Vessel Traffic Service er et internationalt begreb inden for søfart. Formålet med en VTS er at overvåge, kontrollere og vejlede med henblik på at hindre kollisioner, grundstødninger og dermed også bidrage til beskyttelse af havmiljøet.

VTS er oprettet i mange stærkt trafikerede og ofte snævre farvande overalt på kloden. I Danmark er der VTS i Storebælt, ved Hatter Barn i Samsø Bælt og i Øresund. Der har været røster fremme om oprettelse af VTS i Hammergat. En rapport bestilt af Forsvarsministeriet og udfærdiget af rådgivningsfirmaet COWI anbefalede i 2007, at man overvejede at oprette VTS i Hammergat, der årligt passeres af omkring 60.000 skibe, og dermed er Danmarks mest befærdede farvand.

Afværger Søulykker

Efter en lang række grundstødninger på Bornholm, etablerede Maritimt Overvågnings Center Syd for et par år siden et system, der giver en alarm, hvis et skib afviger fra ruten og har kurs mod Bornholm. Hvis det er tilfældet, bliver skibet anråbt per radio. - Vi har i mindst tre tilfælde afværget ulykker og grundstødninger, fortæller kaptajnløjtnant Jens Sejerskjold Sørensen, næstkommanderende ved Maritimt Overvågnings Center Syd. Han fortsætter:

- Vi har kun cirka 30 minutter til at reagere, hvis et skib tager kurs mod Bornholm, og det er ikke tid nok til, at vi kan få en enhed ud til skibet, hvis det ikke svarer på radioopkald. Siden systemet blev etableret, har der ikke været grundstødninger på Bornholm.

Havets flyveledere

En VTS-operatørs job kan på nogle områder sammenlignes med en flyveleders, dog giver VTS kun anbefalinger, men aldrig ordrer. Kaptajnen har stadig ansvaret for sejladsen - også i VTSområder. Navigatøren på et skib, der sejler ind i et VTS-område, kan i søkortet finde informationer om, hvordan skibet skal forholde sig i forbindelse med passage af det kontrollerede område.

Der er fastsat regler om meldepligt til VTS for skibe over en vis størrelse. Der er også fastsat regler om, hvilke oplysninger der skal sendes til VTS. Der kan være tale om skibets dybgang, manøvredygtighed, om skibet anvender lods og eventuelt farligt gods om bord.

Hvis en kaptajn eller navigatør undlader at følge anbefalingerne fra VTS, kan det medføre konsekvenser i form af indberetning til flagstaten eller til Søfartsstyrelsen, såfremt der er tale om overtrædelse af de internationale søvejsregler. Ingen rederier eller navigatører er interesseret i at blive »sortlistet«, idet det vil medføre ekstra opmærksomhed næste gang, skibet sejler ind i dansk farvand.

Maritime assistance Service

De danske VTS-stationer har et tæt operationelt samarbejde med Søværnets Operative

Kommando, som driver Maritime Assistance Service som er en integreret del af SOK og fungerer på døgnbasis som et centralt maritimt kontaktpunkt for skibsfarten i og omkring de danske farvande.

Den primære opgave er at varetage kommunikationen mellem kyststaten Danmark, skibsføreren på et skib, der har behov for assistance samt andre aktører i den maritime verden. Det kan være skibsredere, bjærgningsfirmaer, havnemyndigheder, mæglere eller andre aktører. Også Maritime Assistance Service er bemandet med civile skibsførere. MAS er døgnbemandet og sikrer hurtig assistance og professionel hjælp til skibe. MAS er beliggende i Søværnets Operative Kommandos hovedkvarter i Aarhus.

Storebælt VTS

Storebælt VTS blev oprettet i 1993 for at beskytte anlægsarbejdet med Storebæltsforbindelsen og blev permanent fra 1998, da Storebæltsbroerne blev åbnet for trafik. Formålet er således i dag at beskytte broen mod påsejling samt at beskytte havmiljøet. I de første år havde VTS til huse i nogle skurvogne, men blev senere flyttet til flådestation Korsør. I de første år havde VTS til huse i nogle skurvogne, men blev senere flyttet til Flådestation Korsør.

I 2007 blev VTS-området udvidet til også at dække området Hatter Barn, som ligger i Samsø Bælt mellem Samsø og Sejerø. Det skete efter en lang række grundstødninger og påsejlinger af de bundfaste fyr. Over en periode på otte år var der 19 grundstødninger Ved Hatter Barn findes T-ruten, som er motorvejen fra Skagen ned igennem Storebælt og syd om Lolland, Falster og til Møn. Vanddybden er 19 meter.

Indtil 2010 havde VTS rådighed over et afviserfartøj, der var stationeret på Marinestation Slipshavn i Nyborg fjord. Afviserfartøjet skulle afgå straks, hvis der var behov for at afvise et skib, der ikke reagerede på radioopkald. Den moderne teknologi i form af AIS (Automatic Information System) har overlødiggjort afviserfartøjet.

Større skibe skal være udstyret med en AIS-sender og modtager. Dette system gør, at det er muligt på skibenes instrumenter at se en lang række vigtige data om de andre skibe, herunder deres størrelse, dybgang og last m.v. Tidligere havde VTS-operatørerne ofte kun en prik på radaren. Hvert år passeres Storebæltsbroerne af cirka 27.000 skibe.

Langt de fleste passerer Østbroen, idet kun 1.000 passerer Vestbroen. Storebælt VTS er bemandet med en chef og 24 skibsførere, der indgår i vagten, og to medarbejdere på flex-job.

Øresund VTS

Øresund VTS blev etableret i et samarbejde mellem Søfartsstyrelsen og Sjöfartsverket, men er siden overgået til Søværnets Operative Kommando. Operationsrummet er beliggende i Malmø og er bemandet med såvel svenske som danske skibsførere. Øresund

VTS blev etableret i forbindelse med bygningen af Øresundsbroen, men nedlagt da broen var færdig.

I 2007 blev Sound VTS genåbnet. Det skete efter analyser af en række grundstødninger og en øget passage af skibe. Øresund passeres årligt af cirka 35.000 skibe. Trafikken er begrænset af vanddybden, der kun er otte meter i den gravede rende ud for Dragør. Indtil for få år siden var skrækscenariet en miljøkatastrofe med et enkeltskroget tankskib. Denne trussel eksisterer ikke længere, idet der ikke længere sejler enkeltskrogede tankskibe ind og ud af Østersøen.

Femern VTS

I forbindelse med byggeriet af en ny Femern-forbindelse er det vedtaget at etablere VTS. Cirka 50.000 skibe passerer årligt Femernbælt. Samtidig er der 38.000 færgeafgange, der sejler »på tværs« mellem Rødby og Puttgarden.