i familie- og slgtsrelationerne (7). I det flgende skal vi derfor diskutere, hvorledes den samfundsmssige knsarbejdsdeling i lighed med familieorganisering ng klassetilhrsfor- hold danner et strukturgrundlag for fllesskaberne.
39. 39. NETVRK - EN KUINDELIG HVERDAGSORGANISERING Men vending fra Young og Willmott kanfamlie- og slgtsnetvrkerne og v- rige naboskabsrelationer i arbejderkvarteret betragtes som kvindernes kol- lektive organisering - som en kvindelig pendant til de mandsdominerede fagorganisationer : "One or other member of her family would. if need be, relieve ber distress, lend her money,or share to some degree in the respon- sibility for her children. The extended family Was her trade u- nion. organized inthe main by women and for women, its solidarity her protection against being alone." (Yong og Willmott 1957, s. 189) Det fremgr sledes af citatet, at kvindernes gensidige materielle og flelsesmssige sttte var det fundament, der var den udvidede familie og slgtsfllesskabet i Bethnal Green. 'Bott trngte i sin undersgelse dybere ind i denne problematik, der ne- top vedrrer forholdet mellem knsarbejdsdeling og knssegregering i gteskabsfamilierne - og gtefllernes sociale netvrk uden for gte- skabet. Bott iagttog, at jo skarpere knsarbejdsdelingen- og segregeringen var indadtil mellem gtefllerne desto tttere var de netvrk, gtefllerne hver isr spandt udadtil. Disse "eksterne" netvrk dannede et mnster. hvor kvinder hav- de primr kontakt med kvinder - og mnd med mnd :
40. 40. 38 " ) husband and wife come to marriage each with his own close- knit network. Each partner makes a considerable emotional invest- ment in relationships with the people in his network. Each is en- gaged in reciprocal exchanges of material and emotional support with them (..) as long as the couple continue to live in the Same area, and as long as their friends, neighbours, and relatives also continue to live within easy reach of the family and of one another, so long will the segregated networks of husband and wife continue, with minor changes ..." (Bott, 1971, s 92 f.) I familie og naboskab opfyldte bde mnd og kvinder gensidigt materielle og emotionelle behov i knsadskilte netvrk. Det strukturelle grundlag. for dette relatiOnsmonster var en rodfstet, samfundsmssigknsarbejds-l deling. Vi skal senere vende tilbage til den lokalforankring, som Bott i lighed med Young og millmott fremhver som enafgrende forudstning for disse relations- og netvrkstyper. Bott har endvidere gjort rede for, hvorledes det skarpe funktionelle skel mellem knnenes arbejdsomrder satte sig igennem i de_relationstyper, som henholdsvis mnd og kvinder foretrak. Bott kunne sledes pege p en klar tendens til, at kvinderne overvejende dyrkede kontakten til kvindelige familie- og slgtsrelationer, i srlig grad efter at de havde fet brn. Mndene derimod var i langt hjere grad orienteret mod kolleger og ikke- familire relationer (Bott 1971, s. 93) Vi mener alts, at de beskrevne forskelle i kvinders og nnds relations- og netvrkstyper netop tegner konturerne af en livsform, der grundlg- gende bres af kvindelige relationer og nres af kvinders traditionelle ansvar for hjem,brn og vrige familie- og slgtsmedlemmer. I sin diskussion af fllesskabs- og relationsprincipper understreger Hol- ter ligeledes, at den traditionelle arbejdsdeling mellm knnene ofte med- frer, at kvinder reprsenterer an5varsrati0naliteten i sociale flles-
41. 41. skaber. Ansvarsrationaliteten kommer til udtryk i,at kvinder generelt fler sig forpligtet tilat forst andre mennesker p deres (de andres) egne prmisser (Holter 1982, s. 21). Kvinders opmrksomhedover for de nre relationer trkker sledes ogs en trd til det gensidigheds- og identifikationsprincip,som i det foregende er fremhvet som vigtige funktioner i fllesskabsdannelsen. I indledningen til netvrksdiskussionen prciSerede vi; at lokalforan- kringen netop fr vgt i en fllesskabsanalyse. der primrt tager sigte p kvindelige relationer. Lokal- og nrmiljet udgr netop den fysiske ramme, der omkranser kvinders arbejdsmssige og kulturelle fllesskab i reproduktionen. Vi skal derfor i det flgende vurdere det mulige samspil mellem lokalbun- dethed og henholdsvis familieorganisering, klassetilhrsforhold og_kns- dominans. 'NETVRK- ET LOKALT FNDNEN? Undersgelsen af svel de familie- og slgtsmssige som de klasse- og knsmssige betingelser for en netvrksstruktur kan gennemfres som et studium alene eller primrt af sociale relationer (8). Blandt de netvrks- eller fllesskabsforskere, vi diskuterer i denne sammenhng, er der s- ledes ogs tale om forskellige vgtninger af det relationelle aspekt og ' =F=Ut..._' _-.._ II 1! :-v :. I" et :-' "=/ -==e e 3 .. ---_ -- .v. - Bott tager f. eks. erklret udgangspunkt i de urbane omgivelser, idet
