Hvordan bidrager boligsociale indsatser til at løse ... · NEET-gruppen i 2015. • Blandt...

Hvordan bidrager boligsociale indsatser til at løse

velfærdsudfordringer i og omkring boligområder

Chefanalytiker Gunvor Christensen

Velfærdsudfordringer defineret af hvem?

➢ Politisk bestemt på baggrund af boligaftaler m.v

➢ Virkelighed, der taler for sig selv

Forventningen til 2011-14-midlerne, at de fremmer:

• trygge og stimulerende opvækstvilkår for børn og unge

• beskæftigelses- og erhvervsmuligheder

• kultur- og fritidstilbud i områderne

Vi har undersøgt…

Hvordan boligsociale indsatser finansieret af Landsbyggefondens 2011-

14 midlerne en gennemslagskraft på:

• Børns trivsel og forældrekompetence

• Skolegang og uddannelse

• Beskæftigelse

• Kriminalitetsforebyggelse (26/9)

Hvad har vi undersøgt og hvordan?

4

For alle helhedsplaner:

• Kortlægning af aktiviteter

Svar på: Hvad laver I?

• Demografisk og socioøkonomisk udvikling

for alle beboere i områder med helhedsplaner

Svar på: udfordringer, udvikling og resultater

• Oplevet virkning af indsatser

blandt aktører på det boligsociale område ift.

målgruppe, organisering og faglighed

Svar på: bidrag til løsninger

Hvad har vi undersøgt og hvordan?

5

Udvalgte aktiviteter:

• lommepengejobs

• fritidsjobsaktiviteter

• mentor

• brandkadet

• projekt- og eventforløb

• kreativ læring (kun uddannelse)

• netværksmødre (kun beskæftigelse)

➢ Målgruppe og effekt i udvalgte aktiviteter

➢ Organisering, samarbejde og arbejdsmetoder

Hvad har vi undersøgt og hvordan?

6

Udvalgte aktiviteter:

• lommepengejobs

• fritidsjobsaktiviteter

• mentor

• brandkadet

• projekt- og eventforløb

• kreativ læring (kun uddannelse)

• netværksmødre (kun beskæftigelse)

➢ Målgruppe og effekt i udvalgte aktiviteter

➢ Organisering, samarbejde og arbejdsmetoder

Kæmpe stor tak alle jer der har hjulpet med at indsamle data vedr. deltagerne

Boligsociale indsatsers bidrag

7

Beboere i de udsatte boligområder

• Konkrete aktiviteter

• Opsporing af beboere med behov

• Samarbejde med øvrige aktører som kommuner

• Faglighed og metode

Summen af de bidrag, der gør at boligsociale indsatser er med til at løse

velfærdsudfordringer i de udsatte boligområder.

Skole, uddannelse og beskæftigelse – hovedudfordringer

8

• Forældrebaggrund har stor betydning for, om børn og unge klarer sig

godt i skolen og får en uddannelse – forskellige udsathedsprofiler ift

etnicitet.

• Fravær i grundskolen er høj; særligt for børn med dansk baggrund –

gælder både indskoling, mellemtrin og udskoling.

• Lav andel, der tager folkeskolens afgangseksamen – 78 pct. af ikke-

vestlige, 70 pct. af danske børn – landsgennemsnit er 87 pct.

• Tendens til større relativ stigning i karaktergennemsnit – særlig for

danske unge i de udsatte boligområder.

9

• Flere unge 16-24 år vælger i dag uddannelse fremfor beskæftigelse

• Blandt 16-24 årige bliver uddannelsesgabet fra 2008 og frem mindre

mellem unge i udsatte boligområder og i befolkningen.

• 25 pct. af 16-24 årige er i NEET-gruppen mod 15 pct. i befolkningen

• Over halvdelen af unge, der i 2011 er i NEET-gruppen er stadig i

NEET-gruppen i 2015.

• Blandt kontanthjælpsmodtagere, der vurderes jobparate, er der stor

træghed. Over 40 pct. er stadig jobparate kontanthjælpsmodtagere 3 år

senere.

