8
Ugebrev 38 Nyt fra Ledelsen I næste uge er der den årlige naturvidenskabsuge. Ugen er en fordybelsesuge, hvor der normalt kommer en masse foredrag på skolen. Det gør der også i år,nogle foregår via web, andre streames fra Det Røde Rum til klasselokalerne og nogle foregår klassevis. Ugen er en 08:30-13:25 uge, og SFO har åben som sædvanlig. Nyt fra kontoret Ugler Uglerne matematik – CDL I denne uge har vi bl.a. arbejdet med måling i centimeter. De har fx målt deres pegefinger, viskelæder, blyant og blyantspidser - og de har tegnet en 4 cm høj is, et 9 cm højt hus og et 6 cm langt eller bredt dyr. Delfiner Delfinerne dansk - CDL Vi har beskæftiget os meget med substantiver i denne uge. De har i makkerpar bøjet dem, fundet dem rundt omkring på skolen, skrevet sætninger med dem - og nogle har skrevet en historie om deres dag som et udvalgt substantiv fx: "Min dag som et substantiv, min dag som en fodbold, min dag som en ko" mv. Det kom der nogle ret sjove historier ud af :-) 3. klasse 3.klasse – natur/teknik Søren er åbenbart MEGET fascineret af menneskets udvikling, for nu har han fablet om det i to lektioner. Først viste han et mærkeligt program på computeren, der viste fire forskellige dyr (chimpansen sydaben, Homo erectus og os selv) så vi kunne se udviklingen i kraniets form. I den næste time fortalte han om skelettet, organerne, hvordan man kan bygge et ansigt på et kranie og organerne. Vi kom også lige forbi cellekernen og en eller anden fortidspige på Lolland (han vil åbenbart have vi alle sammen tager til Maribo for at glo på et stykke rav….vi begynder at forstå hvorfor de ældre elever synes han er mærkelig). Vi er ikke helt sikre, men vi har en ubehagelig fornemmelse af, at han kan sige mere om emnet, og at vi måske ender med at skulle lave opgaver!!! Godt der er videnskabsuge i næste uge…med lidt held glemmer han det hele.

1 Ugebrev skabelon - Atheneskolen · 2020. 9. 18. · 9 cm højt hus og et 6 cm langt eller bredt dyr. Delfiner Delfinerne dansk - CDL Vi har beskæftiget os meget med substantiver

  • Upload
    others

  • View
    15

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: 1 Ugebrev skabelon - Atheneskolen · 2020. 9. 18. · 9 cm højt hus og et 6 cm langt eller bredt dyr. Delfiner Delfinerne dansk - CDL Vi har beskæftiget os meget med substantiver

Ugebrev38

Nyt fra Ledelsen I næste uge er der den årlige naturvidenskabsuge. Ugen er en fordybelsesuge, hvor der normalt kommer en masse foredrag på skolen. Det gør der også i år,nogle foregår via web, andre streames fra Det Røde Rum til klasselokalerne og nogle foregår klassevis. Ugen er en 08:30-13:25 uge, og SFO har åben som sædvanlig.

Nyt fra kontoret

Ugler Uglerne matematik – CDL I denne uge har vi bl.a. arbejdet med måling i centimeter. De har fx målt deres pegefinger, viskelæder, blyant og blyantspidser - og de har tegnet en 4 cm høj is, et 9 cm højt hus og et 6 cm langt eller bredt dyr.

Delfiner Delfinerne dansk - CDL Vi har beskæftiget os meget med substantiver i denne uge. De har i makkerpar bøjet dem, fundet dem rundt omkring på skolen, skrevet sætninger med dem - og nogle har skrevet en historie om deres dag som et udvalgt substantiv fx: "Min dag som et substantiv, min dag som en fodbold, min dag som en ko" mv. Det kom der nogle ret sjove historier ud af :-)

3. klasse 3.klasse – natur/teknik Søren er åbenbart MEGET fascineret af menneskets udvikling, for nu har han fablet om det i to lektioner. Først viste han et mærkeligt program på computeren, der viste fire forskellige dyr (chimpansen sydaben, Homo erectus og os selv) så vi kunne se udviklingen i kraniets form. I den næste time fortalte han om skelettet, organerne, hvordan man kan bygge et ansigt på et kranie og organerne. Vi kom også lige forbi cellekernen og en eller anden fortidspige på Lolland (han vil åbenbart have vi alle sammen tager til Maribo for at glo på et stykke rav….vi begynder at forstå hvorfor de ældre elever synes han er mærkelig). Vi er ikke helt sikre, men vi har en ubehagelig fornemmelse af, at han kan sige mere om emnet, og at vi måske ender med at skulle lave opgaver!!! Godt der er videnskabsuge i næste uge…med lidt held glemmer han det hele.

