Folkebiblioteker i tal 2103

SEPTEMBER 2014 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK

FOLKEBIBLIOTEKERI TAL 2013BASERET PÅ KULTURSTYRELSENS BIBLIOTEKSBAROMETER

OG UDTRÆK FRA DANMARKS STATISTIK

INDHOLD

01

02

03

04

05

06

07

Kulturstyrelsen vil gerne takke de mange biblioteker, der har bidraget med fotos fra Bal-lerup, Billund, Brøndby, Brønderslev, Gentofte, Grindsted, Helsingør, Lyngby-Taarbæk,Odense, Syddjurs, Valby, Viborg, Vigerslev, Aalborg og Aarhus.

Forsidefoto: Line Barklund og Dorte Bay-Pedersen fra Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne præ-senterer bibliotekets årlige kagekonkurrence i forbindelse med Handelsforeningens Livi Lyngby dage.

Forord 3

Indledning 4

Hvad fortæller tallene? 6

Besøg og brugere 8

Aktiviteter, profiler og partnerskaber 12

Bestand, udlån og fornyelser 20

De fysiske rammer 30

Ressourcer 34

Noter 38

FORORD

3

Biblioteksstatistikken og Biblioteksbarometeret for 2013 tegner et billede af både kontinuitetog forandring i de danske folkebiblioteker.

Samtidig med, at antallet af biblioteker har været konstant i en årrække, har brugerne mangesteder oplevet, at bibliotekerne er udvidet med selvbetjent åbningstid, at bygninger og indretninger under forandring, og at nye læringstilbud og servicefunktioner er kommet til. Det er derfor etvæsentligt pejlemærke, at bibliotekerne ifølge tallene fortsat opleves som relevante af deresbrugere og fortsat tjener deres formål: At være et demokratisk fundament for vores samfund.

Bibliotekerne er fortsat landets mest besøgte kulturinstitution. I 2013 kunne man tælle mereend 36 mio. besøg på de danske folkebiblioteker. Det svarer til, at hver dansker i gennemsnitbesøgte biblioteket seks gange.

Bøger og læsning er kerneområdet for bibliotekerne som kulturinstitution. Tre ud af fire låneregik i 2013 ud ad døren med en papirbog under armen. Samtidig steg udlånet af e-bøger i 2013med 14 pct. i forhold til 2012. Men folkebibliotekerne er også meget mere end at låne bøger –eller andre materialer som musik, film mm. Biblioteket lægger i stigende grad vægt på at væreet inspirerende frirum for borgerne – et sted, hvor der er mulighed for at mødes på mange for-skellige måder. F.eks. var antallet af arrangementer og undervisningstilbud i 2013 højere endnogensinde.

Jeg er særligt glad for, at bibliotekernes lånere udviser en større og større interesse for at delederes læseoplevelser med hinanden. Tendensen afspejler sig i den store stigning i antallet aflæseklubber på bibliotekerne og i brugen af Litteratursiden.dk. Et af mine mål som kulturmini-ster er netop at sætte fokus på litteraturens vigtige rolle som centrum for dannelse, samtale ogfællesskab. Det er grunden til, at jeg har iværksat initiativet ”Danmark Læser”, som skal få end-nu flere danskere til at få glæde af litteraturen.

De mange tilbud på bibliotekerne gennemføres i stigende grad med involvering af brugere ogfrivillige, og bibliotekerne landet over er med deres store net af samarbejdspartnere i høj gradmed til at kitte lokalsamfundene sammen.

Jeg glæder mig over indsatsen på landets folkebiblioteker i 2013 og ikke mindst over den sam-fundsbærende rolle, som bibliotekerne fortsat formår at spille.

Marianne Jelved

STATISTIK FOR FOLKEBIBLIOTEKER 20134

Alle citater i publikationen stammer fra et feltarbejde, der i foråret 2014 indgik i projektet Folkets Bibliotek.

01 INDLEDNING

Velkommen til Kulturstyrelsens præsenta-tion af de nyeste faktuelle oplysninger om folke-bibliotekerne. Tallene er hentet fra bibliotekernesindberetning til Danmarks Statistik for 2013 ogkombineret med bibliotekernes 2013-svar på Kul-turstyrelsens årlige spørgeskemaundersøgelse,Biblioteksbarometeret.

Intentionen er at give et overblik over biblioteker-nes aktuelle status, og – hvor det er muligt – denseneste udvikling i årene fra 2010. Det gælder isærfor tallene fra Danmarks Statistik, der genereltmåler på de samme parametre fra år til år, selvom der i takt med bibliotekernes udvikling kankomme ændringer. Derimod giver Biblioteksbaro-meteret i højere grad et øjebliksbillede, der kan va-riere fra år til år, så tallene ikke kan sammenlig-nes over tid. Læsere, der ønsker at gå i dybden med de enkelteforhold, kan finde flere oplysninger på DanmarksStatistik og Kulturstyrelsens hjemmeside:

Biblioteket er et sted, der udvis-ker sociale og kulturelle skel. Det er ethelle og samlingssted for alle. Enoase. Det er grundstenen i vores allesammens almendannelse.

Kvinde, 45 år – biblioteksbruger

Jeg er altid mere afslappet,når jeg går hjem fra biblioteket, end da jeg kom.

Pige, 12 år – biblioteksbruger

www.statistikbanken.dk/18www.kulturstyrelsen.dk/institutioner/biblioteker/biblioteksstatistik

Til at illustrere teksten er der foruden fotos ind-draget eksempler på udviklingsinitiativer, somKulturstyrelsen har været eller er involveret i,samt projekter, der har fået tilskud fra Kultursty-relsens Udviklingspulje for folke- og skolebibliote-ker. Puljens projekter er med til at drive udvik-lingen frem og har afsmittende effekt også på fol-kebiblioteker, der ikke er projektdeltagere.

For at hjælpe travle læsere har vi valgt at indledepublikationen med en kort oversigt over tenden-serne i biblioteksudviklingen.Allerførst lader vi dog to biblioteksbrugere kommemed deres opfattelse af folkebiblioteket og biblio-tekets betydning for dem. På den måde er det mu-ligt at danne sig et indtryk af, hvordan de to synpå biblioteket svarer til de faktiske forhold.

Sag

t om

bib

liot

eket “ “

FOLKETS BIBLIOTEK - FOLKEBIBLIOTEKET PÅ VEJ

Hvad er folkebiblioteket egentlig for en stør-relse? Hvad skal biblioteket være og kunne nuog i fremtiden? Hvem er brugerne, og hvordanbruger og opfatter de biblioteket og dets til-bud? Og hvad med de såkaldte ikke-brugere –hvad tænker de om folkebiblioteket? Det ernogle af de spørgsmål, som projektet FolketsBibliotek gennem et halvt år har søgt at få svarpå.

I projektet har et team uden for biblioteksver-denen kastet et designantropologisk blik påbibliotekerne som rum og sted og på den ad-færd og de møder og relationer, der udspillersig mellem biblioteket, brugerne, ikke-brugerneog de ansatte. Gennem løbende involvering af brugere, ikke-brugere og biblioteksansatte på otte bibliote-ker har teamet både udforsket bibliotekerneog udviklet og testet ideer til at imødekommenogle af de udfordringer, som bibliotekernestår over for.

Projektet fandt sted i første halvdel af 2014 isamarbejde mellem Kulturstyrelsen, Dan-marks Medie- og Journalisthøjskole og Tænke-tanken Fremtidens Biblioteker.

