View
218
Download
1
Category
Preview:
DESCRIPTION
Årgang 14/15' sidste skoleblad - god sommer, og tak for i år!
Citation preview
2 AKKORDEN JUNI 2015
REDAKTION Asta Stidsen Laura Have Magdalene Boye Roost Ximena Serrano Maia Sofie Bay Leitner Sidse Bjørn Sia Klostergaard
REDAKTØR Birthe Andersen
OLLERUP EFTERSKOLE Svendborgvej 10 5762 Vester Skerninge Tlf.: 6224 2419 www.ollemus.dk mail@ollemus.dk
FORSIDE Vinderbillede OE Fotomarathon
3 Sankt Hans i fællesskabets tegn?
4 Glæder, udfordringer og udvikling
7 Generation mash-up?
8 Fotomarathon
9 Kunsten at lyve
10 Er den lige vej altid den rigtige?
11 Drop kritikken
12 Årets hårtrend
AKKORDEN JUNI 2015 3
Af Jesper
Vognsgaard,
Forstander
Midsommeren er over os, hvilket
betyder, at vi er midt på sommeren –
eller et halvt år før det igen bliver jul.
Om vinteren, når det er koldt uden-
for, opholder vi os mest inden døre –
mens vi om sommeren opholder os
meget udenfor. Dette gælder også,
når der ikke er sammenhæng mel-
lem kalenderens sommer og mete-
rologernes sommerbegreb.
Godt nok bestemmer vejret meget i
Danmark - og så alligevel ikke. Dan-
skere er nemlig på mange måder et
ukueligt folkefærd, der gerne trodser
dårligt vejr og arrangerer store uden-
dørs folkemøder og udendørs festi-
val´er eller stiller partytelte op i ha-
ven for at fejre en - næsten hvilken
som helst - god anledning med en
fest. Ind i mellem hører vi, sådan lidt
lakonisk, at der ikke findes dårligt
vejr – men nok forkert påklædning.
Men danskerne er jo også lidt vikin-
ger!
Vi kan lide at forsamles – og gerne i
store mængder og gerne med
spændende aktiviteter som sam-
lingspunkt. Tænk på alle de former
for musik- eller teaterfestivaller, der
kalder til samling hen over den dan-
ske sommer?
Danmark er et festivalland. Der er
noget ganske utroligt ved, at Dan-
marks 5. største by hvert år bygges
op på en mark lidt uden for Roskilde:
Roskildefestival. Når man gør sådan
noget, skal der tænkes på alt fra
sanitet over bespisning til husly og
ikke mindst på strøm til en by på i
hvert fald 100.000 indbyggere. Om
det regner eller ej – så tropper ca.
100.000 mennesker op (nogle beta-
ler – mens andre arbejder for sa-
gen). Disse sande folkemøder har
eksisteret siden de glade hippi-dage,
hvor mere end 450.000 mennesker i
slutningen af 60´erne tilbragte en
uge på en mark lidt uden for en lille
by ved navn Woodstock i staten
New York.
Nok er musikprogrammet i Roskilde
eller andre musikfestivaller vigtigt og
for mange en (stor) del af magien og
tiltrækningskraften. Men for mange
andre er det vigtigere blot at samles
og mærke magien af at være sam-
men – under afslappede former og
nogle gange uden et bad i op til
mange dage.
Midt i en tid, hvor tempoet er højere
end nogensinde i menneskehedens
historie, er der en åbenlys trang, der
måske også er større end nogen
sinde tidligere, til at samles og lade
god stil være en by i Rusland. En
hver lille provinsby har sin egen fe-
stival (i Ollerup samlede vi mellem 5
-6.000 mennesker til den stort anlag-
te demokratifestival for et par uger
siden – i bragende solskin). Jo,
mennesker er dybest set sociale
væsener, som lever i kraft af sam-
vær og samklang. Vi har fundet
sammen i et samfund fordi det både
er praktisk og fordi det giver mening.