Page 2: 1 Ugebrev skabelon - Atheneskolen · 2020. 9. 18. · 9 cm højt hus og et 6 cm langt eller bredt dyr. Delfiner Delfinerne dansk - CDL Vi har beskæftiget os meget med substantiver

Ugebrev38

4.klasse Jeppe var vikar i matematik og vi dykkede ned i ligningernes og reduktionernes magiske verden. Vi kom vist også til at tale om den persiske matematiker Al-Kwarizm og hans værk Al-Jabr. For derfra har vi ordene Algoritme og Algebra. 4. klasse Vi er nået igennem nogle af fremlæggelserne om deres ret fantasifulde fantasidyr, og det spænder bredt med mange interessante sammensætninger. Vi har indtil nu hørt om mix mellem pindsvin/koala, Vu Quang okse/polarræv, leopard/krokodille, blæksprutte/haj/kuglefisk og træleopard/ulv/gepard. De var har været gode til at forklare… og ikke mindst forsvare fordelene ved deres valgte mix og de har lavet nogle flotte tilhørende tegningerJ Vi har også lavet en lille øvelse for at tjekke klassens viden om placeringen af danske byer m.m., og for at sige det pænt, så er det vist noget vi godt kan øve lidt mere! God weekend Karen

5.klasse 5. klasse MiniKoSo For tiden er vi i gang med at se på, hvor meget kropssprog betyder for kommunikationen og de har lavet en øvelse, hvor de skulle prøve at lure følelser/humør/adfærd ud fra nogle tegnede silhuetter. Næste gang skal de selv på gulvet og prøve det af. God weekend Karen

Page 3: 1 Ugebrev skabelon - Atheneskolen · 2020. 9. 18. · 9 cm højt hus og et 6 cm langt eller bredt dyr. Delfiner Delfinerne dansk - CDL Vi har beskæftiget os meget med substantiver

Ugebrev38

6. α Dansk 6. Alfa Eleverne har i denne uge fået deres første karakterer i årets første stil. De har virkelig gjort sig umage - virkelig skrevet godt. Vi har snakket om karakterer og jeg har forklaret grundigt, hvad der trækker op og ned. Jeg har desuden gennemgået billedsprog en gang til fælles med udgangspunkt i det billedsprog, der fungerede godt i stilene, og vi har leget med sproget og skabt flere sjove ægte metaforer sammen. Vi har arbejdet en del med tegnsætning, da kommateringen i stilene for rigtig mange var "i øst og vest" som "vinden blæser"..... Vi har også fået nye pladser igen nu med lidt afstand. Kunst 6. Alfa Vi har tegnet "blindtegning", dvs. uden at kigge ned - eleverne har i makkerpar tegnet hinanden. Det var rigtig sjovt. Vi havde en lang snak om kunst og den gode tegning. Efterfølgende tegnede vi på hovedet - og måtte sande, at tegningerne blev meget bedre! Der er nemlig fuld fokus på detaljen, men også tålmodigheden. De skulle tegne efter en af Picassos tegninger, der var vendt på hovedet. God weekend fra Mette 6. alfa Klassen kæmper sig igennem den tidlige middelalders konger og særlige personligheder, som f.eks. Kong Niels og Knud Lavard – Danmarks første ridder, som pga. sin popularitet blandt folket var en trussel for Kong Niels’ søn, Magnus, der selv ønskede kongemagten efter sin far, og derfor tog sagen i egen hånd og kløvede Knud Lavards hoved i Haraldsted Skov. Sikke en voldsom død for stakkels Knud – til gengæld blev han helgen, men om det var noget trøst, vides ikke. Der følger her et kæmpe blodbad – Magnus dræbes, Niels dræbes – og herefter følger Erik Emune og Erik Lam uden, at borgerkrigssituationen bliver bedre. Erik Lam – hvad er det dog også for et navn? – har forsøgt at sikre kongemagten og gjort sit, men da han er et meget rart, roligt og egentligt ukrigerisk gemyt - nemlig, heraf navnet! – og da de frygtelige vendere benytter sig af de urolige tilstande i landet til at hærge, opgiver Erik Lam og går i kloster. Og det kan man jo godt forstå! Eleverne er gode til at forestille sig, hvordan udviklingen sker – der er mange gode og rigtige (og også meget fantasifulde(!) bud), inden jeg afslører historiens rette sammenhæng, men jeg spørger dem netop, fordi de skal kunne leve sig ind i tiden, dens menneskesyn, magtstrukturer og muligheder. God weekend Tine

