RESSOURCEFORLØB: MÅLGRUPPE, BRUGEROPLEVELSER OG …...Hvordan oplever borgerne forløbene? ......

Udsatte borgere i systemet

RESSOURCEFORLØB: MÅLGRUPPE, BRUGEROPLEVELSER OG

UDFORDRINGER

P o s t D o c , P h . d . I b e n N ø r u p

I n s t i t u t f o r S o c i o l o g i & S o c i a l t A r b e j d e , A A U

Disposition

Baggrund for førtidspensionsreformen Problemforståelse

Argumentation

Målgruppe for reform og ressourceforløb Karakteristik

Historik

Hvordan oplever borgerne forløbene? Resultater fra brugerevalueringen

Sammenhæng med billedet fra forskningen

Virkning af reformen Beskæftigelse

Social marginalisering

Baggrund og målgruppe

Generelt i velfærdspolitikken

I arbejdet med udsatte grupper

Økonomisk krise i Europa

Velfærdsydelser betragtes som for dyre

Italesættelse af norm om, at alle bør bidrage på arbejdsmarkedet – ”The good worker norm”

Dette gælder også grupper, der tidligere ikke var betragtet som i stand til at arbejde

Arbejde som kilde til social inklusion og både mål og middel i politikken (Centralt i DK)

Fra ”passiv” til ”aktiv” forsørgelse

”Aktivitet” og ”deltagelse” reduceres til at være spørgsmål om deltagelse i aktiviteten lønnet arbejde

Frontlinje medarbejderne

(socialrådgivere, sagsbehandlere etc.) tilpasser sig den nye linje

Nye medarbejdertyper vinder indpas i arbejdet med ”udsatte grupper”

Fra individcentrerede mål til stats- / organisationscentrerede mål (Lipsky:2010)

Nye(ere) politiske tendenser

Forandringer i opfattelsen af sygdom

Politisk individualisering og relativisering af sygdoms- og handicapbegrebet

”Det handler ikke om hvordan man har det, men om hvordan man ta’r det”

Fra funktionsevne og erhvervsevne til arbejdsevne

Gradvis forandring i forståelsen af lægens rolle

”Antallet af personer på førtidspension og udgifterne til området er steget markant, siden førtidspensionsreformen trådte i kraft i 2003.”

Socialministeriet, Februar 2012

Jobindsats.dk

200.000

210.000

220.000

230.000

240.000

250.000

260.000

270.000

280.000

290.000

300.000

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Udviklingen i antallet af førtidspensionister 2004-2012

Antalfuldtidspersoner

”…vi ved, at der er en overrepræsentation af unge efter de gamle regler om førtidspension. Man kunne meget, meget tydeligt se, at den gruppe af unge, der er meget, meget psykisk sårbar, og som måske også har udfordringer på andre områder, gik hen imod førtidspension, indtil vi ændrede reglerne…”

Mette Frederiksen, Beskæftigelsesminister 14.11.2013

Udviklingen i antallet af førtidspensionister fordelt på alder forud for reformen

Jobindsats.dk

Nytilkendelser af førtidspension i 2012 fordelt på alder og diagnose

Kilde: Ankestyrelsen

Nytilkendelser af førtidspension i 2015 fordelt på alder og diagnose

Kilde: Ankestyrelsen

0

200

400

600

800

1000

1200

Under 30 år

30-39 år

Over 40 år

Hvem er det så, vi taler om?

De er ældre end arbejdsstyrken i gennemsnit

De er hyppigere lavt uddannede

De kommer hyppigere fra lavindkomstjob

De har typisk en lang karriere på arbejdsmarkedet bag sig

… men hyppigt i jobs med høj belastning og (statistisk) stor risiko for fysisk og psykisk nedslidning

De er (ofte) ikke ”sociale klienter”

De er lønarbejdere, der er blevet syge

Men måske er ressourceforløbene også (eller mere?) relevante for en anden målgruppe?

Hvor kommer borgerne fra? Før 2013

Beskæftigelse efterfulgt af sygedagpenge

Ca. 50 %

Beskæftigelse efterfulgt af kortvarig kontanthjælp

Ca. 10 %

Langvarig kontanthjælp Ca. 20 %

Skiftende ydelser & beskæftigelse Ca. 15 %

Fleksjobvistering Ca. 5 %

Hvor kommer borgerne fra? Efter 2013

Sygedagpenge 25 %

Kontanthjælp 40 %

Uddannelseshjælp 12 %

Skiftende / andre ydelser 16 %

Fleksjobvistering 6 %

Forskelle i målgruppen før / efter 2013

Målgruppen er efter 2013 gradvist blevet yngre

Flere (langvarige) kontanthjælpsmodtagere visiteres til ressourceforløb

Målgruppen er i praksis gradvist udviddet siden 2013

2011 2016

Førtidspension 16.909 8.210

Ressourceforløb - 21.875

Fleksjob 7.220 7.733

Hvad har allerede været forsøgt?