Vi er sociale væsener.
Sankt Hans
En af de anledninger, som ofte kan
samle mange mennesker er Sankt
Hans, som vi fejrer med bål og hek-
seafbrændinger. Rundt i det ganske
land samles mange mennesker den-
ne aften. Mens vi står ved bålet og
synger Midsommersangen, sender
nogle af os en tanke af sted til ven-
ner og familie, mens vi stirrer lidt
vemodsfyldt ind i de gnistrende flam-
mer. Det er næsten magisk!
De mange Sankt Hans bål samler
en masse mennesker på fællesarea-
ler, på en mark - eller på en strand.
På denne aften, der står i fællesska-
bets tegn, dyrker vi det gode og ta-
ger afstand fra det onde (sådan ly-
der det ofte når båltaleren forklarer,
hvorfor vi samles til den rituelle hek-
seafbrænding). Og det giver alt sam-
men god mening!
Nu brænder vi jo ikke levende hekse
af på bålet mere. Man kan dog fort-
sat brænde hinanden af, eller bræn-
de inde med såvel gode ideer uforlø-
ste gerninger. Man kan også bære
brænde til bålet eller der kan falde
brænde ned, hvis man ikke agerer
korrekt. Der er stadig udstødte i
samfundet – som nok føler sig
brændt af eller som går uforløste
rundt.
Sankt Hans aften samles vi i flok og
hylder fællesskabet. Vi skal dog hu-
ske på at være inkluderende og sik-
re, at ingen føler sig som en udstødt
heks. Der hvilker et ansvar for os
alle. Sankt Hans bålene er og skal
være en magisk manifestering af
lysets kræfter – en sand lysets fest,
en markering af at sommeren er
over os. Lad os sammen ønske hin-
anden en glædelig midsommer, en
glædelig Sankt Hans.
4 AKKORDEN JUNI 2015
- Jeg har været glad for at mø-
de en masse nye mennesker
og skabe nye stærke venska-
ber.
- Det har været en udfordring,
at man hele tiden skal være på,
man kan ikke bare tage hjem
og slappe af, når man har lyst.
- Jeg synes jeg er blevet meget
bedre til at møde mennesker
og begå mig i sociale sammen-
hænge :-)
- I år har jeg
været meget glad for friheden
ved at gå på efterskole. Jeg har
haft tid til at gå lange ture og
tænke over livet og lære mig
selv at kende. Salatbaren er
fråd.
- Jeg tror, at den største udfor-
dring for mig i år har været min
egen motivation og få mig selv i
gang og lave noget. Jeg har
været tilbøjelig til ikke rigtigt at
gide noget og hellere bare sid-
de og spille guitar.
- Jeg har lært mig selv at kende
på et dybt plan, og jeg føler at
jeg hviler godt i mig selv.
- Det bedste ved efterskolen er
de fantastiske mennesker, jeg
har mødt, og at jeg har fået
nogle venner for livet. Og så at
jeg har spillet en masse forskel-
lig musik - både kor og bands
og så alle de vilde oplevelser,
vi har fået!
- Efterskoleåret er helt klart et
af de bedste år i mit liv, men
det er også hårdt nogle gange,
fordi man er sammen med an-
dre 24/7, og der hele tiden er
noget man skal, så man skal
virkelig disponere sin
tid.
- Jeg har udviklet mig meget i
år. Jeg har helt klart lært mig
selv meget bedre at kende og
udviklet mig socialt. Jeg har
også udviklet mig musisk og
fundet ud af, hvad jeg vil, og
det er jeg rigtig glad for.
- Det jeg har været mest glad
for på OE er vennerne og sam-
menholdet, man skaber på
kryds og tværs.
- Det, der har været min største
udfordring, er at vænne sig til at
der er mennesker over det hele,
hvor end man går hen.
- Jeg synes, at jeg har udviklet
mig og blevet mere udadvendt
og åben.