Skole, uddannelse og beskæftigelse - hovedudfordringer

Boligsociale aktiviteter – skole og uddannelse

10

Forbedring af børn og unges skolegang og uddannelseschancer

Faglige og boglige kompetencer

Lommepenge-projekt

Fritidsjob

Brandkadetter

Juniorpædagoger

Praktikpladser

Beboerjournalister

Demokrati og ungeråd

Lektiecaféer

Sociale kompetencer

Boligsociale klubber

Væresteder

Kreativ læring

Projekt- og eventforløb

Støtte til fritidsaktiviteter

Forenings- og fritidsguides

Sportsaktiviteter

Idrætsafprøvning

Vejledning og rådgivning

Job- og uddan-nelsesvejledning

Rollemodeller

Mentorindsats

Forebyggelse af fravær

Skoletrivsel

Elevtrivsel

Forældre-kompetencer

Forældrenetværk

Rådgivning og fore-byggende samtaler

Forældreprogram-mer og -skole

Boligsociale aktiviteter - beskæftigelse

11

Flere beboere i beskæftigelse og flere beboere

tættere på arbejdsmarkedet

Konkret joberfaring

Lommepengeprojekt

Fritidsjob

Aktivering

Beboerdrevne aktiviteter

Brandkadetter

Juniorpædagoger

Praktikpladser

Beboerjournalister

Iværksætteri

Faglig kompetence opbygning

Forberedende voksenuddannelse

Sundhedsambassadør

Netværksmødre

Projekt- og eventforløb

Brandkadetter

Juniorpædagoger

Praktikpladser

Beboerjournalister

Iværksætteri

Vejledning og rådgivning

Job- og uddannelsesvejledning

Rollemodeller

Mentorindsats

Fremskudt beskæftigelse

Der ser ud ikke ud til at være så mange aktiviteter for de voksne over 30 år

Hvem deltagere i de boligsociale aktiviteter?

12

For første gang kan vi sige noget på tværs af helhedsplaner om, hvem det

er, der deltager i udvalgte boligsociale aktiviteter.

• Relative flere med ikke-vestlig baggrund

• Relativt flere drenge end piger

• Typisk i alderen 15-16 år

Deltagere kommer fra mere socialt udsatte familier

13

Deltagere kommer fra mere socialt udsatte familier

14

Flere deltagere er i gang med uddannelse

15

Fordeling på igangværende uddannelse (året før start på aktivitet)

Flere deltagere er i gang med uddannelse

16

Fordeling på igangværende uddannelse (året før start på aktivitet)

Er det en effekt af boligsociale indsatser eller

creamning?

Gennemslagskraft - målgruppe

17

Vi undersøger første del af en kausalitetskæde med effektstudie:

Kvalitativt belysning af oplevede virkninger af fritidsjobbet

2020:

Lommepenge -og

fritidsjobsindsats

Opnås et fritidsjob?

Fastholdelse et fritidsjob?

Lommepenge -og fritidsjobsindsats

FraværI gang med

ungdomsuddannelse

Fritidsjobsindsats – to dele

18

Del 1:

• Afklaring af muligheder og søge job

• Skrive CV og ansøgning

• Træning i jobsamtale

• Træning i specifikke kompetencer fx børnepasning, cykelreparation

Del 2:

• Formel ansættelse på en arbejdsplads

• Den unge varetaget en formaliseret jobfunktion

• Afgrænset antal time

Gennemslagskraft af boligsociale indsatser - målgruppen

19

Fulgt ca. 300 unge, der har deltaget i et lommepengeprojekt eller

fritidsjobindsats fra 2014 og 2015 i alderen 11-18 år.

Vi har indhentet registerdata for at følge deres udvikling

De 300 unge har vi fundet en kontrolgruppe på. Ingen lodtrækning.

Kontrolgruppe baseret på matching af objektive forhold

Chancen for at have et fritidsjob hvis unge har deltaget i lommepenge

og/eller fritidsjobsaktiviteter er 3 gange større både i året og året efter

deltagelse.

Stor eller lille effekt?

Effekt af lommepengejob og fritidsjobsindsats

20

• D

3 gange så stor chance for at få et fritidsjob og fastholde det året efter.

Forandringsteori for hvordan I arbejder med

lommepengejobs og fritidsjobsaktiviteter

21

Helhedsplanens samarbejdspartnere vurderer…

22

Helhedsplanens samarbejdspartnere vurderer…

23

Samarbejdspartneres vurdering af, i hvilken grad

helhedsplanerne medvirker til, at det

uddannelsesrettede samarbejde om målgruppen er

blevet mere helhedsorienteret.

24

Samarbejdspartneres vurdering af, i hvilken grad

helhedsplanerne medvirker til at styrke samarbejdet

om opsporing af målgruppen

25

Samarbejdspartneres vurdering af, i hvilken grad

helhedsplanerne giver mulighed for at trække på

personer, som har en anden viden og kompetencer i

forhold til målgruppen.