42. 42. 40 hendes undersgelse faktisk er afgrnset til urbane gteskabsfamilier og deres netvrksdannelse. Alligevel pointerer hun, at det kan vre pro- blematisk at lade lokaliteten eller lokalsamfundet (the community) st- te grnser for en given befolkningsgruppes netvrksstrukturer. Botts indfaldsvinkel er netop, at den geografiske enhed ikke med nedvendiohed modsvarer en social enhed : "The immediate social environment of urban families is best consi- dered not as the local area in which they live, but rather as the network of actual social relationships they maintain, regardless of whether these are confined to the local area or run beyond its boundaries." (Batt 1971. s. 99) Netvrket er-sledes det strukturelle udtryk for familiens eller indivi- dets umiddelbare sociale omgivelser. I flge Bott kan det sociale netvrk til gengld ikke automatisk identificeres som et rumligt fnomen. Rum- met eller lokaliteten ver derimod indflydelse p netvrkstypen. De so- ciale'relationers "lokalisering" m formodes at pvirke graden af sam- vr og tilknytning i det sociale fllesskab. "If af family's network is localized, that is, if most of the mem- bers live in the same local area so that they are accessible to one another, they are more likely to know one another than if they are scattered all over the country." (Bott 1971, s. 103) Botts observationer har netop antydet, at et samspil mellem lokaltilknyt- ning og klassetilhorsforhold i srlig grad prger arbejderkvarterer, hvor svel den sociale/klassemssige som den geografiske mobilitet tradi- tionelt er lavere end i mere udprgede mellemlags- eller hjere social- lagskvarterer. Nr vi i det foregende har talt om et betingelsesforhold ' mellom naboskab og klasse- og kulturfllesskab, kan vi alts tilfje,at de bedste betingelser for social ligestilllethed og klassemssig konti- nuitet finder vi generelt i typiske og velkonsoliderede arbejderkvarte-
43. 43. rer. Det kan derfor vre oplagt at sge de ttteste netvrksstrukturer i sdanne kvarterer. I sprgsmlet om funktionsgrundlaget for det klassemssige og geografis- ke fllesskab griber Bott til den samme materielle forklaring som Young og Willmott. Hun foreslr ligeledes, at jo flere livsfunktioner lokali- teten opfylder, des strre anledning blandt beboerne til at Spinde et tt net af indbyrdes relationer. Vi har allerede udtalt vores skepsis over for entydigt at forklare det klassespecifikke og lokalbundne fllesskab p denne mde. I Mere interessant for vores problemstilling er Botts sammenknytning af det klassemssige og geografiske aspekt p den ene side - og p den anden side knsarbejdsdelingens indflydelse p de netvrksrelationer, knnene indgr i. Samspillet mellem fysisk og social mobilitet kommer sledes ogs til syne i hjere sociallag. Den sociale; uddannelsesmssige og erhvervsmssige' bevgelsesfrihed viser sig i bedrestillede socialmiljer bde materielt og mentalt i en mindre grad af stedbundethed og hermed i lsere netvrks- og relationsbnd, end tilfldet er i arbederklassemiljer. I de social- miljer, hvor arbejdssfren er gteskabsfamiliens dominerende fysiske og sociale orienteringsflade, spiller mndene en fremtrdende rolle i famili- ens externe netvrk. Seti lyset af de teser, vi har opstillet for dette studium, vil detvre nrliggende at fortstte Botts tankegang og slutte at, kvinderne omvendt dominerer fllesskaberne i arbejdsmiljer, der er kan- detegnet ved en ringe grad af fysisk og social mobilitet, fordi den 10- kale forankring og aktiviteterne i hjemmenes nrmiljer er en vsentli- gere funktion end de flles erfaringer i arbejdstiden.