Skoleåret 2014-15 er næsten slut og Akkorden har været på
rundtur i alle kontaktgrupperne for at spørge til tre ting:
Årets glæder, årets udfordringer og på hvilken måde man mon
har udviklet sig det sidste år? Af: Hele redaktionen
AKKORDEN JUNI 2015 5
- Jeg tror, det jeg har været
mest glad for, er at mine hori-
sonter har åbnet sig, og at mine
musiske og sociale præferencer
har åbnet sig.
- En stor udfordring har været at
gå ud over kanten for det socia-
le fællesskab, at sætte sin egen
personlighed til side og åbne for
omverdenen.
- Jeg synes selv, at mit mod og
min viljestyrke er noget af det,
som har ændret sig mest. Før-
hen ville jeg være utrolig nervøs
og tilbageholdende, når det kom
til, at jeg skulle fremvise mit
eget musik. Nu stoler jeg mere
på, at det jeg laver, sagtens kan
nydes, også selvom jeg selv
måske er på hegnet omkring
det.
- Noget af det bedste på OE er
alle de søde mennesker. Så er
det også mega fedt, at vi alle
elsker musik, som vi gør.
- Den største udfordring var nok
i starten af året at finde dem,
som man godt kunne lide at væ-
re sammen med. Men det var
alligevel også fedt.
- Jeg har udviklet mig selv på
det musiske, men helt klart også
på det sociale. Jeg føler også,
jeg har fundet mig selv mere
efter det her år.
- Jeg har været mest glad for
både min og skolens generelle
musikalske fremgang, og så at
jeg har lært en masse nye
mennesker at kende selvfølge-
lig.
- En udfordring for mig har helt
klart været at nå alle de ting jeg
gerne ville. Der har ofte været ti
ting man kunne lave, men kun
tid til en.
- Jeg ved jeg har udviklet mig
meget musikalsk, og så tror jeg
også jeg er blevet bedre til at
være sammen med mange
mennesker af gangen.
- Jeg har nok været gladest for
stemningen - hvordan stedet
nærmest bare summer af mu-
sik. Og så har jeg været super
glad for at alle er så åbne og
venlige!
- Det var en udfordring at lære
at give mig selv fri, og at det er
okay at være asocial en gang
imellem.
- Musikalsk har jeg udviklet mig
helt vildt meget, og jeg har fået
enormt meget mere selvtillid.
- Jeg har været mest glad for at
opleve det store fællesskab,
der er at finde på skolen.
- Det har været en udfordring at
trække sig tilbage for at være
alene.
- Jeg har udviklet mig musi-
kalsk og socialt. Jeg er blevet
bedre til at turde kaste mig ud i
nye ting.
- At møde så mange dejlige
mennesker har simpelthen væ-
ret vidunderligt og været med til
at få dette år til at være bedre
end jeg havde drømt om.
- Min største udfordring har nok
været at finde en god balance
med at være social, spille mu-
sik og skole
- I og med at jeg har fået æren
at spille musik med Jacob, Ja-
kob, Johan og Jønsson i Love
n' Lounge har jeg udviklet mig
teoretisk og haft så mange fan-
tastiske musikalske oplevelser
som jeg aldrig vil glemme.
6 AKKORDEN JUNI 2015
XIMENA
CASTRO
MADSEN
- Jeg har været glad for alle de
talentfulde mennesker, som har
hjulpet mig og min musikalske
udvikling videre. Jeg har mødt
venner, jeg ville kunne se mig
selv sammen med i fremtiden,
og det havde jeg slet ikke turdet
håbe på i starten. Jeg har været
så glad for det gode fællesskab
og den accept, der har været
hele året.
At få venner, som går op i det
samme som en selv, har været
det bedste for mig, det har væ-
ret så vildt at snakke det samme
sprog. Jeg har været glad for
rigtige mange ting, og det ville
være en lang liste at skrive ned,
men generelt den kærlighed fra
venner og lærere har været for
sindssyg på den gode måde.