Se den afsluttende rapport, ideerne og projek-tets øvrige resultater og anbefalinger på Kul-turstyrelsens hjemmeside:http://www.kulturstyrelsen.dk/institutioner/biblioteker/fokusomraader/folkets-bibliotek

5


02 HVAD FORTÆLLER TALLENE?

Biblioteket anno 2013 har markant ændretkarakter i forhold til tidligere. Samfundsmæssigeog teknologiske ændringer har resulteret i, at bib-liotekerne i dag varetager opgaver, der supplererden klassiske biblioteksbetjening, hvor der erstørst vægt på oplysning og formidling af materia-ler.Biblioteket udfører i dag en række samfundsmæs-sige funktioner med vægt på borgerservice og ufor-melle tilbud om læring. Med et øget antal arran-gementer og aktiviteter inviterer bibliotekerneborgerne med til at dele, skabe og få indblik i kul-turelle, sociale og samfundsrelevante aktiviteter.

På den måde agerer biblioteket som et lokalt sam-lingspunkt. Det afspejler sig også i bibliotekernesøgede samarbejde med borgerne og i udadvendteaktiviteter med både nye og velkende samarbejds-parter.Det fysiske bibliotek ændrer sig også, og den nye-ste udvikling er reelle eksperimenter med institu-tionsfællesskaber og udvikling af kulturelle are-naer.Folkebibliotekerne har de sidste fire år været in-spireret af 4-rumsmodellen, se side 12, der struk-turerer de muligheder, som de ønsker at give bru-gerne: at opleve, opdage, deltage og selv skabe.

Kulturværftet. Helsingør

7TENDENSER

REKORD I ARRANGEMENTER OG AKTIVITETERMængden af tilbud på bibliotekerne er de seneste år ste-get kraftigt, og i 2013 har der været udbudt flere arran-gementer og uformelle tilbud om læring på bibliotekerneend nogensinde før.

BORGERSERVICEKombinationen af borgerservice og bibliotek har i perio-den været i vækst, og to ud af tre biblioteker tilbyder idag et varierende antal services, der rækker fra hjælp tilat bruge NemID og de offentlige selvbetjeningsløsningertil at udstede pas og kørekort.

ANTAL BIBLIOTEKER ER UÆNDRETFra 2010 til 2013 er der sket en konsolidering i antalletaf biblioteker, der er på 483, når man lægger hovedbib-lioteker, filialer og bogbusser sammen. Heri indgår ogsåde åbne biblioteker. I samme periode er antallet af ser-vicepunkter, hvor man kun kan hente og aflevere mate-rialer, steget til det dobbelte og er nu oppe på 87.

STOR AKTIVITET I BYGGERI OG NY INDRETNINGI de seneste to år har mange kommuner investeret i nytbiblioteksbyggeri, alternativt bygget om eller ændret iindretningen. Mange giver fortsat udtryk for planer omat bygge om eller give indretningen et løft.

BØGER OG LÆSNING ER STADIG EN KERNEYDELSE

Fra 2012 til 2013 var der en stor stigning i antallet af læ-seklubber faciliteret af bibliotekerne. Tallene bekræfter,at danskerne både læser og ønsker at tale med andre omdet læste. Det hænger godt sammen med Danmarks Bib-lioteksforenings undersøgelse, Fremtidens Biblioteker,hvor et stort flertal af biblioteksbrugerne giver udtrykfor, at bogen for dem er det vigtigste tilbud i biblioteket.Det understøttes også af bibliotekernes fordeling afpenge til indkøb af forskellige typer materialer, hvor bø-gerne i forhold til andre materialetyper som film, spilm.v. udgør en større del end tidligere.

LAVERE NETTODRIFTSUDGIFTERBåde udgifterne til materialer og størrelsen af den fysi-ske bestand af materialer er faldet mellem 2010 og 2013– især bestanden af materialer for voksne, hvor faldet erfire gange større end i børnesamlingen. Udlånet af fysi-ske materialer er også for nedadgående, ligesom antalletaf ansatte på bibliotekerne er faldet med 10 %. Lønud-gifterne er faldet tilsvarende og udgør nu en lidt mindredel af bibliotekernes nettodriftsudgifter – i alt godt totredjedele. Driftsudgifterne er også i sig selv faldet medknap en tiendedel.

FORTSAT HØJE BESØGSTAL OG AKTIVE LÅNEREI hele perioden fra 2010 til 2013 har det fysiske besøgstalimidlertid ligget stabilt på omkring 36 mio. Folkebiblio-tekerne har altså trods et fald i nettodriftsudgifter – her-under udgifterne til fysiske materialer – været i stand tilat tiltrække et stort set uændret antal besøgende, og an-tallet af aktive lånere er i 2013 lidt højere end i 2010. Delåner blot lidt færre fysiske materialer. Til gengæld har der været en voldsom vækst i anvendel-sen af de elektroniske tjenester, herunder eReolen, Net-lydbog og Filmstriben. Også bibliotekernes hjemmesiderbliver mere og mere populære.

FLERE ÅBNE BIBLIOTEKER OG LÆNGERE ÅBNINGSTID

Antallet af åbne biblioteker, hvor brugerne selv kan låsesig ind i ydertimerne af dagen, er nærmest eksploderetsiden 2012. Tallet var dengang 67 mod 247 primo august2014. Med de mange flere åbne biblioteker, hvor der ofteer adgang hver dag kl. 8-22, har det samlede antal timer,hvor der er adgang til bibliotekerne, taget et stort springopad.


03 BESØG OG BRUGERE

Bibliotekernes aktiviteter spænder vidt.Gennem en årrække har biblioteksverdenen trans-formeret sit virke fra at være et sted, hvor der ho-vedsageligt blev lånt og afleveret materialer, til atvære et relationelt bibliotek med en mangfoldig-hed af f.eks. brugerskabte aktiviteter, læringstil-bud, debatter og rum for fordybelse. Bibliotekernesgamle kerneydelse – at formidle bøger – er intakt,det viser tallene, men der er kommet mange nyeserviceydelser og sociale og fællesskabsorienteredeaktiviteter til, som tyder på, at biblioteket for alvor

har fået en ny rolle som ‘det tredje sted’, forståetsom et åbent mødested i det offentlige rum, hvorman kan komme og tilbringe tiden og møde andre.

I 2013 er tendensen fortsat. Antallet af læseklub-ber er steget, udbuddet af it-kurser er vokset mar-kant, og mere smalle aktiviteter som f.eks.strikning har for alvor fået fat i borgerne. Orien-teringen mod omverdenen kan aflæses i de mangesamarbejder og partnerskaber, som i dag er en na-turlig del af ethvert folkebiblioteks virksomhed.

Nøgletal for 2013: 36 mio. besøg; 1.752.988 ak-tive lånere; 10,4 mio. søgninger på bibliote-kernes hjemmesider; 11.751.463 besøg på net-bibliotekerne.

I hele perioden fra 2010 til 2013 har besøgstalletligget stabilt på omkring 36 mio. I forhold til 2010er der et meget lille fald på 0,2 %. I 2012 var talletknap 36,5 mio., så i forhold til det er tallet for 2013faldet med 1,3 %.

Antallet af aktive lånere på folkebibliotekerne vari 2013 en anelse højere end i 2010. Tallet er stegetmed 1,5 % fra 1.726.518 til 1.752.988. Det bør dognævnes, at tallet i 2012 toppede midlertidigt med1.767.473 personer, der mindst én gang lånte fysi-ske materialer med hjem fra biblioteket – hvilketer definitionen på at være aktiv låner.

