00 indholdsfortegnelse, forord, hele bogen, sort grå

Spansk grammatik – for øvede

Indholdsfortegnelse

0 Skrift og udtale................................................................................6 1 Generelt........................................................................................6 2 Vokaler.........................................................................................6 3 Konsonanter................................................................................6 4 Særlige bogstavkombinationer.................................................8 5 Specielle forhold i skrift og udtale............................................9 6 Tryk............................................................................................11

10 Substantiver og artikler...............................................................1311 Artikler.......................................................................................1312 Substantivers køn.....................................................................1713 Pluralis........................................................................................1914 Betydningen af de.....................................................................2015 Diminutiver og augmentativer...............................................21

20 Adjektiver......................................................................................2221 Singularis...................................................................................2222 Pluralis........................................................................................2423 Placering....................................................................................2524 Gradbøjning..............................................................................2625 Adjektiver der også er adverbier............................................2826 Diminutiver og augmentativer...............................................31

30 Numeralier....................................................................................3231 Mængdetal.................................................................................3232 Ordenstal...................................................................................3333 Klokken......................................................................................3434 Dato............................................................................................3535 Årstal..........................................................................................3536 Regning......................................................................................35

1


40 Pronomener..................................................................................3641 Personlige pronomener...........................................................36

41.1 Subjekt..................................................................................3641.2 Efter præposition................................................................3741.3 Direkte objekt.....................................................................3941.4 Indirekte objekt..................................................................4141.5 Refleksive former................................................................43

42 Possessive pronomener...........................................................4643 Demonstrative pronomener...................................................4844 Interrogative pronomener......................................................5045 Relative pronomener...............................................................5146 Indefinitte pronomener...........................................................52

50 Verber.............................................................................................55

51 Vigtige verber............................................................................5551.1 Hay........................................................................................5551.2 Ser.........................................................................................5651.3 Estar......................................................................................5851.4 Haber – til førnutid............................................................6151.5 Ir – til fremtid......................................................................62

52 Verbernes tider.........................................................................6452.1 Præsens................................................................................6552.2 Pretérito indefinido (datid til engangshandlinger).......7252.3 Imperfecto (datid til baggrund og beskrivelse).............7752.4 Futuro og conditional........................................................79

53 Imperativ....................................................................................81

2


54 Verbalformer der ikke bøjes i person....................................8654.1 Infinitiv................................................................................8654.2 Participio..............................................................................8954.3 Gerundio..............................................................................9054.4 Særlig tætte forbindelser med infinitiv og gerundio....92

55 Verbernes konstruktion.....................................................9355.1 Gustar og andre verber med indirekte objekt................9355.2 Verber med både direkte og indirekte objekt................9455.3 Meteorologiske verber og udtryk.....................................94

56 Brug af verbets tider.................................................................9556.1 Præsens................................................................................9556.2 Tidskonstruktioner............................................................9656.3 Futuro og condicional.......................................................9656.4 Pretérito indefinido eller imperfecto?.............................97

60 Adverbier og andre ordklasser...................................................9861 Adverbier...................................................................................98

61.1 Adverbier dannet af adjektiver.........................................9861.2 Gradbøjning........................................................................9861.3 Meget m.fl............................................................................9961.4 Nægtelsen no.....................................................................10061.5 Interrogative adverbier....................................................10061.6 Det relative adverbium donde........................................101

62 Præpositioner..........................................................................10163 Konjunktioner........................................................................10264 Interjektioner..........................................................................102

3


70 Kryds og bolle på dansk............................................................10371 Verbal ○ ................................................................................10372 Subjekt b ...............................................................................10373 Objekt c ...............................................................................10474 Indirekte objekt d ...............................................................10475 Subjektsprædikativ e ..........................................................10576 Adverbial ggggggg ..................................................................105

80 Sætningen på spansk..................................................................10781 Udeladelse af subjekt.............................................................10782 Ordstilling................................................................................10783 Gustar ......................................................................................10884 Præpositionen a......................................................................10885 Dobbeltrepræsentation..........................................................109

90 Geografi, forskelle mv................................................................11191 Udbredelse...............................................................................11192 Slægtskab.................................................................................11193 Voseo.. ......................................................................................11194 Gloser.......................................................................................11295 Diminutiver ('formindskede' ord).......................................112

4


Forord

Denne spanske grammatik er for øvede.Den forudsætter at man er fortrolig med spansk grammatik for begyndere.Alt det vigtigste grammatik er med her.Men der mangler f.eks. verbalformerne konjunktiv.Det er næste niveau.

Det der er nyt i forhold til begyndergrammatikken, står med sort.Det fra begyndergrammatikken står med svag grå.Du kan også vælge andre muligheder: Det hele med sort eller rød-mørkegrå.Man kan her fokusere på det der er nyt i forhold til begyndergrammatikken.

Igen og igen gælder det:At lære et fremmedsprog gælder også om at lære en masse ord.Og lær at bøje verberne:Først de regelmæssige i nutid, dernæst de vigtige i nutid, derefter andre tider.

Grammatikken her er skrevet i et let sprog.Det er for at den skal være let at forstå.

Skriv endelig hvis der er noget der er uklart eller godt eller dårligt.Du kan skrive til min mail:[email protected]

Du kan også finde mig på Facebook.Spørgsmål i grammatik er velkomne:www.facebook.com/grammatikpd Venlig hilsenClaus Drengsted-Nielsen

5

mailto:[email protected]


0 Skrift og udtale

1 Generelt

Spansk udtale følger nogle få, enkle regler.Af dobbeltkonsonanter findes kun cc, ll og rr.Dertil kommer dog at nogle ganske få ord begynder med inn-.

2 Vokaler

Alle vokaler er korte.Der findes kun fem vokaler, og de udtales praktisk talt altid på samme måde:

a som et dansk a i Anders nada (intet)e som et dansk e i slem tele (fjernsyn)i som et dansk i i rig rico (rig)o som et dansk o i post cosa (ting)u som et dansk u i sut Cuba

u er dog stumt i forbindelserne gue, gui, que og qui:Miguel, guitarra (guitar), qué (hvad), Quito (Ecuadors hovedstad)

y er en konsonant, men i ordet 'y', der betyder 'og', udtales det dog [i]

3 Konsonanter

b som en mellemting mellem dansk b og v, dogi begyndelsen af en sekvens og efter m og n: mest som et dansk b: Barcelonamidt i et ord eller en ordkæde: mest som et dansk v: Cuba

c før a, o, u: som et dansk k : café, Córdoba, Cubafør e, i: i Spanien som et engelsk th i think, i Latinamerika som s: centro, cine (biograf)

6


d i begyndelsen af et ord og efter l og n: som et dansk d i dame: día (dag)midt i et ord eller sidst: som et dansk d i gade: nada (intet), mitad (halvdel)

f som et dansk f: famoso (berømt)

g før a, o, u: i begyndelsen af et ord: som et dansk g i gade: gato (kat)midt i et ord: som et dansk g i drage: agua (vand)før e, i: en hård lyd, som i tysk ach: gente (folk), gitano (sigøjner)visse steder i Latinamerika dog som et dansk h

h er altid stumt: hora (time)

j en hård lyd, som i tysk ach: Juan, Josévisse steder i Latinamerika dog som et dansk h

k et meget sjældent bogstav; som et dansk k: kilo

l som et dansk l: loco (skør)

m som et dansk m: mucho (meget) sidst i et ord udtales det som n

n som et dansk n: nada (intet)før b, p og v udtales n dog som m: en Barcelona

ñ som et dansk nj: España

p næsten som et dansk p, men upustet så det er i retning af et dansk b: poco (lidt)

q findes kun i forbindelserne que og qui, hvor qu udtales som et dansk k:qué (hvad), Quito (Ecuadors hovedstad)

7


r i begyndelsen af et ord og ved rr og efter l, n og s: med stærk rullen med tungen: revolución, perro (hund)midt i et ord eller sidst: udtales altid tydeligt, men med mindre rullen:Sara, bar (café)

s som et dansk s: sol (sol) mange steder i Latinamerika udtales et s i slutningen af et ord dog næsten ikkeefter stemt konsonant bliver s til et stemt s: mismo (samme)foran r udtales s som regel ikke: los ríos (floderne)

t et tørt t så det kan minde lidt om et d: tía (tante)

v som en mellemting mellem dansk b og v, dogi begyndelsen af et ord: mest som et dansk b: Valenciamidt i et ord eller en ordkæde: mest som et dansk v: uva (vindrue)

x som dansk x i taxa: taxii ordet México udtales x som et spansk j

y en konsonant som dansk j: yo (jeg)i ordet 'y', der betyder 'og', er det dog er vokal og udtales [i]

z i Spanien som et engelsk th i think, i Latinamerika som s: zapato (sko)

4 Særlige bogstavkombinationer

ch som dansk tj i tjekket: Chile

ll normalt som et dansk j: Sevillakan evt. udtales meget distinkt så det næsten lyder som dansk lj i balje

I ældre ordbøger står ch, ll, og nogle gange også rr, som selvstændige bogstaver.Bogstavet ñ står efter n i ordbøgerne.

8


Orddeling

De nævnte særlige bogstavkombinationer må ikke deles ved ny linje.Man deler således:

mu·cho, ca·lle, pe·rro

5 Specielle forhold i skrift og udtale

Bogstavet c udtales således i forbindelse med de fem forskellige vokaler:

ca k cacaoce s eller th som i think centroci s eller th som i think círculo (cirkel)co k cobracu k Cuba

Bogstavet g udtales således i forbindelse med de fem forskellige vokaler:

ga g gato (kat)ge hård som i tysk ach gente (folk)gi hård som i tysk ach gitano (sigøjner)go g gordo (tyk)gu g guapo (pæn)

k-lyden skrives forskelligt alt efter den vokallyd der kommer efter:

[k]ca cacao

que qué (hvad)qui Quito (Ecuadors hovedstad)co cobracu Cuba

9


g-lyden skrives forskelligt alt efter den vokallyd der kommer efter:

[g]ga gato (kat)

gue Miguelgui guitarra (guitar)go gordo (tyk)gu guapo (pæn)

Mellem g og e/i indsættes altså et – stumt – u for at vise at g skal udtales som g.Hvis u'et alligevel skal udtales, sættes to prikker over det, f.eks. vergüenza (skam).

th-lyden fra det engelske think udtales som s i Latinamerika.Man skriver c eller z alt efter hvilken vokal der kommer efter:

th-lyden (think)za zapato (sko)ce centroci círculo (cirkel)

zo zorro (ræv)zu zumo (saft, juice)

Dette betyder f.eks. følgende skift: una vez → dos veces.

Den hårde lyd, som i tysk ach, skrives oftest efter disse principper:

ach-lyden ja jarra (kande)ge gente (folk)gi gitano (sigøjner)jo Joséju jugo (saft)

Man finder dog også je og ji, f.eks. jerez (sherry), jinete (rytter).

Lyden i skrives y mellem to vokaler: oír → ikke *oie (i 3. person sing.), men oye.

10


6 Tryk

Spansk er let at læse.Den der skriver, skal nemlig sætte accenttegn efter visse regler for at vise trykket.Til gengæld kan det være svært at huske at sætte accenttegn når man skriver.

Reglerne for at lægge trykket er:

1)Hvis ordet ender på vokal eller -n eller -s: Tryk på næstsidste stavelse:

hablo, hablas, habla, hablamos, hablan

2)Hvis ordet ender på konsonant (bortset fra -n og -s): Tryk på sidste stavelse:

hablar, feliz, señor, hotel, estoy

3)Hvis ordet skal have andet tryk end efter disse to regler: Der skal være accenttegn der hvor der er tryk:

habláis, estás, está, están, París, clásico, fantástico, círculo, Úrsula, López

Forskellige ord der staves ens

Nogle ord har accenttegn for at skelne mellem to betydninger, f.eks.:

qué (hvad) >< que (at, som)sí (ja) >< si (hvis)

Alle 'spørgeord' har accenttegn.

11


Hvornår er der en stavelse?

Der er stavelse når der er vokal.Dog er der én stavelse når et i eller et u står sammen med en anden vokal.Så bliver i'et en konsonant og lyder som j.Og u'et bliver en konsonant og lyder som v.Sådan er det også på dansk i Hei·berg og Lau·drup.

Læg mærke til at i og u går sammen med en anden vokal og danner én stavelse:

gra·cias, Va·len·cia, lue·go, pien·so, Eu·ro·pa, Luis, bien, tam·bién

Man kan bryde sammensætningen med accenttegn over i eller u:

pa·ís, An·da·lu·cí·a, Ma·rí·a, con·ti·nú·an

Andre kombinationer af vokaler giver ikke én stavelse, f.eks.:

Bil·ba·o, Mon·te·vi·de·o, a·e·ro·puer·to

Orddeling

To vokaler der udgør én stavelse, må ikke deles ved ny linje.

12


10 Substantiver og artikler

Et spansk substantiv er enten maskulinum (hankøn) eller femininum (hunkøn).

11 Artikler

Ubestemt artikel bruges især i singularis.I pluralis kan man oversætte det med nogle.