- Jeg har haft mange udfordrin-
ger, og det kom specielt i vinter-
perioden, og det var lige før, at
jeg stoppede på skolen, hvilket
jeg er ekstremt glad for, at jeg
ikke gjorde. Jeg er altid depres-
siv om vinteren, og det var en
større udfordring for mig, end
det har været førhen, selvfølge-
lig fordi jeg ikke var hjemme og
aldrig kunne være alene på
samme måde. Jeg har haft
svært ved at acceptere, at jeg
ikke havde energi eller overskud
til mange ting, som jeg virkelig
havde lyst til. Jeg følte mig altid
tømt for energi efter en kort sko-
ledag, og det gav mig dårlig
samvittighed, fordi jeg bare lå
oppe på værelset og sov uden
at bidrage til noget fællesskab.
Jeg havde så mange forventnin-
ger til mig selv, jeg var jo sikker
på, at efterskolen skulle være
ekstremt nemt for mig, og at jeg
bare skulle lave min musik, væ-
re ung og produktiv.
- Jeg har udviklet mig musi-
kalsk, uden tvivl - hvilket har en
kæmpe betydning for mig, da
det primært var derfor, jeg valg-
te at gå på efterskole. Så har
jeg udviklet mig personligheds-
mæssigt, som jeg ikke regnede
med, jeg ville, inden jeg tog på
efterskole. Jeg er blevet me-
re bevidst omkring mig selv,
mine grænser og følelser. Jeg
har nydt al den overvældende
kærlighed, der er på Ollerup, og
det har styrket mig selv som
person at opleve, hvordan man
kan rykke sig ved at være i rigti-
ge omgivelser og mennesker,
der er gode for en.
MATHILDE
OSZADLIK
- Jeg har været glad for, at mø-
de alle de søde mennesker, og
at vi har kunnet bygge et fælles-
skab op, og alle vores oplevel-
ser sammen, som man kan de-
le, da man alle har været sam-
men om det. Jeg er virkelig
glad, fordi jeg har fået nogle
venner for livet.
- En udfordring har været at
skulle være på hele tiden, no-
gen gange har man bare brug
for at være sig selv, men det har
man ikke rigtig mulighed for her,
så man lærer, hvad det vil sige
ikke at tage sig af sine egne be-
hov hele tiden, men man skal
være en del af noget i stedet,
også selvom man ikke lige har
lyst.
- Jeg har udviklet mig sådan, at
jeg har lært mig selv at kende
ved at stå på egne ben, og sy-
nes jeg er blevet meget mere
moden af det.
MAJA
CARLSEN
- Fællesskabet har helt klart
været grundlaget for det unikke
år. Alle har givet af dem selv,
hvilket har været hovedingredi-
ensen i det stærke sammen-
hold. Det har været fantastisk,
at bo sammen med så mange
talentfulde unge og søde men-
nesker, det har inspireret mig.
- Jeg har følt, at det har været
svært at trække sig tilbage
uden at føle, at jeg gik glip af
for mange ting. Det at finde ro-
en og sig selv iblandt mange
mennesker, har været en udfor-
dring for mig. Øvelse gør me-
ster.
- Musikalsk har jeg helt klart
rykket mig utrolig meget. Ikke
bare individuelt men også det
at møde andre og deres talen-
ter gennem musikken.