BESØG

Fig. 1: Fysiske besøg på bibliotekerne

9STATISTIK FOR FOLKEBIBLIOTEKER 2013BESØG OG BRUGERE

Et netbibliotek er en elektronisk ressource, f.eks.en hjemmeside eller en portal. Netbibliotekernetæller syv nationale tjenester: Biblioteksvagten,eKurser.nu, eReolen, Netlydbog, Filmstriben, Lit-teratursiden og pallegavebod.dk. For eReolen, Net-lydbog og Filmstriben er de virtuelle besøg eks-ploderet siden 2011. eReolen har opnået en stig-ning på 3.341 %. Besøg på Netlydbog er gået opmed 970 % og Filmstriben har oplevet en forøgelse

i besøgstallene på 807 %. Det går samme vej for deøvrige netbiblioteker bortset fra pallesgavebod.dk,der faldt med 6 %. For eReolen og Netlydbog visernye tal fra juli 2014, at stigningen i besøgstallenefortsætter ufortrødent opad sammenlignet medjuli 2013.1 Det skyldes formentlig forbedringer itjenesternes fælles app, som giver adgang til atdownloade materialerne ubesværet på mobile en-heder.

VIRTUELLE BESØG STIGER MARKANT

•Biblioteksvagten er en virtuel spørgetjeneste•eKurser.nu er bibliotekernes e-læringsportal•eReolen er bibliotekernes portal for e-bøger•Netlydbog er bibliotekernes portal for lydbøger

•Filmstriben er bibliotekernes online filmtjeneste•Litteratursiden er bibliotekernes formidlingsportal for skøn- og

faglitteratur •Pallesgavebod.dk er bibliotekernes hjemmeside for børn ml. 8-12 år

Fig. 2: Netbibliotekernes besøgstal

STATISTIK FOR FOLKEBIBLIOTEKER 201310 BESØG OG BRUGERE

Tal fra DanmarksBiblioteksindex2 viser, at ogsåbibliotekernes hjemmesider bliver mere og merepopulære. Stigningen i besøg har været konstantfra 2010 til 2013. I 2013 besøgte 24 % flere biblio-tekernes hjemmesider end i 2010. 2013 tangerededet hidtidige rekordår 2012 for besøg med en stig-ning på lige under 2 mio.

I flere undersøgelser har borgerne udtrykt mang-lende kendskab til bibliotekernes mange services3

og har efterlyst bedre formidling af bibliotekernestilbud på nettet. Det er glædeligt at konstatere, atbibliotekernes hjemmesider oplever en markantstigning i besøgstallene, da de er en effektiv for-midlingskanal.

BIBLIOTEKERNES HJEMMESIDER BLIVER STADIG MERE POPULÆRE

Fig. 3: Besøg på bibliotekernes hjemmesider

Det er viden til alle, her kan man f.eks. gå hen og findeud af om statsministeren lyver.

Mand, 44 år - biblioteksbruger

Sag

t om

bib

liot

eket “

Odense Centralbibliotek


04

Bibliotekernes aktivitetsniveau er højt og al-sidigt. Antallet af arrangementer er stort – og deter både brugerne og biblioteket, der skaber demange møder, foredrag og events og facilitererrammerne for de lokale aktiviteter. Men også mø-det mellem brugerne, de tilfældige, de planlagte

eller bare dem, hvor det sociale er baggrundsstøjtil ens egne aktiviteter, vinder indpas. Flere ogflere bruger biblioteket som ‘hænge ud sted’, stu-dieplads, socialt rum eller måske bare til attrække vejret dybt og surfe lidt rundt i mulighe-derne.

AKTIVITETER, PROFILER OG PARTNERSKABER

Det samlede antal arrangementer og udstillingeri biblioteker (f.eks. forfatteraftner, teater, filmfo-revisning, musikaftener og kunstudstillinger) i he-le landet er ifølge Danmarks Statistik steget med22 % fra 2011 til 2013. Danmarks Statistik harikke registreret tal for det samlede antal arrange-menter i 2010. Det er en stigning på 3.000 arrangementer i dentre-årige periode, hvor tallene er registreret – fra13.498 arrangementer i 2011 til 16.483 i 2013.

Indberetninger til Biblioteksbarometret viser storvækst i antallet af læseklubber fra 848 i 2012 til1.135 i 2013 (34 %). Væksten afspejler bl.a. enstørre alsidighed i klubberne med f.eks. mandelæ-seklubber og krimiklubber. Mange borgere harogså fået øjnene op for, at biblioteket understøtterde mange brugerdrevne læseklubber med littera-turvejledning, indkøb af bøger og fysiske rammerfor klubbernes møder. Biblioteksbarometret regi-strerede første gang typer af læseklubber i 2012.

BIBLIOTEKERNES AKTIVITETER

DE FIRE RUM

Folkebibliotekerne har de sidste fire år været inspi-reret af en model, der blev beskrevet i strategien Fol-kebibliotekerne i vidensamfundet.4

Modellen er udviklet af forskere ved Det Informa-tionsvidenskabelige Akademi (IVA) i 2010 og kaldesi daglig tale 4-rumsmodellen.

Modellen strukturerer bibliotekernes aktiviteter, ydel-ser og services i fire sfærer: læringsrummet, det per-formative rum, inspirationsrummet og møderummet.

Efterfølgende inddeles de aktiviteter, som bibliote-kerne har indberettet til Biblioteksbarometeret, efterstrukturen og mulighederne i de fire rum.

It-læringsaktiviteter og anden uformel læring erstærkt forankret i biblioteksvæsnet og spænder overanvendelse af offentlig digital selvbetjening med næ-sten 16.000 deltagere på årsplan ved 1.809 kurser tilgenerel it-anvendelse med 2.185 kurser for 15.306 per-soner. Der var i 2013 også 68 kommuner, der tilbødåbne it-cafeer, hvor man dukker op uden tilmelding ogfår kyndig, individuel it-vejledning. Mange borgere –5.595 i alt – valgte at deltage i et af de 687 kurser omdigitalt udstyr, f.eks. tablets. En større andel er dogoptaget af slægtsforskning. Her deltog 6.253 borgere i765 kurser, mens de sociale medier fik 1.262 borgereaf huse til 148 kurser.

Alle biblioteker tilbyder biblioteksorientering for børnsom et led i samarbejdet mellem folkeskoler og folke-biblioteker. Der afholdes også biblioteksorientering forvoksne, hvor bibliotekernes samlinger og aktiviteterformidles. I 2013 blev der holdt biblioteksorientering1.857 gange for børn og 1.973 gange for voksne.

13STATISTIK FOR FOLKEBIBLIOTEKER 2013AKTIVITETER

LÆRINGSRUMMET

Biblioteket som mødested vil i princippet væredækkende for alle aktiviteter i de fire rum samt demange ikke-strukturerede møder, der finder stedimellem brugerne i bibliotekets rammer. I mangekommuner er biblioteket et naturligt lokalt sam-lingssted for møder og debatter om aktuelle emner,og i 2013 fandt der 367 debatarrangementer, 1.167foredrag og 276 lokalhistoriske arrangementersted på bibliotekerne. Disse møder vil ofte haveelementer at både oplevelse, opdagelse, deltagelseog skabelse.

MØDERUMMET

Foto: Nils Lund


DET PERFORMATIVE RUM

STATISTIK FOR FOLKEBIBLIOTEKER 201314 AKTIVITETER

Populariteten for aktiviteter, der blander læsningog sociale møder, stiger år for år. I bibliotekerneslæseklubber og brugerdrevne læsekredse, som dervar 1.135 af i 2013, mødes mange og diskuterer lit-teratur. I læseklubber og læsekredse vælger delta-gerne litteratur, evt. med vejledning fra bibliote-kets litteraturkyndige, og mødes bruger-til-brugereller med en biblioteksfacilitator til samtaler ombøgerne.

Interessen for DR romanklubben, der drives i part-nerskab mellem DR og bibliotekerne, er stor, og isæson 2013 røg antallet op på 153 klubber mod 87klubber året før. Bibliotekerne var også værter forlytteklubber på en tredjedel af landets bibliotekeri 2013, hvilket svarer til 32 lytteklubber på lands-plan.