44. 44. 42 Bott sttter sig i sine diskussioner af lokalitetens betydning for net- vrksstrukturerne i en vis udstrkning p de sociale mnstre, som Young og Willmott tidligere havde observeret blandt de gteskabsfamilier, der havde forladt Bethnal Green og bosat sig i nyt udflytterkvarter (Young og Willmott 1957, s. lSlff.). Karakteristisk var det blandt disse udflyt- terfamilier, at mndene i strre omfang end kvinderne bibeholdt de soci- ale kontakter i det gamle kvarter. Den umiddelbare forklaring p dette mnster syntes at vre, at mndene fortsat var knyttet til det gamle kvarter via deres arbejdspladser. For kvinderne gjaldt det derimod, at det fysiske Opbrud samtidig'indebar en social isolation (Young og Will- mott 1957, s. 135). I flge kvindernes egne udtalelser blev den geogra- fiske afstand til svel familie- og slgtsrelationer som til tidligere naboer s meget desto mere mrkbar, fordi de ikke umiddelbart s sig i stand til at etablere tilsvarende relationstyper i de nye omgivelser. Youngs og Millmotts undersgelse gav sledes belg for den tese, at hver- ken familie- eller slgtsrelationer eller langvarig stedbundethed i_ig selv er frste led i den rsagskde, der kan forklare opretholdElSEn af lokale fllesskaber._ De kvindedominerede fllesskaber har tilsyneladende deres knudepunkt, der hvor det langvarige residentielle tilhrsforhold sammenknyttes med lokale relationsbnd til familie- og naboskab ' "Either lenght of residence or localized kinship does something to create a network of local attachment, but when they are combined,as they are in Bethnal Green, they cinstitute a much more power-ful force than uhwn one exists without the other." (Young og millmott 1957, s. 115) Hovedkonklusionen fra Bethnal Green-undersgelsen blev sledes alligevel draget i skringspunktet mellem knsarbejdsdelingen og dens fysiske ud-- tryk. Nr udflytningen fra Bethnal Green skar strre huller i kvinders netvrk end i mndenes, m det ikke mindst tilskrives den samfundSms-
45. 45. 43 sige knsarbejdsdeling, der rumligt, socialt og flelsesmssigt forank- rer kvinder i hjem, familie og nrmilj. Lignende diskussioner af forholdet mellem kn og rum er netop ogs blevet frt inden for de senere rs kvindeforskning, som fremlagt i kapitlets frste del (9). Selvom Young og millmott som udgangspunkt orienterede sig mod gteskabs- familien, subsidirt slgtsrelationerne i det udvalgte kvarter, ledte de empiriske studier dem netop hurtigt p sporet af en anden allesteds- nrvrende og dominerende relationstype, nemlig mor/datterforholdet . "The character of a kinship system is shown by the relationships which it emphsizes..(..)..Here in Bethnal Green, the relationship stressed, alongside that of marriage, is between mother and daugh- ter." (Young og willmott 1957, s. 60) I det kvindedominerede spind af relations- og netvrkstyper, der var spundet i Bethnal Green generation efter generation, sad mdrene af den ldre generation som hunedderkopperne i centrum. Omkring mdrene spandt deres voksne gifte og ugifte dtre sig fast i en tt, daglig kontakt. Dette forhold mellem mdre og dtre ledte Young og millmott til den konklusion, at kvinderne var bundet sammen i en tt relation med mere end een trd - eller i en dobbelt forstand : "...Relatives in a double sense close cannot easily avoid each other: they either quarrel or merge at least part of their lives. Where mother and daughter are also neighbours they are almost bound to share with each other the tasks which fall to women, and this despite the many changes in housing, in the child wel- fare services, in the birth-rate, and, above all, in the re- lationship between man and wife.." (Young og Willmott 1957, s. 117) Mor/datternetvrket og det videre spind mellem kvindelige slgtninge og naboer i kvarteret havde sledes sit funktionsgrundlag i den fysiske