AKKORDEN JUNI 2015 7
Af Magdalene Boye Roost
Hvad generation mash-up tæn-ker om deres fremtid blev disku-teret blandt 60 unge på Roskilde Festival 2014. På festivalen i sidste år deltog om-kring 60 unge i et ungdomsmøde for at diskutere de udfordringer, deres generation står overfor. Og mens andre drak sig fulde, kom der i sandhed noget ærligt og smukt ud af mødet mellem de unge menne-sker sidste år. Nogle ting blev sagt under mødet, andet blev skrevet ned i notesbø-ger. Jeg synes, at udtalelserne giver et unikt og meget bredt billede af, hvordan det er at være ung i dag, og hvilke muligheder og udfordrin-ger min generation står overfor. For selvom vi har uanede muligheder for at gøre lige, hvad vi vil med vo-res liv, så giver lige præcist det og-så udfordringer. Som en af de unge siger: ”Der mu-lighedsshoppes for vildt.” Og det giver jeg hende ret i. Vi har alle de her muligheder og kan købe dem alle sammen, alligevel kan vi dog kun købe en. Samtidig er der hele tiden nogen, der ånder os i nakken og siger, at vi skal skynde os at vælge, men hvordan kan vi det, når hele verden ligger for vores fødder, og vi ikke behøver at blive det, som vores forældre er? Vi er blevet beskrevet som en mash-up generation, men hvad betyder det egentligt? Og hvorfor er vi blevet på denne måde? Vores generation sammenlignes med den unge danske sanger Mø, fordi nog-le mener, at hun ”kan ses som en
repræsentant for en generation, der klipper, klistrer, stjæler og sam-mensætter for at lave sit helt eget udtryk.” Og det passer måske me-get godt, for her har vi igen luksus-problemet fra tidligere: Vi har uane-de muligheder for at leve vores liv på vores helt egen måde, så vi prø-ver alt af og zapper rundt. På den rejse er valget den unges bedste ven og værste fjende. Min generation bliver igen og igen beskyldt for at være materialistisk, og det er der helt sikkert også nog-le blandt os, der er. Men jeg synes, at denne holdning giver udtryk for alt det, som mine forældres gene-ration misforstår ved nutidens un-ge. Vi drømmer ikke alle sammen om at blive stenrige, og mange af os - specielt dem der stadig kan huske, hvordan det var før, vi hav-de en mobil – er ligeså bange som de voksne for, at vi mister nærvæ-ret og fantasien, når vi bare kan sidde og stirre på en skærm.
”Der mangler slet og ret ro. Og nærvær. Unge står sjældent stille”, siger endnu en ung fra mødet på Roskilde Festivalen. Og en anden fortsætter i samme spor: ”Det loka-le supermarked bør tilbyde mobil-opladning til smart-phones og lade folk handle ind med nærvær, bruge ventetiden i køen på at se hinan-den i øjnene, diskutere hvordan middagen laves bedst.” Nu har jeg henvist meget til, hvad mange af de unge, som repræsen-terer min generation, har sagt. Hvis jeg selv havde været til mødet og skulle have skrevet noget i en af notesbøgerne, så er jeg ikke i tvivl om, hvad jeg ville have skrevet:
”Jeg vil leve i et land, hvor gam-le og unge har tillid til hinanden. Et land hvor man kan gå på ga-den og ikke alle sammen ligne hinanden, men stadig have tillid til hinanden.”
AKKORDEN JUNI 2015 9
Af Asta Stidsen
Essay
Slår man op i Gyldendals røde ordbøger, vil man se at
en løgn er ”en ytring, som ikke passer”. Det er et kort
og kontant svar som nemt er til at forholde til sig til.
Men vi skal ikke lade os narre så let, for i praksis er
løgnen langt mere kompliceret, og der findes mange
flere bud på hvad en løgn er.
Det, der først popper op i mit hoved, når jeg hører ordet
løgn, er den form for løgn, hvor man kender sandheden og
aktivt fortæller noget andet, eller laver om på dele af fortæl-
lingen. For eksempel at sige at jorden er flad, og at 2+2 er 5,
selvom man godt kender sandheden. Men jeg synes langt
fra, at dette er den eneste måde at lyve på. Genfortæller
man fortællingen uden at sige noget direkte usandt, men
derimod undlader noget af fortællingen, har man så fortalt
en sand historie? Man har efter min mening ikke direkte
løjet, men hvad nu hvis man undlod det allervigtigste i hi-
storien? Noget som måske ville have ændret hele stemnin-
gen og handlingen. Så har man vel fortalt en anden historie,
men har man løjet? Kunne det også være en løgn at under-
trykke en følelse eller en lyst? Dette er der mange holdnin-
ger til.