I førertrøjen er – ud over de brugerdrevne læse-kredse på 88,6 % af landets biblioteker – igen i2013 de mange strikkeklubber. 62,5 % af bibliote-kerne havde en strikkeklub i 2013 mod 58,5 % åretfør.

Herudover spiller andre typer klubber også en storrolle, og alsidigheden spænder fra lektiecaféer i 45kommuner til børnepaneler, diabetescaféer og fæl-lesmiddage for danskere og udlændinge, der mid-lertidigt bor og arbejder i Danmark.

Gentofte Hovedbibliotek

Billund Bibliotek

15STATISTIK FOR FOLKEBIBLIOTEKER 2013AKTIVITETER

For børnene er det teater- og filmarrangementer,der scorer højest som inspirationsaktiviteter, mensde voksne oftest tilbydes forfatter- og musikarran-gementer. Andelen af uspecificerede arrangemen-ter ligger højst hos børnene med 3.755 tilbud. Dedækker over en rig variation af lokale aktiviteter,f.eks. skumringsarrangementer, fællesspisning for

familier og makerspaces, hvor man bl.a. kan repa-rere sine ting, samt aktiviteter i forbindelse medlokale temaer.

Fordelingen i 2013 ses nedenfor og vidner om etmeget højt aktivitetsniveau. Tallene fra 2012 ersat ind til sammenligning:

INSPIRATIONSRUMMET

BØRN VOKSNE

2013: Filmforevisninger 1.565 487

2012: Filmforevisninger 1.426 455

2013: Forfatterarrangementer 198 882

2012: Forfatterarrangementer 206 734

2013: Musikarrangementer 814 816

2012: Musikarrangementer 934 732

2013: Teaterarrangementer 1.092 95

2012: Teaterarrangementer 1.040 119

2013: Andre arrangementer 3.755 2.983

2012: Andre arrangementer 4.327 2.804

2013: Kunstudstillinger 1.159

2012: Kunstudstillinger 1.419

Hovedbiblioteket, Aarhus

AKTIVITETERSTATISTIK FOR FOLKEBIBLIOTEKER 201316

ALT DER ER FORTALT, OG ALT VI VED Case fra Udviklingspuljen for folke-

og skolebiblioteker 2012

Viborg Bibliotekerne og Carte Blanche, egns-teateret i Viborg, etablerede i 2013 et tværin-stitutionelt samarbejde om kulturprojektet ALTder er fortalt, og ALT vi ved. Samarbejdet blev

etableret med henblik på at udfordre biblio-teksinstitutionens og bibliotekarernes selvfor-ståelse og på at udforme en prototype forarbejde med rum og formidling. 11 performereog bibliotekets ansatte skabte forestillingensmetafortællinger om biblioteket og transforme-rede det fra institution til installation, fra arkivtil et eksperimenterende værksted for stem-ninger, sansninger og kropslig erindringsdan-

nelse. Forestillingerne var gratis og anbefaletfra 8 år.

Læs mere på: http://projekter.bibliotekogmedier.dk/dokument/alt-der-er-fortalt-og-alt-vi-ved-i-ansogning-det-fantastiske-bibliotek

Foto: Carte Blanche

CASE

17STATISTIK FOR FOLKEBIBLIOTEKER 2013

BORGERSERVICE

TYPER AF BIBLIOTEKER

Som følge af en række samfundsmæssige og tek-nologiske ændringer har der i en årrække værettendens til, at folkebibliotekernes profil har æn-dret sig og indoptaget opgaver, der ligger ud overbiblioteksbetjening og varetagelse af en materia-lesamling. Det klassiske bibliotek af i dag har mar-kant ændret karakter og varetager også en rækkesamfundsmæssige funktioner. Den nyeste udvik-

ling er ikke blot bofællesskab med andre institu-tioner, men reelle eksperimenter med institutions-fællesskaber og udvikling af nye kulturelle are-naer. Efterfølgende uddybes, hvilke tjenester ogfunktioner bibliotekerne varetager p.t. Det skalses i sammenhæng med tendenser i den institutio-nelle udvikling og i brugernes praksis, der bl.a. ud-dybes med to cases i afsnittet Partnerskaber.

59 kommuner har borgerserviceopgaver, mens 36kommuner oplyser, at de ikke varetager den slagsopgaver. To biblioteker har ikke svaret. Typiske

borgerserviceopgaver på biblioteket er hjælp til op-rettelse af NemID, udstedelse af pas samt hjælptil at bruge det offentliges selvbetjeningsløsninger.

Biblioteksfunktionen er i 37 kommuner kombine-ret med andre tilbud foruden borgerservice. Somde mest almindeligt forekommende kan nævnesbiblioteker, der også fungerer som medborgerhuseog kulturhuse. I alt 52 % af landets biblioteker harlokalefællesskab med det lokalhistoriske arkiv ikommunen.

Andre igen fungerer også som postkontor (4 %), bi-ograf (10 %) eller som integrerede folke- og skole-biblioteker. I lidt mindre end hver anden kom-mune kan man møde en advokatvagt (47 %). Kom-munernes turistinformation også fundet vej til bib-liotekerne. I alt 29 % af bibliotekerne har turist-information som en fast del af profilen. Mange ny-bagte forældre finder vej til sundhedsplejersken

hos 24 % af bibliotekerne, mens andre former forrådgivning (22 %) samt studievejledning (15 %) erknap så hyppige. I kategorien andre former forrådgivning findes forskellige tilbud, bl.a. økono-misk rådgivning, hjælp og bistand målrettet spe-cifikke borgere (integration og unge) samt øvrigesundhedstilbud, f.eks. vaccinationer. Ordensmag-ten har også indfundet sig på bibliotekerne, hvor10 % bor i samme hus som politiet.

Ud af det samlede antal besvarelser i Biblioteks-barometeret lægger 24 % af bibliotekerne hus tilandet end ovenstående services og ydelser. Detgælder f.eks. billetsalg, kontorfaciliteter for mikro-virksomheder, jobvejledning, kriminalforsorg ogudlån af specialpædagogisk legetøj.

BIBLIOTEKERNES PROFIL

PROFILER

Tendenserne i udviklingen af bibliotekernes profilgår i disse år skridtet videre. Flere steder i landeteksperimenteres med institutionsfællesskaber ogorganisatoriske rammer samt co-creation i udvik-

lingen af nye kulturelle arenaer. Efterfølgendegives to eksempler på igangværende initiativer iEbeltoft og København.

PARTNERSKABER

STATISTIK FOR FOLKEBIBLIOTEKER 201318 PARTNERSKABER

MODELUDVIKLING I SYDDJURS KOMMUNE – institutionsfællesskab i Den ny Maltfabik

Syddjurs Bibliotek og Museum Østjylland skalsammen flytte ind i Den ny Maltfabrik i Ebeltofti 2017. Institutionerne integreres i et nybyggerii en gammel maltfabrik, der genoplives som etkraftcenter for kultur, service og erhverv i Ebel-toft by. Biblioteket og museet skal organiseressom en samlet enhed og indgå i et integreretfællesskab med samordnede biblioteks- ogmuseumsfunktioner.

Modeludviklingens mål er at etablere et ’kul-turelt byggeprogram’, der inkluderer fællesværdier og principper for institutionernes sam-arbejde og en fælles tilgang til fremtidens æn-drede publikumsformer. Det fysiske bygge-program på Den ny Maltfabrik skal hvile på deværdier for samarbejde, indretning og formid-ling, som udvikles i fælleskab i ’kulturelt byg-geprogram’.

Projektet afprøver konkrete designudfordringeri Modelprogram for Folkebiblioteker. Modelud-viklingens tilgang til partnerskaber og bruger-

inddragelse vil have national interesse, damange mindre bysamfund i Danmark har desamme forudsætninger for institutionsdriftsom Syddjurs Kommune.

