BLIV GRØNLANDSK AVISLÆSER!Top 20 tilhæng og endelser

Grønlandsk top 2011. nngi ikke

12. mut/nut til

13. fik / vik sted, tidsrum hvor…

14. relativ p markerer den som er aktiv

15. u / a / ju være

16. sor / tor indtage eller bruge gentagent

17. sima før nutid, en tilstand eller ikke bevidnet fortid

18. ssaq fremtid for hun / han

19. tip / sip få nogen til at…

20. luni …ende (som i cyklende)

Dette er fortsættelsen af:www.slideshare.net/DrudeAviajaBeckyLars/10-uundvrlige-endelser-og-tilhng-p-grnlandsk

nngi…betyder ikke. De fleste kender –nngi- fra frasen ”Ajunngilaq” der oversættes til ”Det er fint” eller ”Han har det godt”. Men egentlig betyder det ”Det er ikke dårligt”. Ajor- som er den oprindelige stamme, betyder nemlig ”være dårlig”.

mut og nut…betyder til. Mut betyder til én, mens nut betyder til flere. Nut bruges også hvis man bevæger sig hen til noget, som er ejet af en bestemt person. *

• Se mere om forholdsendelser her: www.slideshare.net/DrudeAviajaBeckyLars/forholdsendelser

fik og vik…betyder et sted eller tidsrum hvor man gør noget bestemt. Et kendt eksempel: Siniffik = et sted, hvor man sover / en seng. Ordet ”tikiffik” kan både betyde tidspunktet man ankommer på, som på billedet, men kan også betyde stedet hvortil man ankommer. Tikip- betyder ”at ankomme”.

relativ p… markerer en ejer. På dansk siger vi ”Idas hat”, men på grønlandsk ville man sige ”Idap nasaa”.

relativ p… kan også markere den, som er aktiv eller ”agent” i en sætning. Et eksempel kunne være ”Avip Ida aavaa” som betyder ”Avi henter Ida” … mens ”Idap Avi aavaa” betyder ”Ida henter Avi”.

u, a og ju...betyder ”at være”. -u- tilføjes efter i eller u. Eksempel ”Han er præst”: palasi og -uvoq = palasiuvoq. -a- tilføjes efter a. Eksempel ”Hun er kvinde” : arnaq og -avoq = arnaavoq. -ju- tilføjes efter aa, ii eller uu. Eksempel ”Han er dansker”: qallunaaq og -juvoq = qallunaajuvoq.

NB. Minustegnet - betyder at tilhænget ”spiser konsonanter”.

sor og tor… indgår ”skjult” i mange ord, som for eksempel ”erinarsorpoq” (han synger) eller ”katersorput” (de samles). Hvis man skal oversætte det bredt, betyder det ”at gentage rytmisk i kortere tid”. Det bruges også om at indtage føde eller drikkevarer. Kaffisorpoq = Hun drikker kaffeMattattorpoq = Han spiser mattak

sima… Kan betyde før nutid som i ”Matusimavoq” = Den er lukket. Endelig kan det bruges om en fortid, man ikke selv har været vidne til: sinilersimavunga.(Jeg må være faldet i søvn). I daglig tale bruges den også om fortid generelt. *

*Se evt. Naja Trondhjems phd afhandling om dette.

sima … kan også betyde ”en tilstand efter en handling” som f.eks. Angerlarpoq = Hun tager hjem.Angerlarsimavoq = Hun befinder sig hjemme efter at være taget hjem.

ssaaq… er endelsen for fremtid i 3. person ental - det vil sige han, hun, den eller det. -ssaaq har et minus foran, som betyder at det ”spiser” den foranstående konsonant. Tikippoq betyder således ”hun ankommer”. Stammen er tikip-, men i fremtid hedder det ”tikissaaq” = Hun vil ankomme.

sip og tip.. bruges når man får nogle andre til at gøre noget. Man kunne f.eks. sige ”anivoq” = Han gik ud. Men anisippaa = Hun smed ham ud. (Hun fik ham til at gå ud).

eksempel på tipAtuarpoq = Hun læser. Atuartippaa = Hun underviser ham. (Hun får ham til at læse) +tip- kan også bruges med passiv betydning. Takuaa = Hun ser den. Takutippoq = Den bliver set.

luni… er endelsen for hun eller han i ”ledsagemåde”. Man bruger den, når man remser flere ting op: Eksempel: ”Eva qasulluni innarpoq”. = ”Eva gik træt i seng”.Ofte tilføjes et +lu (og).Eller: ”Illoqarlunilu biileqarpoq”. ”Hun har hus og bil”.

Vil du øve dig? Så kan du gøre det på dette link:

www.memrise.com/course/465326/de-mest-hyppige-tilhngendelser-pa-grnlandsk/