Er man et uærligt menneske, bare fordi at man er
uærlig?
Efter min mening er det ikke i orden at lyve, og jeg synes, at
man bør holde sig til sandheden, hvis det er en mulighed.
Jeg beskriver mig selv som et ærligt menneske, og det synes
jeg også, at jeg er det meste af tiden. Nu siger jeg ”det meste
af tiden”. Er den del med at være et ærligt menneske så en
løgn? Nej, det synes jeg ikke. Jeg ved godt, at jeg ikke er
ærlig i alt det, jeg siger, men hvis det gør mig til et uærligt
menneske, så er alle andre mennesker i verden også uærlige.
Jeg tror ikke på, at man kan være ærlig i alle sammenhænge.
Det kommer i hvert fald an på, hvordan man karakteriserer
en løgn.
Det er jo ikke ligefrem fordi, at vi går rundt og fortæller
den ene røverhistorie efter den anden, men i hverdagen tror
jeg at vi alle lyver lidt en gang imellem. Hvor mange gange
har man ikke siddet til bords hos en vens eller en kærestes
forældre og spist op og sagt tak for mad, selvom det smagte
forfærdeligt. Man kunne jo også sige, at man var mæt, men
det ville jo være en direkte løgn. Hvor mange gange har
man ikke sagt til sin buttede veninde, at hun ser flot ud i sin
nye kjole, selvom den foldede de helt forkerte steder. Man
ville jo så nødig fornærme hende ved at sige, at hun burde
have købt den to størrelser større. I sådan en situation kun-
ne man selvfølgelig også bare sige, at det vigtigste bare er, at
hun føler sig tilpas i den. Så har man i hvert fald ikke sagt
noget, der var uærligt, men man har samtidig ikke sagt sand-
heden. Har man så løjet?
Fristet til at ændre på virkeligheden
Men hvad er det, der er så galt ved at lyve? Nogle vil sige, at
det er etisk ukorrekt. Andre vil sige, at det er et tillidsbrud.
Jeg synes ikke, at en løgn gør en til et monster. Vi har alle
løjet, og vi gør det hver dag. Man kan let fristes til at ændre
på virkeligheden, og jeg tror, at dette kun er naturligt. Vi alle
har en trang til at beskytte os selv, og derfor kan vi let kom-
me til at fyre en løgn af i ny og næ, for at undgå at komme i
problemer eller at blive afsløret i noget. Nogle løgne er også
bare for at beskytte andre mod sandheden. Derfor kan det
for eksempel være svært at få sig selv til at fortælle andre,
hvis de har noget mellem tænderne. Det er lettere ikke at
sige noget og bare holde sin mund lukket, så man ikke kom-
mer til at ydmyge dem.
På denne måde tror jeg, at det er en del af vores hverdag
at lyve, men at det ikke nødvendigvis gør os alle til løgnere.
Så burde en lille hvid løgn ikke være i orden? Bare det ikke
tager overhånd, og bare vi husker vores værdier og morale.
Bare vi husker at tænke på os selv og andre, og bare vi ikke
kommer til at misbruge tilliden fordi vi lyver.
Nogle løgne er også bare for at
beskytte andre mod sandheden.
Derfor kan det for eksempel være svært
at få sig selv til at fortælle andre, hvis de
har noget mellem tænderne.
”
AKKORDEN JUNI 2015 10
Af Laura R. Have
Rigtig mange unge
tager ikke direkte videre
i uddannelsessystemet.