Læs mere på:http://projekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/udarbejdelse-af-kulturelt-byggeprogram

Foto: Tegnestuen Barch

CASE

19STATISTIK FOR FOLKEBIBLIOTEKER 2013PARTNERSKABER

EN NY KULTUREL ARENA I VALBYCase fra Udviklingspuljen for folke-

og skolebiblioteker

Bibliotekerne eksperimenterer med organisa-toriske rammer og lægger vægt på at introdu-cere nye tendenser og værktøjer, som harbrugernes interesse og samfundsmæssig be-tydning.Med Copenhagen Fablab, der er sat i værk påinitiativ af Vigerslev Bibliotek i Valby – men pla-ceret i Kulturhus Valby – har bibliotekerne sat

fokus på biblioteksinstitutionen som fornyerog arnested for kreativ udvikling og innovation.Alle kan besøge Fablab-laboratoriet og få kon-krete erfaringer med digitale og fysiske krea-tioner med state-of-the-art programmer, 3Dprintere og laserskærer. Laboratoriet er ogsåramme for FabCreation, hvor bl.a. skoleeleverundervises i idegenerering, gamification ogkreativitet og uddannes til makers. En makerkan være alt fra en entusiast til en håndvær-ker, en arkitektstuderende, en frilandsbygger,en videnskabsmand eller en hjemme-garage-mekaniker.

Fablab (Fabrikations Laboratorium) er et ver-densomspændende netværk af laboratorier,som er udsprunget af MIT i USA, og som i dagsupporteres af Fab Foundation, der dannerramme om det åbne, globale samarbejde mel-lem Fablabs. De reguleres af et fælles charter,der bl.a. lægger vægt på at Fablabs skal væretil gavn for lokale fællesskaber.

http://kulturogfritid.kk.dk/kultur-valby/copenhagen-fablab

CASE

Copenhagen Fablab, Valby


05Bøger, bøger, bøger. Bogen er bibliotekernes

store attraktion. Borgerne kommer for at låne,læse, tale og diskutere, lade sig forføre, danne oguddanne sig og for at lade sig inspirere og opleve,hvad der sker i bøgernes univers, når skønlittera-ter og fagfolk folder sig ud.

De fleste låner en papirbog og tager den med hjem,men flere og flere låner elektroniske bøger og lyd-bøger som en fast del af deres kulturvaner. I 2013 var fysiske bøger den mest lånte materiale-gruppe og stod for næsten tre fjerdedele af alleudlån.

BESTAND, UDLÅN OG FORNYELSER

NØGLETAL FOR 2013

Bestand af fysiske materialer 20,3 mio.

Fysiske udlån 39,8 mio.

- heraf udlån af bøger 28,5 mio.

Bestand af elektroniske ressourcer 2,7 mio.

Download i alt 9,8 mio.

Gentofte Hovedbibliotek


TRYKTE OG ELEKTRONISKE BØGER HITTER I UDLÅNET

Bibliotekernes fysiske bøger er ifølge figur 4 fort-sat mest den mest populære materialetype ogudgør 3 ud af 4 udlån i 2013. I 2013 lånte borgernelidt færre bøger end de tidligere år (28,5 mio.). Deter et fald på 2,5 mio. i forhold til 2010 (8 %).Selvom udlånet af fysiske bøger er faldet, er bøgerfortsat den materialegruppe, som lånes mest ud –og andelen stiger. Bøger udgjorde 72 % af alle

udlån i 2013 og 67 % af alle udlån i 2010. Baggrun-den for det øgede udlån af bøger i forhold til andrematerialer som f.eks. computerspil og film er etfald i udlån af andre materialer.

Set over en fire-årig periode er udlånet af bøgerdog faldet med i alt 8 %, mens stadig flere borgerehar taget e-bøger til sig.

Figur 4: Folkebibliotekernes udlån fordelt på materialetyper



Ifølge figur 5 er download af e-bøger i perioden2010-2013 steget med 1,2 mio. (715 %) downloadtil et samlet udlån på 1,4 mio. Som det fremgår affiguren, var tallet for 2010 i alt 176.397 download.

Mellem 2012 og 2013 var stigningen i download afe-bøger 14 %. Set under ét er det samlede udlån affysiske bøger og download af e-bøger mellem 2010og 2013 faldet med 4 %.

Figur 5: Folkebibliotekernes download af e-bøger


Jeg vidste ikke, de havde såmange digitale tilbud, hvordanfinder man dem?

Kvinde, 45 år – ikke-bruger

Sag

t om

bib

liot

eket

“



Den store stigning i download af e-bøger vidnerom, at interessen for dette format har bidt sig fasthos brugerne. Bibliotekernes e-bogsportal eReolentilbød i november 2013 3.342 titler fra de delta-gende forlag, og tjenesten blev videreudviklet i for-ening med Netlydbog, så der nu er nem adgangogså på f.eks. iPads. Langt hovedparten af bru-

gerne benyttede i 2013 tjenesten fra mobile enhe-der (79 %).5 E-bøgerne udgør dog fortsat en mindredel af bibliotekernes samlede bogudlån (5 %), menstigningen i besøg og brug over de sidste tre år vid-ner om, at de elektroniske udlån tager fart nu, sefigur 6.

Udlånet af alle materialegrupper faldt mellem2010 og 2013, se figur 4. Det største fald ses i ma-terialerne multimedier – primært computerspil(34 %), musik (44 %) og film (12 %). Den dalendeinteresse for at låne disse materialetyper hængersammen med den teknologiske udvikling, hvormange spil i dag udvikles til on-line brug, og kom-mercielle musik- og filmtjenester til streaming erbillige og let tilgængelige.

Sammenholder man stigningen i antallet af aktivelånere med nedgangen i udlån af fysiske materia-ler, må man konstatere, at de to størrelser forhol-der sig omvendt proportionalt til hinanden. For-klaringen må være, at den enkelte låner tager fær-re fysiske enheder – bøger og film f.eks. – medhjem fra biblioteket.

Figur 6: Folkebibliotekernes udlån af fysiske bøger sammenlignet med e-bøger



BESTAND AF FYSISKE MATERIALER

Bibliotekernes samlede materialebestand er faldetdet seneste år med 0,6 mio. eksemplarer, se figur7. Ses ændringen over en fireårig periode, er ma-terialebestanden faldet i alt 12 %. Tallene viser, at det hovedsageligt er voksensam-lingen, der har haft materialeafgang over de sidste

fire år (2 mio.), mens børnesamlingens materiale-afgang var mindre (0,5 mio.). Især seriepublikatio-ner udviser stort fald. Forklaringen kan være, atmagasiner, årbøger, ugemagasiner, aviser mv. istigende grad er tilgængelige digitalt.

MATERIALEFORNYELSER

Figur 7: Folkebibliotekernes bestand af fysiske materialer



MATERIALEFORNYELSER

Figur 8 viser, at materialefornyelser, hvor bor-gerne fornyer lånetiden på hjemlånt materiale, erfaldet i voksensamlingen med 4 % siden 2010. For-nyelser i børnesamlingen viser en stigning i sam-me periode på 16 %. Mange biblioteker har i dagsuppleret deres service på hjemmesiderne med

sms-tjenester til lånerne, der giver mulighed for atforlænge et lån med et enkelt tryk på mobilen.

Faldet i fornyelser af materialer kan muligvisskyldes, at nogle biblioteker har fået restriktionerpå, hvor mange gange man kan forny sine udlån.

