Pædagogers faglige fokus – på vej mod en social didaktik · En didaktik, der ikke står i et...

Pædagogers faglige fokus – på vej mod en social didaktikDitte Tofteng, Docent UCC

oversigt

Hvorfor har skolen brug for pædagogerne?

Præsentation fra forskningsprojektet samarbejde på tværs om inklusion

Pædagogen i skolen – på vej mod en social didaktik?

- Udfordringer og muligheder

Hvorfor har skolen brug for pædagogen?

Skolereform – overskud af forventninger – at elever bliver så dygtige som de kan – hvorfra stilles spørgsmålet?

Skolen som lærings- OG DANNELSESarena – væsentligt – den socialdidaktiske tænkning…

Skolen skaber medborgere, arbejdskraft, samfundsdeltagere – myndige borgere i et demokratisk samfund

Hvilken skole vil vi have?

Samarbejde på tværs om inklusion i den danske folkeskole

Samarbejde med skole i Sydhavn – ca. 45 medarbejdere

Projektforløb 2014-2015 – afsluttes 1. september

Formålet: Hvilke forandringsudkast knyttet til ’den gode skole’ formulerer professionerne selv som meningsfulde og udviklende for samarbejdet omkring inklusionspraksis og læringsmiljøer?

Nysgerrighed på det tværprofessionelle og professionernes samarbejde – herunder pædagogen i skolen

Aktiviteter i projektet

Opstarts og idefasen Dilemma seminar

Fremtidsværksted: kritik, utopi og eksperimenter

Eksperimentel udviklingsperiode • Projekter i årgangsteam• Undersøgelser – interne/eksterne• Vejledning

Evaluering og fastholdelse• Evalueringsseminar• Afslutningskonference• Arbejde med model for

fastholdelse• I alt 8 store samlinger, en time om

ugen til projektarbejde, samt alt det ind i mellem.

Aktionsforskning som et svar på praksisforskning

Grundlæggende for aktionsforskningen;

Participation – fælles forskningsprocesser – kooperation mellem praktikkere og forskere omkring udviklingen af ny praksis (omvendt participation)

Demokrati – fælles videnskabelse – privilegere nye former for viden

Forandring – at skabe forandring udgør en del af forskningsprocessen

Omvendt deltagelse – et radikalt deltagerperspektiv

Bladt og Tofteng 2016 frit efter Nielsen & Nielsen

initiativ

udførelse

Hvem har initiativet –

definitionsmagten?

Planlægning

Initiativ

Udførelse Planlægning

Myndigheder

Borgere inviteres til dialog

Trivsel i skolen – 2 kl. årgangsteam

Projektgruppe: To lærere og en pædagog. Spørgsmålet:

•Hvordan kan vi lære børnene at gå I skole?•De finder det vanskeligt at være en del af et klassefællesskab

•Undervisningsdifferentiering er svært – mange afbrydelser

•Vi vil undervise ikke opdrage

Aktiviteter

• Trivselssamtaler på klasseniveau

• Samarbejdsøvelser

• Individuelle trivselssamtaler

Konklusioner

• Pædagogerne blev deltagere i skolens ramme – oversætter inklusion til trivsel

• Lærerne blev deltagere i børnenes social liv – får blik for uro som et trivselsspørgsmål - noget man kan inddrage børnene i

• Lærerne og pædagogerne fik kendskab til og blev inspireret af hinanden – deres professionelle tilgang og forståelse – de blev et team

MEN…

• De havde svært ved at finde tid til at mødes

• De er bekymrede – vil der være tid til at samle op og fortsætte projektet

• Er skolen I stand til at bakke denne type tværprofessionelt samarbejde op?

”samarbejde er ofte understøttet eller forhindret af team- og organisatoriske faktorer så som vilje, teamstørrelser, teamsammensætninger og ledelsesmæssig opbakning (Reeves, 2014, p. 104 vores oversættelse)

Udfordringerne• At pædagogerne bliver en faggruppe på skolen fremfor

individualiserede• At få en rolle, blive en autoritet – at få eller tage de opgaver, der gør

at man kan ‘italesætte sig selv’ (en det pædagogen eller pædagogikken?)

• Ledelsen skal skabe organisatoriske rammer – lige nu ‘gode viljer’.• Med meget mere

Væsenligt!At lære hinanden at kende – at kunne bygge fælles viden i det tværprofessionelle – måske en fælles opgave for uddannelserne, ledelserne og forskningsafdelingen og BUPL?At udvikle en socialdidaktik inden i skolen – ikke parallelt med…

På vej mod en social didaktik?Praktisk-teoretisk planlægning, gennemførelse, vurdering og kritisk analyse af undervisning, læring og … (Hiim og Hippe 1997, s. 14).

TrivselSamarbejdeKammeratskabDemokratiDeltagelseLivssammenhæg…….. Eller undervisnings-parate børn?

En social didaktik…

En didaktik, der ikke står i et additivt udvendigt forhold til børnenes livssituation og livssammenhæng

- En didaktik, der tager udgangspunkt i og forbinder sig til børnenes livssammenhæng, erfaringer og interesser og bringer børnene med som deltagere i deres skoleliv

- En didaktik hvor de professionelle begynder at erkende verden i forsøget på at forandre den – heri orientere man sig ud fra både teoretisk kritik af de praktiske (objektive) forhold og udviklingstendenser i skolen

- En didaktik, der sammen med og måske overfor fagdidaktikken –må udvikle det hele børneliv

- En didaktik der forholder sig til formål (samfundsmæssigt) ikke kun mål…

Spørgsmål til videre arbejde…Er skolen klar til pædagogerne (organisatorisk ? Pædagogisk?) og er pædagogerne klar til skolen?

Kritikken af pædagogen, der ikke kan italesætte sin faglighed – stil os en opgave vi forstår og hvordan forstår skolen opgave?

Hvad er pædagogikkens rolle i skolen og skolens rolle i samfundet?

Individualiseringen – hvordan bliver pædagogerne som faggruppe en del af skolen – hvordan bliver pædagogikken det?

At det sociale, pædagogiske får fylde og ikke underlægges den faglige målstyrings forrang – kan didaktik hjælpe os her?

Projektet: pædagogen i skolen – status og udsyn – kommer 2016 efterår

Tak for opmærksomheden