Dette er dog ikke politi-
kernes største ønske,
de ønsker nemlig, at vi unge skal gå
den lige vej fra folkeskole til ungdoms-
uddannelse. Der er mange grunde til,
at unge ikke tager direkte videre fra
folkeskole til ungdomsuddannelse, det
kunne f.eks. være, at man tager en
tiende klasse på enten efterskole, pri-
vat– eller friskole, det kunne være, man
tog ud at rejse et år, eller at man har
brug for en uddannelsespause.
Fantastisk efterskoleår
Som nævnt kunne en grund til, at man
ikke går direkte videre i gymnasiet væ-
re, at man tager en tiende klasse på
efterskole. Rigtig mange unge i dag
vælger at tage på efterskole enten i 9.
eller 10. klasse. Dem, der tager i 10.,
tager et år, som for nogen ikke nødven-
digvis er, fordi de har brug for det, men
fordi de gerne vil have et år, med det
de brænder for, f.eks. musik, kunst eller
sport, og fordi de gerne vil have et år
med fællesskab og sammenhold.
Hvis man tager 10. klasse på eftersko-
le, skal man ikke have så mange fag
som i 9., og der er nogen fag, man kan
vælge fra, hvis man ikke har brug for
dem, eller hvis man bare ikke ønsker at
have dem. Derfor har man i 10. klasse
mere fritid og mere tid til det, man
brænder for. Hvis det f.eks. er musik,
kan man have flere sammenspilshold
og øve mere på sit instrument. Man har
også mulighed for at have flere valgfag
og flere fritimer, hvor man har tid til at
slappe af eller lave lektier, hvis det er
det, man har brug for. Nogen tager
også 10. klasse som et lidt mere af-
slappende men stadig travlt år. Hvis
man sammenligner med 9. klasse, er
10. i hvert fald mere afslappende. På
en efterskole får man også et fantastisk
sammenhold og en masse nye venner,
hvilket er noget af det, der kan gøre et
efterskole år til et af de mest fantasti-
ske år i ens liv. Man bliver også klædt
godt på til at gå videre i gymnasiet.
Skoletræthed
En grund til at man måske afbryder sin
uddannelse eller holder en uddannel-
sespause kan også være, at man er
skoletræt og ikke orker mere skole. Det
er også derfor, at nogen tager på en
erhvervsuddannelse som f.eks. hånd-
værker, for ikke at skulle have så man-
ge skolefag men være mere praktiske
og komme ud at prøve tingene. Nogen
af dem der er skoletrætte tager ud at
rejse et år, inden de tager videre i sy-
stemet, eller hvis de får nok imens de
tager en ungdomsuddannelse, kan de
også holde et år fri og tage ud at rejse,
hvorefter de så kan komme tilbage på
den årgang, de nåede til, inden de tog
ud at rejse. Nogen vælger også at
droppe ud af gymnasiet, da det kan
være for meget, hvis man måske ikke
er så boglig stærk, eller hvis man bare
er skoletræt.
Dyrt for staten
Politikerne ønsker, at de unge skal gå
den lige vej gennem skole og uddan-
nelse, da det bl.a. koster flere penge
for staten, at unge holder uddannelses-
pause, afbryder deres uddannelse
m.m. Der bliver brugt 4,2% af landets
samlede udgifter til skole på, at unge
farer vild/holder uddannelsespause,
tager 10. klasse osv. De 4,2% svarer til
5,8 milliarder kroner, hvoraf de 3,7 mia.
bruges på ekstra uddannelsesudgifter
til de unge/elever, der bliver forsinket
med deres uddannelse. De 1,6 mia.
bruges på uddannelsesudgifter til de
unge, der aldrig gennemfører deres
ungdomsuddannelse, og de sidste 500
mio. bruges til de unge, der er på pro-
duktionsskoler.
Foto: Maja Lise Pyndt
AKKORDEN JUNI 2015 11
Kære alle generationer over mig...