Figur 8: Fornyelser af udlån, fysiske materialer


Ballerup Bibliotek


INTERURBANLÅN

Interurbanudlånet er lån mellem biblioteker påtværs af kommunegrænser.Folkebibliotekernes interurbanudlån er i forholdtil mange andre lande forholdsvis højt, først ogfremmest på grund af det samarbejdende og vel-fungerende danske biblioteksvæsen. Bibliotek.dk, databasen over bibliotekernes sam-lede bogbestand, spiller også en afgørende rolle,idet tjenesten giver brugerne indsigt i, hvilke ma-

terialer andre biblioteker har. Samtidig er det letfor brugerne at bestille materialer via bibliotek.dk

En kørselsordning tilknyttet den interurbane lå-nevirksomhed skal sikre, at materialer kommerforholdsvis hurtigt frem. Det understøttes af deautomatiserede procedurer i bibliotek.dk, der ned-bringer meget af det manuelle arbejde i forbin-delse med de interurbane lån.

Figur 9 viser tallene for interurbanudlånet 2010-2013. Indtil 2011 steg interurbanudlånet, men fra1.502.676 enheder i 2011 faldt det for første gangi mange år til 1.470.155 enheder i 2012, og det erfortsat i 2013. Fra 2011 til 2013 er faldet på 96.792enheder – svarende til 6,5 %. Udlån alene til fol-kebiblioteker er faldet med 3,3 %.

I 2013 går 1.275.114 (90,6 %) af de interurbane ud-lån fra folkebibliotekerne til andre danske folke-biblioteker. 6,6 % sendes til skolebiblioteker, mens3 %, nemlig 36.545, sendes til forskningsbibliote-kerne.

Figur 9: Interurbanlån



BESTAND AFELEKTRONISKE RESSOURCER

BIBLIOTEK.DK

Figur 10 viser udviklingen i borgernes bestillingertil folkebibliotekerne via bibliotek.dk. Der harværet vækst alle årene bortset fra i 2013, hvor dervar et lille fald i antallet af bestillinger.Fra 2007 er der indført automatiserede bestillin-ger. Det er en facilitet, der letter den manuelle be-

handling af bestillingerne, idet systemet selv iden-tificerer, hvor materialet enten er hjemme, ellerhvor ventetiden er kortest. Automatiseringen af interurbanlånet har ligeledesklart effektiviseret arbejdet på det enkelte biblio-tek.

I 2012 var antallet af bibliotek.dk-bestillinger dethøjeste i hele perioden 2010-2012. Tallet var på1.696.044 – en stigning på godt 23 % i forhold til2010, hvor tallet var på 1.375.813. Til gengæld kander registreres et mindre fald i bestillinger fra

2012 til 1.646.527 bestillinger i 2013. Det udgør ialt 50.517 (2,9 %). Den samme faldende tendens, som fremgår af tal-lene for interurbanudlånet, afspejles således i an-tallet af bestillinger via bibliotek.dk.

Figur 10: Bestillinger via bibliotek.dk


Ballerup Bibliotek


Bibliotekernes bestand af elektroniske materialer, f.eks. e-bøger, musik og film på nettet,er forøget med 15,8 mio. siden 2010, se figur 11.

BESTAND AF ELEKTRONISKE RESSOURCER

Figur 11: Udvikling i bestand af elektroniske ressourcer




BRUG AF ELEKTRONISKE RESSOURCER

En samlet opgørelse over brug af bibliotekerneselektroniske ressourcer viser store udsving overperioden. I gruppen digitale monografier AV, hvoridownload registreres fra tjenesterne BibZoom,Filmstriben, Netlydbog samt Spil og Medier, derophørte i 2013, ses et markant fald i brugen (5mio.) fra 2012 til 2013. Halvdelen af reduktionen(2,6 mio.) skyldes bl.a. opsigelse af abonnementer

i nettjenesten BibZoom. Derudover har der væretet generelt fald i brug af BibZoom på de enkeltebiblioteker samt variation i opgørelsen af tjene-stens tal til Danmarks Statistik. Betragtes udviklingen i gruppen uden om Bib-Zoom stiger antallet med 88.632 download fra2012 til 2013. Denne udvikling skyldes bl.a. øgetbrug af Netlydbog og Filmstriben.6

Figur 12: Brug af elektroniske ressourcer


Vi er meget tilfredse meddet, de har. Man får meget forskatten. Der har også været enskipperlabskovstur med JesperWung-Sung. Vi hører mangelydbøger fra biblioteket, isærom vinteren.

Mand og kvinde, 66 år – brugere

Sag

t om

bib

liot

eket “


06De seneste år er præget af en konsolidering

i antallet af biblioteker, se figur 13. Tallet var fra2010 til 2013 uændret 483, heraf 353 filialer. An-tallet af bogbusser steg med én fra 2010 til 2011og har ligget stabilt siden. Derimod er der siden2010 sket en stigning i antallet af servicepunkterfra 43 til 87. Et servicepunkt kan være en del af

f.eks. en butik og tilbyder begrænset biblioteksser-vice – især aflevering og udlån af bestilt materiale.Stigningen skal givetvis ses i sammenhæng medlukningen af biblioteksfilialer i årene før 2010, derhar gjort afstanden til biblioteket længere formange mennesker.

Primo august 2014 er der 247 åbne biblioteker,hvor borgerne selv kan låse sig ind, når der ikkeer betjening, se figur 14. Fem af disse bibliotekerdrives dog udelukkende af frivillige, fremgår detaf Biblioteksbarometeret. 74 kommuner, altså treud af fire biblioteker, har ét eller flere åbne biblio-tekssteder.

Til sammenligning havde kun 67 kommuner åbnebiblioteker i 2010, så der har siden da været enstigning på 180 (268 %). Alene fra 2013 til primoaugust 2014 steg antallet med 52 (27 %).

DE FYSISKE RAMMER

Figur 13: Folkebibliotekernes betjeningssteder

Et åbent bibliotek har ud over den normale, betjenteåbningstid, et tidsrum, hvor borgerne ved hjælp afderes lånerkort selv kan låse sig ind på biblioteketog benytte sig af dets tilbud. Der vil ofte være taleom de tidlige morgentimer, aftentimerne og weeken-den. Der vil hyppigt være adgang alle ugens dage mel-lem kl. 8 og 22.

Læs mere om åbne biblioteker og se Danmarkskortmed angivelsen af åbne biblioteker på Kulturstyrel-sens hjemmeside: www.kulturstyrelsen.dk/index.php?id=19079

ÅBNE BIBLIOTEKER


Figur 14: Antal af åbne biblioteker

Kilde: Kulturstyrelsen

OPLEVELSER PÅ DE ÅBNE BIBLIOTEKERCase fra Udviklingspuljen for folke- og

skolebiblioteker 2012

Bibliotekerne forsøger at finde nye måder atpræsentere og formidle materialerne på i deåbne biblioteker. Selv om der ikke altid er be-tjening, skal bibliotekerne være inspirerendeog indbydende. I Region Nordjylland har mansystematisk eksperimenteret med 6 nye ogbrugerinvolverende metoder til formidling: bru-ger til bruger, afstemninger, tests og konkur-rencer, kreative aktiviteter, fysiske og sanse-lige aktiviteter og rumlige aktiviteter. Det blevtil i alt 30 forskellige aktiviteter, der er beskre-vet i et idékatalog. Ingen af ideerne krævermere end en times forberedelse og koster me-re end 200 kr. Brugerne deltager aktivt i nogleaf aktiviteterne, f.eks. “Forbrænd et stykkechokolade”, hvor brugerne inviteres til at tageen tur på en spinningcykel for at forbrænde såmange kalorier, som er indeholdt i et stykkechokolade lagt frem af biblioteket.