46. 46. 44 botthed og i den flles knsspecifikke erfaringsverden, som reprsente- rer en anden form for nrhed og tilknytning. Selvom Young og millmott af- sted fra en egentlig begrebsliggrelse af dette gentagne relationsmn- ster, giver deres iagttagelser os alligevel anledning til den tese, at fllesskabet mellem kvinderne ikke alene fungerer p et fysisk/lokal- bundet og et knsspecifikt/arbejdsmssigt grundlag. De dominerende mor/ datterrelationer m endvidere vre udtryk for dybere psykiske behov for tthed og nrvr, og psykiske behov giver sig bl.a. udslag i kvindernes faktiske botthed. Den udbredte tendens til botthed mellem to eller eventuelt flere fami- lie- og slgtsgenerationer var imidlertid ikke et,fnomen, der alene kom til syne p spindesiden i det londonske arbejderkvarter. Undersgelsens resultater viste ingen afvigelser blandt de gifte mnd og kvinder af den unge generation med hensyn til det srlige bostningsmnster, hvor foran- kringen i kvarteret blev viderefrt fra generation til generation. Til gengld afslrede en nrmere differentiering af den generelle botthed ganske betydelige knsforskelle. Nsten dobbelt s mange gifte dtre som snner, var nemlig bosiddende i umiddelbar nrhed af deres forldre, dvs. i samme hus eller samme gade. Young og millmott konstaterede sledes p dette grundlag, at bostningsmnstret i arbejderkvarteret Bethnal Green var matrilokalt forsvidt de unge par overvejende bosatte sig tt p kvindernes oprinde- lige familier frem for mndenes. Tilstedevrelsen af de ttte mor/datterforhold i kvarteret antyder ef- ter vores mening yderligere, at matrilokaliseringen i det udvalgte kvarter desuden har vret udtryk for en egentlig modercentrering i bostningsmnstret og ikke alene et sprgs- ml om en fysisk og social orientering mod kvindernes femilierelatjoner som sdan.
47. 47. Modercentreringen i Londonkvarteret blev desuden understreget af. at mdrenes hjem dannede den faste, fysiske ramme om mor/dattersamvret og videre om fllesskabet i den udvidede familie. Forekomsten af modercentrerede relations- og bostningsmnstre er ikke alene blevet ppeget og diskuteret i forbindelse med Bethnal Green-un- dersgelsen. I et studium over arbejderkvinders netvrk i London i pe- rioden lB7U-lQlA fastslr Ellen Ross (10), at der ogs i denne tidsepoke kan konstateres en overlapning mellem slgtskab og naboskab. Ross vurde- rer sledes, at det modercentrerede bostningsmnster i Bethnal Green i 50'erne kan dateres tre generatior tilbage i tiden i visse londonske arbejderkvarterer. Bott anvender p baggrund af sine iagttagelser over familierelationer og sociale netvrk begrebet matrilateralitet om det fnomen, at tre ge- nerationsled af mdre og dtre p samme tid bor i samme lokalomrde. Mor/datternetvrket udgr sledes det centrale forbindelsesled mellem de vrige familie- og slgtsmedlemmer, og det kvindecentrerede bost- ningsmnster spiller hermed en afgrende ;olle for opretholdelsen og viderefre159n af familie- og slgtsnetvrket (Bo