Jeg er 15 år gammel i året 2015. Jeg er vokset op med
facebook, instagram, snapchat og alle andre sociale medi-
er, hvor vi kan sidde og stalke hinanden. Jeg skal altid
forholde mig til, hvad alle andre laver, hvordan se ser ud,
og hvad de ejer af fancy ting. Men jeg er vant til det. Jeg
er vant til, at folk godt kan lide at vise sig, hele min gene-
ration gør det. På de sociale medier handler det nærmest
kun om os, fordi vi er vokset op i en generation, hvor det
nærmest er unormalt, hvis vi ikke viser os frem hele ti-
den. F.eks.er det unormalt hvis en pige på 16 ikke har en
facebookprofil, hvor hun har et kønt profilbillede med
mange likes, som alle kan kigge på.
Men for at forsvare min generation: Det ikke os, der la-
ver samfundsbilledet af unge. Det er de voksne. Det er
de voksne, der har opdraget os til at være sådan. Det er
jo også de voksne, der laver programmer som X-factor,
Topmodel og så videre, og hvad der ellers findes af pro-
grammer, hvor man skal vise sig selv, sit udseende og
sine talenter. Det er de voksne, der kommer med alle
slankeartiklerne. Det er dem, der laver tøjet, så det passer
størrelse x-small og ikke x-large. Det er også de voksne,
der gerne vil have, at deres børn går i noget pænt tøj og
spiser det rigtige, så deres børn kan blive vist frem på den
rigtige måde.
Der skal være plads til alle - dem der gerne vil vise sig, og
dem der ikke vil. Men det er ofte voksne, der ikke giver
plads til de unge, som bare vil sidde på biblioteket og
læse, for det er i hvert fald tit dem der er noget galt med.
Forældrene bliver jo bekymrede, hvis deres lille elskling
ikke er ude og lege social og vise sig selv og sine talenter.
Forældrene presser for det meste deres børn ud i fritids-
interesser, så igen at deres børn kan vise sige selv og de-
res talenter. Forældrene vil gerne vise sig selv igennem
deres børn, for så at børnene bliver bebrejdet, at de er
for opmærksomhedskrævende.
De voksne skal næsten altid lave et ideal af, hvad vi unge
er, så vi bliver til det. I stedet synes jeg, at de skulle give
os plads til at udvikle os til dem, vi gerne vil være, og
stoppe med hele tiden at fortælle, hvad det rigtige og for-
kerte er for os.
Jeg synes, at de voksne har for travlt med at kritisere os, i
stedet for at se på alle de gode ting, vi gør. De presser os
langt ind i uddannelsessystemer, som vi med glæde følger
og endda bliver i, i for lang tid. Vi vil så gerne vise dem,
at vi godt kan, at vi næsten prøver for hårdt, og der er det
så, at alting åbenbart kommer til at handle om os. Vi vil
gerne bekræftes af de voksne. Det er min teori.
Jeg håber, at vi i fremtiden vil lade være med at kritisere
hinanden på tværs af generationerne. Vi bliver nødt til at
sætte os i hinandens sted. Forstå hinanden. Jeg vil prøve
at sætte mig i de ældre generationers sted, ligesom jeg
håber, at de vil finde forståelse i min. Det kan være rigtig
svært at være ung i 2015, ligesom det sikkert også var i
1980. Generelt er det svært at være ung og at have nok
selvtillid som ung, så at man finder bekræftelse i diverse
ting såsom tv-programmer og sociale medier, synes jeg
ikke vi skal bebrejdes. I det hele taget gider jeg ikke kriti-
seres for den måde, jeg er ung på. Vi er alle forskellige.
Vi lever i forskellige tidsaldre, med forskellige perspekti-
ver. Jeg vil leve min ungdom fuldt ud, vise mig eller ej.
På vegne af min generation,
Mathilde Oszadlik , gæsteskribent
Jeg håber, at vi i fremtiden vil lade være
med at kritisere hinanden på tværs af
generationerne. Vi bliver nødt til at sætte os
i hinandens sted. Forstå hinanden.
”
Recommended