Læs mere på: http://projekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/oplevelser-pa-de-abne-biblioteker

CASE

Brønderslev Bibliotek


ÅBNINGSTIMER

Folkebibliotekernes samlede åbningstid var i 2013på 27.583 ugentlige timer mod 16.415 i 2010. Tal-let er steget hvert af årene siden 2010 – især pågrund af stigningen af antal åbne biblioteker. I undersøgelsen Fremtidens Biblioteker udgivet af

Danmarks Biblioteksforening i foråret 2014 giverbrugerne udtryk for, at de er glade for de åbne bib-lioteker, fordi de kan komme på det tidspunkt, derpasser dem bedst.

Figur 15: Åbningstimer pr. uge på folkebibliotekerne

DE FYSISKE RAMMER

Brøndby Bibliotek


NYE FYSISKE RAMMER

Der er i disse år vækst i byggeri og ombygning påbiblioteksområdet. Inden for de seneste to år er deri 12 kommuner bygget helt nye biblioteker, ellereksisterende bygninger er bygget om til bibliote-ker. Herudover har 28 kommuner bygget om i etallerede etableret bibliotek, og 65 kommuner harnyindrettet et bibliotek.

Planer om ændringerÆndringerne i bibliotekernes fysiske rammer serud til at fortsætte. Ifølge Biblioteksbarometerethar 12 kommuner planer om at bygge nyt biblio-tek, mens 23 kommuner har planer om ombyg-ning. 11 kommuner planlægger at bygge til eksi-sterende biblioteker, og 50 kommuner har planerom nyindretning.

De mange fysiske ændringer i bibliotekernes ram-mer skal ses i lyset af bibliotekernes ændrede vil-kår i et stadig mere digitalt samfund, hvor antalletaf medarbejdere til manuelle opgaver til gengælder faldende. F.eks. fremgår det af besvarelserne iBiblioteksbarometeret, at alle kommuner nu bru-ger selvbetjeningsautomater til udlån og afleve-ring, og 24 kommuner anvender sorteringsanlægfor afleverede materialer.

Bibliotekernes behov for at ændre i den fysiskeindretning påvirkes også af det stigende antalåbne biblioteker og af behovet for plads til lærings-aktiviteter og arrangementer samt plads til, atbrugerne kan læse, studere eller blot hænge ud oglade sig inspirere.

DE FYSISKE RAMMER

Hvad er det lige, vi siger medvores indgang og skranke-område?Det er i hvert fald ingen flot vesti-bule, mere et vindfang. Min drøm er,at vi kunne sige meget mere velkom-men allerede dér.

Kvinde, 57 år – ansat på biblioteketS

agt

om b

ibli

otek

et “

Projekt Modelprogram for folkebiblioteker er styrelsens

største satsning i forbindelse med udvikling af bibliote-

kernes fysiske rum.

Programmet, der er udviklet i samarbejde med Realda-

nia, giver innovative bud på, hvordan det moderne bib-

liotek kan bidrage til byudvikling, og hvordan bibliotekets

fysiske rammer kan udvikles, så de bedst muligt under-

støtter bibliotekernes nye roller. Det er sket ved at præ-

sentere designudfordringer for samspil mellem rum og

funktion som inspiration til biblioteksbyggeri og nyind-

retning.

Modelprogrammet blev lanceret i efteråret 2013 og ud-

vikles fortsat af Kulturstyrelsen. Stor international inte-

resse har givet anledning til stiftelsen af en international

pris, Public Library of the Year. Prisen er i 2014 sponse-

ret af schmidt hammer lassen architects.

Læs mere på Modelprogram for folkebibliotekers eget

site: http://modelprogrammer.kulturstyrelsen.dk

MODELPROGRAM FOR FOLKEBIBLIOTEKER – NYT LIV I BIBLIOTEKET

Public Library of The Year Award 2014 gik til Craigieburn Library, Hume City, Victoria i Australien, som er tegnet af arkitekten Francis-Jones Morehen Thorp. Foto: Francis-JonesMorehen Thorp


07Folkebibliotekernes ressourcer kan aflæses i

deres nettodriftsudgifter. De vises her både i lø-bende og faste priser, og fokus er især på udgiftertil materialer og personale. Desuden indgår biblio-tekernes indtægter i det samlede ressourcebillede.

Af figur 16 fremgår det, at bibliotekernes nettoud-gifter i 2010 udgjorde 2,6 mio. kr. og 2,5 mio. kr. i2011. Efter faldet fra 2010 til 2011 i løbende priserser bibliotekernes økonomi nu ud til have stabili-

seret sig på samme niveau som i 2011. Kommu-nerne anvender dog ikke nødvendigvis de sammeopgørelsesprincipper, hvorfor konklusionen erusikker.Faldet fra 2010 til 2012 kan aflæses både i løbendeog faste priser og udgør henholdsvis 5 % og 6 %.Fra 2012 kan der registreres en lille stigning i lø-bende priser på 7,6 mio. kr. (0,3 %). Omsat til fastepriser viser stigningen sig imidlertid at udgøre etmindre fald på 0,2 %.

RESSOURCER

Figur 16: Folkebibliotekernes nettodriftsudgifter


Folkebibliotekernes udgifter til materialer er be-regnet i faste priser. Udviklingen er fordelt på ud-gifter til bøger og seriepublikationer som den enekategori. Den anden kategori er benævnt andrematerialer og vedrører alle de øvrige materialefor-mater – herunder spil og film. Figur 17 viser, at den generelle tendens er fal-dende materialeudgifter siden 2010, hvor der i lø-bende priser blev brugt knap 357 mio. kr. til ma-terialer mod 333 mio. kr. i 2013. I faste 2010-priserudgør faldet i materialeudgifterne fra 2010 til2013 35 mio. kr. (9,7 %). Det er således tydeligt, atbibliotekerne har haft en nedgang i deres materia-leudgifter over de seneste fire år. Et interessant aspekt vedrørende materialeudgif-terne er fordelingen af udgifter til bøger og andrematerialer.

I faste priser anvendtes 209,6 mio. kr. (59 %) afmaterialebudgettet til bøger og seriepublikationeri 2010. Denne procentdel steg fra 2012 til 2013, såder i 2013 blev brugt 202,6 mio. kr. (61 %) af ma-terialekontoen på bøger. Sammenlignet med 2010blev der dog i faste priser anvendt 3 % mindre tilindkøb af bøger i 2013.For indkøbet af andre materialer end bøger og se-riepublikationer har der i alle årene siden 2010været et fald. Fra i 2010 at have anvendt 147 mio.kr. på andre materialer brugte bibliotekerne i 2013kun 119 mio. kr. – et markant fald på 19 %.To tendenser spiller således sammen. Den ene eret forholdsvist stort fald i materialeudgifterne.Den anden er, at der i perioden er sket en omfor-deling af materialeudgifterne fra andre materialertil bøger.

Figur 17: Folkebibliotekernes materialeudgifter 2010-2013

MATERIALEUDGIFTER

RESSOURCER


Figur 18 viser udviklingen i lønudgifterne fra 2010til 2013. Tallene udviser også her en faldende ten-dens, idet lønudgifterne udgjorde 1,8 mia. kr. i

2010. Fra 2010 faldt lønudgifterne i faste 2010-pri-ser til 1,7 mia. kr. (11 %) i 2013, et fald på 196 mio.kr. på landsbasis.

I 2010 var der ansat i alt 4.489 årsværk i folkebib-liotekerne. Det tal er i 2013 faldet med 10 % til4.021. Der er store forskelle i udviklingsmønsteretfor de enkelte personalekategorier, se figur 19.

Øvrigt personaleKategorien øvrigt personale, f.eks. betjente og ren-gøringspersonale, er faldet fra 410 til 345 i perio-den, hvilket er en reduktion på næsten 16 %.