Ubestemt artikel

maskulinum femininum

singularis un una

pluralis unos unas

un libro en boguna casa et husunos libros nogle bøgerunas casas nogle huse

Bestemt artikel


singularis el la

pluralis los las

el libro bogenla casa husetlos libros bøgernelas casas husene

13


Sammentrækning

A + el trækkes sammen til al: Voy al hotel Jeg tager til hotelletDe + el trækkes sammen til del: Soy del norte Jeg er fra nord

Særlig brug af bestemt artikel

Bestemt artikel bruges om arten:

Me gusta el café Jeg kan godt lide kaffe (generelt)eller: Jeg kan godt lide kaffen (denne her kaffe)

Las mujeres piensan mucho Kvinder (generelt) tænker meget eller: Kvinderne tænker meget (de her kvinder)

Bestemt artikel bruges ved ugedage:

El lunes voy a la escuela Om mandagen tager jeg i skoleeller: På mandag tager jeg i skole

Los lunes voy a la escuela Om mandagen tager jeg i skole

Bestemt artikel bruges om klokken:

Es la una Klokken er 1Son las dos Klokken er 2a las tres klokken 3

Bemærk at casa uden artikel betyder hjem eller hjemme:

Voy a casa Jeg tager hjem (men: Voy a la casa Jeg tager til huset)Estoy en casa Jeg er hjemme (men: Estoy en la casa Jeg er i huset)

14


Bestemt artikel bruges ved titel samt señor/señora/señorita:

El doctor MenéndezEl señor LópezLa señora Moliner

Bestemt artikel bruges ved navne på floder, have, bygninger, klubber m.v.:

el Ebro (floden) Ebroel Mediterráneo Middelhavetel Prado Pradomuseetel Real Madrid Real Madrid

Landet Indien har næsten altid artikel: la India.USA hedder (los) Estados Unidos, og findes både med og uden artikel.Der vaklen m.h.t. singularis/pluralis.USA forkortes EEUU, og også denne forkortelse findes både med og uden artikel:

la India Indien(los) Estados Unidos USA(los) EEUU USA

At spille hedder tocar (egentlig: røre) i forbindelse med et instrument.Der bruges da bestemt artikel:

José toca la guitarra José spiller guitar

Når man spiller eller leger noget, bruger man a + bestemt artikel:

Juegan al fútbol De spiller fodboldJuegan al ajedréz De spiller skakJuegan a la pelota De spiller bold

Ved %-angivelse i en tekst bruges artikel – bestemt eller ubestemt:

Votó el/un 70 % de la población 70 % af befolkningen stemte

15


Den bestemte artikel lo i neutrum

Når man refererer til noget abstrakt, anvendes lo som bestemt artikel i neutrum:

lo bueno det godelo evidente det indlysende

Også i betydningen hvor (dvs. 'i hvor høj grad') foran et adjektiv bruges lo.Det efterfølgende adjektiv retter sig i køn og tal efter hvad det beskriver:

¿Has visto lo guapa que está Carmen? Har du set hvor smuk Carmen er?

Særligt om ubestemt artikel

Ubestemt artikel bruges ikke i forbindelse med otro og medio:

otro día en anden dagotra mesa et andet bordotra vez en anden gang / igenmedio kilo et halvt kilomedia hora en halv time

Ved %-angivelse i en tekst bruges artikel – ubestemt eller bestemt:

Votó un/el 70 % de la población 70 % af befolkningen stemte

16


12 Substantivernes køn

Substantiver der ender på -o, er maskulinum:

el libro bogenel chico drengenel vino vinen undtagelser:… la mano hånden

la foto fotoetla moto motorcyklenla radio radioen

Substantiver der ender på -a, er femininum:

la casa husetla chica pigenla botella flasken undtagelser:… el día dagen

el mapa kortetel planeta planetenel sofá sofaenel cura præstenel papa pavenord af græsk oprindelse på -ma: el problema, el sistema, el programa…

Ord på -ista kan være maskulinum eller femininum alt efter personens køn:

el turista den mandlige turistla turista den kvindelige turist

Enkelte andre ord -a kan være maskulinum/femininum alt efter personens køn.

17


I nogle tilfælde har ordet en mere generel betydning i femininum:

el/la guía guide/turleder (la guía: vejledning, fortegnelse...)el/la policía politibetjent (la policía: politiet)el/la atleta atlet

Ved substantiver på -e eller konsonant kan man ikke vide kønnet:

maskulinum femininumel valle dalen la calle gadenel hostal pensionen la postal postkortet

Ord på -ción, -sión og -tad er femininum:

la estación stationenla división delingenla libertad friheden

Ofte har substantiver af maskulinum et modstykke i femininum:

el niño (dreng) >< la niña (pige)el primo (fætter) >< la prima (kusine)el tío (onkel) >< la tía (tante, moster, faster)el maestro (skolelærer) >< la maestra (kvindelig skolelærer)el abogado (advokat) >< la abogada (kvindelig advokat)el monje (munk) >< la monja (nonne)el actor (skuespiller) >< la actriz (kvindelig skuespiller)…

Titler og lignende på -or og -ón i maskulinum får gerne -a i femininum:

el profesor >< la profesora (gymnasie-/universitetslærer)el doctor >< la doctora (doktor, læge)el campeón >< la campeona (mester, nr. 1 i en sportsgren)…

18


Nogle ord på -ante/-ente er ens i begge køn, andre får -anta/-enta i femininum:

el estudiante >< la estudiante (studerende)el creyente >< la creyente (religiøs, troende)el adolescente >< la adolescente (teenager, ung)el cliente >< la clienta (kunde)el dependiente >< la dependienta (ekspedient)

13 Substantivernes pluralis

Substantiver der ender på vokal, får -s i pluralis:

el libro los librosla casa las casasla calle las calles el problema los problemas

Substantiver på betonet -í får dog -es:

el jabalí los jabalíes (vildsvin)

Substantiver der ender på konsonant, får -es i pluralis:

el señor los señoresla estación las estacionesel autobús los autobuses

Dog får substantiver på -s i tryksvag sidste stavelse ingen endelse.

19


Det gælder bl.a. de først fem af ugedagene:

el lunes los lunes (mandag)el martes los martes (tirsdag)el miércoles los miércoles (onsdag)el jueves los jueves (torsdag)el viernes los viernes (fredag)la crisis las crisis (krise)el análisis los análisis (analyse)el cumpleaños los cumpleaños (fødselsdag)…

Maskulinum pluralis kan også bruges om en gruppe af begge køn:

los turistas turisterne (af begge køn eller alle mandlige)los padres forældrene, fædrenelos niños børnene, drengene

14 Betydningen af de

Med de kan udtrykkes et tilhørsforhold:

el coche de Juan Juans billa hermana del chico drengens søsterla capital de España Spaniens hovedstad, hovedstaden i Spanien

Når man bruger de, kan det også svare til sammensatte ord på dansk:

la rueda de la bici cykelhjuletbolsa de plástico plastikposeropa de segunda mano genbrugstøj

20


Man bruger også de ved mængde:

un kilo de naranjas et kilo appelsineruna bolsa de peras en pose pærerla mitad del pastel halvdelen af kagen

15 Diminutiver og augmentativer

Diminutiver

Man kan lave substantiver om således at de angiver at noget er lille eller sødt.I Latinamerika bruges det særlig meget:

casa (hus) → casita (sødt hus, lille hus)abuela (farmor, mormor) → abuelita (søde/kære farmor, mormor)

Man bruger også diminutiver ved navne:

Ana → AnitaÁngel → AngelitoCarmen → CarmencitaMiguel → Miguelito, Miguelillo

Augmentativer

Man kan også lave substantiver om således at de angiver at noget er stort:

plato (tallerken) → platazo (kæmpetallerken)

I nogle tilfælde bliver betydningen mere abstrakt:

puerta (dør) → portazo (smæk med døren)

21


20 Adjektiver

Et adjektiv beskriver ofte et substantiv.Det retter sig køn og tal efter det ord det beskriver:

un libro nuevo en ny boglos libros nuevos de nye bøgeruna casa nueva et nyt huslas casas nuevas de nye huse

I ordbogen finder man adjektivet i maskulinum singularis.

Som på dansk kan man bruge artikel og give adjektivet karakter af et substantiv:

el pequeño den lille (dreng)la pequeña den lille (pige)

21 Singularis

Rigtig mange adjektiver har i maskulinum endelsen -o.De får i femininum endelsen -a:

maskulinum femininumnegro negra sortpequeño pequeña lille

Adjektiver på -e er næsten altid ens i maskulinum og femininum:

maskulinum femininumverde verde grøngrande grande stor

22


Adjektiver på konsonant kan være ens i maskulinum og femininum:

maskulinum femininumazul azul blåfácil fácil let

Men visse adjektiver på konsonant får -a på i femininum.Blandt dem er nationaladjektiver og adjektiver på -dor, -án, -ón:

maskulinum femininumdanés danesa danskalemán alemana tyskespañol española spanskencantador encantadora fortryllendemusulmán musulmana muslimskmandón mandona kommanderende

Adjektiver på -ista er ens i begge køn.Ganske få andre adjektiver ender også på -a i begge køn:

optimista optimistisksocialista socialistisk…belga belgisk

23


22 Pluralis

Adjektiverne danner pluralis på samme måde som substantiverne:Hvis adjektivet ender på vokal, får det -s i pluralis.Hvis adjektivet ender på konsonant (eller betonet -í), får det -es i pluralis:

singularis pluralisnegro negros sort – sortefácil fáciles let – lettejoven jóvenes ung – unge danés daneses dansk – danskemarroquí marroquíes marokkansk – marokkanske

For at beskrive nogle af begge køn bruges maskulinum pluralis.

Der findes disse typer bøjninger:


singularis negro negra

pluralis negros negras

singularis grande grande

pluralis grandes grandes

singularis fácil fácil

pluralis fáciles fáciles

singularis danés danesa

pluralis daneses danesas

24


23 Placering

Adjektiverne placeres som regel efter substantivet:

el libro pequeño den lille bogla casa bonita det smukke husun coche rápido en hurtig billas bicis verdes de grønne cykler

Adjektiverne bueno (god) og malo (dårlig) findes dog ofte foran substantivet.I maskulinum singularis forkortes de så til buen og mal:

un buen amigo en god venuna buena amiga en god venindeHace mal tiempo Det er dårligt vejr

Også próximo finder man gerne foranstillet:

Viene el próximo jueves Han kommer næste torsdag

Som regel giver foranstilling en helt speciel – næsten poetisk – effekt.Derved præsenteres en egenskab som velkendt og uden mulig modsætning:

tu bella mujer din smukke kone(han har ikke også en anden og mindre smuk kone)

I enkelte tilfælde giver foranstilling en lidt anderledes betydning end efterstilling.Adjektivet grande forkortes i begge køn til gran ved foranstilling:

un viejo amigo en gammel venun amigo viejo en ven der er gammelPobre hombre Stakkels mandun hombre pobre en fattig mandun gran hombre en stor (= fantastisk) manduna casa grande et stort hus

25


24 Gradbøjning

Adjektiverne gradbøjes ved más (= mere).Superlativ (højeste grad) markeres ved bestemt artikel:

alto højmás alto højereel más alto højest

Este hombre es alto Denne mand er højEste hombre es más alto Denne mand er højereEste hombre es el más alto Denne mand er højest / den højeste

Esta casa es la más alta Dette hus er højest / det højesteEstos hombres son los más altos Disse mænd er højest / de højesteEstas casas son las más altas Disse huse er højest / de højeste

Bestemthed – også f.eks. med possessivt pronomen – giver superlativ betydning.Man kan konstruere en superlativ betydning på flere forskellige måder:

Esta casa es la más alta Dette hus er højest / det højesteEsta es la casa más alta Dette er det højeste husEs el libro más caro Det er den dyreste bogEste es mi libro más precioso Dette er min kostbareste bog

Vigtige adjektiver med uregelmæssig gradbøjning:

bueno god Ana es buena Ana er godmejor bedre María es mejor María er bedreel mejor bedst Son las mejores De (piger) er de bedste

malo dårlig/slem Esto es malo Dette er slemtpeor dårligere/værre Esto es peor Dette er værreel peor dårligst/værst Esto es lo peor Det er det værste

26


mucho meget, mange mucho tiempo meget tidmuchos coches mange biler

más mere, flere más tiempo mere tid(bøjes ikke) más coches flere biler

poco lidt, få poca leche lidt mælkpocas chicas få piger

menos mindre, færre menos leche mindre mælk(bøjes ikke) menos chicas færre piger

Adjektiverne bueno og malo kan også bøjes regelmæssigt.Betydningen er da lidt anderledes:

bueno godhjertet Ana es más buena Ana er mere godhjertetmalo ondsindet Pedro es más mala Pedro er mere ondsindet

Adjektiverne pequeño og grande findes med uregelmæssig komparation.Med uregelmæssig komparativ/superlativ går de på alder:

pequeño lille Ana es pequeña Ana er lille (en lille pige)menor yngre María es menor María er mindre (= yngre)

grande stor Ana es grande Ana er stor (en stor pige)mayor ældre María es mayor María er større (= ældre)

Komparativen mayor kan betyde voksen eller 'oppe i årene':

Allí viven treinta mayores y diez niños Dér bor der 30 voksne og 10 børnEs una señora mayor Det er en ældre dame

Komparativ (med más) kan bruges uden sammenligning:

Esto es más difícil Dette her er bare så sværtElla es más mala Hun er bare så slem

27


Når noget har en stigende grad, bruges cada vez más, cada día más etc.:

El desafío es cada día más grande Udfordringen bliver større og størreEsto es cada vez más duro Det bliver hårdere og hårdere

Sammenligning konstrueres således:

Ana es más alta que Elena Ana er højere end ElenaAna es tan alta como Elena Ana er lige så høj som ElenaAna es la más alta que conozco Ana er den højeste pige jeg kender

Med endelsen -ísimo kan man udtrykke 'meget høj grad':

grandísimo meget storguapísima meget smuk

25 Adjektiver der også er adverbier

En række adjektiver der udtrykker grad, kan også bruges (ubøjet) som adverbier.Som adjektiver beskriver de en substantivisk størrelse.De bruges i singularis om noget utælleligt.Som adverbier går de gerne på verbalhandlingen:

mucho (meget)

mask. fem. adverbium (ubøjet)

sing. mucho mucha mucho

plur. muchos muchas

mucho tiempo meget tid Duerme muchomucha cerveza meget øl Han sover megetmuchos coches mange bilermuchas vacas mange køerHay muchos Der er mange

28


poco (lidt)


sing. poco poca poco

plur. pocos pocas

poco tiempo lidt tid Duerme pocopoca cerveza lidt øl Han sover lidtpocos coches få bilerpocas vacas få køerHay muy pocos Der er meget få

demasiado (for meget, for...)


sing. demasiado demasiada demasiado

plur. demasiados demasiadas

demasiado tiempo for meget tid Duerme demasiado demasiada cerveza for meget øl Han sover for megetdemasiados coches for mange bilerdemasiadas vacas for mange køerEs demasiado Det er for meget

bastante (temmelig meget)


sing. bastante bastante bastante

plur. bastantes bastantes

bastante tiempo temmelig meget tid Duerme bastantebastante cerveza temmelig meget øl Han sover temmelig megetbastantes coches temmelig mange bilerbastantes vacas temmelig mange køerSon bastantes De er temmelig mange

29


tanto (så meget)


sing. tanto tanta tanto

plur. tantos tantas

tanto tiempo så meget tid Duerme tantotanta cerveza så meget øl Han sover så megettantos coches så mange bilertantas vacas så mange køerVeo tantas Jeg kan se så mange

Ovenstående adverbier kan også lægge sig til et adjektiv.Dog bruges i så tilfælde muy i stedet for mucho, og tan i stedet for tanto:

Está muy claro Det er meget klartEs poco atractiva Hun er lidt (dvs. ikke særlig) attraktivSon demasiado jóvenes De er for ungeSon bastante jóvenes De er temmelig ungeEs tan joven que no sabe Han er så ung at han ikke ved beskedEs tan joven como tú Han er lige så ung som dig

Bemærk forskellen på un poco (en smule, dvs. noget) og adverbiet poco (lidt):

Es un poco malvada Hun er lidt ondskabsfuldEs poco malvada Hun er (meget) lidt ondskabsfuld (altså slet ikke)

30


26 Diminutiver og augmentativer

Diminutiver

Man kan lave adjektiver om således at de angiver at noget er lille eller sødt.

pequeño (lille) → pequeñito (lillebitte)grande (stor) → grandecito (småstor, halvstor)

Augmentativer

Man kan lave adjektiver om således at de angiver at noget er stort:

grande (stor) → grandote (kæmpestor)

31


30 Numeralier

31 Mængdetal

¿Cuánto? Hvor meget?¿Cuántos? Hvor mange?