Page 4: 1 Ugebrev skabelon - Atheneskolen · 2020. 9. 18. · 9 cm højt hus og et 6 cm langt eller bredt dyr. Delfiner Delfinerne dansk - CDL Vi har beskæftiget os meget med substantiver

Ugebrev38

6. Ω Dansk 6. Omega Klassen har arbejdet med billedromanen 'Sisdæ sjangsæ' og besvaret et hav af spørgsmål dertil. Derefter er de blevet kastet ud i at lave deres egne små billedromaner, som jeg gerne vil have udstillet i klasseværelset. De blev sjove, informative, flotte og nogle af dem ret blodige! God weekend - Bente.

7. klasse 7. klasse Athenedag 7. klasse havde en mystisk og grufuld Athenedag i området omkring Rundetårn og på Christiansborg Slotsplads. Her opklarede de altid knivskarpe unge mennesker "blodige" forbrydelser og justitsmord, med kun en smule hjælp fra gamle aviser, sagsakter og vidneudsagn (og Copenhagen Visitor Service, hvor mysterierne måske/måske ikke var købt). Vi afsluttede dagen med madpakker og bevægelse på pladsen foran BLOX, og forældregruppen takker for en helt fantastisk (u)hyggelig dag med de skønne elever. 7. klasse I denne uge er vi gået i gang med et trivselsforløb, som vi fortsætter med i næste uge. Vi lagde ud med at se en italiensk film, ”Den usynlige dreng”, som handler om en dreng, der bliver mobbet, men som pludselig udvikler overnaturlige kræfter, der gør, at han kan blive usynlig. Den var faktisk meget god at tage udgangspunkt i inden en samtale om, hvad klassen synes de er gode til, og hvad de kan blive bedre til. Desuden har vi lavet nogle forskellige øvelser, og hver elev har fået brev, hvor der står navnet på den klassekammerat, som de skal være hemmelig ven for i en uge. Den hemmelige ven skal være opmærksom på deres udvalgte person og hjælpe vedkommende, men de må fx ikke købe gaver og den slags. God weekend fra Gre J

Page 5: 1 Ugebrev skabelon - Atheneskolen · 2020. 9. 18. · 9 cm højt hus og et 6 cm langt eller bredt dyr. Delfiner Delfinerne dansk - CDL Vi har beskæftiget os meget med substantiver

Ugebrev38 7.klasse – latin Søren kunne godt klemme mere ud om de der forbaskede Gallekrige…. Han kværnede årstal ud som en maskinpistol og tvang os til at skrive dem ned plus virkelig mærkelige navne som Gergovia, Alesia, Sidonius, Danskvand (Apollinaris) og Ausonius. Nåja så nævnte han også lige Cæsars hemmelige våben, ’Cæsars liljer’, og på en eller anden sindssyg måde endte vi pludselig i Danmark fordi danskere for 2000 år siden åbenbart anvendte det samme våben. Det er da ikke underligt vi bliver forvirrede ind i mellem når han hele tiden springer i tid & sted….

8.klasse Jeg har hørt rigtig gode tidender om Athenedagen, hvor eleverne tydeligvis fik en fin oplevelse! Godt koncept, spændende ide – og god mad, hører jeg! Bare, man havde været med! Mange tak til forældrene for 8. klasse at have tilrettelagt sådan en flot dag. I næste uge er der jo ”Videnskabsuge”, og den indebærer en del foredrag om alt muligt – det ser spændende ud! Overemnet er ”Store Opdagelser” Nu er det ikke al tiden (fra 8.30 – 13.25), der bruges til foredrag, og pga. Corona er ”Masseeksperimentet” foreløbig aflyst. Derfor har et været op til klasselæreren at udtænke, hvad resten af tiden skal gå med, og da vi jo i 8. klasse skal nå en hulens masse genrer, tænker jeg, at - ja – en stor opdagelse er jo også Reklamens Magt. Det vidste man ganske vist allerede i oldtiden, men magten er ikke blevet mindre, som tiden er fremskreden. Hvordan er det gået til? Hvilke virkemidler benytter denne magt sig af? Dét vil vi undersøge – fra det helt simple til det mere sofistikerede, hvor man som forbruger bliver forført både af tekst og billeder af de dygtige reklamebagmænd – hvordan gør de det? Det skal nok blive sjovt, og tiden i næste uge er formentlig ikke tilstrækkelig, så vi fortsætter emnet frem mod efterårsferien. God weekend Tine