AssistenterI 2010 udgjorde gruppen af assistenter med 1.790ansatte 40 % af personalet. Siden da er antallet afassistenter faldet til blot 1.539 stillinger i 2013,hvilket i forhold til 2010 er en reduktion på 14 %.Andelen af assistenter udgør i 2013 38 % af de an-satte i folkebibliotekerne.

Øvrigt akademisk personaleI alt 177 ansatte var i 2010 grupperet som øvrigtakademisk personale. Denne kategori kom med istatistikken i 2007, fordi folkebibliotekerne i sti-gende grad ansætter kandidater fra enten Det In-formationsvidenskabelige Akademi (IVA) på Kø-

benhavns Universitet eller fra andre højere lære-anstalter. Gruppen er vokset med 18 årsværk til195 i 2013, hvilket markerer en stigning på 11 %på blot 4 år.

BibliotekarerAntallet af bibliotekarer udviser en svagt faldendetendens. I 2010 var der ansat 2.112 bibliotekarer,i 2013 1.940, et fald over 4 år på 172, svarende til8 %. Bibliotekargruppen udgør dog stadig 48 % oger den største gruppe af ansatte på bibliotekerne.Antallet af ansatte bibliotekarer og øvrigt akade-misk personale skal ses i sammenhæng, selv omøvrigt akademisk personale dog kun i lille grad harerstattet bibliotekarerne siden 2010.

FrivilligeFigur 20 viser udviklingen i den nye kategori afarbejdskraft på folkebibliotekerne, de frivillige.Oplysningerne er først indsamlet fra 2011 og er op-delt i to målinger. Den ene viser antallet af frivil-lige på bibliotekerne, altså personer og ikke års-værk. Den anden måling viser antallet af timer pr.uge, som de frivillige lægger på bibliotekerne.

PERSONALEUDGIFTER

FOLKEBIBLIOTEKERNES PERSONALE

Figur 18: Folkebibliotekernes lønudgifter

RESSOURCER

Antallet af frivillige er steget med 1.300 personer,(126 %) siden 2011. Antallet af timer er steget for-holdsvis endnu mere med 276 %, en stigning på4.378 timer i forhold til 2011. Antallet af timer om-regnet til årsværk viser, at de frivillige samlet setlagde en arbejdsindsats svarende til 161 årsværkpå bibliotekerne i 2013 mod 43 i 2011. Det heltstore spring skete mellem 2012 og 2013, hvor antalårsværk steg fra 68 til 161. De frivillige udgjorde i2013 3,6 % af det samlede personale på bibliote-kerne.I løbet af perioden er personalesammensætningenændret forholdsvis meget, men det er sket i småtrin fra det ene år til det andet. Set over periodenfra 2010 til 2013 er det mest markante, at assi-stentgruppen er blevet reduceret en hel del. Ud-

Figur 19: Folkebibliotekernes personale

Figur 20: Frivillige på folkebibliotekerne


viklingen i antallet af assistenter afspejler forholdi den teknologiske udvikling, idet en række af assi-stentgruppens opgaver til en vis grad er blevet au-tomatiseret.På samme måde indikerer kategorien øvrigt aka-demisk personale, at folkebibliotekerne har øgetdet uddannelsesmæssige niveau blandt persona-let. Det er desuden markant, at en ny gruppe, de fri-villige, er ved at vinde indpas på bibliotekerne. Deter nærliggende at formode, at med reduktionen iansat personale ville det ikke have været muligtfor bibliotekerne at udvide deres tilbud i perioden2010 – 2013 uden de frivillige. De er ofte it-hjæl-pere, lektiehjælpere og praktiske hjælpere ved ar-rangementer.

RESSOURCER


Figur 21 viser udviklingen i folkebibliotekernesfaste og løbende indtægter i perioden siden 2010. Det overordnede billede af folkebibliotekernes ind-tægter siden 2010 er, at der i perioden frem til2013 var tale om et fald fra 266 mio. kr. til 256mio. kr. i faste 2010 priser – dog med en midlerti-dig lille stigning i 2012. Indtægterne faldt i faste2010-priser med 7 % fra 2010 til 2013, i løbendepriser et fald på 4 %.

Indtægterne består af mange kilder. Der er tilskudfra fonde og puljemidler og andre indtægtskildersom arrangementer og gebyrer. Der er grund til attro, at gebyrer for materialer, der er afleveret forsent, er faldet, fordi en meget stor del af bibliote-kerne foretager varsling af brugerne før lånetidensophør.

INDTÆGTER

Figur 21: Folkebibliotekernes indtægter

RESSOURCER

De gør et knaldhamrendegodt arbejde! Jeg elsker den ser-vice, de giver her, og at jeg kan fålov til at være mig selv, ikke skalindrette mig efter en eller andenmålgruppe.

Mand, 19 år – biblioteksbrugerSag

t om

bib

liot

eket “

1 Netbib Nyhedsbrev, august 2014. http://netbib.dk

2 DanmarksBiblioteksindex. http://danmarksbiblioteksindex.dk

3 Fremtidens biblioteker: målgruppebaseret viden til biblioteksud-vikling. Udarbejdet af Moos-Bjerre Analyse. Tænketanken Frem-tidens Biblioteker, 2014. http://fremtidensbiblioteker.dk

4 Folkebibliotekerne i vidensamfundetStyrelsen for Bibliotek og Medier, 2010

5 Netbib Nyhedsbrev, november 2013. http://netbib.dk

6 Netbib statistik. http://netbib.dk/statistik


FOLKEBIBLIOTEKERI TAL 2013

Redaktion: Ann Poulsen, Gitte Smed og Ulla Kvist

Publiceret af Kulturstyrelsen september 2014

Publikationen kan hentes på www.kulturstyrelsen.dk/publikationer

ISBN: 978-87-92681-35-5Elektronisk ISBN: 978-87-92681-36-2

Grafisk produktion: Stæhr GrafiskTryk: C.S. Grafisk A/S

Foto bagside: Odense Centralbibliotek

Magion Bibliotek, Grindsted

KULTURSTYRELSEN, H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V WWW.KULTURSTYRELSEN.DK

FIND FLERE TAL OM BIBLIOTEKERNE: Danmarks Statistik og Biblioteksbarometeret for 2013 har mange flere oplysninger om bibliotekerne, somder ikke er plads til i denne publikation:www.statistikbanken.dk/18www.kulturstyrelsen.dk/bibliotek-og-medier/import/biblioteksomraadet/biblioteksstatistik/biblioteksbarometer/folkebiblioteker

LÆS MERE OM PROJEKTER MED TILSKUD FRA UDVIKLINGSPULJEN FOR FOLKE- OG SKOLEBIBLIOTEKER: I Projektbanken på Kulturstyrelsenshjemmeside ligger der beskrivelser og afsluttende rapporter på de mange projekter, der har fået tilskud fra Udviklingspuljen fra folke- og forsknings-bibliotekerne. www.kulturstyrelsen.dk/institutioner/biblioteker/tilskud-og-puljer/projektbanken

LÆS MERE OM KULTURSTYRELSENS OPGAVER PÅ BIBLIOTEKSOMRÅDET: Kulturstyrelsen søger at underbygge bibliotekernes opgave med at støtteoplysning, uddannelse og forskning, som dækker læsning og læring, særlige tiltag med fokus på børn samt på tekniske værktøjer og infrastruktur,som kan støtte informationsforsyningen på bibliotekerne. Endelig fokuseres der på en fælles opgave med at markedsføre bibliotekerne og biblioteker-nes tilbud samt på at danne fællesskab og samarbejde med organisationer og institutioner, som kan bidrage aktivt i forhold til biblioteksudviklingen.

www.kulturstyrelsen.dk/institutioner/biblioteker

Documents

Folkebiblioteker i tal 2103