Ti uundværlige endelser og tilhæng på grønlandsk

Hyppige tilhæng og endelser på grønlandsk På alle sprog er der ord, som er mere anvendte end andre. I Danmark har man undersøgt de mest frekvente ord i aviser og romaner. Her kan du se de 10 mest brugte danske ord:

Dansk Frekvensordbog

1. og

2. i

3. at

4. det

5. er

6. en

7. på

8. til

9. med

10. af

Disse småord binder sproget sammen

På grønlandsk er det nogle særlige endelser og tilhæng der er de mest almindeligt forekommende:

Grønlandsk top 101. mik/nik * med, ved hjælp af

2. soq/toq en, som / at han…

3. qar have, der er…

4. voq / poq han, hun gør

5. mi/ni* i

6. neq ”ning” (som spisning) det at…

7. lu og

8. saq/taq noget …t

9. neqar blive

10. tut/sut nogle, som / at deDenne liste er udarbejdet på grundlag af grønlandske aviser. * Se mere om mik og mi (forholdsendelser) på si. 9

mik

De fleste kender nok ”mik” fra frasen ”Jeg hedder Ida”, som på grønlandsk hedder ”Idamik ateqarpunga”

Men ”mik” bruges også for at fortælle, med HVAD man gør noget. F.eks. ”Jeg åbnede den med en økse” (økse = ulimaat) = ulimaammik ammarpara. Mik bruges også med –qar- (at have):Ataatsimik paneqarpunga = Jeg har en datter.

nik… bruges ligesom mik, men i forbindelse med flertal:”Ved hjælp af briller” eller ”med briller” kommer således til at hedde ”Isarussanik” (isarussat = briller)

soq og toq…kan betyde ”En som… ” . For eksempel kan vi have ordet ”igavoq” = Hun laver mad. Men hvis jeg siger ”igasoq” betyder det ”en, som laver mad” (en kok)+soq sættes efter vokal stammer og +toq efter konsonant og r-stammer. Varianten –tsoq forekommer efter –ip- -ap- -kip- -nngi- +sunnip-

Man kan også sige ”Igasoq nuannarivara” i betydningen ”Jeg er glad for, at hun laver mad”.

tut og sut… og tsut er flertalsformen af soq og toq, som vi så tidligere. Det betyder dermed ”nogle, som …” eller ”at de… ”

Et godt eksempel kunne være de grønlandske fjeldgængere – qivittut – nogle, som er blevet fjeldgængere. (Qivippoq = Han er blevet fjeldgænger) Eksempel ”Qivittut takuakka” = Jeg så fjeldgængere.

Vi kunne også sige ”Igasut takuakka” = Jeg så, at de lavede mad.

qar-qar- betyder ”at have” og ses også ofte som –qarpoq, der kan oversættes til ”der er…” eller ”hun har…” Eksempel: Qimmeqarpunga = Jeg har en hund

Qimmeqarpoq = Der er en hund / Hun har en hund

voq og poq…er endelserne for hun, han, den og det i almindelig fremsættemåde som i Sinippoq = Hun / han sover+voq bruges efter vokalstammer som neri- : nerivoq = Han spiser

Konsonant-stamme: Sinippoq = Hun soverR-stamme: Imerpoq = Hun drikker

mi og ni…betyder i. +mi betyder ”i en” : Illoqarfimmi = i byen

mens +ni betyder ”i flere” eller ”i nogens”: Illoqarfinni = i byerne / Illoqarfiani = i hendes by*

*Se evt. www.slideshare.net/DrudeAviajaBeckyLars/forholdsendelser

neq…svarer til ”ning” på dansk. Nerivoq betyder ”hun spiser” men ”nerineq” betyder spisning. Eksempel: Neriniartarfimmi nerineq = Spisning på restaurant

Det er også almindeligt at man sætte en ejer på: nerinera = hans spisning.Eller: nerinerat = deres spisning.

lu…betyder og eller også. Det særlige ved +lu er, at det sættes EFTER ordet. Avi Hansilu = Avi og HansUangalu = også jeg

neqar…betyder ”at blive” i passiv forstand - som for eksempel ”Qimmimit asaneqarpoq” = Hun bliver elsket af hunden.

saq og taq… betyder ”noget …” som for eksempel ”noget spist” (nerisaq)Der findes en mængde andre former:-aq som i pisiaq = noget købt-gaq som i atuagaq = noget læst (en bog!)+sartagaq som i iisartagaq = tablet (en, som man plejer at sluge. Pleje = +sar- )

Den ses også med ejeforhold: naapitara = min mødte én / en, som jeg har mødt

naapitaq = en mødt -ra = min

Hvis du har fået blod på tanden…Kan du øve dig i læringsprogrammet memrise ved at følge dette link:http://www.memrise.com/course/465326/de-mest-hyppige-tilhngendelser-pa-grnlandsk/

Her kan du finde flere af de mest almindelige endelser og tilhæng.