Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

Et vist pres?

Folkebiblioteket i folkeskolenNedslag i gode eksempler…..

Se mere på db.dk/folkeskole

Michel Steen-Hansen db.dk

Danmarks Biblioteksforening har igangsat et projekt

for at afdække alle de muligheder, der opstår når

skole og biblioteker bruger hinanden.

I samarbejde med bibliotekarforbundet har vi

gennemført en undersøgelse i alle landets

kommuner primo 2014 –

Vi ser på resultaterne, med fokus på hvad

folkebibliotekerne og folkeskolen kan bruge

hinanden til, set i lyset af alle de andre

udviklingstrends vi også skal favne.

REFORM: Udfordret af aktuel

debat og negativ stemning

Lovgivning om samarbejdet mellem folkeskolen og

lokalsamfundetAf § 1, stk. 4 i Lov om ændring af folkeskoleloven fremgår, at

”Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af

partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-,

folkeoplysnings-, idræts og foreningsliv, kunst og

kulturskoler og med de kommunale eller kommunalt

støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan

bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål

for fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen

fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder,

og skolebestyrelsen kan fastsætte principper for

samarbejdet”

Folkeskolens formål

• § 1. Folkeskolen skal ……dem lyst til at lære mere,

gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver

dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til

deres forståelse for menneskets samspil med naturen

og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

• Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til

deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et

samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal

derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og

demokrati.

Demokrati & Digital dannelse

• Mange unge har svært ved at identificerer sig med det etablerede

demokrati og den offentlige sektor

• Digitaliseringen gør det ikke automatisk nemmere

• Den offentlige kanalstrategi som indføres 2015 udfordre

• Internettet kan være en ny demokratisk platform, men det kræver

læring

• Digital dannelse handle også om hvordan man mest

hensigtsmæssigt agerer på nettet

• Oplagt at bruge bibliotekernes

kompetencer som demokratiske

navigatører

Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekarforbundet spurgte i januar 2014

landets bibliotekschefer hvordan og i hvilket omfang bibliotekerne arbejder

sammen med de lokale folkeskoler

db.dk/artikel/bibliotekerne-og-folkeskolen-er-i-tæt-samarbejde

http://www.emu.dk/modul/digital-dannelse-i-hvidovre-kommune

Biblioteket….

-findes i alle kommuner og kunne

være den institution der koordinerer

samarbejdet mellem kultur- og

fritidslivet og skolerne….

-det sker en del steder

Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekarforbundet undersøgelse januar 2014

db.dk/artikel/bibliotekerne-og-folkeskolen-er-i-tæt-samarbejde

Men hvad er et folkebibliotek, og hvad har de at tilbyde

fremtidens bruger?

Internet, e-bøger og google har

overflødiggjort folkebibliotekerne

Kun 21% af befolkningen er i en eller anden grad

enig i, at bibliotekerne er overflødiggjort af

internet, digitale tilbud og google.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at den største

tilbøjelighed til at vurdere bibliotekerne ude er de

unge i alderen 15-29 år. Her gælder det for godt

33%.

Se undersøgelsen på fremtidensbiblioteker.dk

Se undersøgelsen på fremtidensbiblioteker.dk

• Et tilbud til alle, men aktuelt et nyt callcenter med 100 frivillige

på Frederiksberg Bibliotek i samarbejde med Frederiksberg

Kommune.

• lektiehjælp til 5.-10. klasses elever på 10 skoler

• en online livline til succes med lektierne i skoletiden, der

bygger bro mellem uddannelsesinstitutionerne og skaber

uformelle læringsrum via nettet.

• de frivillige rekrutteres blandt studerende fra

læreruddannelserne og andre højere uddannelsesinstitutioner.

Projektet er et samarbejde ml Frederiksberg Kommune,

Frederiksberg bibliotek og Statsbiblioteket

Fem globale tendenser, der vil

ændre vores informationsmiljø

Tendens 1:

Nye teknologier vil både udvide

og begrænse, hvem der har

adgang til information

Tendens 2:

Online uddannelse vil

demokratisere og forstyrre

global læring

Tendens 3:

Grænserne for privatliv og

databeskyttelse redefineres

Tendens 4:

Hyperforbundne samfund vil

åbne mulighed for nye

stemmer og grupper vil blive

hørt

Tendens 5:

Den globale

informationsøkonomi

forvandles af nye

teknologier

Nye teknologier vil både udvide

og begrænse, hvem der har

adgang til information

Et digitalt univers, der konstant udvides, vil tilføre

større værdi til informationsfærdigheder såsom

elementær læsning og kompetencer inden for digitale

værktøjer.

Folk uden disse færdigheder vil på stadig flere

områder støde på barrierer, som står i vejen for

inklusion. De nye online forretningsmodeller vil i høj

grad have indflydelse på, hvem der i fremtiden kan

eje, tjene på, dele og få adgang til information.

"Google give you thousands of

answers, the library gives you

the right one"

Online uddannelse vil

demokratisere og forstyrre global

læring

Den hastige, globale ekspansion inden for online

uddannelsesressourcer vil føre til mere talrige,

billigere og bedre tilgængelige læringsmuligheder.

Der vil være øget værdi i livslang læring og større

anerkendelse af ikke-formel og uformel læring.

Grænserne for privatliv og

databeskyttelse redefineres

Voksende datasæt, som både offentlige og private

virksomheder er i besiddelse af, vil understøtte den

avancerede profilering af individer, mens

sofistikerede overvågningsmetoder og filtrering af

kommunikationsdata vil gøre sporing af disse

individer billigere og nemmere.

Der vil kunne opleves alvorlige konsekvenser for

den enkeltes privatliv og for tilliden i en online

verden.

Hyperforbundne samfund vil åbne

mulighed for nye stemmer og

grupper vil blive hørt

Flere muligheder for fælles handling realiseres i

hyperforbundne samfund og derved opstår nye

talerør som fremmer væksten for

enkeltsagsbevægelser på bekostning af

traditionelle, politiske partier.

Borgernes adgang til data i den offentlige sektor vil

føre til større gennemskuelighed og mere fleksible

offentlige ydelser, der er tilpasset den enkelte.

Den globale informationsøkonomi

forvandles af nye teknologier

Den hastige vækst af hyperforbundne, mobile enheder,

netværksbaserede sensorer i apparater og digital

infrastruktur, 3D-printning og oversættelsesteknologi vil

forvandle den globale informationsøkonomi.

Eksisterende forretningsmodeller på tværs af mange

brancher vil opleve kreativ forstyrrelse, der anspores af

innovative opfindelser, der kan hjælpe folk med at

forblive økonomisk aktive senere i livet og fra en hvilken

som helst placering.

En del af folkeskole og folkebibliotek

Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekarforbundet undersøgelse januar 2014

db.dk/artikel/bibliotekerne-og-folkeskolen-er-i-tæt-samarbejde

[Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen lægger op til,

at skolerne i højere grad skal åbne sig over for det

omgivende samfund. ………….

Det vil dog være op til den enkelte skoleledelse at

beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i

praksis.]

Hvordan omsætter vi globale trends lokalt?

Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekarforbundet undersøgelse januar 2014

db.dk/artikel/bibliotekerne-og-folkeskolen-er-i-tæt-samarbejde

www.kulturskolerne.dk/

http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Folkeskolereformhjemmeside/140304%20Inspirationskatalog%20om%20den%20aabne%20skole.ashx

www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Send-os-dit-eksempel

Michel Steen-Hansen msh@db.dkwww.db.dkBiblioteksdebat.dk

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

Se oplægget på

Biblioteksdebat.dk

Og flere eksempler pådb.dk/folkeskole