0 cero1 uno (un), una 11 once2 dos 12 doce3 tres 13 trece4 cuatro 14 catorce5 cinco 15 quince6 seis 16 dieciséis7 siete 17 diecisiete8 ocho 18 dieciocho9 nueve 19 diecinueve

10 diez 20 veinte

21 veintiuno (veintiún), veintiuna22 veintidós30 treinta31 treinta y uno (treinta y un), treinta y una32 treinta y dos40 cuarenta41 cuarenta y uno (cuarenta y un), cuarenta y una42 cuarenta y dos50 cincuenta60 sesenta70 setenta80 ochenta90 noventa

32


100 cien101 ciento uno (ciento un), ciento una Ciento bøjes ikke, men128 ciento veintiocho hundredetallene 200-900200 doscientos/as bøjes i køn256 doscientos/as cincuenta y seis300 trescientos/as400 cuantrocientos/as500 quinientos/as600 seiscientos/as700 setecientos/as800 ochocientos/as900 novecientos/as

1000 mil2000 dos mil

100.000 cien mil1.000.000 un millón

1.000.000.000 mil millones

Når man tæller, bruger man som regel maskulinum (uno, dos...).Hvis man tæller noget der er femininum, bruges dog femininum (una, dos...).Foran substantiver i maskulinum, forkortes uno til un.Ordet millón regnes for et substantiv.Efter millón og millones bruges de:

un millón de euros en million eurodos millones de habitantes to millioner indbyggere

32 Ordenstal

Ordenstallene bøjes som adjektiver.Ordenstal over 10 bruges meget lidt.De første 10 hedder:

33


1. primero2. segundo3. tercero 4. cuarto5. quinto6. sexto7. séptimo/sétimo8. octavo9. noveno

10. décimo

Ordenstallene er ofte foranstillet:

segundo piso anden etage

Foran substantiv i maskulinum singularis forkortes primero til primer.Ligeledes forkortes tercero til tercer.Over 10 slår man gerne over i mængdetal:

siglo III siglo tercero 3. århundredesiglo XXI siglo veintiuno 21. århundrede

33 Klokken

¿Qué hora es? Hvad er klokken?Es la una Den er 1Es la una y cinco Den er 5 minutter over 1Es la una y media Den er halv 2Son las dos Den er 2Son las tres menos diez Den er 10 minutter i 3Son las cinco y cuarto Den er kvart over 5Son las seis menos veinticinco Den er 5 minutter over halv 6

¿A qué hora viene? Hvad tid kommer han?

34


Viene a la una Han kommer klokken 1Viene a las tres Han kommer klokken 3

media hora en halv timetres cuartos de hora tre kvartér

34 Dato

Man bruger mængdetal (ikke som på dansk ordenstal):

¿Qué fecha es hoy? Hvad dato er det i dag?Es el uno de diciembre Det er 1. decemberEs el dos de abril Det er d. 2. april

Dog kan man ved den første i måneden bruge uno eller primero.

Hoy es el uno/primero de diciembre I dag er det 1. december

35 Årstal

For årstallene før år 2000 siger man tusind ni hundrede / otte hundrede...:

1492 mil cuatrocientos noventa y dos1986 mil novecientos ochenta y seis2014 dos mil catorce

36 Regning

2 + 2 = 4 Dos y/más dos son / igual a cuatro 8 – 2 = 6 Ocho menos dos son / igual a seis2 × 3 = 6 Dos por tres son / igual a seis7 : 2 = 3,5 Siete entre dos son / igual a tres con/coma cinco / tres y medio

35


40 Pronomener

41 Personlige pronomener

De personlige pronomener fungerer som de personlige pronomener på dansk:De kan referere til personer, ting eller begreber.

For at henvise til flere af forskelligt køn bruges maskulinum pluralis.

41.1 Subjekt

singularis

1. person yo jeg2. person tú du3. person él, ella (usted) han, hun (De – høflig form)

pluralis

1. person nosotros/as vi2. person vosotros/as I3. person ellos/as (ustedes) de (De – høflig form)

Disse former bruges til subjekt.Men de udelades som regel.Det fremgår af verbet hvem det drejer sig om:

Hablo Jeg talerEres fantástico Du er fantastisk¿Cuánto cuesta? Hvor meget koster den/det?

Subjektsformerne bruges til at fremhæve eller undgå misforståelser:

Hablo yo Det er mig der talerTú sí eres fantástico Dig, du er sandelig fantastisk

36


¿Usted viene? Kommer De?

Særlig ofte indsættes usted/ustedes for at tydeligegøre og fremhæve.Når man taler til én, bruges usted i betydningen De (høflig form).I forbindelse med usted skal verbet i 3. person singularis.Når man taler til flere, bruges ustedes i betydningen De (høflig form).Ved ustedes skal verbet i 3. person pluraris.

I hele Latinamerika bruges ustedes også uden særlig høflighed – i betydningen I.I Latinamerika bruges formerne vosotros og vosotras nemlig slet ikke.

Subjektsformerne bruges også i sætninger at typen 'Det er mig':

¿Eres tú, Carmen? Er det dig, Carmen?Sí, soy yo Ja, det er mig

Man kan yderligere understrege subjektet med mismo (der bøjes i køn og tal):

Prefiero hacerlo yo Jeg foretrækker at gøre det selvPrefiero hacerlo yo mismo Jeg foretrækker at gøre det (helt) selvLo he hecho yo misma Jeg har selv gjort det (kvinde)

41.2 Efter præposition

singularis

1. person mí mig2. person ti dig3. person él, ella (usted) ham, hende (Dem – høflig form)

pluralis

1. person nosotros/as os2. person vosotros/as jer3. person ellos/as (ustedes) dem (Dem – høflig form til flere)

37


Disse former bruges efter præposition, f.eks. a, de, para, por...:

Es para ti Det er til digViene de él Det kommer fra ham

I hele Latinamerika bruges ustedes også uden særlig høflighed – i betydningen jer.I Latinamerika bruges formerne vosotros og vosotras slet ikke.

Ved præpositionen con (med) hedder det i 1. og 2. person singularis:

singularis

1. person conmigo med mig2. person contigo med dig

I de andre personer hedder det con él, con ella, con usted, con nosotros osv.

Forstærkning

Man kan forstærke me, te... med a mí, a ti...Men læg mærke til at me og te stadig skal være der:

Me gusta Jeg kan godt lidt det→ Me gusta a mí Jeg kan godt lidt det

A mí me gusta Te conoce Han kender dig→ Te conoce a ti Han kender dig

A ti te conoce Dig kender han

Man kan ikke nøjes med a mí, a ti osv.Pronomener der har fast plads ved verbet (me, te osv.), skal også med:

*Eso gusta a mí (Eso me gusta a mí)*Conoce a ti (Te conoce a ti)

38


41.3 Direkte objekt

singularis

1. person me mig2. person te dig3. person lo (le) la ham, hende, den, det, Dem (høflig form)

pluralis

1. person nos os2. person os jer3. person los (les) las dem, Dem (høflig form til flere)

Overalt i Spanien bruges også le og les i stedet for lo/los, men kun om personer.I hele Latinamerika bruges los/las også uden særlig høflighed – i betydningen jer.I Latinamerika bruges formen os slet ikke.

¿Me conoces? Kender du mig?Te veo Jeg kan godt se digEl libro, lo conozco Bogen, den kender jeg godt¿Dónde está María? No la veo Hvor er María? Jeg kan ikke se hende¿Quién es José? No lo conozco Hvem er José? Ham kender jeg ikke¿José? No le conozco José? Ham kender jeg ikke (kun i Spanien)¿Nos visitas mañana? Besøger du os i morgen?Sí, os visito mañana Ja, jeg besøger jer i morgen (kun i Spanien)Las he visto Jeg har set dem (pigerne/husene...)Las he visto, señoras Jeg har set Dem, mine damerLas he visto, muchachas Jeg har set jer, piger (brugt i Latinamerika)

Placering

De placeres lige foran det personbøjede verbum:

Lo conozco Jeg kender ham/den/det

39


No lo conozco Jeg kender ham/den/det ikkeNo lo he visto Jeg har ikke set ham/den/det

De sættes bag på infinitiv, gerundio og imperativ.Bemærk også accenten:

Voy a hacerlo mañana Jeg skal nok gøre det i morgenEstoy buscándolo Jeg går og leder efter denCómelo Spis det

Verbalkæde

Mange gange har man forbindelsen personbøjet verbum + infinitiv. Denne forbindelse kan være meget tæt.Hvis den er det, må man flytte pronomener hen foran det personbøjede verbum:

Puedo hacerlo Jeg kan gøre det → Lo puedo hacer Jeg kan gøre det

Det kan også gælde personbøjet verbum + gerundio.Se kapitel 54.4 for liste over særlig tætte forbindelser.

Forstærkning

Man kan forstærke me, te... med a mí, a ti...Men læg mærke til at me, te... stadig skal være der:

Me conoce Han kender mig→ Me conoce a mí Han kender mig

A mí me conoce Mig kender hanTe conoce Han kender dig→ Te conoce a ti Han kender dig

A ti te conoce Dig kender han

40



*Conoce a mí (Me conoce a mí)*Conoce a ti (Te conoce a ti)

41.4 Indirekte objekt

singularis

1. person me mig2. person te dig3. person le ham, hende, den, det, Dem (høflig form)

pluralis

1. person nos os2. person os jer3. person les dem, Dem (høflig form til flere)

Man bruger altså le eller les uanset køn.I hele Latinamerika bruges les også uden særlig høflighed – i betydningen jer.I Latinamerika bruges formen os slet ikke.

Le doy un regalo Jeg giver ham/hende/Dem en gave¿Me pasas el pan? Rækker du mig brødet?¿Te gusta el pan? Kan du lide brødet? (egentlig: Behager brødet dig?)

Ofte er der både direkte- og indirekte-objekts-pronomener.Man skal da have det indirekte-objekts-pronomen først:

¿Me lo das? Giver du mig den?Sí, te lo doy Ja, jeg giver dig den

Hvis der både er direkte- og indirekte-objekts-pronomen, kan der ske justeringer:

41


For le og les forandres til se før direkte-objekts-pronomen der begynder med l:

*Le lo doy → Se lo doy Jeg giver hende den*Le la doy → Se la doy Jeg giver hende den*Les lo doy → Se lo doy Jeg giver dem den / …den til dem*Les las doy → Se las doy Jeg giver dem dem / …dem til dem

Placering

De placeres lige foran det personbøjede verbum:

Te doy un regalo Jeg giver dig en gaveNo le doy un regalo Jeg giver ham/hende/Dem ikke en gaveNo os he dado un regalo Jeg har ikke givet jer en gave (kun i Spanien)

De sættes bag på infinitiv, gerundio og imperativ:Bemærk også accenten:

Voy a darte un regalo mañana Jeg giver dig en gave i morgenEstoy escribiéndoles una carta Jeg er lige ved at skrive et brev til demDale un regalo Giv ham/hende en gave

Verbalkæde


Suele gustarle Hun plejer at kunne lide det→ Le suele gustar Hun plejer at kunne lide det


42


Se kapitel 55 for hvordan verberne konstrueres.En del konstrueres nemlig med indirekte objekt.

Forstærkning

Man kan forstærke me, te... med a mí, a ti...Men læg mærke til at me, te... stadig skal være der:


A mí me gusta Le he dado un regalo Jeg har givet ham/hende en gave→ Le he dado un regalo a él Jeg har givet ham en gave→ A él le he dado un regalo Ham har jeg givet en gave


*Eso gusta a mí (Eso me gusta a mí)*He dado un regalo a él (Le he dado un regalo a él)*A él he dado un regalo (A él le he dado un regalo)

41.5 Refleksive former

singularis

1. person me mig2. person te dig3. person se sig, Dem (høflig form)

pluralis

1. person nos os2. person os jer3. person se sig, Dem (høflig form til flere)

43


Som på dansk bruges de når der vises tilbage til subjektet.I hele Latinamerika bruges se også uden særlig høflighed – i betydningen jer.I Latinamerika bruges formen os slet ikke.