Vejledning

Særligt tilrettelagte projekter

Uddannelsesforløb

Virksomhedspraktik

Løntilskud

Aktiverende forløb

Intensiv jobsøgning

Fleksjob

Sprogundervisning

Hvordan opleves forløbene af borgerne?

Generelt

Samlet set er 43 % tilfredse med deres forløb 1/3 er direkte utilfredse

Yngre og personer, der kommer fra uddannelseshjælp er mest

tilfredse (58%)

Psykisk syge (52%) er mere tilfredse end fysisk syge (35%)

Personer med en lang forsørgelseshistorik (ofte kthj.) er mere tilfredse end personer med kortere forløb på sygedagpenge, kthj. Mv.

Ønske forud for forløbet har stor betydning for oplevelsen af forløbet

Brugertilfredsundersøgelser fx i ældreplejen, sundhedssektoren & uddannelsessektoren skal normalt have en tilfredsprocent på mellem 85% og 95 % før de betegnes som “gode”

Medinddragelse af borgeren

54 % oplever at være blevet tilfredsstillende inddraget i egen sag

…46 % gør tilsvarende ikke

Mellem 42 % og 62 % oplever sig godt informeret

…Mellem 38% og 58 % gør tilsvarende ikke

Inddragelsen af pårønde opleves som mangelfuld (29 % er tilfredse)

Særligt personer der ønsker pension er utilfredse

Retssikkerhedsloven § 4:

Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.

Hvorfor inddrage borgeren?

FORDI DET VIRKER!! (men også fordi det er rarere for alle parter)

Fordi en hjælp, der opfattes som det modsatte er en byrde, ikke en hjælp

Fordi inddragelse skaber autonomi

Og fordi mangel på autonomi skaber Afmagt Social marginalisering Tab af ressource Blokering for udvikling

Forudsætningen for inddragelse

Respekt for borgerens oplevelser og livsprojekt

Anerkendelse af at borgeren sidder med en unik viden om egen situation

Villighed til at lytte – også når borgeren ikke er enig!

Mulighed for – og villighed til – at ændre og tilpasse

Plan, forløb og slutmål

Under halvdelen oplevede at

Formålet var tydeligt

At der var en klar plan og et klart slutmål

Jo flere tilbud man allerede har været I og er I sideløbende, des mindre tilfreds er man generelt med praktik,mentorordning etc.

Oplevelser af mødet og forløbet

Kun halvdelen af borgerne forstår, hvad rehabiliteringsteamet sagde og fik begrundelse for afgørelsen!

Borgerne oplever – alt for ofte – modstridende beskeder, instrukser og prioriteringer.

Koordinering i forhold til sager i andre myndigheder

Koordinering i forhold til sundhedsvæsenet

Tværfaglige perspektiver

Rigtige indsatser, nye indsatser og mulighed for at gennemføre

Problemstillinger ved forløbene

Aktiveringsggrad 2016 ca. 37 % i enkeltmåneder – 14,5 % for hele året

”Tomme” forløb er dybt problematiske – særligt hvis borgeren forventer at der ”snart” sker noget. Frygt Usikkerhed Afmagt Skuffelse

Information

Af borgeren Af andre instanser (sundhedsaktører, andre myndigheder etc.)

Realisme i forhold til indsats, mål og forventet output

KLARHED OG GENNEMSIGTIGHED FOR BORGEREN!

Praktiske udfordringer

Ressourceforløbene En anden målgruppe end ventet Risiko for forværring af livssituation og helbred

Fleksjob og minifleksjob

Timer alene? Rummelighed og tilpasning på arbejdspladsen?

Hvad skal man tilbyde borgerene, som giver mening?

At lave en individuelt tilrettelagt indsats!

Koordinering og konflikter med andre indsatser og systemer

Virkning af forløbene

Efter ressourceforløbene: borgernes oplevelse

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Bedre billede af mulighederpå AM

Større tro på at kunne kommei job

Bedre til at håndterehelbredsproblemer

Bedre til at håndtere andreudfordringer

Overskud til at fokusere på atfå arbejde/fleksjob/aktivering

Resultat af ressourceforløbene

Arbejdsmarkedsstatus 12 måneder efter endt forløb

%

Beskæftigelse 2,5

Dagpenge 0,9

Kontanthjælp 3,9

Sygedagpenge / jobafklaring 2,8

Førtidspension 47,1

Nyt ressourceforløb 11,3

Mini fleksjob 14

Uden indkomst 6

Uden indkomst de første 3 måneder efter

9,8

Død 3,1

Andre ydelser / pension / efterløn 7,5

Hvad virker så?

Ikke ret meget… desværre!

I hvert fald ikke hvis vi leder efter REDSKABET!

Alligevel kan forskningen godt pege på ”noget”: Den meningsfulde (for borgeren) indsats!