26

Så boligsociale indsatsers bidrag til velfærdsudfordringer

27

✓ Opsporing af målgruppe

✓ Rykker målgruppen ift. motivation, selvværd og vedholdenhed

✓ Bidrager til at målgruppen får fritidsjob og fastholder det

✓ Bidrager til helhedsorienteret opgaveløsning

✓ Bidrager til at bringe nye fagligheder og perspektiver i spil

Det er udtryk for brandgodt arbejde I laver, og at I udfylder en

betydningsfuld opgave

Gå til menti.com og skriv en kode, der fremgår af site

28

Diskuter anvendeligheden af den form for vidensbasering af det boligsociale arbejde som lige er præsenteret for jer

Resultater om skridt på vejen

29

• I 15 udvalgte helhedsplaner er der indsamlet data for 10-29-årige om

deres syn på skole, fritidsliv, familier og venner. Om nogle af de forhold

som I arbejder med og som der ikke findes data på i registrene

• 50 deltagere 10-14 år

• 50 deltagere 15-29 år

• Elektronisk survey båret af medarbejdere i

helhedsplanerne

• Følger op via mail og telefoner i kommende rul

Kan du li’ at gå i skole?

30N= 483

Hvordan synes du selv, du klarer dig i skolen rent

fagligt?

31N= 486

Hvem hjælper dig med dine lektier?

32N= 661

Er du inden for de seneste 6 måneder blevet hjemme fra

skole, selvom du ikke var syg?

33N= 478

Har du planer om at starte på en uddannelse eller at få

et arbejde inden for de næste 6 måneder? (15-29 år)

34N= 263

Hvem taler du med om dine overvejelser i forhold til

hvilken uddannelse eller job, du skal vælge? (flere kryds)

35N= 263

Har du en drøm for din fremtid?

36N= 549

Føler du dig ofte ensom?

37N=541

Er der en voksen, der ikke er din forælder, som du kan

tale med, hvis du har problemer eller er ked af det?

38N= 538

Hvad synes du om dit liv for tiden?

39N= 535

Føler du, at du bliver holdt uden for samfundet?

40N= 534

Opsamling på data om skridt vejen

41

Give viden om udvikling i forhold, som I arbejder med i aktiviteterne –

forhold der er tættere på end fx karaktergennemsnit

Give viden om udfordringer i en målgruppe:

• 40 og 50 pct. føler i varierende grad, at de bliver holdt uden for

samfundet

• 20-25 pct. oplever ensomhed

• Fravær

Viden, der kan nuancerer opfattelsen af målgruppen:

• De fleste kan faktisk godt li at gå i skole

• De fleste (15-29 årig) er i proces med uddannelse/job

• Forældrene er et aktiv i denne proces

Opsamling på data om skridt vejen

42

Der er børnesygdomme på alle leder kanter når man første gang afprøver

sådan et værktøj

Først og fremmest et unikt billede ind på de børn og unge I arbejder med

Viden om forandringer i børn og unges hverdagsmestring er stærkt i

forhold til jeres arbejde.

Hvilken viden har I brug for i forhold til at blive klogere

på, hvordan boligsociale indsatser løser

velfærdsudfordringer?

Gå til menti.com og skriv koden

her kan I skrive spørgsmål op

43

Er der velfærdsudfordringer, der ikke bliver løst?

44

Forskningsmæssig enighed (baseret på amerikanske, hollandske og

skandinaviske studier):

Så mindre boligmæssig segregering kræver mindre social ulighed

Social ulighedBoligmæssige segregering

Det er ikke tilfældigt at vi bor, hvor vi gør

45

Den sociale stratifikation rodfæster sig som en stratifikation af

byrummet.

Derfor BØR det ikke være overraskende, at vi finder de mest udsatte

grupper i samfundet i de udsatte boligområder, og at vi finder hele

problempaletten i de udsatte boligområder

Boligområderne er det synlige bevis på udfordringerne;

Beboerne er drevet af de samme forhold, som de fleste af os:

• trives, godt liv, god hverdag, vil sine børn det bedst, få mest muligt af

livet,

• men vanskeligere livsomstændigheder og muligheder

• og beboere er IKKE en særlig slags

Problemstillinger, der kræver nuancering

46

• Behov for et generelt løft af ikke-vestlige beboere uanset hvor de bor,

mens der er behov for et målrettet løft af etnisk danske beboere i de

udsatte boligområder.

• To udsathedsprofiler – etniske danske og ikke-vestlige

Andelen, som har modtaget en ubetinget eller betinget

dom blandt mødre og fædre til 0-6-årige

47

Andelen med en forælder med alkohol- eller stofmisbrug

blandt mødre og fædre til 0-6-årige børn

48

Andelen med en psykisk sygdom blandt mødre og fædre

til 0-6-årige børn

49

Fordelingen på, om 1-2-årige børn er i dagtilbud eller ej,

opgjort for støttede områder og befolkningen i 2014.

50

Det er en sammensætningseffekt – ikke en områdeeffekt

Problemstillinger, der ikke fylder så meget

51

• Sundhed – markant social skævhed

• Psykisk sygdom – også blandt unge – stigende antal af unge med

diagnoser

• Ensomhed

• Beskæftigelse blandt voksne

Social ulighed

52

Faglige færdigheder

Alder6 år 25 år

Børn og unge i befolkningen

Børn og unge i et udsat boligområde

Social ulighed

53

Faglige færdigheder

Alder6 år 25 år

Børn og unge i befolkningen

Børn og unge i et udsat boligområde

Skyldes udviklingen i de udsatte boligområder alene sammensætningseffekter – dvs skole outcomes er dårlige alene på grund af de børn og unge, der bor i boligområderne?