Me lavo Jeg vasker migTe lavas Du vasker digSe lava Han/Hun vasker sig / De vasker Dem (høflig form)Nos lavamos Vi vasker osOs laváis I vasker jer (kun i Spanien)Se lavan I vasker jer (betydningen jer kun i Latinamerika)Se lavan De vasker sig / De vasker Dem (høflig form til flere)

I nogle tilfælde er der en særlig betydning når verbet bruges refleksivt:

despertar (vække) despertarse (vågne)levantar (løfte) levantarse (rejse sig, stå op)llamar (kalde) llamarse (hedde)asustar (forskrække) asustarse (blive forskrækket)poner (anbringe, stille...) ponerse (blive, tage på [tøj/sko])ir (gå, rejse...) irse (tage afsted)dormir (sove) dormirse (falde i søvn)

Nogle verber findes kun refleksive:

quejarse (beklage sig, brokke sig)arrepentirse (fortryde)equivocarse (tage fejl)

Nogle verber har næsten den samme betydning refleksive og ikke-refleksive:

caer(se) (falde)sonreír(se) (smile)morir(se) (dø)

44


Placering

De placeres lige foran det personbøjede verbum.

Me lavo Jeg vasker migNo me lavo Jeg vasker mig ikkeNo me he lavado Jeg har ikke vasket mig

De sættes bag på infinitiv, gerundio og imperativ:Bemærk også accenten:

Voy a lavarme ahora Jeg skal vaske mig nuEstoy lavándome Jeg er lige ved at vaske migLávate Vask dig

Verbalkæde


Tengo que levantarme Jeg bliver nødt til at stå op→ Me tengo que levantar Jeg bliver nødt til at stå op


Særlige forhold

Pluralis kan udtrykke gensidighed:

Nos vemos Vi sesSe miran De ser på hinanden

45


Denne betydning kan forstærkes med (el) uno…(el) otro:

Se miran el uno al otro De ser på hinanden

Med se kan man udtrykke noget upersonligt:

Se habla castellano Der tales spansk / Man taler spanskLa casa se vende Huset sælges (er til salg)Se producen muchas cosas Der produceres mange ting

42 Possessive pronomener

De bruges som på dansk når man har noget.Følgende former står foran et substantiv:

singularis pluralis

singularis

1. person mi mis min, mit, mine2. person tu tus din, dit, dine3. person su sus hans, hendes, sin, sit, sine, Deres

pluralis

1. person nuestro/a nuestros/as vores2. person vuestro/a vuestros/as jeres3. person su sus deres, Deres

Entalsformerne, i venstre kolonne, bruges når man har én af noget.De svarer til min/mit, din/dit... Flertalsformerne, i højre kolonne, bruges når man har mere end én af noget.De svarer til mine, dine...:

46


Mi casa es tu casa Mit hjem er dit hjemmis libros mine bøgersu libro hans/hendes/sin/deres/Deres bogsus libros hans/hendes/sine/deres/Deres bøgernuestro padre vores far (vor far)nuestras bicis vores cykler (vore cykler)

I hele Latinamerika bruges su(s) også uden særlig høflighed – i betydningen jeres.I Latinamerika bruges formerne vuestro/a og vuestros/as slet ikke.

Følgende former kan stå alene:

singularis pluralis

singularis

1. person mío/a míos/as min, mit, mine2. person tuyo/a tuyos/as din, dit, dine3. person suyo/a suyos/as hans, hendes, sin, sit, sine, Deres

pluralis

1. person nuestro/a nuestros/as vores2. person vuestro/a vuestros/as jeres3. person suyo/a suyos/as deres, Deres

Entalsformerne, i venstre kolonne, bruges når man har én af noget.De svarer til min/mit, din/dit... Flertalsformerne, i højre kolonne, bruges når man har mere end én af noget.De svarer til mine, dine...:

Es mío Det er min/mitSon míos Det er mineLos tuyos están allí Dine er derovre

47


De bruges ofte med artikel:

La mía es azul Min er blåLa vuestra es verde Jeres er grønAllí está el mío Dér er min

Efter ser kan man bruge artikel eller lade være.Uden artikel insisteres særligt på ejerforholdet:

Es mío Det er min (…og jeg vil have den for mig selv)Es el mío Det er (så) min (konstaterende)

Bemærk følgende vendinger:

un amigo mío en ven af mig, en af mine venneruno de mis amigos en af mine venner

Både su(s) og suyo(s) kan betyde hans, hendes, Deres, deres m.m. Man kan derfor specificere, således:

La bici es de él, no de ella Det er hendes cykel, ikke hans¿Es la casa de usted? Er det Deres hus?

43 Demonstrative pronomener

De bruges som på dansk til at udpege.På spansk er der tre, og de kan alle bøjes.Este henviser til noget nær den talende.Ese henviser til noget lidt væk fra den talende, f.eks. nær den man taler til.Aquel henviser til noget langt væk.

48


maskulinum femininum neutrum

singularis este esta esto

pluralis estos estas

singularis ese esa eso

pluralis esos esas

singularis aquel aquella aquello

pluralis aquellos aquellas

este libro denne her bogeste denne her ese libro den der bogaquellas casas de huse derovreesto det hereste año i år

Særlig brug

Este bruges om 'her til morgen', 'i denne uge', osv.:

esta mañana her til morgenesta semana i denne ugeeste verano denne sommer, nu til sommereste año i åresta noche nu til aften (nat)

Når man refererer til to netop nævnte, bruges este og aquel.Først bruges man este om sidstnævnte, derpå aquel om førstnævnte:

Ana y Beatriz son hermanas. Esta es ama de casa, aquella es policíaAna og Beatriz er søstre. Beatriz er husmor, Ana er politibetjent

49


I visse faste udtryk bruger man eso:

Eso es Netop / Netop ja / Ja, lige netopa eso de las tres ved tretiden

44 Interrogative pronomener

De skal alle have accenttegn – det viser at de er spørgende.Man bruger omvendt spørgsmålstegn til at vise hvor et spørgsmål begynder:

quién hvem ¿Quién es el chico? Hvem er drengen?qué hvad No sé qué pasa Jeg ved ikke hvad der sker de quién hvis ¿De quién es la bici? Hvis er cyklen?cuánto/a hvor meget Y ¿cuánto cuesta? Og hvor meget koster den? cuántos/as hvor mange ¿Cuántas bicis tienes? Hvor mange cykler har du? cuál hvilken ¿Cuál prefieres? Hvilken foretrækker du?

Angående hvor, hvornår, hvorfor m.fl.: se under adverbier, 61.5.

Man finder quién i pluralis: quiénes.Også cuál har pluralis: cuáles.Man kan bruge qué foran et substantiv og få betydningen hvilken:

¿Qué maleta dices? Hvilken kuffert mener du?

I udråb bruger man qué i betydningen hvilken, sikken foran substantiver:

¡Qué fiesta! Sikken fest!

I udråb bruger man qué i betydningen hvor foran adjektiver og adverbier:

¡Qué bonito! Hvor smuk!¡Qué despacio! Hvor langsomt!

50


Mærk også disse faste udtryk med qué:

¿Qué tal? Hvordan går det? / Hej¡Qué va! Overhovedet ikke¡Qué bien! Hvor godt!¡Qué bueno! Den var god!

45 Relative pronomener

Man bruger i langt de fleste tilfælde que i betydningen som eller der.Bemærk at som på dansk kan udelades.Det kan det relative pronomen aldrig på spansk:

La chica que conozco... Den pige (som) jeg kender...El coche que viene... Den bil der kommer...Es la chica más alta que conozco Det er den højeste pige () jeg kender

Andre – og såkaldt tunge – relativpronomener er:

maskulinum femininum neutrum

singularis quien -

pluralis quienes

singularis el que la que lo que

pluralis los que las que

singularis el cual la cual lo cual

pluralis los cuales las cuales

Disse tunge relativpronomener bruges særlig efter præposition.Relativpronominet quien bruges kun om personer.

51


Læg mærke til at man ikke finder relativpronominet cual uden el/la/lo osv.:

Esta es la chica con quien vivo Det er den pige jeg bor sammen medEsta es la chica con la que vivo (Alle tre sætninger betyder det samme)Esta es la chica con la cual vivo (Man siger altså: '…med hvem jeg bor')Hay casos en los que todo sale mal Der er tilfælde hvor alt går galt

I neutrum går lo que og lo cual på en hel sætning og betyder hvilket:

Habló de ella, lo que me extrañó Han talte om hende, hvilket undrede migHabló de ella, lo cual me extrañó Han talte om hende, hvilket undrede mig

Man må endelig ikke skille præposition fra relativpronominet:

*Esta es la chica que/quien / la que / la cual vivo con

Interrogative pronomener (og adverbier) har accentstreg.Relative pronomener (og adverbier) har ikke accentstreg.Se endvidere 61.6 om det relative adverbium donde (hvor).

46 Indefinitte pronomener

Følgende er vigtige indefinitte pronomener.Ingen af nedenstående bøjes:

algo noget ¿Hay algo nuevo? Er der noget nyt?nada intet No pasa nada Der sker intet

alguien nogen ¿Viene alguien? Kommer der nogen?nadie ingen No viene nadie Der kommer ikke nogen

cada hver cada año hvert år

52


Bemærk at man bruger dobbelt nægtelse og har no foran verbet.Man kan dog også finde det benægtende indefinitte pronomen før verbet:

Nada pasó Intet sketeNadie vino Ingen kom

Der er flere indefinitte pronomener:

maskulinum femininum betydning

singularis alguno alguna nogen

pluralis algunos algunas nogle

singularis ninguno ninguna ingen

Ninguno findes kun i singularis.I maskulinum singularis forkortes de foran substantiv: algún, ningún:

¿Ha venido alguna mujer? Er der kommet nogen kvinde?No, no ha venido ninguna Nej, der er ikke kommet nogen (kvinde)¿Hay algún problema? Er der noget problem?No, no hay ningún problema Nej, der er ikke noget problem¿Alguno de vosotros la conoce? Er der nogen af jer der kender hende?No, ninguno de nosotros la conoce Nej, ingen af os kender hende

Cada uno bøjes i køn og betyder enhver:

Cada uno compra su propia comida Enhver køber sin egen madCada una compra su propia comida Enhver (pige) køber sin egen mad

Cualquiera bøjes sjældent og betyder hvem som helst, hvilken som helst.Det forkortes foran et substantiv:

Cualquiera lo puede hacer Hvem som helst kan gøre detCualquier mujer lo conoce En hvilken som helst kvinde kender det

53


Mismo bøjes i køn og tal og betyder samme, selv, selvsamme:

el mismo problema det samme problemlos mismos problemas de samme problemera la misma hora på samme tidspunktAman a la misma mujer De elsker den samme kvindeAman a la misma De elsker den samme (kvinde)Yo mismo lo hago Jeg gør det selvesta misma mañana netop her til morgenaquí mismo lige herahora mismo lige nu

Otro bøjes i køn og tal og betyder anden. Ubestemt artikel bruges ikke i forbindelse med otro:

otro día en anden dagotra mesa et andet bordotros andreotra vez en anden gang / igenel otro día den anden dagla otra mesa det andet bordlos otros de andrelas otras chicas de andre piger

Todo bøjes i køn og tal og betyder al, alt, alle, hele:

todo el libro hele bogen todos los niños alle børnene todos alletoda la leche al mælkentoda la humanidad hele menneskehedenLo sabe todo Han ved alt

Hinanden hedder (el) uno…(el) otro (se også under refleksive pronomener, 41.5):

Se miran el uno al otro De ser på hinanden

54


50 Verber

Det allervigtigste grammatik er verberne.Enhver sætning indeholder et verbum – et bøjet verbum.Husk at man normalt ikke siger de ord der svarer til jeg, du, han, hun osv.Det gør det ekstra vigtigt at bøje verberne i den rigtige person.

I Latinamerika bruger man ikke formerne i 2. person pluralis.Også når man er dus, bruges 3. person pluralis (og evt. ustedes).

51 Vigtige verber

51.1 Hay

Hvis man vil oversætte 'der er', bruger man hay i præsens.Det hedder hay uanset om der er én eller flere:

¿Qué hay en la mesa? Hvad er der på bordet?En la mesa hay un libro På bordet er der en bog En la mesa hay dos libros På bordet er der to bøgerEn el autobús hay mucha gente Der er mange mennesker i bussenEn la mesa hay cuatro personas Ved bordet er der fire personerHay muchos problemas Der er mange problemer

På dansk bruger man også 'der ligger', 'der står' eller 'der sidder'.Disse udtryk oversættes også med hay:

Hay un libro en la mesa Der ligger en bog på bordetHay dos libros en la mesa Der ligger to bøg på bordetHay una casa nueva en el centro Der ligger et nyt hus i centrumHay un árbol en el jardín Der står et træ i havenHay un hombre en el coche Der sidder en mand i bilen

55


Andre former

Der findes mange tider og former – se kapitel 52, 53 og 54.Verbet haber – i betydningen 'der er' – har bl.a. disse former:

pretérito indef. imperfecto futuro condicional

3. person hub·o hab·ía habr·á habr·ía

Bemærk også disse tider:

perfecto (førnutid) pluscuamperfecto (førdatid)

3. person ha hab·ido había hab·ido(der har været) (der havde været)

Imperativ mangler.