Den individuelle indsats – altså den virkeligt individuelle

Social politiske indsatser virker (oftere) – men som regel ikke direkte på beskæftigelsen

De små ting og de (for systemet) ligegyldige og uvirksomme forhold

Og hvad virker det på?

Re-definition af succeskriteriet. Det kan være både mere meningsfuldt og effektivt at tale mere om: Trivsel Helbred Færre bekymringer Praktiske problemer Familiesituationen, økonomien, hverdagen (eller manglen på

samme)

… end at tale om, hvornår og hvor meget kan du arbejde? Også selvom man ikke kan se den umiddelbare virkning for arbejdsevnen.

Effekter kan (og er ofte) være meget langsigtede

Redskaber, evidens og individuelle forløb

Evidens og individuel tilrettelæggelse – og en indbygget modsætning.

Skønsudøvelsen er det allervigtigste redskab

Hvad med den sociale situation?

H O L D E R F O R E S T I L L I N G E N O M , A T R E F O R M E N G Ø R S Y G E T I L E N D E L A F

F Æ L L E S S K A B E T ?

At være ekskluderet?

Hverdagsbetydning:

Ufrivilligt at stå eller være holdt udenfor et fællesskab eller en gruppe.

Social marginalisering – 3 dimensioner

Individuel: Kontrol over egen tilværelse.

Handlemuligheder. Selvstændighed.

Social: Socialt netværk. Kontakt med andre. Social status. Tillid. At indgå i fællesskaber.

Politisk: Social og samfundsmæssig deltagelse. Fritidsaktiviteter. Foreningsliv. Aktivitet og handling. Politisk deltagelse.

Resultaterne fra ”Arbejde og Sygdom”

Sygdom og social eksklusion

Handicap og Kronisk sygdom har afgørende betydning for den sociale eksklusion

Handicap og kronisk sygdom øger risikoen for lav autonomi og trivsel

… og dette forårsager svagere sociale relationer og en markant lavere grad af social deltagelse

handicap og sygdom får negative, sociale konsekvenser for alle på tværs af arbejdsmarkedstilknytning, uddannelse, indkomst mv.

Arbejde og social eksklusion

Kronisk syge og handicappede er ikke socialt ekskluderede, fordi de ikke arbejder.

Arbejdsmarkedseksklusion medfører ikke social eksklusion, og arbejdsmarkedseksklusion forværrer ikke den sociale eksklusion

Arbejdsmarkedseksklusion har formentlig negative konsekvenser, men de smitter ikke af på det sociale liv og graden af social eksklusion

Folk reagerer og håndterer arbejdsmarkedseksklusion vidt forskelligt

Handlinger og handlemuligheder

Handicappede og kronisk syge ønsker sig i højere grad end raske mere social kontakt, end de har

De ønsker også i højere grad at deltage mere, end de gør sammenlignet med raske.

Til gengæld er personer, der ikke er i arbejde mere tilfredse med mængden af sociale relationer og kontakt end personer i arbejde

Og arbejdsmarkedseksklusion har ingen betydning for, i hvor høj grad man deltager så meget, som man gerne ville

Politiske udfordringer

Arbejde er ikke løsningen på alt… og pension er ikke = social deroute

Det sociale fællesskab er ikke bare et arbejdsfællesskab

Beskæftigelsespolitik kan få folk i arbejde men løser ikke sociale og helbredsmæssige problemer

En del af borgerne oplever forværringer helbredsmæssigt og / eller socialt

En – temmelig stor del – af borgerne oplever ikke ressourceforløbene som meningsfulde

Behov for mere forebyggelse

En betydelig del af målgruppen kunne med fordel have fået en tidligere og forebyggende indsats Lønarbejdere, der er blevet syge

Nedslidning

Arbejdsskader

Psykisk arbejdsmiljø

Tidlige indsatser: Arbejdsfastholdelse

Omskoling / omplacering

Revalidering

Arbejdsmiljøbelastning

Hvor kommer borgerne fra? Før 2013

Beskæftigelse efterfulgt af sygedagpenge

Ca. 50 %

Beskæftigelse efterfulgt af kortvarig kontanthjælp

Ca. 10 %

Langvarig kontanthjælp Ca. 20 %

Skiftende ydelser & beskæftigelse Ca. 15 %

Fleksjobvistering Ca. 5 %

Hvad så med velfærdsstaten?

Fra beskyttende ydelser til beskyttelse mod ydelser!

Skift i opfattelsen af medborgerskab: Fra: et sæt af sociale (økonomiske), politiske og juridiske rettigheder

som var uafhængige af social status Til: Rettigheder baseret på tilknytning til lønnet arbejde

Reduktion af fællesskabsbegrebet – fra socialt fællesskab til

arbejdsfællesskab

Resultat: Svækkelse af syge og handicappedes økonomiske og juridiske beskyttelse!

Resultat: Er velfærdstaten under afvikling fremfor udvikling?

Tak for opmærksomheden!

SPØRGSMÅL OG KOMMENTARER?