Page 6: 1 Ugebrev skabelon - Atheneskolen · 2020. 9. 18. · 9 cm højt hus og et 6 cm langt eller bredt dyr. Delfiner Delfinerne dansk - CDL Vi har beskæftiget os meget med substantiver

Ugebrev38

9. klasse 9. klasse I dansk er vi fortsat i gang med ekspressionismen og har arbejdet med Tom Kristensens digte Landet Atlantis – et symbol, 1918 og Nat i Berlin, 1921. Vi har set et afsnit af dokumentarserien Digte, divaer og dogmebrødre - om dansk kulturliv 1918-1930, hvor Tom Kristensen bl.a. læser en strofe op fra Landet Atlantis, ”Skøn som en sønderskudt banegård…”. Vi har også studeret den tyske maler Georg Grosz’ maleri, Gadens Tempo, 1918, for at se, hvordan det samme tema som i digtene: storby, kaos og travlhed kan udtrykkes i et maleri. Vi har hørt og læst Nordstrøms sang, Berlin, fra 2009, som helt klart er inspireret af Tom Kristensens digt, Nat i Berlin. I samfundsfag har vi hørt de sidste fremlæggelser om politiske partier. I denne uge var det Enhedslisten, Radikale Venstre, Konservative, Socialdemokratiet og Liberal Alliance. I engelsk er eleverne i fuld gang med at lave deres fremlæggelser om amerikanske præsidenter, som jeg skal høre om to uger. I næste uge er der videnskabsuge, så der har vi ikke normale timer. I historie har eleverne arbejdet med og afleveret en skriftlig opgave om holocaust. God weekend fra Gre J 9. klasse matematik VI tog hul på endnu et kapitel af mundtlig matematik, hvor de denne gang skulle undersøge hvor meget det koster at køre i bil, samt hvordan benzinpriser og inflation har påvirket bilindustrien. De skulle prøve at opstille lidt budget og bruge renters regning, men vi nåede ikke at gøre det helt færdigt, så det kigger vi videre på efter videnskabsugen. Mvh Kenneth

Page 7: 1 Ugebrev skabelon - Atheneskolen · 2020. 9. 18. · 9 cm højt hus og et 6 cm langt eller bredt dyr. Delfiner Delfinerne dansk - CDL Vi har beskæftiget os meget med substantiver

Ugebrev38

Delehold Hold 8 engelsk. Vi fik snakket om 80'er musik, og diskuteret både Queen, Michael Jackson og Madonna. Vi gennemgik Bryan Adams' "Summer of 69", men mest tid blev brugt på musikvideoen til Madonna's "Like a prayer" - en sang som provokerede stort set alle factioner i USA, og som skabte en vanvittig stor kontrovers. Ligesom de andre årtier, så sluttede vi af med et medley af de mest populære numre fra 80'erne, til stor begejstring. Hold 5 Holdet er i dag blevet færdige med deres præsentationer af dem selv. De har været MEGET flittige og kreative - og kan nu sige mange nye sætninger om dem selv på tysk! God weekend fra Katrine

Tysk hold 6 beta Denne uges to lektioner er gået med at se filmen Almanya - willkommen in Deutschland. En meget hyggelig og morsom film om en gæstearbejderfamilies liv i Tyskland og Tyrkiet. Vi skal arbejde med filmen på den anden side af videnskabsugen. - Bente. Hold 7 Vi er ved at rundet temaet In der Stadt af. Eleverne har leget Quiz und Tausch om

Page 8: 1 Ugebrev skabelon - Atheneskolen · 2020. 9. 18. · 9 cm højt hus og et 6 cm langt eller bredt dyr. Delfiner Delfinerne dansk - CDL Vi har beskæftiget os meget med substantiver

Ugebrev38

seværdighederne i Berlin, som de har læst og løst opgaver om. Derudover er det begyndt årets første aflevering (gisp!) om deres yndlingsby, som de skal lave færdige i timen i dag. De er gode til at spørge om hjælp, og gode til at huske dem selv og hinanden på de små sejre i processen :-)

God weekend fra Katrine