Former der ikke bøjes i person:

infinitiv participio gerundio

haber hab·ido hab·iendo

51.2 Ser

Der er to verber der svarer til det danske være.Det ene er ser, der udtrykker egenskab og angiver en slags lighedstegn.Det andet er estar, se 51.3.Verbet ser bøjes således i præsens:

56


ser

1. person soy2. person eres3. person es

1. person somos2. person sois3. person son

¿Quién eres? Hvem er du?Soy Paco Jeg er Paco¿Qué es esto? Hvad er det her?Es un libro de gramática Det er en grammatikbogEs nuevo Den er nySomos argentinos Vi er argentinereSon libros de gramática Det er grammatikbøger

Andre former

Der findes mange tider og former – se kapitel 52, 53 og 54.Verbet ser har bl.a. disse former:


1. person fui er·a ser·é ser·ía

2. person fuiste er·as ser·ás ser·ías

3. person fue er·a ser·á ser·ía

1. person fuimos ér·amos ser·emos ser·íamos

2. person fuisteis er·ais ser·éis ser·íais

3. person fueron er·an ser·án ser·ían

57


imperativ

tú sé

usted se·a



ser s·ido s·iendo

Brugen af ser

Verbet ser bruges som nævnt ved egenskab.En egenskab er ofte (men ikke altid) permanent:

Esto es un libro Dette er en bogJuan es español Juan er spanierJosé es maestro José er skolelærerMaría es guapa María er smukEsto es importante Dette er vigtigtLas casas son pequeñas Husene er småMi tío es rico Min onkel er rigEl coche es nuevo Bilen er ny

51.3 Estar

Der er to verber der svarer til det danske være.Det ene er ser, omtalt i 51.2.Det andet er estar, der udtrykker tilstand eller geografisk placering (befinde sig).Det bøjes således i præsens:

58


estar

1. person estoy2. person estás3. person está

1. person estamos2. person estáis3. person están

¿Cómo estás? Hvordan har du det?Estoy bien Jeg har det godtJuan está triste Juan er ked af detLa comida está rica Maden er dejligEstoy contento Jeg er tilfreds¿Dónde está Bogotá? Hvor ligger Bogotá?Está en Colombia Det ligger i ColombiaEl libro está en la mesa Bogen ligger på bordetLos libros están en la mesa Bøgerne ligger på bordetEstamos en Chile Vi er i Chile

Der findes mange tider og former – se kapitel 52, 53 og 54.Verbet estar har bl.a. disse former:


1. person estuv·e esta·ba estar·é estar·ía

2. person estuv·iste esta·bas estar·ás estar·ías

3. person estuv·o esta·ba estar·á estar·ía

1. person estuv·imos está·bamos estar·emos estar·íamos

2. person estuv·isteis esta·bais estar·éis estar·íais

3. person estuv·ieron esta·ban estar·án estar·ían

59


imperativ

tú est·á

usted est·é



estar est·ado est·ando

Brugen af estar

Verbet estar bruges som nævnt ved tilstand eller geografisk placering (befinde sig).Ved geografisk placering kan man oversætte med er, ligger, står...:

Arturo está en Madrid Arturo er i MadridBeatriz está en la cocina Beatriz er i køkkenetClaudio está en la cama Claudio ligger i sengenDinamarca está en Europa Danmark ligger i EuropaEl coche está delante de la casa Bilen står foran huset

En tilstand er ofte (men ikke altid) foranderlig:

Andrés está contento Andrés er tilfredsBenjamino está triste Benjamin er ked af detCarmen está de buen humor Carmen er gladLa ventana está abierta Vinduet er åbentLa comida está rica Maden er godEl pájaro está muerto Fuglen er død

Tilstand kan på dansk også oversættes med 'har det':

¿Cómo estás? Hvordan har du det?Estoy muy bien Jeg har det udmærket

60


51.4 Haber – til førnutid og førdatid

Verbet haber giver med formen hay, nævnt i 51.1, betydningen 'der er'.Men særlig vigtigt er det at kunne bøje haber i de forskellige personer.Dermed kan man nemlig danne førnutid og førdatid.Det svarer helt til dansk har talt, har spist, havde talt, havde spist osv.På dansk bruges nogle gange er/var, f.eks. er kommet, var kommet.På spansk bruges kun haber.Sammen med participio (se 54.2) dannes førnutid.Førnutid hedder også perfecto og dannes således:

haber

1. person he ö æ ÷ ÷ ÷ ÷ ý í÷ ÷÷ ÷ ø è

+ participio:

hablado

comido

venido

har talt

har spist

er kommet

2. person has3. person ha

1. person hemos2. person habéis3. person han

Som på dansk bruges førnutid (perfecto) til at angive en erfaring:

¿Has estado en Argentina? Har du været i Argentina?No, nunca he estado allí Nej, der har jeg aldrig væretHe desayunado Jeg har spist morgenmad

I Spanien bruges førnutid (perfecto) om det der er sket i dag, i denne uge, i år...:

Hoy he trabajado mucho I dag har jeg arbejdet megetEsta semana he trabajado mucho I denne uge har jeg arbejdet megetEste año he trabajado mucho I år har jeg arbejdet meget

61


Mange steder i Latinamerika anvendes førnutid (perfecto) ikke meget.Man bruger da pretérito indefinido (se nedenfor) i stedet for.

Førdatid

Man kan bruge haber i den datid der hedder imperfecto (se evt. 52.3).Dermed kan man nemlig danne førdatid.Det svarer helt til dansk havde talt, havde spist osv.På dansk bruges nogle gange var, f.eks. var kommet.På spansk bruges kun haber.Sammen med participio (se 54.2) danner man førdatid.Førdatid hedder også pluscuamperfecto og dannes således:

haber

1. person había ö æ ÷ ÷ ÷ ÷ ý í÷ ÷÷ ÷ ø è

+ participio:

hablado

comido

venido

havde talt

havde spist

var kommet

2. person habías3. person había

1. person habíamos2. person habíais3. person habían

Som navnet førdatid siger, bruges tiden til noget der ligger forud for noget i datid:

Habían leído el libro De havde læst bogenHabía trabajado mucho Jeg havde arbejdet megetHabíamos llegado Vi var ankommet

51.5 Ir – til fremtid

Verbet ir betyder det samme som det engelske to go.

62


Det kan altså oversættes med 'tage' (et sted hen), køre, rejse, gå osv.Men det er også vigtigt at kunne bøje ir for at kunne danne fremtid.Sammen med a + infinitiv udtrykkes nemlig fremtid.Det kan sammenlignes med engelsk I am / you are... going to (do something):

ir

1. person voy ö ÷ ÷ ý ÷ ÷ ø

a

æ ÷ ÷ í ÷ ÷ è

+ infinitiv:

hablar

comer

venir

vil/skal tale

vil/skal spise

vil/skal komme

2. person vas3. person va

1. person vamos2. person vais3. person van

Fortids fremtid

Man kan også bruge ir i den datid der hedder imperfecto (se evt. 52.3).Sammen med a + infinitiv udtrykker man så fortids fremtid.Det kan sammenlignes med engelsk I was / you were... going to (do something):

ir

1. person iba ö ÷ ÷ ý ÷ ÷ ø

a

æ ÷ ÷ í ÷ ÷ è

+ infinitiv:

hablar

comer

venir

ville/skulle tale

ville/skulle spise

ville/skulle komme

2. person ibas3. person iba

1. person íbamos2. person ibais3. person iban

Der findes mange tider og former – se kapitel 52, 53 og 54.Verbet ir har bl.a. disse nedenstående former.

63


Læg mærke til at ser og ir har samme former i pretérito indefinido:


1. person fui ib·a ir·é ir·ía

2. person fuiste ib·as ir·ás ir·ías

3. person fue ib·a ir·á ir·ía

1. person fuimos íb·amos ir·emos ir·íamos

2. person fuisteis ib·ais ir·éis ir·íais

3. person fueron ib·an ir·án ir·ían

imperativ

tú ve

usted vay·a



ir ido yendo

52 Verbernes tider

Verberne på spansk inddeles i tre grupper: -ar, -er og -ir-verber.Der findes temmelig mange verbalformer på spansk.Her præsenteres en oversigt over de vigtigste verbalformer:

Præsens: Nutid – se 52.1.

Førnutid: Dannes ved hjælpeverbet haber i nutid + participio – se 51.4.

64


Datider: Der findes to almindelige datider: Pretérito indefinido – til engangshandlinger – se 52.2.Imperfecto – til baggrund og beskrivelse – se 52.3.

Førdatid: Dannes ved hjælpeverbet haber i datid (imperfecto) + participio.Førdatid er præsenteret sammen med førnutid i 51.4.

Fremtid: Kan udtrykkes ved hjælpeverbet ir i nutid + infinitiv – se 51.5. Der findes også en egentlig fremtidsform, futuro – se 52.4.

Condicional Svarer til dansk: ville se / skulle se.Condicional udtrykker således bl.a. fortids fremtid – se 52.4.

Imperativ Bydemåde – se 53.

Former der ikke bøjes i person (kapitel 54):

Infinitiv Navneform (54.1).Participio Kort tillægsform (54.2).Gerundio (svarer ikke til nogen form på dansk – 54.3).

Adskillige verber er regelmæssige rent lydligt, men kræver justeringer i skrift.F.eks. bøjes hacer (gøre) således i pretérito indefinido: hice, hiciste, hizo, hicimos...Forholdet mellem skrift og udtale er præsenteret i kapitel 0.

52.1 Præsens

Verberne bøjes på følgende måde i præsens.Bemærk hvordan trykket skifter over på endelsen i 1. og 2. person pluralis:

65


1) -ar habl · ar (tale)

2) -er com · er (spise)

3) -ir viv · ir (leve)

1. person habl·o com·o viv·o2. person habl·as com·es viv·es

3. person habl·a com·e viv·e

1. person habl·amos com·emos viv·imos

2. person habl·áis com·éis viv·ís3. person habl·an com·en viv·en

Verber med diftongering

Nogle verber får en såkaldt diftongering i de former der har tryk på stammen.Diftongeringen betyder at et o i stammen 'spaltes' til ue.Eller at et e i stammen 'spaltes' til ie.I 1. og 2. person pluralis sker der ingen diftongering.

Således bøjes verberne med diftongering o→ue:

1) -ar cont · ar (tælle, fortælle)

2) -er volv · er (vende tilbage)

3) -ir dorm · ir (sove)

1. person cuent·o vuelv·o duerm·o

2. person cuent·as vuelv·es duerm·es

3. person cuent·a vuelv·e duerm·e

1. person cont·amos volv·emos dorm·imos

2. person cont·áis volv·éis dorm·ís3. person cuent·an vuelv·en duerm·en

66


Disse almindelige (og i præsens regelmæssige) verber har diftongering o→ue:

1. acordarse (huske) 2. cocer (koge)acostarse (lægge sig) doler (gøre ondt)almorzar (spise frokost) llover (regne)colgar (hænge) mover (bevæge)consolar (trøste) poder (kunne)contar (tælle, fortælle) querer (ville, elske)costar (koste) soler (pleje)encontrar (finde) volver (vende tilbage)mostrar (vise) 3. dormir (sove)sonar (ringe, lyde) morir (dø)soñar (drømme) Dormir og morir har tillige vokalskifte o→u.

volar (flyve) Se nedenfor (særlig pretérito indefinido).

Således bøjes verberne med diftongering e→ie:

1) -ar pens · ar (tænke)

2) -er quer · er (ville, elske)

3) -ir prefer · ir (foretrække)

1. person piens·o quier·o prefier·o

2. person piens·as quier·es prefier·es

3. person piens·a quier·e prefier·e

1. person pens·amos quer·emos prefer·imos

2. person pens·áis quer·éis prefer·ís3. person piens·an quier·en prefier·en

67


Disse almindelige (og i præsens regelmæssige) verber har diftongeringen e→ie:

1. atravesar (krydse) 2. encender (tænde)calentar (varme) entender (forstå)cerrar (lukke)comenzar (begynde)confesar (bekende) 3. advertir (meddele, advare)despertar (vække) divertir (more)empezar (begynde) herir (såre)fregar (vaske op) mentir (lyve)gobernar (regere) preferir (foretrække)negar (benægte) referir (henvise)nevar (sne) arrepentirse (fortryde, angre)pensar (tænke) sentir (føle, beklage)recomendar (anbefale)sentarse (sætte sig) Alle 3.-bøjningsverberne med diftongeringperder (miste) har også vokalskifte e→i.

defender (forsvare) Se nedenfor (særlig pretérito indefinido).

Ordbogen oplyser om verbet har diftongering.

Ét verbum har diftongering u→ue, nemlig jugar (lege, spille). Verbet oler (lugte) får h foran ue ved diftongering:

1) -ar jug · ar (lege, spille)

2) -er ol · er (lugte)

1. person jueg·o huel·o

2. person jueg·as huel·es

3. person jueg·a huel·e

1. person jug·amos ol·emos

2. person jug·áis ol·éis

3. person jueg·an huel·en

68


Verber med vokalskifte

Nogle verber efter 3. bøjning – og kun efter 3. bøjning – har vokalskifte:For visse formers vedkommende ændres et e i stammen til et i.Ændringen e→i sker hvor der ikke er et betonet i i endelsen.I præsens er bøjningen:

3) -ir ped · ir (bede)

1. person pid·o2. person pid·es

3. person pid·e

1. person ped·imos

2. person ped·ís3. person pid·en

Følgende almindelige verber har vokalskifte e→i og bøjes i præsens som pedir:

3. conseguir (opnå) despedirse (tage afsked)elegir (vælge)freír (stege)impedir (forhindre)medir (måle)pedir (bede)perseguir (forfølge)reír (le, grine)repetir (gentage)seguir (følge, fortsætte)servir (tjene, betjene)sonreír (smile)vestirse (klæde sig på)

69


Verber på -iar

Nogle verber på -iar har én type tryk, andre en anden type tryk.Verberne estudiar og enviar har f.eks. hver sit trykmønster:

estudi · ar (studere) envi · ar (sende)

1. person estudi·o enví·o2. person estudi·as enví·as

3. person estudi·a enví·a

1. person estudi·amos envi·amos

2. person estudi·áis envi·áis

3. person estudi·an enví·an

Verber på -uar

Verber på -uar har normal trykket således i præsens:

continu · ar (fortsætte)

1. person continú·o2. person continú·as

3. person continú·a

1. person continu·amos

2. person continu·áis

3. person continú·an

Uregelmæssig præsens

Det kan godt betale sig at lære de mest almindelige uregelmæssige verber.