Social ulighed

54

Det første relevante spørgsmål:

Q: Har den kommunale velfærd samme kvalitet i Gellerupparken,

Tingbjerg, Vollsmose, Finlandsparken osv. som andre steder i

kommunen?

Q:Er der behov for opjustering?

Det andet spørgsmål, hvis velfærdsudbuddet kvalitetsmæssigt er på plads

Q: Hvilke indsatser kan så tiltrække, løfte og fastholde?

• Dagtilbud

• Skoler

• Uddannelse

• Beskæftigelse

• Fysisk og psykisk sundhed

Handler om at kvaliteten i HELE kommunen er den samme og at der IKKE

er geografiske udfald, der fx sammenfalder med de udsatte boligområder

Bedst mulige kommunale kernevelfærd

55

56

De kommunale skal-opgaver kan godt tilpasses noget mere, så de i højere

fra passer til ”kunderne” i butikken. De boligsociale helhedsplaner kan

bidrage til denne tilpasning.

Boligorganisationer skal omstille sig fra driftsenheder til

velfærdsproducenter

Områderne, beboerne og velfærden

Så hvad er det boligsociale bidrag

57

Stor andel af børn og unge vokser op i familier, hvor forældre ingen

uddannelse og en svag tilknytning til arbejdsmarkedet

✓ understøtter den skolemæssige del, fritid og joberfaringer

✓ selvværd, motivation, udholdenhed

✓ flere unge vælger i dag uddannelse fremfor beskæftigelse

Fravær i grundskolen, lav andel, der tager folkeskolens afgangseksamen,

karaktergennemsnit

✓ de sociale og personlige kompetencer – alt det rundt om de faglige

kompetencer

Kriminalitetsforebyggelse

✓ selvværd, motivation, udholdenhed

✓ personlige og sociale kompetencer til at vælge andre veje

Så hvad er det boligsociale bidrag

58

Voksne uden for arbejdsmarkedet og unge i restgruppen

✓ selvværd, motivation, udholdenhed

✓ personlige og sociale kompetencer

✓ joberfaring

De 0-6 årige børn – tidlig forebyggelse

✓ På lidt famlende grund i forhold til omfanget af småbørnsfamilier

med behov for indsats – men er i sin opstart

Boligområde – tryghed og sammenhængskraft

✓ klassisk boligsocialt område, image, kommunikation,

fællesskabsdannelse

Så hvad er det boligsociale bidrag

59

Og alt det, der bliver gjort, bliver langt hen ad vejen gjort så godt muligt

inden for de strukturelle og økonomiske rammer der er!

Men rammerne kan godt masseres noget mere, indsatserne kan blive

bedre, mere intensive og mere langtidsholdbare.

Udfordringerne i det boligsociale arbejde

• Opsøgende arbejde

• Tættere samarbejde med dagtilbud og skoler

• Jobcentrene

• Erhvervslivet

• Hvem har fokus på overgangsfaserne i børn og unges liv

Huskeliste….

60

• Boligorganisationerne med den boligsociale helhedsplan tør sætte sig i

centrum for at skabe en udvikling i et boligområde

• Insister på, at den boligsociale helhedsplan kan understøtte kommunal

kernedrift

• Insister på, at kommunen ser muligheder i at bruge helhedsplanen

som løftestang og som platform for et samarbejde

• Insister på, at kommunale ”skal” opgaver godt kan ramme en form, der

passer til ”kunderne i butikken”.

• Nuancering af etnicitet – ellers risiko for ikke at få løst hele den

socialpolitiske og boligsociale opgave

Tak for ordet!

guc@vive.dk

Praktiske tips

• Tjek ind• Comwell• Wake up (først adgang efter kl. 15)• Tjek ud i morgen inden programstart kl. 9

• Raodtrips• Afgang fra mødested kl. 14.50• Afgang fra bus kl. 15.00 (se kort i app)• Retur kl. ca. 17.30

• Middag kl. 18.30

#boligsocial19

Boligsocial Årskonference 2019

• Tjek ind• Comwell• Wake up (først adgang efter kl. 15). Bagage på balkonen • Tjek ud i morgen inden programstart kl. 9

• Raodtrips• Afgang fra mødested kl. 14.50 (gå-ben til bus)• Afgang fra bus/mødested kl. 15.00 (se kort i app)

• Gå: mødes inde i Centralværkstedet• Bus: mødes udenfor – følg skilte

• Retur kl. ca. 17.30

• Middag kl. 18.30

Kaffepause