70


Mærk den uregelmæssige 1. person singularis for følgende verber:

dec · ir (sige)

hac · er (gøre)

o · ír (høre)

pon · er (stille, sætte, anbringe)

1. person dig·o hag·o oig·o pong·o

2. person dic·es hac·es oy·es pon·es

3. person dic·e hac·e oy·e pon·e

1. person dec·imos hac·emos o·ímos pon·emos

2. person dec·ís hac·éis o·ís pon·éis

3. person dic·en hac·en oy·en pon·en

sal · ir (gå ud) ten · er (have) ven · ir (komme) conoc · er (kende)

1. person salg·o teng·o veng·o conozc·o

2. person sal·es tien·es vien·es conoc·es

3. person sal·e tien·e vien·e conoc·e

1. person sal·imos ten·emos ven·imos conoc·emos

2. person sal·ís ten·éis ven·ís conoc·éis

3. person sal·en tien·en vien·en conoc·en

d · ar (give) sab · er (vide) v · er (se)

1. person doy sé veo

2. person das sabes ves

3. person da sabe ve

1. person damos sabemos vemos

2. person dais sabéis veis

3. person dan saben ven

71


Følgende almindelige verber har -go i 1. person singularis:

verbum bøjning i præsens betydningcaer caigo, caes, cae... faldedecir digo, dices, dice... sigehacer hago, haces, hace... gøreoír oigo, oyes, oye... høreponer pongo, pones, pone... anbringe, stille, læggesalir salgo, sales, sale... gå udtener tengo, tienes, tiene... havetraer traigo, traes, trae... bringevaler valgo, vales, vale... være værdvenir vengo, vienes, viene... komme

Langt de fleste verber på -cer og alle på -ducir får -zco i 1. person singularis:

verbum bøjning i præsens betydningconocer conozco, conoces... kendeagradecer agradezco, agradeces... takketraducir traduzco, traduces... oversætte…

52.2 Pretérito indefinido (datid til engangshandlinger)

Verberne bøjes på følgende måde i pretérito indefinido.Bemærk at trykket altid ligger på endelsen.Derfor forekommer diftongering ikke i pretérito indefinido:

72





1. person habl·é com·í viv·í2. person habl·aste com·iste viv·iste

3. person habl·ó com·ió viv·ió

1. person habl·amos com·imos viv·imos

2. person habl·asteis com·isteis viv·isteis

3. person habl·aron com·ieron viv·ieron

Endelserne i 2. og 3. bøjning er ens.I 1. og 3. bøjning er formerne i 1. person pluralis sammenfaldende med præsens.

Verber med vokalskifte

Nogle verber efter 3. bøjning – og kun efter 3. bøjning – har vokalskifte:For visse formers vedkommende ændres et e i stammen til et i.Ændringen e→i sker hvor der ikke er et betonet i i endelsen.Det giver følgende bøjning i pretérito indefinido:

ped · ir (bede)

1. person ped·í2. person ped·iste

3. person pid·ió

1. person ped·imos

2. person ped·isteis

3. person pid·ieron

Nedenstående almindelige verber har alle vokalskifte e→i.I pretérito indefinido bøjes de som pedir.

73


Flere af dem er også diftongerende verber.Men diftongering optræder ikke i pretérito indefinido pga. trykket på endelsen:

3. advertir (meddele, advare)arrepentirse (fortryde, angre)conseguir (opnå) despedirse (tage afsked)divertir (more)elegir (vælge)herir (såre)impedir (forhindre)medir (måle)mentir (lyve)pedir (bede)perseguir (forfølge)preferir (foretrække)reír (le, grine)repetir (gentage)referir (henvise)seguir (følge, fortsætte)sentir (føle, beklage)servir (tjene, betjene)sonreír (smile)vestirse (klæde sig på)

Dormir og morir har vokalskifte o→u og bøjes således i pretérito indefinido:

dorm · ir (sove) mor · ir (dø)

1. person dorm·í mor·í2. person dorm·iste mor·iste

3. person durm·ió mur·ió

1. person dorm·imos mor·imos

2. person dorm·isteis mor·isteis

3. person durm·ieron mur·ieron

74


Uregelmæssige pretérito indefinido

En hel del verber har uregelmæssig pretérito indefinido.

Særlig uregelmæssig er pretérito indefinido af ser og ir, der er ens med hinanden:

ser (være)

ir(gå, køre...'to go')

1. person fui fui2. person fuiste fuiste3. person fue fue

1. person fuimos fuimos2. person fuisteis fuisteis3. person fueron fueron

En del meget almindelig verber er uregelmæssige på en regelmæssig måde.Man skal dog for hvert verbum vide hvordan stammen ændres.Således bøjes verbet venir, der får stammen vin- i pretérito indefinido:

venir (komme)

1. person vin·e2. person vin·iste

3. person vin·o

1. person vin·imos

2. person vin·isteis

3. person vin·ieron

Læg mærke til endelserne og trykket:I 2. person singularis og i hele pluralis benyttes endelserne fra 2. og 3. bøjning.I 1. og 3. person singularis benyttes endelserne fra 1. bøjning.Men i 1. 3. person singularis ligger trykket på stammen.

75


Når verbets stamme i pretérito indefinido ender på j, sker der en lille justering:Endelsen i 3. person pluralis er ikke -ieron, men -eron.Således bøjes verbet decir, der får stammen dij- i pretérito indefinido:

dicir (sige)

1. person dij·e2. person dij·iste

3. person dij·o

1. person dij·imos

2. person dij·isteis

3. person dij·eron

Følgende almindelige verber går efter ovenstående bøjning.De er altså i pretérito indefinido uregelmæssige på en regelmæssig måde:

verbum stamme i pret. indef. betydningandar anduv- gåconducir* conduj- køredecir dij- sigeestar estuv- værehacer hic- gørepoder** pud- kunneponer pus- anbringe, stille, læggequerer** quis- ville, elskesaber sup- vide tener tuv- havetraer traj- bringevenir vin- komme

*) Som conducir bøjes verber der ender på -ducir: producir, traducir (oversætte)...**) Poder og querer bruges ikke så ofte i pretérito indefinido som i imperfecto.

76


Verbet dar har i pretérito indefinido endelserne fra 2. og 3. bøjning:

dar (komme)

1. person d·i

2. person d·iste

3. person d·io

1. person d·imos

2. person d·isteis

3. person d·ieron

Særlig betydning i pretérito indefinido

Enkelte verber får en særlig betydning i pretérito indefinido:

verbum pret. indef. betydning i pret. indef.conocer conocí, conociste, conoció... lærte at kendesaber supe, supiste, supo... fik at videtener tuve, tuviste, tuvo... fik

52.3 Imperfecto (datid til baggrund og beskrivelse)

Verberne bøjes på følgende måde i imperfecto.Bemærk at trykket altid ligger på endelsen.Derfor forekommer diftongering ikke i imperfecto.Vokalskifte kan heller ikke optræde – endelserne i 3. bøjning har alle betonet i:

77





1. person habl·aba com·ía viv·ía2. person habl·abas com·ías viv·ías

3. person habl·aba com·ía viv·ía

1. person habl·ábamos com·íamos viv·íamos

2. person habl·abais com·íais viv·íais

3. person habl·aban com·ían viv·ían

Endelserne i 2. og 3. bøjning er ens.I alle tre bøjninger er formerne i 1. og 3. person singularis ens.

Uregelmæssige imperfecto

Kun disse tre verber har uregelmæssig imperfecto:

ser (være)

ir(gå, køre...'to go')

ver (se)

1. person er·a ib·a ve·ía2. person er·as ib·as ve·ías

3. person er·a ib·a ve·ía

1. person ér·amos íb·amos ve·íamos

2. person er·ais ib·ais ve·íais

3. person er·an ib·an ve·ían

78


52.4 Futuro og conditional

Som nævnt i 51.5 kan man udtrykke fremtid og fortids fremtid ved ir.Man bøjer ir i præsens hhv. imperfecto og sætter dertil a + infinitiv:

Voy a comer Jeg skal spiseIban a comer De skulle spise

Der er også egentlige verbalformer til fremtid og fortids fremtid.Disse to former hedder på spansk futuro hhv. condicional.Begge er dannet ud fra infinitiv, hvor der sættes endelser på:

Futuro:1) -ar hablar (tale)

2) -ercomer (spise)

3) -ir vivir (leve)

1. person hablar·é comer·é vivir·é2. person hablar·ás comer·ás vivir·ás

3. person hablar·á comer·á vivir·á

1. person hablar·emos comer·emos vivir·emos

2. person hablar·éis comer·éis vivir·éis

3. person hablar·án comer·án vivir·án

Condicional:1) -ar hablar (tale)

2) -ercomer (spise)

3) -ir vivir (leve)

1. person hablar·ía comer·ía vivir·ía2. person hablar·ías comer·ías vivir·ías

3. person hablar·ía comer·ía vivir·ía

1. person hablar·íamos comer·íamos vivir·íamos

2. person hablar·íais comer·íais vivir·íais

3. person hablar·ían comer·ían vivir·ían

79


Uregelmæssige futuro og condicional

Uregelmæssigheder i futuro og condicional følges ad.Følgende almindelige verber er uregelmæssige i futuro og condicional:

verbum futuro betydning af verbetdecir dir·é, dir·ás... sigehaber habr·é, habr·ás... have (/være) – hjælpeverbum hacer har·é, hará·s... gørepoder podr·é, podr·ás... kunneponer pondr·é, pondr·ás... anbringe, stille, læggequerer querr·é, querr·ás... ville, elskesaber sabr·é, sabrá·s... vide salir saldr·é, saldr·ás... gå udtener tendr·é, tendr·ás... havevaler valdr·é, valdr·ás... være værdvenir vendr·é, vendr·ás... komme

Futuro og condicional kan bruges om formodning:

¿Qué hora es? -Serán las tres Hvad er klokken? - Den er vel tre¿Qué hora era? -Serían las tres Hvad var klokken? - Den var vel tre¿Qué hora será? Hvad mon klokken er?Miguel estará en el bar Miguel er nok henne på baren

Condicional kan udtrykke det eventuelle:

¿Usted podría ayudarme? Ville De kunne hjælpe mig?Me gustaría viajar a México Jeg ville gerne rejse til Mexico

80


53 Imperativ

Imperativ er forskellig alt efter om man tiltaler med tú eller usted:



3) -ir sub · ir (gå op)

tú habl·a com·e sub·e

usted habl·e com·a sub·a

Verber med diftongering:




tú piens·a vuelv·e duerm·e

usted piens·e vuelv·a duerm·a

Verber med vokalskifte (men uden diftongering) har også vokalskifte i imperativ:


tú pid·e

usted pid·a

Nedenfor er der nogle eksempler på brug af imperativ.Som nævnt i 41.3, 41.4 og 41.5 sættes pronomener bag på imperativ.Bemærk også accenten:

Mira SeMire (usted) Se (høflig form)Mírala Se hendeDame el pan Giv mig brødet

81


Deme un café con leche, por favor Giv mig en kop kaffe med mælk, takLávate Vask digAcuéstate Læg dig (til at sove)Acuéstese Læg Dem (til at sove)Siéntate Sæt dig nedSiéntese Sæt Dem nedCómelo Spis detCómalo Spis det (Des-form)Pídele un favor Bed hende om en tjenestePídale un favor Bed hende om en tjeneste (Des-form)

Benægtet ordre

Når man skal bede nogen om ikke at gøre noget, gælder der særlige regler.Hvis man er dus, skal man bruge en form der ligner imperativ når man er Des.Der er blot sat et -s på.Hvis man er Des, bruger man den sædvanlige Des-form.




tú no habl·es no com·as no sub·as

usted no habl·e no com·a no sub·a

Verber med diftongering:




tú no piens·es no vuelv·as no duerm·as

usted no piens·e no vuelv·a no duerm·a

Og vokalskifte (uden diftongering):

82



tú no pid·as

usted no pid·a

Når man beder nogen om ikke at gøre noget, kan pronomener ikke sættes bagpå.Både når man er dus og Des, sættes eventuelle pronomener foran:

No mires Se ikkeNo mire Se ikke (Des-form)No me mires Se ikke på migNo me mire (usted) Se ikke på mig (Des-form)No le pases el pan Ræk hende ikke brødetNo le pase el pan Ræk hende ikke brødet (Des-form)No te laves Vask dig ikkeNo se lave Vask Dem ikkeNo te acuestes Læg dig ikke (til at sove)No se acueste Læg Dem ikke (til at sove)No te sientes Sæt dig ikke nedNo se siente Sæt Dem ikke nedNo lo comas Spis det ikke No lo coma Spis det ikke (Des-form)No le pidas este favor Bed hende om den tjenesteNo le pida este favor Bed hende om den tjeneste (Des-form)

Uregelmæssig imperativ

Følgende få almindelige verber har en særlig kort imperativ, dus-form:

verbum imperativ, dus betydning i imperativdecir di sighacer haz gør

83


poner pon anbring, stil, lægsalir sal gå udtener ten hav (værsgo)venir ven kom

Som nævnt i 41.3, 41.4 og 41.5 sættes pronomener bag på imperativ:

Sal Gå udPon la mesa allí Stil bordet derPonla allí Stil det derHazme un favor Gør mig en tjenesteDi Sig fremDime Sig frem (til mig)Dímelo Sig det til mig

Temmelig mange verber har uregelmæssig imperativ, Des-form.Uregelmæssig 1. person i præsens giver nemlig særlig imperativ, Des-form.Følgende almindelige verber får -ga i imperativ, Des-form:

verbum imperativ, Des betydning i imperativcaer caiga falddecir diga sighacer haga gøroír oiga hørponer ponga anbring, stil, lægsalir salga gå udtener tenga hav (værsgo)traer traiga bringvaler valga vær værdvenir venga kom

Og langt de fleste verber på -cer samt alle på -ducir får -zca:

84


verbum imperativ, Des betydning i imperativreconocer reconozca genkend, anerkendagradecer agradezca taktraducir traduzca oversæt…

Som nævnt i 41.3, 41.4 og 41.5 sættes pronomener bag på imperativ.Bemærk også accenten:

Salga Gå udPonga la mesa allí Stil bordet derPóngala allí Stil det derHágame un favor Gør mig en tjenesteDiga Sig fremDígame Sig frem (til mig)Dígamelo Sig det til mig

Uregelmæssig imperativ ved benægtet ordre

De uregelmæssige Des-former betyder også noget for benægtet ordre.Des-formerne er uforandrede.Dus-formerne ligner Des-formerne, men har -s:

verbum benægtet dus hhv. Des betydning af verbetcaer caigas, caiga faldedecir digas, diga sigehacer hagas, haga gøreoír oigas, oiga høreponer pongas, ponga anbringe, stille, læggesalir salgas, salga gå udtener tengas, tenga havetraer traigas, traiga bringevaler valgas, valga være værdvenir vengas, venga komme

85


Og langt de fleste verber på -cer samt alle på -ducir får -zcas hhv. -zca:

verbum benægtet dus hhv. Des betydning af verbetreconocer reconozcas, reconozca genkende, anerkendeagradecer agradezcas, agradezca takketraducir traduzcas, traduzca oversætte…

Når man beder nogen om ikke at gøre noget, kan pronomener ikke sættes bagpå.Både når man er dus og Des, sættes eventuelle pronomener foran:

No salgas Gå ikke udNo salga Gå ikke ud (Des-form)No pongas la mesa allí Stil ikke bordet derNo ponga la mesa allí Stil ikke bordet der (Des-form)No la pongas allí Stil det ikke derNo la ponga allí Stil det ikke det der (Des-form)No le hagas el favor Gør hende ikke den tjenesteNo le haga el favor Gør hende ikke den tjeneste (Des-form)No me lo digas Sig det ikke til migNo me lo diga Sig det ikke til mig (Des-form)

54 Verbalformer der ikke bøjes i person

54.1 Infinitiv

Verberne på spansk inddeles efter deres endelse i infinitiv.Der er -ar, -er og -ir-verber.Som nævnt i 41.3, 41.4 og 41.5 kan man sætte pronomener bag på infinitiv.

No puedo viajar Jeg kan ikke rejseQuiero comer Jeg vil (have noget at) spise¿Quieres darme el pan? Vil du give mig brødet?

86


¿Quieres dármelo? Vil du give mig det?No me dejan fumar aquí De lader mig ikke ryge herNo sabe hablar inglés Han kan ikke tale engelskDebes hacerlo Du bør gøre det

Der er normalt ikke noget ord der svarer til det danske at foran infinitiv:

Es difícil hacerlo Det er vanskeligt at gøre detPrefiero lavarme ahora Jeg foretrækker at vaske mig nuOlvidé hacerlo Jeg glemte at gøre detViajar es aprender At rejse er at læreNo me permite fumar Hun tillader mig ikke at rygeSuelo hacerlo Jeg plejer at gøre det

Udtryk med infinitiv

Tener que + infinitiv betyder 'blive nødt til (at gøre noget)':

Tienes que venir Du skal (bliver nødt til at) komme¿Tiene que hacerlo? Skal han gøre det?

Hay que + infinitiv betyder 'det er nødvendigt (at gøre noget)':

Hay que trabajar Det er nødvendigt at arbejde

Acabar de + infinitiv betyder 'har lige (gjort noget)':

Acabo de comer Jeg har lige spistAcabo de hacerlo Jeg har lige gjort detAcabo de venir Jeg er lige kommet¿Acabas de hablar con él? Har du lige talt med ham?Acababan de comer De havde lige spist

87


Læg også mærke til disse konstruktioner med infinitiv:

aprender a + infinitiv: lære at (gøre noget)enseñar a + infinitiv: lære nogen / undervise nogen i at (gøre noget)empezar a + infinitiv: begynde at (gøre noget)comenzar a + infinitiv: begynde at (gøre noget)dejar de + infinitiv: holde op med at (gøre noget)

Her er eksempler på anvendelse:

He aprendido a cocinar Jeg har lært at lave madSu padre le enseña a leer Hans far lærer hende at læseEmpiezo a estudiar mañana Jeg begynder at studere i morgenComienzo a estudiar mañana Jeg begynder at studere i morgenDejó de fumar Han holdt op med at ryge

Læg også mærke til disse tidskonstruktioner:

Antes de + infinitiv: Før ([subjektet] gør/gjorde noget)Después de + infinitiv: Efter at (have gjort noget)

Lo hago antes de comer Jeg gør det før jeg spiserLo hago después de comer Jeg gør det efter at have spistLo hizo antes de comer Han gjorde det før han spisteLo hizo después de comer Han gjorde det efter at have spist

Infinitiv kan bruges med ordrebetydning, evt. sammen med a:

Empujar SkubTirar TrækNo tocar Ikke røreA comer Spis / Så spiser vi

88


54.2 Participio

Participio dannes således:




habl·ado com·ido sub·ido

Participio bruges først og fremmest til førnutid og førdatid (se også 51.4):

He hablado con él Jeg har talt med hamHe sido tonto Jeg har været dum¿Lo has comprado? Har du købt det?Ya ha comido Han har allerede spistNunca hemos estado allá Vi har aldrig været derHan vivido aquí De har boet herHabían leído el libro De havde læst bogenHabía trabajado mucho Jeg havde arbejdet megetHabíamos llegado Vi var ankommet

Ellers kan participio, som på dansk, opfattes som et adjektiv.Det bøjes da som et adjektiv, dvs. i køn og tal:


singularis cerrado cerrada

pluralis cerrados cerradas

Es una persona cerrada Han er en lukket personLas tiendas están cerradas Butikkerne er lukkede

Som på dansk kan man bruge artikel og give participioet karakter af et substantiv:

89


el detenido den anholdte (mand)la detenida den anholdte (kvinde)los detenidos de anholdte (mænd eller blandet gruppe)las detenidas de anholdte (kvinder)

Uregelmæssige participioer

decir → dicho sagthacer → hecho gjortver → visto setponer → puesto anbragt, stillet, lagtescribir → escrito skrevetvolver → vuelto vendt tilbageabrir → abierto åbnetmorir → muerto dødromper → roto ødelagtfreír → frito stegt

54.3 Gerundio

Gerundio svarer ikke til nogen dansk form (heller ikke lang tillægsform).Gerundio dannes således:




habl·ando com·iendo sub·iendo

Diftongering forekommer ikke i gerundio – trykket ligger ikke på stammen.Derimod indtræder et eventuelt vokalskifte:

90



3) -ir sent · ir (føle)


pid·iendo sint·iendo durm·iendo

Anvendelse af gerundio

Gerundio bruges især sammen med estar.Konstruktionen kan minde om engelsk I am / you are... + ing-form:

Estoy trabajando Jeg er ved at arbejde / Jeg arbejder¿Estás escribiendo? Sidder du og skriver?Está hablando por teléfono Han (sidder/står og) taler i telefon

Andre gange udtrykker gerundio blot samtidighed:

Fuma trabajando Han ryger mens hans arbejder

Som nævnt i 41.3, 41.4 og 41.5 kan man sætte pronomener bag på gerundio.Bemærk også accenten:

Estoy buscándolo Jeg går og leder efter denEstoy escribiéndoles una carta Jeg er lige ved at skrive et brev til demEstoy lavándome Jeg er lige ved at vaske mig

Udtryk med gerundio

Continuar + gerundio betyder 'fortsætte med (at gøre noget)'.Seguir + gerundio betyder også 'fortsætte med (at gøre noget)':

Continuó trabajando Han fortsatte med at arbejde¿Sigues buscando trabajo? Søger du stadig arbejde?

91


Llevar + gerundio betyder at en fortsat handling har (havde) varet et stykke tid:

Llevo dos años trabajando aquí Jeg har (nu) arbejdet her i to år Llevaba dos años trabajando allí Jeg havde (da) arbejdet der i to år

54.4 Særlig tætte forbindelser med infinitiv og gerundio

Mange gange har man forbindelsen personbøjet verbum + infinitiv. Infinitivens pronomener kan altid stå bag på infinitiven:

Puedo hacerlo Jeg kan gøre det Olvidé hacerlo Jeg glemte at gøre det

I første eksempel er verbalkæden særlig tæt.Man kan da flytte eventuelle pronomener hen foran det personbøjede verbum.Der er praktisk talt ingen betydningsforskel:

Puedo hacerlo Jeg kan gøre det→ Lo puedo hacer Jeg kan gøre det

Hvis der er to pronomener og man vil flytte hen foran, skal de flyttes begge to.Særlig tætte forbindelser personbøjet verbum + infinitiv har man især ved:

pers.bøj. verbum eksempel betydningpoder Puedo hacerlo

→ Lo puedo hacer Jeg kan gøre detdeber Debo levantarme

→ Me debo levantar Jeg bør stå opsoler Suele dolerle

→ Le suele doler Det plejer at gøre ondt på hendeir a Voy a decírtelo

Te lo voy a decir Jeg skal nok sige det til dig

92


acabar de Acabo de hacerlo→ Lo acabo de hacer Jeg har lige gjort det

tener que Tengo que dárselo→ Se lo tengo que dar Jeg blive nødt til at give ham den

Særlig tæt forbindelse personbøjet verbum + gerundio har man især ved:

pers.bøj. verbum eksempel betydningestar Estoy haciéndolo

→ Lo estoy haciendo Jeg er lige ved at gøre det

55 Verbernes konstruktion

55.1 Gustar og andre verber med indirekte objekt

På spansk forbindes gustar og en del andre verber med indirekte objekt.Man skal derfor bruge le/les i både maskulinum og femininum:

Le gusta el café Kaffen behager ham/hende → Han/hun kan godt lide kaffe d a b

Følgende vigtige verber forbindes med indirekte objekt.Bemærk i oversættelsen hvorledes mange konstrueres omvendt af dansk:

verbum betydning eksempel oversættelsegustar behage Le gusta el café Han kan godt lide kaffeapetecer give lyst til Le apetecer salir Hun har lyst til at gå uddoler smerte Le duele la cabeza Han har ondt i hovedetfaltar mangle Le falta dinero Hun mangler pengeimportar betyde noget No le importa Hun er ligegladinteresar interessere No le interesa Det interesserer ham ikkeparece synes Le parece bien Han synes det er i orden

93


55.2 Verber med både direkte og indirekte objekt

Verbet dar (give) har både direkte og indirekte objekt:

Le he dado un regalo Jeg har givet hende en gave

Mange andre verber konstrueres, eller kan konstrueres, på lignende måde.Bemærk også de alternative betydninger af det indirekte objekt:

Le ha escrito una carta Han har skrevet et brev til (for) hendeLe habían robado la bici De (Man) havde stjålet cyklen fra (til) hendeLe ha comprado una flor Han har købt en blomst af/til hende…

55.3 Meteorologiske verber og udtryk

Verberne llover (regne) og nevar (sne) kan ikke forbindes med subjekt.De bruges upersonligt og kun i 3. person singularis:

Llueve Det regnerEstá lloviedo Det regnerLlovió Det regnedeNieva Det snerEstá nevando Det snerNevó Det sneede

Andre udtryk for vejret:

¿Qué tiempo hace? Hvordan er vejret?Hace sol Solen skinnerHace viento Det blæserHace calor Det er varmt

94


Hace frío Det er koldtHace veinte grados Det er 20 grader varmtEstá nublado Det er overskyet

56 Brug af verbets tider

56.1 Præsens

Man bruger som regel blot præsens om det nutidige:

¿Qué haces? Hvad laver du?Miro si viene alguien Jeg ser om der kommer nogen

Ved brug af gerundio gør man handlingen mere udmalet:

¿Qué estás haciendo? Hvad står du og laver?Estoy mirando si viene alguien Jeg står og ser om der kommer nogen

Gerundio kan både bruges om en her-og-nu-handling og om noget vanligt:

Estoy trabajando, no me molestes Jeg er lige ved at arbejde, forstyr mig ikkeEstoy trabajando en el aeropuerto Jeg arbejder i lufthavnen

Men brug af præsens i stedet for giver ikke stor betydningsforskel:

Trabajo en el aeropuerto Jeg arbejder i lufthavnen

Om det nært forestående bruges ofte præsens:

¿Pongo la mesa? Skal jeg dække bord?¿Lo hago? Skal jeg gøre det?Vuelvo mañana Jeg kommer igen i morgen

95


56.2 Tidskonstruktioner

Man bruger verbet hace (hacía) til at udtrykke for…siden:

Fui a Perú hace dos años Jeg tog til Peru for to år sidenHace dos años que fui a Perú Det er to år siden jeg tog til PerúLa había visto hacía dos años Jeg havde set hende to år tidligere

Om noget der har varet ved og stadig varer ved, anvender man præsens.Dansk har førnutid.Man kan bruge en af disse konstruktioner:

Llevo dos años (viviendo) aquí Jeg har (nu) boet her i to år Vivo aquí desde hace dos años (egentlig: Jeg bor her siden for to år siden)Hace dos años que vivo aquí (egentlig: Det gør to år at jeg bor her)

Om noget der havde varet ved og stadig varede ved, bruger man imperfecto:

Llevaba dos años (viviendo) aquí Jeg havde (da) boet her i to år Vivía aquí desde hacía dos añosHacía dos años que vivía aquí

56.3 Futuro og condicional

Futuro og condicional bruges normal om fremtid hhv. fortids fremtid.Men futuro og condicional kan også bruges om formodning:

¿Qué hora es? -Serán las tres Hvad er klokken? - Den er vel tre¿Qué hora era? -Serían las tres Hvad var klokken? - Den var vel tre¿Qué hora será? Hvad mon klokken er?Miguel estará en el bar Miguel er nok henne på baren

96


Condicional kan udtrykke det eventuelle:

¿Usted podría ayudarme? Ville De kunne hjælpe mig?Me gustaría viajar a México Jeg ville gerne rejse til Mexico

56.4 Pretérito indefinido eller imperfecto?

Pretérito indefinido udtrykker engangshandling, action:

Vine, vi y vencí Jeg kom, jeg så, jeg sejrede

Imperfecto angiver baggrund og beskrivelse:

La gente iba y venía Folk kom og gik

97


60 Adverbier og andre ordklasser

61 Adverbier

61.1 Adverbier dannet af adjektiver

Mange gange danner man adverbier ud fra adjektiver.Man sætter -mente på adjektivet i femininum singularis:

atento → atentamente høfligtprincipal → principalmente først og fremmest

Adverbierne bien og mal modsvarer adjektiverne bueno og malo:

bueno → bien Carlos juega bien Carlos spiller godtmalo → mal Miguel juega mal Miguel spiller dårligt

61.2 Gradbøjning

Som på dansk kan mange adverbier gradbøjes.Man bruger især komparativ, der dannes ved más:

más atentamente mere høftligt, høfligere

Adverbierne bien og mal gradbøjes således:

bien → mejor Alfredo juega mejor Alfredo spiller bedremalo → peor Juan juega peor Juan spiller dårligere

98


61.3 Meget m.fl.

Det danske adverbium meget kan oversættes til muy eller mucho.Muy forstærker adjektiver og adverbier der ikke er gradbøjede.Ellers bruges mucho:

Es muy bueno Han er meget godJuega muy bien Han spiller meget godtTrabaja mucho Han arbejder megetEs mucho más barato Det er meget billigereEs mucho mejor Det er meget bedre

Adverbierne tan, tanto kan oversættes 'så meget' eller evt. blot så.Tan forstærker adjektiver og adverbier der ikke er gradbøjede.Ellers bruges tanto:

Es tan bueno Han er så godJuega tan bien Han spiller så godtTrabaja tanto Han arbejder så megetTanto mejor Så meget des bedre

Følgende adverbier kan også være adjektiver – se evt. kapitel 25.

mucho meget Duerme mucho Han sover megetpoco lidt Duerme poco Han sover lidtdemasiado for meget Duerme demasiado Han sover for megetbastante temmelig meget Duerme bastante Han sover temmelig megettanto så meget Duerme tanto Han sover så meget

Ovenstående adverbier kan også lægge sig til et adjektiv.I så tilfælde bruges muy i stedet for mucho, og tan i stedet for tanto:

Está muy claro Det er meget klartEs poco atractiva Hun er lidt (dvs. ikke særlig) attraktiv

99


Son demasiado jóvenes De er for ungeSon bastante jóvenes De er temmelig ungeEs tan joven que no sabe Han er så ung at han ikke ved beskedEs tan joven como tú Han er lige så ung som dig

Bemærk forskellen på un poco (en smule, dvs. noget) og adverbiet poco (lidt):

Es un poco malvada Hun er lidt ondskabsfuldEs poco malvada Hun er (meget) lidt ondskabsfuld (altså slet ikke)

61.4 Nægtelsen no

Nægtelsen no betyder ikke.No indsættes lige før verbet og eventuelle pronomener omtalt i 41.3, 41.4 og 41.5:

José no habla inglés José taler ikke engelskNo lo conozco Jeg kender den ikkeNo le he dado un regalo Jeg har ikke givet hende en gave

Der sættes et no før verbet når der er en anden nægtelse efter verbet.Hvis en anden nægtelse står før verbet, bruges ikke no:

No viene nadie Der kommer ikke nogenNo lo ha hecho nunca Det har han aldrig gjort= Nunca lo ha hecho Det har han aldrig gjort

61.5 Interrogative adverbier

De skal alle have accenttegn – det viser at de er spørgende.Man bruger omvendt spørgsmålstegn til at vise hvor et spørgsmål begynder:

100


dónde hvor ¿Dónde está Ana? Hvor er Ana?cuándo hvornår ¿Cuándo viene? Hvornår kommer hun?cómo hvordan ¿Cómo se dice? Hvordan siger man det? por qué hvorfor ¿Por qué lo hace? Hvorfor gør han det?

adónde hvorhen ¿Adónde va Ana? Hvor tager Ana hen?de dónde hvorfra ¿De dónde eres? Hvor er du fra?

61.6 Det relative adverbium donde

Det relative adverbium donde svarer til det danske hvor.Det skrives uden accenttegn:

la casa donde vivo... huset hvor jeg bor...Fue a Cuba, donde quedó dos años Han tog til Cuba, hvor han blev i to år

62 Præpositioner

Sammentrækning

A + el trækkes sammen til al: Voy al hotel Jeg tager til hotelletDe + el trækkes sammen til del: Soy del norte Jeg er fra nord

Præpositionen a

Præpositionen a angiver ofte retning hen i mod noget:

Voy a la fiesta Jeg tager til festen

Men a bruges også foran personer som direkte eller indirekte objekt:

101


José no conoce a la chica José kender ikke pigenHe dado un regalo a José Jeg har givet José en gave

63 Konjunktioner

Konjunktionen y, der betyder og, kan ændres og hedde e.Det sker foran ord der begynder med i eller hi (vokallyden i): pan e higos (figner).Konjunktionen o, der betyder eller, kan ændres og hedde u.Det sker når det efterfølgende ord begynder med o eller ho: siete u ocho.

Mange ledsætninger indledes med que, der betyder at.På dansk kan dette at ofte udelades.På spansk må que ikke udelades:

Dice que viene mañana Han siger (at) han kommer i morgen

Sammenligningskonjunktionerne som og end

Ana es tan alta como José Ana er lige så høj som JoséJuan es más alto que José Juan er højere end José

64 Interjektioner

Svareordene er:

sí ja, jo Sí, es verdad Ja (jo), det er rigtigtno nej No, no es verdad Nej, det er ikke rigtigt

For at vinde tid, kan man i talesprog bruge pues, der betyder øh eller tja:

Pues, no sé Tja, det ved jeg ikke / Det ved jeg faktisk ikke

102


70 Kryds og bolle på dansk

Disse led bruges hele tiden:

verbal a udsagnsledsubjekt b grundled(direkte) objekt c genstandsledindirekte objekt d hensynsledsubjektsprædikativ e omsagnsled til grundledadverbial gggg biled

71 Verbal ○

Verbalet udtrykker ofte en handling:

Anna talte b a

Alfred elsker Benteb a c

Anna har talt b a

Har Anna talt?a - b a -

72 Subjekt b

Subjektet er den der gør noget:

103


Alfred leger b a

Hun soverb a

Bilen kører b a

73 Objekt c

Handlingen kan rettes mod en ny størrelse.En sådan ny størrelse kalder man et objekt.Man kalder det også et direkte objekt.Der findes nemlig også et indirekte objekt, se 74.Her er eksempler på direkte objekt:

Peter så Julieb a c

Petersen har hønsb a c

Hun elsker Sofus b a c

74 Indirekte objekt d

En sætning kan have et indirekte objekt.Det indirekte objekt bruges især ved at give.Det indirekte objekt er ofte en modtager:

Mor giver Alfred vand b a d c

104


Han gav hende et kysb a d c

Jacob gav huset malingb a d c

Han gjorde hende en tjenesteb a d c

75 Subjektsprædikativ e

Se denne sætning:

Lille Marcus er sød b a e

Ordet sød siger noget om Lille Marcus.Der er en slags lighedstegn mellem Lille Marcus og sød.Ordet sød er subjektsprædikativ.Her er flere eksempler med er og subjektsprædikativ:

Marcus er en drengb a e

Den film er uhyggeligb a e

Han var glad og tilfredsb a e

76 Adverbial ggggggg

Adverbial udtrykker ofte tid eller sted.Så kan man spørge med hvor eller hvornår:

105


Clara er i København (hvor)b a ggggggggggggg

Lars er her (hvor)b a gg

Så du ham i torsdags? (hvornår)a b c ggggggggggg

Andre gange kan man spørge med hvordan:

Han spiller godt (hvordan)b a gggg

Der kan være flere adverbialer i en sætning:

Han arbejdede i Paris sidste år (hvor, hvornår)b a ggggggg gggggggg

Han arbejdede godt i Paris sidste år (hvordan, hvor, hvornår)b a gggg ggggggg gggggggg

Nogle adverbialer er lidt anderledes.Man kan ikke spørge med hvor/hvornår/hvordan/hvorfor eller noget med hvor-:

Han sover ovenikøbetb a ggggggggggg

Hende kender du da c a b gg

Uheldigvis gjorde han det alligevelggggggggggg a b c gggggggg

106


80 Sætningen på spansk

81 Udeladelse af subjekt

I mange spanske sætninger er subjektet slet ikke nævnt.Ordene for jeg, du, han, hun osv. udelades meget ofte (se 41.1).Det fremgår af verbet hvem det drejer sig om:

Hablo Jeg talerEres fantástico Du er fantastisk¿Cuánto cuesta? Hvor meget koster den/det?

82 Ordstilling

Ordstillingen er ret fri på spansk:

Miguel viene Miguel kommer= Viene Miguel Miguel kommer

De personlige pronomener omtalt i 41.3, 41.4 og 41.5 har dog fast plads.De placeres lige foran det personbøjede verbum:

No lo conozco Jeg kender ham/den/det ikkeMe levanto a las seis Jeg står op klokken 6Le doy un regalo Jeg giver ham/hende/Dem en gave

De sættes bag på infinitiv, gerundio og imperativ.Bemærk også accenten:

Voy a lavarme ahora Jeg skal vaske mig nuEstoy buscándolo Jeg går og leder efter denSiéntate Sæt dig ned

107


83 Gustar

På dansk har man ofte en af følgende sætningsstrukturer:

b a Han sover b a

b a c Han elsker dig b a c

b a d c Han giver hende bogen b a d c

b a e Han er glad b a e

På spansk har man også denne struktur: b a d Den findes i forbindelse med gustar og en del andre verber – se kapitel 55.1:

Le gusta el café Kaffen behager ham/hende → Han/hun kan godt lide kaffe d a b

84 Præpositionen a

Præpositionen a angiver ofte retning hen i mod noget.

Voy al hotel Jeg tager til hotelletVoy a casa Jeg tager hjem

Men a bruges også foran personer som direkte eller indirekte objekt:

José no conoce a la chica José kender ikke pigenVoy a dar un regalo a José Jeg vil give José en gave

108


Bemærk altså forskellen:

Conozco al chico Jeg kender drengenConozco a José Jeg kender JoséConozco el libro Jeg kender bogen

Ved indirekte objekt er det almindeligt med såkaldt dobbeltrepræsentation.Man har både a + personen og et indirekte-objekts-pronomen ved verbet:

Le doy un regalo a José Jeg giver José en gaveA José le gusta la música José kan godt lide musik

85 Dobbeltrepræsentation

Ofte er et direkte eller indirekte objekt repræsenteret to gange i en spansk sætning:Der er et direkte- eller indirekte-objekts-pronomen på en fast plads ved verbet.Men der er også et egentligt direkte eller indirekte objekt, der kan stå mere frit.

Den vigtigste regel er anført i 41.2:Man kan ikke nøjes med a mí, a ti osv.Pronomener der har fast plads ved verbet (me, te osv.), skal da også med:

*Eso gusta a mí (Eso me gusta a mí)*Conoce a ti (Te conoce a ti)

Man kan godt have me, te... uden at man har a mí, a ti...Man kan så supplere me, te... med a mí, a ti...Men læg mærke til at me, te... stadig skal være der:


A mí me gusta

109


Te conoce Han kender dig→ Te conoce a ti Han kender dig

A ti te conoce Dig kender hanLe he dado un regalo Jeg har givet ham/hende en gave→ Le he dado un regalo a él Jeg har givet ham en gave→ A él le he dado un regalo Ham har jeg givet en gave

Dobbeltrepræsentation skal således bruges under visse omstændigheder.Først og fremmest når man har a mí, a ti osv.Endvidere også når det egentlige direkte eller indirekte objekt står før verbet:

*El libro conozco muy bien→ El libro lo conozco muy bien Bogen kender jeg udmærket

(eller: Conozco muy bien el libro)

*A María conozco muy bien→ A María la conozco muy bien María kender jeg udmærket

(eller: Conozco muy bien a María)

*A José doy un regalo Jeg giver José en gave→ A José le doy un regalo

(eller: Doy un regalo a José)

Ved indirekte objekt er det almindeligt med dobbeltrepræsentation.Det er tilmed obligatorisk hvis der kun er et indirekte objekt, og ikke et direkte.

Doy un regalo a José Jeg giver José en gave→ Le doy un regalo a José Jeg giver José en gave*La música gusta a José → La música le gusta a José José kan godt lide musik

110


90 Geografi, forskelle mv.

91 Udbredelse

Spansk kommer fra i Spanien, hvor der dog også tales bl.a. catalansk og baskisk.Spansk tales i hele Sydamerika bortset fra Brasilien og Guyana.Desuden tales det fra Panama op til USA, på Cuba og andre steder i Caribien.Også i USA er spansk udbredt med ca. 50 millioner spansktalende.

92 Slægtskab

Spansk kommer fra romernes sprog, latin.Dermed er det i familie med fransk, portugisisk og italiensk.Spansk og fransk er så tæt beslægtet som dansk med tysk.Sproget i og omkring Barcelona, catalansk, minder meget om spansk.Slægtskabet med spansk er som forholdet mellem svensk og dansk.Derimod er baskisk helt forskelligt fra spansk – som dansk og finsk.

93 Voseo

I Argentina, Uruguay, Nicaragua og andre steder bruger man voseo.Det betyder en lille afvigelse når man er dus.Ordene tú og ti (41.1 og 41.2) erstattes af vos.Derimod er te (41.3, 41.4, 41.5) og de possessive tu, tuyo/a/os/as (42) uændrede.Verberne får en anden form i 2. person singularis i præsens og imperativ.Der er tryk på endelsen (og dermed aldrig diftongering):

111





præsens pens·ás volv·és dorm·ísimperativ pens·á volv·é dorm·í

94 Gloser

Spansk har forskelle der kan sammenlignes med britisk og amerikansk engelsk.F.eks. hedder bil i Spanien coche, men i Latinamerika findes både auto og carro.

95 Diminutiver ('formindskede' ord)

Spansk kan lave ord om således at de angiver at noget er lille eller sødt.Se også kapitel 15 og 26.F.eks. kan casa (hus) blive til casita (sødt hus, lille hus).Ordet pequeño (lille) kan blive til pequeñito (lillebitte).Man bruger også diminutiver ved navne:

Ana → AnitaÁngel → AngelitoCarmen → CarmencitaMiguel → Miguelito, Miguelillo

112

Documents

00 indholdsfortegnelse, forord, hele bogen, sort grå